en verden i gæld14 - Danske Bank

25den tog dage i arkiver og biblioteker kan på internettet ordnespå få minutter. Nogle få Google søgninger, nogle hurtige klik påhyperlinks og jeg har de anekdoter eller fyndige citater, jeg ledteefter”, skriver Carr.Men i den enorme informationsstrøm på nettet bliver vi stadigdårligere til at koncentrere os og opmærksomhed og fokusforstyrres ofte af hyperlinks, videolinks, podcasts, emails ogsms’er. Vi zipper og zapper konstant og benytter enhver lejlighedtil at bevæge os væk fra det, vi var i gang med i udgangspunktet.Og for langt de fleste mennesker fylder nettet kolossalti både arbejdstid og fritid. Før i tiden blev man færdig meden avis, en bog, et tidsskrift eller blot en artikel. På nettet bliverman aldrig færdig.”Nettet ser ud til at skære min kapacitet for koncentration ogfordybelse. Mit sind forventer nu, at jeg indtager informationenpå den måde, som nettet distribuerer den på; i en hurtigt bevægendestrøm af partikler. Jeg var engang en dykker i havet af ord.Nu suser jeg af sted på overfladen som en fyr på jetski”, skriverCarr.Myten om multitaskingOfte hører man “voksne” sige beundrende om born, at de haren fabelagtig evne til at multitaske. De kan side ved computerenog skrive beskeder på Facebook, brænde en CD, Tweete påsmartphonen og lave lektier samtidig. Og moderne ledelsesteorihar en tendens til at se multitasking som udtryk for øget effektivitet.Det gør videnskaben ikke. Den menneskelige hjerne er overhovedetikke god til multitasking.”Bottomline er at du ikke simultant kan tænke på din selvangivelseog læse et essay, ligesom du heller ikke kan snakke tildig selv om to forskellige ting på én gang. Folk tror det forholdersig sådan, men det er en myte. Med komplicerede opgaver vil dualdrig nogensinde blive i stand til at overvinde de indbyggedebegrænsninger i hjernen”, siger neurolog på University of Michigan,David Meyer, til The Telegraph.Flere opgaver på samme tid er distraherende og reducerer effektiviteten.Men videnskabelige undersøgelser viser, at når vijonglerer med emails, sms’er, telefonopkald og websurfing, såstimulerer det primitive impulser i os, som handler om at reagerepå øjeblikkelige trusler og muligheder. Denne stimulationprovokerer spænding, og det udløser dopamin, som er med til atgøre os afhængige af at drukne os i mange online aktiviteter påén gang. Når vi ikke gør det, keder vi os.Takket være overfloden af tekst på nettet, sms’er og emails læservi muligvis mere totalt set end vi gjorde i 70’erne og 80’erne,hvor TV var det primære medie. Men det er en anden slags læsning,og bag den ligger en anden måde at tænke på.”Vi er ikke blot, hvad vi læser. Vi er hvordan, vi læser”, sigerMaryanne Wolf, psykolog på Tufts University. Hun er bekymretfor, at den læsestil, som promoveres af internettet, en stil somsætter effektivitet og øjeblikkelighed over alt andet, kan svækkevores kapacitet til dyb læsning, som opstod, da trykpressen gjordelange og komplekse værker tilgængelige for masserne. Når vilæser online, har vi en tendens til blot at blive afkodere af information.Vores evne til at fortolke tekst, til at lave de vigtige mentaleforbindelser, der former sig, når vi læser dybt og uden distraktion,forbliver i stort omfang deaktiveret.Og det påvirker hjernens udvikling. Hvor man før i tiden troede,at vores hjerne med dens 100 mia. neuroner er færdigudviklet,når vi bliver voksne, viser nyere forskning noget andet.Nerveceller er konstant i stand til at bryde gamle forbindelserog forme nye. Og nye teknologier og deres anvendelse kan påvirkedette.Spørgsmålet er så, hvor den teknologiske udvikling ender.Opfinderne af Google, Sergey Brin og Larry Page, har åbent er-Fortsættes næste side