en verden i gÃ¦ld14 - Danske Bank

More documents

Recommendations

Info

18 Globalt perspektivUnderholdningensguldalderer over os
19Professor: Vi vil underholdes – ikke løse problemerInternettet, nye medier, sociale netværk og digitaliseringen afinformation har potentialet til at frembringe kreativ tænkningog kollektive løsninger på lokale og globale problemer ienormt omfang. Men i betragtning af hvor store problemerverdenssamfundet står over for på mange fronter, så erder et iøjnefaldende træk ved det digitaliserede medieoginformationssamfund: Det meste af det handler omunderholdning og MIG.Der er en klar tendens til, at det vi selv som privatpersoner harmest lyst til, er det, der løber med opmærksomheden – ikke andremenneskers problemer, samfundet, naturen, klimaet osv.Reklamerne, politikerne, de offentlige institutioner og hele mediemarkedetbekræfter os i, at vi skal gå efter det, vi selv har lysttil. Det har været en tendens i flere årtier, at de individuelle behovsættes i centrum. De andre hensyn, hvor der skal tales tildet bedre jeg, og hvor man skal tage sig lidt sammen, har sværereved at trænge igennem. Typisk overtrumfes de netop af det,som folk selv har mest lyst til. Det er et af de store problemer inutidens samfund, siger Henrik Kaare Nielsen, der er dr. phil.og professor ved Institut for Æstetik og Kommunikation på AarhusUniversitet.Men ser vi på informationssamfundet som sådan, er vi såblevet klogere siden internettets komme?Der er i dag langt bedre adgang til information, men at der ermere information i omløb gør os ikke nødvendigvis klogere. Deter vigtigt, at skelne mellem information og viden. Informationer enkeltstående tegn, der ikke i udgangspunktet er integreret ien større, meningsgivende sammenhæng – som når vi bladreri telefonbogen, zapper mellem tv-kanaler eller surfer rundt påinternettet. Viden opstår derimod, når informationer bearbejdes,bringes i en meningsfuld sammenhæng med andre informationerog integreres med erfaringer, vi tidligere har gjort. Såselv om vi kan konstatere, at der er umådeligt meget mere informationi omløb end i 60’erne, 70’erne og 80’erne, er spørgsmålet,hvor meget klogere vi bliver af det, for mange mennesker erikke i stand til at bearbejde informationsstrømmen og sætte deni perspektiv.Omgangstonen har i hvert fald ændret sig. Onlinekommentarer til artikler og blogs kan være utroligt hårde,formentlig fordi skribenterne oftest er anonyme. Det varanderledes før internettet og det meste af vores informationkom fra nogle få medier og i højere grad vores omgangskreds.Ja, online kommentarer er blevet en afløbskanal for frustrationerog raseri, og hvis det bliver den måde debatten kører på,er det ødelæggende. Den ansigt til ansigt-kommunikation, somvi har med vores omgangskreds, giver simpelthen nogle andreproportioner og nuancer på diskussionen, end hvis det er denanonyme virtuelle kommunikation på nettet. I den anonymekommunikation bliver det ligegyldigt, at det er mennesker, detdrejer sig om, og idet man ikke har noget sammen med dem,så har man ikke noget at miste. Jeg er ikke ude på, at vi skal afskaffemedierne, dem har vi selvfølgelig brug for. Men vekselvirkningenimellem at omgås konkrete individer, som man indlysendehar fælles anliggender med, og så kommunikere merealment om det - det er den sammenkobling, som står i fare forat blive opløst.I dag kan man jo også abonnere på nettet på den informationman ønsker, og det hævdes, at Google er blevet så avanceret,at den foreslår os forskellige søgeresultater, selv om vi søgerpå samme ord, fordi søgemaskinen husker vores tidligeresøgninger.Ja, og det er med til at imødekomme og stimulere vores privateinteresser og skabe en illusion af, at vi ikke behøver at bekymreos om andre ting, end dem vi umiddelbart selv synes er mestspændende. Det er en markedsgørelse af den demokratiske borgeri stedet for at få samtaler mellem fem mio. danskere om fællessskabeti samfundet, og de udfordringer, der er i det.Ser vi på TV-mediet, så er det tydeligt, at vi er ekstremtpåvirkede af, hvordan amerikanerne gør. Overfladisknyhedsbehandling og masser af underholdning. Men i bådeTyskland og Frankrig har man plads til dybdeborende debatogdokumentarprogrammer i langt større udstrækning.Hvorfor er vi så amerikaniserede?I Tyskland og andre store europæiske lande kan en public servicekanal godt tillade sig at have lange programmer, som medunderholdningsindustriens briller på grænser til at være kedeligeog langsomme. I Tyskland får man så ikke 40 mio. seere,men måske fem mio. til programmet, og det er der stadig volumennok i til, at man kan forsvare det over for licensbetalerne.De danske public service-stationer er derimod på grund af befolkningensringe størrelse nødt til hele tiden at være optagetaf seertal.At vi er langt mere påvirkede af amerikansk kultur og amerikanskemediers stil end f.eks. Tyskland og Frankrig og er mindrekulturelt sofistikerede hænger sammen med vores historie.Den danske historie har i de seneste knap 200 år været kendetegnetved, at folkelige bevægelser (bondebevægelsen, arbejderbevægelsen,kvindebevægelsen, miljøbevægelsen etc.) har haftsucces med at tilkæmpe sig afgørende indflydelse på samfundsudviklingen– vel at mærke uden store paladsrevolutioner. Viblev demokratiseret via disse folkelige bevægelser. I Tysklandog Frankrig var de demokratiske kræfter derimod oppe imodet aristokrati, der ikke ville give magten fra sig. I Danmark harman gjort den erfaring, at kompromiser er mulige, og det stårcentralt i den danske selvforståelse. Jordbundethed og praktisksnusfornuft præger den danske politiske kultur, men det er anderledesi Tyskland og Frankrig. Her tages sager op mere principielt,man stiller tingene mere på spidsen, man bliver nødt tilat udtrykke sig mere klart, og det er forklaringen på at mediernei de to lande er mere dybdeborende og præsenterer mange flereforskellige typer synspunkter.Fortsættes næste side
Page 1 and 2: December 2012USA skalgenopfinde sig
Page 3 and 4: LEDER3Man har da lov at håbeMarlen
Page 5 and 6: 5Men der er jo også en inflationsr
Page 7 and 8: 7de sociale spændinger i dele af s
Page 9 and 10: 9I det hele taget har det været ke
Page 11 and 12: 11Europa på vej mod unionenDen lan
Page 13 and 14: 13Udmeldinger af den slags bemærke
Page 15 and 16: 15Charles Ponzi i 1920 på et udate
Page 17: 17Men det interessante er at se på
Page 21 and 22: 21Jagten på olie ogråvarer er fly
Page 23 and 24: 23Hver generation er stadig mereint
Page 25 and 26: 25den tog dage i arkiver og bibliot
Page 27 and 28: 27checker sms’er emails eller soc
Page 29 and 30: 29i 2010). Resultatet vil være, at
Page 31 and 32: 31Strategiske mulighederrelevante s
Page 33 and 34: 33Chefstrateg Bo Bejstrup, Danske B
Page 35 and 36: SK AT35Generationsskiftet- nogle sk
Page 37 and 38: aktivallokering37Investering kræve
Page 39 and 40: 39RenteprognoseBekymring over ”fi

en verden i gÃ¦ld14 - Danske Bank

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?