Supervision for praktiserende læger i Danmark

PSYKIATRI1223Supervision i forhold til shared careI de nyere referenceprogrammer for angstog depression peges på, at der er behovfor supervision af de praktiserende læger.I forbindelse med opdatering af ny psykiatriskviden eller nye kompetencer indenfor f.eks. kognitiv terapi er der brug forspecialister, som oftest vil være psykiatereeller psykologer. Samtidigt mener jeg, atdet i forbindelse med øget shared care afpsykiske lidelser vil være relevant medsupervision ydet af såvel psykiatere, psykologersom praktiserende læger medsærlig viden på dette felt, som tilbud tilbåde psykiatere, psykologer og praktiserendelæger. Her er der nye kompetencersom både psykiatere, psykologer og praktiserendelæger skal lære. Man kunneforestille sig tværfaglig efteruddannelse afsupervisorer med henblik på at optimeredette.I (16) beskriver Kates, at der er behovfor i den psykiatriske videre- og efteruddannelse,at psykiatere lærer at samarbejdemed praktiserende læger, hvilketindebærer viden om de praktiserendelægers arbejdsvilkår, bedre kommunikation,konsultativ virksomhed og supervision.Med baggrund bl.a. i denne holdningom lige værdighed af alle aktører isundhedsvæsenet er det lykkedes i Canadaat udvikle et omfattende velfungerendesystem for shared care. For at få etoptimalt udbytte af supervision er detvæsentligt, at supervisorer har tilstrækkeligviden om den kontekst og de arbejdsvilkår,som de superviserede har.AfslutningDanske praktiserende læger har væretbekendt med og har deltaget i supervisionsgrupperi mere end 30 år. I periodenmellem 1994 og 2004 var der særlig stortilslutning i forbindelse med, at de flesteamter ydede støtte til supervisionsordninger.Amternes primære interesse for atstøtte supervision gjaldt efteruddannelseaf de praktiserende læger inden for samtaleterapi,idet det skulle forbedre (ogbilliggøre?) behandlingen af patientermed psykiske lidelser. Det har dog tidligtværet klart mange steder, at supervisionogså var nyttigt for de praktiserende lægeraf andre grunde, idet den bl.a. varmed til at øge arbejdstilfredshed og forebyggeudbrændthed. Andre specialer medmange tætte interpersonelle kontakterhar som krav, at der er indbygget supervisioni såvel grunduddannelse som efteruddannelse;det samme krav burde væregældende inden for almen praksis. Der erigen kommet fokus på at forbedre behandlingenaf patienter med psykiskelidelser. Når der igen tales om supervisionaf de praktiserende læger, vil jeg understregebetydningen af, at det foregår i enligeværdighed, og at supervisorerne harviden om den praktiserende læges kontekstog arbejdsvilkår, ligesom det er afstor vigtighed, at praktiserende lægerinddrages i udviklingen, så der med rettekan tales om shared care. På den måde vilsupervision være til gavn både for depraktiserende læger og for deres patienter.Økonomiske interessekonflikter:ingen angivet.LITTERATUR1. Kaltoft S. Supervision, et nødvendigt værktøj isamtalebehandling. Månedskr Prakt Lægegern1995; 73: 1299–310.2. Larsen J-H, Malmstrøm L. Lægen og denbesværlige patient. Månedskr Prakt Lægegern2002; 80: 1597–606.Månedsskr Prakt Lægegern • November 2007 • 85. årgang