Sygefravær på dagsordenen - Banedanmark

Sommeren står for døren. Er vi klar?Kommentaraf Kim AndersenBanedanmarks ledereskal blive bedreledere gennem et nytlederudviklingsprogram.af Melissa FuglEt helt nyt syn på ledelse introducerestil ledelsen i Banedanmark,når lederudviklingsprogrammetskydes i gang i næstemåned. Ledelse er noget mangør. Det foregår og skabes mellemmennesker, og det skalafspejles i Banedanmarks mådeat udøve ledelse på.”Tanken er, at ledelse udøvesi et samspil mellem ledere ogmedarbejdere, og derfor inviteresalle medarbejdere til atinvolvere sig,” siger HR-direktørCharlotte Smidt.Ambitiøst programBanedanmarks opgaver skalløses i fællesskab. Det er dettefællesskab, Banedanmarksledere skal tage udgangspunkti, når opgaverne skal løses. Ifølge den nye ledelsesfilosofiskal lederen tænke ”vi” og ikke”jeg”, hvis hun eller han skalSommeren står for døren. Er viklar til at tackle sommervarmen?Og hvorfor tror vi, at denne sommerbliver bedre?I de sidste otte år har vi hversommer haft store problemermed mange forsinkelser ogtogaflysninger - der har væretmange hastighedsnedsættelser -specielt i 2005 og 2006. I 2007havde vi ikke så mange hastighedsnedsættelser- problemernepå sporområdet var manglendeballast og slidte to-bloksveller.Til gengæld regnede det faktiskgøre det rigtige på det rigtigetidspunkt. Det kan man ikkegøre alene, og derfor skal der,med ledelsesudviklingsprogrammet,åbnes op for alle dekompetencer og potentialer, derer i de forskellige teams ogafdelinger. Her er det lederensopgave sammen med kollegerog medarbejdere at se dem ogfå dem i spil.”Det er første gang, man iDanmark laver et lederudviklingsprogram,der i den gradtager udgangspunkt i de menneskeligerelationer frem forlederen alene. Det er unikt ogmeget ambitiøst, og vi glæderos til at se det blive udført ipraksis,” siger Allan Chang,psykolog og udviklingskonsulenti HR.Fem modulerAlle ledere gennemfører programmetsfem moduler i løbetaf et år. Imellem modulerne deltagerlederne i netværk, hvorde arbejder videre med uddannelsenstemaer. En stor del aflæringen finder dermed sted idagligdagen imellem modulerne.Her skal lederne prøve deresnye viden i praksis og får konkreteerfaringer, som kan diskuteresog evalueres i netværket.Således sikrer man, at de godetemmelig meget. Så sommeren2007 gav problemer på dæmningerne,hvor vi havde ottedæmningsskred, hvilket er heltusædvanligt.Men Teknisk Drift har en plan- planen startede sidste år. Vi hari løbet af det sidste år suppleretmed 200.000 tons skærver, tjekketeller forbedret ca. 512.000sveller, indbygget ca. 6.800afstandsjern og udskiftet 520sveller. Det betyder, at vi kunvil se hastighedsnedsætter påganske få strækninger denneintentioner fra kurserne blivertil virkelighed i hverdagen.Inden det hele starter, skalhver leder have lavet en såkaldt360° feedback, en evaluering,hvor hun eller han får feedbackfra sine medarbejdere, kollegerog nærmeste leder. Sammenmed en selv-evaluering fårlederen konstruktiv feedbackfra flere vinkler, som skal brugessom udgangspunkt på kurset.sommer. Vi har også lavet enhandlingsplan for dæmningerne.En 10-punktsplan hvor viblandt andet skal skabe os bedreoverblik over dæmningernesindre tilstand. Det er en megetstor opgave, og vi er ikke færdigeendnu. Vi har derfor laveten særlig renvejrs-procedure i etsamarbejde mellem Vejr2, Driftog Teknisk Drift. Proceduren skalsikre, at vi nedsætter hastighedenpå særligt udsatte steder vedmeget store regnskyl.Vi er nået langt med voresBedre ledelse i samspil medmedarbejderneAnerkendelse vigtigEn del af filosofien bag uddannelsener at erkende, hvor vigtiganerkendelse er i hverdagen.Mennesker trives og motiveres,når de bliver anerkendtfor det, der lykkes – stort somsmåt. Tanken bag er således, atder er en tendens til at tage degode solide hverdagssucceserfor givet – hvilket ses somnegativt. Hvor vi typisk harfokus rettet mod problemer ogfejl, skal vi blive bedre til atanerkende hinanden for det, vier gode til.”Som mange nok ved udbyderHR allerede kurser i feedback,og det er et skridt i sammeretning. Det er sket påStor interesse for projekt DIC-SDer var stor interesseda DIC-S’en i sidsteuge lagde hus oghistorie til et seminarfor projektledere.af Melissa FuglSidste onsdag fik DIC-S’enbesøg af 28 projektledere, dersom led i et landsdækkendesymposium for projektledelsehavde valgt at komme til seminarom, hvordan ”brugeren” ogleverandøren arbejder sammeni et teknisk projekt. Eller merekonkret – hvordan udrulningenaf S-banens nye fjernstyringssystemblev planlagt ogført ud i livet mens togtrafikkenblev holdt kørende. Tilhørernehørte også om samarbejdetmed Siemens, der leveredesystemet, og om hvordanmedarbejderne blev inddrageti projektet. Fra Banedanmarkvar det projektleder Esther Holmen,FC-leder Sascha HauvnJeberg og teamleder i DriftcenterHovedstaden, MichaelLarsen, der fortalte.Tegning:Rasmus BregnhøiProgramkoordinator AnetteZobbe fra Signalprogrammetvar medarrangør af symposiet– og hun er godt tilfredsmed at Banedanmark kunne tiltrækkeså mange projektledere,der ellers havde frit valgmellem 5 virksomheder.“Symposiet arrangeres afforeningen Dansk Projektledelse,og det er vigtigt, at Banedanmarkogså markerer sig idet regi, da det er med til at forbedreBanedanmarks imagesom en arbejdsplads med professioneltledede projekter,”siger Anette Zobbe.planer, men vi har stadigvæk enskrøbelig infrastruktur, somkræver daglige kærtegn. Der erca. 10.000 vedligeholdsopgaverom året. Det betyder dog, at derkan forekomme fejl og hastighedsnedsættelser,men vi kæmperfor, at fejlene reduceres genereltog i særdeleshed på de højestprioriterede strækninger; S-banen og København - Århusplus Kystbanen.Jesper Hansens initiativ,” sigerHR-direktør Charlotte Schmidtog understreger, hvor afgørendeledelsens indstilling er tilprogrammet.”Det er et fantastisk udgangspunkt,at den øversteledelse i Banedanmark er såpositivt indstillet overfor entype lederudvikling, som er såunik og ambitiøs som denne.Man skal virkelig turde dette.Det kræver meget af lederne,fordi det drejer sig om en heltny måde at tænke ledelse på.”28 projektledere besøgte DIC-S’en. Foto: Peter Elmholtbaneavisen 29. maj 2008Kort nyt3Infomøder istrategiprojektetKom til infomøde i Strategiprojektetog hør, hvordanarbejdet med Strategiplanen”Styr på banen”får indflydelse på din hverdag.Der er møde iBanehuset den 10. juni kl.14-15.30, hvor der servereskaffe og kage, og iBanehytten den 13. juni kl.9-10.30 med morgenmad.Du får på mødet mulighedfor at stille spørgsmål tilstrategichef Per Lindholm,chefkonsulent i ØkonomiOle Munk og SAP-programlederHanni Pham.På medløbeskoeneVanen tro deltager Banedanmarki DHL-stafettenigen i år. Banedanmarkstelte vil som altid værerammen om en god aften iFælledparken i Københavnonsdag den 3. september.Hiv kollegerne op af stolenog saml et hold på fem personer.Men fortvivl ej, hvisdu ikke kan samle et helthold, for det kan vi godthjælpe med. Send dit ogdine kollegers navn til BirteHartvig på bha@bane.dk.Klar, parat,sommerfestÅrets store sommerfest foralle Banedanmarks medarbejdereløber af stabelenfredag den 20. juni og foregårpå Østerbro Stadion kl.14. Der vil være forskelligeaktiviteter som bl.a. salsa,”menneske”-bordfodboldog ”Beach”-volleyball. Derer mulighed for omklædningog bad efter udfoldelserne,inden velkomstdrinkenindtages kl. ca. 17.45.Herefter er der middag,livemusik og dans.ForårsentreprisefærdigSporarbejdet på Farumbanener rykket nærmeremålet, da forårsentreprisennetop er blevet afsluttet.Det store arbejde omfatterafvanding af store områder,ombygning af flere kilometerspor, udskiftning afsporskifter, justering afkøreledninger mv. Sporombygningenfortsætter isommerferien, hvor heleFarumbanen vil være lukketfra den 28. juni.

Baneavisen er Banedanmarksmedarbejderavis og udkommer hver14. dag.Ring eller skriv til redaktionen, hvis duhar idéer eller forslag til artikler ellerhistorier til avisen.Ansvarshavende redaktør:Inger Petersen ThalundRedaktionen:Melissa Fugl og Katrine Bekker Bauer.BanedanmarkKommunikationAmerika Plads 152100 København ØTelefon 8234 0000E-mail: mfu@bane.dkTelefon 8234 6447Avisen er trykt hos:Bording A/SOplag: 2.800Papir: 120 g Multi offsetISSN 1600-4426Bladfordeling: Intern ServiceTelefon 8234 1848jubilæer25 år11. juliOmformermontørLei Kjær JensenTeknisk Drift, StrømAppelsiner i sporskiftetDriftsrapporter skrivesi et sprog for sig.Hvis du arbejdermed trafikstyring, erder ikke noget nyt idenne artikel. Alleandre kan så undresig over den dyberemening af en sætningsom ”Spsk 19fastholdt af appelsiner”– og hvad denlaver i en driftsrapport.Fejlretningskoordinator JanWorgod Kristensen bag endværg, der hverken er blindeller høj. Foto: ChristofferRegildding om, at der er gået en pærei et HKT-signal ved Nordhavn– og at det er det automatiskemellembloksignal. HKT-signaletlyser med to gule lamper,når togene kan køre med HKT,og den ene lampe er altså gået.Det forstår alle i Drift. Og detforstår fejlretningspersonaletheldigvis også.Kinerserøje“Nht: Am har kun et kineserøjetændt”. For den udenforståendekunne det lige så godt væreen skjult kode fra vietnamkrigen,men for en trafikuddanneter det en meget klar melafHenrik StrungeJeg har lært at sige KK, når jegmener Østerport. Jeg har lært,at det hedder sporskifte og PUsignal.Men efter mit besøg hosfejlretningskoordinator JanWorgod Kristensen, har jeg indset,at jeg er en håbløs kontornusser,der ikke har forstandpå hverken bane eller drift.Jan Worgod Kristensen harlagt en stak driftsrapporter påbordet foran mig. Hver dag bliverder skrevet flere hundrededriftsrapporter med forklaringerpå, hvorfor togene er blevetforsinket. At bladre gennemdem er som at bevæge sigind i et folkeeventyr befolketaf blinde dværge, forsvundnekorporaler, sorte kineserøjne ogAndet godt fra driftsrapporterneindianere i sporet. Læs med ogse, om du forstår meldingerne.Sorte dværgeIsær dværgene er et kapitel forsig. Med overskrifter som ”Liggendedværg”, ”Blind dværg”og ”Høje dværg på mdt Fa gåeti sort” er jeg stået af, men JanWorgod Kristensen beroligermig med, at det ikke er personpåkørsler,der er tale om. Påbanen er en dværg et lille signal,der står helt nede ved jordenog viser, hvordan der kankøres. Den lidt selvmodsigendehøje dværg ved Fredericiahar altså ikke fået knogleforlængelse,men er et dværgsignal,der sidder på en stang, forlettere at kunne blive set. Nårdværgene går i sort eller erblinde, betyder det, at signaletikke virker og skal fejlrettes.Den liggende dværg er et signal,der er væltet.Forsvunden korporalI en enkelt driftsrapport meddelesdet kort, at korporalen tilOVK 65 er væk. Der er ikke taleom en forsvunden militærperson,men derimod om det, deri SR hedder et pilemærke, somvarsler en kommende overkørsel.Pilemærkets form minderom rangstriberne på en militæruniform,og det er altså etpilemærke, der er blevet væk.Spsk 19 fastholdt afappelsinerOg for at vende tilbage tilappelsinerne: Her er der ikketale om en opskrift fra FrøkenJensens kogebog. Spsk er ikkeforkortelsen for en spiseskefuld,men for et sporskifte. Det varmåske til at regne ud, men hvadså med appelsinerne? Der skalman op i kommandoposten ogse på ”centralapparatet”, somer den pult, hvor man fastlæggersignaler og togveje fortog, der skal ind og ud af stationen.Når et signal er sat, visesdet med en orange fastlægningslampepå pulten. Nårtoget er kørt forbi, skal lamperneholde op med at lyse,men nogle gang bliver de orangelamper – appelsinerne – vedmed at lyse, så man ikke kansætte nyt signal eller styre sporskiftet.Og så er det, at sporskifteter fastholdt af appelsiner.Tognummer respekterede ikke vingummiFingertumult i UndHærværk mod juletræ i juniGl: Defekt hjertestykkeTunge løbet spsk.102aIndianere spredt i sporet, km 8,8Hvis du bare er nødt til at vide, hvad meldingerne betyder,men ikke kan regne det ud, kan du spørge en driftsmandeller –kvinde i nærheden. Ellers er du velkommen til at skrivetil hst@bane.dk og få forklaringen.Gæt et juletræKONKURRENCEHvis du har læst resten af bagsiden, har du sikkert en idé om, hvor denne konkurrence bærerhen. Vi vil nemlig gerne vide, hvad det betyder, når der er ”Sort juletræ ved ubetjent i SNE”.Har du et bud på det – og lyst til at vinde en skuldertraske – skal du sende dit svar til konkurrence@bane.dkeller Birte Hartvig, Amerika Plads 15, 2100 København Ø. Senest den 6.juni. Sidste gang spurgte vi, hvor ARRIVA med de strejkende lokoførere kommer fra. Det erselvfølgelig England, som Ib Johansson fra Trafikplanlægning fortæller. Der er en taske påvej til Ib.Kontakt osModtager du ikke baneavisen,eller har du ændringer til ditabonnement, bedes du kontakteIntern Service. Ring ellermail på 8234 1848, kontorhold@bane.dk.Har du kommentarer, idéereller læserbreve til baneavisen,er du velkommen til atkontakte os.Ring eller skriv til:Melissa Fugl, 8234 6447,mfu@bane.dk ellerPia Vannacci Elnif, 8234 2310,pve@bane.dkballast Af Lars Andersen