2 indholdfinans & økonomiFederal Reserve gambler med verd<strong>en</strong>søkonomi<strong>en</strong>Kritik af Federal ReserveUSA skal g<strong>en</strong>opfinde sig selvEuropa på vej mod union<strong>en</strong>04INVESTERING på iPadINVESTERING udkommer på iPad medbl.a. videoklip og interviews. Magasinetog App’<strong>en</strong> er gratis og kan h<strong>en</strong>tes i AppStore.Globalt PerspektivEnergirevolution<strong>en</strong> ing<strong>en</strong> så kommefinans & økonomiEn verd<strong>en</strong> i gældGlobalt PerspektivUnderholdning<strong>en</strong>s guldalder er over osJagt<strong>en</strong> på olie og råvarer er flyttet til ArktisGør internettet og de nye medier os dummere?Emerging marketsEmerging Markets – d<strong>en</strong> største vækstmulighed ikapitalism<strong>en</strong>s historieInvesteringstemaerfinans & økonomiChefstrateg forv<strong>en</strong>ter positive aktiemarkeder i 2013SK ATG<strong>en</strong>erationsskiftet – nogle skattemæssige overvejelserPrivate bankingPå vej til udlandet – <strong>Danske</strong> <strong>Bank</strong> LuxembourgAktivallokeringInvestering kræver vid<strong>en</strong> og risikospredningKort nytBestem selv i Danica Select<strong>Danske</strong> ForvaltningBekymring over ”fiscal cliff” ogeuropæisk dødvande presser r<strong>en</strong>terne nedOvervej at sælge aktier med tab12141828303235363738INVESTERING udkommer 6 gange årligt.Som udgangspunkt skrives alle artikler i magasinetaf daglig chefredaktør Flemming Østergaard - derkan dog være <strong>en</strong>kelte undtagelser fra tid til and<strong>en</strong>.Tank<strong>en</strong> bag d<strong>en</strong> redaktionelle linje er at for atinvestere bedst muligt, skal man forstå, hvordanverd<strong>en</strong> hænger samm<strong>en</strong> og udvikler sig. Hvordanøkonomiske, politiske, erhvervsmæssige, vid<strong>en</strong>skabelige,teknologiske, demografiske, miljømæssigeog sociale tr<strong>en</strong>ds påvirker verd<strong>en</strong>.Magasinet kan downloades gratis til iPad. Foretrækkerdu iPad-version<strong>en</strong> al<strong>en</strong>e, er du velkomm<strong>en</strong>til at kontakte bank<strong>en</strong> og afmelde d<strong>en</strong> trykteversion.Udgiver:<strong>Danske</strong> <strong>Bank</strong>Holm<strong>en</strong>s Kanal 2-121092 Køb<strong>en</strong>havn KTelefon +45 33 44 00 00SWIFT: DABADKKwww.danskebank.dk/kontaktChefredaktør:Flemming Østergaard.Redaktionspanel:Allan Soon Lor<strong>en</strong>tz<strong>en</strong>, Ansvarshav<strong>en</strong>deFlemming Østergaard, ChefredaktørCarst<strong>en</strong> SkauJes LinnetJesper Simons<strong>en</strong>Lars Skovgaard Anders<strong>en</strong>Redaktion afsluttet d<strong>en</strong> 26. november 2012.Koncept:<strong>Danske</strong> Capital, Group Wealth Managem<strong>en</strong>tKomm<strong>en</strong>tarer, spørgsmål, ris og ros bedes s<strong>en</strong>dttil flste@danskebank.dkDisclaimer:<strong>Danske</strong> <strong>Bank</strong> har udarbejdet dette materiale tilori<strong>en</strong>tering. Du opfordres til at drøfte ev<strong>en</strong>tuelledispositioner på baggrund af materialet med dininvesteringsrådgiver.
LEDER3Man har da lov at håbeMarl<strong>en</strong>e NørgaardDirektør for Private <strong>Bank</strong>ing Danmark,<strong>Danske</strong> <strong>Bank</strong>Verd<strong>en</strong> er ikke, som d<strong>en</strong> plejer at være.M<strong>en</strong> hvornår har d<strong>en</strong> eg<strong>en</strong>tlig sidstværet det? For et par tusind år sid<strong>en</strong>, måske,da d<strong>en</strong> <strong>en</strong>e dag altid syntes at ligned<strong>en</strong> næste – i hvert fald i teknologisk forstand.M<strong>en</strong> kulturelt skete der noget ogsåi d<strong>en</strong> tid. Og der begyndte at ske nogetpå mange fronter, da oceangå<strong>en</strong>de skibekunne opdage verd<strong>en</strong> og sætte skub i globalisering<strong>en</strong>.Endnu større game changers var r<strong>en</strong>æssanc<strong>en</strong>,reformation<strong>en</strong> og oplysningstid<strong>en</strong>,som var afgør<strong>en</strong>de brydningstiderfor m<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong>, der fostrede befri<strong>en</strong>d<strong>en</strong>ye verd<strong>en</strong>sanskuelser og mere dynamikog udvikling i samfundet på mangefronter.Og <strong>en</strong>dnu <strong>en</strong> game changer kom så i1700-tallet, da man med brug af fossilebrændstoffer så småt kunne starte industrialisering<strong>en</strong>og via masseproduktiongøre livet lettere på mange måder. Selvom d<strong>en</strong> globale ulighed i dag stadig er altfor stor, er levevilkår<strong>en</strong>e forbedret dramatiskmange steder på klod<strong>en</strong>, og m<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong>er syvdoblet sid<strong>en</strong> 1800.M<strong>en</strong> med så store gevinster følger ogsåregninger, der skal betales. D<strong>en</strong> livsstil,der praktiseres i Vest<strong>en</strong> og i stig<strong>en</strong>de gradi de stærkest voks<strong>en</strong>de udviklingsøkonomier,er både ressourcekræv<strong>en</strong>de og miljøbelast<strong>en</strong>de.Tag f.eks. d<strong>en</strong> globale opvarmning.2012 var <strong>en</strong>dnu et år med ekstreme vejrrekorder.Fra ekstrem tørke i USA’s vigtigstelandbrugsregioner til 97 pct. af Grønlandsindlandsis berørt af optøning i juliifølge satellitfotos fra NASA. Vejret de s<strong>en</strong>estetre årtier har i forhold til de tre foregå<strong>en</strong>deværet så ekstremt, at det findesvanskeligt at forklare med naturlige variationer.M<strong>en</strong>neskets afbrænding af fossilebrændstoffer kan være forklaring<strong>en</strong>, ogdet mest skræmm<strong>en</strong>de er, at det går langthurtigere <strong>en</strong>d FN’s klimapanel og andreklimaforskere har forudsagt. Ikke destomindre så b<strong>en</strong>yttes det smelt<strong>en</strong>de Arktistil <strong>en</strong> jagt på mere olie.Og COP18 i november var <strong>en</strong> begiv<strong>en</strong>hed,som ing<strong>en</strong> landes regeringer gavnævneværdig opmærksomhed. Selv omvi med d<strong>en</strong>ne kurs stiler mod et ændretklima med <strong>en</strong>orme konsekv<strong>en</strong>ser, ikkemindst økonomiske, så er opmærksomhed<strong>en</strong>rettet mod økonomiske problemerher og nu.De er bestemt også påtræng<strong>en</strong>de. Ikkeblot er d<strong>en</strong> vestlige verd<strong>en</strong> i dyb gæld.D<strong>en</strong> har også svært ved at rejse sig efterkollapset i 2008 trods ihærdige forsøg påstimulanser fra finanspolitik og ekstremp<strong>en</strong>gepolitik. Noget tyder på, at 2013 bliverpræget af højere global vækst <strong>en</strong>d i år,m<strong>en</strong> som OECD’s g<strong>en</strong>eralsekretær pointeredeved præs<strong>en</strong>tation<strong>en</strong> af OECD’s nyesteEconomic Outlook: ”The world economyis far from being out of the woods”.M<strong>en</strong> selv om det skulle lykkes at få d<strong>en</strong>globale økonomi på rette cykliske spor i2013, så ændrer det ikke ved, at verd<strong>en</strong>står over for store udfordringer som et nytopsving ikke kan løse. Dramatiske klimaforandringer,overdrev<strong>en</strong>t ressourceforbrugog kollaps<strong>en</strong>de økosystemer er konsekv<strong>en</strong>s<strong>en</strong>af d<strong>en</strong> nuvær<strong>en</strong>de livsstil, somføres på bekostning af komm<strong>en</strong>de g<strong>en</strong>erationer.Verd<strong>en</strong>s politikere tænker i dag, somderes forgængere gjorde op g<strong>en</strong>nem det20. århundrede. Og det går basalt set udpå, at det <strong>en</strong>kelte land skal forsøge at skaffesig fordele i forhold til andre i d<strong>en</strong> globalekonkurr<strong>en</strong>ce. Som USA nu gør medsin voldsomme satsning på shale gas, dergiver dem <strong>en</strong> stor <strong>en</strong>ergimæssig og økonomiskfordel og mulighed for at h<strong>en</strong>te nogleaf de outsourcede jobs hjem ig<strong>en</strong>.M<strong>en</strong> <strong>en</strong>sidig fokus på nationale konkurr<strong>en</strong>cefordeleer ikke vej<strong>en</strong> frem. Verd<strong>en</strong>er spændt på mange fronter, og viskal finde <strong>en</strong> fælles balance. I øvrigt vilUSA ikke kunne g<strong>en</strong>skabe mange jobs ifremstillingsindustri<strong>en</strong>. Jobs i fremstillingsindustri<strong>en</strong>og mange manuelle jobsi det hele taget bliver i stig<strong>en</strong>de grad automatiseret.De rige lande er ved at blive vid<strong>en</strong>ssamfundog et åb<strong>en</strong>t spørgsmål er,om det vil give jobs nok til alle.Med d<strong>en</strong> vid<strong>en</strong> som m<strong>en</strong>nesket har idag og de <strong>en</strong>estå<strong>en</strong>de muligheder vi harfor at dele d<strong>en</strong> via de digitale medier,skulle man tro, at de globale udfordringervar noget, der blev debatteret heftigtog g<strong>en</strong>ererede masser af løsninger og nytænkning.Det kræver dog, at vi i underholdning<strong>en</strong>sguldalder tillader seriøseemner på dagsord<strong>en</strong><strong>en</strong>. Såvel i mediernesprioritering som i vores.M<strong>en</strong> verd<strong>en</strong>s problemer løses ikke al<strong>en</strong>emed lavr<strong>en</strong>tepolitik, gældsfinansieretprivatforbrug, naturgas og national <strong>en</strong>egang– eller vækst i Emerging Markets. Vihar brug for nytænkning, nye tankemønstre,nye samfundsmodeller, nye standarder.Der skal helt andre visioner til, og debør træde mere frem i det globale politiskelandskab.Man har da lov at håbe.
Change language