Supervision for praktiserende læger i Danmark

PSYKIATRI1217tillid til, at de også kunne have terapeutiskesamtaler med patienter med sværerepsykiske lidelser.I forbindelse med forskellige forsøgsordningeri Danmark med at indføresamtaleterapi i almen praksis i 1980’ernekommer supervisionsbegrebet mere påbanen. De psykiatriske overlæger, der varmed til at evaluere ordningerne, anbefaledesupervision og træning, hvis de praktiserendelæger skulle arbejde med samtaleterapi(6), men det blev dog ikke krævet,og der var ingen kompensationforbundet med at gå i supervision. Somkonsekvens af disse ordninger, som i evalueringsrapporterneblev fundet nyttige,var der allerede i 1988 flere amter, der ien tillægsoverenskomst til landsoverenskomstengav mulighed for, at de praktiserendelæger kunne udøve samtaleterapi.I 1993 blev samtaleterapi bragt ind i depraktiserende lægers overenskomst medSygesikringen med et særligt ydelseshonorar.Det forventes, at lægerne for atkvalitetssikre samtalerne deltager i supervisionsmøder,men i tilfælde af, at lægenpå anden måde vedligeholder sine kompetencervedrørende samtaleteknik, er detikke noget entydigt krav (Boks 5).Siden 1992 har praktiserende læger iDanmark deltaget i træningskurser i ensupervisionsmetode inspireret af ColinColes’ vinduesskema, der beskæftiger sigmed konsultationsprocessen. Denne supervisionsmetode,som er videreudvikletaf praktiserende læger i samarbejde meden psykiater (Larsen, Risør & Nystrup),arbejder med konkrete konsultationeroptaget på video, og er således udviklet iforhold til den almenmedicinske hverdag.Ved vinduesmetoden søger man atkombinere individuel procesanalyse ogSamtaleterapi, ydelse 6101En forudsætning for at benytte ydelsen er,at amtet ikke har opsagt adgangen til atbenytte ydelsen eller har indgået en andenaftale om samtaleterapi med lægerne ihenhold til § 2 eller i henhold til tillægsoverenskomstaf 16.04.1999.Der kan højst ydes 7 samtaleterapikonsultationerpr. sikret pr. år. For at benytteydelsen skal denne på forhånd være aftaltmellem læge og patient.Ydelsen skal indeholde egentlig samtaleterapimed anvendelse af relevante samtaleteknikker.Enkeltstående ydelser til enpatient vil derfor være undtagelsen. Deter en forudsætning, at lægen deltager isupervisionsmøder enten internt, mellemalment praktiserende læger eller eksterntmed psykolog eller psykiater. Kravet tilomfanget af deltagelse i supervisionsmøderer bestemt af de kompetencer om samtaleterapiog de herved tilknyttede samtaleteknikker,som lægen erhverver sig, og vedligeholdelsenaf disse.Boks 5.kollegial gruppesupervision. Det støttendeog ikkedømmende læringsmiljøer vigtigt i denne velstrukturerede metode(7).Denne ramme har siden været benytteti lægeuddannelsen og benyttes fortsati det afsluttende kursus i almen medicinpå lægeuddannelsen.I begyndelsen af 1990’erne blev der satfokus på efteruddannelse i små grupper,og det blev initieret, at der overalt i landetblev startet efteruddannelsesgrupper(DGE: den smågruppebaserede efteruddannelse).Nogle af disse grupper udvikledesig til supervisionsgrupper. Andresteder, f.eks. i København, blev der oprettetbåde efteruddannelsesgrupper og supervisionsgrupper.I 1996 blev supervisionsordningen iKøbenhavn evalueret. Én af konklusio-Månedsskr Prakt Lægegern • November 2007 • 85. årgang