en verden i gæld14 - Danske Bank

23Hver generation er stadig mereintelligentHver ny generation af børn er smartere end den foregående. Deklarer sig i hvert fald bedre i intelligenstest, der måler evnen tillogisk tænkning, den mest anvendte intelligensmåling.Denne tendens til at hver generation bliver mere intelligentblev observeret for mange år siden af den amerikanske videnskabsmandJames Flynn, og kaldes derfor Flynn-effekten. Fornylig udgav Flynn, som nærmer sig de 80, en ny bog – Are wegetting Smarter? Rising IQ in the twentyfirst century – hvor hanudforsker den generelle intelligensudvikling.Typisk stiger intelligenskvotienten i de udviklede lande med3-4 points for hvert årti. Hvilket betyder, at man løbende måjustere intelligensprøverne med det udgangspunkt, at gennemsnittetfor en population i testen skal være omkring 100.Studier af intelligens viser, at der er en klar forskel mellemudviklede lande og udviklingslande – befolkningerne i førstnævntescorer væsentlig højere end i de fattige lande. Dette varFlynn udmærket klar over, da han publicerede sin første ogmest berømmede bog What is intelligence? Heri undlod han behændigtat omtale intelligens relateret til race, køn og udviklingsniveaufor, at hans hovedargument om stigende intelligensikke skulle fortabe sig i en bitter, ondskabsfuld debat.Men det gør han ikke denne gang. Flynn påpeger, at det stadigikke er et tilstrækkeligt udforsket område, og erkender også, atdet er emnets følsomhed, der holder yderligere forskning tilbage.Men han argumenterer også for, atmed den forskning, der er tilgængelig,peger billedet på, at det først og fremmester et lands udviklingsniveau ogdermed ikke mindst uddannelse, derer afgørende for en populations intelligens.Eksempelvis var den gennemsnitligeIQ i den amerikanske befolkning i 1917 målt med nutidens intelligenstestpå 72, og et godt bud på 1900 ville være 67, skriverFlynn. Kun to udviklingsøkonomier ligger i dag betydeligt underdette niveau – Saint Lucia og Ækvatorialsk Guinea.Kenya har i dag en gennemsnitlig intelligens på 72, og et oftefremført argument, der skal forklare, hvorfor der er forskel påvarmere og kolde egnes intelligensniveau, er, at jo koldere deter, desto mere kræver det af innovation og kreative løsningerpå at klare sig i vinterperioden, og dette kunne tale for en selektionaf genetisk betinget intelligens over tiden i de kolde egne.Flynn påpeger imidlertid, at eksempelvis dele af Asien er karakteriseretaf høj intelligens, som også synes at hænge tæt sammenmed udviklingsniveauet, men også andre forhold. Eksempelvishar Kina allerede en intelligens på 105 – en af verdens højeste -mens Singapore topper med 108.De fleste udviklingsøkonomier, som f.eks. Brasilien og Tyrkiet,bekræfter teorien om, at højere udvikling, erfaring, viden oguddannelse øger intelligensen. De to landes intelligens vokserdobbelt så hurtigt som f.eks. Tysklands, mens Kenyas vokser tregange så hurtigt. Derimod er der mindre fremgang i Saudia-Arabien,og det mener Flynn er udtryk for, at økonomier i høj gradunderstøttet af oliepenge giver mindre motivation til at lære.Morer vi os til døde?Udviklingsøkonomiernes intelligens er altså i en catch-up procesi relation til de udviklede lande, hvor intelligensudviklingenimidlertid heller ikke er gået i stå. Det taler imod en oftefremført påstand om, at menneskeheden bliver dummere, hvilketman let kan fristes til at tro, hvis man f.eks. ser TV i primetime.”Vi morer os selv til døde” skrev den amerikanske medieforskerNeil Postman i en bog i 1985 i en bog af samme navn, skriverDer Spiegel. Postman anklagede TV for et fald i de kognitiveevner. Siden dengang er den gennemsnitlige IQ i USA imidlertidsteget med næsten 10 points.Men IQ fortæller naturligvis ikke hele historien om menneskersmulige præstationsevner. Det var opfinderen af IQ WilliamStern udmærket klar, da han opfandt begrebet i 1912 ogtog derfor også hensyn til andre forhold i sine undersøgelser. Idag er det bredt anerkendt, at der også findes andre former intelligens– Howard Gardner har således defineret 10 forskelligeformer.Psykolog Lewis Terman på Stanford University satte sig forat undersøge, hvordan folk med høj IQ (den logiske) klarer sigi livet og fulgte en gruppe af 1500særligt begavede børn over adskilligeårtier. Flertallet af dem blev ikkenye super videnskabsfolk, men levedeganske normale liv, og klaredesig ikke engang bedre end gennemsnitteti deres arbejdsliv. Det vistesig, at selvtillid og vedholdenhed,såvel som hvordan en person er opdraget, har en lige så vigtigeffekt som IQ.Den kendsgerning, at mennesker generation for generationscorer højere i IQ tests repræsenterer ikke bedre kognitive evnerså meget som det udtrykker en moderne, videnskabeligt påvirketmåde at tænke på, som bedre kan tage højde for hypotetiskeog abstrakte situationer. I præmoderne samfund tænkte folkpå en mere praktisk og konkret måde, skriver Flynn, og derforer IQ test i virkeligheden ikke velegnede til at teste folk, der stadiglever i sådanne samfund.”Hvis jeg spørger en hyrde i forbindelse med en IQ test om,hvad der forbinder løven og lammet, så siger han måske – løvenæder lammet. Men det korrekte svar i testen er imidlertid: Beggeer pattedyr”, siger Flynn.Han tilføjer, at tænkning er ”plastisk” og tilpasser sig miljøet.Fra generation til generation finder børn det lettere at organiseresymboler, skabe kategorier og tænke abstrakt. FlynnWe are all cyborgs now.”Sherry Turkle, psykolog på MassachusettsInstitute of TechnologyFortsættes næste side