en verden i gæld14 - Danske Bank

24 Globalt perspektivFortsat fra forrige sideStreet artist, Banksyefterlyser derfor ”sociologisk fantasi”, når det handler om at fortolkedata for menneskelig intelligens. I mange lande har pigernef.eks. indhentet drengene i IQ tests – en effekt af at blivebehandlet lige. Og afroamerikanere scorer kun dårligere endhvide amerikanere, når de er vokset op under vanskelige omstændigheder.Eksempelvis er der ingen forskel på intelligensenpå hvide tyske børn og børn af sorte amerikanske soldater opvokseti Tyskland, skriver Der Spiegel.I 1990’erne så det ud til, at Flynn effekten var ved gradvist atfortage sig, hvilket førte til spørgsmål om, hvorvidt et maksimaltniveau var ved at være nået. Siden er den stigende trendimidlertid fortsat, men på et enkelt punkt adskiller den sig fratidligere: Hvor unge i dag er særligt gode til at løse visuelle oglogiske opgaver hurtigt, så øges deresvokabularium kun minimalt – imodsætning til deres forældre.”Lingvistisk vokser generationernefra hinanden. Unge menneskerkan stadig forstå deres forældre, mende kan ikke længere efterligne derestalemåde. Det var anderledes før i tiden”,siger Flynn.En mulig forklaring er, at mange afnutidens unge læser og skriver mangekorte beskeder på Facebook og deressmartphones, men sjældnere fordyber sig i bøger. Flynn synesdet er en skam, men maner til besindighed. Det som noglehar fortolket som digital demens, er reelt blot udtryk for, at børnog unge tilpasser sig en verden, som er hurtigere og stærkt påvirketaf digitale medier.Flynn er – ikke mindst af personlige årsager - mere bekymretfor et helt andet fænomen: Alles IQ tests bliver dårligere, når debliver ældre – og jo mere intelligente folk har været i udgangspunktet,desto hurtigere forværres deres resultater. Det eneste,der tilsyneladende kan modvirke denne udvikling, er at trænehjernen, og dette inkluderer også brug af de moderne medier.For nylig blev der offentliggjort en langsigtet analyse af 5.500ældre, foretaget af en forskergruppe under ledelse af professorOsvaldo Almeida på University of Western Australia. Konklusionen:De mennesker, som brugte computere, havde 30 pct. mindrerisiko for at udvikle demens.Internettet ændrer vores måde attænke påHjernen er en påvirkelig størrelse og revolutionerende teknologihar før påvirket den markant. Internettet har dramatiske effekter,der ikke nødvendigvis er til det bedre, mener nogen.Revolutionerende teknologi har altid haft sine skeptikere.Ifølge Platons Phaedrus (en dialog mellem Platons to hovedkaraktererSokrates og Phaedrus) beklagede Sokrates sig over skrivekunstensudvikling. Han frygtede, at i takt med at folk villeblive afhængige af det skrevne ord som en substitut for denviden, de plejede at bære indeni deres hoveder ville de ophøremed at bruge deres hukommelse og blive glemsomme. Og fordide ville blive i stand til at modtage en mængde af informationuden passende instruktion ville de blive anset for at være megetvidende, når de i de fleste tilfælde er ret uvidende. De ville blivefyldt af indbildt visdom i stedet for virkelig visdom.”Sokrates tog ikke fejl – den nye teknologi havde ofte de effekterhan frygtede – men han var kortsigtet. Han kunne ikke forudsede mange måder, hvorpå skrivning og læsning ville tjenetil at sprede information, fostre nye idéer og udvide den menneskeligeviden.”Sådan skrev Nicholas Carr i 2008 i en berømmet artikel i AtlanticMagazine med baggrund i hansdaværende nye bog The Big Switch,som handlede om farerne ved internettet– et emne han siden har uddy-Information becomes adistraction, a diversion, bet i bogen The Shallows: What the internetis doing to our brains.Han nævner også Gutenbergs opfindelseaf bogtrykkeren i det 15. århundredesom en anden teknologi, der fikskeptikerne frem. Den italienske humanistHieronimo Squarciafico, dervar bekymret over, om den lette tilgængelighedaf bøger ville føre til intellektuel dovenskab oggøre mennesker mindre omhyggelige og svække deres sind. Andreargumenterede for at billigt trykte bøger og flyveblade villeunderminere den religiøse autoritet, forklejne lærdes og skriveresarbejde og sprede rebelskhed og udskejelser. Men også i dettetilfælde tog skeptikerne fejl – de kunne ikke forudse de mangefordele, som den trykte verden repræsenterer.Nicholas Carr nævner ikke disse eksempler for at vi ukritiskskal tage imod internettets velsignelser. Tværtimod. Han nævnerdem, fordi han synes, det er fair at være skeptisk over forhans skepsis over for internettet. Og det er det, hans bog handlerom – at internettet påvirker vores måde at tænke på flere negativemåder.Det gælder ikke mindst vores måde at læse på. Internettet eren pågående strøm af information, som betyder, at vi i langt højeregrad end tidligere skimmer teksten, og kun sjældent – fornogles vedkommende aldrig – fordyber os i længere tekster – ogslet ikke monsterromaner som Krig og Fred. De trykte medierhar for længst opdaget og indrettet sig efter trenden ved at lavemange korte nyheder og splitte større temaartikler op i mangemindre. På samme måde er TV-programmerne tilpasset. Mangekorte nyheder præsenteres i hastigt tempo, og længere dokumentarprogrammerkører som regel i langt højere tempo end føri tiden med mange hurtige og fængende sceneskift, der ofte afsluttesi ”cliffhanger”-stil.Fordelene ved internettet er mange, det erkender Carr blankt,ikke mindst for ham selv som forfatter. ”Research, der før i ti-a form of entertainment, ratherthan a tool of empowerment”.Barack Obama om sin egen overdrevne trang tilat rode med sin BlackBerry telefon.