1. Bilag 1. Revideret Beskæftigelsesplan 2012 - Gladsaxe Kommune

GLADSAXE KOMMUNEArbejdsmarkedsafdelingenDato: 23. februar 2012Beskæftigelsesplan 2012PETSIDJobcenter GladsaxeBeskæftigelsesplan for indsatsåret 20121 IndledningBeskæftigelsesplan 2012 er den overordnede plan for, hvordan Jobcenter Gladsaxe vil imødekommede beskæftigelsespolitiske udfordringer, som Gladsaxe står over for.Afmatningen på arbejdsmarkedet med fald i beskæftigelsen og stigende ledighed – der begyndtei sommeren 2008 – forventes at flade ud i slutningen af 2011. På trods af den økonomiskekrise er hovedudfordringen i 2012 fortsat at øge arbejdsudbuddet og sikre, at arbejdsstyrkenhar de kvalifikationer, der efterspørges – også fremadrettet.Det er således afgørende, at forsørgelsesperioden for den enkelte bliver så kort som mulig, såtilværelsen på offentlig forsørgelse ikke bider sig fast og udvikler sig til langtidsledighed ellerlangtidssygemelding mv. Derfor vil et centralt omdrejningspunkt for Jobcenter Gladsaxes indsatsvære at sikre, at alle ydelsesgrupper hurtigst muligt kommer i job.Der er betydelig forskel på kommunerne i Østdanmark i forhold til, hvor stor en andel af befolkningender indgår i arbejdsstyrken eller er under uddannelse. I Gladsaxe Kommune er i alt93,7 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder enten i arbejdsstyrken (78,6 pct.) eller underuddannelse (15,1 pct.), hvilket er en af de højeste andele i Østdanmark.1

Figur 1.1 Arbejdsstyrken og personer under uddannelse som andel af befolkning i den erhvervsaktivealder i Østdanmark opgjort på kommuner og jobcentre, 2009Kilde: Beskæftigelsesregionen, 2011, Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer iGladsaxe Kommune 2010 - 2012Unge og indvandrere har også i tidligere beskæftigelsesplaner været prioriterede områder ogvil ligeledes være et hovedindsatsområde i beskæftigelsesplanen for 2012. Her vil den aktivelinje i særlig grad blive fastholdt og udbygget.De unge vil blive tilskyndet til at påbegynde og gennemføre ordinær uddannelse, så fremtidensarbejdsstyrke bedre kan imødekomme virksomhedernes kompetencekrav og indsatsenvil blive rettet mod områder med gode beskæftigelsesmuligheder og jobomsætning.Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande vil i særlig grad blive tilbudt en aktiv indsats,idet seneste forskning viser, at aktiveringen – og særligt den virksomhedsrettede aktivering– i høj grad reducerer varigheden på kontanthjælp.Virksomhedsrettede forløb har generelt vist sig at være et effektivt redskab til at få såvel jobklaresom indsatsparate ledige i job eller uddannelse. For at styrke den virksomhedsrettedeindsats har Jobcenter Gladsaxe indgået en partnerskabsaftale med Gladsaxe Kommune om atstille 320 konkrete løntilskuds- og virksomhedsrettede praktikpladser til rådighed for jobcentretsmålgrupper. Med afsæt i de gode erfaringer herfra, vil Gladsaxe udvide antallet af partnerskabsaftalermed private og andre offentlige virksomheder med henblik på at kunne styrkeden virksomhedsrettede aktivering i 2012.Samlet set må vi dog konstatere, at 2012 i høj grad bliver et år med pres på beskæftigelsesindsatsenog på kapaciteten i Jobcentret for fortsat – uanset konjunkturer – at levere en jobrettetog høj service over for alle jobcentrets målgrupper, uanset forsørgelsesgrundlag.I de følgende kapitler indkredses Gladsaxes beskæftigelsespolitiske udfordringer ved at sammenligneydelsesgruppernes andel og udvikling i Gladsaxe med sammenlignelige jobcentre.Udgangspunktet for denne komparative tilgang er, at Gladsaxe har en væsentlig beskæftigelsespolitiskudfordring, hvis andelen er højere end sammenligningsgrundlaget kombineret meden højere stigning eller et mindre fald. Udfordringen er mindre, men ikke desto mindre væsentlig,hvis andelen er højere, men udviklingen mere gunstig.2

Boks 1.1 Illustration af fire udfaldsmuligheder ved sammenligning af Gladsaxes andel og udviklingmed et sammenligningsgrundlagEn sammenligning af Gladsaxes andel og udvikling i forhold til et sammenligningsgrundlag, giver fire udfaldsrum,illustreret ved nedenstående figur.Andel ift. sammenligningsgrundlag,procent15%10%5%0%-5%-10%-15%CDAB-15 -10 -5 0 5 10 15Udvikling ift. sammenligningsgrundlag, procentpointFigurens X-akse illustrerer udviklingen for en bestemt ydelsesgruppe i Gladsaxes fra en bestemt måned året før(måned A, år ÷1) til samme måned det efterfølgende år (måned A, år 0) set i forhold til sammenligningsgrundlaget.Hvis Gladsaxe har haft en større reduktion eller en mindre vækst i gruppen af ydelsesmodtagere, vil forskellenvære negativ og Gladsaxe vil befinde sig på venstre side af y-aksen. Omvendt vil en mindre reduktion elleren større vækst placere Gladsaxe til højre for y-aksen.Y-aksen illustrer hvorvidt Gladsaxe har en højere eller lavere andel ydelsesmodtagere i måned A, år 0 i forholdtil sammenligningsgrundlaget. Hvis Gladsaxe har en lavere andel end sammenligningsgrundlaget, vil Gladsaxebefinde sig under x-aksen. Omvendt vil en højere andel placere Gladsaxe over x-aksen.Der er i alt fire udfaldsmuligheder i figuren:A. Hvis resultatet for en bestemt ydelsesgruppe i Gladsaxe er placeret i den nederste venstre del af figurenbetyder det, at Gladsaxe har haft en større reduktion (eller mindre vækst) blandt gruppen af ydelsesmodtagereend sammenligningsgrundlaget og samtidig har en lavere andel ydelsesmodtagere. JobcenterGladsaxe leverer således bedre resultater end sammenligningsgrundlaget både i forhold til nuværendebestand og i forhold til udvikling over tid.B. Er resultatet for ydelsesgruppen placeret i den nederste højre del af figuren betyder det, at Gladsaxehar haft en mindre gunstig udvikling end sammenligningsgrundlaget, men at Gladsaxe fortsat har en lavereandel ydelsesmodtagere end sammenligningsgrundlaget. Udviklingen betyder imidlertid, at Gladsaxesforspring svinder ind.C. Hvis resultatet for en ydelsesgruppe er placeret i den øverste venstre del af figuren betyder det, atGladsaxe har haft en mere gunstig udvikling end sammenligningsgrundlaget, men at Gladsaxe stadighar en højere andel ydelsesmodtagere end sammenligningsgrundlaget. Den gunstige udvikling betyder,at Gladsaxe haler ind på sammenligningsgrundlaget.D. Er resultatet for ydelsesgruppen placeret i den øverste højre del af figuren betyder det, at Gladsaxehar haft en mindre gunstig udvikling end sammenligningsgrundlaget og samtidig en højere andel ydelsesmodtagere.I dette tilfælde vil Gladsaxe have et ringere resultat end sammenligningsgrundlaget iforhold til den nuværende bestand. Samtidig går udviklingen den forkerte vej.3

2 Ministerens mål og kommunens resultatkravBeskæftigelsesministeren har udmeldt fire beskæftigelsespolitiske mål for 2012. I dette kapitel:Redegør vi for Ministerens fire målAnalyserer vi Gladsaxes niveau og udvikling i forhold til Østdanmark 1Opstiller vi konkrete målsætninger for Ministerens fire mål.Beskæftigelsesregionen udarbejdede i første omgang en teknisk fremskrivning af de fire ministermål påkommuneniveau baseret på Finansministeriets prognose fra maj 2011. Beskæftigelses- og Integrationsudvalgetlagde dette skøn til grund for fastsættelsen af målsætningerne i Beskæftigelsesplanen,som blev tiltrådt af Byrådet den 14. december 2011.Økonomi- og Indenrigsministeriet offentliggjorde imidlertid i december 2011 en ny prognose for udviklingeni ledigheden på landsplan frem mod udgangen af 2012. Den nye prognose er opjusteret ift. dentidligere prognose fra maj 2011, og forventningen er nu stigende ledighed – mod den tidligere forventningom et fald.Det nye skønnede niveau for udviklingen i ledigheden i Østdanmark er en ledighedsstigning på 4,3 pct.fra 4. kvt. 2010 til 4. kvt. 2012. I ledigheds-prognosen fra maj 2011 var forventningen et fald på 10,4 pct.Beskæftigelsesregionen har i notat af 17. januar 2012 nedbrudt den regionale ledighedsfremskrivningpå kommuneniveau efter den hidtidige metode og forventer på den baggrund, at den generelle bruttoledighedi Gladsaxe kommune stiger med 4,3 pct. fra 4. kvt. 2010 til 4. kvt. 2012 og en tilsvarende stigningfor jobklare unge under 30 år.Nedenfor opstilles konkrete målsætninger på baggrund af den seneste prognose fra december 2012.2.1 Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre månederssammenhængende offentlig forsørgelse begrænses mest muligtMinisterens første mål har til hensigt at begrænse antallet af ledige med mere end tre månederssammenhængende offentlig forsørgelse.Generelt kan det med udgangspunkt i tal fra april 2011 konstateres, at arbejdskraftreservendet seneste år er faldet med 1,6 procent i Gladsaxe, mens den er faldet med 0,9 procent ikommuner med lignende rammevilkår (klyngekommunerne) 2 således, at arbejdskraftreservenudgør 3,8 procent af arbejdsstyrken i såvel Gladsaxe som klyngekommunerne i april 2011. Tilsammenligning udgør arbejdskraftreserven 5 procent af arbejdsstyrken i Østdanmark i marts2011.I nedenstående figur sammenlignes Gladsaxes andel og udvikling i arbejdskraftreserven medklyngekommunerne. Figuren deler endvidere op på forsørgelsesgrundlag og alder.Figur 2.1 Forskel mellem Gladsaxes og klyngekommunernes andel og udvikling i arbejdskraftreserven,april 2011 ift. april 20101 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland har udfærdiget et glimrende baggrundsmateriale som udgangspunktfor jobcentrenes målfastsættelse. I forhold til Ministerens mål har Beskæftigelsesregionen desværre valgt atsammenligne Jobcenter Gladsaxes resultater med Østdanmark i stedet for med klyngen, hvilket ikke er fuldt hensigtsmæssigti forhold til at skabe et så validt sammenligningsgrundlag som muligt.2 Gladsaxes klynge består, foruden af Gladsaxe, af Ballerup, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Glostrup, Greve,Herning, Hillerød, Holbæk, Holstebro, Kolding, Roskilde, Sorø og Viborg.4

Andel ifht. Klyngekommunerne80%60%40%20%0%Arb.Kraftreserve ialt o. 30Arb. kraftreserve -kontanthjælp o.30Arb. Kraftreserve ialt u. 30Arb.Kraftreservei altArb. kraftreserve -kontanthjælp u.30-20%Arb. kraftreserve - A-dagpenge Arb. u.30 kraftreserve - A--40%dagpenge o.30-15 -10 -5 0 5 10 15 20 25 30Udvikling ifht. klyngekommunerne, procentpointKilde: jobindsats.dk og egne beregningerNote: Tal for arbejdskraftreserven er opgjort som andelen af den samlede arbejdsstyrke.Figuren viser, at arbejdskraftreserven er på niveau med klyngekommunernes som følge af enlidt mere gunstig udvikling i Gladsaxe fra april 2010 til april 2011.Figuren viser endvidere, at det positive resultat primært skyldes en gunstig udvikling for deforsikrede ledige under 30 år. Udviklingen i antallet af A-dagpengemodtagere under 30 år ersåledes 12 pct. point mere gunstig sammenlignet med klyngekommunerne således at andelenaf A-dagpengemodtagere under 30 år er 24 pct. lavere end i klyngekommunerne. Endvidere erandelen af A-dagpengemodtagere over 30 år 17 pct. under niveauet for klyngekommunerne.Derimod er niveauet i arbejdskraftreserven på kontanthjælpsområdet en udfordring. Særligt deunder 30-årige har haft en markant mindre gunstig udvikling sammenlignet med klyngekommunerne.Niveauet er således 70 pct. over klyngekommunernes. Mens Gladsaxe har opleveten stigning på 7,6 pct. har klyngekommunerne formået at nedbringe arbejdskraftreserven med16,7 pct., hvilket således giver en mindre gunstig udvikling i Gladsaxe på 24 pct. point.Også arbejdskraftreserven for de over 30-årige kontanthjælpsmodtagere ligger markant overklyngekommunerne (66 pct.), men Gladsaxe har reduceret andelen med 8 pct. point mere endklyngekommunerne over det seneste år.Samlet set udgør arbejdskraftreserven på kontanthjælp således en udfordring i Gladsaxe, herundersærligt de unge, mens arbejdskraftreserven for de forsikrede ledige ligger under klyngekommunerne,hvilket indikerer, at Gladsaxe i højere grad har godt fat i denne målgruppe.På grundlag af Beskæftigelsesregionens justerede forudsætninger fra 17. januar 2012 forventesen stigning i arbejdskraftreserven på 4,3 procent fra december 2010 til december 2012,svarende til, at arbejdskraftreserven ultimo 2012 udgør 1.361 personer. For hele Østdanmarkforventes en stigning på 4,3 pct.På dialogmøde den 3. maj 2011 vurderede Beskæftigelsesregionen, at Gladsaxe har et potentialetil et ambitionsniveau, der ligger 1½-2 pct. point over det prognosticerede fald i arbejdskraftreserven.På grundlag af den opdaterede prognose vurderer Beskæftigelsesregionen fortsat,at Gladsaxe har et potentiale til et ambitionsniveau, der ligger 1½-2 pct. point under denprognosticerede stigning i arbejdskraftreserven.Hertil kan anføres, at data fra jobindsats.dk viser, at Gladsaxe har haft en mere gunstig udviklingi Arbejdskraftreserven end Østdanmark kombineret med et lavere niveau i april 2011.5

På den baggrund deler Gladsaxe ikke Regionens opfattelse af, at der skulle være et yderligerepotentiale at hente i Gladsaxe set i forhold til hele Østdanmark. Gladsaxe vurderer i stedet, atet realistisk og ambitiøst mål vil være at begrænse Arbejdskraftreserven i tråd med den tekniskefremskrivning.På den baggrund er det Gladsaxes mål, at:Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse(arbejdskraftreserven) begrænses til 1.361 personer (personer i ledighed og aktivering)i december 2012, svarende til en stigning på 4,3 pct. fra december 2010 til december2012. Supplerende er det Gladsaxes mål, at andelen arbejdskraftreservens andel af densamlede arbejdsstyrke i Gladsaxe maximalt er på højde med andelen i klyngekommunernei december 2012.2.2 Jobcentrene skal sikre, at antallet af personer på permanente forsørgelsesordningerbegrænses mest muligtMinisterens andet mål har til hensigt at begrænse antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger,dvs. ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension.Generelt kan det med udgangspunkt i tal fra april 2011 konstateres, at andelen af personer påpermanente forsørgelsesordninger udgør 9,4 pct. i Gladsaxe mod hhv. 10,5 pct. og 9,7 pct. iklyngekommunerne og Østdanmark. Tilsvarende kan det konstateres, at Gladsaxe i 2010 reduceredeantallet af nytilkendelser med 23,6 pct. set i forhold til 2009, mens reduktionen i Østdanmarkvar på 10,3 pct. i samme periode.Figur 2.2 nedenfor viser, at tilgangen til permanente forsørgelsesydelser målt som andel afarbejdsstyrken er 26 pct. lavere i Gladsaxe sammenlignet med klyngekommunerne. Gladsaxehar reduceret tilgangen med 46 procent fra april 2011 set i forhold til april 2010 (fra 218 nytilkendelsertil 149 nytilkendelser), mens klyngekommunerne har øget tilgangen med 18 pct.Udviklingen i Gladsaxe har således været 64 pct. point mere gunstig sammenlignet med klyngekommunerne.Figur 2.2 Forskel mellem Gladsaxes og klyngekommunernes tilgang til permanente forsørgelsesydelser,april 2011 ift. april 2010Andel ifht. klyngekommunerne5%0%-5%-10%-15%-20%-25%-30%-35%-40%FørtidspensionI altFleksjob ogledighedsydelse-70,0 -60,0 -50,0 -40,0 -30,0 -20,0 -10,0 0,0Udvikling ifht. klyngekommunerne, procentpointKilde: jobindsats.dk og egne beregningerNote: Udviklingen er givet ved forskellen på antal nytilkendelser det seneste år pr. april 2011 set i forhold til det seneste år pr. april2010. Niveauet er givet ved antallet af tildelinger det seneste år pr. april 2011 som andel af arbejdsstyrken6

Ifølge den justerede tekniske fremskrivning forventes en uændret tilgang til permanent offentligforsørgelse i Gladsaxe i 2012 set i forhold til 2010, dvs. en tilgang på 178 personer. Der forventesligeledes en uændret tilgang til permanent offentlig forsørgelse i Østdanmark i 2012 seti forhold til 2010.På dialogmøde den 3. maj 2011 nævnte Beskæftigelsesregionen, at den anser et mål om atreducere tilgangen til permanente forsørgelsesydelser i Gladsaxe med 20 pct. i 2012 set i forholdtil 2010 som minimum. Beskæftigelsesregionen fastholder dette ambitionsniveau medafsæt i den reviderede prognose.Hertil kan anføres, at Gladsaxe, som nævnt ovenfor, reducerede antallet af nytilkendelser med23,6 pct. i 2010 sammenlignet med 2009, mens reduktionen i Østdanmark blot var på 10,3 pct.i samme periode. Gladsaxe har således allerede gennemført en mere end dobbelt så stor reduktioni antallet af nytilkendelser set i forhold til Østdanmark samlet set. Endvidere har Gladsaxesamtidig en lavere andel personer på permanente forsørgelsesydelser sammenlignetmed Østdanmark (9,4 pct. vs. 9,7 pct.). På det grundlag synes Beskæftigelsesregionens ambitionfor Gladsaxe ikke at være velbegrundet. Gladsaxe vurderer, at et mere realistisk og samtidiget meget ambitiøst mål vil være at fastholde tilgangen til permanente forsørgelsesydelserpå niveauet i 2010.På den baggrund er det Gladsaxes mål at:Tilgangen til permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension)begrænses til 178 personer i 2012, svarende til niveauet i 2010. Supplerende erdet Gladsaxes mål, at tilgangen til permanente ydelser som andel af arbejdsstyrken iGladsaxe er 20 procent mindre end i klyngekommunerne i 2012.2.3 Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelsebegrænses mest muligtMinisterens tredje mål har til hensigt at begrænse antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse.Generelt kan det med udgangspunkt i tal fra april 2011 konstateres, at andelen af unge under30 år på offentlig forsørgelse er steget med 3,1 pct. i Gladsaxe, mens den er steget med 1,0pct. i klyngekommunerne således at andelen af unge under 30 år på offentlig forsørgelse iGladsaxe udgør 8,9 pct. mod 10,1 pct. i klyngekommunerne.Figuren nedenfor viser, at Gladsaxe har en lavere andel unge under 30 år på offentlig forsørgelsesammenlignet med klyngekommunerne samlet set (-11 pct.), mens udviklingen i Gladsaxehar været mindre gunstig end i klyngekommunerne (2 pct. point).Ser man nærmere på de forskellige ydelsesgrupper, gemmer der sig et mere komplekst billede.For de unge jobklare kontanthjælpsmodtagere er situationen i Gladsaxe karakteriseret veden højere andel (60 pct.) og en mindre gunstig udvikling (21 pct. point).Figur 2.3 Forskel mellem Gladsaxes og klyngekommunernes andel og udvikling i antal ungeunder 30 år på offentlig forsørgelse, april 2011 ift. april 20107

Andel ifht. klyngekommunerne80%60%40%20%0%-20%-40%-60%LedighedsydelseKilde: jobindsats.dk og egne beregninger.SygedagpengeI altA-dagpengeFørtidspensionKontanthjælp. match2 og 3Kontanthjælp. match1RevalideringFleksjob-80%-60 -50 -40 -30 -20 -10 0 10 20 30 40 50Udvikling ifht. klyngekommunerne, procentpointDe unge ledighedsydelsesmodtagere, førtidspensionister, A-dagpenge- og sygedagpengemodtagereog ledighedsydelsesmodtagere er derimod kendetegnet ved en lavere andel end iØstdanmark (mellem 17 og 43 procent lavere) kombineret med en mere gunstig udvikling(mellem 10 og 50 procentpoint).Endelig er de unge kontanthjælpsmodtagere med andre barrierer end ledighed samt de ungerevalidender og fleksjobbere i Gladsaxe kendetegnet ved en lavere andel sammenlignet medklyngekommunerne kombineret med en mindre gunstig udvikling.Hovedudfordringen i relation til de unge tegner sig således primært på kontanthjælpsområdetog i særlig grad i relation til de jobklare unge. Her skal det dog tilføjes, at Gladsaxe matcher 15procentpoint flere unge jobklare sammenlignet med klyngekommunerne (60 pct. vs. 45 pct.).Ser man samlet på kontanthjælpsområdet har Gladsaxe dog fortsat 7 procent flere unge påkontanthjælp end klyngekommunerne, hvorfor kontanthjælpsområdet er en hovedudfordring irelation til de unge.Ifølge den justerede tekniske fremskrivning i Beskæftigelsesregionens notat af 17. januar 2012forventes en stigning i antallet af unge på offentlig forsørgelse på i alt 2,7 pct. i december 2012set i forhold til 2010. Det forventes, at ledigheden for de jobklare A-dagpenge- og kontanthjælpsmodtagerestiger med 4,3 pct., og at ledigheden for de indsatsklare kontanthjælpsmodtagerestiger med 3,2 pct. For de øvrige målgrupper forventes samme antal i december 2012som i december 2010. Samlet set giver det en stigning på 2,7 pct.I Østdanmark forventes en samlet stigning i antallet af unge på offentlig forsørgelse på 2,6 pct.På dialogmødet den 3. maj 2011 tilkendegav Beskæftigelsesregionen, at resultatmålet forGladsaxe kunne øges med yderligere 0,5 procentpoint. Beskæftigelsesregionen har fastholdtdenne vurdering på baggrund af den justerede prognose.Hertil kan anføres, at stigningen i antallet af unge på offentlig forsørgelse fra december 2009 tildecember 2010 har været højere i Gladsaxe end i Østdanmark (9,9 pct. vs. 8,8 pct.), mensandelen af unge på offentlig forsørgelse fortsat er ca. 1 procentpoint lavere end i Østdanmark.Gladsaxe er dog enig i, at en højere stigning bør afløses af en mindre stigning end sammenligningsgrundlaget,uagtet at Gladsaxe fortsat har en lavere andel unge på offentlig forsørgelseend både klyngekommunerne og Østdanmark.8

På den baggrund er det Gladsaxes mål at:Antallet af unge personer på offentlig forsørgelse begrænses til 1.056 fuldtidspersoner idecember 2012, svarende til en stigning på 2,2 pct. fra december 2010 til december2012. Supplerende er det Gladsaxes mål, at andelen af unge ydelsesmodtagere under30 år placerer Gladsaxe i den bedste fjerdedel blandt klyngekommunerne.2.4 Jobcentrene skal sikre, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommerepå offentlig forsørgelse begrænses mest muligtMinisterens fjerde mål har til hensigt at begrænse antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommerepå offentlig forsørgelse.Generelt kan det med udgangspunkt i tal fra april 2011 konstateres, at andelen af ikke-vestligeindvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse er steget med 1,2 procent over det senesteår, mens den er steget med 1,8 procent i klyngekommunerne således, at andelen afikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse udgør 26,2 procent i Gladsaxeog 31,3 procent i klyngekommunerne. Til sammenligning udgør andelen af ikke-vestligeindvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse 28,3 procent i Østdanmark i april 2011,hvilket udgør en stigning på 1,6 procent siden april 2010.Figuren nedenfor viser, at Gladsaxe har en markant lavere andel ikke-vestlige indvandrere ogefterkommere på offentlig forsørgelse sammenlignet med klyngekommunerne (-16,0 pct.),mens udviklingen stort set har været identisk, jf. også ovenfor.Figur 2.4 Forskel mellem Gladsaxes og klyngekommunernes andel og udvikling i antal ikkevestligeindvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse, april 2011 ift. april 201080%Andel af samlet arbejdsstyrkeifht. klyngekommunerne60%40%20%0%-20%-40%-60%RevalideringSygedagpengeKhj. match 1A-dagpengeLedighedsydelse Khj. match 2 og 3I altFleksjobFørtidspension-80%-70 -60 -50 -40 -30 -20 -10 0 10 20Udvikling, forskel ifht. klyngekommuerne, procentpointKilde: jobindsats.dk og egne beregningerNår der splittes op på de forskellige ydelsesgrupper, udgør niveauet for de jobklare kontanthjælpsmodtagereet opmærksomhedspunkt, idet andelen er 60 pct. højere i Gladsaxe sammenlignetmed klyngekommunerne. Ser man på kontanthjælpsområdet under et har Gladsaxe9 procent flere ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i målgruppen sammenlignet medklyngekommunerne. Det skal endvidere bemærkes, at udviklingen for de ikkearbejdsmarkedsparatekontanthjælpsmodtagere har været væsentlig mere ugunstig i Gladsaxesammenlignet med klyngekommunerne (9 pct. point).A-dagpengeområdet udgør et andet opmærksomhedspunkt, idet udviklingen har været 7 procentpointmere ugunstig i Gladsaxe således, at Gladsaxe nu blot har 2 procent færre ikkevestligeindvandrere og efterkommere på A-dagpenge end klyngekommunerne.9

Det skal især bemærkes, at Gladsaxe har godt fat i de ikke-vestlige indvandrere og efterkommerepå sygedagpenge, idet andelen i målgruppen er 20 procent lavere i Gladsaxe end i klyngekommunerne,Forspringet er bl.a. blevet tilvejebragt via en udvikling, der har været 43 procentpointmere gunstig i Gladsaxe end i klyngekommunerneSamlet set må det konstateres, at Gladsaxe har en særlig udfordring med at få nedbragt andelenaf de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på kontanthjælp ligesom udviklingen påA-dagpengeområdet skal vendes.Ifølge den justerede tekniske fremskrivning forventes en stigning i antallet af ikke-vestlige indvandrereog efterkommere på offentlig forsørgelse i Gladsaxe på i alt 1,8 procent i december2012 set i forhold til 2010. Det forventes, at ledigheden for de jobklare A-dagpenge- og kontanthjælpsmodtagerestiger med 4,3 pct., mens ledigheden for de indsatsklare kontanthjælpsmodtagereforventes at stige med 3,2 pct. For de øvrige målgrupper forventes samme antal idecember 2012 som i december 2010.I Østdanmark forventes en samlet stigning i antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommerepå offentlig forsørgelse på 1,9 procent.På dialogmødet den 3. maj 2011 anbefalede Beskæftigelsesregionen, at Gladsaxe anlæggeret ambitiøst mål i 2012, der ligger bedre end den tekniske fremskrivning. Beskæftigelsesregionenfastholder denne anbefaling med afsæt i den justerede tekniske fremskrivning.Hertil kan anføres, at udviklingen i Gladsaxe fra 2009 til 2010 har svaret til udviklingen i Østdanmark,idet der begge steder er sket en stigning i antallet af ikke-vestlige indvandrere ogefterkommere på offentlig forsørgelse på 7 procent. Samtidig er Gladsaxe i april 2011 kendetegnetved at have en lavere andel ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentligforsørgelse end klyngekommunerne og Østdanmark på hhv. 5,1 og 2,2 procentpoint. Gladsaxesindsats er således i forvejen mere effektiv end klyngekommunernes og Østdanmarks. Påden baggrund vurderer Gladsaxe, at et ambitiøst mål vil være at begrænse andelen af ikkevestligeindvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse i tråd med den tekniske fremskrivningi Beskæftigelsesregionens notat af 17. januar 2012.På den baggrund er det Gladsaxes mål, at:Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænsestil 1.307 fuldtidspersoner i december 2012, svarende til en stigning på 1,8 pct. fradecember 2010 til december 2012.Supplerende er det Gladsaxes mål at:Andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse iGladsaxe minimum er 10 pct. lavere end den tilsvarende andel i klyngekommunernei december 2012.Forskellen i beskæftigelsesfrekvensen mellem etniske danskere og indvandrerefra ikke-vestlige lande skal falde til 18 pct. pointForskellen i beskæftigelsesfrekvensen mellem etniske danskere og efterkommereaf indvandrere fra ikke-vestlige lande skal falde til 12 pct. point.10

3 Beskrivelse af de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringerDe fortsat vigende konjunkturer betyder, at antallet borgere, der henvender sig i jobcentret ersteget markant og mulighederne for at få ledige i job igen – herunder særligt de borgere, somhar vanskeligheder udover ledighed – er væsentligt forringet. De ydre vilkår for at opnå resultaterer således generelt blevet vanskeligere, men forventes at flade ud ultimo 2011.Den stigende ledighed har ramt forskelligt aldersmæssigt, geografisk, branchemæssigt, uddannelsesmæssigtmv. Generelt kan det konstateres, 3 at:Antallet af langtidsledige, dvs. personer der har været ledige i mindst 40 sammenhængendeuger, er steget.Dagpengemodtagerne har oplevet en større stigning end kontant- og starthjælpsmodtagere,hvilket skyldes, at gruppen er mere konjunkturfølsom end de øvrige målgrupper.Stigningen i antallet af a-dagpengemodtagere har medvirket til at bruttoledighedener steget i Gladsaxe Kommune. Når konjunkturerne vender, må gruppen forventes atopnå det største fald i ledigheden.Mænd har haft en større stigning i ledigheden end kvinder indtil ultimo 2010, ledighedensteg mest for kvinderne. Årsagen til dette hænger sammen med, at mændene ihøjere grad er ansat som ufaglært arbejdskraft i byggeri og anlæg samt industri, derhar været relativt hårdt ramt af krisen. Stigningen blandt kvinderne skal givetvis ses isammenhæng med personalereduktionen i den offentlige sektor inden for bl.a. sundhedssektoren.De unge har hidtil haft de største stigninger. Det skyldes, at unge oftere har en løseretilknytning til arbejdsmarkedet eller er nyuddannede.Struktursvage grupper. Grupper, der traditionelt har vanskeligt ved at finde fodfæste påarbejdsmarkedet, har ligeledes haft det vanskeligt under finanskrisen. Gruppen omfatterbl.a. ufaglærte, unge (særligt mænd) uden uddannelse samt indvandrere fra ikkevestligelande. Det udgør en særlig udfordring, at beskæftigelsesfrekvensen for ikkevestligemænd - i modsætning til stort set alle andre grupper - kun i begrænset omfangpåvirkes af uddannelse. Selvom indvandrere fra ikke-vestlige lande er overrepræsentereti forhold til offentlig forsørgelse og generelt har en lavere deltagelse på arbejdsmarkedet,hører det med, at gruppen har klaret sig relativt godt under den igangværendekrise. Dette tyder på, at gruppen ’bider sig fast’ på arbejdsmarkedet, når først de harfået chancenDe vigende konjunkturer rammer de enkelte brancher meget forskelligt, og ledighedsudviklingenrammer følgelig skævt. Hårdest ramt er de ufaglærte. Inden for eksempel fremstillingsindustriener der faldende beskæftigelse. Ud over de ufaglærte rammes især de faglærte indenfor byggebranchen, yngre mænd generelt samt nyuddannede akademikere.I denne situation er det vigtigt at have de tilbageværende muligheder for øje og udnytte dembedst muligt. For regionen gælder, at ca. 1/3 af arbejdsstyrken skifter job årligt. Det betyder, atder overordnet set faktisk er jobåbninger. Det gælder blandt andet på de mindre konjunkturfølsommeområder. Desuden opsuger uddannelsessystemet flere, når alternativet til uddannelseer ledighed.3 Jf. også Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, 2011, Analyserapport 2012, Beskæftigelsesindsatsen iØstdanmark, - Sigtelinjer og målsætninger i 2012.11

For Gladsaxe specifikt gælder, at især 3F-området er berørt med 193 ledige ud af i alt forsikrede1.143 ledige. 4 Også Akademiker- og HK-ledigheden springer i øjnene med hhv. 196 og107 ledige. På AC-området er særligt ingeniørområdet ramt. Endelig kan det konstateres, at75 selvstændige var ramt af ledighed i april 2011.Beskæftigelsespolitisk står vi med en blandet udfordring om på samme tid at få den ledigearbejdskraft hurtigst muligt over i de erhvervsområder, der kan opsuge arbejdskraft, mens derpå længere sigt skal der tages højde for en faldende arbejdsstyrke. Dette skal indtænkes isåvel arbejdet med brancheskift som uddannelsesstrategi.I det følgende indkredser vi Gladsaxes udfordringer i forhold til de forskellige ydelsesgrupperved at holde resultaterne op mod klyngekommunerne.3.1 Resultatmæssige udfordringerGladsaxes vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer kan identificeres ved at sammenholdekommunale udgifter pr. person i befolkningen (forsørgertrykket) og udviklingen over detseneste år med det gennemsnitlige forsørgertryk og udvikling heri blandt de sammenligneligejobcentre (klyngekommunerne). Dette er gjort i figuren nedenfor.Figur 3.1 Forskel mellem Gladsaxes og klyngekommunernes niveau og udvikling i de kommunaleudgifter pr. person i befolkningen (forsørgertryk), april 2011 ift. april 2010Niveau for forsørgertryk ift.klyngekommuner80%60%40%Khj. Match 1Khj Kontanthjælpo 3020%samlet Khj u 30FørtidspensionA-Dagpenge samlet A-DP u 300%Khj. Match 2+3Ydelser i alt-15% -10% -5% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40%-20% SygedagpengeA-DP o 30-40%-60%Revalidering-80%Kilde: jobindsats.dk og egne beregningerUdvikling ift. klyngekommuner (procent)Figuren viser, at en væsentlig beskæftigelsespolitiks udfordring for Gladsaxe er at nedbringeantallet af kontanthjælpsmodtagere, idet forsørgertrykket er 30 procent højere end Gladsaxesklynge, bl.a. som følge af en mindre gunstig udvikling end klyngekommunerne (på 5 procent).Den største udfordring knytter sig til de jobklare kontanthjælpsmodtagere, hvor det kommunaleudgiftsniveau i april 2011 er 67 procent højere end gennemsnittet i klyngekommunerne.Men også A-dagpengeområdet udgør et opmærksomhedspunkt, idet udviklingen i Gladsaxesudgifter til de forsikrede ledige har været 22 procent mindre gunstig end klyngekommunernessåledes at forsørgertrykket på A-dagpengeområdet blot ligger 6 procent under klyngekommunernei april 2011. Figuren viser også, at udviklingen for de unge forsikrede har været såugunstig, at Gladsaxe nu har et 6 procent højere forsørgertryk end gennemsnittet i klyngekommunerne.4 Tal fra april 201112

Ser man på de samlede ydelser har Gladsaxe et lavere forsørgertryk end gennemsnittet iklyngekommunerne, om end udviklingen har været en anelse mindre gunstig. Gladsaxes samledeforsørgertryk er 1.618 kr. pr. borger i alderen 16-66 år, mens klyngekommunerne i gennemsnithar et forsørgertryk på 1.671 kr. – altså 53 kr. højere. Det er særligt sygedagpenge-,førtidspensions- og revalideringsområdet, der bidrager til at holde Gladsaxes forsørgertrykunder gennemsnittet i klyngekommunerne.Nedenfor ser vi nærmere på de ydelsesområder, som udgør de primære udfordringer for indsatseni Gladsaxe.3.1.1 A-dagpengeOm end udgiftsniveauet på A-dagpengeområdet fortsat ligger under klyngekommunerne, harudviklingen på området været markant mere ugunstig i Gladsaxe over det seneste år sammenlignetmed klyngekommunerne.Det til trods viser figuren nedenfor, at Gladsaxe i langt højere grad end de øvrige klyngekommunerhar formået at begrænse udviklingen i andelen af langvarige A-dagpengeforløb overdet seneste år.Figur 3.2 Udvikling i andel A-dagpengemodtagere med mindst 40 ugers ledighed, marts 2011 ift.marts 2010100%95% 95%80%37% 40% 42% 47% 47% 53% 53% 56% 64% 68% 71% 80% 57%60%40%20%12%0%Kilde: Jobindsats.dk og egne beregningerAndelen af langvarige A-dagpengeforløb er således 14 procent i Gladsaxe i marts 2011 modet gennemsnit i klyngekommunerne på 16 procent. I marts 2010 havde Gladsaxe flere langvarigeA-dagpengeforløb end klyngekommunerne (13 procent mod 11 procent i klyngekommunerne).At udviklingen har kunnet holdes i ave under så svære konjunkturer er et resultat, dertaler for sig selv.Resultatet ovenfor hænger sammen med, at udviklingen i til- og afgangen fra arbejdskraftreserveni Gladsaxe over det seneste år generelt er højt – og markant højere end i Østdanmark. 55 Jf. Beskæftigelsesregionen, 2011, Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer iGladsaxe Kommune 2010 – 2012. Det har desværre ikke været muligt at sammenligne udviklingen i til- og afgangfra arbejdskraftreserven med Gladsaxes klyngekommuner.13

Gladsaxe Kommune har således haft en større tilgang til arbejdskraftreserven, men også enstørre afgang end den gennemsnitlige udvikling i Østdanmark, hvilket har bidraget til, at antalletaf A-dagpengemodtagere i arbejdskraftreserven er lavere end i klyngekommunerne og atudviklingen har været mere gunstig i Gladsaxe sammenlignet med klyngekommunerne, jf.Figur 2.1.Udfordringen på A-dagpengeområdet synes således primært at knytte sig til de kortvarige forløb,herunder den del af arbejdskraftreserven med relativ begrænset ledighed bag sig. Erfaringenviser, at en af de mest effektive veje til at få ledige med begrænset ledighed bag sig i beskæftigelseer at afholde hyppige jobsamtaler. For at reducere i tilgangen til arbejdskraftreservener jobsamtaler tidligt i forløbet vigtigt. En sammenligning med klyngekommunerne viser, atder er potentiale for en tidligere kontakt med A-dagpengemodtagerne i form af samtaler indenfor en måned.Ligeledes viser figuren nedenfor, at Gladsaxe har et forbedringspotentiale i forhold til at afholdejobsamtaler med de ledige rettidigt.3.3 Andel dagpengemodtagere der mangler rettidig jobsamtale i jobcentrene i Østdanmark,marts 2011Kilde: BRHSEn manglende rettidighed på jobsamtaler øger alt andet lige ledighedslængden og har endvidereden negative kommunaløkonomiske konsekvens, at kommunen mister den statslige refusionpå forsørgelsesydelsen ind til der er rettet op på den manglende rettidighed. Gladsaxehar således et forbedringspotentiale både i forhold til at afholde samtaler tidligt i forløbet samtsom minimum at afholde jobsamtalerne rettidigt.Derimod aktiverer Gladsaxe de ledige A-dagpengemodtagere i lige så høj grad som klyngekommunerne.Figur 3.4 Aktiveringsgraden i Gladsaxe og klyngekommunerne, februar 2010 – februar 201114

Kilde: Jobindsats.dk og egne beregningerOpsummerende kan det anføres, at den primære udfordring i relation til A-dagpengeområdeter at få nedbragt de korte A-dagpengeforløb og få begrænset tilgangen til arbejdskraftreserven.Selvom Gladsaxe har succes med at skabe afgang fra arbejdskraftreserven, har Gladsaxeikke i samme grad succes med at begrænse tilgangen til arbejdskraftreserven. Et af devæsentligste værktøjer til at begrænse tilgangen er motiverende samtaler med de ledige ogder synes derfor at være behov for at forbedre rettidigheden på jobsamtalerne samt at sætteind med samtaler så tidligt i ledighedsforløbet som muligt.3.1.2 KontanthjælpAfsnit 3.1 ovenfor demonstrerede, at kontanthjælpsområdet umiddelbart udgør Gladsaxesstørste udfordring, da udgiftsniveauet i Gladsaxe er 30 procent højere end gennemsnittet iklyngekommunerne.Tabellen nedenfor bekræfter dette billede og viser, at Gladsaxe har et væsentligt højere antaljobklare kontanthjælpsmodtagere som andel af arbejdsstyrken end klyngekommunerne. Omregneti procent er Gladsaxes andel 61 procent højere end klyngekommunerne, mens Gladsaxesamlet set har 29 procent flere kontanthjælpsmodtagere end klyngekommunerne (4,9 pct.vs. 3,8 pct.).Tabel 3.1 Antal og udvikling i kontanthjælpsmodtagere som andel af arbejdsstyrken i Gladsaxeog klyngekommunerne, april 2011 ift. april 2010GladsaxeKlyngekommunerneAndel Udvikling Andel UdviklingKontanthjælpsmodtagere i alt 4,9 % 14 % 3,8 % 5 %Kontanthjælpsmodtagere, match 1 2,0 % -5 % 1,2 % -11 %Kilde: jobindsats.dk og egne beregningerDet høje antal kontanthjælpsmodtagere i Gladsaxe skyldes dog ikke, at borgerne modtagerkontanthjælp i længere tid end i klyngekommunerne. Snarere tværtimod. Andelen af kontanthjælpsmodtageremed en ledighedslængde på over 40 uger er således lavere i Gladsaxe end iklyngekommunerne. Det gælder både for hele kontanthjælpsgruppen som sådan (41 pct. vs.48 pct. 6 ) og for de jobklare alene (21 pct. vs. 23 pct.).6 Jf. tal fra marts 2011 i jobindsats.dk15

Gladsaxes udfordring er således primært antallet af jobklare kontanthjælpsmodtagere snarereend forløbenes varighed.I den sammenhæng skal man huske på, at kommunerne selv har mulighed for at påvirke antalletaf jobklare kontanthjælpsmodtagere via deres matchningspraksis. Af figuren nedenforfremgår det, at Gladsaxe har en meget høj andel jobklare kontanthjælpsmodtagere ud af detsamlede antal kontanthjælpsmodtagere. Andelen af jobklare kontanthjælpsmodtagere i Gladsaxeligger 11 procentpoint over gennemsnittet blandt de øvrige jobcentre i klyngekommunerne.Figur 3.5 Andel jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere af det samlede antal kontant- ogstarthjælpsmodtagere i Gladsaxes klynge, 1. kvartal 201150%45%40%35%30%25%20%15%10%5%0%19% 20% 22% 22%28% 30% 30% 32% 37% 38% 38% 39% 40% 41% 44% 30%Kilde: Jobindsats.dk og egne beregningerMatchningspraksisen bidrager til at forklare hvorfor Gladsaxes andel af jobklare kontanthjælpsmodtagereer markant højere end i klyngekommunerne, men yder ikke nogen forklaringskraftift. hvorfor andelen af kontanthjælpsmodtagere i Gladsaxe er 29 pct. højere end iklyngekommunerne. Derfor er det mest hensigtsmæssigt at fokusere resten af analysen påkontanthjælpsområdet under et.For at reducere i tilgangen til kontanthjælpsområdet er jobsamtaler til tiden vigtig, ligesom detfor personer med længerevarende ledighed er vigtigt at sætte ind med aktive tilbud. Sammenlignesmed klyngekommunerne har Gladsaxe fortsat mulighed for at forbedre afholdelse afsamtaler til tiden med kontanthjælpsmodtagerne, hvorimod rettidigheden ift. afgivelse af tilbudstort set svarer til gennemsnittet i klyngekommunerne.Tabel 3.2 Andel kontanthjælpsmodtagere, der mangler en jobsamtale eller et tilbud til tiden iGladsaxe og i klyngekommunerne, 1. kvartal 2011GladsaxeKlyngekommunerneAndel personer, der mangler en jobsamtale 18,1 % 11,1 %Andel personer, der mangler et tilbud til tiden 15,8 % 14,4 %Kilde: Jobindsats.dk og egne beregningerOm end afgivelse af tilbud til tiden stort set svarer til klyngekommunerne, viser nedenståendefigur, at aktiveringsgraden blandt kontanthjælpsmodtagerne i Gladsaxe er lavere end i klyngekommunerne.Aktiveringsgraden er faldet i Gladsaxe over det seneste år, mens den er relativkonstant i klyngekommunerne.16

Figur 3.6 Aktiveringsgrad, kontanthjælpsmodtagere i Gladsaxe og i klyngekommunerne, marts2011Kilde: Jobindsats.dk og egne beregningerDen lavere aktiveringsgrad og rettidighed på jobsamtaler tilbyder sig således som del af forklaringenpå, hvorfor Gladsaxe har haft en mindre gunstig udvikling i antallet af kontanthjælpsmodtagereend klyngekommunerne. Tilsammen antyder tendenserne således, at såfremtGladsaxe strammer op på rettidigheden og i højere grad sætter ind med aktive tilbud for målgruppen,vil dette kunne bidrage til at dæmme op for Gladsaxes relativt høje andel af kontanthjælpsmodtagere,især når det tages med i betragtning, at Gladsaxe har færre langvarige kontanthjælpsforløbsammenlignet med klyngekommunerne.Det skal dog i samme åndedrag nævnes, at der i beskæftigelsespolitikken optræder nogleforbundne kar. Det høje antal kontanthjælpsmodtagere bør således ses i sammenhæng medGladsaxes relativt lave antal førtidspensionister og fleksjobberettigede borgere, når der sammenlignesmed klyngekommunerne og Østdanmark. Gladsaxe har haft stor succes med atbegrænse tilgangen til de permanente forsørgelsesydelser. Dette er i tråd med ministerensmål og er endvidere en fornuftig prioritering ud fra en menneskelig og samfundsøkonomiskbetragtning, men en sådan succes lægger et pres tilbage på kontanthjælpsområdet og til delssygedagpengeområdet, hvilket hører med til det samlede billede.3.1.3 SygedagpengePå sygedagpengeområdet har Gladsaxe et lavere udgiftsniveau og en udvikling over det senesteår på linje med klyngekommunerne, jf. Figur 3.1. Men der er et par opmærksomhedspunkteri forhold til de langvarige sager, når man ser på de seneste tendenser.Figuren nedenfor viser, at Gladsaxe har reduceret sygedagpengeforløbene over 26 uger med4 procent set i forhold til samme periode året før. På den anden side er de langvarige forløbover 52 uger steget med 67 procent fra marts 2010 til marts 2011 mod en stigning på 13 procenti klyngekommunerne.17

Figur 3.7 Udviklingen i langvarige sygedagpengeforløb over hhv. 26 og 52 uger (pct.) i Gladsaxeog klyngekommunerne, marts 2010 – marts 201180%60%40%20%0%-20%-40%Kilde: Jobindsats.dk og egne beregningerDet skal dog i samme åndedrag anføres, at andelen af langvarige sygedagpengeforløb over52 uger i marts 2011 udgjorde 9,2 procent af alle sygedagpengesager i Gladsaxe mod et gennemsnitpå 13,5 procent i klyngekommunerne. Den dramatiske udvikling i Gladsaxe skal såledesses i sammenhæng med, at stigningen er sket fra et meget lavt niveau. Uagtet dette forholder der fremadrettet behov for at have mere fokus på sagerne over 40 uger.3.2 Indsatsmæssige udfordringerFiguren nedenfor viser Gladsaxes rettidighed på jobsamtaler og tilbud for A-dagpengemodtagere. Figuren viser, at Gladsaxe har nedbragt antallet af personer, der mangleren jobsamtale, men ikke i samme omfang som gennemsnittet i klyngekommunerne. Gladsaxehar oplevet en stigning i andelen af A-dagpengemodtagere, der ikke har modtaget ettilbud til tiden siden februar 2011, mens andelen i gennemsnit er faldet markant i samme periodei klyngekommunerne.Figur 3.8 Andel A-dagpengemodtagere, der mangler en jobsamtale / et tilbud til tiden, august2010 - april 201118,016,014,012,010,08,06,04,0> 26 uger > 52 ugeraug. sep. okt. nov. dec. jan. feb. mar. apr.2010 2011Gladsaxe: Mangler jobsamtaleGladsaxe: Mangler aktivt tilbudKlyngen: Mangler jobsamtaleKlyngen: Mangler aktivt tilbudKilde: Jobindsats.dk og egne beregninger18

En del af årsagen til stigningen i Gladsaxe skal findes i, at Gladsaxe overgik til Opera Duo iapril 2011 og at der i den forbindelse har været en del konverteringsproblemer, som også giverforskydninger i jobindsats.dk. Det til trods er der dog et væsentligt forbedringspotentiale iforhold til at afvikle såvel jobsamtaler som aktive tilbud til tiden.Nedenstående figur viser Gladsaxes rettidighed på jobsamtaler og tilbud for kontant- og starthjælpsmodtagere.Figuren viser, at Gladsaxe har haft en væsentlig udfordring i at nedbringeandelen af kontant- og starthjælpsmodtagere, der mangler en jobsamtale og at der over periodener sket en markant forbedring, om end andelen fortsat befinder sig over niveauet i klyngekommunerne.I forhold til rettidig afgivelse af aktive tilbud har Gladsaxe fortsat en udfordringmed at nedbringe andelen.Figur 3.9 Andel kontant- og starthjælpsmodtagere, der mangler en jobsamtale / et tilbud til tiden,august 2010 - april 201130252015105aug. sep. okt. nov. dec. jan. feb. mar. apr.2010 2011Gladsaxe: Mangler jobsamtaleGladsaxe: Mangler aktivt tilbudKlyngen: Mangler jobsamtaleKlyngen: Mangler aktivt tilbudKilde: Jobindsats.dk og egne beregningerGenerelt kan det således konstateres, at Gladsaxes rettidighed på jobsamtaler og tilbud gradvister blevet forbedret siden august 2010, men at der fortsat er et stykke vej inden Gladsaxehar fuld rettidighed. Endvidere kan det konstateres, at rettidigheden for de to store ledighedsgrupperligger under gennemsnittet for klyngekommunerne.Gladsaxe har inkluderet et mål om forbedret rettidighed på jobsamtaler og tilbud i Beskæftigelsesplanfor 2011. Som led i bestræbelserne på at forbedre rettidigheden har Gladsaxe bl.a.Udvidet kapaciteten for tilbud generelt og specifikt i forhold til de svært aktiverbare borgere.Dette område har været præget af flaskehalse og ventetid.Taget initiativ til målrettet og strategisk anvendelse af eksterne mentorer med henblikpå at sikre, at de allersværeste aktiverbare (social angst, fobier m.v.) får støtte til atdeltage i et aktiveringstilbudIndgået partnerskabsaftale med flere virksomhedscentre med henblik på at øge mulighedernefor virksomhedsrettet aktivering for personer med andre barrierer end ledighedOprettet en central indkaldelses- og opfølgningsenhed som led i en større reorganiseringaf Jobcentret. Enheden udsøger, sorterer, indkalder og booker aftale med de ledigepå vegne af jobkonsulenterneOvergået til at styre rettidigheden i Opera med afsæt i AMS data19

Foretaget en konkret gennemgang af sager med uopfyldt rettidighed (minusanalyse)på A-dagpenge, kontanthjælp og sygedagpengeområdet i juni 2011 med henblik på atafdække og synliggøre jobcenterets konkrete problemstillinger med hensyn til at sikre,at alle borgere modtager en indsats til tiden. De foreløbige konklusioner viser, at denmanglende rettidighed ikke blot har en enkelt forklaring, men at årsagerne derimodskal findes i en række faktorer, der bl.a. omfatter forkert registreringspraksis og forskelligeorganisatoriske problemstillinger. Det forventes, at resultaterne af minusanalysenvil føre til præciseringer af arbejdsgange og registreringer, som kan medvirke til at sikre,at minimumsrettidighederne fremadrettet overholdes.Det er Gladsaxes vurdering, at de skitserede initiativer vil være tilstrækkelige til at tilvejebringeden højst mulig rettidighed på jobsamtaler og tilbud til de ledige borgere inden for de ressourcemæssigerammer, som jobcentret er underlagt. Jobcentret vil følge udviklingen nøje medhenblik på evt. at justere i indsatsen, såfremt dette skulle vise sig nødvendigt.I og med at der generelt er sket forbedringer i minimumsrettighederne i løbet af 2011 og derfortsat arbejdes med problematikken i andet halvår 2012, vil der som udgangspunkt ikke bliveopstillet et særskilt mål vedr. minimumsrettighederne i Beskæftigelsesplan 2012. Forbedringeraf minimumsrettighederne vil være et tværgående fokusområde i forhold til de forskellige resultatforbedringersom Gladsaxe har sat sig for i 2012.20

4 Mål og Strategi for den borgerrettede og virksomhedsrettedeindsatsForuden Ministerens fire mål til Beskæftigelsesindsatsen har Gladsaxe følgende mål for beskæftigelsesindsatseni 2012.ResultatmålIndsatsmålUdgifter til forsørgelsesydelser: Gladsaxes udgifter til forsørgelsesydelser pr. indbyggeri alderen 16-66 år skal i 2012 ligge under gennemsnittet for klyngekommunerne. I april2011 var Gladsaxes udgifter til forsørgelsesydelser 1.618 kr. pr. borger i alderen 16-66år. For klyngekommunerne var tallet 1.671. Det svarer til, at Gladsaxes udgifter pr.borger i alderen 16-66 år var 3 procent lavere. 7Kontanthjælpsmodtagere: Udgiften til kontanthjælpsmodtagere pr. indbygger i alderen16-66 år skal i december 2012 maksimalt være 15 pct. højere sammenlignet med gennemsnittetblandt klyngekommunerne. I april 2011 lå udgiftsniveauet 30 procent overklyngekommunernes. Ambitionen er således at halvere Gladsaxes merudgift sammenlignetmed klyngekommunernes.Sygedagpenge: Antallet af borgere, som modtager sygedagpenge i mere end 52 uger,skal max udgøre 95 fuldtidspersoner set som et gennemsnit over hele året. Frem til ogmed uge 24 var der i gennemsnit 99 sager i 2011.Løntilskud til førtidspensionister: Antallet af løntilskud til førtidspensionister med nedsatfunktionsevne skal i 2012 stige til 69. I april 2011 var der 53 førtidspensionister i løntilskudsjob.Virksomhedsrettet aktivering: Virksomhedsrettet aktivering er et af de mest effektiveredskaber til at bringe folk i job. Antallet af fuldtidspersoner i løntilskudsjob og virksomhedspraktikkerskal i 2012 stige til 464. I 2010 var der 284 fuldtidspersoner i løntilskudog virksomhedspraktik. Der skal således ske en stigning på 63 pct. i 2012 set i forholdtil 2010.Aktiveringsgrad: Ledige borgeres arbejdsmarkedsparathed øges ved en aktiv beskæftigelsesindsats.Jobcenter Gladsaxe skal ligge i den bedste halvdel blandt klyngekommunerne.I marts 2011 havde Gladsaxe den næstlaveste aktiveringsgrad blandt de 15jobcentre i Gladsaxes klynge.Nedenfor redegøres for Gladsaxes indsats med henblik på at indfri ovenstående mål.7 Målet vedr. udgifter til forsørgelsesydelser er det helt overordnede mål i Gladsaxes målhierarki på beskæftigelsesområdet.Indfrielsen af dette mål skal ske gennem indfrielse af de øvrige mål i beskæftigelsesplanen. På denbaggrund er strategien for dette mål ikke yderligere beskrevet i beskæftigelsesplanen.21

4.1 Ministermål 1: Begrænse antallet af ledige med mere end tre månederssammenhængende offentlig forsørgelseAnalysen viste, at arbejdskraftreservens andel af arbejdsstyrken stort set svarer til niveauet iklyngekommunerne, men at der især er en udfordring ift. de unge og på kontanthjælpsområdet,der begge er kendetegnet ved et højere niveau og en dårligere udvikling end klyngekommunerne.Analysen viste endvidere, at Gladsaxe særligt er udfordret i forhold til at forebygge tilgangen tilarbejdskraftreserven (sætte prop i), men i højere grad formår at sikre afgang fra arbejdskraftreserven.Gladsaxe vil således i 2012 særligt have fokus på at begrænse tilgangen til arbejdskraftreservenog fastholde de gode takter med hensyn til at sikre afgang fra arbejdskraftreserven.4.1.1 Forebyggelse af tilgangen til arbejdskraftreservenForebyggelse af tilgangen til arbejdskraften bør tage udgangspunkt i sandsynligheden for, atden enkelte af sig selv kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. I en situation med stigende ledighed,som ikke matches af en tilsvarende ressourceøgning i jobcentrene, er der behov for atsætte målrettet ind over for risikogrupperne og at motivere de selvhjulpne i job ved hjælp affærrest mulige ressourcer. Som hovedregel vil jobcentret ikke anvende uddannelse som strategii de første 13 uger af ledighedsforløbet, idet flere undersøgelser peger på, at dette vilfastholde ledige længere tid på offentlig forsørgelse. Der vil dog være undtagelser fra hovedreglen.Jobcentret vil således have fokus på uddannelsesrettede aktiviteter tidligt i forløbet ift.ufaglærte og kortuddannede inden for ”solnedgangserhverv”, samt – på baggrund af en konkretvurdering – ift. andre målgrupper med kort eller ingen uddannelsesbaggrund, som har højrisiko for langtidsledighed.Tidlig indsats via Visitationen og JobviftenI forhold til kontanthjælpsmodtagere har Jobcentret fortsat succes med at ”vende ledige i døren”ved den indledende samtale, samt at give tilbud om straksaktivering i form af det internejobsøgningsforløb, Jobviften. I marts 2011 viser tilbuddet fortsat god effekt, idet mere endhalvdelen af borgerne udsluses til ordinært job efter max 6 ugers ledighed, hvorfor denne strategisom udgangspunkt videreføres.Jobcentret er fortsat opmærksomt på eventuelle ændringer i målgruppen af kontanthjælpsmodtagereog vurderer løbende, om nogle af de nyledige kontanthjælpsmodtagere, sådansom det er tilfældet for dagpengemodtagerne, skal forsøge sig med selvformidling i en kortereperiode, inden Jobviften tilbydes. På den måde vil de ledige, der selv kan bringe sig tilbage påarbejdsmarkedet, ikke optage pladser for dem, der har behov for støtte.Tidlig intensiv indsats for forsikrede ledige over 29 årDe forsikrede ledige er kendetegnet ved en meget høj afgang til beskæftigelse i starten af ledighedsperiodenog bør derfor som udgangspunkt ikke straksaktiveres. Dels er der risiko for,at aktiveringen forlænger ledighedsperioden, dels anvendes jobcentrets ressourcer ikke tilstrækkeligteffektivt og målrettet.Linjen for nyledige dagpengemodtagere over 29 år er anvendelse af et Hurtigt-i-gang-lignendeforløb, som består af:1. Udsendelse af brev til de ledige i første ledighedsuge, hvor de varsles om de aktiviteter,som jobcentret vil sætte i værk i løbet af de første 24 uger af deres ledighedsforløb.2. Individuel samtale hver 14. dag i ledighedsugerne 5-173. Intensivt jobsøgningsforløb i ledighedsugerne 18-23 i Jobviften eller hos anden leverandør.22

Indsatserne 1+2 har til formål at øge ”motivationseffekten” hos de selvhjulpne ledige. Forskningsresultaterviser således, at udsigten til aktivering på et nærmere bestemt tidspunkt genereltøger de forsikrede lediges afgang til beskæftigelse. 8For de ledige, der ikke opnår beskæftigelse inden for de første 17 ledighedsuger, har tiltag 3 tilhensigt at øge ”opkvalificeringseffekten, dvs. at give borgerne nye jobsøgningskompetencerog færdigheder, som alt andet lige stiller dem bedre ift. at komme tilbage i job. Tilbuddet vilbl.a. have fokus på omvendt formidling for de lidt mere udsatte ledige, men også virksomhedspraktik,offentlig løntilskud eller kortere opkvalificeringsforløb der kan komme på tale, såfremtdet vurderes, at der ellers er stor risiko for langtidsledighed.Særligt for de unge under 30 årHovedfokus for denne målgruppe vil fortsat være det uddannelse, forstået som enten ordinæruddannelse eller relevant opkvalificering.Der er en særlig udfordring i forhold til de ufaglærte unge. De ufaglærte arbejdspladser bliverfærre, og da de unge ydermere mangler erhvervserfaring kan det blive svært at komme ind påarbejdsmarkedet. Det er derfor væsentligt, at de unge kommer i gang med en uddannelse,inden de får forsørgerforpligtigelser eller på andre måder bliver så etablerede, at ufaglærte jobvirker som den eneste løsning.Jobcentret vil i forhold til denne målgruppe gøre brug af en omfattende uddannelsesvejledningog vil som en del af motivationen for at tage uddannelse anvende reglerne om uddannelsespålægaktivt. For de over 25-årige uddannelsesparate hvor der ikke er mulighed for at giveuddannelsespålæg vil jobcentret via uddannelsesmotiverende forløb vise fordelen af at opnåen erhvervskompetencegivende uddannelse.For den gruppe af unge der ikke er umiddelbart uddannelsesegnede, vil der via uddannelsesmodnendetilbud fra dag 1 enten i eget regi form af uddannelsesviften eller hos anden aktørskabes grundlag for at de på lidt længere sigt kan tage en ordinær uddannelse.Unge med uddannelse vil blive straksaktiveret i jobviften med henblik på hurtig tilbagevendentil arbejdsmarkedet eller hos anden aktør, hvor jobcentret i øjeblikket pilottester et 13 ugersforløb med start senest efter 4 ugers ledighed. Tilbuddet består af 7 ugers samtaler efterfulgtaf 6 ugers intensiv jobsøgningskursus af 30 timer. Tilbuddet gives aktuelt kun til A-dagpengemodtagere, men det er tanken at det kan bredes ud til de mest selvhjulpne kontanthjælpsmodtageremed henblik på i højere grad at kunne dossere ressourcerne efter behov forde unge med uddannelse på kontanthjælpsområdet.Endelig har Gladsaxe fokus på de unge 15-17-årige uden uddannelse eller arbejde og er via etto-årigt LBR-finansieret projekt, der er påbegyndt medio 2010, fortsat i gang med at udvikle ettættere samarbejde med UU-vejledningen om de 15-17-årige, udvikle en fælles strategi mellemforvaltninger i kommunen om skift i forvaltningsansvar, så det uddannelsesmæssige fokusbevares samt udvikle metoder til at skaffe endnu flere lærepladser til de unge, gennem tætsamarbejde med virksomheder. Endelig vil initiativerne ift. ministerens mål om nedbringelse afantallet af unge på offentlig forsørgelse også bidrage til at forebygge tilgangen af unge til arbejdskraftreserven,jf. afsnit 2.3.Særligt om rettidighedI forhold til at forbedre rettidigheden og dermed også forebygge tilgangen til arbejdskraftreservenhar Gladsaxe iværksat væsentlige tiltag med henblik på at styrke rettidigheden. Dels8 Jf. fx Professor Michael Rosholm, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet23

er der oprettet en central indkaldelses- og opfølgningsenhed, som udsøger de ledige, sortererdem i forhold til jobcenterets prioritering, indkalder og booker aftaler i konsulenternes kalendere,dels er overgået til at styre efter Arbejdsmarkedsstyrelsens rettidighedsdata. Endelig pågårder i øjeblikket et arbejde med at gennemføre en analyse af de ikke-rettidige hændelser (minusanalyse)for modtagere af kontanthjælp, starthjælp og dagpenge med henblik på at kommefejlregistreringer og øvrige organisatoriske uhensigtsmæssigheder til livs. I samme åndedragskal det dog nævnes, at de kommunale besparelseskrav presser jobcentret på ressourcerne,hvorfor det er en reel udfordring for jobcentret dels at forbedre rettidigheden dels at honorerede øvrige procesreguleringskrav i lovgivningen vedr. en aktiv beskæftigelsesindsats.4.1.2 Nedbringelse af arbejdskraftreservenI forhold til nedbringelsen af arbejdskraftreserven er det vigtigt at holde fast i, at rådighedsforpligtelsengælder, uanset at det ikke er muligt for den ledige at opnå beskæftigelse inden fordet erhvervsområde, pågældende ønsker. Generelt vil jobcentret således fortsat sætte fokuspå, at de ledige stiller sig til rådighed for arbejde eller opkvalificering inden for de områder,hvor der fortsat mangler arbejdskraft.Aktiv linje målrettet brancher med jobåbningerFor de ledige, der ikke kommer i arbejde eller uddannelse i den tidlige indsats, vil Jobcentretved hjælp af en klar aktiv linje sikre, at ledighed ikke bliver til langtidsledighed for den enkelteborger. Jobcenter Gladsaxe har i de senere år vist en evne til at styre beskæftigelsesindsatseni retning af flaskehalsområderne både når planen er, at den ledige skal i arbejde, og nårplanen er, at den ledige skal i uddannelse. Her tænkes uddannelse i bred forstand, for eksempelogså som elev eller voksenlærling.I forhold til ufaglærte ledige, der fx har arbejdet inden for brancher, der er under udfasning, vilJobcenter Gladsaxe i højere grad vejlede om muligheder i uddannelsessystemet, hvad entendet gælder reelle uddannelser eller korte opkvalificeringskurser, der kan gavne de ledige i forholdtil konkrete jobåbninger.Jobcentret vil fortsat anvende arbejdsmarkedsbalancen (liste over brancher, der mangler arbejdskraft)som redskab i forhold til at vejlede de ledige mod jobåbninger, og vil i den forbindelsebevilge kortvarig opkvalificering.Den aktive linje indebærer, at mange ledige skal motiveres til brancheskift. I en ledighedsstruktur,hvor de ufaglærte er særligt hårdt ramt, giver det særlige udfordringer. Der er såledestale om en målgruppe af ledige, der for en relativt stor dels vedkommende har vanskeligt vedat gennemføre omskolingsforløb, hvilket på et vist niveau vil være en forudsætning for at opnåansættelse inden for de brancher, der har jobåbninger. Jobcentret vil fortsat bestræbe sig påat være med helt fremme, når der skal tænkes i nye metoder og løsninger for at lykkes med atomdirigere den ufaglærte arbejdskraft.Partnerskabsaftale med Gladsaxe Kommune om løntilskuds- og virksomhedspladserJobcenter Gladsaxe har forsat en partnerskabsaftale med Gladsaxe Kommune der omfatterlidt over 300 virksomheds- og løntilskudspladser. Aftalen har til formål at etablere et forpligtendesamarbejde mellem parterne med henblik på at ledige kan genvinde fodfæste på arbejdsmarkedetog med henblik på at afklare og fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet over forsygemeldte borgere med bopæl i Gladsaxe Kommune. Partnerskabsaftalen konkretiserer bådearbejdspladsstederne og stillingsbeskrivelsen med henblik at opnå et relevant mix af arbejdsfunktioneri forhold til arbejdsmarkedets efterspørgsel og sammensætning af ledige iGladsaxe Kommune.24

Det tættere og mere forpligtende samarbejde giver jobcentret et mere nuanceret kendskab tilde enkelte arbejdspladser og stillingsbetegnelser og understøtter dermed et endnu mere præcistmatch af den ledige og arbejdspladsen. Partnerskabsaftalen spiller en positiv rolle i forholdtil at nedbringe arbejdskraftreserven, idet jobcentret bl.a. anvender partnerskabs-aftalen medhenblik på brancheskift samt opkvalificering af personlige, faglige eller sproglige kompetencerhos de personer, der har et sådant behov og i øvrigt har høj risiko for eller er ramt af langtidsledighed.På baggrund af de gode erfaringer fra partnerskabssamarbejdet med Gladsaxe Kommune ogden statslige bevilling til ekstra virksomhedsrettede jobkonsulenter (se tillæg 3) vil JobcenterGladsaxe i 2012 endvidere påbegynde et intensivt opsøgende arbejde med henblik på at indgåpartnerskabsaftaler med private virksomheder om løbende at stille praktik- og løntilskudspladsermv. til rådighed for Jobcenter Gladsaxe (se afsnit 4.8 nedenfor).Særligt for AkademikereDet er fra centralt hold besluttet, at ledige med længerevarende videregående uddannelse(LVU'ere) kan henvises til kontakt- og aktiveringsforløb hos andre aktører med henblik på, atde hurtigst muligt kommer i job. For at understøtte og styrke denne beskæftigelsesindsats, harGladsaxe, Gentofte, Lyngby-Tårbæk, København og Frederiksberg kommuner indgået en aftaleom at samarbejde om LVU-indsatsen. Beslutningsgrundlaget indebærer, at indsatsen overfor ledige akademikere skal udlægges efter 6 og 13 ugers ledighed og skal være udlagt til andenaktør i et år eller indtil den ledige kommer i ordinært arbejde. Med opsigelsen af de statsligerammeaftaler på LVU-området, er der åbnet op for er friere valg i forhold til at tilrettelæggeindsatsen. Dog vil Jobcenter Gladsaxe på kort sigt fortsat lægge hovedparten af indsatsen forgruppen ud til andre aktører.Særligt for arbejdsmarkedsparate ledige med længerevarende ledighedMed henblik på at intensivere indsatsen over for langtidsledige vil Jobcenteret for indsatsåret2012 søge om midler ved det Lokale Beskæftigelsesråd til en særlig indsats over for de arbejdsmarkedsparateledige over 30 år og med mere end 9 måneders ledighed.Særligt for ledige med behov for opkvalificering af grundlæggende færdighederGruppen af unge såvel som ældre, der har læse-, skrive- og/eller regnevanskeligheder og somhar grundskolen som højeste uddannelsesniveau, har store problemer med at finde fodfæstepå arbejdsmarkedet. Jobcenter Gladsaxe fortsætter med at tilbyde tests af grundlæggendefærdigheder med henblik på efterfølgende relevant opkvalificering på VUC.4.2 Ministermål 2: Begrænse antallet af personer på permanente forsørgelsesordningerAnalysen viser, at Gladsaxe er rigtig godt med i forhold til at begrænse antallet af personer påpermanent forsørgelsesordninger. Både hvad angår andelen af arbejdsstyrken og udviklingen iantallet af personer på permanente forsørgelsesordninger ligger Gladsaxe således langt bedreend klyngekommunerne (se afsnit 2.2).Jobcenter Gladsaxes strategi for at fastholde og forbedre det flotte resultat og dermed begrænseantallet af personer på permanente forsørgelsesordninger er generelt at yde en tidlig,aktiv og forebyggende indsats, der bl.a. baserer sig på tværfagligt samarbejde.I forhold til den helt tidlige indsats indgår det i Jobcentrets strategi, at virksomhederne opfordrestil at tage kontakt til Jobcentret før sygemelding, ligesom virksomhederne opfordres til atdeltage aktivt i fastholdelsesplaner.25

Information om fastholdelsesredskaber til virksomhederne - § 56 ordningen – arbejdsredskaber,personlig assistance, mulighedserklæringer og fastholdelsesplaner i sygedagpengeloven,herunder samarbejde med de faglige organisationer og a-kasser med konstanteopfordringer til tidlig kontakt, indgår således som en fast bestanddel af den ”værktøjskasse”konsulenterne har, når de skal tale med virksomheder og borgere.I forhold til Jobcentrets forebyggende indsats har en ændret struktur i Social- og Sundhedsforvaltningenkonkret betydet, at indsatsen i de forskellige afdelinger i højere grad samtænkesog tager afsæt i borgerens ressourcer, herunder udvikling af disse ressourcer.Fx bliver Jobcentrets arbejdsmarkedsrettede indsats i højere grad inkorporeret med den(gen)optræningsindsats, der foregår i Sundhedsafdelingen. Den sociale indsats, der foregår ienheden ”Råd og indsats” og i Rusmiddelcenteret foregår sideløbende med den arbejdsmarkedsrettedeindsats og skal dermed understøtte den arbejdsmarkedsrettede indsats. Det erfortsat tesen, at man ved at styrke det tværfaglige samarbejde i de mere komplicerede sagerog ud fra et fælles værdigrundlag vil øge serviceniveauet og effekten af indsatsen over for denenkelte borger - uden at øge udgiftsniveauet - og i højere grad undgå, at de forskellige indsatser”spænder ben” for hinanden.Jobcentret og Rusmiddelcentret i Gladsaxe har i den forbindelse en partnerskabsaftale med ettæt samarbejde om at yde en kvalificeret og koordineret parallelindsats i forhold til såvel denbehandlingsrettede indsats som den beskæftigelses- og eller uddannelsesrettede indsats.Jobcenter Gladsaxe samarbejder endvidere med ”Råd og Indsats”, der er en intern kommunalenhed i Social- og Sundhedsforvaltningen med ansvar for at håndtere indsatsen over for ledigemed andre problemer end ledighed samt særligt tværfaglige sager. Samarbejdet med Rådog Indsats vil i 2012 blive intensiveret, idet der fremadrettet afholdes et fast samarbejdsmødehver 14. dag, hvor konkrete borgersager drøftes.Samtænkning af forskellige faglige indsatser er således ofte et must i forhold til at flytte ”detunge sager” mod selvforsørgelse. I forhold til det stigende antal af unge med psykiske lidelserhar Jobcentret frem til starten af 2012 gjort brug af projekt ”Reload” med henblik på, at ungemed svære psykiske vanskeligheder frem for at blive fremtidens førtidspensionister, bliverfremtidens arbejdskraft. Projektet består af Psyko-edukation, kognitiv træning via mentorkontaktmm. Fra 2012 og frem insources en del af projektet i jobcenteret med henblik på, at mentorfunktionenfortsætter som en del af tilbudsviften i jobcenteret. Jobcentret benytter sig dermedfortsat af de udvidede muligheder for at tilknytte mentorer til de ledige med henblik på atunderstøtte en håndholdt indsats tilbage til arbejdsmarkedet og væk fra offentlig forsørgelse.Endvidere vil Jobcenteret fremadrettet gøre brug af projekt GLAS for både sygedagpengemodtagereog kontanthjælpsmodtagere, men henblik på borgeren opnår hel eller delvis selvforsørgelsesamt at modvirke tilgangen til førtidspension. GLAS (GLadsaxes Aktive Sygemeldte)er et in-house 10 timers aktivt forløb, der koordinerer en tværfaglig indsats i forhold til borgeren.Forløbet består af fysisk træning, kostvejledning og ”tro på dig selv” kursus kombineretmed en arbejdsmarkedsrettet indsats via Canvas med hjælp til etablering af virksomhedspraktik,hjælp til brancheskift eller tilbagevenden til allerede eksisterende arbejdsplads. Der er desudenmulighed for at genoptage arbejdet delvist samtidigt med deltagelse i forløbet samt at fåvejledning om hjælpemidler mv.Desuden er Jobcenter Gladsaxe med i slutspurten i forhold til Arbejdsmarkedsstyrelsens forsøgsprogram”Parat til Job”, der er en særlig indsats for ledige kontant- og starthjælpsmodtagerei matchgruppe 2 og 3. Programmet omfatter et individuelt tilrettelagt tværfagligt forløbmed elementer af motivationsarbejde, kost og motion, mestringsøvelser, praktik i virksomhedscentereller løntilskudsjob samt efterværn.26

Endelig har jobcenteret fra midten af 2011 igangsat et forsøgsprojekt for nyledige, der er visiterettil fleksjob i samarbejde med DISCUS. Projektet vil for det første klæde borgerne på til atvende tilbage til arbejdsmarkedet via motivationsarbejde og afklaring til branche mm. For detandet klæde virksomhederne på til at modtage borgerne og dermed sikre en vellykkede tilbagevendelsetil arbejdsmarkedet. Formålet er således at begrænse antallet af personer på ledighedsydelsesamt tilgangen til førtidspension. Projektet er puljefinansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsenog løber frem til 2013.4.3 Ministermål 3: Begrænse antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelseAnalysen viste, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse stort set svarer til niveaueti klyngekommunerne, men at Gladsaxe har en særlig udfordring ift.at få nedbragt andelenaf unge kontanthjælpsmodtagere. (jf. afsnit 2.3).Jobcentrets strategi i forhold til at få unge i uddannelse og job bygger på en vurdering af, atforudsætningen for en succesfuld indsats i forhold til de unge, der kommer i kontakt med jobcentret,er at operere med klare strategier for indsatsen i forhold til de forskellige målgrupper.4.3.1 Arbejdsmarkedsparate unge med og uden uddannelse (LAB 2.1 og2.2)For unge uden uddannelse vil jobcentret fortsat i vid udstrækning gøre brug af uddannelsespålægog – uanset uddannelsespålæg eller ej – visitere de unge til Uddannelsesafklarende tilbudi form af Uddannelsesviften og øvrige leverandører (jf. afsnit 4.1). Her bliver de unge tilbudtkvalificeret vejledning i forhold til SU finansieret uddannelse eller anden ordinær uddannelse.Hvis det vurderes, at den unge ikke umiddelbart er parat til at tage en uddannelse, tilbydesuddannelsesmodnende aktiviteter.I forhold til de unge, der enten er påbegyndt en uddannelse eller er frafaldet efter endt grundforløb,er Jobcentret i færd med at udarbejde en partnerskabsaftale med Dansk Byggeri og enrække uddannelsesinstitutioner med henblik på at oprette uddannelsespraktikker og dermedmindske antallet af unge der ikke gennemfører en uddannelse på grund af manglende praktikaftaler.Unge med uddannelse vil som tidligere nævnt blive straksaktiveret i Jobviften med henblik påhurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Endvidere gør jobcenteret brug af partnerskabsaftalenmed Gladsaxe Kommune særligt i forhold til dagpengeberettigede ledige, der allerede hartaget en uddannelse, men mangler erhvervserfaring.4.3.2 Unge med problemer ud over ledighed med og uden uddannelse(LAB 2.3)Det er Gladsaxes erfaring, at man skal sætte ind med en målrettet og præcis indsats så tidligtsom muligt for at få succes i arbejdet med unge, der har markante barrierer i forhold til arbejdsmarkedetog uddannelsessystemet. På den baggrund indgår jobcentret i et projekt, støttetaf Beskæftigelsesregionen Hovedstaden & Sjælland, der har til formål at sikre en så tidligindsats som overhoved mulig over for ledige under 30 år med andre barriere end ledighed.I projektet afprøves forandringsteori og resultatbaseret styring som metode til at styrke indsatsenog forbedre resultaterne over for udvalgte grupper af unge. Metoden sikrer løbende læringgennem tydelige og målbare målsætninger og resultater. Gennem projektet udvikles klare teorierom hvilke indsatser, der virker for specifikke målgrupper af unge med psykosociale pro-27

lemer som misbrug, ADHD/ADD, Angst/depression/social fobi, kriminalitet, begrænsede socialekompetencer.For unge med problemer ud over ledighed har jobcentret iværksat en række indsatser deradresserer de specifikke psykosociale barrierer:a) Sociale mentorerJobcenter Gladsaxe har siden 1. februar 2010 haft to sociale mentorer ansat til at støtte op ommålgruppens indslusning i uddannelse eller sekundært ordinært arbejde. De sociale mentorerhar til formål at motivere og støtte de unge i at gennemføre de beskæftigelses- og uddannelsesrettedetiltag, der iværksættes i samarbejde med de unge. Initiativet har været puljefinansieret,men påtænkes fra 2012 at fortsætte som en del af driften i Jobcenter Gladsaxe.b) Kombinationsforløb for unge med psykiske udfordringerFor unge med massive problemer ud over ledighed etableres fortsat særlige tilrettelagte forløb.Forløbene består typiske af 3 faser: 1) Forløb med psyko-edukation og uddannelses/arbejdsmarkedsmodnendeindhold, 2) Indfasning på virksomhedscentre, hvor den ungebegynder et praktikforløb med sideløbende specialiseret psyko-edukativ støtte. 3) Udslusningfra virksomhedscentre. I denne fase begynder jobcentret at indkredse og konkretisere denunges ønsker og muligheder i forhold til uddannelse eller, hvor dette ikke er muligt, arbejde.Der etableres evt. løntilskud eller ordinært arbejde uden for virksomhedscentret, eller der bliveretableres kontakt til det ordinære uddannelsessystem. Projektet er puljefinansieret af AMSindtil primo 2012, men påtænkes forankret som en del af driften i Jobcenter Gladsaxe.c) VirksomhedscentreProjektet samtænkes i øvrigt med et LBR støttet virksomhedscenterprojekt. Medarbejdere iprojektet har etableret og etablerer fortsat en række Virksomhedscentre på offentlige eller privatearbejdspladser. Hvert virksomhedscenter aktiverer 2-4 kontanthjælpsmodtagere, der erintegreret i virksomhedens opgaveløsning. Målet er at unge på kanten af arbejdsmarkedetmodnes således at de enten komme i uddannelse eller beskæftigelse. Der er faste, internementorer tilknyttet virksomhedscentrene, som støtter praktikanterne, giver vejledning og oplæringsamt medvirker til at nedbryde forhindringer for at komme i job eller uddannelse. En fastvirksomhedskonsulent fra jobcentret tilknyttes det enkelte virksomhedscenter og laver opfølgningpå dette ca. en gang om ugen med henblik på at understøtte indsatsen for de unge. Projekteter LBR-finansieret og fortsætter i 2012.d) Virksomhedsrettet og uddannelsesmodnende indsats for unge med psykiske diagnoserFor unge med psykiske diagnoser fortsættes det AMS finansierede projekt ”Job i sigte” til udgangenaf 2012. Her ydes en helhedsorienteret indsats, hvor virksomhedsrettede tilbud kombineresmed medicinsk/psykiatrisk udredning og støtte fra kommunale samarbejdspartnere pådet sociale område fx Psykiatri og Handicap, Råd og Indsats samt Rusmiddelcenteret. Hvis ognår det er muligt, tilbydes der endvidere uddannelsesvejledning.4.3.3 Tværgående samarbejde om unge med risiko for ikke at komme iuddannelse og arbejdeJobcentret indgår endvidere i en række konkrete tværgående samarbejdsprojekter med henblikpå at få flere unge i job og uddannelse. Rammen for det tværgående samarbejde er de 9anbefalingspunkter 9 i Gladsaxe kommunes ”ungestrategi”, og fokus er særligt på de risici, der9 1: Indgåelse af samarbejdsaftale mellem UU Nord, BKF, SSF og ungdomsuddannelserne, 2: Fremrykket indsatsfor ikke uddannelsesparate 15-17 årige, 3. Kombinationsforløb for de ikke uddannelsesparate 4. Koordineret men-28

er forbundet med overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse og overgangen fra det17. til det 18. år.Et af de tværgående initiativer, der er iværksat, er en særlig indsats for unge mellem 15-17 år,der ikke er i gang med hverken uddannelse eller arbejde. Indsatsen er forankret i Det TværgåendeForum til realisering af Uddannelsesplanen (TFU), hvor hhv. UU, Familieafdelingen,Ungdomsskolen og jobcentret er repræsenteret. TFU fungerer som et koordineringsforum,hvor der videndeles om de unge på CPR-nummer-niveau og visiteres til uddannelsesfremmendetilbud. De uddannelsesrettede tilbud finansieres via en pulje bestående af Beskæftigelses-og Integrationsudvalgets samt Børne- og Ungeudvalgets DUT midler til formålet. Formåletmed denne organisering af samarbejdet er at hindre silotænkning og fremme en helhedsorienteretindsats i forhold til sager som alle parter har en aktie i. Tiltaget er delvist finansieretaf Arbejdsmarkedsstyrelsen, og der er desuden bevilliget midler til en ungekampagne, medhenblik på at skaffe virksomhedspraktikker og evt. lærepladser til de 15-17årige samt til etfortløbende lærepladsopsøgende arbejde i kommunen.Derudover deltager kommunen bl.a. som en ud af 19 kommuner, i et forsøgsprojekt under KLder har til hensigt at skabe flere EGU lærepladser. Projektet foregår i et samarbejde mellemGladsaxe ungdomsskole, UU- Nord og Jobcenter Gladsaxe.4.4 Ministermål 4: Begrænse antallet af nydanskere på offentlig forsørgelseSom det fremgår af analysen (figur 2.4) er Jobcenter Gladsaxe særlig udfordret i forhold tilandelen af nydanske kontanthjælpsmodtagere, herunder særligt de jobklare kontanthjælpsmodtagere.At udfordringen netop er i forhold til de jobklare kontanthjælpsmodtagere med andenetnisk baggrund end dansk, indikerer, at der ikke er tale om en særskilt integrationsudfordring.Fra 2007-2010 fik Jobcenter Gladsaxe del i en bevilling over Finansloven til ansættelse af ekstrajobkonsulenter rettet mod indvandrere. Af Rambølls midtvejsevaluering fra november 2009fremgik det, at Gladsaxe er en af de kommuner, der har haft stor succes med at omsætte bevillingeni forbedrede resultater over for målgruppen. 10 Der er ingen tvivl om, at ophøret afdenne bevilling har skabt en særskilt udfordring i Gladsaxe i forhold til at fastholde momentumi indsatsen over for nydanskerne.En rød tråd i Gladsaxes strategi for at begrænse antallet af nydanskere på kontanthjælp vilvære at sætte målrettet ind med aktive tilbud over for målgruppen, herunder i særlig grad virksomhedsrettedetilbud. En dugfrisk undersøgelse fra AKF dokumenterer således, at virksomhedsrettetaktivering af ikke-vestlige indvandrere skærer mellem 4 og 15 måneder af kontanthjælpen.11 Effekterne af andre typer af aktivering er mindre, men også klart positive.Ifølge Heinesen skyldes det muligvis, at mange indvandrere mangler viden om det danskearbejdsmarked, har et mindre netværk og har begrænsede danskkundskaber. Derfor kan dehave særlig god gavn af aktivering. Specielt en form for aktivering, som bringer dem i direktetorordning, 5. Tilkøb af ydelser fra UU-Nord for 25-29 årige, 6. Fortsat fokus på elever, der har vanskeligheder vedat klare en almindelig skolegang, 7. Yderligere prioritering af vejledningsressourcerne i forhold til risikogruppen, 8.Fokus på pjæk, 9. Samarbejde om de unge, der får uddannelsespålæg. Jobcentret har en aktie i anbefaling 1-5 oganbefaling 9.10 Rambøll, 2009, Virksomhedsrettede jobkonsulenter, Midtvejsevaluering af indsatsen.11 Heinesen, Eskil et al, 2011, The Effects of Active Labour Market Policies for Immigrants Receiving Social Assistancein Denmark, Working paper, AKF. Kortlægningen er baseret på statistiske data fra 1997 til 2004, der omfatteralle kontanthjælpsmodtagere med indvandrerbaggrund, der kom til Danmark før 1999.29

kontakt med arbejdspladserne. Det kan også have betydning, at arbejdsgiverne via aktiveringenfår bedre kendskab til indvandrerne og deres kvalifikationer.I forhold til tilrettelæggelsen af den aktive indsats har en ny organisering af jobcentrets visitationskriterier(som tidligere nævnt) betydet, at Jobcentrets yder en specialiseret integrationsindsatsfor borgere med andre problemer end ledighed, idet problemerne her typisk har en integrationsmæssigkarakter (fx sproglige og kulturelle barrierer i relation til arbejdsmarkedet).Jobcentrets integrationsteam, der organisatorisk placeres hos teamlederen for det rummeligearbejdsmarked, står således for den særlige indsats for ledige borgere med anden etnisk baggrundend dansk, som ikke umiddelbart kan finde fodfæste på det danske arbejdsmarked.Ved at placere integrationsteamet under teamlederen for det rummelige arbejdsmarked kanintegrationsteamet trække på den viden om afklaring af arbejdsevnen, der er forankret i deteams, der arbejder med match 2-3. Formålet er således fortsat at bevare integrationsteametssærlige ekspertise om integrationsmæssige udfordringer og kombinere denne med den ekspertise,der ligger i de rummelige teams, således at forløbene kvalificeres og effektiveres.I forhold til den konkrete borgerrettede indsats vil Jobcentret fortsat arbejde med de jobpakkeforløb,som integrationsteamet har arbejdet med i VIP2 projektet, jf. også AKF’s forskningsresultat.Derudover vil integrationsteamet fremadrettet gøre brug af projekt GLAS (som beskrevetovenfor) for de kontanthjælpsmodtagere (herunder nydanskere), der er længst fra arbejdsmarkedet,ligesom der er etableret kontakt til sundhedsformidlere i bl.a. Værebroparkenmed henblik på at igangsætte et opsøgende og forbyggende samarbejde der kan understøtteden beskæftigelsesrettede indsats.Da første visitationskriterium i jobcenteret er alder, vil nydanskere under 30 år blive visiteret tilungeteamet. Her vil fortsat ske en individuel vurdering af, hvad der er den unges hovedudfordringi forhold til arbejdsmarked og i de tilfælde hvor der er tale om sproglige og/eller kulturellebarrierer vil der bliver trukket på kompetencer fra integrationsteamet. Endvidere er der ansaten særlig ressourceperson i ungeteamet med fokus på integration. For de arbejdsmarkedsparatenydanskere over 30 år vil indsatsen indgå som en del af driften i det team der tager sig afsamtlige arbejdsmarkedsparate ledige over 30 år. Argumentet herfor er, at de arbejdsmarkedsparatenydanskere ikke har andre barrierer end ledighed, hvorfor der ikke er behov for enspecialiseret indsats. 124.5 Begrænse antallet af kontanthjælpsmodtagereSom det fremgik Figur 3.1, er kontanthjælpsområdet Gladsaxes største udfordring. Særligtandelen af jobklare kontanthjælpsmodtagere er væsentlig højere end klyngekommunerne.Indsatsen for at nedbringe antallet af kontanthjælpsmodtagere omfattes i høj grad af indsatseni relation til de øvrige mål, herunder særligt ministerens mål 1-3, jf. tabellen nedenfor.Tabel 4.1 Kontanthjælpsområdets sammenhæng med de øvrige mål i BeskæftigelsesplanenMålgruppe < 30 år > 30 årLAB 2.2Ministermål 1: Arbejdskraftreserven Ministermål 1: ArbejdskraftreservenMinistermål 3: UngeLAB 2.3 Ministermål 3: Unge Ministermål 2: Permanente forsørgelserMinistermål 4: Anden etnisk herkomst12 Det skal for god ordens skyld nævnes, at Gladsaxe gennem flere år har haft en særskilt udfordring i forhold tiljobklare kontanthjælpsmodtagere med anden etnisk herkomst end dansk. Gladsaxes specialisering af et integrationsteamhar således ikke gjort denne udfordring større.30

I forhold til de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere (LAB 2.2) under 30 år er dersåledes tale om en indsats, hvor de unge med uddannelse straksaktiveres i et intensivt jobsøgningsforløbmed henblik på hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet (per marts 2011 blev>50 pct. udsluset til ordinært job), mens der for de arbejdsmarkedsparate unge uden uddannelsegøres brug af uddannelsespålæg ligesom der visiteres til Uddannelsesviften og øvrigeleverandører med henblik på uddannelsesafklaring. Endelig er der som bekendt igangsat etsamarbejde med Dansk Byggeri og forskellige uddannelsesinstitutioner om at oprette uddannelsespraktikkertil de unge der har gennemført et grundforløb, men mangler en praktikaftale.For de indsatsparate kontanthjælpsmodtagere (LAB 2.3) under 30 år vil der som bekendt væretale om en tidlig tværgående og håndholdt indsats, hvor der gøres brug af sociale mentorer,kombinationsforløb for unge med psykiske udfordringer, virksomhedscentre samt særlige forløbfor unge med psykiske diagnoser.For de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere (LAB 2.3) over 30 år er der tale om enindsats hvor der straksaktiveres i et intensivt jobsøgningsforløb med henblik på at ”vende deledige i døren”. Derudover vil jobcentret fortsat have fokus på at reservere midler til korte ogeffektive kurser og uddannelsesforløb rettet mod brancher med jobåbninger. Voksenlærlingeordningener endvidere et effektivt værktøj til at begrænse antallet af særligt de arbejdsmarkedsparatekontanthjælpsmodtagere.For de indsatsparate kontanthjælpsmodtage (LAB 2.3) over 30 år vil der være tale om en tidligog aktiv indsats baseret på tværfagligt samarbejde, jf. afsnit 4.2, omfattende bl.a. Rusmiddelcentret,”Råd og indsats”. Endvidere gøres der brug af en håndholdt og virksomhedsrettet indsatsover for denne målgruppe via projektet GLAS og jobpakkemodellen med fokus på opkvalificering,praktik og mentorstøtte. Desuden vil der som bekendt i 2012 blive sat et nyt virksomhedsrettetog håndholdt projekt i gang for denne målgruppe under overskriften ”Parat tiljob”. Endvidere har jobcentret (i samarbejde med anden aktør) etableret et afklaringsprojektfor kontanthjælpsmodtagere som er langt fra arbejdsmarkedet. Formålet er at få afklaret borgerentil rette forsørgelsesgrundlag via et helhedsorienteret og praktikbaserede forløb. En delaf forløbet består således af en håndholdt indsats hvor konsulenterne har mulighed for at følgeborgerne tæt og tage hånd om de problemstillinger, der måtte være af i forhold til at deltage iog gennemføre forløbet.Endelig vil der på tværs af de forskellige undergrupper af kontanthjælpsmodtagere blive gjortbrug af den partnerskabsaftale jobcenteret har med Gladsaxe Kommune vedr. løntilskuds- ogvirksomhedspraktikpladser (jf. afsnit 4.1.2) med henblik på at opbygge de lediges sociale, fagligeeller sproglige kompetencer og således øge mulighederne for efterfølgende at opnå beskæftigelsepå ordinære vilkår. Ligeledes vil de nye partnerskabsaftaler med private virksomhederblive taget i brug med henblik på at sikre afgang fra kontanthjælpssystemet. Partnerskabsaftalernevil i særlig grad blive brugt over for ledige i risiko for eller ramt af langtidsledighed.4.6 Begrænse antallet af borgere, som modtager sygedagpenge i mere end 52ugerFor at begrænse antallet af borgere, der modtager sygedagpenge ud over 52 uger arbejderGladsaxe forebyggende ved på et tidligt tidspunkt i forløbet at gøre indsatsen så målrettet sommuligt. Den meget tidlige indsats sker eksempelvis, når Jobcentret fortager opringning til densygemeldte og indkalder den sygemeldte til informationsmøde allerede inden første opfølgningssamtalefor at målrette indsatsen så hurtigt som muligt.31

Lovændringen på sygedagpengeområdet giver mulighed for, at hjælpe syge med at fastholdetilknytningen til arbejdsmarkedet via en aktiv indsats. Efter første opfølgningssamtale er derfokus på kontakt til arbejdsgiver og delvis genoptagelse af arbejdet, såfremt dette er relevantog muligt. Alternativt visiteres indsatsparate borgere, herunder sygemeldte uden arbejdsgivertil tilbud med et beskæftigelsesfremmende sigte, enten via ekstern leverandør, via TTA indsatseneller via interne forløb, som fx GLAS, der består af et rehabiliterende forløb af tværfagligkarakteri samarbejde med Gladsaxe Kommunes Træningsenhed og Forebyggelsescenteret.På et af de aktive forløb lægger Gladsaxe en del af myndighedsopgaven ud til anden aktør. Vivurderer, at det at anden aktør ser borgeren kontinuerligt via et aktivt forløb kombineret medvaretagelse af myndighedsopgaven, giver en endnu mere kvalificeret opfølgningsindsats endden, der kan ydes i jobcentret.Såfremt en borger er sygemeldt i mere end 39 uger, tages den plan, borgeren følger, op tilrevision i samarbejde mellem medarbejder og ledelse. Planen følges ledelsesmæssigt påugebasis i et skærpet ledelsestilsyn og justeres efter behov, så vi så vidt muligt begrænser detantal borgere, der har behov for sygedagpenge i mere end 52 uger inden for de seneste 78uger, og i stedet støtter borgeren til fremtidig ordinær tilknytning til arbejdsmarkedet eller andenforsørgelse inden borgeren har modtaget sygedagpenge i 52 uger.Vurderingen af om borgeren opfylder betingelserne for dispensation for hovedreglen om, atder kun udbetales sygedagpenge i 52 uger, foretages af fagspecialist eller teamleder. Denenkelte konsulent i jobcentret har ikke kompetence til at dispensere.Der foretages således både en tidlig og en løbende indsats, der er forebyggende og på flereniveauer i sygdomsforløbet.4.7 Løntilskud til førtidspensionisterLøntilskudsansættelser af førtidspensionister kræver noget af virksomhederne, idet virksomhedenskal være indstillet på at tage et socialt ansvar. Endvidere kræver det en omfattendeopsøgende indsats fra Jobcenterets side at komme i kontakt med de rette virksomheder.Med henblik på at nå målet for 2012 samarbejder jobcentret med forskellige sociale tilbud iGladsaxe Kommune om at etablere offentlige løntilskudsjob til førtidspensionister bosat påsociale institutioner. Jobcentret varetager og koordinerer indsatsen i etableringsfasen mellemborger, støtteperson og arbejdsgiver samt inddrager de faglige organisationer i forhold til fastsættelseaf løn og skånehensyn samt evt. bevilling af personlig assistance. Ligeledes foretagesder opfølgning hos arbejdsgiver således at førtidspensionisten, så vidt det er muligt, kanblive fastholdt i sit løntilskudsjob.Herudover pågår der pt. et samarbejde med Psykiatri- og Handicap afdelingen i Social ogSundhedsforvaltningen med henblik på at skabe aktiviteter til førtidspensionister hvor de vialæring, vejledning, støtte samt trænings- og undervisningsforløb i et af Gladsaxe Kommunessociale tilbud opkvalificeres til at varetage et job med løntilskud.Målsætningen er på sigt at skabe rummelige og fleksible job med løntilskud til førtidspensionisteri offentlige eller private virksomheder, hvor det er muligt at tage særlige hensyn. Såledesat jobbet både kan skabe værdi for andre samtidig med, at det kan give borgeren øget livskvalitetog selvværd. I forlængelse af dette, vil der blive søgt midler via Pensionsstyrelsen til bl.a.at skabe kontakt til arbejdsmarkedet samt at udvikle samarbejdet med relevante offentlige ogprivate virksomheder. Ansøgningen om midler foregår i samarbejde med Psykiatri- og Handicapafdelingen.32

4.8 Indsatsmål: Antallet af virksomhedspraktikker og løntilskudsjobFinanskrisen og de vigende konjunkturer betyder ikke kun flere arbejdsløse, men også ringeremuligheder for at skaffe virksomhedspraktikpladser og løntilskudspladser.Som led i omlægningen af refusionsmodellen på beskæftigelsesområdet, evidensbaseret videnom, at virksomhedsrettet aktivering er særdeles effektiv til at bringe folk tilbage i job, degode erfaringer med partnerskabsaftalen med Gladsaxe Kommune samt bevillingen til ekstravirksomhedsrettede jobkonsulenter til at hjælpe langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighedi aktive virksomhedsrettede tilbud, har Gladsaxe Kommune sat et ambitiøst mål om,at antallet af fuldtidspersoner i løntilskudsjob og virksomhedspraktikker i 2012 skal stige til464. I 2010 var der 284 fuldtidspersoner i løntilskud og virksomhedspraktik. Der skal såledesske en stigning på 63 pct. i 2012 set i forhold til 2010.Som nævnt ovenfor indgik jobcentret i sensommeren 2010 en partnerskabsaftale med GladsaxeKommune om at stille i alt 300 løntilskudsjob og virksomhedspraktikpladser til rådighedfor jobcentret. Endvidere har jobcentret partnerskabsaftaler med ca. 10 private virksomheder,dog med et væsentligt mindre volumen. Generelt har jobcentret rigtig gode erfaringer medpartnerskabsaftalerne. Målet er således at udvide denne samarbejdsform med andre privateog offentlige virksomheder.For at indfri dette mål vil jobcentret medio 2011 oprette et projektsekretariat til at igangsætteog udvikle et partnerskabskoncept. Projektsekretariatet bemandes med i alt 4 fuldtidsstillingerfordelt på en projektleder, der får til opgave at planlægge og koordinere det opsøgende arbejde,en administrativ medarbejder, der har til ansvar for at håndtere den konkrete formidling,herunder håndtering af jobplaner og blanketter samt kapacitetsstyringen af partnerskabsaftalerne.Endvidere indgår der to virksomhedsambassadører i projektsekretariatet, der koordineret viaprojektlederen, får til opgave at opsøge, indgå og vedligeholde konkrete partnerskabsaftalermed virksomheder. Partnerskabsaftaler med virksomhederne udgør en væsentlig administrativforenkling og reducerer transaktionsomkostninger ved efterfølgende besættelser, idet deretableres relevante, permanente virksomhedsrettede pladser på de pågældende arbejdspladserog idet at formidlingen og papirarbejdet samles i en specialiseret enhed.Som led i denne satsning har jobcentret udviklet et nyt IT-system til at håndtere den løbendebrug af og opfølgning på de forskellige partnerskabsaftaler. Systemet tænker LAB 32 tilbuddeneog partnerskabsaftalerne sammen i et fælles tilbudskatalog og sikrer, at alle jobkonsulenternei huset kan se, hvilke partnerskabsstillinger der er hhv. besatte og ledige.4.9 Indsatsmål: AktiveringsgradMålet om at øge antallet af virksomhedspraktikker og løntilskudsjob vil indgå som en hjørnesteni strategien for at øge aktiveringsgraden blandt Gladsaxes ledige og sygemeldte borgere.Men et mål om aktiveringsgrad må ikke stå alene. Det er vigtigt, at aktiveringen tilrettelæggespå en måde, så fastholdelseseffekten 13 minimeres og opkvalificeringseffekten maksimeres.Aktiveringen skal således sættes ind der hvor den har størst effekt.Al erfaring viser, at personer, der er blevet ledige fra beskæftigelse og ikke har andre problemerend ledighed ikke straks bør sendes i aktivering, men i stedet bør forsøges”vendt i døren”via en kombination af kyndig vejledning i forhold til jobåbninger, forslag til søgning af konkrete13 Der er tale om en fastholdelseseffekt, når aktiveringen risikerer at fastholde borgeren i ledighed, fordi borgeren iaktiveringsperioden er mindre jobsøgende end ellers.33

job, og evt. motivationsarbejde ift. at søge mod andre brancher eller stillinger. Et aktivt tilbudtidligt i ledighedsforløbet vil ofte bidrage til at forlænge ledighedslængden snarere end at bidragetil, at man hurtigt genfinder fodfæstet på arbejdsmarkedet.En aktiv indsats bør derfor primært anvendes efter en vis periode, eller når der er behov for atstyrke den lediges sociale, sproglige eller faglige kompetence.Med det afsæt vil en aktiv indsats være mest relevant for følgende borgere med ledighed somdet primære problem.Ledige, som efter 8-15 uger fortsat ikke har genvundet fodfæste på arbejdsmarkedetBorgere med længerevarende ledighedNyledige unge med uddannelse, som mangler deres første erhvervserfaringNyledige unge med eller uden erhverserfaring, der ikke magter eller ønsker at tage enuddannelseFor borgere med andre problemer end ledighed, vil en aktiv indsats derimod ofte kunne værerelevant tidligt i ledighedsperioden. En aktiv indsats over for denne målgruppe vil ofte kunnebidrage til at reducere den lediges afstand til arbejdsmarkedet ved fx at løfte de sociale, sprogligeeller faglige kompetencer.Gladsaxe vil tilrettelægge den aktive indsats i overensstemmelse med ovennævnte pointer ogisær forsøge at løfte aktiveringsindsatsen via mere virksomhedsrettet aktivering samt via annonceringaf indsatsen med en resultatafhængig betalingsmodel, der alt andet lige bidrager til,at der vil kunne købes mere aktivitet for de samme penge.5 Strategi for inddragelsen af andre aktørerIndledningsvist skal det understreges, at kravet om at kommunen alene må overlade (de relevante)personoplysninger om de personer, som kommunen har visiteret til anden aktør 14 kombineretKMD’s årelange utilstrækkelige evne til at kunne IT-understøtte dette krav, reelt setmodarbejder en helstøbt strategi for at inddrage andre aktører, især på de ikke-forsikrede områder.Det er en utilfredsstillende situation for jobcentret, og inddragelse af andre aktører har såledeshøje transaktionsomkostninger for både jobcentret og for andre aktører, hvilket er med til atfordyre og begrænse udlægningen. Den manglende understøtning er især uhensigtsmæssig iforhold til områder, hvor andre aktørers byder ind med mere specialiserede kompetencer endjobcentret selv måtte have.Transaktionsomkostningerne til trods vil jobcentret gøre bruge af andre aktører på ift. sygedagpengemodtagere,forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere.På sygedagpengeområdet inddrages andre aktører alene, når det kobles sammen med enaktiv indsats. Anden aktør inddrages inden for de første 13 uger af sygdomsforløbet og særligt,hvor der er risiko for en langvarig sygemelding og derfor behov for en intensiv indsats. Detat anden aktør ser borgeren kontinuerligt via det aktive forløb kombineret med at de har myndighedsopgaven,giver en endnu bedre opfølgningsindsats end den der kan ydes i jobcentret.14 Jf. § 32 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.34

Aktuelt er der på sygedagpengeområdet samarbejde med én andre aktører, der varetageransvaret inkl. myndighedsopgaver for de henviste borgere i et forløb på 26 uger.For de forsikrede ledige lægger Jobcentret indsatsen for ledige med længerevarende videregåendeuddannelse uanset alder ud til anden aktør jf. lovgivning.Jobcentret anvender serviceudbuddet i forhold til ledige der er fyldt 55 år, dog med undtagelseaf de ledige, som har gunstige beskæftigelsesmuligheder. Herudover anvender jobcentret periodevisserviceudbuddet for ledige over 30 år uden uddannelse samt for ledige over 30 årmed uddannelse, dog med undtagelse af håndværkere og de der er ledige indenfor områder,hvor der er jobåbninger.Endelig anvender Jobcentret et nyt serviceudbud for ledige 30-54årige uden en erhvervskompetencegivendeuddannelse eller en forældet uddannelse.På kontanthjælpsområdet lægger jobcentret myndighed med ud på de langvarige forløb for deunge ud fra samme logik som på sygedagpengeområdet. Endvidere anvendes andre aktører iforhold til de vanskeligst kontaktbare personer blandt den tidligere matchgruppe 5. Tilbuddeter indledningsvist matrikelløst således at tilbuddet opsøger borgeren, hvor borgeren er, medhenblik at iværksætte udredning, afklaring eller aktivitet, når først der er skabt kontakt og etablerettillid.6 Budget for beskæftigelsesindsatsenDen aktive beskæftigelsesindsats i 2012Hovedkonto 5. Social- og sundhedsvæsenKorrigeretBudget2011Budget2012mio. kr. * mio. kr. *Driftsudgifter til aktivering på tværs af målgrupperDriftsudgifter ved aktiveringUdgifter (konto 5.68.90, gruppering 001-010) 55,3 62,7Antal helårspersoner 636 596Enhedsomkostning 86.950 105.201Ikke-forsikrede ledige m.v.KontanthjælpUdgifter (konto 5.57.73 samt 5.57.74) 142,2 111,2Antal helårspersoner 1.151 916Enhedsomkostning 123.545 121.397Aktiverede kontanthjælpsmodtagere (inkl. forrevalidering)Udgifter (konto 5.57.75) 47,7 59,6Antal helårspersoner 372 358Enhedsomkostning 128.226 166.480RevalideringUdgifter (konto 5.58.80) 17,0 7,6Antal helårspersoner 76 58Enhedsomkostning 223.684 131.034Løntilskud mv. til pers. i fleksjob og løntilskud i målgr. 2, nr. 6, jf. LAB (tidl. skånejobs)Udgifter (konto 5.58.81) 116,1 125,6Antal helårspersoner 561 551Enhedsomkostning 206.952 227.949SygedagpengeUdgifter (konto 5.57.71) 132,4 141,735

Antal helårspersoner 730 768Enhedsomkostning 181.370 184.505MentorordningUdgifter (konto 5.68.98.012 og 017) 1,5 2,4Medfinansiering af dagpenge m.v. til forsikrede ledigeDagpenge i aktive perioder, 50 pct. kommunalt bidrag **Udgifter (konto 5.57.78.006) 9,4 11,6Antal helårspersoner 128 148Enhedsomkostning 73.438 78.378Dagpenge i aktive perioder, 70 pct. kommunalt bidrag **Udgifter (konto 5.57.78.007) 5,7 12,2Antal helårspersoner 56 144Enhedsomkostning 101.786 84.722Dagpenge i passive perioder, 70 pct. kommunalt bidrag **Udgifter (konto 5.57.78.008) 82,9 44,5Antal helårspersoner 904 484Enhedsomkostning 91.704 91.942Dagpenge ved ikke-rettidig aktivering, 100 pct. kommunalt bidrag **Udgifter (gruppering 5.57.78.003) 1,3 1,8Antal helårspersoner 10 10Enhedsomkostning 130.000 180.000Uddannelsesydelse, 70 pct. kommunalt bidrag **Udgifter (konto 5.57.78.009) 4,2 6,1Antal helårspersoner 50 50Enhedsomkostning 84.000 122.000Forsikrede ledige m.v.Løntilskud forsikrede ledige - offentlige og private arbejdsgivereUdgifter (konto 5.68.91, gruppering 102-105) 18,0 18,4Antal helårspersoner 132 139Enhedsomkostning 136.882 131.994Løntilskud forsikrede ledige - kommunale arbejdsgivereUdgifter (konto 5.68.91, gruppering 106) 26,1 26,5Antal helårspersoner 53,5 54,6Enhedsomkostning 487.850 485.348Løntilskud ved uddannelsesaftaler (voksenlærlinge)Udgifter (konto 5.68.91, gruppering 013-014) 0 0Antal helårspersoner 0 0Enhedsomkostning 0 0JobrotationUdgifter (konto 5.68.91, gruppering 016-017) 0 0Antal helårspersoner 0 0Enhedsomkostning 0 0Medfinansiering 50 pct. af befordringsgodtgørelse til forsikrede ledige **Driftsudgifter (konto 5.57.78, gruppering 005) 0,13 0,13Hjælpemidler m.v. til forsikrede ledige og beskæftigedeDriftsudgifter (konto 5.68.91, gruppering 006) 0,34 0,52Personlig assistance til handicappedeUdgifter (konto 5.68.91, gruppering 007-008) 7,2 7,4Antal helårspersoner Xx XxEnhedsomkostning Xx XxHovedkonto 6. Administration mv.Budget2011Budget2012mio. kr. * mio. kr. *Administrationsudgifter vedrørende jobcentre og pilotjobcentreUdgifter (konto 6.43.53) 18,7 19,736

LAB: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats* Opgørelsen skal omfatte udgifter og indtægter (dranst 1), men skal være før refusion (dranst 2).Fx hvis en kommune budgetterer at afholde udgifter for 2 mio. kr. og at have indtægter for 0,1 mio.kr.på en ordning, hvor der gives 50 pct. i refusion. Da oplyses ovenfor et budget på 1,9 mio. kr.** For dagpenge og befordringsgodtgørelse er det således alene kommunens medfinansieringsbidrag,der skal fremgå,og ikke a-kassens/statens bruttoudgift.37

Tillæg nr. 1 til Beskæftigelsesplanen 2012: Samlet oversigt over målene i beskæftigelsesplanenfor 2012Bemærk at teksten i resultatmål 2-5 under ministermål er ændret jfr. den ny ledighedsprognoseTema Ministermål Kommunens målSamlet forsørgertrykArbejdskraftreservenResultatmål Resultatmål IndsatsmålAntallet af ledige med mere end tre månederssammenhængende offentlig forsørgelse (arbejdskraftreserven)begrænses til 1.361 personer(personer i ledighed og aktivering) i december2012, svarende til en stigning på 4,3 pct. fradecember 2010 til december 2012. Supplerendeer det Gladsaxes mål, at andelen af arbejdskraftreservenaf den samlede arbejdsstyrke iGladsaxe maximalt er på højde med andelen iKommunestrategi 2010-2013: Gladsaxes udgiftertil forsørgelsesydelser pr. indbygger i alderen 16-66 år skal i 2012 ligge under gennemsnittet for desammenlignelige kommuner. I april 2011 varGladsaxes udgifter til forsørgelsesydelser 1.618kr. pr. borger i alderen 16-66 år. For de sammenligneligekommuner var tallet 1.671. Det svarertil, at Gladsaxes udgifter pr. borger i alderen 16-66 år var 3 procent lavere.klyngekommunerne i december 2012Permanente forsørgelsesordningerTilgangen til permanente forsørgelsesordninger(ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension)begrænses til 178 personer i 2012, svarende tilniveauet i 2010. Supplerende er det Gladsaxesmål, at tilgangen til permanente ydelser somandel af arbejdsstyrken i Gladsaxe er 20 procentmindre end i klyngekommunerne i 2012.Unge på offentlig forsørgelseAntallet af unge personer på offentlig forsørgelsebegrænses til 1.056 fuldtidspersoner i de-cember 2012, svarende til en stigning på 2,2 pct. fra december 2010 til december 2012.ydelsesmodtagere under 30 år placerer GladsaxeKommunestrategi 2010-2013: Andelen af ungei den bedste fjerdedel blandt klyngekommunerne.Nydanskere på Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efter- Kommunestrategi 2010-2013: Forskellen i be-38

Tema Ministermål Kommunens måloffentlig forsørgelseKontanthjælpsmodtagereResultatmål Resultatmål Indsatsmålkommere på offentlig forsørgelse begrænses til1.307 fuldtidspersoner i december 2012, svarendetil en stigning på 1,8 pct. fra december2010 til december 2012. Supplerende det Gladsaxesmål, at andelen af ikke-vestlige indvandrereog efterkommere på offentlig forsørgelsei Gladsaxe minimum er 10 pct. lavere end dentilsvarende andel i klyngen i december 2012.skæftigelsesfrekvensen mellem etniske danskereog indvandrere fra ikke-vestlige lande skal faldetil 18 pct. pointKommunestrategi 2010-2013: Forskellen i beskæftigelsesfrekvensenmellem etniske danskereog efterkommere af indvandrere fra ikke-vestligelande skal falde til 12 pct. point.Udgiften til kontanthjælpsmodtagere pr. indbyggeri alderen 16-66 år skal i december 2012 maksimaltvære 15 pct. højere sammenlignet medgennemsnittet blandt klyngekommunerne. I april2011 lå udgiftsniveauet 30 procent over gennemsnittetblandt klyngekommunerne. Ambitionen ersåledes at halvere Gladsaxes merudgift sammenlignetmed gennemsnittet blandt klyngekommunerne.Løntilskud ogførtidspensionVirksomhedsrettetaktiveringSygedagpenge Kommunestrategi 2010-2013: Antallet af borgere,som modtager sygedagpenge i mere end 52uger, skal max udgøre 95 fuldtidspersoner setsom et gennemsnit over hele året. Frem til ogmed uge 24 var der i gennemsnit 99 sager i 2011.Kommunestrategi 2010-2013: Antallet af løntilskudtil førtidspensionister med nedsat funktionsevneskal i 2012 stige til 69. I april 2011 varder 53 førtidspensionister i løntilskudsjob.Kommunestrategi 2010-2013: Antallet af fuldtidspersoneri løntilskudsjob og virksomhedspraktikkerskal i 2012 stige til 464. I 2010 var der 284fuldtidspersoner i løntilskud og virksomhedspraktik.Der skal således ske en stigning på 63 pct. i2012 set i forhold til 2010.Aktivering Kommunestrategi 2010-2013: Jobcenter Gladsaxeskal ligge i den bedste halvdel blandt klyngekommunerne.I marts 2011 havde Gladsaxe dennæstlaveste aktiveringsgrad blandt de 15 klyngekommuner.39

Tillæg nr. 2 til Beskæftigelsesplan 2012 - Det Lokale Beskæftigelsesrådsplan for særlige virksomhedsrettedeinitiativerDet Lokale Beskæftigelsesråd i Gladsaxe har i 2010 besluttet at iværksætte følgende projekter:Projekt Ung i uddannelse og arbejdeDet overordnede formål med projektet er at udvikle metoder til at få unge ledige i GladsaxeKommune i uddannelse eller i arbejde. De konkrete delmål i projektet er at udvikle en modelfor at skaffe lærepladser til unge, hvis primære barriere for at opnå uddannelse er manglenpå læreplads, at udvikle et tættere samarbejde med UU-Nord om uddannelsesvejledning ogaktive tilbud til de 15-17årige, samt at udvikle en fælles strategi mellem forvaltninger i kommunenangående skift i ansvar for unge der er i risikogruppen, fx ved overgangen fra det 17.til det 18. år. Målgrupperne for projektet er 15-17årige unge der er i risiko for at blive kontanthjælpsmodtagereog som mangler uddannelsesvejledning samt 18-24årige ufaglærte afkontanthjælps- eller dagpengemodtagere, der mangler praktikplads for at opnå uddannelse.Virksomhedscenter i Jobcenter GladsaxeIdeen med Projekt Virksomhedscenter i Jobcenter Gladsaxe at etablere et virksomhedscenteri Jobcenter Gladsaxe, der har som formål at opkvalificere ledige til receptions-, kontorassistent-og sagsbehandlingsfunktioner samt til funktioner som virksomhedskonsulenter ogmentorer. Målgrupperne for projektet er arbejdsmarkedsparate ledige og sygedagpengemodtageremed mere end 3 måneders sammenhængende ledighed, der har behov for et målrettetopkvalificeringsforløb for at få adgang til jobåbninger på det ordinære arbejdsmarked.Koordineret virksomhedscenterindsats for unge i risikogruppenDet overordnede formål med projektet er at bekæmpe langtidsledigheden blandt unge iGladsaxe. Dette skal ske via en styrket, målrettet og differentieret virksomhedsbaseret indsatsoverfor unge ledige med problemer ud over ledighed. Målgrupperne for projektet er ungemellem 18 og 29 år med betydelige problemer ud over ledighed. Gruppen kan deles op ifølgende fire undergrupper; unge med psykosociale problemer, unge med svære psykiskeproblemer (ofte diagnosticeret), unge med misbrugsproblemer og udadreagerende unge.J. nr. 15.00.00K07 40Sag: 2011/01539 005

Tillæg nr. 3 til Beskæftigelsesplan 2012Bevilling til ekstra virksomhedsrettede jobkonsulenter til at hjælpelangtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed i job og iaktive virksomhedsrettede tilbudI aftalen ”Stærkere ud af krisen – bekæmpelse af langtidsledighed” fra maj 2010 er der blevetafsat en bevilling til jobcentrene til ansættelse af flere virksomhedskonsulenter til at hjælpelangtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed i job og aktive virksomhedsrettedetilbud.Målgruppen for indsatsen er personer, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, start- ellerkontanthjælp og som er langtidsledige, dvs. har over 12 mdrs. sammenlagt ledighed bag sig.Kommunen skulle i 2010 udarbejde en plan med mål for indsatsen og resultatkrav for denfireårige bevillingsperiode. 15Mål for bevillingen samt milepæleMed bevillingen til ekstra virksomhedsrettede jobkonsulenter opstillede Jobcenter Gladsaxefølgende 2 mål i løbet af den treårige bevillingsperiode:En halvering af efterslæbet på A-dagpenge og kontanthjælpsmålgruppen i forhold tilklyngen således at målgruppen max ligger 9 pct. over gennemsnittet i klyngen ultimo2013.167 fuldtidspersoner i målgruppen er i virksomhedsrettet aktivering ultimo 2013, svarendetil en udvidelse på 20 pct. set i forhold til 3. kvartal 2009 - 2. kvartal 2010, hvor139 fuldtidspersoner var i virksomhedsrettet aktivering.Der blev i beskæftigelsesplan 2011 opstillet følgende milepæle for indsatsen.Tabel: Milepæle for indsatsenAndelen af A-dagpengeforløbover 52 uger ift.gennemsnittet i klyngenMålgruppens andel afarbejdsstyrken ift. gennemsnitteti klyngen (khj.)Ultimo 2010 1,18x 1,18x 141Ultimo 2011 1,15x 1,15x 151Ultimo 2012 1,12x 1,12x 160Ultimo 2013 1,09x 1,09x 167Antal fuldtidspersoner imålgruppen i virksomhedsrettetaktiveringBaggrund for måleneI forhold til det første mål kunne det konstateres, at målgruppen udgør 2,5 procent af arbejdsstyrken,hvilket ligger 19 pct. over gennemsnittet i klyngen, der er på 2,1 procent. På A-dagpengeområdet giver jobindsats.dk ikke mulighed for en tilsvarende sammenligning. Somalternativ kan man analysere andelen af forløb over 52 uger. I Gladsaxe udgør denne andel9,2 pct. mod 7,8 pct. i klyngen. Andelen i Gladsaxe er således 18 pct. højere (svarende til 1,4procentpoint) end gennemsnittet i klyngen. Det syntes således både ambitiøst og realistisk atnedbringe det øgede antal i målgruppen til det halve i år 2013.I forhold til det andet mål var det væsentligt at analysere, om Gladsaxe havde et efterslæbpå den virksomhedsrettede aktivering sammenlignet med landsgennemsnittet. Her viste analysen,at antallet af fuldtidsaktiverede i virksomhedsrettede tilbud opgjort som procent af arbejdsstyrkensvarede til landsgennemsnittet. Det vil sige, at en målfastsættelse på indsatsde-15 Bevillingen løber over 4 kalenderår, men har en varighed på 36 måneder, dvs. 3 år.J. nr. 15.00.00K07 41Sag: 2011/01539 005

len ikke havde brug for at tage højde for, at Gladsaxe har en højere eller mindre anvendelseaf den virksomhedsrettede aktivering for målgruppen end landsgennemsnittet. 16MålindfrielseTabellen nedenfor viser, at resultatmålet for 2010 er realiseret idet Gladsaxe har hhv. 16 og17 procent flere i målgruppen end klyngekommunerne. Ambitionen var at Gladsaxe maxhavde 18 procent flere.Tabel: Målindfrielse: Resultatmålet vedr. antal personer omfattet af målgruppenAndelen af A-dagpenge-forløb over 52 Kontant- og starthjælpsmodtagernesuger som andel af arbejdsstyrken andel af arbejdsstyrken ift. gennemsnitteti klyngen (khj.)Milepæl for 2010 1,18 1,18Realiseret 2010 1,16 17 1,17 18Difference - 0,02 - 0,01I forhold til indsatsmålet viser resultatet nedenfor, at målet er indfriet, idet 180 fuldtidspersoneri målgruppen har deltaget i virksomhedsrettet aktivitet. Dermed er målet for 2013 alleredeindfriet.Tabel: Målindfrielse: Indsatsmålet vedr. antal fuldtidsaktiverede med over 12 måneders ledighedi virksomhedsrettede tilbudA-dagpenge Kontant- og starthjælp TotalMilepæl for 2010 - - 141Realiseret 117 63 180Heraf ansættelse med111 27 138løntilskudVirksomhedspraktik 6 36 42Difference - - +39Justering af målene på baggrund af de opnåede resultater.Med afsæt i de opnåede resultater ønsker Gladsaxe at revidere indsatsmålet, mens resultatmåletholdes intakt. Målet er således at aktivere yderligere 20 fuldtidspersoner i målgruppeni 2013 set i forhold til 2010. Dermed kan der opstilles følgende reviderede milepælsplan.Tabel: Reviderede milepæle for indsatsenAndel af A-dagpengeforløbover 52 uger ift.gennemsnittet i klyngenMålgruppens andel afarbejdsstyrken ift. gennemsnitteti klyngen (khj.)Ultimo 2010 1,18x 1,18x 180Ultimo 2011 1,15x 1,15x 190Ultimo 2012 1,12x 1,12x 195Ultimo 2013 1,09x 1,09x 200Antal fuldtidspersoner imålgruppen i virksomhedsrettetaktiveringStrategi for opnåelse af de opstillede målHovedstrategien for at opnå de opstillede mål er at intensivere den opsøgende kontakt tilvirksomheder fortrinsvis i Gladsaxe Kommune. Da Jobcenter Gladsaxe har god kontakt med16 For de forsikrede ledige udgør antallet af fuldtidspersoner i løntilskud 0,3 pct af arbejdsstyrken i Gladsaxe og pålandsplan, mens antallet af ikke-forsikrede ledige i virksomhedspraktik udgør 0,1 pct. af arbejdsstyrken i Gladsaxeog på landsplan. Antallet af forsikrede ledige i virksomhedspraktik og ikke-forsikrede i løntilskud udgør mindre end0,1 pct. af arbejdsstyrken i Gladsaxe og på landsplan.17 Målgruppen udgør i gennemsnit 9,9 procent ud af det samlede antal a-dagpengeforløb i 2010 mod 8,5 procent iklyngekommunerne. Gladsaxe har således 16 procent flere i målgruppen end gennemsnittet for klyngekommunerne.18 Målgruppen udgør 2,9 procent af arbejdsstyrken i Gladsaxe mod 2,5 pct. i klyngekommunerne. Gladsaxe harsåledes 17 procent flere i målgruppen end gennemsnittet for klyngekommunerneJ. nr. 15.00.00K07 42Sag: 2011/01539 005

store virksomheder i området, forventes de største muligheder for at udvide virksomhedsnetværketat være i de små og mellemstore virksomheder.Bevillingen skal sikre at en til to virksomhedskonsulenter kan arbejde intensivt med kontaktentil virksomhederne. Virksomhedskonsulenten skal være opsøgende, udadvendt og havesat sig ind i forhold vedrørende virksomheden, inden kontakten skabes. Alt i alt skal virksomhedskonsulentenmøde virksomhederne med en stor grad af professionalisme og engagement.En del af strategien er at udvikle en værktøjskasse, som er virksomhedskonsulentenssalgsmateriale. Værktøjskassen skal rumme alle de muligheder jobcentret har for at støtte opom den ledige i virksomheden, deriblandt mentorordninger og uddannelsestilbud.Desuden skal værktøjskassen tilvejebringe overblik over hvilke former for placeringer, dvs.lærlingeforhold, virksomhedspraktikker, ansættelse med løntilskud og afklaringsforløb derkan være tale om. Værktøjskassen skal også indeholde anvisninger for virksomheder der erinteresserede i at oprette et virksomhedscenter.Fordelene for virksomhederne ved at indgå i et samarbejde med jobcentret, skal også i fokus.Fx profil som en socialt ansvarlig virksomhed, gratis rekrutteringsplatform, klausuler ioffentlige kontrakter mv.Virksomhedskonsulenten afrapporterer systematisk, hvilke virksomheder der er blevet kontaktetog hvordan, hvilke virksomheder der har meldt tilbage og hvad status er for virksomheden.Alle tilbagemeldinger systematiseres afhængig af hvilken ordning virksomheden erinteresseret i, fx tilknyttes der en kontaktperson til virksomheden, i forbindelse med oprettelsenaf et virksomhedscenter. Der udarbejdes en IT-teknisk løsning der kan understøtte dennesystematisering. Der følges op på alle positive tilkendelser og papirgangen for virksomhedenforenkles mest muligt.Milepæle på implementeringsindsatsen2010:- Udvælgelse/ansættelse af relevant virksomhedskonsulent- Screene området for virksomheder- Kontakt til virksomheder- Udvikling og afprøvning af IT-understøtning2011:- Udvikling af værktøjskasse- Partnerskaber med 3 nye virksomheder- Matche borgere med virksomhedsplaceringer- Anvende den nye IT-tekniske platform for registrering af relevante virksomheder- Professionalisere brugen af værktøjskassen2012 og 2013:- Vedligeholde og udvikle virksomhedsnetværkJ. nr. 15.00.00K07 43Sag: 2011/01539 005