en verden i gæld14 - Danske Bank

32 Finans & ØkonomiChefstrategforventerpositiveaktiemarkederi 2013Men der er store udfordringer. På kort sigt er den største”fiscal cliff” i USA.Det har været et relativt godt år på de fleste aktiemarkeder,men der er tre forhold, der er afgørende for, hvordan udviklingenbliver i 2013. Det er ”fiscal cliff” i USA, eurokrisen og Kinasvækst.Fiscal cliff er den populære betegnelse for den finanspolitiske udfordring,som USA står overfor frem mod nytår. Den 1. januar 2013udløber nemlig en række skattelettelser og støtteordninger, som, hvisde ikke afløses af noget tilsvarende, vil svække USA’s vækst med 3-4procentpoint og dermed sende landet direkte i recession.”Vi forventer som udgangspunkt, at forhandlingerne ender meden brugbar løsning, men processen kan blive giftig og vil formentligløbe helt op til deadline”, siger Bo Bejstrup Christensen.Han er chefstrateg i Danske Bank med ansvaret for aktivallokeringog har lige været på en større rundtur i USA, hvor han talte medadskillige økonomer og strateger. Nogle af dem anså ikke fiscal clifffor at være noget problem. Mens andre, heriblandt aktiestrateg DavidKostin fra Goldman Sachs og Torsten Sløk fra Deutsche Bank, ansådet for at være et meget stort problem, der kan ende galt. Markedetsynes da også at være påvirket af usikkerheden omkring processen –i hvert fald tilskrives netop fiscal cliff som hovedårsagen til den korrektion,der har været i aktiemarkedet på det seneste.Umiddelbart skulle man mene, at politikerne i Kongressen i ensådan situation ville udvise ansvarlighed og arbejde seriøst for enkompromisløsning. Men dette er USA, og det politiske klima er i desenere år blevet stadig værre. Kløften mellem Republikanere og Demokraterer stor, og det er kommet til udtryk mange gange de senereår.”Selv umiddelbart efter at Lehman Brothers gik ned, og det globalefinansielle system stod på randen af totalt kollaps, stemte Kongresseni første omgang imod den redningspakke som ultimativt blev på700 mia. USD. Først tre dage senere, da det var tydeligt for de fleste,at en katastrofe var under opsejling, stemte Repræsentanternes Husfor en lettere modificeret version, som ultimativt hjalp med at forhindreøkonomisk og finansielt kollaps.I Obama’s første periode har vi set masser af eksempler på, hvordanisær Republikanerne modarbejder alt, især efter 2010, hvor Demokraternemistede flertallet i Repræsentanternes Hus. Vi så enopblomstring af det fænomen, der hedder en ”filibuster”. Demokraternesflertal i Senatet er mindre end 60-40, og det giver netop mulighedfor filibuster, som helt enkelt går ud på at tale et lovforslag ihjel,så det aldrig kommer til behandling. Antallet af filibusters er eksploderetover de seneste fire år, og antallet af gennemførte lovforslag erfaldet dramatisk.”Nogle har talt om, at Demokraterne kunne overveje bare atlade stå til, fordi skattestigningerne vil ramme de rigeste.”Ja, men sagen er, at også de lediges understøttelse rammes,og det er Demokraterne ikke interesserede i. Så de to partier ertvunget til at forhandle med hinanden.”Hvordan ser det ud med den amerikanske økonomi?”Der er flere opmuntrende tegn, og vi hæfter os meget ved bl.a.det såkaldte Senior Loan Officer Opinion Survey, hvor bankernefortæller om deres villighed til at låne penge ud. Den villigheder tiltagende, og det er for os meget vigtigt, idet vi anser detfor at være en af de vigtigste ledende indikatorer. Erfaringen viser,at udbuddet af kredit leder efterspørgselen, altså at når kreditbetingelsernelempes, så vil man en periode efter også se, atder bliver taget flere lån.”Men kan man bruge den historiske erfaring til noget, nårkrisen netop er udløst af høj gæld? Hvem har lyst til at lånepenge, hvis de stadig har en høj gæld, og det hele stadig serdystert ud?”Vi mener ikke, at den private sektors gæld i USA er for høj somsådan. Problemet har været, at man har lånt for mange pengeud til de forkerte mennesker. Men krisen har ramt over en bredkam og medført, at mange nye potentielle boligkøbere nu ikkehar tilstrækkelig adgang til kredit. Det er der stigende konsensusom at gøre noget ved, og det er vigtigt.”Men vi kommer ikke udenom, at den offentlige gæld er høj, ogat der skal gøres noget ved det.”Bestemt. Den offentlige sektor skal stramme op, og en stramfinanspolitik er nødvendig i årevis. Løsningen er en kombina-