Gymnasieskolen_2012_08 - Gymnasieskolernes Lærerforening

GymnasieskolenMedlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening10. MAJ 2012 #8STORT TEMAom lærernes arbejdstidi skoven, i klassen, ved tastaturetmorgen, middag og aften – og i weekenden

13894DanskTagerudgangspunkti autentiskeelevspørgsmålNYHED– Udkommerultimo majGUIDE TIL STORESKRIFTLIGE OPGAVER– SRP, SRO og DHOGUIDE TIL STORE SKRIFTLIGE OPGAVER – SRP,SRO OG DHO af Mette Kirk Mailand viser vejgennem skriveprocessen. Bogen gennemgårsystematisk de bærende afsnit i en størreskriftlig opgave i stx og giver instruktionertil, hvordan man kan gribe skrivearbejdet an.Der er gode råd om, hvordan man skriver i enfaglig og saglig sprogtone, og hvordan mani det hele taget kan tackle skriveproces ogvejledning – lige fra den indledende vinklingog afgrænsning af emnet til udformning afkildehenvisninger og litteraturliste.Kr. 99,-ex momsBogen kan både læses kronologisk og anvendessom opslagsbog.Se indholdsfortegnelse ogforord på gyldendal-uddannelse.dk

LEDER 4NYHED 6Rekordmange lærere går ned med stressINDHOLD5 NYHEDAften- og weekendarbejde stjæler mange timerTEMA:OM LÆRERNESARBEJDSTID108 KORT NYT24 GL MENERGod planlægning er en intelligenteffektivisering26 GYMNASIELIVDE FASTE SIDER48 KRONIK52 DISKUSSION54 GL-E KURSUSNYT56 ANMELDELSER60 MINDEORD62 FRA LÆSER TIL LÆSER64 STILLINGERIngen typisk uge i gymnasietLærere er yderst velforberedteDialog på nettet er en vigtigdel af undervisningenJeg har aldrig rigtig friLærerne tager til genmæle28 SVÆRE OK-FORHANDLINGER FORUDEIPAD-KLASSERSTORMER FREM 32OVERTID KOSTER 36400 MILLIONERINTERVIEW MEDSPENCER KAGANOm kooperative learning4039 5 SKARPETil Marie Krarup (DF) om niveaudeling44 NYT SKOLELØB FOR UNG-DOMSUDDANNELSERNE46 SKEMAFRILærerensnakkerfor meget.| GYMNASIESKOLEN | Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening | Redaktion: Morten Jest (ansvarshavende), jest@gl.org Malene Romme-Mølby, mrm@gl.org Tina Rasmussen,tina@gl.org Sisken Laugesen, sl@gl.org Johan Rasmussen, johan@gl.org | Adresse: Vesterbrogade 16, 1620 København V. Telefon: 33 29 09 00 | Hjemmeside: www.gymnasieskolen.dk| Rejseannoncer og abonnement: Eva Christiansen, telefon 33 29 09 47, gymnasieskolen@gl.org | Stillings- og forretningsannoncer: Morten Holm, DG Media, telefon 33 70 76 74,morten.h@dgmedia.dk | Layout: Daniel Dalsgaard, Datagraf | Tryk: Datagraf | Oplag: 13.500 | Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol | Medlem af Danske Specialmedier | Forsidefoto: Hung Tien Vu| Næste deadline: 21. maj 2012.Gymnasieskolen #8 20123

LEDERHelt ude i skovenOvenstående udsagn er ment tvetydigt.På den ene side helt konkret. Kigpå forsiden af dette nummer af Gymnasieskolen.Du ser en lærer og en gruppeelever i en undervisningssituation ude iskoven. Et eksempel på, at undervisningi dag er andet og mere end læreren, derstår foran tavlen og en gruppe elever i etklasselokale.Det er lige nøjagtigt det, temaet i dettenummer handler om – lærernes arbejdstid.Redaktionen har via et spørgeskema fåetsvar fra cirka 1000 lærere om blandt an-det aften- og weekendarbejde. Det viser,at lærerne arbejder meget og ofte også påskæve tidspunkter. For de er nemlig pligt-opfyldende og kvalitetsorienterede og vilvære ordentligt forberedte, når de møderpå arbejde.Derfor kan overskriften her også læsesi overført betydning;det er helt ude i sko-ven, når bestilte rapporter fra ministerierog Rigsrevision skal bruges til atmistænkeliggøre gymnasielæ-rerne somarbejdssky, fordi deifølge undersøgelserne bedri-ver for lidt undervisning – derjo er deneret som traditionelklasseundervisning.Læs med fra side 12 oglæs i dette nummer i sammeboldgade om overtidsudbetalingerpå gymnasierne iunderkanten af en halvmilliard kroner sidste år.Så erder jo ikke noget atsige til, at sygemeldingersom følge af stress og arbejdsbelastningfortsat stiger, som du kan læse om påside 6.Ligeledes tager GL mener fat i planlægningsproblemerne.Du kan også læse et interessant interviewmed manden bag det efterhånden udbredtecooperative learning-koncept. Spencer Kaganbesøgte Danmark og k blandt andeten snak med Gymnasieskolen. Også hankommer ind på strukturproblematikken,dog fortrinsvis rettet mod eleverne. Mindrelaissez faire – lad eleverne komme meretil orde og lær dem at samarbejde ordentligt;det er det, arbejdsmarkedet i dag efterspørger,lyder californierens budskab.Du kan i denne udgave af Gymnasieskolendesuden læse om, hvordan brugen af iPadsi undervisningen stormer frem, om et nytløbearrangement, der skal aktivere ereunge og inspirere dem til sport også eftergymnasiet eller om GL’s repræsentantskabsmøde,hvor foreningens overenskomstkravblev vedtaget i enighed.Der er masser af læsestof at gå i gangmed. God fornøjelse.Morten Jest, chefredaktørGymnasieskolen #8 2012MERE TALETIDTIL ELEVERNESide 40NIVEAUDELING AF ELEVER ERBÅDE FORSTÅELIG OG GROTESKSide 394

NYHEDAften- og weekendarbejde stjæler mange timerMange gymnasielærere bruger hver uge over 10 timer på aften- og weekendarbejde, det viseren ny undersøgelse. De udydende arbejdstider kan i værste fald resultere i udbrændthed,hvis lærerne ikke får koblet nok af, advarer arbejdsmiljøforsker.Skæve arbejdstider er normalenblandt gymnasielærere. Det viser enundersøgelse lavet af fagbladet Gymnasieskolen.Hvis der hersker en myte om,at lærernes arbejdsdag slutter, når elevernegår hjem, så viser de nye tal, atarbejdet fortsætter langt ud på aftenen.Syv ud af ti lærere arbejder tre eller ereaftener om ugen. Omtrent lige så mangelærere arbejder hver weekend.34 procent af lærerne bruger 10 timereller mere på aften- eller weekendarbejdeom ugen, viser undersøgelsen, som 1.012gymnasielærere har deltaget i.Derved kan lærernes arbejde gå underbetegnelsen grænseløst, som kendetegnermeget vidensarbejde. Det grænseløse beståri, at det oftest ikke er afgrænset aftid, sted eller organisering.På Det Nationale Forskningscenter forArbejdsmiljø har psykolog og arbejdsmiljøforskerKaren Albertsen undersøgt sammenhængenmellem det grænseløse arbejdeog stress, søvn og privatliv.Undersøgelsen viser, at det er forskelligt,hvordan mennesker reagerer på det grænseløsearbejde. Karen Albertsen understreger,at det af de este ses som en kvalitet,at en del af arbejdet ikke behøver atblive udført på arbejdspladsen eller inormale arbejdstider.”Det grænseløse arbejde medfører enyndet eksibilitet, når man selv kan disponereover dele af arbejdstiden,” sigerhun.Det kan tillidsrepræsentanten på ÅrhusAkademi – HF og Studenterkursus, MetteKristensen, genkende. Hun mener, at deeste lærere er glade for den eksibilitet,det er at kunne sætte sig og arbejde omaftenen og i weekenderne. Men weekendarbejdeter dog også et udtryk for, at lærernehar travlt.Faste rammer om hjemmearbejdeDer er en tendens til, at det grænseløsearbejde kan gå ud over balancen mellemarbejds- og privatlivet. Problemet opstår,hvis medarbejderen ikke når at koble heltaf og restituere.”I værste konsekvens kan grænseløstarbejde medvirke til overbelastning ellerpersonlig udbrændthed,” fortæller KarenAlbertsen.På Århus Akademi – HF og Studenterkursuslavede de en lille undersøgelseblandt de kolleger, som er blevet ansatinden for de sidste fem år.”Mere end halvdelen svarede, at arbejdetgår ud over privatlivet. Mange arbejderi weekenden, fordi de er pressede ogikke kan nå deres arbejde i hverdagen.Det er en udfordring at sørge for at holdefri med familien, for ofte smutter timernebare, og re timers forberedelse bliver tilseks,” siger Mette Kristensen.Karen Albertsen understreger, at det ervigtigt at have nogle kollektive og individuellestrategier, hvis man har grænseløstarbejde.”Når arbejdet er meget individualiseret,som gymnasielærernes nok er, er det relevantat have nogle fælles håndteringsstrategieraf opgaverne og for, hvordanman støtter hinanden bedst muligt,” sigerhun.Der kan også være behov for at justereambitionerne.”Man justerer ikke bare selv sine arbejdsambitioneri tomrum. Det skal ske ifællesskab, og her betyder det umådeligtmeget, at ledelsen går foran,” siger KarenAlbertsen.Strategien for den enkelte medarbejderkan være af meget forskellig karakter. Deter nemlig mere individuelt, hvad der virker,fortæller Karen Albertsen. Det kanfor eksempel være at have et særligt arbejdsværelseeller et fast tidspunkt, hvorman arbejder.”Det vigtigste erMan justererikke bare selv sinearbejdsambitioner itomrum. Det skal ske ifællesskab, og herbetyder det umådeligtmeget, at ledelsengår foran.Karen Albertsen, psykolog,Team Arbejdsliv.at få lavet nogle ritualer,der viser,hvornår man arbejder,og hvornår manhar fri,” siger KarenAlbertsen.”Derfor har klimaetpå den konkreteskole og ledelsensopbakning storbetydning for lærernesmåde at håndterede udydende arbejdstider på,” fastslårKaren Albertsen.Siden projektet har hun skiftet arbejdspladstil konsulentrmaet eam Arbejdsliv,hvor hun rådgiver om og forskeri psykisk arbejdsmiljø, arbejdstid ogbalance mellem arbejde og privatliv.Læs tema om lærernes arbejdstidog resten af undersøgelsen side 10-19.TEKST: JOHAN RASMUSSEN OG MALENE ROMME-MØLBY29PROCENT FLERE LÆRERE ER GÅETNED MED STRESS DE SENESTE TO ÅRSide 6”Lærerne skal vide mere om en iPad,end eleverne gør, ellers går det galt.”Side 32Gymnasieskolen #8 20125

NYHEDRekordmange lærere går ned med stressEn ujævn arbejdsbelastning og mange timers forberedelse får især unge gymnasielæreretil at brænde sammen.TEKST: TINA RASMUSSENGymnasieskolen #8 2012Antallet af gymnasielærere, der ergået ned med stress, sætter ny kedeligrekord.Det viser den seneste opgørelse fra DanskeUnderviserorganisationers Samråd(DUS). Her kan medlemmer af GymnasieskolernesLærerforening (GL), der lider afstress og andre psykiske problemer i relationtil arbejdet, få op til fem gratis psykologsamtaler.I 2011 kontaktede hele156 gymnasielærere DUS, heraf blev 148henvist til psykolog. Det er en stigningpå 29 procentpå blot to år ogdet højeste antal,siden ordningentrådte ikraft i midtenaf 1990’erne.Langt størstedelenaf henvendelsernehandler omstress.Lærerne,der kontakterDUS, oplever, at undervisningstimer ogøvrige opgaver er meget ujævnt fordelt.Arbejdspresset er især stort i perioden fraefterårsferien og frem til jul, hvor ere afde store skriftlige opgaver ligger.”De har bidt tænderne sammen og klaretsig igennem. Når arbejdspresset så klingeren smule af, kan de mærke, hvor dårligtde faktisk har det. Mange føler, at de kunlige hænger på med det yderste af neglene,siger Birthe Hansen, konsulent i DUS.De este af lærerne har ikke sygemeldtsig. De føler, det er dem, der ikke er godenok, og vil ikke have, at skolen skal videDer er altid noget,man kan gøre lidt bedre.Det bliver skruen udenende. Pludselig hararbejdet invaderet heleens privatsfære.Birthe Hansen, konsulent i DUSnoget. En del af årsagen er, at stress er ettabu på mange gymnasier.”Der er sket en positiv forandring i løbetaf det sidste halvandet år. I dag hørervi ere lærere sige, at de har talt medrektor eller deres nærmeste leder om,hvordan de kan blive aastet. Men der erlangt igen. Der er stadig mange skoler,hvor lærerne går alene med problemerne,”siger Birthe Hansen.Det er især de 31-40-årige gymnasielærere,der går ned med stress og kontakterDUS for at få hjælp. For de unge oguerfarne lærere er problemet ofte, at debruger rigtig mange timer på at forberedederes undervisning. De ved ikke, hvadder bliver forventet af dem, og er derforhele tiden usikre på, om de gør det godtnok.”Der er altid noget, man kan gøre lidtbedre. Det bliver skruen uden ende. Pludselighar arbejdet invaderet hele ens privatsfære,”forklarer Birthe Hansen.DUS-konsulenten efterlyser, at ledelsenpå hver skole bliver bedre til at meldeklart ud, hvad man kræver af lærerne.”Rektorerne bør italesætte, hvad et tilpasniveau er for forberedelse og god undervisning,”siger Birthe Hansen, der ogsåanbefaler, at lærere og ledelse diskuterer,hvordan man kommer bedst igennem deperioder af skoleåret, hvor arbejdsbelastningener størst.Brug for dialogOgså Kasper Bøcher, der er medlem afGLs hovedbestyrelse og formand for Arbejdspladsudvalget,mener, at ledelsentydeligere skal fortælle nye lærere, hvadder bliver forventet af dem.”Der er brug for en bedre dialog. Selvomalle lærere arbejder i team, er man alene,når man sidder og forbereder sig om aftenen.Det er dér, mange knækker halsen,”siger Kasper Bøcher.At generationsskiftet er i fuld gang pågymnasierne, gør det ekstra vigtigt, atder bliver sat ind nu, påpeger han.”Der skal ansættes mange nye lærerei de kommende år. Hvis de ikke får hjælptil at få sat en fornuftig grænse for deresforberedelse, står vi snart med et endnustørre stressproblem,” siger Kasper Bøcher.Formanden for Gymnasieskolernes Rektorforening,Jens Boe Nielsen, erkender,at ledelsen bærer en stor del af ansvaretfor at få skabt en kultur på skolerne, hvorman kan tale åbent om stress. Mange stederer det lykkedes, men der er også skoler,hvor det kan blive bedre, siger han.Rektorformanden nikker genkendendetil, at arbejdsbelastningen er særlig hårdi nogle perioder.”En løsning kunne være, at vi udnytternogle ere af årets dage og ikke holderså lang en sommerferie. Jeg tror, det erden vej, vi skal gå,” siger Jens Boe Nielsen.Han er enig i, at der er brug for en dialogmellem lærere og ledelse i forhold tilden tid, lærerne bruger på forberedelse,men har svært ved at se, at ledelsen kanfastsætte et generelt niveau.”Vi ønsker selvfølgelig ikke, at lærernegår ned med stress, men vi er jo interesseredei, at undervisningen er så god sommuligt. Og der er altså kandidater, somkommer med ret begrænsede forudsætninger,”siger Jens Boe Nielsen.6

litthist.systime.dkLitteraturhistorien– på langs og på tværsLitteraturhistorien – på langs og på tværs er enny, let tilgængelig og overskuelig litteraturhistorie ito dele. Første del går på langs gennem den danskelitteraturhistories perioder fra middelalderen til det 21.århundrede. Anden del uddyber temaer og genrer indenfor eller på tværs af den traditionelle periodeinddeling.iBogen indeholder teksteksempler med mangeillustrationer, og det litteraturhistoriske stof formidlesi et enkelt og nutidigt sprog i korte afsnit.Det historiske stof perspektiveres til nutiden, så detsrelevans tydeliggøres for eleverne.Et gennemgående fokus er stil og sprog – litteraturensfagligt væsentlige ’hvordan’.Rigtig godt, at nogle teksterdelvist citeres, også i langeudsnit, og forklares. Det giver engod indsigt og tekstfornemmelsefor eleven.Susanne Richardt Kall, ekstern konsulentTinne Serup Bertelsen og Barbara Kjær-HansenPeter Kennebo og Helle Paabøl Andersen, redaktørerLærer/Klasselicens pr. bruger:3 mdr. kr. 20,- | ½ år kr. 25,- | 1 år kr. 30,- | 2 år kr. 40,- | 3 år kr. 50,-Udkommer som Bog og eBog til skolestart.Udkommer som iBog ultimo 2012.Priserne er ekskl. moms og gælder ved køb hos Systime.Member of EuropeanEducational Publishers GroupLæs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dkiBog ®fordi fremtiden er digital

KORT NYTSagtSidenSidstDet kræver forberedelse at lave god mad. Så kanvi spørge ministeren, om vi er på vej fra Noma til Oma,hvis vi skal have mindre tid til forberedelse.Allan Nørgaard Andersen, tillidsrepræsentant på Niels Brock. Ved GLs repræsentantskabsmøde, april 2012TEKST: SISKEN LAUGESENTotaltrygeforbudMed en revidering af rygelovenbliver der totalforbud modrygning på skoler, gymnasier,institutioner og en lang rækkeøvrige uddannelses- og opholdsstederfor børn og unge.Samtidig vil regeringen ogEnhedslisten gøre mere brugaf de eksisterende rygestoptilbud,herunder mere markedsføringaf Stoplinien. Den nye rygelovhar særligt fokus på at sikre, at børnog unge ikke bliver udsat for rygningensskadelige konsekvenser.APPSKAL GIVEEKSAMENSROEksamensro er en ny applikation tilsmartphone, der skal hjælpe elevermed eksamensangst. For mangebliver spænding og nervøsitet enmental barriere, der gør det sværtat koncentrere sig om læsningen og om at præstere til selve eksamenen. Applikationenindeholder selvhypnoseøvelser, der fokuserer på indre ro og styrke tilbåde skriftlig og mundtlig eksamen. Og en række ekstra øvelser som for eksempelhypnose for god nattesøvn, fordi manglen på søvn kan bremse indlæring og fokusop til den vigtige dag. Applikationen kan købes i App Store og på Android Market.FOTO: JONAS KJÆREKSPERTER IFRILUFTSLIVVil du blive bedre til at inddragefriluftsliv og natur iundervisningen, så er de nyemasterkurser i friluftslivpå Københavns Universitetmåske noget for dig. Masterkursernepå kandidatniveauer tilrettelagt, så de kangennemføres ved siden afet fuldtidsarbejde. Kursernetrækker på den nyeste videnom læring, pædagogik ogdidaktik med naturen i fokus.På den måde kan gymnasielærerefå et kompetenceløftog bruge masterkurserne tilat styrke deres undervisning.Læs mere på kortlink.dk/awgz. Tilmelding senest 1. juli2012.Gymnasieskolen #8 2012NY FORMAND I DGSMalene Nyborg Madsen, der går i 3.g på ChristianshavnsGymnasium, er ny formand for Danske GymnasieeleversSammenslutning (DGS) per 1. juli. Gennem formandskabet vil hun styrke fagligheden og DGS somet ungdommens talerør, som i fremtiden skal sikre et mere demokratisk gymnasium, hvor elevernehar mere indflydelse på beslutningsprocessen. Det skriver Altinget.dk.8

17%afdem, der blev færdige på erhvervsuddannelsernei 2010, havde i forvejen en studenterhue fra stx, hhxeller htx hjemme på hylden.Kilde: Altinget.dkNYT SPILSKALLÆREUNGE ATBRUGEKONDOMVed hjælp af klamme tegninger og en god portion sort humor skal et nyt kortspil lære unge omsexsygdomme – og om, hvordan de undgår dem. Spillet hedder Lovesick og er et gratis tilbud tilfolkeskoler, gymnasier og ungdomsklubber over hele landet. Det er designet af en seksualunderviser,en stand-up-komiker og en ekspert i læringsspil, og deres håb er, at det kan gøre seksualundervisninglidt sjovere. For det er der behov for, mener de. Bestil spillet på www.lovesick.dk.DansklærerforeningenNetværkerDANSKLÆRER-FORENINGENVINDER PRISBogen Netværker, der er udgivetaf Dansklærerforeningen,får Undervisningsmiddelprisen2012. Netværker er en bog omfortælling, sprog og kommunikationi sociale medier, hvor forfatternegiver deres bud på, hvad medier er,og hvordan man skal arbejde meddem i dansk. Bogen er skrevet medøje for htx med sit særlige fokuspå begrebet mediedannelse, menkan uden problemer anvendes påalle gymnasiale uddannelser. Prisengives til et nyt undervisningsmiddelaf bemærkelsesværdig høj kvalitettil folkeskolen, ungdoms- ellervoksen uddannelserne.NASAINVITERER INDENFORI FLYVENDE FYSIK-LABORATORIUMDen amerikanske rumforskningsorganisationNASA inviterer gymnasielærere indenfor ideres flyvende fysiklaboratorium. To månederom året i seks år flyver NASA fastlagte ruterover indlandsisen for at samle nye værdifuldedata om, hvordan indlandsisen påvirkes af klimaforandringer.Ud over gymnasielærere erflyet lastet med rader- og lasersystemer, derkan give nøjagtige billeder af isens massetabog afsmeltning. Det fortæller P1 Orientering.HOLD ØJE MED DANSK NATURVIDENSKABSFESTIVAL 2012Dette års tema er Alt det, vi ikke ved. Et tema, der rummer mange spændende emner og indgangsvinkler,hvor du og dine elever kan stille skarpt på ting, vi gerne vil vide, eller ting, vi havde glemt, vi vidste. Lad dinopfindsomhed og interesse afgøre, hvad I dykker ned i. Festivalen løber af staben 24. til 28. september,men du kan allerede nu tilmelde din klasse til årets masseeksperiment, der skal undersøge, om fuldkorn ogenglehop gør en forskel for børn og unges koncentration i skolen. Læs mere på www.formidling.dk.Gymnasieskolen #8 20129

TEMA: ARBEJDSTID TEKST: MALENE ROMME-MØLBY OG JOHAN RASMUSSEN FOTO: HUNG TIEN VUGymnasieskolen sætter i dettetema fokus på gymnasielærernesarbejdstid – blandt andet tidenmed biologiholdet på skovbunden,sammen med eleverne i klasselokalet,foran en bunke skriftligeopgaver søndag aften, på chattenmed eleven, som har brug forhjælp til sin opgave og meget,meget mere …TEMAom lærernesarbejdstidGymnasieskolen #8 201210

TEMA: ARBEJDSTIDTina Sølbek Schmidthar trukket biologiundervisningenud i skoven.Gymnasieskolen #8 201211

TEMA: ARBEJDSTIDLEKTOR TINA SØLBEK SCHMIDTIngen typisk uge i gymnasietTEKST: MALENE ROMME-MØLBY OG JOHAN RASMUSSEN FOTO: HUNG TIEN VUForberedelse fylder en del i mit arbejde.I øjeblikket arbejder jeg med et forløbom den danske skov og regnskoven med2.d i biologi på B-niveau. Vi har allerede væretpå en ekskursion til Randers Regnskov,og fredag tog vi til en skov uden for Fredericia.I denne uge forberedte jeg mig nok ikkeSØNDAGArbejdsugen starter altid om søndagen formig, hvad enten det er ferie eller weekend.Jeg er nødt til at forberede næste ugesundervisning.12.30-14.00 Jeg forbereder undervisning til biologi B imorgen. Emnet er den danske skov og regnskoven.Repetition og forberedelse til ekskursionfredag. Svarer på Lectio.17.00-18.30 Forbereder undervisning til biologi A i morgen.Arbejdsopgaver og noter til stofskiftetefter et måltid.så meget, som jeg plejer på en typisk uge –selvom det er svært at sige, hvad en typiskuge er i gymnasiet. Vi repeterede stoet optil ekskursionen med det undervisningsmateriale,som jeg lavede tidligere på året. Sådet har ikke været nødvendigt, at jeg planlæggernoget nyt. Det gør jeg ellers oftest. ForMANDAG8.05-09.35 Undervisning af 2.d i biologi B.9.55-11.25 Underviser 3.c i biologi A.11.55-13.15 Finder efter lang tids besvær ud af at koblemin egen Mac op til skolens nye it-system,internet og printere.13.15-13.45 Afprøver fældningsreaktioner i kemilaboratoriettil brobygningsforløb med 8. klasse.De skal finde ud af, hvem der myrdede grevStoker.15.15-16.15 Forbereder til biologi A i morgen. Powerpointom stofomsætning mellem måltiderne.Svarer beskeder på Lectio.man er nødt til at tilpasse stoet til eleverneog at sørge for, at emnerne er aktuelle. Og såkan jeg simpelthen ikke holde ud, hvis jegskal undervise i det samme år efter år. Ofteligger der også mere rettearbejde i en uge ogvejledning til for eksempel tværfaglige forløb.Når folk uden for gymnasieverdenen un-TIRSDAG07.45-08.00 Jeg afhenter 17 makreller og 5 sild hosfiskehandleren til undervisningen.08.05-09.35 Brobygning med 8. klasse. De laver fældningstitreringpå en saltvandsprøve tagetfra lungerne på ”den myrdede grev Stoker”og undersøger krudtslamrester fra tre mistænkteshænder.09.55-11.25 Underviser 3.c. Jeg gennemgår stofomsætning.Derefter gennemgår eleverne den hormonelleregulering trin for trin parvis, og jeggår rundt og lytter og hjælper.11.55-13.40 Forbereder mig til næste lektion om celledelinger.Jeg læser stoffet igennem og gennemgårdet for mig selv. Jeg kopierer enopgave til eleverne.Gymnasieskolen #8 201213.40-15.10 Underviser 2.d i celledeling.20.00-20.30 Jeg besvarer beskeder på Lectio.12

Gymnasieskolen har bedt togymnasielærere om at føre enlogbog over deres arbejdsuge.Lærerne har taget tid på ognoteret alle deres opgaver nedfra søndag til lørdag.TEMA: ARBEJDSTIDVi har alleredeværet på en ekskursiontil RandersRegnskov, og fredagtog vi til en skovuden for Fredericia.Tina Sølbek Schmidt, lærer,Fredericia Gymnasiumdrer sig over, at vi lærere ikke har konfrontationstimermed eleverne hver dag fra 8til 15, glemmer de alt det andet, som vilaver med eleverne, som også er undervisning.I almen studieforberedelsesforløb (A)er vi meget sammen med eleverne. Og vedSRP, SRO og til A-eksamen sidder vi jomeget sammen med eleverne i små grupperog vejleder dem. Men det gurerer ikke somundervisning i Rigsrevisionens rapport,men som vejledning. Selvom det i realitetener undervisning. Jeg tror, summa summarumså er vi sammen med eleverne mere,end det umiddelbart ser ud, når man kunkigger på undervisningstiden i klassen.Men vi har også brug for tid til rettearbejdeog forberedelse. Bare i mine fag biologiog kemi er der med reformen kommet merefokus på skriftlighed. Når eleverne skal producerealle de skriftlige opgaver, så er vinødt til at have tid til at rette dem.ONSDAGTORSDAGFREDAG10.00-11.30 Jeg pakker udstyr ned fra biologisamlingeni flyttekasser. Hele vores naturfagsfløj skalbygges om i sommerferien, og som samlingspasserer det mit ansvar at få det pakketvæk inden eksamen.11.55-13.30 Som fagformand har jeg indkaldt til mødei biologi- og kemifaggrupperne. Vi drøfterindretning af vores nye biologi-kemi-præparatorium.Jeg tager notater og skriver derefterreferat, som jeg sender til alle deltagereog ledelsen.20.00-21.00 Jeg retter tre opgaver om arvelig brystkræft.Opgaverne er afleveret for sent.Jeg læser opgaverne, skriver kommentarerog giver karakterer. Bagefter læserjeg beskeder på Lectio.09.00-10.30 Jeg forbereder til 4. lektion i dag med 2.dom dna-molekylets opbygning og kopiering.Jeg læser lektien, ordner notater og åbnerdokumenter med figurerne på min Mac, såde er klar til undervisningen.11.55-13.30 Kører til gymnasiet og pakker feltudstyrtil ekskursionen i morgen med 2.d. Min bilbliver fyldt med skovle, termometre og såvidere.13.40-15.10 Underviser 2.d i dna. De skal bygge molekylerop i mindre grupper. Bagefter gennemgårjeg dna-kopiering, inden jeg bliver kaldttil byggemøde. Eleverne gennemgår selvøvelsesvejledningen til i morgen. Da jeg kommertilbage, gennemgår jeg kort øvelserne,og vi aftaler, hvem der kører med hvem udtil skoven.15.15-16.15 Jeg er til pædagogisk rådsmøde. Oprindeligslutter det senere, men af personlige årsagerer jeg nødt til at gå lidt tidligere.20.00-21.00 Retter rapporter fra 2.d om undersøgelseaf livsformer i regnskoven. Bagefter læserjeg beskeder på Lectio.07.40-12.00 Jeg kører til gymnasiet for at hente det sidsteudstyr og videre til Trelde Næs, som eret stort skovområde 10 kilometer uden forFredericia. Her mødes jeg med eleverne,der indsamler jordprøver, klipper urter afi jordhøjde, måler diameter af træerne ogvinkler til toppen af træerne. Solen skinner,og vi tygger på nyudsprungne bøgeblade ogdufter ramsløg.12.30-13.00 Tilbage på gymnasiet pakker jeg udstyret udaf bilen. Jord- og planteprøverne lægges ikøleskabet. Vi efterbehandler i næste uge.14.00-15.00 Jeg retter opgaver og svarer beskeder påLectio.16.00-17.30 Retning og svar af beskeder på Lectio.LØRDAGJeg forsøger at holde fri om lørdagen. Deter ikke altid, det lykkes, men jeg forsøger.>Gymnasieskolen #8 201213

TEMA: ARBEJDSTID TEKST: MALENE ROMME-MØLBY OG JOHAN RASMUSSENLærere er yderst velforberedteGymnasielærerne bruger mere tid på forberedelse og rettearbejde, end der er sat af til det, viseren spørgeskemaundersøgelse blandt Gymnasieskolernes Lærerforenings (GL) medlemmer.Eleverne mener også, at lærerne er særdeles godt forberedt til undervisningen, viser den hidtilstørste elevtrivselsundersøgelse.Danske gymnasielærere overladertilsyneladende ikke meget til tilfældighederne,når de forberedersig til undervisningen.Halvdelen af gymnasielærerne vurderer,at de bruger mere tid på forberedelsei forhold til den tid, der er sat af til detarbejde.Det viser en spørgeskemaundersøgelse,som Gymnasieskolen har foretaget blandten række af GL’s medlemmer. 1.012 gymnasielærerehar deltaget i undersøgelsen,og blandt dem har 50 procent svaret, at debruger mere tid på at forberede sig, i forholdtil hvad der er sat af til det. Kun 7 procentsvarer, at de bruger mindre tid på forberedelseend den tid, der er sat af til det.Samtidig viser undersøgelsen, at overhalvdelen – 57 procent – af lærerne brugermere tid på rettearbejde i forhold tilden tid, der er sat af.Lærerne kan glæde sig over, at elevernebemærker den grundige forberedelse. Ien ny elevtrivselsundersøgelse svarer over96 procent af eleverne, at de er helt ellerdelvist enige i, at lærerne er godt forberedte,og 88 procent mener, at deres læreranvender opdateret viden og materialer.50.000 elever har deltaget i undersøgelsen,som Aspekt R&D A/S har udført særkørslerpå for GL.Helge Mørch Jensen, som er forhandlingschefi GL, er ikke overrasket over, atlærerne er velforberedte.”Det er en del af kulturen på skolerne,at lærerne er velforberedte til ngerspidserne.De skal møde eleverne hver dag,og de vil ikke falde igennem,” siger han.Han mener, at kravene til at være vel-UNDERSØGELSENGymnasieskolen har udsendtet spørgeskema om arbejdstidog skæve arbejdstider tilet repræsentativt udvalg afGL’s medlemmer. 1.012 medlemmerhar besvaret spørgeskemaet,hvilket svarer til43 procent af de adspurgte.17 %Hvor ofte arbejder du om aftenen?ubesvaret11 % 2 %arbejder entil to aftenerom ugenarbejdersjældent elleraldrig omaftenenarbejdermindst femaftener omugen29 %Gymnasieskolen #8 2012arbejder tretil fire aftenerom ugen41 %14

Læreren skal tone sit fag efterstudieretningen, og der er ikke megetgenbrug i undervisningen i gymnasiet i dag.TEMA: ARBEJDSTIDTillidsrepræsentant på Frederiksværk Gymnasium& HF Søren Møller Baattrupforberedt er blevet større, i takt med atere unge fra en årgang bliver optaget pågymnasiet. Det giver en bredere elevgruppeog stiller større krav til den enkeltelærer for at forberede undervisning, somfavner alle elever i klassen.I sidste nummer af Gymnasieskolen pegedeundervisningsminister ChristineAntorini på, at noget af den tid, lærernebruger på forberedelse og rettearbejde,ifølge hende kan konverteres til mere undervisningstid.Resultatet af spørgeskemaundersøgelsenviser dog, at mange lærere tilsyneladendehar svært ved at nå at forberedesig tilfredsstillende inden for den tid, derer sat af til opgaven.”Det ser ud til, at der er en klar modsætningmellem politikernes virkelighedog lærernes oplevede virkelighed,” sigerHelge Mørch Jensen.Han opfordrer ledelsen på gymnasiernetil at forholde sig til, om lærerne kan nåat løse deres opgaver inden for den tid,der er sat af til det.”Ledelsen skal også udføre personaleledelse,og den bør spørge lærerne, omde har et problem med at nå at løse deresopgaver,” siger Helge Mørch Jensen.Ingen genbrugillidsrepræsentant på FrederiksværkGymnasium & HF Søren Møller Baattrupgenkender, at mange lærere vurderer, atde bruger meget tid på forberedelse. Enaf forklaringerne er ifølge ham, at hvertenkelt forløb i et moderne gymnasiumer unikt. Gymnasiereformen med erestudieretninger betyder, at lærerne i højeregrad skal skræddersy hvert enkeltforløb. Der er for eksempel forskel på atundervise i samfundsfag på studieretningernesamfundsfag/biologi og påsamfundsfag/engelsk.”Læreren skal tone sit fag efter studieretningen,og der er ikke meget genbrugi undervisningen i gymnasiet i dag. Hvertenkelt forløb er unikt. Derudover er detikke sikkert, at det samme forløb fungereri to forskellige klasser. Det skal man tagehøjde for,” siger Søren Møller Baattrup,som samtidig peger på, at det også er medtil at gøre jobbet som gymnasielærerspændende og varieret.15 %Arbejder du i weekenden?2 %ubesvarethver tredjeweekend ellerderunderHvor mange timer om ugen bruger du igennemsnit på aften-/weekendarbejde?ubesvaret14 % 2 %3 timereller mindre13 timereller derover14 %18 %arbejderhver andenweekendarbejder hverweekend65 %25 %4-6 timer7-9 timer25 %10-12 timer20 %Gymnasieskolen #8 201215

TEMA: ARBEJDSTIDelever, og du er en lærer i slutningenaf 20’erne, så er det ubehageligt ikkeat have fuldstændigt styr på tingene.Tillidsrepræsentant på Bjerringbro Gymnasium Carl Otto ChristiansenNår lærerne er velforberedte, hængerdet også sammen med lærernes personligeidentitet, mener Søren Møllen Baattrup.”Din personlige identitet er knyttet oppå faget og lærergerningen, og derfor bliverfaglig kritik personlig. Du kan ikkegå ind til timerne uden at være klædt påtil det.”illidsrepræsentant på Århus AkademiHF & Studenterkursus Mette Kristensenmener også, at hendes kolleger forberedersig grundigt. Det skyldes blandt andet, atder er en stor bredde blandt eleverne iklasserne.”Nogle elever på hf er mindre studieparateog sårbare, og vi er derfor nødt tilbåde at have en plan B og C for undervisningenfor at få alle med. Vi forberedermere end ét undervisningsforløb. Dethandler også om faglig stolthed for denenkelte lærer,” siger Mette Kristensen.Grænseløs forberedelseillidsrepræsentant på Bjerringbro GymnasiumCarl Otto Christiansen genkenderbilledet af den velforberedte lærer.”Lærerne vil gerne vise, at de har tjekpå deres fag og undervisning. Når dersidder en ok 18-årige elever, og du er enlærer i slutningen af 20’erne, så er detubehageligt ikke at have fuldstændigt styrpå tingene,” siger Carl Otto Christiansen.Det gælder dog ikke kun for de ungelærere, mener han.”Det at være lærer giver ikke længereautomatisk autoritet. Eleverne kræver, atdu hver gang leverer god og velforberedtundervisning. Det vil lærerne også gernegøre, for den gode undervisning er jo ogsådet, der gør det interessant at være lærer.Det er en fed oplevelse at forberede etundervisningsforløb og få positiv responsfra eleverne,” siger Carl Otto Christiansen.Han mener dog også, at især unge lærereskal passe på, at de ikke identicerersig så meget med lærerrollen, at de ikkekan lægge arbejdet fra sig. I princippet erder jo ingen grænser for, hvor meget enlærer kan forberede sig.”Som lærer lukker du aldrig helt butikken.Faren er, at du sjældent føler, dubliver helt færdig,” siger han.Bruger du mere eller mindre tid på følgendeopgaver, i forhold til hvad der er sat tid af til?HverkenmereellerMere mindre MindrePct. Pct. Pct.Klasseundervisning (eksklusiv forberedelse) 7,29 % 86,71 % 0,64 %Forberedelse 50,16 % 37,3 % 7,07 %Rettearbejde, feedback og vejledning af alle skriftlige opgaver, for eksempel AT og SRP 57,56 % 33,33 % 4,29 %Eksamensarbejde 37,41 % 53,48 % 3,86 %Studievejledning, tutorordninger etcetera 7,93 % 68,27 % 10,08 %Studieture, ekskursioner, forårskoncerter, idrætsdage, lektiecafé etcetera 19,19 % 64,09 % 6,32 %Lærersamarbejde, herunder møder 34,83 % 55,31 % 3,32 %Administrative opgaver, for eksempel fraværsregistrering 31,73 % 57,23 % 3,54 %Gymnasieskolen #8 2012Kommunikation med elever uden for undervisningssituationen (herunder besvarelse af e-mails) 52,41 % 39,55 % 2,04 %Pauser 1,61 % 62,49 % 26,69 %Andre opgaver, for eksempel PR-møder, ansvar for faglokaler, sociale arrangementer 18,22 % 69,45 % 4,07 %16

TEMA: ARBEJDSTIDDialog på nettet er en vigtig delaf undervisningenDialogen med elever på e-mail, sociale medier og så videre er blevet en væsentlig del af undervisningenfor mange lærere. 43 procent af lærerne svarer dagligt eller ere gange dagligt på elevershenvendelser på elektroniske medier. Der er behov for retningslinjer på området, mener ekspert.Danske gymnasieelever er ved atvænne sig til at få hurtige svar fraderes lærere på de elektroniskemedier. Op mod halvdelen af lærerne svarerdagligt eller ere gange dagligt påelevernes henvendelser på for eksempele-mails og sociale medier, viser en spørgeskemaundersøgelseforetaget af Gymnasieskolenblandt en række af GL’s medlemmer.Lidt over 1.000 lærere har deltaget iundersøgelsen, og næsten halvdelen besvarerdagligt eller ere gange dagligtelektroniske henvendelser fra eleverne.Kun fem procent svarer, at de sjældentkommunikerer med elever ved tastaturet.I den samme undersøgelse svarer overhalvdelen af lærerne, at kommunikationmed eleverne for eksempel via e-mailstager længere tid, end der er sat af til enopgave.Professor på Center for Undervisningsudviklingog Digitale Medier på AarhusUniversitet Helle Mathiasen mener, talleneviser, at undervisning i et moderne gymnasiumer meget andet end tavleundervisning.”Når lærerne kommunikerer på Facebook,på e-mail eller via andre elektroniskemedier, er det også undervisning. Itgiver muligheden for en mere faglig dialogmellem læreren og den enkelte elev,som ikke er mulig i klassen. Det er vigtigt,at eleverne har mulighed for at få hjælpaf læreren, hvis de for eksempel er gåeti stå med en skriftlig opgave,” siger HelleMathiasen.Hun mener, det er vigtigt at få synliggjortden del af lærernes arbejde.”Når man tæller timer og sætter procenterpå lærernes undervisningstid, skalkommunikationen på de elektroniske medierogså tælles med, da det er en værdifulddel af undervisningen,” siger hun.Hun har stået bag forskning, der viser,at det er vigtigt, at ledelsen på skolen ermed til at denere nogle overordnede retningslinjerog rammer på området, såbåde ledelse, lærere og elever har en nogenlundefælles forståelse for, hvad mankan forvente af kommunikation via deelektroniske medier.”Lærerne skal ikke stå til rådighed døgnetrundt, men det nytter heller ikke noget,at eleven først får et svar ere dagesenere, hvis det forsinker arbejdsprocesseni forbindelse med en opgave. Derforer det væsentligt at blive enige om, hvadelever og lærere kan forvente af hinandenpå dette område,” siger Helle Mathiasen.Pas på stressPå Det Nationale Forskningscenter forArbejdsmiljø har psykolog og arbejdsmiljøforskerKaren Albertsen undersøgt sammenhængenmellem det grænseløse arbejdeog stress, søvn og privatliv.Den digitale tidsalder betyder, at mangemennesker svarer på arbejdsmails og dermedforholder sig til deres arbejde, nårde er hjemme. Det betyder, at arbejdetbliver mere uforudsigeligt, især hvis detforventes, at man svarer hurtigt på henvendelserfra elever, kan det gribe forstyrrendeind i ens mulighed for at planlægge.”Mail, sms og andet kan være en betydeligstressfaktor, hvis man i forvejen haret meget tæt skema,” siger Karen Albertsen.Når lærerne åbner en mail derhjemme,kan de ikke vide, om der for eksempelkan være nogle problematiske ting, somskal drøftes med en elev, og dermed erdet en mere uforudsigelig opgave end atsidde at rette opgaver.Fire gode råd om digitalkommunikation med elever1. Sæt nogle overordnede rammer forkommunikationen – for eksempelhvornår og hvor ofte du svarer påhenvendelser i det konkrete undervisningsforløb.2. Gør eleverne bevidste om, at de altidskal være meget præcise om, hvadde vil have et svar på.3. Få eleverne til at begrænse, hvormeget tekst etcetera de vil havedig til at læse og forholde dig til.4. Få eleverne til at udvælge detvæsentligste, og få dem til atrelatere de spørgsmål, du skalsvare på, til deres medsendte tekst.TEKST: JOHAN RASMUSSEN OG MALENE ROMME MØLBYGymnasieskolen #8 201217

TEMA: ARBEJDSTID TEKST: JOHAN RASMUSSEN 28”Jeg har aldrig rigtigt fri”Martin Hjorth, 45 år, underviser på CPH West, hhx i Ishøj, underviser i afsætning og innovation.De færreste uger ligner hinanden, såjeg kan ikke sige, at dette var en typiskuge. I denne uge har jeg arbejdet 48timer, og det ligger nok lidt over det normale,fordi jeg har rettet studieretningsprojektopgaver.Jeg k til gengæld ikke tid til at arbejdepå det udviklingsprojekt, jeg er en del af påCPH West, som handler om at øge fokus pålæring og motivation for at gå i skole.Min arbejdsuge begyndte søndag aften,da jeg skulle forberede en erhvervscase omPeter Larsens Kae A/S, som eleverne skullelave en tværfaglig opgave om i afsætning ogvirksomhedsøkonomi. Jeg bliver nødt til atforholde mig til de nyeste former for mar-Gymnasieskolen har bedt to gymnasielærere om at føre en logbog over deres arbejdsuge.Gymnasieskolen #8 201218SØNDAG MANDAG TIRSDAGTidstart Tidslut Aktivitet19.00 19.15 AdministrationTjek af e-mail19.15 19.45 AdministrationErhvervscase gruppeudarbejdelse19.45 22.52 ForberedelseSætte sig ind i casen– Peter Larsens Kaffe A/STidstart Tidslut Aktivitet05.59 06.02 AdministrationTjek af e-mail07.24 07.50 ForberedelseForberedelse til afsætningstimer(noget var forberedt ugen før derforkort forberedelse).07.50 07.55 AdministrationE-mail08.15 09.59 UndervisningE-case vagt10.00 11.30 Undervisning3. år afsætning11.30 12.00 PauseFrokost12.00 13.30 Undervisning1. år afsætning13.30 13.45 Pause13.45 14.30 Undervisning3. år afsætning19.20 19.45 AdministrationOpgave ajour. (hvem har afleveret)19.45 20.15 Forberedelseaf 3.-års-undervisning20.15 22.15 RettearbejdeStudieretningsprojekt retningTidstart Tidslut Aktivitet06.01 06.02 AdministrationTjek af e-mail07.20 07.45 ForberedelseE-case08.10 10.00 UndervisningErhvervscase vejledning10.00 11.30 RettearbejdeOpgaveretning11.30 12.00 ForberedelseFrokostmøde om erhvervscase12.00 12.45 Undervisning3.-års-undervisning12.45 14.30 UndervisningErhverscase vejledning19.40 20.35 ForberedelseSynopsislæsning20.35 21.15 RettearbejdeSRP-retning

kedsføring, for at min undervisning er opdateret.Jeg inddrager mange artikler oginformationer fra massemedierne om forholdi omverdenen, for ellers bliver undervisningenuinspirerende.Jeg tjekker altid min mails klokken 6 ommorgenen, da der kan være nogle elever,som skriver sent til mig. Jeg svarer elevernehurtigt, og når de for eksempel laver studieretningsopgaver,chatter jeg med dem i weekenderne– det er jo der, de sidder og producererog har brug for hjælp.Jeg har haft lidt over 20 timers undervisningi denne uge, her tæller jeg også vejledningog prøveeksamen med, hvor elevernefremlægger deres erhvervscase. Det varedefra klokken 8 til 15 om onsdagen. Jeg menerikke, at undervisning kun kan deneres somat stå foran en klasse, det giver ikke et reeltbillede.Jeg er sammen med mine børn om eftermiddagen,og når de så er lagt i seng omaftenen, sætter jeg mig ofte til at arbejde. Såpå den måde har jeg aldrig rigtigt fri. I denneuge har jeg arbejdet re aftener om ugen.Jeg brokker mig ikke, jeg er rigtig glad formit arbejde som gymnasielærer. Men jegmener, at alle har for travlt med at have enholdning om at være gymnasielærer, selvom de ikke ved noget om det. Vi bliver måltmed øjne, som ser på gymnasiet med 30 årgamle briller. Der er manglende anerkendelsefor, at jeg arbejder eksibelt og chatter omen opgave med eleverne om aftenen ellersøndag formiddag eller modtager opkald fraeleverne i weekenden om personlige og socialeforhold, da jeg også er mentor.TEMA: ARBEJDSTIDLærerne har taget tid på og noteret alle deres opgaver ned fra søndag til lørdag.Gymnasieskolen bad Martin Hjorth blandt andet om at føre logbog over en tilfældig arbejdsuge på CPH West, HHX. Udover klassiskklasseundervisning havde Martin Hjorth også et hold elever til prøveeksamen, hvor de fremlagde en erhvervscase.ONSDAG TORSDAG FREDAGTidstart Tidslut Aktivitet06.00 06.01 Administratione-mail tjek07.15 07.45 ForberedelseEc Synopsislæsning samt andet07.50 08.00 ForberedelseKlargøring til fremlæggelser08.00 15.05 UndervisningPrøveeksamen. Elevernefremlægger deres erhvervscase16.00 16.03 AdministrationE-mail16.45 17.00 AdministrationE-case adm.17.00 17.10 Øvrige aktiviteter20.00 21.56 ForberedelseTidstart Tidslut Aktivitet06.00 06.03 AdministrationE-mail07.20 07.40 ForberedelseE-case forberedelse08.00 08.50 UndervisningErhvervscase fremlæggelse08.50 09.30 Pause09.30 09.50 AdministrationSnak om elever og klasse med kollega09.50 10.00 Pause10.00 11.30 Undervisning3. år afsætning11.30 12.00 AdministrationFrokost klassemøde12.00 12.45 Undervisning2. år afsætning12.45 13.30 UndervisningInnovationsvalghold14.30 15.30 Øvrige aktiviteterOK-orienteringsmødeTidstart Tidslut Aktivitet06.00 06.01 AdministrationE-mail08.00 10.00 RettearbejdeSRP-retning10.00 10.15 AdministrationE-mail10.15 14.40 RettearbejdeSRP-retningGymnasieskolen #8 201219

TEMA: ARBEJDSTIDTEKST: MALENE ROMME-MØLBY OG JOHAN RASMUSSENRigsrevisionens rapport om gymnasielærernes arbejdstidRapporten konkluderer, at lærernes arbejdstid på de almene gymnasier i2010/2011 var fordelt således:29 % forberedelse16 %22 % undervisning18 % øvrig tid, for eksempel vejledning,%2%lektiecafe, studieture og møder16 % retning af opgaver8 % pauser, pædagogisk administrative opgaver og reduktion i arbejdstiden7 % eksamen.Vi har spurgt nogle lærere, hvad de mener om konklusionerne.Lærerne tagertil genmæleRigsrevisionen offentliggjorde for kort tid siden en rapport om gymnasielærernes arbejdstid.Den konkluderede blandt andet, at lærerne underviser for lidt og tilbringer for lidt tid sammen med eleverne.Gymnasieskolen #8 201220Lektiecafeer ogsåundervisningThomas Brun Kristensenunderviser i fysik og matematik på Hasseris Gymnasium & IB”Jeg vil rigtig gerne tilbringemere tid sammen med eleverne,og det tror jeg egentlig,at de fleste lærere vil. Men vigør jo bare, hvad vi bliver bedtom. Og i gymnasiereformen erder mange andre ting, vi skal, ud over atundervise. Noget af den øgede skriftlighedkunne efter min mening godt lægges om tilelevtid. Jeg bruger hver uge tid sammenmed eleverne i lektieværkstedet. Det er joogså undervisning, selvom det i Rigsrevisionensrapport figurerer under øvrig tid.”Det tværfagligekræver megetforberedelseo2Stinne Bossenunderviser i idræt og matematik på Odense Katedralskole”Hvis ministeren 2n synes, at viskal undervise mere, e, må derskæres et andet sted. Forsom gymnasielæærer arbejdervi rigtig meget.Man kunne foreksempel skære i den tid, somlærerne bruger på møder ogplanlægning.Men det vil så gå ud over de tværfagligeprojekter, for de kræver storforberedelsepå tværs af fagene. Det tværfaglige fyldermeget i forberedelse, fordi man ofte skalstarte helt fra bunden med nye emner ogfag.”

Undervisning7frem for8 %registrering, takLeise Buhl Jensenunderviser i engelsk og samfundsfag på Maribo Gymnasium%”Det er trist at opleve denmisforståelse og mistænkeliggørelse,at vi arbejder for lidt.Men sandheden er jo, at vores%arbejde er presset sammen,så vi arbejder 42 timer omugen. Og der er jo ingen, der ser, når jeg%00 eller se-cer, derRapport er %undersø-optakt tiljeg rigtig%get hellereOK-forhandling %pper af%ektronisk%planer og Flemming Bechgård Holmrapporter, som reformen har medført.underviser i historie, samfundsfag, international økonomi og kulturforståelsepå Rybners HHXSandheden er jo, at der var meget mereundervisning før reformen. Men det er simpelthenikke muligt at øge undervisningen18 ”Jeg kan slet ikke genkendeRigsrevisionens tal, og minmed den byrde af vejledning til AT og retteumiddelbarereaktion var, atograpporten er optakt til overenskomstforhandling.Det eren meget snæver måde, somRigsrevisionen har kigget på undervisningpå. Specielt når gymnasiereformen læggermeget op til en mere studieforberedende tilgang,så er man nødt til at anskue vejledningsom undervisning og konfrontationstimer.For det er en meget vigtig del afundervisningen at vejlede og hjælpe elevernepå rette vej.Jeg opfatter mine kolleger som megetsamvittighedsfulde med stor faglig stolthed.Vi ønsker at nå pensum, vejlede eleverne ogpå alle måder ruste eleverne bedst muligt.Jeg er på aldersreduktion, alligevel opleverjeg, at jeg er presset, og så må det væremeget værre for mine yngre kolleger.”9%18%TEMA: ARBEJDSTIDGymnasieskolen #8 201221

vSå er der åbent for tilmelding til GYMNASIEDAGE.DK den årlige konference for de gymnasiale uddannelserÅrets tema erKreativitet og innovation i gymnasiet - hvad kanvi og hvad gør vi?Årets konference stiller skarpt på det kreative og innovative i gymnasiet. Hvad erdet vi forventes at gøre, og hvad sker der i praksis? Hvad forstås ved en kreativ oginnovativ tilgang til undervisningen? Hvordan udformes et læremiddel så det understøtterkreativitet og innovation?GYMNASIEDAGE.DK byder påInnovative og kreative læremidlerHør hvordan danske læremiddelproducenter integrerer det kreative og innovativei deres nye udgivelser og få en præsentation af disse på producenternes stande iudstillingsområdet.

Hør blandt andre:Christine Antorini, Børne- og undervisningsminister Ministeriet for Børn og UngeMichael Paulsen, Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, SDUThomas Illum Hansen, Videncenterleder, ph.d. Læremiddel.dkLene Tanggaard, Professor Center for Kvalitative Studier, Aalborg UniversitetStefan Hermann, Rektor Professionshøjskolen MetropolTirsdag den 25. og onsdag 26. september 2012 påSyddansk Universitet i OdenseLæs hele programmet på www.gymnasiedage.dkOnline tilmelding:Senest fredag den 31. august 2012 på www.gymnasiedage.dkKonferencen arrangeres afCentre for Undervisningsmidler i Danmarki samarbejde med IFPR, Syddansk Universitet

GL MENERGod planlægning eren intelligent eektiviseringGymnasieskolen #8 2012God ledelse er et personalegode – har jegtidligere sagt. Nye undersøgelser viser, atgod planlægning ikke bare er et personalegode,men en nødvendighed – både for lærerneog for skolernes økonomi.Gymnasieskolens arbejdstidsundersøgelse, antalhenvendelser til vores rådgivning om psykiskearbejdsmiljøproblemer og opslag i Finansministerietsdatabase viser, at der er et stort potentiale iplanlægning på landets gymnasieuddannelser.Grænseløst arbejde og overarbejde er hverdagEn stor del af lærerne bruger mere tid på at forberedesig, evaluere opgaver, vejlede elever i størreskriftlige opgaver og kommunikere med eleverneom aftenen og i weekenderne, end der er sat aftil det.Det reelle billede af gymnasielæreres arbejdeviser, at det er engagerede og ansvarsbevidstelærere, der pålægges alt for mange opgaver.At den er gal, har vi i GL ikke været i tvivl om.Og det var da også baggrunden for, at vi i stx/hf-overenskomsten sidste år aftalte nye planlægningsbestemmelser,som træder i kraft efter sommerferien,men det er nu, der er brug for godplanlægning af det kommende skoleår. De nyebestemmelser er en opgraderet værktøjskasse,ledelsen kan bruge til at sikre, at den enkeltelærer har en fornuftig opgavemængde, så der eret hensigtsmæssigt forhold mellem tildelte opgaverog den tid, der er til rådighed til at løse dem.Samtidig blev det i overenskomsten præciseret,at den enkelte lærer højst kan pålægges 150 timersoverarbejde, medmindre andet aftales med denenkelte lærer. Det er helt afgørende for lærernesarbejdsmiljø, men også for skolernes økonomi. I2011 blev der udbetalt 230 millioner kroner iovertidsbetaling alene på stx/hf. På hhx/htx erdet desværre endnu værre: Her blev der udbetalt150 millioner kroner, til trods for at området størrelsesmæssigtkun udgør en tredjedel. På stx/hfer det en stigning i overarbejde på 15 procentsiden 2009. I samme periode steg antallet af henvendelsertil rådgivningen om psykiske arbejdsmiljøproblemervoldsomt på grund af stress ogarbejdsbelastning.Brug bestemmelserneLøsningen er, at de nye planlægningsbestemmelserpå stx/hf bruges. På hhx/htx er der brugfor lignende planlægningsbestemmelser, men derer intet til hinder for, at det enkelte erhvervsgymnasiumbenytter planlægningsbestemmelserne istx/hf-overenskomsten. Og så er der brug for, atder i alle samarbejdsudvalg (SU) og medarbejderindydelses organer (MIO) udarbejdes retningslinjer,så der sættes grænser for det grænseløsearbejde.Store omkostninger til overarbejde kombineretmed, at det er rigtig dyrt, når lærere går ned medstress – både for den pågældende, for eleverne,men også for skolens bundlinje, betyder, at deter blevet et tid til rettidig omhu. Ordentlig planlægninger en intelligent eektivisering.Gorm Leschly,GLs formand24

ScreeninTest elevernes faglige niveauNy forbedretudgave![...] screeningen varoverskuelig for eleverne.Resultaterne gav et klartfingerpeg om, hvem derhavde grammatiske problemer,og om problemernevar knyttet til ordklassereller sætningsled.Brugerkommentarscreening.systime.dkScreeningngScreening.systime.dk tester elevens styrker ogsvagheder online med direkte evaluering til lærerenog læsevejlederen. Programmet retter opgaverneautomatisk. Testen viser både resultatet for denenkelte elev og for hele klassen.Screening.systime.dk er beregnet på det første åraf de gymnasiale uddannelser. Materialet er udvikletaf erfarne gymnasielærere og gennemtestet overflere år.Flytter fokus fra rettearbejde til målrettet indsatsover for elever og kursisterMed fagpakkerne er screeningen tilpasset deforskellige udddannelsestyperValgmuligheder mellem forskellige opgaver, så testog screening kan tilpasses de forskellige klasserog elever.ngAfhængigt af den pakke du vælger, kan du findetest til:Almen sprogforståelseDanskEngelskLæsning og stavningMatematikSprog og kulturTyskVi har følgende fagpakker:hfhhxhtxstxLæsning og stavning (Frederiksborgmaterialet)AP-screeningMember of EuropeanEducational Publishers GroupLæs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk

GYMNASIELIVDen sidste lørdag i aprildystede elever fra VejleTekniske Gymnasium,Rødkilde Gymnasiumog Rosborg Gymnasiumog HF mod hinandenog byens andre ungdomsuddannelsertildet årlige matchracepå Vejle Fjord.Gymnasieskolen #8 201226

FOTO: HUNG TIEN VUGymnasieskolen #8 201227

OK·13REPRÆSENTANTSKABSMØDEOVERENSKOMST-KRAV VEDTAGETI ENIGHEDTEKST: MORTEN JEST OG SISKEN LAUGESEN FOTO: JACOB NIELSENGL står foran nogle svære overenskomstforhandlinger. Statens dagsorden er besparelser, og presset påGL er enormt. Repræsentantskabet vedtog, hvad der betegnes som realistiske krav i forhold til samfundetsøjeblikkelige økonomi og arbejdsmarked.Foråret 2012KravenevedtagesEfteråret 2012ForhandlingerneforberedesGymnasieskolen #8 2012Der var på forhånd lagt optil en vis forventningsafstemningi forhold tilmedlemmerne, da GymnasieskolernesLærerforenings (GL) repræsentantskabmødtes i slutningenaf april med det ene formål atdiskutere og udtage krav til denkommende vinters overenskomstforhandlinger(OK 13).Var situationens alvor ikke alleredegået op for medlemmerne,gjorde den det nok med de torapporter, der så dagens lys iugerne inden: Den opdateredePluss Leadership samt Rigsrevisionsrapportenom lærernes arbejdstid– begge med nogenlundesamme konklusion:Lærerne skal undervise mere, såmå man skære andre steder. Underforstået,lærerne skal arbejdemere for de samme penge. Enveritabel krigserklæring fra ministrene,sagde GL-formand GormLeschly i sit oplæg på mødet.”Der er en ny regering, menbudskabet er det samme som i2010. Den nye regering angriberos økonomisk, men alle talleneog spareiveren forvirrer oentligheden.Før handlede det omideologi. Nu handler det om ord.Kommunikation og spin er blevetet magtspil. Og vi har hele Folketinget,på nær Enhedslisten,imod os,” lød det fra formanden,som i samme åndedrag påpegede,at Rigsrevisionen går heltuhørt dybt ind i det centrale aftaleområdeved at foreslå atveksle aftaleret til ledelsesret.”Scenen er sat, og en rækkestore udfordringer forestår.”Udfordringerne, forklaredeformanden, består blandt andetaf den generelle økonomiske situation,der vil gøre det svært atbevare reallønnen – hvilket joheller ikke rigtigt er lykkedes iforhandlingerne på det privatearbejdsmarked, som fungerersom en slags målestok for detoentlige ditto.Samtidig er der en oentlig effektiviseringsdagsorden,derallerede har ført til en langrække afskedigelser på det akademiskearbejdsmarked, hvilketda også i Akademikernes Centralorganisation(AC) har skabtfokus på at stille få og realistiskekrav.Endelig er der presset på GL,som ikke er forsvundet med enny regering: Mere undervisning,besparelser, ledelsesrum udenlokale aftalebindinger, ressourcerneskal kunne bruges frit, énfælles overenskomst og så videre.”Statens dagsorden er, at derskal ydes mere for de samme28

November/december 2012KraveneudvekslesJanuar 2013OK13-forhandlingerneindledesFebruar/marts 2013Forlig og ny overenskomsteller konfliktpenge, og det er en dagsorden,der gælder hele den oentligesektor,” sagde Gorm Leschly ogforklarede, at hovedbestyrelsenvurderer, at GL har brug for maksimalstøtte i forsvaret for eksisterendeaftaler, bedre lokalelønvilkår, ordentlige arbejdstidsaftaler,kvalitet i undervisningenog attraktive arbejdspladser.”Kommunikation er magtspil.GL er en seriøs og ansvarlig forhandlingspart.Vi vil satse påindholdet og kvaliteten i uddannelserne.GL vil gerne i dialogom ’intelligente eektiviseringer’.Vi vil gerne fremstå somfornuftige og troværdige forhandlere.Det er vigtigt, at I somtillidsrepræsentanter er med tilat forklare dette på skolerne,”lød opfordringen fra formanden.Han opremsede nogle muligescenarier, blandt andet at dethurtigt bliver overstået, fordibegge parter i virkeligheden haren interesse i det. Eller et forhandlingsscenariemed krav omstørre eksibilitet, mere lokallønog udfordring af reguleringsordningen.Her bliver mannødt til at overveje, om der ergoder, som kan byttes, eksempelvisarbejdstid til løn, somdet skete ved sidste overenskomstforhandlingmed aldersreduktionog apparatopstilling.Dette kan dog let føre til kon-iktscenariet, hvilket bestemt eren mulighed, men dog ikke ønskelig,mente Gorm Leschly.”Der er en risiko ved at gå i forhandlinger– men også en risikoved ikke at gøre det: Konikt.”Striptease i mørkeProfessor Anker Brink Lund fraCopenhagen Business School(CBS) var inviteret for at give repræsentantskabeten analyse afsituationen og gode råd medhensyn til at gøde jorden for OK13. Han har arbejdet med magtspilog kommunikation i noget,der ifølge ham selv minder omen menneskealder.Det handler blandt andet omat gøre egne interesser til almeneinteresser – vise, at GL er en delaf løsningen og ikke en del afproblemet. Det hjælper ikke atpibe, brok fører ikke til noget.Det handler i ekstrem grad omat være kynisk og realistisk,sagde han og tilføjede: Det ernt nok med en Habermas i hovedet,men nødvendigt med enMachiavelli mellem hænderne.”Og synlighed er ikke et mål isig selv. Det handler om argumenter.Den oentlige mening skaloverbevises om, at forberedelseGymnasieskolen #8 201229

OK·13Det bliver rigtig sværtAnders Bærholm Frikke, 32Tillidsrepræsentant på Middelfart Gymnasium og HFUnderviser i dansk og historieHvader dit overordnede syn på OK 13?Det bliver svært. Det bliver rigtig svært – specielt at få ordentligevilkår. Vi føler i stedet, at vi mister vores vilkår.Hvadbetydermest for dig ved en overenskomst?I hvert fald ikke lønnen, men det er farligt at sige, for det er netopsikrest at satse på løn. Den kan de jo ikke tage fra os igen. Men jegsynes i stedet, vi skal holde fast i arbejdstidsaftalen, selvom det ermere usikkert. For bedre arbejdsforhold som loftet på 28 i klasseneller mere forberedelsestid kan de jo tage fra os igen næste år.Hvis alt er muligt, hvad vil du så ønske dig af den kommendeoverene skomst?Jeg kunne håbe, at vi på en oprigtig og tillidsfuld måde kan tale om,hvordan vi skaber den bedste uddannelse. Men den tillid eksistererikke parterne imellem. Alle siger en hel masse, men i bund og grundhandler det hele om økonomi. Hvis uddannelsen skal blive bedre,kræver det, at vi, der skal danne rammerne om den, får noglebedre arbejdsvilkår.Hvad frygter du mest, som situationen er nu?Jeg frygter, at vores forhandlingsret forsvinder fuldstændig.Det vil skabe store problemer for GL. Og så frygter jeg, at visserektorers drøm bliver virkelighed, og de får lov til at bestemmevores forberedelsestid.Gennemskuelighed er det vigtigsteLene Hedegaard Jensen, 42Tillidsrepræsentant på Københavns VUC- og HFUnderviser i kemi, fysik og matematikHvad er dit overerorordndnedede syn på OK 13?Det hele ser meget negativt ud lige nu. Der er ikke noget positivti det, fordi hele debatten handler om besparelser. Det er altidsjovere at forhandle overenskomst, når der er masser af pengeat bruge af.Hvad betydermest for dig ved en overenskomst?Den skal være gennemskuelig og passe til de krav, min arbejdsgiverstiller. De timer, der bliver sat af til en opgave, skal passe med dentid, det tager for mig at løse opgaven, hverken mere eller mindre.Det hjælper ikke noget, at der er for meget tid det ene sted og forlidt det andet. Det skal give mening. Derudover skal min løn væresammenlignelig med andre, der laver det samme som mig.Hvisalter muligt, hvad vil du såønsnskedigaf den kommendeoverenskomst?Det vil være lettest at sige, at jeg vil have mere i løn, men det erikke nødvendigvis det vigtigste. I bund og grund er gennemskuelighedi overenskomsten nok det vigtigste.Hvadfrygterdu mest, som situationen ioneer nu?Jeg frygter allermest, at vi mister vores aftaleret.Gymnasieskolen #8 2012ikke er til, for at lærerne skal havedet nemt. Forberedelse er nødvendig,for en lærer, der ikke erforberedt, er en dårlig lærer.Anker Brink Lund forklaredeom kommunikationsstrategier,og at sådanne er nødvendige,også internt, for at skabe sammenhængmellem visioner ogreaktioner.”Mens I sidder her, er medlemmernei fuld gang med at skabevisioner ude på skolerne. I deeste organisationer kommer deeste visioner faktisk nedefra.Pressemeddelelser og varm luftkombineret med rygtespredningog kold luft skaber problemer.Problemet i forhold til det politiskeliv er, at forvaltningen består.Der er snak foroven, menman gør noget andet. Det er hykleri,men det er de politiske vilkår,”sagde han og anerkendte,at GL bender sig i et oentligtlimbo, fordi skolerne tidligere varunderlagt de nu hedengangneamter, men nu er underlagt selvejei en hybrid mellem oentligog privat. Det giver et strategiskbesværligt udgangspunkt.”Ligesom man ikke kan væreen lille smule gravid, kan manikke være en lille smule privat– I spiller Ludo efter Matadorreglerne!I har til gengæld denfordel, at halvdelen af befolkningenhar været igennem jeres30

Arbejdsvilkår forringes efter salamimetodenHenrik Kofoed Svendsen, 47Tillidsrepræsentant på Bornholms GymnasiumUnderviser i biologi og historieHvader dit overordndnede syn på OK 13?Jeg håber, det lykkes for os at stoppe degenereringen af voresarbejdsvilkår. Vores arbejdsvilkår er i snart mange år blevet forringetefter salamimetoden – der er skåret nogle skiver ved hveroverenskomst, og vi er nu i en situation, hvor vi i stigende gradmøder stressede og udbrændte kolleger.Hvadbetyder mest for dig ved en oveverensnskomst?Både løn og arbejdsvilkår er vigtige – vi har i mange år haltet lønmæssigtefter vores privatansatte kolleger, og med arbejdsvilkår,der er sammenlignelige, bør vi mindske forskellen.Hvisalter muliligtgt, hvad vildu så ønskedigaf den kommendeoverenenskomstst?Nu kommer jeg fra en fusionsskole, så jeg kunne godt ønske mig engod fælles overenskomst for stx, hhx og htx. Bemærk det lille ord”god”!!!Hvad frygterdu mest, som situationen er nu?Jeg frygter allermest, at det for alvor lykkes for vores forhandlingsmodpartat få ødelagt grundstrukturen i vores centralt aftaltearbejdsforhold – specielt i forhold til forberedelsesfaktoren. Somtillidsrepræsentant frygter jeg at få endnu mere lagt ud til lokaleforhandlinger – langt den overvejende del af overenskomsten børvære centralt aftalt.Kørt over af FinansministerietMorten Bang Sørensen, 43Tillidsrepræsentant på Grenå HandelsgymnasiumUnderviser i samfundsfag og samfundshistorieHvader dit overerorordndnedede syn på OK 13?Vi skal være realistiske. Vi kan ikke være upåvirkede af, hvordanverden ser ud. Det betyder, at vi må stille knap så offensive krav,som vi ellers kunne have tænkt os.Hvadbetydermest for dig ved en ovevererensnskokomsmst?Lønfremgang betyder meget for mig. Derudover er det vigtigt medfornuftige arbejdsforhold. Det sidste, tror jeg, kommer mere ifokus ved OK 13.Hvisalter muligt, hvadvil du så ønskedigaf den kommmmenendeoverenskomst?Jeg ønsker mig en fælles overenskomst på stx-vilkår, der dækkeralle gymnasiale uddannelser. Og så vil jeg ønske, at reallønnen ikkefalder, men det er desværre nok ikke realistisk lige nu.Hvadfrygterdu mest, som situationen er nu?Jeg frygter et scenarie, hvor vi bliver kørt over af Finansministeriet,fordi forhandlingerne køres ud på et sidespor, og vi ikke fården nødvendige opbakning fra de andre organisationer i AC.hænder. Brugerne er en ressource– det gælder om at mobiliserebrugerne og få dem tilat fortælle gode historier om jer.Men vi lever i enkeltsagerneshelvedesmaskine, og i medierneer det en klagedagsorden. I bliversat i defensiven, andre sætterdagsordenen for jeres kommunikation.Ingen sag er for lilletil at blive politiseret i det herland, så kan man kalde en ministeri samråd, og så pålæggerman ministeren at nde en løsning.Her skal I blive bedre tilat være en del af løsningen,” lødopfordringen blandt andet.Også Anker Brink Lund advaredemod at søge en konikt.”Det mest eektive er at sidde medved bordet – altså at få de centraleembedsmænd til at forstå jeressituation, men det kan I ikke, fordide har et bundet mandat. I skalderfor ned i indydelseshierarkiet,parlamentet, medierne – det kræverstrategisk brug af kommunikation.I skal have politisk bevågenhed,ikke synlighed.”Ligesom Gorm Leschly påpegedehan, at talkrigen er en dårligkrig at udkæmpe. Plej dinniche i stedet for at dementererygter, rådede professoren. Forrygter kan ikke dementeres. Ogdiskuter aldrig med et rygte, manpuster bare til ilden. Vis i stedet,at der ikke er noget at skjule.”Få jeres kolleger til at fortælle,hvor fedt det er at undervisei gymnasiet, de er den størsteressource.”For man skal jo nødigt endemed ”striptease i mørke”, somAnker Brink Lund formulerededet – hvis man har gode varer,bør man vise dem frem.”Kravene vedtagetFormanden for GL’s overenskomstudvalg,Ronald Karlsen,præsenterede hovedbestyrelsensoplæg til krav, og efterfølgendevar der gruppedrøftelser om fordeleog ulemper og om, hvordande forskellige grene af GL – centralt,R og medlemmer – kanbruge hinanden bedst muligt førog under forhandlingerne. Det affødteen diskussion, hvor der bådekom støtte til kravene, spørgsmålog enkelte uenigheder på bordet,ligesom nogle i korridorerne eftermødet gav udtryk for, at der varal for lidt tid til diskussionen omså vigtige emner.Summa summarum var dog,at repræsentantskabet i enighedvedtog de af hovedbestyrelsenforeslåede overenskomstkrav (sedem på www.gl.org).Ligeledes bemyndigede repræsentantskabethovedbestyrelsentil at kunne tilslutte sig AC’s forhandlingsaftalefor OK 13.Gymnasieskolen #8 201231

iPad-klasserstormer fremFor to år siden var den første iPad ikke kommet til Danmark, nu opretter gymnasier iPad-klasserpå stribe. En stor gruppe iPad-lærere mødtes for nylig for at udveksle erfaringer ogudfordringer. Lad være med at tro, at en iPad i sig selv gør en forskel, var et af budskaberne.TEKST: JOHAN RASMUSSEN FOTO: JACOB NIELSENGymnasieskolen #8 2012Lærere fra flere forskellige gymnasier udveksler erfaringer og inspiration om iPad i undervisningen.Vi opretter også en iPad-klasse!Gymnasier står næsten i kø forat komme frem med budskabetom, at de har oprettet eller viloprette klasser, hvor eleverne skal brugeden lille ade sag med touchscreen i undervisningen.iPaden er således blevet et eksempelpå, hvor hurtigt den digitale udvikling gåri samfundet og på gymnasierne. For to årsiden var iPads og andre tablets noget,it-nørder glædede sig til at bruge derespenge på. I dag løser gymnasieelever matematikopgaverog udforsker verdenshistorienpå minicomputeren.Gymnasieskolen har optalt, at mindst13 gymnasier har eller vil oprette iPadklasser.Flere af de lærere, som underviser iPadklasser,mødtes for nylig til et seminararrangeret af Københavns åbne Gymnasium.Mens der blev udvekslet erfaringerom ldeling, apps og nye undervisningsformer,blev det dog også gjort klart, atdet at udlevere en iPad til alle elever i en1.g-klasse ikke i sig selv skaber ny ogspændende undervisning. Eleverne kansagtens spille spil på den, og ere kanogså tænke sig til, at den kan bruges tilat tage noter, men lærerne skal gå foran,for at den lille skærm også skal blive enreel gevinst.”Lærerne skal vide mere om en iPad,end eleverne gør, ellers går det galt. Det erforkert at tro, at eleverne kan nde ud afat bruge den seriøst, og det kræver derfor,at lærerne kender grejet, før de går i gang,”siger rine Carlsen, som underviser eniPad-klasse i kemi på Ørestad Gymnasium.32

Mikkel KruseHistorie, samfundsfag ogerhvervsøkonomi, BirkerødGymnasiumJoan SteensenDansk, Københavns åbneGymnasiumSami Al-beikMatematik og fysik, NærumGymnasium, forfatter til bogeniPad og it i undervisningeniPaden har den klare fordel, ateleverne ikke skal slæbe så megetmed. Den giver nye mulighederfor at lave andre typer afleveringer,hvor man for eksempelkombinerer film og tale ind over.I historie bruger vi TimelineEons, som er en app, der bogstaveligttalt viser hele verdenshistorien.Eleverne kan gå ind påtidslinjen og skrive deres egnenotater eller opgaver.En iPad kræver, at du som lærerer lidt begejstret for it. Jeg kangodt bruge rigtig lang tid på atlede efter, afprøve og forståapps, inden jeg præsentererdem for eleverne. iPaden appellerertil forskellige læringsstileved for eksempel at kombinerebilleder, film og tekster. Jeg harblandt andet indført Wordfeud idanskundervisningen.Jeg ønsker, at eleverne kan legemed tingene. På en iPad kaneleverne for eksempel tegne engraf med fingrene, og det giveren helt anden intuitiv forståelseaf matematik. Jeg underviser etmatematikhold på C-niveau efteren interaktiv matematikbog, jegselv har lavet. Alle elevernehar valgt at tage matematik påB-niveau til næste år.Hun understreger, at en iPad ikke kanerstatte en computer, som eleverne foreksempel skal bruge, når de skal skrivestørre opgaver. Hun mener derfor også, aten iPad skal bruges til det, en computerikke kan. Hun giver for eksempel eleverneden opgave, at de med ord, billeder oggurer skal forklare et kemiforsøg i envideo. En tarvelig opgave for de elever,som har været vant til at skrive klassekammeratenskemirapport af, konstatererrine Carlsen med et smil.il gengæld er det lærerigt for eleverneat skulle sætte molekyler sammen påskærmen og forklare, hvad de gør. rineCarlsen bruger opgaverne til at give elevernemundtlige karakterer.Lærerne på seminaret er alle enige om,at iPaden, eller for den sags skyld en andentype tablet, har den helt åbenlysefordel, at den kan spare eleverne for atslæbe bøger med frem og tilbage. Samtidigkan læreren dele ler, tekster, artikler ogmeget mere med eleverne uden at skullebruge en kopimaskine.iPaden kan også bruges til at tage noteri timerne, og som en lærer fortæller, så erdet også rart at få de bærbare computereud af klassen, så skærmene ikke står somen mur mellem eleverne og læreren.Eleverne Mads Welling Pedersen og KatherinaFrost Nielsen fra 1.g på Københavnsåbne Gymnasium demonstreredetil seminaret, hvordan de løser matematikopgaverved at skrive ligninger, tegnegrafer, fotografere processen og kommentereden samtidig. Det er netop iPadensmultifunktionalitet, som kan være med atskabe anderledes undervisning, hvis læGymnasieskolen #8 201233

Eleverne Mads Welling Pedersen og Katherina Frost Nielsen fra Københavns åbne Gymnasium løser matematikopgaver på en iPad.rerne kan nde ud af at bruge og nde demange apps, som kan benyttes på en iPad.Det sidste kan ifølge lærer Jesper Rømerfra Borupgaard Gymnasium netop væreproblemet. Han mener, at der er en risikofor, at ledelsen på gymnasierne lader sigbegejstre af teknikken og starter iPadklasserop uden at tænke over indholdeti undervisningen.”Risikoen er, at det går som med de elektronisketavler, som mange steder barebliver brugt som projektor,” siger JesperRømer.Da han begyndte at bruge iPaden, varhan både begejstret, men samtidig ogsåfrustreret.”Filhåndtering og ldeling kan nemtblive et kaos – eleverne er ikke gode tilat holde styr på deres ler,” siger JesperRømer.I stedet for at lade sig irritere over kaoshar han dog sammen med et it-rma udvikletsoftwaren Meebook, hvor alt materialettil undervisningen – artikler, tekster, billederog lyde – gemmes i digitale kompendier forde enkelte fag. Det præsenterede han for deandre iPad-lærere på seminaret.Gymnasieskolen #8 2012FOR MUSIKLÆRERE30. september – 5. oktober 2012Bliv inspireretWorkshopsEn uge der giver dig inspiration og styrker din faglighed.Kursus med sammenspil, kor, workshops og musikalskearrangementer på Musik og Teaterhøjskolen.HØJSKOLENSe mere og tilmeld dig på www.musikogteater.dkog sammenspilKursusleder:Mikkel RørbækUndervisere:· Helle Hansen· Moussa Diallo· Esben Andersen· Peter Dombernowsky· Ole Visby· Rikke Bjerring34

SpanskCooperativeLearning til spanskaf Teresa Rodríguez BergqvistCooperative Learning består af en rækkestrukturer og principper, som sikrer, at såmange elever som muligt kommunikerer ogdeltager aktivt i læringsprocesserne. Lærerentillægger selv den enk elte struktur et fagligtindhold. I den første bog benyttes følgendestrukturer: Duetlæsning, Flashcards, Lyt-tegnskriv,Quiz og byt og Svar-bazar.Der fokuseres på kommunikation og ordforrådinden for emner, som er velkendte fra fagetsbegynderundervisning, og som er tæt på elevernesinteresser og hverdag. Der er også adskilligeøvelser, hvor de vigtige verber trænes.Cooperative Learning II, som udkommeri 2013, fokuserer på samtale og præsentation.(16626 · BureauLIST.dk) GYM7-2012 · Pris ekskl. moms · Forbehold for prisstigninger og trykfejl.Lærerhenvendt kopimappe88 sider, kr. 655,-E-bog udkommer sommer 2012.DuetlæsningFlashcardsLyt-tegn/skrivQuiz og bytSvar-bazarLæs mere, og køb bogen på lru.dk

Overtidkoster 400 millioner kronerOvertidsudbetalingerne på gymnasierne stiger i takt med sygemeldingerbetinget af stress og arbejdsbelastning. Udbetalingerne svarer til mere end800 fuldtidsstillinger.TEKST: MORTEN JESTGymnasieskolen #8 2012Næsten 400 millioner kroner.Læg dertil den overtid, somikke udbetales men afspadseres.Så meget kostede gymnasielærernesoverarbejde i 2011 i følge tal fraFinansministeriets løndatabase. Påde almene gymnasier oversteg overtidsudbetalingerne230 millioner kroner– en stigning fra 200 millioner i2009 – mens de erhvervsgymnasialeskoler stod for udbetalinger på 150millioner kroner. Her er der til gengælden tredjedel færre lærere.Hvis man ud fra en gymnasielærersgennemsnitsløn konverterer udbetalingernetil stillinger, ville der værearbejde til cirka 830 fuldtidsansattelærere – i det regnestykke har viendda taget det forbehold, at overtidreelt ikke koster faktor 1,5 men ”kun”1,2, fordi der er udgifter forbundetmed ansættelser.Samtidig har GL i samme periode2009-2011 set en stigning på over 50procent i antallet af henvendelser tilrådgivning om psykiske arbejdsmiljøproblemer.Det viser ifølge lektorJørgen Stamhus fra Institut for Økonomiog Ledelse ved Center for Arbejdsmarkedsforskningpå AalborgUniversitet nogle indikationer i retningaf reelle belastningsproblemer. Forbenyttelse af overtidsknebet er ikkeualmindeligt i perioder, bedyrer han.”Det er klart, at det, selv om detkan se dyrt ud på overaden, kan betalesig, fordi det giver noget eksibiliteti perioder med usikkerhed om, ihvilken retning tingene vil gå i. Manser det ofte i perioder med konjunkturudsving.Så det kan være rationelti en periode, men hvis det bliver enpermanent tilstand tyder det på strukturelleproblemer. Og det kan i dettetilfælde meget vel være en indikationaf, at lærerne påtager sig ekstra arbejdefor at få tingene til at hængesammen og derved bliver overbelastede,”siger Jørgen Stamhus.Satser på erfarne kræfterOvertidsudbetalingerne betyder selvfølgelig,at der er nogle lærere, der fåren rigtig god hyre. Men penge er sombekendt ikke alt, og belastningen erblevet et reelt problem mange steder.Lærerne efterspørger tid, overskud ogmere jævn belastning.Rektorformand Jens Boe Nielsenlyder da også oprigtigt chokeret overtallene, selv om han godt er klar over,at problemet ikke er helt nyt. Det skyldesfortrinsvis to ting, mener han.”For det første har mange skolersvært ved at skae tilstrækkeligt kvaliceretarbejdskraft i fag som fysikog kemi og nogle steder også i matematik.”Men Jens Boe erkender, at der iledel serne også indgår overvejelserom, hvad der kan betale sig hvornår.”Det er også forbundet med udgifterat ansætte lærere. De skal have tid tilmøder, tid til forberedelse, forsikringog så videre. Jeg har selv oplevet (somrektor for Nørre Gymnasium, red.) atudbetale store beløb, men nogle gangestår man pludselig i en situation meden lærer, der bliver langtidssyg ellergravid og skal på barselsorlov et parmåneder inden eksamen. Da er detaltså af og til lettere og mere trygt atlade skolens erfarne kræfter tage overi en periode,” siger rektorformanden,som dog i samme ombæring medgiver,at skolerne bør passe på med at gøredet i tider med stigende stressniveauog fokus på arbejdstiden.”Jeg tror helt ærligt, at det mangegange mere er betinget af nødvendighedend af lyst,” mener han.Læs desuden GL mener om planlægningsbestemmelser,der fra næsteskoleår giver ledelserne nogle værktøjertil at forbedre planlægningen oggøre noget ved overtidsproblemet.Læs også tema om arbejdstid fraside 12 og nyhed om stressniveauetpå side 6 i dette nummer af Gymnasieskolen.36

EUROSCOLAEuropaparlamentarikerfor en dag i StrasbourgLæs mere påwww.europarl.dkEUROPA-PARLAMENTET

Læserrejseri samarbejde med GymnasieskolenKinas HøjdepunkterKINAS HØJDEPUNKTER 13 DAGE Afrejse 2012: 6.6, 18.7, 24.7, 26.9 & 17.10Tag med til Beijings imponerende monumenter, Xians historiske arv, Suzhou iYangtze-deltaet og det hippe Shanghai.med danskrejselederSUPERPRISTillæg enkeltværelse:Kr. 2.490,-fra kr.13.990,-pr. personRejsen dag for dag:Dag 1: Danmark. Afrejse til Beijing, Kina.Dag 2: Beijing. Ankomst, Himlens Tempel og Peking opera (tilkøb).Dag 3: Beijing. Den Himmelske Freds Plads, Den forbudte By, Kulhøjen,byplanmuseet, traditionelt tehus, Peking and.Dag 4: Beijing. Cloisonné-fabrik, ‘Åndeallén, Ming-gravene, lokallandsby, Den kinesiske Mur, Det Olympiske stadion.Dag 5: Beijing-Xian. Lama-templet, Trommetårnet, hutonger, cykeltaxi,‘perlemarked’, Nattog til Luoyang.Dag 6: Luoyang-Xian. Shaolin-tempel, longmen-grotter, hurtigtog tilXian.Dag 7: Xian. Terrakottahæren, Den Store Vildgås Pagode, danseshow,marked.Dag 8: Xian-Suzhou . Tai Chi, cykeltur, museum.Dag 9: Suzhou. Byport, silkefabrik.Dag 10: Suzhou-Shanghai. Kanalbyen Tong Li, Meditationshaven,sejltur, til Shanghai.Dag 11: Shanghai. Shanghai museum, WFC Tower, havnerundfart,kinesisk kvarter.Dag 12: Shanghai. På egen hånd, afskedsmiddag.Dag 13: Danmark. Hjemrejse til Danmark.Prisen inkluderer: REJSEKODE: GSGymnasieskolen #8 2012Kontakt MereteTlf.: 65 65 65 60asien@team-benns.comDin personlige rejsebegynder påTeam-benns.com38

MARIE KRARUPFødt 6. december 1965. Medlem af Folketinget for DanskFolkeparti siden valget i 2011. Medlem af Børne- og Undervisningsudvalget.Uddannet cand.mag. i øststatskundskabog samfundsfag fra Københavns Universitet og Aarhus Universiteti 1996 og reserveofficer fra Svanemøllens Kasernei 1987. Har blandt andet været reserveofficer i hæren,assisterende forsvarsattaché ved Den Danske Ambassade iMoskva og lektor på Frederiksborg Gymnasium og HF.”Gymnasiet bliver misbrugt”En række gymnasier er begyndt at undervise de svage og stærke elever hverfor sig i ere fag. Både fornuftigt og grotesk, mener Marie Krarup, medlem afFolketinget for Dansk Folkeparti og tidligere gymnasielærer.Flere gymnasier og hf-kurser niveaudeler eleverneDet er helt forståeligt. Det er det eneste fornuftige,når gymnasierne optager så mange elever, som degør, for så står de med en meget bred elevgruppe.Forskellen på de dygtigste og dårligste elever gørdet umuligt at undervise en hel klasse på sammemåde. Ved at niveaudele eleverne får de hver isæren bedre undervisning. Men det er dybt problematiskog grotesk, at man er kommet dertil.Fordi gymnasiet i sig selv burde være en niveaudeling.I dag går cirka 75 procent af en ungdomsårgangi gymnasiet. Det, synes jeg, er helt grotesk. Sådaner gymnasiet ikke tænkt. Gymnasiet er en bogliguddannelse, der retter sig mod universitetet. Men75 procent af en ungdomsårgang skal ikke på universitetet,så det er et misbrug af gymnasiet. Detskal vi have rettet op på. Opgaven skal ikke væreat få alle igennem gymnasiet. Opgaven er at fastholdeet højt fagligt niveau. Det er nt, at vi harmålsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgangskal have en ungdomsuddannelse, men atniveaudele eleverne i gymnasiet er ikke den rigtigemåde at nå målet på.Det er svært at sige. Men man kunne jo begynde atsortere i eleverne via optagelseskrav, så man kunoptager dem i den bedste ende. Om det så bliver30-40 procent af en ungdomsårgang, er ikke til atsige. Og kommer der en intelligensrevolution i Danmark,skal der selvfølgelig være plads til ere. Derskal ikke være en bestemt kvote. Det skal væreevner, det kommer an på. Det er det tydeligvis ikkei dag, når gymnasierne er nødt til at niveaudeleeleverne.Niveauet i gymnasiet skal hæves, så eleverne erklar til at begynde på universitetet. I dag klageruniversiteterne over, at studenternes faglige ballastikke er god nok. Men niveauet skal også hæves, såman udfordrer eleverne i en sådan grad, at de ikkegider gå tre år på en erhvervsskole bagefter. Det erjo et faktum, at en stor del af studenterne i dagtager en erhvervsuddannelse efter gymnasiet. Deter simpelthen spild af samfundsressourcer. Selvfølgeliger det godt, at mange gerne vil have en ungdomsuddannelse.Men det er altså ikke godt, at derer mange, der skal have to ungdomsuddannelser.Samtidig skal vi kigge på de øvrige ungdomsuddannelser,så vi forbedrer alternativerne til gymnasiet.Erhvervsuddannelserne skal styrkes. Det kommervi ikke uden om. Vi kan jo se, at der er et kæmpestortfrafald, og at deres prestige er meget lav. Pådet punkt skal der ryddes op. Desuden kan manoverveje, om man skal lave et toårigt bogligt alternativi stil med den gamle realskole, som kunnegive adgang til nogle af professionsbacheloruddannelserne.TEKST: TINA RASMUSSENGymnasieskolen #8 201239

”LÆRERENSNAKKERFOR MEGET”Doctor Spencer Kagan, grundlæggeren af den amerikanske undervisningsmetodecooperative learning, er på international turné, og han har netop været iStram op, indfør strukturer, og lad så eleverne snakke resten af tiden.TEKST: METTE NEXMAND FOTO: JACOB NIELSENGymnasieskolen #8 2012Jeg forventer at se en anden person.Efter at have læst om læringsguruenfra Californien, forfatteren tilhundredvis af fagbøger, direktørenfor Kagan Publishing & ProfessionalDevelopment, professoren, som knokleri døgndrift og besøger alle kontinenterfor at udbrede sin teori om cooperativelearning. En rejsende i samarbejdskulturer… Jeg forestiller mig en solbrændt,bredt smilende mand. Og ind kommeren bleg, næsten forsagt type, der tilsyneladendeer så træt, at han knap kangruppekrammere. Han sætter sig tungti mødelokalet på Lergravsvej i København,hvor Cooperative Learnings danskekontor holder til. Og forsikrer medet lille smil ned i bordet, at ”nej, detikke er jetlag. Det får jeg ikke mere.”Den 68-årige doctor Spencer Kaganhar tilbragt en uge i Danmark og harblandt andet stået foran 175 underviserepå en konference i København. I morgenskal han videre til England og har vistlige været i … var det Indien? Nej, Sydkorea.”De første undersøgelser, jeg lavede,var i 1968.”Sætningen kommer uden et spørgsmålfra journalisten. Han går bare i gang,vi tager den åbenbart fra begyndelsen.Og efterhånden som amerikaneren fårtalt sig varm, kan man mærke denenergi, som driver ham. Han er så ivrigefter at forklare, at han glemmer tid ogsted. Dette er ikke en sælger, der barevil have en mikrofonholder. Han er idealistog vil inderligt gerne have, at andreogså ser lyset.At lytte er passivt, at tale er aktivtVi tager turen tilbage til slutningen af60’erne og starten af 70’erne, hvor SpencerKagan studerede psykologi på UCLAi Californien. Allerede dengang begyndtehan at interessere sig for, hvordanelever kunne tilegne sig viden påbedst mulig vis. En af hypoteserne var,at elever på skoler i landområderne varbedre til at samarbejde end jævnaldrendefra storbyerne. De sociale kompetencervar simpelt hen bedre udvikletblandt for eksempel spanske minoriteterfra landet end blandt de hvide, somgedeskoler i byerne. Og det gav ubalance,når de to grupper blev sat sammen.Desuden var undervisningen oftetilrettelagt som envejskommunikation– læreren talte, og de bedste elever raktehånden op, når der blev stillet spørgsmål.De fagligt svage forlod timen udenat have sagt noget som helst og uden athave lært noget.Spencer Kagan og hans forskerteamsatte forskellige eksperimenter op for atteste samarbejdsstrukturer i klasseværelserne,og efterhånden som årenegik, blev tusindvis af elever og lærerefra californiske skoler vurderet. Hanuniversiteter, hvor teorierne kunneafprøves. Forsøgspersonerne blevtrænet i metoder, hvor eleverneskiftevis talte med hinanden omopgaverne. Det var til gengældlærerens job at sørge for, at alleog med hinanden på tværs afgrupperne.”At lytte er passivt, at taleer aktivt. Hvis eleven sidderog lytter til læreren hele dagen,bliver informationernegemt i korttidshukommelsen.Hvis hun derimod40

Gymnasieskolen #8 201241

SIMULTANSVØMNING IKLASSELOKALETHvad er cooperative learning? Først og fremmest handler det om at fåelever til at samarbejde. Undervisningen er struktureret metodisk fralærerens side, så ingen elever kan gemme sig og køre på frihjul hosandre. Alle er aktive samtidig – det er simultansvømning i klasselokalet.Omdrejningspunkterne er ”samtidig interaktion”, ”positiv indbyrdesafhængighed”, ”individuel ansvarlighed” og ”lige deltagelse”. Målet eret klasseværelse, hvor alle elever kommer til orde og tager ansvar.Men der gøres samtidig meget ud af, at det er demokrati under kontrol.Læreren bestemmer og styrer alt.Cooperative learning var en del af en ny undervisningsbølge i 60’ernesUSA. Der blev forsket i mere frie læringsteorier på universiteter iblandt andet Minneapolis og Maryland. Spencer Kagans første forskningsresultaterblev offentliggjort i 1968, da han var ansat som professorved University of California. Efter studier med tusindvis af elever ihele staten fandt hans hold frem til en undervisningsmodel, som gjordeop med gammeldags principper. Tesen var kort fortalt, at hvis lærerenholdt op med at stå og snakke dagen lang ved katederet, og elevernelærte at samarbejde systematisk, ville kløften mellem de dygtige ogsvage elever blive mindre, og fagligheden og de sociale kompetencerville forbedres.Spencer Kagan finpudsede sine processer og skabte kursus- ogforlagsvirksomheden Kagan Publishing & Professional Development, somhar hovedsæde i San Clemente i Californien og gennem årene har indførtprincipperne på skoler i 30 lande verden over.Cooperative learning har haft en dansk afdeling siden 2003, da lektorJette Stenlev blev certificeret som instruktør og indledte samarbejdetmed Spencer Kagan og hans kone, Laurie Kagan. Jette Stenlev har – påbaggrund af Spencer Kagans udgivelser – skrevet bogen CooperativeLearning, 46 strukturer til alle skolens fag.Cooperative Learning DK holder til på Amager i København. For nyligvar de værter ved konferencer i Odense, Aarhus og København, hvorSpencer Kagan var hovedtaleren.Der er ikke mange danske gymnasier, som konsekvent benytter sig afmetoderne i cooperative learning. Men den danske afdeling har afholdtkurser på 50 gymnasier landet rundt, og dele af systemet er implementeretflere steder, blandt andet på Handelsgymnasiet i Aars og RødovreGymnasium.Kilde: www.kaganonline.com, www.cooperativelearning.dk”Vi designede disse metoder for mangeår siden, men bruger dem stadig. Og dether er ikke bare noget, der fungerede påamerikanske præmisser i en svunden tid.Det udspringer af en global problemstilling,som jeg føler dybt for. Jeg var – oger stadig – bekymret for, at befolkningsudviklingengår i en retning, så samarbejdsværdierforsvinder. I mange landebliver storbyerne større og større, og elever,som oprindeligt kommer fra landområder,bliver presset ind i en kultur, hvorden individuelle konkurrence er hård.Eleverne lærer ikke sociale kompetencer.Det foregår på de fagligt stærkes præmisser,og de svage sidder og kigger stumtind i nakken af andre, som svarer på lærerensspørgsmål.”Og et input i debatten om de voksendeniveauforskelle mellem elever, for eksempeli gymnasiet:”il gengæld er det også en udbredtmisforståelse, at dette er en måde at hivede svage op og de dygtige ned på. Voresforskning har vist igen og igen, at ALLEdrager fordel af samarbejdsstrukturerne,også de dygtige. Vi trækker de stærke eleverlængere op og de svage samme vej.Kløften bliver mindre. Det fungerer i allelande, med alle typer religioner og på allealderstrin.”Med den sidste sætning forivrer SpencerKagan sig lidt. Han er tydeligt vant til atblive mødt med modstand. Nogle europæiskeundervisere mener, at dette lyderfor godt til at være sandt, måske enddafor kompliceret – med hele 46 strukturer... Og på asiatiske eliteskoler kan han blivemødt med det modsatte synspunkt: Dether er ikke stramt nok, der er ikke pladstil individuelle præstationer. Men han giversig ikke en tomme. Cooperative learningvirker, understreger grundlæggerenigen og igen, og hvis vi er det mindste itvivl, skal vi være velkomne til at kiggepå de millioner af data, han har indsamletgennem årene.Gymnasieskolen #8 2012selv formulerer sig, arkiveres den nyeviden i langtidshukommelsen. Lad migkomme med et eksempel: Du ser et standup-show,griner af alle vitserne, går hjem,og dagen efter bliver du bedt om at gentagenogle af de sjoveste. Du kan ikkehuske én eneste joke ordret. Men hvisstand-up-komikeren undervejs i showetbeder en fra publikum genfortælle en afvitserne, vil vedkommende kunne huskeden i detaljer til dagen efter. Sådan erhjernen indrettet, og det gælder for menneskeri alle aldre.”Spencer Kagan bremser sin talestrøm.Som om han minder sig selv om, at journalisterogså har brug for at formuleresig.Men researchen foregik især i 70’erne.Var der ikke en særlig hippiekultur, somvi måske ikke kan hente så meget af mere?Gymnasielærere har været forlaissez faire-agtigeSpencer Kagan bliver heller ikke bragt udaf kurs af danske læreres skepsis. På konferenceni København i april stod han overfor en stor bekymret forsamling. Ikkemindst gymnasielærerne kan fortælle omudfordringer med dårlige resultater i PISAtest,reformer af skolesystemet og så videre.Nogle danske lærere frygter, at cooperativelearning vil øge risikoen for, at eleverneudbreder forkert viden blandt hinanden.”Nej, nej og atter nej. Der er masser afmuligheder for at rette forkerte svar. Det42

er ren og skær statistik – eleverne talermere og får mulighed for at dele deressvar ere gange. Det giver en statistiskstørre mulighed for at sortere de forkertesvar fra. Ingen forlader klasselokalet meddet forkerte svar i hovedet.””Det her må jo ikke forveksles medgruppearbejde. Jeg oplever tit, at danskelærere tror, de underviser i cooperativelearning, men i virkeligheden fortsætterde bare ad den gamle slidte vej med gruppearbejde.Gruppearbejde i den traditionelleforstand er noget skidt. Her kan debedste elever stadig blive bedre, og dedårlige dårligere. Gruppearbejde skabersolopræstationer, ogde andre kan tage enslapper og gemmesig. Jeg spurgtenetop forsamlingeni København, hvormange der har oplevetat arbejde i engruppe, hvor en ellerto personer lavededet hele, og restenbare var på frihjul.Næsten alle raktehånden op.”Kagan mener, at danske gymnasielærerehar været for eftergivende gennemde sidste 20-30 år. Der har været alle mulighederfor at udvikle et demokratiskundervisningssystem, hvor de unge bliverfagligt klædt på til fremtiden.”Men pendulet er svinget for langt iden forkerte retning. Gymnasielærernehar været for laissez faire-agtige. Det erikke godt for eleverne at have for slapperammer. De skal lære at arbejde sammenpå en struktureret måde. Det er samarbejde,ansvarlighed og evnen til at kommunikere,som efterspørges på arbejdsmarkedeti dag.”Han mindes sin egen skolegang på BeverlyHills High School i 50’erne:”Dengang var læreren vores eneste fokus,vi lyttede til ham hele dagen. Vihavde ikke mobiltelefoner og spil og andreting, der kunne stjæle vores opmærksomhed.I nutidens skoler kan læreren ikkekonkurrere med alle de stimulanser, eleverneudsættes for. Overhovedet ikke.Læreren er bare ikke hovedpersonen mere.Men eleverne gider lytte til hinanden, deengagerer sig i hinanden.”Doctor Spencer Kagan har talt nok fori dag. Han rejser sig og vifter høigt medhånden:”Jeg skal videre til England i morgen.Og så hjem, vistnok.”Han bliver et øjeblik selv i tvivl. DerGymnasielærernehar været for laissezfaire-agtige. Det er ikkegodt for eleverne at havefor slappe rammer.har været mange lange rejser – fra Sydkoreaover Indien til Holland, Danmark.34 lande har fået besøg af cooperativelearnings udsendte gennem årene. Hanhar arbejdet i klasselokaler uden tavler,uden skriveredskaber, uden lærere nærmest,og han har forsøgt at gennemføresine strategier i nogle af verdens mestelitære og rige skoler.Men han er stadig urokkelig i sin tro:”It works everywhere. ”Gymnasieskolen #5 #8 201243

NYT SKOLELØB FORUNGDOMSUDDANNELSERNETEKST: MORTEN JEST FOTO: ALLERØD GYMNASIUMGymnasieskolen #8 2012Sunde elever giver sund skole. Det er ikke ny viden. Men faktum er, at mange unge dropper idrætten i desene teenageår. Et nyt landsdækkende motionsløb skal hjælpe de unge tilbage på løbesporet.De seneste medlemstal fra DanmarksIdræts-Forbund og Idrættens Analyseinstitutviser, at op mod en fjerdedelaf de unge stopper med at dyrke idræt i løbetaf teenageårene. Det store fald i de ungesaktivitetsniveau sker blandt andet, fordi skiftetfra barn til teenager er forbundet medmange livsændringer.Skolearbejdet begynder at fylde mere ogmere og bliver for mange en stor byrde påungdomsuddannelsen. Foruden lektier er derjo også fester, venner, kærester og måske etfritidsjob, der skal passes. Samtidig oplevermange af de idrætsaktive unge, at de ikkepasser ind i klubben længere, fordi konkurrencekraveneskærpes, ligesom de socialerelationer i klubberne ikke længere betyderdet samme. Mange unge skærer derfor nedpå, eller opgiver helt, deres idrætsaktiviteter.Men den negative udvikling kan ændres.Det er skoleløbeklubben AG Runnerz på AllerødGymnasium et godt eksempel på. Herstartede man i samarbejde med Garmin, derer en af verdens største leverandører af gpsbaserettræningsudstyr til sportsudøvere,skolens løbeklub for at motivere eleverne ogfastholde dem i en sundere livsstil og for atstyrke de sociale relationer mellem elever oglærere og på tværs af klassetrin. I dag er løbeklubbenen kæmpe succes for skolen, deroplever øget fællesskabsånd og engagementblandt eleverne. AGRunnerz har desuden øgetkendskabet til Allerød Gymnasium blandteleverne i 9. og 10. klasser i både AllerødKommune og de tilstødende kommuner.Socialt og sjovt løbekonceptBaseret på de gode erfaringer med AG Runnerzhar Garmin Danmark nu udviklet skoleløbetGarmin SchoolsOnheRun – et nyt årligttilbagevendende motionsløb for alle landetsungdomsuddannelser, der modsat folkeskolerneikke har en årlig motions- og idrætsdag.Det nye skoleløb er i virkeligheden et erstrengetløbekoncept, der kombinerer motion,musik og sociale relationer via Facebook.Konceptet er udviklet sammen med lektor ipsykologi og idræt på Allerød GymnasiumAnders Sandfuss Christensen.”Idéen med Garmin SchoolsOnheRun erat give skolerne nogle konkrete værktøjer til44

GARMIN SCHOOLSONTHERUNKonceptet består af 3 elementer:1. To store motionsløb for ungdomsuddannelserneinden for normal skoletid fredag den 21. sep temberi Aarhus og fredag den 28. september i København.2. Onlineværktøjer, som skolerne kan bruge til atmotivere eleverne og til at strukturere løbetræningen.Her kan de unge vinde præmier ved atregistrere deres motionsaktiviteter (enten viamobil eller et løbeur), og lærerne kan hente inspirationog hjælp til løbeklubben.3. En national onlinemusikkonkurrence forud forløbene, hvor de unge ved at stemme på hinandenvælger de 5 bedste ungdomsbands i øst og vest.Vinderne får adgang til et professionelt koncertanlægpå selve løbsdagen og et stort publikum atspille for – og publikum får en fed dag med bådemotion og musik.at komme i gang med løbeklubber og at giveeleverne nogle virtuelle sociale arenaer, derstøtter deres motivation for træning, samt atskabe et sjovt og socialt stafetløb, der kanløbes af alle unge,” fortæller Anders SandfussChristensen.”Vi har valgt at kombinere stafetløb medmusik – naturligvis spillet af eleverne selv.På den måde rummer konceptet også et overordnetsocialt og underholdende aspekt, dergiver eleverne en positiv oplevelse med idrætuanset fysisk form.”Professionelle faciliteterMed Garmin Danmark som hovedsponsorpå SchoolsOnheRun er det muligt at tilbydeeleverne et fuldt ud professionelt løbekoncepttil en pris, de este skoler kan være med på.Skolerne får i pakken både onlineværktøjer,som kan tages i brug i træningsperioderneop til løbene, motiverende konkurrencer omlækre præmier igennem året, national musikkonkurrencefor eleverne og så selve løbeeventen.Løbene, der i september i år afholdes iAarhus og København, indeholder forplejningtil alle deltagere, individuel tidtagning,resultatservice via sms, målvideo, koncertanlægmed livemusik og otte sponsorpræmier.Samtidig bliver løbene afholdt i professionelleomgivelser, på Jydsk Væddeløbsbanei Aarhus og Charlottenlund ravbane nordfor København, hvor både tilskuertribuner,højttaleranlæg og gode faciliteter skaber dehelt rigtige rammer for en sjov og social dagfor op til 5.000 deltagere per dag.”Vi er sikre på, at ungdomsuddannelsernevil tage godt imod Garmin SchoolsOnheRun,så vi i fællesskab kan arbejde på, at ereunge nder det mere attraktivt at fortsætteeller starte med at dyrke motion og idræt.Det er jo kendt viden, at elevernes fagligepræstationer hænger nøje sammen med deresfysiske velvære og sociale relationer påskolen, og det vil vi naturligvis gerne væremed til at hjælpe skolerne med at styrke,”siger Kenneth Aabenhus, der er administrerendedirektør hos Garmin Danmark, somudover de lantropiske motiver naturligvishar nogle forretningsmæssige interesser i,at unge erkender vigtigheden af at dyrkesport hele livet – ligesom gps-mulighedernei dag har langt ere, og især sociale, muligheder,hvor det tidligere udelukkende handledeom ruter, stedangivelser og lokalitet.Se mere om GarminSchoolsOnTheRun påwww.schoolsontherun.com.Gymnasieskolen #8 201245

SKEMAFRISprognørden Er du blevet hudflettet af kollegaer eller rektor, så prisdig lykkelig for, at du slipper fra den sønderlemmende kritikog bagtalelse med skindet på næsen! Den middelalderlige straf hudfletningbestod nemlig i at få huden pisket eller flået af stykke for stykke. Gys.TEKST: RIKKE HØM JENSEN OG MORTEN JESTkulturguidenHvilke trekulturelleting skal duog læserneopleve i maj? Jeg har allerede købtbillet til Northside Festival den15.-17. juni 2012 i Ådalen i Aarhus.Festivalen er en pendanttil Roskilde Festival i mindreskala. Musikken er de bands,som jeg hører på P3, når jegkører frem og tilbage mellemHerning Gymnasium og Aarhus,hvor jeg bor. Det er en dejligmåde at slappe af på at siddeudenfor og drikke en øl, mensman hører musik. Så hvis maner pædagogikumkandidat, somjeg er, må man nyde, at manikke har mange eksamener ogderfor har tid til at deltage isådan et arrangement. BådeGarbage, Kasabian, Choir ofYoung Believers, Malk de Koijnog The Hives står højt på minliste, så det bliver en travlfestival! northside.dk2. Det er snart min fødselsdag.Så der vil jeg ønskemig Stine Pilgaards debutromanMin mor siger. Denhandler om en pige, som blivertvunget til at flytte tilbage tilsine forældre, fordi hun ogkæresten slår op. Da hun flytterhjem, bliver hun presset indi barnerollen igen, og forfatterenskildrer de problemer,det giver. Stine Pilgaard erblevet rost af anmelderne forsine stærke og interessantedialoger. Bogen – forestiller jegmig – kan være interessant atbruge i undervisningen, fordiman både kan kigge på detsproglige og det tematiske plan.Især eleverne i 3.g, som trængertil at flytte ud, må kunneforholde sig til dét at tale forbihinanden med sine forældre.3. Ved Moesgaard Strandi Aarhus kan man booke et”shelter” gratis på friluftslivaarhus.dk.Man kan overnatteeller bare nyde en dagmed bål i det fri. Min kæreste ogjeg tog derud med et venneparsidste år. Shelteret, vi besøgte,er et åbnet træskur, som liggeri skovbrynet tæt ved vandet. Vipakkede hakkebøffer, kartoflerog rodfrugter (marineret i olieog en masse krydderier) indi stanniol, hvilket var overraskendegodt med et glas rødvintil. Imens maden blev færdig,sad vi om bålet og grilledeskumfiduser. Det var en helt unikoplevelse at lave så simpel madude i naturen med så lækkert etudbytte.Navn: Karina Fogtmann Sørensen Alder: 25 år Skole: Herning Gymnasium FAG: Dansk og engelskArmhulenammestuenGymnasieskolen #8 2012Brede dæk, der hviner som en hær af hvepse.Bilskeletter i letvægtsmetal. Tynde mænd i heldragter.Og jublen fra publikum, der penetrerer lydmuren, nårvinderen drøner over målstregen. Formel 1- elskere,der ikke kan betale 515 dollars for et sæde i Bahrain,Monaco eller Montreal, kan nu lune sig med appen F12012 fra soft pauer. Gratisversionen giver dig overblikover løb, nyheder og resultater. Superentusiaster,der vil spendere 169 kroner på den fulde version, fårdesuden adgang til liveleaderboards, omgangstider,real-time track positioning og vejrforhold.titanic-how-jack-could-have-survivedicanhascheezburger.com er en humoristisk pærevælling,der sikre dig Facebookopdateringer til halve oghele år. Så lad tårnet med opgaver stå, og lusk dig til ethurtigt grin. Siden rummer absurde videoer, billeder,tegneserier, lookalikes, uheldige stavefejl og saftigesms’er, der er sendt til svigermor i stedet for kæresten.Er du til fjollede dyr? Her er katte, der maser signed i poser, en fritte, der forsøger at trække en bollegennem en rist, og en skildpadde, der går bersærk.Tjek også den lumre og bitre tegneseriemand CerealGuy på undersiden memebase.com.46

Filmquiz*) Hvilken film stammer citatet fra? Find svaret nederst på siden.VintippetiEn tur med hessiankultenJeg kunne ganske enkelt ikke nære mig,da jeg en søndag aften stod i køen i Fakta. Jeghavde ellers besluttet, at jeg ikke skulle købe nogetvin, men så var det, at den hessianindpakkedeSiglo fra Rioja fangede min opmærksomhed.En legendarisk, ja nærmest kultisk, vin fra minehelt unge dage, den, der røg i indkøbskurven, nårman som ny vindrikker og studerende fik lyst tilat give den som flottenhejmer. Kæft, vi syntes, atden smagte godt. Dengang!Mange år senere smagte jeg den igen ogsyntes pludselig ikke længere, at den smagte sågodt – Hæslig Hessian døbte jeg den faktisk. Detvar her, min aversion over for vine, der er pakketind i hessian, hårnet og diverse andre mærkeligeting, begyndte. Det kan ikke være en god vin, hvisden skal pyntes med lånte fjer, tænker jeg.Men fordomme er som sagt til for at blivebekæmpet, så jeg besluttede at tage tyren vedhornene og blev dermed ejer af et styk vin medhessian. Jeg har researchet lidt på den åndssvagehessian (som minder mig om et tæppe, jegengang brugte som bane, da jeg i sløjd byggedeet fodboldstadion til mine smølfer). Den skyldes,at man i oldgamle dage skulle holde vinen koldunder det hårde arbejde i marken under brændendesol på den castilianske højslette. Det giverSiglo 2008 fra Rioja koster 40 kroner i Fakta.selvfølgelig mening. Og sidenvalgte man så at beholde den,der var blevet et kendetegn.Her har vi at gøre med Sigloårgang 2008. Jeg var af tidligerenævnte grunde mere end skeptisk,da jeg lod vinen rulle, menumiddelbart er vinen egentlignogenlunde, om end den mestesmag og saft – for det har denda trods alt – ligger forrest i munden og lige,når den rammer tungen. I ganen og halsenbliver den lidt intetsigende med tendens tildet syrlige. Den er ikke så fad som mangeandre Riojaer – på godt og ondt – men har enklar smag af unge bær. Også på andendagener den helt okay med god umiddelbar smag,der dog på ingen måde lagrer sig. Heller ikkei hukommelsen – aha, så er det jo derfor, dener viklet ind i hessian, for uden den havde jegaldrig husket ungdommens kultvin!Konklusion: En gennemsnitlig frikadellevin.Ikke en, jeg ville servere til chateaubriandeller juleaften, men den går an på en hverdagsaftentil retter i den lette ende. Prisenpasser efterhånden også til kvaliteten, såder er tre pæne point til hessiankulten.Havde jeg været i rigtig godt humør, havdejeg måske givet den fire.karakterskalaKan bruges i væbnedekonflikter som kemiskkrigs førelse, eventuelt somerstatning for napalm.Kan til nød drikkes påhverdage – men egnersig egentlig bedre som blandingsprodukti for eksempelsangria eller gløgg.Kan serveres formødre, svigermødreog andre familiemedlemmer,du gerne vil holde i skak – menalligevel ikke spilde din bedstevin på.Kan serveresfor venner elleroverordnede, du gerne vil gøreindtryk på, men som intet somhelst aner om vin.Vinen kan udenbetænkningserveres til bunga bunga-festerog lignende.Andet glasdrikkesstående under afsyngelse af detpågældende lands nationalsang.Go-go-Gadget!Er du foxterriertypen, som hyperaktivt og jublende kasterrundt med tonstunge kettlebells, inden man finder dig i toppenaf et reb? Så er dette nummers gadget nok en tynd kop te fordig. Men for almindelige muskelsvækkede, akademiseredesmåbørnsforældre eller luddovne nørder, der er i risikogruppenfor en stillesiddende død, er appen Daily workouts freefantastisk! Man downloader nærmest en personlig træner!Stil en iPad på stuegulvet, eller tag mobilen med i fitteren. Ogtjulahop, bliver du guidet gennem alt fra fem minutters rumpeøvelsertil 60 minutters yoga.Svar: Pirates of the Caribbean 4 - On Stranger Tides (2011)*Gymnasieskolen #8 201247

KRONIKOMBALDERASMUSSENGymnasieskolen #8 2012Faglig it-vejleder og lektor isamfundsfag og historie påTornbjerg Gymnasium i Odense.Faglig it-vejleder er en ny funktion,der beskæftiger sig med, hvordan itkan involvere eleverne mere aktivt iundervisningen. Herudover er Baldermed i projektet Digital dannelse ogbrug af digitale medier i undervisningen,som skal udmøntes i et kursusfor gymnasielærere i næste skoleår.Projektet er søsat og støttet af DEFF(Danmarks Elektroniske Fag- ogForskningsbibliotek) og IFPR (Institutfor Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier),Syddansk Universitet.Digital dannelse og brug af digitalemedier i undervisningen har en wiki,som alle er velkomne til at besøge.Adressen er http://itdidaktikdk.pbworks.com/w/page/51801167/FrontPage. Har du lyst til at læsemere om og kommentere på Balderserfaringer med at involvere eleverneaktivt i undervisningen, opfordresdu til at tilmelde dig som fast læseraf hans blog om digital dannelse.Adressen er http://digitaldannelseigymnasiet.blogspot.com/.Hvad er digital dannelse? PåBalders blog definerer handigital dannelse som:at bruge nettetbevidst og med omtanke– med nysgerrighed ogopfindsomhed – til læringpå egen håndat kunne begå sig i nyesociale sammenhængeat kunne samarbejde digitaltat styrke sine udtrykskompetencerat kunne fordybe sigog reflektereEn it-analfabetsbekendelserBittert høstede erfaringer, blindgyder og langsomt dæmrende deerkendelse. Kronikøren skriver til dig, der er, som han var, og somnu skal træde den samme sti. Beretningen rummer dels en advarsel – gørikke de samme dumheder! – dels en ny-omvendt prædikants løfte om frelse:Du kan også omfavne it i undervisningen og få eleverne til at lære bedre.Jeg havde længe haft held tilhelt at undgå it.Jovist, eleverne havde plaget,om de ikke måtte se en lm.Nej, svarede jeg: iden kan brugesbedre. Men det var ikke deneneste grund til, at jeg sagde nej.Det var også, fordi jeg ikkeanede, hvordan man k lmenfra computeren op på lærredet.Nu tænker du sikkert, at detikke er unormalt for os ældrelærere, at vi er lidt it-forskrækkede.Men jeg er altså født i 1975,og indtil jeg så den nye ministerliste,troede jeg faktisk, jeg varen af de unge.Elever kan være ret vedholdendemed at plage, og en daghørte jeg mig selv sige o.k. – såser vi den her dokumentar i næstetime. Og hvordan gik det?Intet virkede, som det skulle.Men efter et kvarter k pigernesat de rigtige kabler sammen, ogvi k set vores lm.Umiddelbart efter denne oplevelsetog jeg til jobsamtale (dengangarbejdede jeg som daglejermed ere midlertidige job adgangen). Jeg havde derfor svarpå rede hånd, da jeg blev bedtom at udlægge mine svage sider!Og jeg lovede højt og helligt, atskulle jeg få jobbet, ville jegstraks opkvalicere mig til atkunne bruge alt det der it.Jeg k jobbet, og dette er minhistorie. Den handler om bitterthøstede erfaringer, blindgyderog langsomt dæmrende erkendelse.Den er skrevet til dig, dervar som jeg, og som nu skaltræde den samme sti. Min beretningrummer dels en advarsel– gør ikke de samme dumhedersom jeg – dels en ny-omvendtprædikants løfte om frelse: Dukan også omfavne it i undervisningenog få eleverne til at lærebedre.På min nye arbejdsplads sadalle eleverne i tætpakkede klasselokalermed hver deres skærmforan sig. Bag disse skærme vareleverne optaget af Facebook,World of Warcraft, online poker– you name it. I starten tænktejeg, at denne for mig uvante adfærdkunne forklares med, atdette var en anden elevtype. Førhavde jeg arbejdet med stx-eleverpå nogle af provinsens mest prominentegymnasier, nu var jeghenvist til de knap så bogligehhx-elever. Den vildfarelse blevjeg snart revet ud af.Sluk for internettetPlacerer man sig på den bagersterække til en forelæsning i fagenessamspil (et kursus, der afholdesi forbindelse med pædagogikum),kan man se, hvordanogså akademikere kan lade sigdistrahere af pingpong på iPad,Pacman og eBay. Jeg måtte erkende,at når mine nye elevermisbrugte deres computer i timerne,hang det sandsynligvissammen med det forhold, at minnye arbejdsplads stillede strømog internet til rådighed til alle.På mine gamle arbejdspladservar der ikke strøm nok til alle ogslet ikke trådløst internet.Med denne erkendelse kom48

også ideen til en løsning. Kunnevi ikke bare afbryde det her internetog kun give eleverne adgang,når vi – underviserne –mente, de skulle bruge det? Englimrende ide, som mange afmine kolleger bakkede op om.Men også en ide, jeg nødtvungetmåtte opgive. For det første vardet ikke teknisk muligt, k jegat vide. For det andet ville allecomputereom få år automatiskhaveadgang til internetuden om skolen,mente de forudseende.Endelig ville det værestik imod intentionen i lovgivningen,der pålægger os at opøveelevernes it-kompetencer.Jeg var imidlertid stålsat påat bekæmpe it-misbrug. Når jegtog en snak med eleverne omproblemet, fortalte de mig samstemmende,at sidder man bagersti en tætpakket klasse, kanman se rigtig mange computerskærme.Hvis et større antal afdisse skærme bruges til spil ogskrive mine tavlenoter på dennetavle. Det er svært at skrive pæntpå tavlen, men jeg fandt hurtigtud af, at den elektroniske tavlekunne lave mine kragetæer omtil imes New Roman. Det erendvidere muligt at gemme tavlenoternesom et elektronisk dokument,så eleverne kan ndedem frem senere. Smart.Ikke desto mindre: Brugen afelektronisk tavle var ikke en succes.Når jeg lavede tavlenoternetil eleverne i timen, hvad skullede så lave? Gæt selv. Det storeproblem med den elektronisketavle var, at den ikke inddrogeleverne i undervisningen, menholdt dem passive. Og al denpassivitet betød blot øget kedsomhedog heraf stigende misbrugaf it.Alt imens jeg baksede forgævesmed at komme det udbredteit-misbrug til livs, havde jeg ogsået andet problem. Mine fag erudprægede mundtlige fag, og jegfølte, at jeg manglede et redskabtil at træne eleverne i at formuleresig skarpere, og det kunneikke blive gennem retning afskriftligt arbejde, for det ville jegikke få løn for.Jeg tænkte, at hvis eleverneen gang imellem formulerede sigskriftligt i stedet for mundtligt,når de svarede på spørgsmål påklassen, og hvis deres svarkunne projiceres op på tavlenvia it, og hvis dette kunne redi-andet irrelevant, signalererdet,at klassen ikke tager undervis-ningen seriøst. Det virker de-motiverende på klassensomhelhed. Jeg lavede spørgeske-maundersøgelser (elektroniskenaturligvis), der bekræftededette, men som også viste, atproblemet var mindre udbredti nogle klasser og ekstremtstorti andre.Aktiver eleverneSom en midlertidig løsning,mens jeg gik i tænkeboks, re-signerede jeg og lavede mineegne regler: Elever, der spilledecomputerspil i timerne, måtteikke bruge computeren,medmindre jeg havde givet demen konkret opgave at løse. Heltsikkert ikke en holdbar løsning,men jeg handlede i afmagt.På min arbejdsplads var mantidligt ude med elektronisketavler, og efter at have fået ethurtigt kursus i brugen af sådanen monstrøsitet begyndte jeg atILLUSTRATION: RUNA STEPPINGEGymnasieskolen #8 201249

KRONIKGymnasieskolen #8 2012geres online, så kunne vi arbejdemere intensivt med at styrke eleverneformuleringsevne og argumentationsteknik.Men kunnedette lade sig gøre i praksis?Det var på dette tidspunkt, aten god kollega introducerede migtil fænomenet en blog. Det går ial sin enkelhed ud på, at jeg liggeret indlæg på internettet (oftesttekst, men det kan også være grafer,billeder, lyd eller lmklip),hvortil eleverne får adgang til atskrive kommentarer. Det tagerikke engang to minutter at oprettesådan en blog. Bloggen ligger permanentpå internettet, således atman altid kan gå tilbage til gamleindlæg og genopfriske, hvad detvar, man lavede. Jeg kastede migstraks ud i det.Hurtigt fandt jeg ud af, at bloggenikke var præcis det, jeg havdeønsket mig. Men jeg fandt ogsåud af, at jeg med bloggen kunneen masse ting, som jeg ikke vidste,jeg havde ønsket mig, mensom jeg har fundet særdeles anvendelige.For det første er bloggen etstærkt disciplineringsredskab.Mange undervisere føler, at elevernesfri adgang til computer oginternet svækker deres autoritet iklasserummet, eftersom lærerenikke har kontrol over, hvad elevernelaver bag skærmen (og sletikke i gruppearbejdet). Men hvisarbejdet munder ud i et skriftligtprodukt, som eleverne poster påens blog, kan man nemt kontrollere,om de har lavet noget, og omder har været tale om seriøst arbejde.Naturligvis er denne egenskabikke unik for en blog, men påbloggen vil alle indlæggene liggepå den samme hjemmeside, ogdet er nemt og hurtigt at scrolleop og ned og få sig et overblikover stoet. Man skal ikke brugetid på at åbne og lukke en masseler.For det andet kan du projicereelevernes skriftlige arbejde op påtavlen (eller lærredet, hvis I stadigbruger det på din arbejdsplads)og tage en diskussion med udgangspunkti det materiale, elevernenetop har produceret. Igener det ikke en unik egenskab vedbloggen, men det er praktisk, atdet hele ligger på samme side, såman hurtigt kan nde det fremog overskue det. Man kan på fåminutter skimme alt det materiale,eleverne har lavet. Hvis manønsker at arbejde videre med det,eleverne har skrevet, er det en godide at lade dem poste ved timensslutning, så har man god tid tilat se det igennem inden næsteundervisningsmodul.Muligheder på internettetJeg begyndte at anvende blog iundervisningen, samtidig med atjeg startede i pædagogikum. I denforbindelse overværede min kursuslederen undervisningstime,hvor jeg brugte bloggen, og gennemhende fandt jeg ud af, atbloggen gjorde mig i stand til (påfornemste vis) at efterleve det nyebilag 4 i bekendtgørelsen. Det varjeg ret imponeret over, eftersomjeg ikke vidste, hvad bilag 4 var.Bilag 4 er der, hvor fænomenetny skriftlighed udpensles; at viundervisere skal træne elevernesskriftlige formåen, genrebevidsthedmed videre også i den mundtligeundervisning. Der ndes ikkelængere ikke-skriftlige fag!Det var også mit pædagogikumforløb,der gjorde mig i stand tilat sætte ord på, at bloggen i højgrad er med til at give elevernemedejerskab. Det mærker de, nårundervisningen tager udgangspunkti materiale, de har produceret,frem for en lærebog. Detkunne ske ved at fremhæve noglesvar som eksemplariske eller(mere almindeligt) fremhævenogle svar for deres gode egenskaberog komme med forslag til,hvordan det kunne blive endnubedre. Man behøver ikke at stoppeved bloggen, man kan tage sætningerog afsnit ud af bloggen ogputte dem over i et andet medie,hvor eleverne kan bygge viderepå deres eget arbejde.Endelig kan bloggen også brugespå samme måde som et lilleonline leksikon; man kan haveen side, hvor nye begreber forklares,men kan lave ”tags” (småhenvisninger) til andre sider påbloggen, man kan lagre klassereferaterog andre dokumenter, ogman kan lægge materiale og linksud. Det er ikke noget, jeg gør, forder ndes andre medier, der mereoplagte til det, men hvis man vilhave det hele på et sted, er detaltså muligt.Men hvad med min oprindeligevision om at arbejde med tekstonline ved tavlen? Her er jeg fornylig begyndt at eksperimenteremed Google Docs (et online dokument).Det fungerer således: Nårman er oprettet som bruger, kanman lave et dokument (to klik påmusen). Herefter kan man gøredokumentet tilgængeligt for alle(yderligere to klik). Så lægger man(med to klik) et link til dette dokument(på bloggen for eksempel),og når eleverne klikker på det, erde inde i dokumentet. Nu kan iprincippet hele klassen skrive ogredigere i dokumentet samtidigt.Jeg har brugt online dokumentersåledes: En elev giver et svarpå et spørgsmål. Vi taler frem ogtilbage om svaret, måske byderandre elever ind, og vi når fremtil et resultat. Normalt ville detteresultat svæve i luften, eller detville blive nedskrevet af mig påtavlen. Med et online dokumentfår eleven lov til at formulere resultatetpå tavlen, og både jeg,andre elever og eleven selv kan50

edigere det og forbedre det, indtildet er perfekt. I forhold tilbloggen får man ikke gennemgåetså meget stof eller produceretden samme mængde tekst,men det, man laver, bliver retindgående behandlet.Alle skal producereOvenstående er blot én måde atbruge online dokumenter på. Jegskal træne det noget mere medmine elever, før jeg tør bedømme,om forsøget var succes eller asko.Første gang er der altidnogle drenge, der skal more sigmed at skrive sjove ting i dokumentet.Samtidig skal pigernelige vende sig til at formulere sigonline i fuld oentlighed. Ikkedesto mindre synes jeg, der erkommet nogle rigtig gode produkterud af vores arbejde påklassen.En anden væsentlig grund til,at jeg har tvunget eleverne til atbruge online dokumenter, er, atjeg ønsker, de skal bruge det igruppearbejdet. Alt for ofte erder én elev der skriver ned, nårder laves gruppearbejde, mensde andre, der kommer med input,måske ikke har overblik over detprodukt, der laves (og derfor kedersig og laver noget irrelevant).Med et online dokument kan dealle arbejde samtidigt (hold op,Brugen af elektronisk tavlevar ikke en succes. Når jeglavede tavlenoterne til elevernei timen, hvad skulle de så lave?Gæt selv.hvor ville jeg gerne have haftdette redskab, da jeg læste påAalborg Universitet, hvor der varmasser af gruppearbejde).Det er så langt, jeg er nået medit, men jeg har yderligere visionerfor fremtiden. Næste gang eleverneskal lave et længerevarendegruppearbejde med etskriftligt produkt, skal hvergruppe arbejde med et onlinedokument, og jeg skal være inviteretmed i deres dokumenter.Så kan jeg ligge i de bløde møblerpå lærerværelset med computeren,avisen og en kop kae oghoppe rundt i elevernes dokumenterog kommentere på, hvadde laver, mens de laver det – ogholde mig ajour med nyhedernesamtidig (det er en del af mit job).På baggrund af mine erfaringerhar jeg gjort mig følgendeiagttagelser, som jeg gerne vildele med dig: Jeg fandt aldrig en løsning medhensyn til it-misbrug, og jeg nderden heller aldrig. I stedet kjeg rettet fokus på it-brug. Detgælder om at få eleverne i gangmed at lave noget fornuftigt vedcomputerne, så er der mindre tidtil det ufornuftige. Nye redskaber kræver en smuleøvelse. Eleverne skal lære detnye medie at kende, førend dukan forvente resultater. Du skalikke introducere nye gadgetshver time. Du skal opøve rutinemed de samme redskaber. Det er ikke alt det, som vi kalderit, der nødvendigvis er godeværktøjer til at stimulere eleverneslæring med. I virkelighedener blog og online dokumenterikke andet end tekstler ligesomWord. De kan bare lidt ekstra, oghvordan dette ekstra udnyttes,er hovedsageligt et spørgsmål ompædagogik og kun i mindre gradom tekniske kompetencer. Det viste sig ganske uproblematiskfor en komplet uerfarensom mig at arbejde med it foraneleverne. Vær ikke bange for atudstille dig selv, et stort mindretalaf eleverne er nemlig lige såuerfarne som os. Det er faktiskbedst at være uerfaren med it, såstarter du nemlig der, hvor eleverneer (i nærmeste udviklingszone,som vi lærte det hed påpædagogikum). Og når man ikkekan nde ud af teknikken, så erder et lille mindretal af rigtigdygtige elever, der gerne vilhjælpe og får øget selvtillid heraf. It er det ultimative redskab tilny skriftlighed og desuden enstærk feedbackmekanisme. Dufår hurtigt et indtryk af klassensog elevernes stærke og svage sider,når du ser de skriftlige svar,de præsterer. Huller i deres viden– færdigheder og forståelse – afslørersig med det samme. akketvære it er det blevet nemmere atspore sig ind på klassens niveauog rette fokus på netop det, somklassen har behov for.SÆT FOKUS PÅ NATURVIDENSKAB I UGE 39FÅ VIDENSKABEN PÅ BESØGDANSK NATURVIDENSKABSFESTIVAL 2012 · 24.-28. SEPTEMBERWWW.NATURVIDENSKABSFESTIVAL.DKGymnasieskolen #8 201251

DISKUSSIONBevar reallønnen IISVAR TIL CHRISTIAN GROSSJOHANN MED FLEREGymnasieskolen #8 2012Jeg er helt enig med Helene Caprani og AllanHulebæk Hansen i deres syn på bevarelsen afreallønnen i Gymnasieskolen nummer 7 og på vejtil at melde mig ud af fagforeningen, fordi den ikkelængere varetager mine, men hellere arbejdsgivernesinteresse.Som fysiklærer oplever man fra næste skoleåren markant fremgang i undervisningstiden –afskaelsen af apparatopstillingstimer betyderfor mig en gennemsnitlig nedgang i forberedelsestidenpå 112 timer per skoleår!Endnu en gang oplever jeg som til OK 11 enmeget defensiv tilgang til de kommende lønforhandlingerfra GL’s side. Det hænger simpelthenikke sammen! Sammenligner man gymnasiet meddet private erhvervsliv, så er gymnasiet en virksomhedi fremgang og vækst. Aldrig er der blevet”produceret” så mange studenter som i dag medstore pædagogiske udfordringer for den enkeltelærer til følge, da den gennemsnitlige intelligenskvotienti befolkningen mig bekendt ikke er stegetlige så markant i disse år.Hvornår kan gymnasielærerne forvente enforbedring af deres privatøkonomi, når man hellerikke havde andel i den private lønfest underopsvingstiden? En økonomisk krise forårsaget afbanker og boligspekulanter udløser enorme bankpakkerbetalt af skatteborgeren.Ifølge Ritzaus gennemgang af 20 bankers årsrapporterer bankdirektørernes lønninger i denne”krisetid” steget med 18 procent fra 2010 til 2011,mens jeg på grund af OK 11, stigende ination ogafgifter har oplevet en reallønsnedgang. Nu skaljeg forberede mig mindre og undervise mere ogdårligere alt under den samme præmis: Merekvantitet i stedet for kvalitet til en mindre løn.Hvordan hænger det sammen?Christian GrossjohannIngrid Jespersens GymnasieskoleVed OK 11 vekslede vi de såkaldte apparatopstillingstimer til løntillæg,således at du som fysiklærer i stedet for timer får et pensionsgivendetillæg på 6.900 kroner pr C-niveauhold, 12600 kr for atløfte C- til B-niveau per hold og 19.500 kroner for at løfte B- tilA-niveau per hold. Hvis du for eksempel læser og løfter et hold somet samlet forløb fra 0 til A, får du et samlet pensionsgivende tillægpå 39.000 kroner.Din forberedelsestid per lektion er på nøjagtig samme niveau somdine kollegers.Det blev der ikke ændret på ved OK 11. Men dine timer til apparatopstillinger altså vekslet til kroner. Det var en del af den pakke,som kunne få GL’s OK 11 til at falde på plads, og forhandlingsresultatetblev efterfølgende vedtaget med en rekordhøj JA-procent på godt80. Det fandt vi i hovedbestyrelsen et ganske tilfredsstillenderesultat.GL’s mål er klart at bevare reallønnen. Hovedbestyrelsen harderfor foreslået en lang række krav om lønstigninger (procentuelt,forbedret lønskala, forhøjelse af tillæg og pensionsprocent medvidere), som blev vedtaget enstemmigt på repræsentantskabsmødet25. april, og som i den kommende tid vil blive en del af AC’s kravsammen med en række andre krav om for eksempel mere tryghed,bedre arbejdsmiljø og attraktive arbejdspladser.GL forhandler ligesom DJØF, Yngre Læger, DM og de andre ACorganisationeroverenskomst i et AC-fællesskab. AC’s forventningertil OK 13 er ret begrænsede.Hvad enten vi ser på den private eller den oentlige sektor, er deralvorlig krise i det danske samfund med stærkt stigende arbejdsløshedmed endeløse fyringsrunder på statens og kommunernes arbejdspladser.Det præger selvfølgelig de andre AC-organisationer megetog dermed vore debatter i AC-fællesskabet. Det er en del af ”baggrundstæppet”for OK 13.Vores lønudvikling hænger sammen med det private arbejdsmarkedvia den såkaldte reguleringsordning. I 2011 blev der ingenlønstigninger på det oentlige område, fordi lønudviklingen havdeværet markant højere end på det private (reguleringsordningen),men i 2012 vil du få en lønstigning på 1,3 procent, som ligger pålinje med det resultat, det private arbejdsmarked netop har vedtaget.Så når der er meget lave lønstigninger på det private arbejdsmarked,som det netop er vedtaget ved OK 12-forhandlingerne, smitterdet af på vores område. Og når der skal spareseektiviseres medbaggrund i et statsunderskud på cirka 80 milliarder kroner, vil detogså komme til at berøre vores område, selvom vi for tiden er såheldige at opleve vækst i beskæftigelsen. Derfor bruger vi i Gymnasieskolenog på møder om krav og forventninger til OK-13-forhandlingerneord som ”realisme” og ”ansvarlighed”. GL’s cirka 13.000medlemmer er en meget lille del af en oentlig sektor, hvor man medstatsministerens ord i den kommende tid vil ”vende hver en sten”for at nde besparelses- og eektiviseringsmuligheder for at nedbringestatsunderskuddet i de kommende år. Alt dette må vi somansvarlig organisation inddrage i debatten med vore medlemmer ogtillidsrepræsentanter. Det betyder ikke, at vi ikke vil kæmpe for bedstmulige vilkår for GL’s medlemmer. Det vil vi. Men det er ikke detsamme som, at vi skal forsøge at putte blår i øjnene på medlemmerne.Gorm LeschlyFormand for GL52

InnovationSom eksempel på innovation nævnes i sidste nummer afGymnasieskolen ”en hjemløs, der har lavet et plasticrør,som han sætter ned over en af byens varmluftskanaler forat holde varmen om natten”. Hvilket pletskud af en metaforfor den stadige strøm af varm luft, der vælter ned oversiderne i det pågældende nummer, og hvilket visionært budpå den fremtid, vi skal ruste eleverne til, fremtiden somhjemløse! Det sparer penge, det sparer ressourcer, detsparer energi, og der kan sælges CO-kvoter i tonsvis. Holdkæft, hvor bliver vi rige! Hvis ideen slår an, og eksportmulighederneudnyttes rigtigt, ender det måske endda med,at vi kan købe hele verden.Se, det ville være et rigtigt eventyr, som H.C. Andersenville sige, hvis han ikke var strøget af pensum.Knud MichelsenVirum GymnasiumINDLÆG TIL DISKUSSIONRedaktionen modtager meget gerne indlæg til Diskussion.De skal maks. indeholde 2.500 enheder inkl. mellemrum.Send dit indlæg til redaktionen senest mandag d. 21. majkl. 14.00 på gymnasieskolen@gl.orgStyrk naturvidenskab,og gør studentereksamenadgangsgivendeEr gymnasieelever dårligt rustet til deres videre studier,som Charlotte Rønhof, forskningspolitisk chef i DanskIndustri, påstår i sidste nummer af Gymnasieskolen? EnRambøll-rapport viser, at hver fjerde student må tage suppleringskurserefter studentereksamen for at komme indpå deres ønskede videregående uddannelse, og dette kostersamfundet både tid og penge. Børne- og undervisningsministerChristine Antorini har meldt ud, at man vil gøre nogetved problemet. Et forslag er at gøre faget biologi adgangsgivendepå lige fod med kemi og fysik. Dette vil ikke blotvære en let og billig løsning, det vil også være en naturligkonsekvens af biologiens vigtighed i et moderne, bæredygtigtsamfund. Desuden vil det være en logisk følge af studieretningsgymnasietsfokus på kompetencer. Hvorfor kannaturvidenskabelige kompetencer bedre erhverves vedarbejde med kemiske og fysiske problemstillinger endbiologiske og bioteknologiske? Er det rigtigt forstået, athverken universiteterne eller DI opfatter naturvidenskabeligekompetencer opnået i biologi som ligeværdige med detilsvarende opnået i fysik og kemi, og hvis ja, hvad liggertil grund for denne holdning? Elever, der gerne vil have ennatur- eller sundhedsvidenskabelig uddannelse, vælgerofte en studieretning, hvori biologi indgår. Her beskæftigerde sig med et fagområde, de nder både interessant ogrelevant for deres videre studier. Paradoksalt nok får dederved svært ved at opfylde adgangskravene til deresønskede uddannelse. Et argument, man ofte hører, er, atbiologi skulle være et ”blødt” naturvidenskabeligt fag, ogat dette vurderes til at være mindre studieforberedende ogrelevant end de, for at bruge Charlotte Rønhofs ord, mere”hardcore fag” som fysik og kemi. Sammenligner man defaglige mål for fysik, kemi og biologi, er det dog svært atse, hvilke særlige kompetencer der opnås i kemi og fysik,som adskiller sig fra de tilsvarende i biologi, og som skullegøre eleverne mere studieegnede inden for det natur- ogsundhedsvidenskabelige fagområde. Det er positivt, atAntorini ønsker at give gymnasiereformen et serviceeftersyn,og at der forhåbentlig kommer en løsning for de studenter,der har dyrket deres naturvidenskabelige interesseved at beskæftige sig med biologi. Det kræver højst noglemindre justeringer af bekendtgørelser samt visioner og modpå at ændre års forskelsbehandling af naturvidenskabeligekompetencer. Vi indgår meget gerne i en dialog om enløsning af suppleringsproblematikken.Frank Grønlund JørgensenTørring Gymnasium (samt medlem af bestyrelsen forForeningen af Danske Biologer)Marianne JohanssonNordsjællands Grundskole og GymnasiumSvend Erik NielsenFrederiksborg Gymnasium og HF(formand for Foreningen af Danske Biologer)Bodil Blem BidstrupEspergærde Gymnasium og HFGymnasieskolen #8 201253

GL-E KURSUSNYTGL-E KURSERKURSER I FAGENEFølg med på GL-E’s forside påhttp://gle.gl.org – Nyhedssektionenopdateres løbende medomtale af nye kurser og konferencerm.m., som er relevante forskolerne.Det nye katalog fra GL-E udkommer meddette nummer af Gymnasieskolen og derer mange spændende nyheder i kursusprogrammet.Bemærk, at de første GL-Ekurserligger i september med tilmeldingsfristmidt i august.3 fagdidaktiske kurserDanskfagets didaktik efter reformen– Fagdidaktisk kursus for hhx og htxReformen 2005 fordrer et nyt fagdidaktiskperspektiv i danskfaget på hhx og htx.Formålet med kurset er at give deltagerne: Grundlag for at arbejde med en nydidaktik i danskfaget Redskaber til at arbejde videre meddidaktisk udvikling i danskfagetKursus 1202-09: Tirsdag den 11.september 2012, kl. 10-16, Radisson BLU,Aarhus.Info/tilmelding på hjemmesiden: Senestmandag den 6. august 2012 på http://gle.gl.org under Kurser i fag.Fagdidaktisk kursusfor historielærere i stxKurset skal diskutere konsekvenser af forskelligetilrettelæggelser af historieundervisningog betydningen heraf for eleversbevidsthed om historie. De formellebestemmelser fra 2005 lægger op til, atfaget på baggrund af viden og metodiskmaterialebehandling skal udvikle studiekompetenceog medborgerkompetencer.Hvordan gør vi det – samtidig med at vibevarer en solid faglighed?Kursus 1202-24: Mandag den 17. september2012, kl. 10-16, First Hotel HøjeTaastrup.Info/tilmelding på hjemmesiden: Senestmandag den 6. august 2012 på http://gle.gl.org under Kurser i fag.Fra reproduktion til produktion –didaktik i praksis for samfundsfags- ogpsykologilærere på stx, hf, hhx og htxMed afsæt i den nyeste didaktiske forskningom: arbejdsformer og lektier brug af it skriftlighed og evalueringvil vi arbejde med elevernes kompetenceudvikling,såvel fagligt som socialt. Herundervil vi se på, i hvilken udstrækningit-baserede redskaber kan facilitere eleverneskompetenceudvikling.Kursus 1202-08: Fredag den 21. september2012, kl. 10-16, First Hotel HøjeTaastrup.Info/tilmelding på hjemmesiden: Senestonsdag den 8. august 2012 på http://gle.gl.org under Kurser i fag.Religionslærerforeningen forGymnasiet og HFRejsekursus til AndalusienKursusudbyder: Religionslærerforeningenfor Gymnasiet og HFFormål: At belyse Andalusiens gyldneperiode i Middelalderen, Andalusiensbetydning i islamisk tænkning og genopdagelsenaf Al-Andalus i det 20. århundrede.Indhold: I syv spændende dage undersøgervi fortidens Al-Andalus, hvor islam,jødedom og kristendom sameksisterede iover syv århundreder. Højdepunkterne erGranada med Alhambra – toppen af mauriskarkitektur – Cordoba med den storemoske La Mezquita og dagture til Rondaog Sevilla.Målgruppe: Hvis kurset er overtegnet, harreligionslærere fortrinsret ved tilmeldingfør 1. juni. Herefter er det først til møllefor lærere med alle fagkombinationer.Undervisere: Prof. Jakob Skovgaard-Petersen.Kursusledere: Ole Bjørn Petersen ogGunnar Lundsgaard.Tid og sted: Afgang Kastrup den 7.10.klokken 6.30, ankomst København den14.10. klokken 14.30.Pris: 8.900 kroner (+ 1.000 kroner forenkeltværelse + 500 kroner for ikke-medlemmer).Tilmelding: Senest søndag den 1.7. tilGunnar Lundsgaard pågunnar.lundsgaard@gmail.comKontakt: ob@drlund-gym.dkGymnasieskolen #8 2012Gymnasieskolen bringerkursusannoncer fra GL-Eog de faglige foreninger.De skal maks. indeholde 750 enhederinkl. mellemrum. Et mere udførligtprogram kan bringes på gle.gl.org.Send din annonce til GL-E’s kursussekretærInge Nørgaard senest21. maj kl. 14.00 på gl-e@gl.org.Kontakt GL-E på gl-e@gl.org.Husk, at du altid kan se det aktuellekursustilbud fra GL-E og de fagligeforeninger på GL-E’s hjemmeside,http://gle.gl.org og på EMU’en,http://efteruddgym.emu.dk/54

28/9KØBENHAVNCharlottenlund TravbaneFredag 28/9 – kl. 9-1521/9ÅRHUSJydsk VæddeløbsbaneFredag 21/9 – kl. 9-15DANMARKS FØRSTE OG FESTLIGSTE STAFETLØBFOR UNGDOMSUDDANNELSERNEGlæd jer til et sjovt, svedigt og socialt 5x5 kmstafetløb, når startskuddet går til det førsteGarmin SchoolsOnTheRun i september 2012.En ny tradition er skabt!Læs mere og find træningsinspiration på:facebook.com/GarminSchoolsOnTheRun& schoolsontherun.comARRANGØRAnders Sandfuss Christensen& RunStart ApSAnders er lektor i psykologi og idrætpå Allerød GymnasiumGymnasieskolen #8 201255

ANMELDELSERALMEN STUDIEFORBEREDELSETitel: Vidensmønstre – tværfaglig refleksion i ATForfatter: Rangvid, Benoni, Svane, ØlsgaardForlag: SystimePris: 148 kroner (120 ved køb af min. 100 eks.), 153 siderVurdering og anmeldelse: Mette HermannENGELSKTitel: Text Tools – Text Analysis Tools for reading English textsForfatter: Birgitte Prytz ClausenForlag: SystimePris: 112,50 kroner, 104 siderVurdering og anmeldelse: Flemming Ravn NeftGymnasieskolen #8 201256Ny grundbog til ATMed ”Vidensmønstre – tværfaglig reeksion i AT” giver Systimeendnu et bud på en grundbog til AT.I forordet udtrykker forfatterne, at de med udgivelsen ønsker atlægge grundstenen til et fælles tværfagligt sprog til AT, hvilket eren meget sympatisk tanke, for selvom AT ikke længere er nyt ”fag”,så er AT fortsat en til tider noget uhåndgribelig størrelse, og derer fortsat behov for at denere AT og skabe konsensus om tilgangentil det. Bogens udgangspunkt er derfor hverken fag ellerhovedområder, men derimod otte begrebspar.Bogen indledes med fem kapitler, hvor grundlæggende viden omvidenskabsteori og videnskabens normer, teorier og begrundelsesformergennemgås. Herefter følger bogens hoveddel bestående afotte kapitler, hvor de i alt otte begrebspar præsenteres, eksempelvis”Kvantitativ – kvalitativ” og ”Eksperimentel og observationel”.Umiddelbart kan det lyde som endnu en tung teoretisk udgivelsetil AT, og med mange teksttunge sider vil det da også væreen udfordring for mange elever at gå i gang med udgivelsen,særligt elever i 1.g. Men det er dog tydeligt, at forfatterne har haftderes målgruppe for øje under tilblivelsen af bogen, og der ertydeligvis gjort en hel del for at lette tilgangen til stoet. Allekapitler er rigt illustrerede, og der er opgaver til alle kapitler;disse tjekker dels elevernes forståelse af begreberne, og dels læggerde op til den tværfaglige reeksion, der er bogens sigte.Udgivelsens helt store force er dog afslutningen på kapitlerne,som alle afrundes med en kort opsummering samt en spørgeliste,som eleverne kan bruge til at tjekke deres viden og som repetitiontil mundtlig eksamen. Endelig er der også i hvert kapitel anført etkonkret eksempel fra en AT-opgave. Her bliver den megen teori foralvor gjort konkret og tilgængelig for eleverne.Læs anmeldelser på www.gymnasieskolen.dkPå gymnasieskolen.dk kan du læse de nyeste anmeldelser,inden de bliver trykt i GymnasieskolenBog med analyseredskaberIntentionen med denne bog er god: At formidle spændende vinklerpå læsning samt redskaber til at arbejde analytisk med engelsksprogetlitteratur/tekster.Bogens målgruppe er ikke præciseret ud over ”students”. Dabogen ikke er glosseret, og sprogets kompleksitet tages i betragtning,må man tænke, at bogen kan være anvendelig for gymnasiasterpå A-niveau i 3.g – eller som inspiration, når lektoren/adjunkten planlægger undervisningen.Bogen er idérig og indeholder brugbare afsnit som ”synonyms”,”creating cohesion”, ”communication model” og ”rhetorical tools”.For ”tekstanalyse” anvender bogen betegnelsen ”text analysis”.Personligt hælder jeg til formen ”textual analysis”, skønt beggeformer synes omtrent lige udbredte. Det er et spørgsmål om smagog behag.Mens jeg synes, indholdet er interessant og nyttigt, er jeg ikkevild med layoutet ud fra to kriterier, et pædagogisk og et, dervedrører læsevenlighed.Bogstaverne er temmelig små, og der er meget spildplads (dobbeltsidermed intetsigende fotos). Så hellere have relevante illustrationeri forbindelse med den løbende tekst.Et virvar af tekstbokse i en slags blå og grønne nuancer er medtil at gøre layoutet rodet. Opmærksomheden spredes i ere retninger:Hvor skal man begynde, og hvor skal man ende på en side?Således er kompositionen og formidlingen ikke optimal. Ikkedesto mindre kan man se, at der står gode lærerkræfter bag. Bogenviser nt, hvorledes man kan stille analytiske spørgsmål til tekster,hvilket er befordrende for elevens udvikling af evnen til reeksion,forståelse, fortolkning og at danne mening – centrale kundskaberi et humanistisk fag som engelsk. Det er imidlertid svært at forestillesig, hvordan man skal kunne bruge bogen kronologisk, menmåske kan nogle.

Erfaringer med Lectio Eksamensmodul Opbygningen af LectioGrundmodulElevmodulStudiemodulEksamensmodulTime-fagmodul

ANMELDELSERHISTORIETitel: Gobelinernes DanmarkshistorieForfatter: Jesper BekForlag: GyldendalPris: 199 kroner, 112 siderVurdering og anmeldelse: Helle AskgaardHISTORIETitel: Tyrkiet – historie, samfund, religionForfatter: Deniz Kitir, Ole Bjørn Petersen og Jens M. SteffensenForlag: SystimePris: / Skolepris 148 kronerVurdering og anmeldelse: Sune WeileGymnasieskolen #8 2012Om Bjørn Nørgaards udgave af tegneserien på BorgenGobelinerne på Christiansborg er en af de gaver, Margrethe IImodtog til sin 50-års-fødselsdag. De blev vævet i Frankrig efterforlæg af Bjørn Nørgaard og har siden 2000 kunnet ses i Riddersalen.Hvor må han have slidt for at sætte sig ind i den nationalehistorie og dens udenlandske påvirkninger. Hvortil kommerkomposition, valg og fravalg af personer og begivenheder. Bogengennemgår hovedfeltet i de ni store gobeliner og to mindre medregentparret og dets prinser.Hver gobelins opbygning skitseres, så det giver eleverne overblikover de mange detaljer, der springer ud af det farveorgie, der mødertilskueren. Derpå fortælles Danmarks historie, illustreret medsamtidige billedgengivelser, for eksempel kalkmaleriet, hvor AsserRig og fru Bodil bærer Fjenneslev Kirke frem, og nyere illustrationersom historiemaleriet fra 1882, hvor Valdemar Atterdag brandskatterVisby i 1361. Nogle kapitler rejser diskussioner, for eksempelfortællingen om landboreformerne. Er det kongens historieeller gårdmændenes? Venstres politikere i 1800-tallet manglernæsten i Bjørn Nørgaards væv. Et andet eksempel er Søren Mørchsog Fogh Rasmussens vurdering af besættelsestiden. Jesper Bekpåpeger ofte, hvordan fortiden bruges i nutidig forklædning, foreksempel en Niels Ebbesen-forening som brand for Randers i 2007.Bogens sprog kan være vanskeligt for læsesvage elever, og abstraktionsniveauetegner sig bedst for de ældste årgange. Men demange illustrationer kan ikke undgå at engagere.Det er nødvendigt, at læreren har bogen Dronningens gobelinerfortæller Danmarks Historie, Hofmarskallatet 2003, for at kunnebesvare de elevspørgsmål, der vil myldre frem. Sidstnævnte harnemlig svar på samtlige numre på den enkelte gobelinskabelon,hvad denne bog savner. Elevbesøg på Borgen bestilles hos JacobFrandsen på 3392 7085.Tyrkiet på skemaetDen nye undervisningsbog Tyrkiet – historie, samfund, religiongiver et godt indblik i en kultur, som en stadig større del af eleverneog kursisterne stifter bekendtskab med gennem for eksempelrejser. Derfor er interessen formentlig også stor for at fåuddybet kendskabet til en kultur, som på mange kan virke fremmedartet.Diskussionen om Tyrkiets optagelse i EU gør naturligvisikke landets historie mindre interessant. et emne, som i øvrigtbehandles selvstændigt i den samfundsfaglige del af udgivelsen.Bogen er med sin opdeling i tre fagområder naturligvis primærttiltænkt kultur- og samfundsfaggruppen på hf. Materialet kan dogogså sagtens anvendes i AT-sammenhæng eller i de enkelte fagalene.Historiedelen gennemgår kortfattet landets historie fra Osmannerrigeti 1200-tallet og frem til i dag. Der er et noget sparsomtkildemateriale, som det vil være nødvendigt at udbygge selv, hvisder for eksempel skal laves et kildesæt til eksamen. Ofte drejer detsig om én eller to kilder til et helt kapitel. Derudover er det megetmærkværdigt, at forfatterne har valgt et endnu sparsommere billed-og kortmateriale. Når det gælder en kultur, som elever ogkursister som sagt nok primært kender som feriemål, mener jeg,det er afgørende, at de kan støtte sig til det under læsningen.Samtidig giver det mulighed for variation i undervisningen atkunne henvise til og diskutere et billedmateriale.Den samfundsfaglige del i bogen er til gengæld udstyret med etstort tabelmateriale med fokus på det moderne Tyrkiet, mensreligionsdelen kortfattet bearbejder forholdet mellem tro og politik.Det giver ne muligheder for et fagligt samarbejde på tværsaf de tre fag.Udgivelsen egner sig på stx til for eksempel udgangspunkt foren studietur eller et AT-forløb, men manglen på et bredere kilde- ogbilledmateriale vil nok afholde nogle fra at give sig i kast meddenne udgivelse i større omfang.58

GymnasieskolenKØR-SELV-FERIEGymnasieskolen giver dig ekstragode priser på udvalgte rejsemål.Oplys rejsekoden “GYMNASIESKOLEN”ved bestilling – så får du automatisk rabatprisen.Hôtel Le Château FortUnik slotsferie i Ardennerne6 dages ferie på 3-stjernet slotshotel i Sedan, FrankrigHôtel Le Château Fort ★★★Velkommen til en ferie, der er noget ud over det sædvanlige.Her bor I på et eksklusivt hotel indrettet på ChâteauFort de Sedan, der med sine imponerende 35.000 m² eren af de største borgfæstninger i Frankrig. Hotellet eren seværdighed og et spændende og unikt grundlag forgode ferieoplevelser i det historiske, nordfranske bjergområde.Konverteringen til et moderne hotel har blandetandet tilføjet den velrenommerede restaurant La Tourd’Auvergne inden for fæstningsværkets historiske mure,og de komfortable værelser er charmerende indrettet medrespekt for borgens rustikke karakter. Tag på eventyr ad desmalle, franske landeveje, som blandt andet kan føre jerover grænsen til Belgien, hvor I finder det andet berømtefæstningsværk Chateau de Bouillon (20 km), der tronerover den charmerende landsby af samme navn.Ankomst: Søndage i perioden 24.6.-26.8.2012.1 barn6-14 år½ prisPris pr. person i dbl.vær.2.399,-Uden rejsekode kr. 2.699,- OBS: Turistskat EUR 2,86 pr. voksen pr. døgnsamt 1,07 pr. voksen pr. middag.SälfjällsbynBerlin bag facaden3 dages ferie på 4-stjernet hotel i Friedrichshain, TysklandUpstalsboom Hotel Friedrichshain★★★★Centrumkvarteret Friedrichshain er etindblik bag facaden og i den originalitetog farverigdom, som Berlin gemmerpå i et ungt, lokalt miljø fyldt medanderledes muligheder end dem, deofficielle turistguider koncentrerer sigom. Og Hotel Friedrichshain er medsin stil og elegance lidt af en kontrasttil omgivelserne placeret i kvarteretved U-bahnstationen Ostbahnhof.Ankomst: Valgfri i perioden 29.6.-28.8.og 1.11.-28.12.2012.1 barn0-13 årgratisUpstalsboom Hotel FriedrichshainPris pr. person i dbl.vær.899,-Uden rejsekode kr. 1.049,- 3 overnatningerfra kun 1.149,-Børnerabatter – ved to betalende voksne. Ring og hør! Ekspeditionsgebyr kr. 79,-.Sverige for hele familien8 dages ferie i hyggelig fjeldhytte i Lindvallen, SverigeSälfjällsbynOplev en sommer i den storslåedesvenske natur i Dalarna. Her læggerSälens blide fjelde sig smukt i blødekurver, mens Vesterdalselven doventflyder forbi Sälen by. Små søer liggerspredt i landskabet, der veksler mellemdet barske og storslåede højfjeld,de blomstrende, bølgende enge ogde store, mørke skove. Fra Sälen gårvejen op mod den lille by Lindvallen,hvor hyttebyen ligger.Ankomst:Fredage i perioden 29.6.-3.8.2012.Bestil på www.happydays.nu eller ring 70 2034 48Telefonerne er åbne hverdage kl. 8-17 samt weekend kl. 10-15 Pris pr. hytte til max 5 personerved 2 betalende voksne1.599,-Uden rejsekode kr. 1.899,-Hent en gratisflaske vin når du booker din ferieLæs mere påwww.happydays.nuRejsekodeGYMNASIESKOLEN

MINDEORDGymnasieskolen modtager mindeord.De skal maks. indeholde 2.400 enhederinkl. mellemrum. Sendes til redaktionensenest mandag d. 30. april kl. 14.00 pågymnasieskolen@gl.orgViggo Røder (1948-2012)Den 1. marts 2012 døde Viggo Røder. Afhelbredelsesmæssige årsager havde ViggoRøder valgt at gå pension for et par årsiden. Det var en af de gamle frontfigurer,der forlod VUC Vestegnen i 2010. ViggoRøder havde nemlig i midten af 1970’erneværet en af de ledende kræfter i etableringenaf et eksamensgivende voksenuddannelsestilbudpå Vestegnen, der dengangvar et nyt felt i uddannelsessystemet. Førsthed skolen Eksamensskolen. I 1981 flyttededen under navnet Forberedelseskursusind i nye lokaler på det dengangnybyggede Høje-Taastrup Amtsgymnasium.Her stod han bag forsøget med atetablere et voksenuddannelsestilbudunder samme tag som et nyåbnet gymnasium.Da Forberedelseskurset i 1984 blevsammenlagt med nabokurset i Albertslund,valgte Viggo Røder at forlade ledelsenog fortsætte som dansklærer på kursettil sin pension.Viggo Røder var en karismatisk lærer.Han brændte for dannelse og var en uforligneliglærer i faget dansk. Længe efter atandre lærere havde forladt klasseundervisningmed lærerforedrag, fortsatte ViggoRøder med denne klassiske formidlingsform.Hans kursister sad tryllebundne oglyttede, skønt mange af dem aldrig førhavde hørt et foredrag.Viggo Røder var et musisk menneske,der supplerede sit fag med at spille trommei forskellige jazzgrupper. Han gav ogsåeksempler på sin kunnen i forbindelse medskolearrangementer, hvor han i 1980’erne,som en anden Fassbinder, med sin vitalitetledede det hele. Siden uddannede han sigsom psykoterapeut, en uddannelse, somogså kom til at fylde en del af hans liv.Viggo Røder var en meget fascinerendekollega at have. På lærerforsamlingerhavde han med sin skarpe og kreativehjerne en sjælden evne til at gennemskuesammenhænge og formulere løsninger.Med sit veludviklede intellekt og sinutraditionelle måde at tænke på var hanen umådelig interessant samtalepartnerpå lærerværelset. Han kunne bringe en tilhøjder, hvor alt pludselig stod lysendeklart for en og kunne gennemskues. Ja,man følte sig altid løftet og beriget efter ensnak med ham. Det er gode og frugtbaresamtaler at kunne se tilbage på.Carsten Lester og Else TrierVUC VestegnenINFO fra GL-pensionister om spørgeskemaundersøgelsenVi modtog 201 besvarelser.Deltagelse i udvalgets aktiviteter inden for de sidste 3 år: 119 JA og 82 NEJ.Tilfredshed med aktiviteterne: Meget tilfreds: 87. Tilfreds: 32. Utilfreds: 1. Ikke besvaret: 2.Deltagelse i udenlandsrejser inden for de sidste 3 år: 48 JA og 153 NEJ.Tilfredshed med rejserne: Meget tilfreds: 36. Tilfreds: 12. Noget utilfreds: 2.Udbuddet af studiekredse: Meget tilfreds: 12. Tilfreds: 41. Noget utilfreds: 29. Meget utilfreds: 43. Ved ikke: 72. Ubesvaret: 2.Udbuddet af arrangementer i øvrigt: Meget tilfreds: 20. Tilfreds: 100. Noget utilfreds: 34. Meget utilfreds: 10. Ved ikke: 34.Ubesvaret: 3.Om Gymnasieskolen: 112 ”har bladret i de sidste 4 numre”. 72 ”har læst de sidste 4 numre”.Om GL’s kalender: 57 ”bruger den aldrig”.42 ”bruger den lidt”. 102 ”bruger den meget”.Resultatet af undersøgelsen kommer på dagsordenen til vores møde den 22. maj, som er det sidste inden sommerferien. Vi vilnaturligvis tage en grundig drøftelse af resultatet, herunder hvor og hvorledes vi kan bruge det til forbedringer.En krydstabulering i forhold til medlemsregion viser en ret betydelig forskel mellem Sjælland, inklusive København, og detøvrige land. Dette er egentlig ikke overraskende. Mulighederne for at lave arrangementer i København er selvfølgelig langtbedre end i resten af landet. Det er også her, det ofte har været nødvendigt at dublere arrangementet på grund af de mangetilmeldinger. Arrangementer vest for Storebælt har undertiden haft ret få deltagere, og på det seneste har det oven i købetværet nødvendigt at aflyse et par arrangementer, da der kun var tre-syv tilmeldte til hvert af dem. Men udvalget vil selvfølgeligfortsat bestræbe sig på at udbyde et rimeligt antal arrangementer vest for Storebælt. Men det er nødvendigt at understrege,at det bliver vanskeligt at øge det nuværende antal årlige arrangementer. Som det er nu, trækker vi overordentligt kraftigt påressourcerne i GL’s sekretariat.Gymnasieskolen #8 2012Undersøgelsen afslører en del utilfredshed med udbuddet af studiekredse. Det har hidtil været sådan, at studiekredsene erblevet afholdt i GL’s lokaler i København. På grund af mange møder på faste ugedage samt nødvendig hensyntagen til sekretariatetsarbejdsforhold har det betydet, at studiekredse kun kan foregå om torsdagen. Der har derfor været en grænse påfire studiekredse per halvår. Det er forståeligt, hvis nogle ikke finder dette tilfredsstillende. Vi har dog i hele perioden kun haftfå henvendelser om deltagelse i en studiekreds. Samtidig har vi som bekendt fra og med dette budgetår indført en toårig forsøgsordning,som muliggør oprettelse af et antal studiekredse i resten af landet uden for Region Hovedstaden – med støttefra vores budget. Vi har imidlertid indtil nu kun modtaget en ansøgning.Henning Lange60

LUDUSSTUDIEADMINISTRATIONLUDUS Web gør det nemtfor censorI en hektisk tid som eksamensperiodener det vigtigt, at det administrativesystem understøtter arbejdsgangenepå skolen. Med den fællescensoradgang giver LUDUS Webautomatisk censor overblik over egneeksamenshold, undervisningsbeskrivelser,rækkefølgelister, hvert holdsbenyttede dokumenter samt kontaktoplysningerpå eksaminatorerne.Med henblik på samkørsel kan LUDUSWeb vise de øvrige fra censors skole,som skal censurere samme sted.CSC varetager gerne driftenaf LUDUS og garantererdermed, at systemet altid erfuldt opdateret.Skriftligt arbejde håndteres enkeltNår en lærer opretter en opgave tilsine elever, vises hver enkelt elevsfulde afleveringsplan i en samletoversigt, så opgaven kan placeresmed hensynstagen til de øvrige fag.Koordination af det skriftlige arbejdesker derfor naturligt, imens deenkelte opgaver stilles.Den jævne arbejdsfordeling foreleverne kan desuden sikres medindividuelle afleveringsfrister.Eleven kan aflevere flere dokumenteruden at skulle pakke dem til enenkelt fil i et komprimeringsprogram.Læreren får naturligvis alle dokumenterved den samlede downloadaf opgavebesvarelser fra holdet.For læreren vises dokumenterne ialfabetisk rækkefølge efter elevernesnavne, der er indsat som første delaf filnavnene, efterfulgt af elevernesegen dokumentbetegnelse.Individuelle menuerI LUDUS Web beslutter den enkelteskole selv, hvilke funktionaliteter ogmenupunkter de forskellige lærergrupperskal have adgang til. Hverlærer ser kun det, som læreren haradgang til, og læreren kan selv indrettesin egen menu, så de hyppigstanvendte funktioner ligger bekvemt.Bestil en gratis præsentationog demonstration af LUDUSLæs mere på:OVERFØRSEL AF DATAFRA LUDUSUDSKRIFTERDATA IMPORTLUDUS OGLUDUS WEB BiblioMatik for Børn og Undervisning udskrifter muligeUDVEKSLING AF DATATIL OG FRA LUDUS personregister eksamensplanaf termins- ogårsprøvermed regnskabsmartphonesskriftligt arbejdebeskrivelserflerfaglig prøvefokuspunkter

FRA LÆSER TIL LÆSERHer kan indrykkes ikke-erhvervsmæssigeannoncer samt salg af lejligheder,huse og grunde. Maks. 40 ord plus overskrift.Teksten (helst pr. e-mail tilgymnasieskolen@gl.org) samt betalingenkr. 150,- inkl. moms (indsat på bladetsbankkonto i Danske Bank 4180-3119-416-264) skal være på redaktionensenest dagen før deadline (se deadlinesandetsteds i bladet eller påwww.gymnasieskolen.dk).Moderne sommerhus på75 m² udlejes uge 29 og 42Ved Nordfyns hvide sandstrand og naturskønneEnebærodde udlejes sommerhustil 6 personer 250 m fra vandet.Masser af læ og sol, 3 stk. 3/4 senge,vaske- og opvaskemaskine, 4 cykler,campingplads med vandland og fed legepladstæt på. Pris 4.000,- pr. uge.lm@svendborg-gym.dkSommerhus på MolsDejligt atmosfærefyldt hus med stortkøkken-alrum, naturgrund og pejs. Liggerto min. fra skøn familiestrand.Enkelt indrettet, men med masser af atmosfære.Plads til 4-6 personer.Pris pr. uge: 2.950 kr.Kontakt Cæcilie Helmer,6165 8620,helmersille@hotmail.com,www.kineserhuset.dk.Sommerhus ved LimfjordenudlejesTæt på Lemvig, Gjellerodde. Meget børnevenligbadestrand. Huset har to planog er beliggende på en stor grund medudsigt til fjorden. Otte sovepladser i firerum. Diverse hvidevarer.JA@rkbgym.dkByhus i ItalienBliv medejer af charmerende, nyrenoveretferiehus to timer fra Rom og éntime fra Adriaterhavet. 90 m² fordelt påtre etager + 20 m² tagterrasse. Kendtskisportsområde. Delejerskab med tougers årlig brugsret: 65.000 kr. Sehttp://www.casadellarmonia.dk.Sommerhus– helt ude på OddenFuldt moderniseret ”rigtigt sommerhus”(fra 1962) med kæmpe træterrasseog udendørs (og indendørs) bad/køkken – velegnet til sommerliv dvs.udeliv. Og tæt på stranden (100 m/2.række). Lyst og venligt. 7-8 sovepladser,brændeovn, elvarme/gulvvarme,fladskærm, dvd, PS/2, terrassen erdelvist overdækket. 5-6 cykler. Køl/frys.Bålsted og fodboldmål. Se ogsåhttp://www.perthyge.dk.1 uge: 2.350,-, weekend: 1.150,-,sommerferieuge: 3.950,-.Rabat ved flere uger.2367 5194 ellerper.andersen@skolekom.dkVesterhavshyttepå Holmslands KlitI uge 27 og 28 udlejes hyggelig norskbjælkehytte på 72 m² og med allerbedstebeliggenhed på stor grund ud tilyderste klitrække og fredede områdermod nord og syd. 5 sovepladser. Brændeovn,tv og dvd. Pris 3.900 kr. pr. uge.4085 1108 ellergeorgswane@dsa-net.dkStort hus udlejes i fransk romantiskmiddelalderlandsbyHuset ligger i Sct. Thomé i det sydligeArdeche. Det er et solrigt og naturskøntområde med bjerge, floder, vinmarker…Huset kan rumme 6-8 personer. Der er3 værelser, et køkken/alrum med kamin,2 badeværelser med toilet og brusebadsamt 2 terrasser. Ring4498 6187Stort, skønt sommerhus iGershøj ved Roskilde Fjord.2 bade- og 3 soveværelserFine bademuligheder, 200 meter til RoskildeFjord. Meget lyst hus på 112 m²,stor, legevenlig have, ro og fred. 8 sengepladser.Hyggelig gåtur langs fjordentil Gershøj Kro og Havn. 45 minutter tilKøbenhavn, 25 til Roskilde.4.500 kr. i højsæsonen.annemariekrarup@gmail.comwww.godsommer.dk/danmark/kirke-hyllinge/sommerhus-8633.aspxSKOLETILBUD FRADKK299,-PR. PERSONOPLEV BYEN MIDT I BYENTIL KLASSEPRISERNår man er mange, betaler man mindre. Det er filosofienbag Cabinns skoletilbud, hvor skoleklasser kan overnattei hjertet af Danmarks storbyer til en ekstra god pris.Gymnasieskolen #8 2012Uanset om turen går til Jylland, Fyn eller Sjælland,får I det perfekte udgangspunkt for at opleve byen– midt i centrum og tæt på de største seværdigheder.Book nu på sales@cabinn.com eller 3338 5610.Tilbuddene gælder for min. 10 personer fra 15 år i min. 2 nætter(15 personer ved halv- og helpension).WWW.CABINN.COM62

Godt stort sommerhus iNordsjælland110 m² ikke-ryger på stor grund i Holløselund.Stor stue med brændeovn,4 værelser. Nær Tisvilde Hegn, strandog marker. Udlejes juni og juli. 3.500 pr.uge/6.000 for to uger ekslusive forbrug.lisbethlittrup@hotmail.comSommerhusmed udsigt til LimfjordenSTUDIEREJSERRESTPLADSERse alle rejsemål www.alfatravel.dkSe alle rejser og bestil tilbud. Scan kodenpå din smartphone:BARCELONA - fly 6 d. uge 37, 40 fra kr. ...........2.948,-ISTANBUL - fly 6 d. uge 38, 39, 41 fra kr. ........2.798,-PARIS - fly 5 d. uge 38, 40, 41 fra kr. .......................2.398,-ROM - fly 6 d. uge 38, 39, 41 fra kr. ...........................3.298,-MALAGA - fly 6 d. uge 36, 38, 39 40 fra kr. .........2.898,-“Vi har stadig ledige pladser i efterårets storerejseuger. Hvis du skal rejse med en gruppe,og endnu ikke har bestilt pladser, så se voresmuligheder på hjemmesiden.Der er også åbnet for salg af flypladser tilforåret 2013 - så kontakt os NU for tilbud. ”Rikke Lange, mere end 10 år med grupperejserRing GRATIS 8020 8870info@alfatravel.dk - www.alfatravel.dkNyt sommerhus i Doverodde i skønt naturområdeog tæt på Vesterhavet ogNationalpark Thy. 6 senge i tre værelser.Vaskemaskine, opvaske maskine, tv,dvd, brændeovn, Weber-grill, terrasser.Tæt på skov, strand, lystbådehavn, golfbaneog (www.limfjordscenter.dk).Gratis adgang til Sydthy Svømmebad.Pris 2.500-4.000/uge + el.helga@heide.dkHar du skiftet skole,er gået op eller ned itid, flyttet eller fået nye-mail? Så husk at giveGL besked. Det lettesteer at klikke ind påwww.gl.org under ”minemedlems-oplysninger”.REJSEANNONCERAmsterdam... fra 1.850Krakow... fra 1.895Budapest... fra 1.950Prag... fra 2.095.............................mange andre destinationer...................................TLF. 7020 9160 |SPECIALIST I GRUPPEREJSERLondon... fra 2.195Wien... fra 2.250Paris... fra 2.295Dublin... fra 2.295Rom... fra 2.695Istanbul... fra 2.795Barcelona... fra 2.795Athen... fra 3.095INFO@SBTOURS.DK | WWW.SBTOURS.DKVIND EN IPADSÅ ER DU ONLINEPÅ REJSENGå ind på grupperejsebureauet.dk reauet ogdeltag i konkurrencen om en iPad 27765BerlinBerlinfra kr. 770fra kr. 746CeskyCeskyRajRaj (Action6 dg./3nt.eller ski)fra kr.fra kr.1.6201.335Prag Prag 6 dg./3 dg./3 nt. nt. fra kr. fra kr. 1.221 1.055Krakow Tyskland 6 naturcamp dg./3 nt. fra kr. fra kr. 1.271 1.430Warszawa Krakau 6 dg./3 6 dg./3 nt. nt. fra kr. fra kr. 1.312 1.125Budapest Warszawa 6 dg./3 nt. fra kr. fra kr. 1.398 1.125London Budapest 6 6 dg./3 nt. nt. fra kr. fra kr. 1.708 1.110NYT: VI TILBYDER OGSÅ LONDON!Kontakt os: www.vm-rejser.dk36 98 19 39 & 75 16 42 15Studierejser til alleeuropæiske storbyerMed personlig service, stort engagement ogtil den helt rigtige pris tilbyder vi skræddersyedestudierejser til alle europæiske storbyer.TOP 5 DESTINATIONER:BLRomDKONTAKT OS OG FÅ ET TILBUD:44 94 60 90info@grupperejsebureauet.dkeller se alle vores rejsemål pågrupperejsebureauet.dk.... det er os, du kommer tilbage tilGymnasieskolen #8 201263

BERLINSPECIALISTENDanmarks førende i grupperejser til Berlin.Kombinerer studietur og undervisning.Tlf. 8646 1060 – berlin@email.dkwww.berlinspecialisten.dkFLYSKOLEREJSEATHEN6 dage / 5 nætterflersengsværelsepå hotel, fra kr. ........................3.115,-beyond sightseeing:· Guidede rundvisning på Akropolis· Heldagstur til Argolis· Foredrag om det moderne GrækenlandLæs mere på kilroygroups.comTlf.: 7022 0535hol@kilroygroups.dkSUPER PRISfra kr.2.795,-pr. personStudierejsetil MadridFLY 6 DAGE / 5 NÆTTERi flersengsværelse på hostelTop 3 studiebesøg:∙ Virksomhedsbesøg på en afSpaniens største aviser: El Pais∙ Prado-museet∙ Børsen i MadridUdgivelse og deadline for denæste numre10 Deadline: 11. juni kl.14.00 Udkommer 22. juni9 Deadline: 21. maj kl.14.00 Udkommer 1. juni8 Deadline: 30. april kl.14.00 Udkommer 11. majSTILLINGERKan du lide at køre mod trafikken, ogsøger du et spændende og udfordrendejob? Så har vi måske en stilling til dig påOdsherreds GymnasiumPr. 1.8.2012 søger vi 1-2 lærere. Det erprimært inden for den naturvidenskabeligefagrække (matematik/fysik), men tysk ikombination med andre relevante fag indenfor gymnasiets fagrække har også interesse.Både ansøgere med og uden pædagogikumkan komme i betragtning.Odsherreds Gymnasium udbyder stx og harca. 400 elever fordelt på 15-16 klasser. Hertilkommer 1-2 ekstra gymnasieforberedendeklasser (GYM 10), som skolen er vært for.Skolen er kendetegnet ved et rigtig godtkollegialt miljø og søde elever. Skolensstørrelse betyder en tryghed og nærhed,som er befordrende for at skabe læring ogmuligheder for fælles oplevelser. Skolen har3 prioriterede fokusområder, som vi arbejdermed at integrere i skolens fag og dagligdag.- Forskning og høj faglighed- Kreativitet- InternationaliseringVil du være med til at præge udviklingen påen skole, som inden for en årrække forventeren større udskiftning i lærergruppen, så senden ansøgning til Marianne Munch Svendsen(ms@odsherreds-gym.dk) senest 16. maj2012 (vedlæg eksamensbevis, cv m.m.).Ansættelses samtaler holdes i uge 21.Gymnasieskolen #8 2012Kontakt Tinapå tlf: 46 91 02 59tibr@team-benns.comHar du spørgsmål til stillingen, kan dukontakte rektor Marianne Munch Svendsenpå tlf. 5090 9383. Desuden kan du se mere omskolen på www.odsherreds-gym.dk/.64

Adjunkt/lektor i samfundsfag og erhvervsøkonomipå Frederiksborg Gymnasium og HFFrederiksborg Gymnasium og HF i Hillerød opslår hermed et antal stillingeri samfundsfag og erhvervsøkonomi evt. i kombination med andrefag. Stillingerne er på fuld tid og til besættelse 1.8.2012.Frederiksborg Gymnasium og HF er en stor, aktiv og veldrevet skolemed over 1.200 sjove, dynamiske og dygtige elever og 120 meget fagligtaktive, kompetente og venlige lærere.Skolen er beliggende i Hillerød i naturskønne omgivelser ved sø ogskov og kun 3 min. fra Hillerød Station med togdrift til København hver10. min. og til Helsingør og Hundested hver 30. min.Du vil ved ansættelse få stillet en bærbar pc/Mac med opkobling tilrådighed.Vi ser gerne, at du Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at henvende digtil rektor Peter Kuhlman på 4820 1041. Du kan også kiggepå vores hjemmeside for at få mere information om skolenwww.frederiksborg-gymhf.dk.Send e-mail for yderligere oplysninger til: pku@frborg-gymhf.dk.Send din ansøgning til rektor Peter Kuhlman, pku@frborg-gymhf.dk,så den er os i hænde senest fredag d. 25. maj. Du skal i ansøgningenmeddele, hvilket/hvilke fag du i øvrigt kan undervise i.Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst oglokal forhandling.Vi glæder os til at høre fra dig.Kolding HF & VUC søger underviseretil 2-årigt HF og HF-enkeltfagVi har 4-6 ledige stillinger i følgende fag:Biologi, Dansk, Dans, Engelsk, Geografi, Idræt,Innovation (vægt på det naturvidenskabelige), Kemi,Matematik, Mediefag, Religion, Samfundsfag og Filosofitil besættelse pr. 1. august 2012.Vi er interesseret i ansøgere både med og udenpædagogikum.Vi forventer, at du er glad og engageret, og vil medvirketil udvikling af teamsamarbejdet omkring undervisningen.Du får rig mulighed for at udfolde digdidaktisk, pædagogisk og fagligt.Kolding HF & VUC er en skole for unge og voksne, ogdu kan læse mere om os på www.koldinghfogvuc.dk.Oplysninger om stillingerne fås ved HF-uddannelseschefPreben Løvetofte, prl@koldinghfogvuc.dk / 6093 1505eller rektor Verner Rylander-Hansen,vr@koldinghfogvuc.dk / 6170 1028.Ansøgningsfristen er den 25. maj 2012.Ansøgning mærket HF sendes til job@koldinghfogvuc.dkUndervisere søges tilHerning HF og VUCPå Herning HF og VUC vil der være en række faste stillinger og årsvikariater ledige til besættelsepr. 1. august 2012.På vores HF- og Studenterkursus søger vi 3-4 gymnasielærere i fagene: Psykologi, matematik, samfundsfag,engelsk, historie og idræt, gerne i kombination med fagene religion, geografi, fysik, danskog mediefag.Herudover søger vi læsevejledere og studievejledere med undervisningskompetence i den gymnasialefagrække.På AVU (Almen Voksenuddannelse) er der 2-3 stillinger ledige i engelsk, dansk, matematik og tysk.Herudover søger vi ordblindelærere til undervisning på skolen og på virksomheder.Vi forventer, at du har et ønske om at indgå i et uddannelsesmiljø, hvor teamsamarbejde og udviklinger en naturlig del af hverdagen. Du har pædagogisk engagement og lysten til at være sammen medunge mennesker.Læs mere om stillingerne og skolen på vores hjemmeside www.herninghfogvuc.dk.Ansøgningsfrist: Mandag den 21. maj kl. 12.00.Ansættelsessamtaler afholdes i uge 22.Skolen lægger vægt på rummelighed, faglighed og mangfoldighed, og vores målsætning er at skabe en skole, hvor unge ogunge voksne i et anerkendende miljø får mulighed for udvikling, dannelse og uddannelse.Gymnasieskolen #8 201265

GymnasieskolenRELEVANTE JOB – RELEVANTE PROFILERGymnasieskolejob.dk sikrer dig en række relevantefunktioner, der hjælper til at planlægge din karriere.Gymnasieskolejob.dk er en del af Profiljob.dknetværket, som er et samarbejde mellem 15 afDanmarks mest betydningsfulde ledere og specialistersfaglige organisationer.Deltagelsen i Profiljob.dk netværket betyder, at duikke alene kan modtage dine karriere-relevante jobannoncerfra Gymnasieskolejob.dk, men også kanmodtage dine karriere-relevante jobannoncer fra deøvrige jobportaler, når du har oprettet din jobagentpå Gymnasieskolejob.dk.I udviklingen af Gymnasieskolejob.dk har vi udnyttetvores viden til at udvikle en jobportal, der er tilpassetdig, din situation og dine jobønsker.Mere end 25.000 jobsøgere har allerede oprettet derespersonlige jobagent i Profiljob.dk netværket.partner i profiljob.dk netværketLærere til htxGymnasieskolen #8 2012Der er igen i år stor tilstrømning af elevertil de 3 gymnasier på TEC:Ballerup Tekniske Gymnasium,Frederiksberg Tekniske Gymnasiumog Lyngby Tekniske Gymnasium.Derfor søger vi lærere inden for helehtx-fagrækken med start 1. august2012 eller tidligere.Opgaver og profilDu skal have en kandidatuddannelse fraet universitet eller et fagligt niveau svarendehertil, fx fra en ingeniørhøjskolekombineret med efterfølgende kvalificerendebeskæftigelse.Derudover skal du brænde for at arbejde forTECs værdier: Begejstring, Samarbejde, Tillidog Respekt, som udfoldet på htx indebærer:Engagement:Kendetegnende for TECs gymnasier erengagement skabt af fagligt kompetenteog kreative undervisere, der leverer undervisningaf høj kvalitet og skaber et dynamisk,innovativt og dannende læringsmiljø.Vi er nysgerrige og velforberedte, involvereros aktivt og sætter ambitiøse mål.Samarbejde:Samarbejde bygget på tillid, troværdighedog ligeværdighed er grundlaget forvidensdeling og et innovativt fællesskab,hvor alle på TECs gymnasier kan udviklederes faglige og personlige kompetencer.Konstruktiv dialog, medindflydelse ogfleksibilitet sikrer vores arbejdsglæde.Trivsel:En anerkendende kultur præget af fleksibilitetog respekt samt et studiemiljø medplads til mangfoldighed er grundlaget fortrivsel på TECs gymnasier.Vi tager ansvar for hinanden og for skolen,prioriterer individet højt og læggervægt på tillid.Lærergruppen på TECs gymnasier arbejdertæt sammen om opfyldelse af voreværdier i hverdagen. Du skal derfor somudgangspunkt forvente en arbejdsdag påskolen i tiden udover din umiddelbareundervisning.Du kan få mere at vide om TEC og deenkelte gymnasier på vores hjemmesidewww.tec.dkVi tilbyderLøn og ansættelsesvilkår i henholdtil gældende overenskomst mellemFinansministeriet og AC.Yderligere oplysninger om stillingenkan indhentes hos rektor FrederikFrederiksen, tlf. 25 45 39 12, rektorPer Munkholm, tlf. 25 45 30 91 elleruddannelseschef Allan T. Nielsen,tlf. 25 45 37 10.TEC opfordrer alle uanset køn, etniciteteller religion til at søge stillingen.Send din ansøgning mærket ”HTX” vedlagtuddannelsesbevis/relevante bilagog referencer til tecjob@tec.dk senesttirsdag den 22. maj 2012 kl. 12.00.Teknisk Erhvervsskole CenterNordre Fasanvej 27 – 2000 FrederiksbergTelefon 38 17 70 00 – Mail tec@tec.dk – www.tec.dk66

OceanBord + 4 stole, hvid.Før 14.595,-Bord, 142 cmFør 5.095,-LIC pris 4.245,-Spar 850,-LIC pris 1.950,-Spar 425,-LIC pris 3.498,-Club Classic cykelItaliensk komfortsadel, lav indstigning, antirustkæde ogeger, sadelpind, frempind, styr, kranksæt og bagagebæreri aluminium. 3 gears Shimano og V-bremse foran.Swalbe Marathon Plus dæk. Fås i stelhøjde48 cm og 53 cm. Sort349,-Spar 370,-TermokandeStål 1 lFør 719,-Jensen Cykler– den kendte kvalitettil den rigtige prisBord + 4 stoleStolFør 2.375,-12.045,-Spar 2.550,-Tilbud på Musselmalet MegaGælder kun dekor 2 og 6.Frit valg449,-Spar 126,-Musselmalet MegaTekop med underkop, kop med højhank og underkop el. termokopFør 575,-TallerkenDyb, 21 cmFør 389,-TallerkenFlad, 17, 19, 22 el. 27 cmFør op til 489,-299,-Spar 90,-219,-FraSpar op til 100,-VarehuseHerlev · Turbinevej 9 · herlev@lic.dkAarhus, Skejby · Jens Olsens Vej 9 · aarhus@lic.dkwww.lic.dk · Tlf. 4485 4600LIC Netshopwww.lic-netshop.dkTilbuddene gælder frem til 24. maj eller så længe lager haves.(Gymnasieskolen 19/2012)

Sorteret Magasinpost ID NR. 42056Al henvendelse til Gymnasieskolernes Lærerforening, gymnasieskolen@gl.org, T: 33 29 09 00Naturvidenskabeligt grundforløbBiologi, fysik, kemi,naturgeografi og ATIndgang til etfagligt fællesskabaf Steffen nSaSamsømsøeGrunndbobog kr. 75,-Prispr. stkv/køøb af 1000 ekspl.kr. 60,-e-bogkr. 30,-Der er fokus på kendskab btilmodmodelbegreegrebet,og derfor har opsttilling gafforskelligelige moddel-ler fået en central placering.Kapitlerne er opbyggyggegetmed en kort oveversigtover de enkelte mettododeder. Der er maangeeksempler på de fororsrskelllligemetodeer, fordrdieksemplerne dækker bådeebbiologgi, fysik,kemi og naturgeografi. Eksemplernekananvendes som inspirationskildionskiskildde tilAT ogtilstudieretningsprojeketninngspktet.Udgivivelsen gennemmgår: ikke kan afprøve dem eksperimmenentelt påstande.NYHED( 16826 6 · BureaeauLISTauLIST.dk) GYYM8- 20 012 · Alle pr rise er er ekskl. momms · Forbehold for prisstigninger og trykfejlGYMNASIESKOLENBogen giver et overblik over fagenesmetoder, deres forskellighed og de”mange fælles træk.“#8 2011