PDF-format velegnet til udskrivning - Naturstyrelsen

NaturvejlederordningenÅrsrapport 2004

ForordNaturvejlederordningens Årsrapport 2004 beskriver med ord, tal og grafik naturvejlederarbejdeti Danmark i 2004.2004 var et dynamisk år for Naturvejlederordningen, der nu er vokset fra 14 naturvejledere i1987 til 295 i 2004. De gennemførte i 2004 ca. 30.000 naturvejlederaktiviteter med i alt godt880.000 deltagere.2004 var et travlt arbejdsår for både de enkelte naturvejledere og for Fællessekretariatet forNaturvejlederordningen. Arbejdet med en handlingsplan for "Naturvejledning i det 21.århundrede", der blev påbegyndt i 2003, blev afsluttet i 2004.Handlingsplanen slår fast, at naturvejledernes kerneydelse fortsat skal være at give borgernenaturoplevelser med det formål at øge deres kendskab til naturen og medvirke til en bæredygtigudvikling. Men en række af de store samfundsudfordringer i det 21. århundrede såsom ensundere livsstil, borgerinddragelse i forvaltningen af natur og kulturmiljø og bevarelse afbiologisk mangfoldighed skal inddrages mere direkte i naturvejledningsarbejdet. Med baggrundi disse visioner har Skov- og Naturstyrelsen og Friluftsrådet i samspil med naturvejledernerevideret formålsbeskrivelsen for naturvejledning i Danmark.Et andet vigtigt arbejdsfelt for Fællessekretariatet i 2004 var naturvejlederuddannelsen. Efter enomhyggelig analyse besluttede Skov- og Naturstyrelsen og Friluftsrådet at bevarenaturvejlederuddannelsen som et skræddersyet efteruddannelseskursus. Samtidig blev detbesluttet at etablere et bredt spekter af efteruddannelsestilbud til de mange allerede uddannedenaturvejledere. Fællessekretariatet besluttede tillige at nedsætte en ”Uddannelsesgruppe” medrepræsentanter for Naturvejlederforeningen, naturvejledernes arbejdsgivere, beslægtedeordninger og personer med pædagogisk kompetence. Baggrunden for dette arbejde er et ønskeom at modernisere naturvejlederuddannelsen samt at styrke efteruddannelsestilbuddene.Ude i landet stod arbejdet mange steder i Nationalparkernes tegn. Regeringen startede i 2003-04syv Nationalpark-pilotprojekter. Sideløbende har Friluftsrådet støttet 4 undersøgelsesområder,hvor lokale ønsker at undersøge muligheden for at etablere egentlige nationalparker.Fællessekretariatet besluttede at stille Naturvejlederordningens ekspertise i formidling tilrådighed for de styregrupper i Nationalpark-områderne, der ønskede dette. I alt 8 pilotprojektertog imod Fællessekretariatets tilbud om besøg af Naturvejlederordningens rejsehold. Her deltogover 50 naturvejledere.Alle de potentielle Nationalparker byder på store muligheder for spændende naturvejledning. Idenne årsrapports kapitel 2 skriver en række naturvejldere om deres visioner omnaturvejledningens muligheder i områderne.Naturvejlederordningen er godt rustet til at møde de kommende års udfordringer og spille enaktiv rolle i det danske velfærdssamfund.FriluftsrådetSkov- og NaturstyrelsenHenning EnemarkLars Gudmand Pedersen1

Indholdsfortegnelse for Naturvejlederordningens Årsrapport 2004Forord1 Naturvejlederordningen i 20041.1 Ordningen i ord og hovedtal i 2004 31.2 Naturvejledning i det 21. århundrede 81.3 Rejseholdet rykker ud 101.4 Naturvejlederuddannelse og efteruddannelse af naturvejledere 121.5 Naturvejledning og naturskoler 141.6 En grønlandsk naturvejlederordning 151.7 Nordisk – Baltisk samarbejde 171.8 Naturvejledernes temanetværk 181.9 Tips- og Lottomidler til Naturvejledning i 2004 191.10 Naturvejlederordningens Fællessekretariat 282 Det skete i 2004 – Beretninger fra naturen3 Bilag2.1 Nationalpark Thy – visioner og muligheder for fremtidens naturvejledningAf naturvejleder Kim Christensen, Thy Statsskovdistrikt2.2 Nationalpark Lille Vildmose – visioner og muligheder for fremtidensnaturvejledning.Af naturvejleder Thorkild Lund, Vildmosegårdt2.3 Nationalpark Møn – visioner og muligheder for fremtidens naturvejledningAf naturvejleder Stig Nøhr, Team Møn2.4 Nationalpark Læsø – visioner og muligheder for fremtidens naturvejledningAf naturvejleder Karin Krogstrup, Læsø Kommune2.5 Nationalpark Kongernes Nordsjælland – visioner og muligheder forfremtidens naturvejledningAf naturvejleder Anne Johannisson, Frederiksborg Statsskovdistrikt2.6 Nationalpark Vadehavet – visioner og muligheder for fremtidensnaturvejledningAf naturvejleder Klaus Melbye, Vadehavscentret2.7 Nationalpark Mols Bjerge – visioner og muligheder for fremtidensnaturvejledningAf naturvejlederne Bo Fisker og Jens Reddersen, Karpenhøj2.8 Nationalparkernes LeathermanAf afdelingsleder Henning Enemark, Friluftsrådet2.9 Grøn motion: Brug Naturen! Det er nemt, sjovt og hyggeligt – ta’ bare dinnabo med!Af naturvejleder Jann Ribergaard, Viborg Amt2.10 Hvor Varde Å løber ud i Ho Bugt og Vadehavet starter- der ligger Natur- & Kulturformidlingscentret MyrthuegårdAf naturcenterleder Jens Futtrup, Myrthuegård303233363840424547493.1 Naturvejlederarrangementer 2004 523.2 Fællessekretatiatets Uddannelsesgruppe 562

Naturvejlederordningen i 20041.1 Ordningen i ord og hovedtal i 20042004 var et meget aktivt år for naturvejlederne. Der var 295 naturvejlederne tilknyttetNaturvejlederordningen, og de gennemførte i årets løb ca. 30.000 arrangementer med tilsammenca. 880.000 deltagere.Også for Fællessekretariatet for Naturvejlederordningen var det et travlt år. Handlingsplanen forNaturvejledning i det 21. århundrede blev gjort færdig i tæt samspil medNaturvejlederforeningen og der blev vedtaget en ny strategi for naturvejlederuddannelse ogefteruddannelse. Begge dele er nærmede beskrevet i særskilte afsnit i denne årsrapport.Naturvejledernes arbejdeNaturvejlederordningen skal sikre kvalificeret naturvejledning i Danmark. De 295naturvejledere, der var tilknyttet ordningen i 2004, arbejdede for mange forskellige typer afarbejdsgivere, men alle ud fra samme formål.I forbindelse med arbejdet med handlingsplanen for "Naturvejledning i det 21. århundrede" blevnaturvejledningens formålsbeskrivelse revideret. Den oprindelige formålsbeskrivelse blevudarbejdet i 1986 i forbindelse med etableringen af Naturvejlederordningen. Den blev revidereti 1992, hvor formidling af globale miljøforhold, en bæredygtig livsstil og naturen i byen blevindføjet i formålsbeskrivelsen.I forbindelsen med arbejdet med handlingsplanen fandt Skov- og Naturstyrelsen ogFriluftsrådet, at de nye indsatsområder borgerinddragelse og sundere livsstil burde inddrages iformålsbeskrivelse. Og samtidig benyttede vi lejligheden til at omskrive den 20 år gamleformålsbeskrivelse til et mere moderne og letforståeligt sprog:Den nye formålsbeskrivelse lyder således:Naturvejledning giver deltagerne direkte oplevelser i naturen.Naturvejledning formidler helheder, hvor natur og kulturmiljø formidles som produkter afnaturgrundlag, naturlige processer samt menneskets påvirkning af naturen.Naturvejledning giver muligheder for at opnå erfaringer og viden om naturgrundlag samtsamfundets forvaltning af natur, miljø og kulturmiljø.Målet med naturvejledning er:• At styrke befolkningens forståelse for natur, herunder biologisk mangfoldighed, samtmiljø og kulturmiljø og en bæredygtig livsstil.• At styrke befolkningens rekreative muligheder og friluftsmæssige aktiviteter.• At fremme befolkningens direkte inddragelse og indflydelse i natur- ogkulturmiljøforvaltning.• At inspirere til en sundere og mere bæredygtig livsstil.3

Naturvejledernes ansættelsesområderI 2004 var der 295 naturvejledere tilknyttet ordningen som hel- eller deltidsnaturvejledere.Deres ansættelsessteder vises i nedenstående oversigt:Ansættelsessted 1994 1997 1999 2000 2002 2003 2004Skov- og Naturstyrelsen 57 60 52 55 61 60 66Amter 12 20 29 30 17 15 17Kommuner 30 59 82 89 85 74 91Museer, organisationer m.v. 22 22 50 51 64 96 76Freelance 7 13 23 24 26 31 45I alt 128 174 236 249 253 266 295Naturvejlederne tilknyttet ordningen omfatter skønsmæssig ca. 175 heltidsansatte og ca. 120”deltidsnaturvejledere”. Men selv om naturvejlederne er “heltidsansatte” som naturvejledere,lægges der fra Naturvejlederordningens side vægt på, at de ikke kun arbejder mednaturvejledning, men også gennem andre opgaver er integreret i det område, de formidler.Skov- og Naturstyrelsen har 66 uddannede naturvejledere på statsskovdistrikterne. Mange afdisse er skovfogeder, vildtkonsulenter og skovløbere, der har naturvejledning som en del afderes arbejde på Statsskovdistriktet. Yderligere 3 uddannede naturvejledere arbejdede i 2004med naturvejledning som en del af deres arbejde i styrelsens Frilufts- og Råstofkontor, iFriluftsrådet og på Skovskolen.I 2004 var 42 naturvejledere ansat med løntilskud fra Tips og Lottomidlerne til friluftsliv. Deresansættelsessteder er primært natur- og friluftsorganisationer samt museer og naturcentre.Naturvejledernes aktiviteter 2004Naturvejledere tilknyttet Naturvejlederordningen skal indberette omfanget af deresnaturvejledningsaktiviteter til Fællessekretariatet.I alt 289 naturvejledere ud af de 295, der var tilknyttet Naturvejlederordningen i 2004, harindsendt statistikskema. De har i 2004 tilsammen gennemført ca. 30.000 naturvejlederaktivitermed ca. 880.000 deltagere.Antallet af deltagere i naturvejlederaktiviteter steg med ca. 40.000 i 2004 i forhold til 2003,hvor der var ca. 850.000 deltagere.Naturvejlederarrangementernes fordeling på arrangementstyper viser en interessant udvikling,som vist i den grafiske fremstilling af fordelingen i 1995 og 2004.Det ses, at antallet af åbne arrangementer er faldet fra 29% i 1995 til 15% i 2004. Naturligvis ertallene behæftet med en vis usikkerhed, da 1995-tallene er baseret på 57 naturvejledere eller ca.halvdelen af de dengang aktive naturvejledere. Men det viser dog en klar tendens: prioriteringenaf offentlige arrangementer er fortsat faldende. Til gengæld er antallet af ikke mindstkursusvirksomhed steget markant - fra 1% i 1995 til ca. 5 % i 2004. Mange af disse kurser harværet afholdt for f.eks. lokale lærere og pædagoger, idet naturvejlederne har prioriteret dettesom en god måde at få naturforståelse til at sprede sig som ”ringe i vandet”. Ca. 34.000 personervar på kurser hos naturvejlederne i 2004.Hvad kostede naturvejledningen 2004?Den danske naturvejlederordning er en netværksordning, hvor de enkelte naturvejledere erfinansieret lokalt - både lønninger og følgeudgifter i form af kontor, kørsel, telefon, pc’er,trykning af foldere etc. Derfor eksisterer der i sagens natur ingen central oversigt over hvadnaturvejledning i Danmark koster - men der kan opstilles et groft skøn over hvad det kostede i2004 og hvor pengene kom fra:4

Løn- og kontorudgifter til naturvejledere under Naturvejlederordningen for deresnaturvejledningsarbejde kan groft anslås til ca. 70 mio. kr. i 2004. Heraf kommer ca. 8 mio. kr.fra tips- og lottomidler. Amterne anvender skønsmæssig ca. 3 mio. kr. til naturvejledning afderes årlige bloktilskud.Til uddannelse, kurser og projekter blev der i 2004 anvendt ca. 1.5 mio. kr. af delsnaturforvaltningsmidler, dels Tips- og Lottomidler.Til drift af Fællessekretariatet blev der anvendt ca. 2.0 mio. kr. i 2004. Dette beløb dækkerlønninger til ordningens administration, herunder administration af kursusvirksomheden, samtporto, møder og udgifter til det elektroniske NaturvejlederNet.Sammenfattende kan det konkluderes, at Naturvejledning i Danmark kostede omkring 74 mio.kr. i 2004. Herfra kom ca. 15 mio. kr. fra centrale fonde, nemlig naturforvaltningsmidler ogTips- og Lottomidler, medens de resterende små. 60 mio. kom fra de mange forskelligemyndigheder, institutioner og foreningers driftsmidler, hvor naturvejlederne er ansat.Naturvejlederordningen er overvejende lokalt forankret og finansieretFor disse ca. 74 mio. kr. har næsten 900.000 mennesker været i direkte kontakt med en naturvejleder.Herudover har naturvejlederne ”indirekte” henvendt sig til hovedparten af den danskebefolkning gennem en omfattende formidlingsindsats gennem brochurer, skilte og udstillinger,gennem artikler og interviews i aviser og blade og gennem deltagelse i programmer i radio ogTV.5

1.2 Naturvejledning i det 21. århundredeBaggrundSom udførlig omtalt i Naturvejlederordningens Årsrapport 2003 afholdt Friluftsrådet og SkovogNaturstyrelsen i maj 2003 en konference om “Naturvejledning i det 21. århundrede” i Grenaamed 150 deltagere. Målet var at diskutere hvordan naturvejledningen til stadighed kan være medtil at løse opgaverne i det 21. århundrede.Debatten på konferencen gav klare signaler om, at det fortsat bør være naturvejledningenskerneydelse at skabe større naturforståelse blandt befolkningen. Debatten viste også, at der erbehov for justeringer, bl.a. bør naturvejledningen inddrage sundhedsperspektivet, flereaktiviteter for borgere og turister og indragelse af borgere i naturforvaltningen. Endvidere atnaturvejledningen bør indgå som et vigtigt redskab i grundskolen.Fællessekretariatet inddrog efter konferencen Naturvejlederforeningen og naturvejlederne iarbejdet med Grenaa-konferencens resultater og i hvorledes de kan omsættes til egentlighandling.I december 2004 var arbejdet med handlingsplanen så langt fremme, at den kunne forelæggesmiljøminister Connie Hedegaard og Friluftsrådets formand, Lars Mortensen, til underskrift.Samtidig inviterede Fællessekretariatet naturvejlederne til 2 møder i henholdsvis Århus ogKøbenhavn om, hvordan vi nu i de kommende år omsætter handlingsplanenes visioner tilhandling.Om handlingsplanenSkov- og Naturstyrelsen og Friluftsrådet udtrykker i handlingsplanen deres vision fornaturvejledning i det 21. århundrede:”Gennem et landsdækkende netværk af naturvejledere at give borgerne direkte oplevelser inaturen med det formål at øge deres kendskab til naturen og medvirke til en bæredygtigudvikling, en sundere livsstil og en demokratisk proces gennem borgerinddragelse iforvaltningen af natur og kulturmiljø”.På baggrund af denne vision fandt Skov- og Naturstyrelsen og Friluftsrådet det relevant atrevidere naturvejledningens formålsbeskrivelse fra 1992. Fællessekretariatet lagde op til debatom den nye formålsbeskrivelse på det elektroniske NaturvejlederNet, og havde den store glæde,at det blev den hidtil mest livlige debat på nettet. Den nye formålsbeskrivelse er gengivet iårsrapportens afsnit 1.1.Handlingsplanen slår fast, at naturvejledernes kerneydelse fortsat skal være at give borgernenaturoplevelser med det formål at øge deres kendskab til naturen og medvirke til en bæredygtigudvikling. Men en række af de store samfundsudfordringer i det 21. århundrede såsom ensundere livsstil, borgerinddragelse i forvaltningen af natur og kulturmiljø og bevarelse afbiologisk mangfoldighed skal inddrages mere direkte i naturvejledningsarbejdet.Derfor peger Handlingsplanen konkret på 5 indsatsområder for naturvejledningen i dekommende år:• Medvirke til at øge sundhed og livskvalitet gennem gode naturoplevelser• Medvirke til borgerinddragelse og en demokratisk proces i naturforvaltningen• Medvirke til at skabe udfoldelses- og fordybelsesmuligheder som en selvfølgelig del afvaretagelsen af landskabets natur- og kulturværdier• Medvirke til at bevare natur- og kulturværdier og biologisk mangfoldighed for efterfølgendegenerationer• Udvikle en effektmåling af naturvejledningens indsatsområder8

I de kommende år vil Naturvejlederordningen omsætte handlingsplanens visioner tilvirkelighed.9

1.3 Rejseholdet rykker udRegeringen har udpeget syv naturområder i Danmark som pilotprojekter for nationalparker. Frem til1. juli 2005 vil styregrupper og arbejdsgrupper i de syv områder se på fordele og ulemper,muligheder og begrænsninger i forbindelse med eventuelle nationalparker i Danmark. De lokalepilotprojekter følges af en National Følgegruppe, der bl.a. rådgiver og støtter projekterne undervejs iforløbet. Når pilotfasen er slut skal den nationale følgegruppe samle og vurdere pilotprojekternesanbefalinger og udarbejde et eller flere forslag til dansk model for Nationalparker. Sideløbende harFriluftsrådet støttet 4 undersøgelsesområder, hvor lokale ønsker at undersøge muligheden for atetablere egentlige nationalparker.Skov- og Naturstyrelsen og Friluftsrådet arbejder tæt sammen om dette udviklingsarbejdevedrørende modeller for danske Nationalparker.Fællessekretariatet finder, at der ligger mange muligheder for god naturvejledning i Nationalparker.Og vi tror, at eventuelle Nationalparkers succes afhænger af, at der er en god formidling. På dennebaggrund besluttede Fællessekretariatet at stille den store formidlingserfaring, der findes iNaturvejlederordningen med dens næsten 300 naturvejledere, til rådighed for de styregrupper iNationalparkområderne, der ønskede at benyttet denne ekspertise.Fællessekretariatet tilbød derfor styregrupperne at sende et Rejsehold, bestående af 5-10 erfarnenaturvejledere, til området i 2 dage. Naturvejlederne i Rejseholdet skulle primært komme ”udefra”og se på områdets formidlingsmuligheder med nye øjne. De besøger og undersøger et område medhenblik på at afdække de muligheder for formidling, området rummer. Rejseholdet arbejder i felten,laver interviews med lokale, skriver formidlingskoncepter og afrapportere til styregruppen.Naturvejlederordningen tilbød altså styregrupperne at skabe et materiale, som arbejdsgrupper ogstyregruppen kan benytte i den lokale debat om, hvordan formidlingen kan gribes an i en eventueltkommende Nationalpark.Rejseholdets arbejde omfatter eksempelvis:10

• Udspil til samlet formidlingsplan for hele Nationalparken• Besøgscenter/besøgscentre – hvorfor, hvor, hvad og hvordan?Forslag til:• Udstillinger• Formidlingstemaer• Særlige guidede ture• Støttepunkter og infrastruktur – hvorfor, hvad og hvor?• Steder der skal formidles• Faciliteter til friluftsliv• Indirekte formidling, naturstier, plancher, foldere, etc.• Behov for koordinering af Nationalparkens formidlingstilbudFællessekretariatets tilbud blev overordentligt godt modtaget. I 2004 besøgte Rejseholdet såledesfølgende Nationalpark-pilotområder:• Lille Vildmose• Thy• Møn• Kongernes Nordsjælland• VadehavetI foråret 2005 besøges Læsø, Åmosen og Skjern Å.Alle Rejseholdets rapporter kan hentes fra Friluftsrådet hjemmeside (under Nationalparker).Rekvirenternes opgaver til Rejseholdet er vidt forskellige – derfor er indholdet i rapporterne –og anbefalingerne – også forskellige. Rejseholdets rapporter rummer en mængde konkreteanbefalinger, med her følger nogle få:Lille VildmoseRejseholdet anbefalede bl.a., at der blev skabt bedre muligheder for adgang til mosen. Bl.a. etkonkret forslag til stisystem med tilhørende formidlingstemaer.ThyRejseholdet anbefalede bl.a., at Nationalparken bør rumme en række besøgscentre, der udoversærlig lokal/regional formidling også fungerer som en samlende indholdsfortegnelse over demange muligheder, Nationalparken samlet byder på. Rejseholdets arbejde i Thy varudgangspunkt for en meget fyldig reportage i Thisted Dagblad.MønRejseholdet anbefalede bl.a., at GeoCentret og Nationalparken på så mange områder som muligtbør samarbejde og sameksistere. De to projekters succes vil afhænge af hinanden. Rejseholdetbeskriver en række fordele ved tæt samarbejde. Desuden anbefales det at et størrelandbrugsområde mellem Klinten og Ulvshale naturgenoprettes.Kongernes NordsjællandRejseholdet anbefalede bl.a. en række konkrete formidlingstemaer og støttepunkter for natur ogkulturformidling. F.eks. ”I kronhjortens spor”, ”Følg skarven”, ”Markens fodspor”. Endvidereforeslås en række konkrete placeringer af grejbanker, økobaser, cykel-udlån og noglenaturgenopretningsprojekter.VadehavetRejseholdet anbefaler, at formidlingen i Vadehavet på sigt koordineres og struktureres vedsamling i et driftsselskab - f.eks. som et statsligt-kommunalt interessentskab. Endvidereanbefales det, at alene ét statsskovdistrikt (modsat 2 nu) administrerer arealerne inden for enkommende nationalpark.11

1.4 Naturvejlederuddannelse og efteruddannelse af naturvejledereNaturvejlederuddannelsen har nu eksisteret som en skræddersyet ”efteruddannelse” siden 1987,hvor det første hold naturvejledere blev uddannet. Uddannelsen er løbende moderniseret, og i alt17 hold naturvejledere har siden da gennemført dette kursusforløb med gode resultater.Under Fællessekretariatets arbejde med handlingsplanen for ”Naturvejledningen i det 21.århundrede” stod det klart, at når vi tog nye områder som f.eks. sundhed og livskvalitet op gavdet anledning til en række uddannelsesmæssige overvejelser.Fællessekretariatet arbejdede med to muligheder:• Justering af den eksisterende uddannelse og fastholdelse af dens nuværende status somintern efteruddannelse af ansatte naturvejledere.• Omlægning af naturvejlederuddannelsen fra nuværende koncept til en selvstændigpædagogisk diplomuddannelse, som er en kompetencegivende formel videregåendeuddannelse under Undervisningsministeriet.Fællessekretariatet vurderede nøje fordele og ulemper ved de 2 modeller. Et vigtigt element ivurderingen var, at den valgte model skulle rumme muligheder for at komme i gang med enrække efteruddannelsestilbud til de nu næsten 300 uddannede naturvejledere – et område, vierkendte ikke at have gjort nok for i de foregående år.En formalisering til en selvstændig pædagogisk diplomuddannelse ville medføre et længereuddannelsesforløb, ændrede optagelseskriterier, adgang for en større kreds af uddannelsessøgendeog en anden finansiering. Det ville også betyde en ændring i forhold tilnetværksdannelse og til mulighederne for at rumme intensive praksisforløb under kurserne.Skovskolen/Fællessekretariatet førte i foråret 2004 en række drøftelser med CVU-København/Nordsjælland om muligheder for at indarbejde NV-uddannelsen som enkeltmoduler(2-3) i en pædagogisk diplomuddannelsen (normalt 5 moduler). Overvejelserne blev dogskrinlagt, dels på grund af Undervisningsministeriets udbudsregler, hvor flere CVU-er i givetfald kunne udbyde uddannelsen, dels Undervisningsministeriets ønske om at reducere antallet afpædagogsike diplomuddannelser.Også i Fællessekretariatet var der betænkelighed vedr. en for snæver ansøgerkreds til NVuddannelseni forhold til nuværende og tab af den identitet, som den interne NV-uddannelse ermed til at skabe.Fællessekretariatet vurderede denne nye situation. Skovskolen, som nu er en del af Center forSkov & Landskab under KVL, var villig til som et tillæg til centerets resultatkontrakt medMiljøministeriet (2004-2007) for en 2-årig periode at forestå den praktiske udvikling ogkoordinering af naturvejlederuddannelsen og efteruddannelsestilbuddene.Fællessekretariatet lagde under forhandlingerne med Center for Skov & Landskab stor vægt på,at nu skal der gang i et bredt spekter af efteruddannelsestilbud til naturvejlederne i form aftemadage, seminarer, kurser, Info-møder, nyhedsbreve, afprøvning, rapporter, folder/hæfte,internet, supervision, studieture, ”jobswop” m.m.Fællessekretariatet besluttede tillige i efteråret 2004 at nedsætte en ”Uddannelsesgruppe” medrepræsentanter for Naturvejlederforeningen, naturvejledernes arbejdsgivere, beslægtedeordninger og personer med pædagogisk kompetence.Opgavebeskrivelsen for denne nye ”Fællessekretariatets Uddannelsesgruppe” lyder således:12

Uddannelsesgruppen opgave er at udarbejde forslag til:• Justeringer i Naturvejlederuddannelsen i takt med den samfundsmæssige ogpædagogiske udvikling. For det naturvejlederhold, der forventes at starte foråret 2005,skal der foretages en justering, der tager højde for de nye sigtelinier i handlingsplanenfor det "21. århundrede, så borgerinddragelse, sundhed og livskvalitet indgår iuddannelsen.• En kortlægning af naturvejledernes efteruddannelsesønsker og behov.• Et bredt spekter af efteruddannelsestilbud, der tilsammen vedligeholder og udbygger denu snart 300 naturvejledernes kompetencer. Mange af disse naturvejlederesnaturvejlederuddannelse er nu snart mange år gammel, og der er behov for opdatering afkompetencer. Opgaven består dels i at koordinere de eksisterende tilbud og skabe etnetbaseret efteruddannelseskatalog, dels i at initiere nye efteruddannelsestilbud, derruster naturvejlederne til at løse naturvejledningsopgaverne i det 21. århundrede.Fællessekretariatet nedsatte Uddannelsesgruppen i december 2004, så den var klar til atpåbegynde sit arbejde i 2005. Forstander og naturvejleder John Holst, Kongskilde Friluftsgård,er formand for Uddannelsesgruppen, som tæller repræsentanter for Naturvejlederforeningen,Kommunerne, Skov- og Naturstyrelsen, DPU, Agenda 21, CVU-erne, muserne,Friluftsvejlederuddannelserne, Naturcentrene, Vildtforvaltningsskolen, DanmarksNaturfredningsforening og Friluftsrådet. Skovskolen har sekretariatet for gruppen.Gruppens medlemmer fremgår af bilag 3.2 til denne årsberetning.Da Uddannelsesgruppen først kan samles i foråret 2005, har Fællessekretariatet vurderet, at deter vigtigt at få igangsat et nyt hold naturvejledere i starten af 2005. Ved årsskiftet 2004/2005blev der derfor udsendt en invitation til naturvejlederuddannelsens hold 18, til start i foråret2005.13

1.5 Naturvejledning og naturskolerMange af de 300 danske naturvejledere arbejder på naturskoler, og børn er en afNaturvejlederordningens vigtigste målgrupper. En meget stor del af det udviklingsarbejde, derhar gjort den danske Naturvejlederordning til en af verdens førende, er da også foregået pånaturskolerne.Fællessekretariatet og Naturvejlederforeningen er enige om, at naturskoler og i det hele tagetudeundervisning er et utrolig vigtig tilbud til børn, og at det er vigtigt at videreudvikle dette.Derfor støttede Fællessekretariatet i 2003 Naturvejlederforeningens initiativ om afholdelse af etnaturskoleseminar i Odense om fremtidens naturskoler. Seminaret resulterede i en ansøgning tilNaturvejlederordningen om at iværksætte et treårigt naturskoleudviklingsprojekt. Dette skullehjælpes i gang og udvikles med hjælp fra en naturskolekonsulent på halv tid, og formålet var athjælpe naturvejlederne med at udvikle formidlingen til naturskolernes primære målgrupper:skoler og institutioner.Efter anbefaling fra Fællessekretariatet besluttet Friluftsrådets bestyrelse at støtte projektet medTips- og Lottomidler. Naturskolekonsulenten blev ansat i januar 2004. Han er tilknyttetFællessekretariatet og sidder rent fysisk i Friluftsrådet.Siden starten har projektet udviklet sig til at omfatte flere forskellige aktiviteter, bl.a. udviklingog afholdelse af temadage og kurser, styrkelse af tematiske netværk, udvikling af ennaturskolestrategi og udvikling af skriftligt materiale med fokus på formidlingsmetoder.Projektet baserer sig primært på naturvejledernes eget engagement. Omkring 20 naturvejlederefungerer på frivillig basis som tovholdere, der er med til at udvikle, organisere og vedligeholdeaktiviteterne. Flere andre naturvejledere er involveret som oplægsholder o.l. Projektet udviklersig således i et tæt samarbejde med naturvejlederne og i takt med de behov, der kommer franaturvejlederne selv og fra naturskolernes målgrupper.Ultimo 2004 har der været fokus på følgende områder• Førskoleområdet• Naturklasser og udeskoler• Udvikling af en naturskolestrategi• Formidling til store elever• Naturfag i udskolingen• Brug af kollegaer til sparring• Naturvejledning/kurser for lærere• NaturskoledatabaseI takt med Naturvejledernes ønsker og behov er projektet i en løbende udvikling og nyeinitiativer iværksættes løbende14

1.6 Grønlandsk NaturvejlederordningPå grønlandsk hedder en naturvejleder hedder Asilerisoq (”En der går der ude”) – ogordningen hedder Asi ”Det der ude”.Friluftsrådet har sammen med Kommuneforeningen i Grønland og Direktoratet for miljø ognatur opbygget en platform for en grønlandsk naturvejlederordning. Projektet er støttet afDancea. Projektets kerne er:A) At få sammensat en bred grønlandsk naturvejlederarbejdsgruppe.B) At naturvejlederarbejdsgruppen udarbejder en redegørelse og strategi for en grønlandsknaturvejlederordning.Det langsigtede mål er, at der i fremtiden ansættes naturvejledere i en række grønlandskekommuner.Det har fra begyndelsen været centralt for projektets gennemførelse, at relevante organisationer,foreninger og myndigheder m.v. inddrages i bestræbelserne på at etablere en naturvejlederordning.Der blev derfor afholdt møder med alle relevante aktører i januar 2004. På dennebaggrund nedsattes en bred arbejdsgruppe, af både benytter- og beskytterinteresser, hvismedlemmer alle støtter ideen. Arbejdsgruppen talte 17 organisationer, herunder de erhverv, derhar naturressourcer som grundlag, samt relevante myndigheder, uddannelsesinstitutioner ogmuseer m.fl. Gruppen afholdte sit første samlede møde den 2. juni 2004.Næste skridt var afholdelse af et udviklingsseminar fra den 6. - 8. september 2004. Naturformidlerefra Canada og Lapland (Sverige) samt fra Danmark deltog. På udviklings-seminaretblev den fremtidige naturvejledermodel drøftet, og der blev skrevet på en redegørelse. Redegørelsenbeskriver hvorledes en naturvejlederordning konkret kan etableres med ansættelse afnaturvejledere i forskellige stillinger, med forskellige profiler og opgaver. Endvidere indeholderden en beskrivelse af et fælles grundlag for en grønlandsk naturvejlederordning. Redegørelsenskal forelægges det politiske niveau både lokalt (kommuner) og centralt (landstyret) og er etgodt grundlag for det videre arbejde med at etablere en naturvejlederordning og få naturvejledereansat i Grønland. Redegørelsen bakkes således op af alle i arbejdsgruppen.Navn til naturvejlederordningenArbejdsgruppen er enige om et navn for naturvejlederordningen: Asi (”Det der ude”).En naturvejleder hedder Asilerisoq (”En der går der ude”).Grønlandsk definition på begrebet naturvejledningArbejdsgruppens forslag til definition og formål for Grønlands naturvejledere er:”At formidle viden om samspillet mellem menneske og natur med udgangspunkt i dengrønlandske kultur”.Naturvejlederen forklarer og giver viden om:• At mennesket er en del af naturen og påvirker naturen• At naturen skal beskyttes for, at vi fortsat skal kunne udnytte den• At skrevne og uskrevne regler og værdier om aktiviteter i naturen må respekteres• At bæredygtighed begynder lokalt og har et bredere og globalt perspektiv.Baggrunden for at etablere en grønlandsk naturvejlederordningInden for de seneste år har der i det grønlandske samfund været en omfattende diskussion afforvaltningen af de levende ressourcer og generelt, hvordan miljø og natur kan beskyttes så enbæredygtig udvikling kan sikres. Hertil kommer, at der inden for de sidste par år er gennemførten omfattende lovgivning inden for naturområdet. Derfor er det mere aktuelt end nogensinde athave naturvejledere, som kan formidle viden om natur og miljø.15

Fra mange sider er der udtrykt ønske om, at en naturvejlederordningen udbredes i heleGrønland. Et håndgribeligt ønske herom har været udtrykt på de møder, som har været afholdt iforbindelse med den stort anlagte Tulugaq kampagne (- om bæredygtig udnyttelse af de levenderessourcer). Både kommunalbestyrelsesmedlemmer, organisationsfolk, foreningsmedlemmer ogenkeltpersoner har fremført, at det er vigtigt, at der ansættes en naturvejleder i deres kommune.På det afsluttende evalueringsmøde i Nuuk om forløbet af Tulugaq kampagnen i maj måned2004 – hvor der deltog en bred kreds af aktører – blev det ligeledes anbefalet, at der ansættesnaturvejledere rundt i landet.Bæredygtig udviklingDette gælder ikke blot mht. en bæredygtig udnyttelse af natur og fangstdyr, men også i høj graden bæredygtig udvikling af det grønlandske samfund. I den sammenhæng er det nødvendigt atbefolkningen forholder sig bevidst og aktivt til de belastninger naturen udsættes for i form afaffaldet fra produktion og menneskenes daglige liv. En holdningsbearbejdning af befolkningener nødvendig.TuristerhvervFra flere faggrupper er der et ønske om større fagligt indsigt i de samme problemstillinger, somen naturvejleder arbejder med. Dette gælder i høj grad turisterhvervet. Eksempelvis kan naturvejlederengennemføre seminarer, feltkurser og lignende for turistaktører med fokus på naturformidlingog en dialog om en hensigtsmæssig adfærd i naturen. Nationalparken i Nordøstgrønlandog Ilulissat Isfjord, der netop er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste, vil væreoplagte udviklingsområder, hvor turisme og naturvejledning går hånd i hånd.”Atuarfitsialak - Den gode skole”Naturvejledning kan anvendes som elementer i strategien om ”Atuarfitsialak - Den gode skole”,hvor flere fag som udeliv, naturfag, biologi- og andre naturvidenskabelige områder kan støttes.Endvidere kan de pædagogiske koncepter for undervisning i naturen være naturvejledernesbidrag til ”Atuarfitsialak - Den gode skole”.SundhedOgså i Grønland er der stigende sundhedsmæssige udfordringer, som bl.a. skyldes manglendemotion – også blandt skolebørn. Her kan naturvejlederne konkret vise vejen for aktivitet ogbevægelse i naturen. Her forenes det sjove, spændende, lærerige og oplevelsesprægede medbevægelse og aktivitet i naturen. Især dårlig/fejlernæring er et stigende problem, hvorgenopdagelse af traditionel ernæring/grønlandsk proviant må pointeres.Dialog og borgerinddragelseMed en kommende naturvejlederordning skabes der en ramme for samarbejde og dialog påtværs af grønlandske uddannelsesinstitutioner, forvaltninger (både direktorater og kommuner)og forskningsinstitutioner. Naturvejlederne skaber et forum for at dygtiggøre borgere i dialogom natur, miljø og kultur.Det er mærkbart, at der er brug for en mere omfattende formidling om miljø, natur og kultur,end tilfældet er i dag. Netop naturvejledermodellen er brugbar i denne sammenhæng.StatusI skrivende stund (vinter 2005) ser det ud til at der vil blive ansat naturvejledere i 6 grønlandskekommuner. 4 af dem ansættes med løntilskud fra DANCEA (Miljøministeriet i Danmark). Derer ligeledes afsat penge til at udvikle et grønlandsk naturvejleder-trænings-program. Detgrønlandske Direktorat for Miljø og Natur vil nedsætte et grønlandsk naturvejlederudvalg, derbl.a. skal følge de lokale naturvejlederprojekter og udgøre ordningens politiske ophæng.16

1.7 Nordisk - Baltisk SamarbejdeDer har været megen kontakt mellem Naturvejlederordningen og især Norge og Sverige i 2004.I februar 2004 var Fællessekretariatet inviteret til Telemark Distriktshøjskole i Norge for atfortælle om den danske Naturvejlederordning på et stort seminar om den fremtidige norskefriluftspolitik. Der var ingen tvivl om, at deltagerne ønskede sig en norsk Naturvejlederordning.I juni var 55 ansatte fra de norske Nationalparker på et 3 dages studietur til Danmark for atstudere naturvejledning. Studieturen sluttet med, at alle deltagerne var på et 1- dagsformidlingskursus i Skjern Å-området, arrangeret af Skjern - Egvad Museum og OksbølStatsskovdistrikt. Fællessekretariatet og Naturvejlederforeningen deltog i den afsluttendeevaluering af studieturen, og der var enighed om at videreudvikle det dansk – norskenaturvejledersamarbejde.Fra svensk side har en konsulent fra Naturvårdverket være på studietur i Danmark. Hans opgavevar at udarbejde forslag til en modernisering af de svenske besøgscentre, som kaldes Naturrum.Hans indstilling til Naturvårdverket var lysende klar: De passive udstillinger i Naturrummenebør suppleres med naturvejledning efter dansk mønster.Også det nordisk – baltiske samarbejde er fortsat i 2004. Dette samarbejde startede på danskinitiativ i 1996, hvor Naturvejlederordningen stod for den 1. nordisk – baltiske naturskolekonference,som blev afholdt på Vestamager.I 2001 tog Sverige bolden op og afholdt det 2. Nordiske – Baltiske Naturskoleseminar, og i2003 afholdt Estland det 3. Nordisk – Baltiske naturskoleseminar. Der var dansk deltagelse ibegge disse seminarer.Med Estlands optagelse i EU var vejen skabt for en økonomisk støtte til at udbygge det nordisk– baltiske naturskole- og naturvejledningssamarbejde. Nordisk Ministerråd gav i efteråret 2003økonomisk støtte til et forprojekt, der skulle munde ud i en større EU-ansøgning. Seminarerneog en række møder mundede i februar 2004 ud i en stor fælles nordisk ansøgning til EU InterregIII B, om at støtte et nordisk netværk og udvikling af naturvejledning og miljøformidling i tiansøgerlande med 49 partnere involveret.For Danmarks vedkommende indgik Friluftsrådet i et samarbejde med Naturvejlederforeningenog 7 andre danske partnere om at koordinere den danske del af projektet. I juli 2004 blevansøgningen med en række forbehold imødekommet. Løbende hen over sommeren og tildecember opstod der imidlertid uoverensstemmelser, primært i samarbejdet med den finskepartner, der har ansvaret for den overordnede koordinering og ansøgning til EU. Disseuoverensstemmelser nødvendiggjorde at Friluftsrådet måtte trække sig fra projektet.Naturvejlederforeningen blev i projektet med sine egne aktiviteter og som koordinator for dedanske partnere.17

1.9 Tips- og Lottomidler til naturvejledere i 2004Mange grønne foreninger, naturcentre, friluftsgårde, museer og naturskoler har ansatnaturvejledere med støtte fra de tipsmidler, som administreres af Friluftsrådet. I 2004 var 42naturvejledere ansat med løntilskud. Arbejdsopgaverne spænder vidt og målgruppen er allealdre; fra de yngste i dagplejen til de ældste på plejehjemmet. Alle har fået fine oplevelser ogmåske også bedre forståelse for naturen og samspillet mellem natur og menneske. Oversigten påde følgende sider viser denne mangfoldighed.Naturvejledning giver deltagerne direkte oplevelser i naturenFriluftsrådets bestyrelse prioriterer stadig naturvejledning højt. Det er der mange grunde til.Rigtig mange mennesker har glæde af formidlingen. Naturvejledning giver deltagerne direkteoplevelser i naturen og er et spændende tilbud til alle, der vil vide mere om naturen,kulturhistorien, landskabet og miljøets tilstand. Også interessemodsætninger i naturen, mellembeskyttelse og benyttelse eller mellem forskellige former for rekreativ benyttelse, er emner, somnaturvejlederne arbejder med. Naturvejlederne arbejder for at styrke befolkningens rekreativemuligheder og friluftsmæssige aktiviteter.Alle, der modtager løntilskud, er forpligtede til at bidrage til at udvikle den samledenaturformidling i Danmark. Det gøres fx via en aktiv indsats i forskellige temanetværk. Herudveksles erfaringer og resultater. Se afsnittet om Temanetværk her i beretningen for flereoplysninger.Det er Friluftsrådets hensigt, at yde støtte der, hvor• Der er tale om nyskabende og inspirerende projekter i forhold til naturvejlederordningensbredde.• Projekter kan virke igangsættende for andre og har stor spredningseffekt.Endvidere bliver der lagt vægt på• Et givent projekts mulighed for at levere naturvejledergerningens kerneydelser, som erdirekte formidling i det fri.• Et projekts bredde, både hvad angår valget af temaer og antallet af personer, der kommer iberøring med projektet.• Et projekts forankring i den organisation, der optræder som arbejdsgiver.• Den geografiske spredning af naturvejledere, herunder afstanden til nærmeste naturvejleder.Naturvejlederprojekter er alle formuleret som udviklingsforløb. Hvert år afleveres en kortberetning, hvor der fortælles om aktiviteter, resultater og erfaringer fra året, der gik. Desudenafleveres en arbejdsplan for året, der kommer. Beretning og arbejdsplan er dels med til at holdeprojekterne på sporet og dels med til at udbrede erfaringerne fra de enkeltenaturvejlederprojekter.Mange projekter opnår støtte over en 3-årig periode, hvorefter lokale arbejdsgivere gradvistovertager finansieringen. Det er dog ikke meningen, at gode projekter skal standses, og derforarbejder Friluftsrådet gerne på at finde løsninger, der tilgodeser både kommende, nye og gamleansøgere.19

Naturvejlederprojekter med løntilskud fra Tips og lottomidler i 2004Ærø Natur- ogEnergiskoleDen selvejende institutionVingstedcentretIshøj KommuneMoesgård MuseumFjordcentret - VoerFærgestedHistorisk-ArkæologiskForsøgscenter, LejreTilskud til naturvejlederløn i 3 år.Der lægges vægt på, at naturvejlederen i samarbejde med øens grønne koordinatorigangsætter og fremmer økologiske og bæredygtige projekter, samt varetagerformidlingen og den folkelige inddragelse af disse grønne tiltag. Målet er over enårrække at alle varer og tjenesteydelser fra Ærø er bæredygtige.Endvidere lægges der vægt på, at naturvejlederen over tre år udvikler tostøttepunkter for natur- og miljøformidling; hhv. Naturcenter Drejet og ÆrøsGrønne Center på Ærøskøbing Havn. Naturvejlederen skal udvikle direkte ogindirekte naturformidlingstilbud til både organiserede og uorganiseredebesøgende. På havnen skal tilbudene især være rettet mod de mange sejlendegæster. Tilskud: 600.000 kr. over 3 år 2002-2004.Tilskud til løn til naturvejleder i 3 år. Der lægges især vægt på, at naturvejlederenudvikler tilbud om miljø, natur og kulturmiljø og historie i Vejle Ådal. Tilbuddeneskal integrere områdets mange eksisterende formidlingsinstitutioners tilbud, mender lægges særligt vægt på at helt nye og tværgående aktiviteter udvikles oggennemføres ved formidling direkte i naturvejlederområdet. Tilskud: 600.000 kr.over 3 år fra 2002-2004.Tilskud til løn til naturvejleder i 3 år. Der lægges vægt på, at naturvejlederenarbejder med friluftsaktiviteter for borgere med etnisk minoritetsbaggrund i IshøjKommune og med at fremme gensidig integration gennem fælles oplevelser inaturen. Det er en forudsætning, at der nedsættes en styregruppe, der i samarbejdemed kontaktpersoner fra relevante miljøer tilrettelægger en række konkrete tilbudog aktiviteter. Erfaringer og resultater fra dette arbejde skal videregives f.eks. viaartikler, kursusdage m.v.År 2002: 100.000 - År 2003: 100.000 - År 2004: 100.000.Tilskud til naturvejlederløn i 3 år. Der lægges særligt vægt på, at naturvejlederengennemfører personbåren formidling og afholder aktiviteter i naturen. Der læggesendvidere specielt vægt på:- At naturgrundlaget får en fremtrædende plads i den kulturhistoriske formidling.- At naturvejlederen supplerer museets kompetencer indenfor kulturhistoriskformidling med en naturfaglig formidling.- At udvikle metoder til formidling af kulturmiljø.- At anvende hele herregårdslandskabet til formidling, samt mere rekreativeaktiviteter, der er forenelige med anlæggets muligheder og begrænsninger. Detforventes, at museet viderefører stillingen efter 3 år.År 2002: 200.000 kr. - År 2003: 200.000 kr. - År: 2004: 200.000 kr.Tilskud til løn til naturvejleder i 3 år. Der lægges særligt vægt på:Fortsat udvikling af lokalbefolkningens engagement i centretInddragelse af kulturmiljø i formidlingenFortsat udvikling af sejlads- og fiskeriaktiviteter.I alt 450.000 kr. fra 2002 - 2004.Tilskud til naturvejlederløn i 3 år. Der lægges især vægt på, at naturvejlederenarbejder med at etablere friluftslaug med udgangspunkt i DGI's foreninger,Borrevejle Centret, Lejre Forsøgscenter og områdets mange naturtyper ogfortidsminder.Endvidere lægges der vægt på, at naturvejlederen arbejder med internationalidéudveksling, hvor naturformidling, friluftsliv og kulturhistorie integreres. Et afmålene er at fremme folkeligt arbejde omkring emner som natur og friluftsliv påfrivilligt grundlag. Det er en forudsætning at erfaringerne med dette arbejdeformidles til danske naturvejledere.Endeligt vægtes fortsat udvikling af aktiviteter og ture til fods, på cykel og tilvands med bl.a. nye ruteforslag, hvor temaerne f.eks. er "Fremmede skikke ogkulturforståelse" og "Træ i fortid og nutid".600.000 kr. over 3 år fra 1. januar 2002 til 31. december 2004.20

Thisted Kommune,GartnerafdelingenOdder MuseumDestination Lolland-Falster A/SLøvenholm FondenLandsforeningenUngdomsringenTilskud til løn til naturvejleder i 3 år. Der lægges især vægt på, at naturvejlederenudvikler tilbud for såvel organiserede som uorganiserede borgere i Thistedkommune og omegn. Endvidere skal naturvejlederen udvikle tilbud til allebørneinstitutioner om aktiviteter i "ud i naturen areal", som er i gå-afstand frainstitutionerne. Derudover skal formidlingstilbuddene omfatte emner somlandbrug og fjord. Det forudsættes, at naturvejlederen arbejder på fuld tid somnaturvejleder.År 2002: 100.000 kr. - År 2003: 100.000 kr. - År 2004: 100.000 kr.Tilskud til naturvejlederløn i 3 år. Der lægges vægt på formidling af kulturmiljøer,natursyn og brugen af naturen gennem tiderne. Herunder formidlingsaktiviteterom havmiljøet i og omkring Horsens Fjord. Naturvejlederen knyttes til OdderMuseum og Sct. Ibs Skole, men der lægges vægt på at aktiviteter ogarrangementer også kommer andre skoler og institutioner til gode.Tilskud til naturvejlederløn i 3 år. Der lægges særlig vægt på, at naturvejlederenarbejder med at videreudvikle anvendelsen af bæredygtighedsindikatorer, bl.a. viaborgerinddragelse samt ved regionalt og nationalt samarbejde.Endvidere lægges der vægt på at udvikle kulturmiljø- og naturformidlingstilbudpå Albuen og omkring det gamle Lodshus. Herunder tilbud til skoler og turister.Der gives 577.500 kr. over 3 år fra 1. januar 2002 til 31. december 2004.Tilskud til løn til naturvejleder i 3 år. Hovedtemaet er formidling af kulturmiljøetomkring herregårdene. Der bliver lagt særlig vægt på formidlingsaktiviteter omsammenhænge mellem mennesker og landskab i fortid og nutid. Direkteformidling i naturen vægtes højt. Projektet henvender sig især til følgendemålgrupper: Børn og unge, Jordbrugsuddannelser, Ældre og Friluftsfolk,År 2002: 200.000 kr. - År 2003: 200.000 kr. - År 2004: 200.000 kr.Tilskud til naturvejlederløn i 3 år. Der lægges vægt på, at naturvejlederen udviklerog afholder aktiviteter for FO-klubber ("folkeoplysningsklubber"), hvor der isærarbejdes med friluftsaktiviteter i nærskovsområder. Endvidere skal naturvejlederenudvikle en instruktøruddannelse i kano- og kajaksejlads, der er henvendt tilklubmedarbejdere. Desuden bliver der lagt vægt på, at naturvejlederen arbejdersammen med forskellige formidlingsinstitutioner i det midtjyske søhøjland omnaturformidling, særligt friluftsliv.Naturvejlederen skal etablere aktivitetstilskud i tilknytning til grejbankerne.Herunder afdække mulighederne for aktiviteter ved de enkelte grejbanker isamarbejde med bestyrere. Endvidere skal naturvejlederen afholdevisionskonference om fremtidens grejbanker. Naturvejlederen kan centralt arbejdefor at oprette en 15. grejbank i det midtjyske, men ikke som kommende bestyrer.År 2002: 200.000 kr. - År 2003: 200.000 kr. - År 2004: 200.000.Slagelse Produktionsskole Tilskud til ½ naturvejlederløn i 3 år. Der lægges særlig vægt på, at naturvejlederensammen med forskellige projekt- og borgergrupper arbejder med formidling afkulturhistoriske spor, naturgenopretning og skovrejsning. Endvidere bliver derlagt vægt på samarbejde med Slagelse Museum, Antvorskov Kloster ogTrelleborg om formidling af samspillet mellem natur, håndværk og historie. Dettillægges stor betydning, at naturvejlederen arbejder med direkte formidling inaturen. Det forudsættes, at der oprettes en styregruppe og et kontaktnet, hvoraktiviteter og resultater planlægges og diskuteres. Det forventes, at Friluftsrådetsamtsrepræsentation i Vestsjælland tilbydes en plads i en af grupperne. Endvidereforventes det , at naturvejlederen deltager og bidrager aktivt i naturvejledernesregionale netværk i Vestsjælland.LandbrugsraadetTilskud til løn til naturvejleder i 3 år. Der lægges særligt vægt på, atnaturvejlederen kvalificerer og forbedrer den direkte formidling aflandbrugserhvervet, herunder fortsætter opbygningen af KigInd Gårde. Endviderelægges der vægt på, at naturvejlederen afholder en række praktiske arrangementerog aktiviteter om nutidig landbrugsdrift og dets forvaltning af landskab, flora ogfauna samt om kulturhistorien. Målet med projektet er at øge befolkningensmuligheder for at opleve landbrugserhvervet.Tilskud: 600.000 kr. over 3 år 2002-2004.21

DanmarksNaturfredningsforeningDen FynskeFriluftsgård –Trente MølleDoveroddeKøbmandsgård,LimfjordscenterLandsforeningenNatur og UngdomFiskeri- ogSøfartsmuseet,SaltvandsakvarietMaribo KommuneTilskud til løn i 3 år til naturvejleder på halvtid. Der lægges særlig vægt på, atnaturvejlederen arbejder med at udvikle og tilrettelægge materialer, såbørnefamilier og turister kan udforske på egen hånd. Temaerne kan være: Gårdensprodukter; Skoven i landbruget - landbruget i skoven; sporjagt. Endvidere skalnaturvejlederen afholde aktiviteter for Skovsgårds besøgende om bl.a.landbrugsprodukter og skov, samt etablere et værksted, hvor der kan arbejdes meddisse temaer. Desuden at etablere en legeplads, der har relation til land- ogskovbrug og natur. Det forudsættes, at naturvejlederen hovedsageligt arbejder påog omkring Skovsgaard.År 2002: 100.000 kr. - År 2003: 100.000 kr. - År 2004: 100.000 kr.Tilskud til løn til naturvejleder i 3 år. Der lægges særlig vægt på, at naturvejlederenarbejder med formidling omkring lokale naturgenopretnings-projekter,hvor aktiviteter og borgerinddragelse er centrale elementer. Endvidere at udviklemuligheder for handicappedes tilgang og oplevelser i naturen omkring TrenteMølle. Endelig vægtes arbejdet med at udvikle flere forskellige økobaser og smånatur-/kulturværksteder i Broby og Faaborg kommuner som tilbud til skoler.År 2002: 200.000 kr. - År 2003: 200.000 kr. - År 2004: 200.000 kr.Tilskud til løn til naturvejleder i 2 år. Der lægges især vægt på, at naturvejlederenudvikler formidlingstilbud fra Limfjordscentret og i Sydthy som helhed.Målgruppen er såvel turister, skoleklasser som lokale. Især skal naturvejlederentilbyde friluftsaktiviteter omkring fjordmiljøet, herunder forskellige former forsejlads og aktiviteter omkring fjordens plante- og dyreliv og kulturhistorie. Derskal udvikles et antal vandre- og cykelture og ruter i lokalrområdet samt etableressti og skjul i Doverkil. Der skal etableres faciliteter og formidlingstilbud forovernattende lejrskoler. Endelig skal naturvejlederen iværksætte forskelligeværkstedsaktiviteter, hvor besøgende kan arbejde praktisk med f.eks. sten,bådbyggeri og andet. 200.000 kr. i 2003 og 200.000 kr. i 2004.Tilskud til løn til naturvejleder i 3 år. Der lægges særligt vægt på, atnaturvejlederen arbejder for at styrke - og især oprette nye -naturklubber/ungdomsafdelinger, herunder udvikler koncepter for klubber forbørn med voksne (familie-naturklub). Udviklingsarbejdet vil ske i samarbejdemed eksisterende naturskoler og evt. naturskoleledere landet over. Endvidere skalnaturvejlederen tilrettelægge og gennemføre en række kurser, hvor "mininaturvejlederne"uddannes. Ideen er at give deltagerne kompetance til at laveoffentlige ture, lede aktiviteter, arrangere kurser og lejre.Der lægges vægt på, atuddannelsen er et forløb, og at kurset knyttes sammen med praktisk arbejdehjemme. 200.000 kr. i 2003, 2004, 2005. Endelig skal naturvejlederen udvikle ogtilbyde aktiviteter og forløb til grupper af studerende fra lærer- og pæd.seminarier, gymnasier og lign. institutioner.Tilskud til løn til naturvejleder i 2 år. Der lægges vægt på, at naturvejlederenarbejder bredt med at udvikle formidling omkring bæredygtig turisme og rekreativudnyttelse af Vadehavsregionen. Særligt vægtes forskellige formidlingsaktiviteter,der udføres i samarbejde med lokale foreninger, erhverv og myndigheder.Endeligt forudsættes det, at naturvejlederen tager rollen som tovholder forerfaringsudveksling omkring formidling-natur-bæredygtig turisme iVadehavsregionen. 150.000 kr. i 2003 og 150.000 kr. i 2004.Tilskud til løn til naturvejleder i 3 år. Naturvejlederen skal arbejde medformidlingen af natur og kulturseværdigheder omkring Maribo-søerne, herunderudvikle et dansk koncept for Naturpark formidling med reference til nyesteinternationale principper. Der lægges særligt vægt på, at naturvejlederen 1)afholder ture og aktiviteter for forskellige målgrupper. Bl.a. i samarbejde medlokale interesser, 2) arbejder med et styrke områdets muligheder for at dyrkeforskellige former for friluftsliv, herunder etablering af primitive lejrpladser,observationsskjul, mindre udstillinger og udgivelse af foldere, og 3) i samarbejdemed lokale grønne foreninger, lodsejere og myndigheder udarbejder en"sårbarhedsplan" for området i relation til formidlingsaktiviteter, samt opbygge etsystem til vurdering af effekten. Endvidere skal naturvejlederen stå for folkeligehøringer vedr. områdets sårbarhed. 300.000 kr. over 3 år 2003, 2004 og 2005.22

Han HerredNaturcenter,Fonden for Natur- ogKulturformidlingHistoriecenter DybbølBankeMuseet FalstersMinderDanmarksSportsfiskerforbundDet DanskeSpejderkorpsMorslands HistoriskeMuseumTilskud til løn til naturvejleder i 3 år. Naturvejlederen skal især arbejde med atinspirere gæster på Han Herred Naturcenter til oplevelser i naturen. Det gøresprimært ved at udvikle natur- og kulturformidling fra en række "naturrum", der ersatellitter til Han Herred Naturcenter: Klim Kalkovn, Kystudstilling ved Thorupstrand, Lyngmøllen ved Grønne Strand og Vejlerne. Der lægges særligt vægt påudvikling af en række forskellige direkte og indirekte formidlingsinitiativer.Målgrupperne er familier med børn, øvrige turister, skoler og institutioner.Endvidere skal naturvejlederen udvikle et system, der kan registrere succesen afkoblingen mellem Han Herred Naturcenter - naturrummene - og gæsternes besøg iden frie natur. Tilskuddet forudsætter at samarbejdsaftalen mellem forskelligeformidlere i lokalområdet er på plads. 600.000 kr. over 2003, 2004 og 2005.Tilskud til løn til naturvejleder i 3 år. Der lægges særligt vægt på, atnaturvejlederen arbejder med følgende formidlingsprojekter: 1) "Nyd dinkulturarv", hvor naturformidlingen prioriteres som en lokal, folkelig sag, hvormålet er at bevare og pleje værdifulde elementer i Dybbøls kulturmiljø, 2) "Nykobling menneske-landskab", hvor formidlingen opbygges om lokale fællesskaberaf interessenter. Endvidere at naturvejlederen fortsat udviklerformidlingsaktiviteter, der udgår fra Skansegården. Desuden skal naturvejlederenfungere som tovholder for en kulturmiljø-arbejdsgruppe af formidlere. Her er detnaturvejlederens ansvar at søsætte og vedligeholde debatskabende fællesprojekter.200.000 kr. i 2003, 200.000 kr. i 2004 og 200.000 kr. i 2005.Tilskud til løn til naturvejleder i 2 år. Naturvejlederen knyttes til museet FalstersMinder. Naturvejlederen skal primært i samarbejde med frivillige på en langrække af mindre museer og samlinger: udvikle og afprøve natur- ogkulturmiljøformidling. Naturvejlederen skal både afholde ture og aktiviteter ilandskabet og arbejde med udstillinger, informationsfoldere m.v. herunderopkvalificere frivilliges formidling på de forskellige institutioner samt udbyggeformidlingen omkring samlingerne og relationerne til det omgivende landskab.Det er målet at disse tilbud skal øge lokalbefolkningens og turisters besøg isamlingerne og i landskabet. 200.000 kr. i 2003 og 200.000 kr. i 2004.Tilskud til løn til naturvejleder i 3 år. Der lægges vægt på, at naturvejlederenarbejder med følgende mål: 1) Miljø og lystfiskeri for børn, herunder afholdekurser i felten for elever og lærere i skoler og fritidsklubber, 2)Vandløbsrestaurering, herunder afholde kurser for elever, lærere, lokaleforeninger og flygtninge 3) indlede samarbejde m. Røde Kors om at udvikle tilbudtil flygtninge om fiskeri, 4) etablere formidlernetværk blandt lokalelystfiskeriforeninger og herigennem at udvikle den lokale naturformidling og 5)Jævnligt afholde arrangementer i forskellige regioner af landet, henvendt til f.eks.offentligheden, institutioner eller skoler. 600.000 kr. over 3 år fra 2003 til 2006.Tilskud til løn til naturvejleder i 3 år. Der lægges særligt vægt på, atnaturvejlederen arbejder med følgende del-mål:1) Udvikle og afprøve hvordan naturoplevelser og friluftsliv praktisk kananvendes som integrationsredskab overfor nydanskere.2) Praktisk udvikle spejderarbejdet til bredt at inddrage og formidlenaturoplevelser og aktiviteter.3) Øge naturindholdet og formidlings- samt adgangsmulighederne på korpsets,divisionernes og gruppernes ejendomme/arealer.4) Udvikle korpset af frivillige formidlere "ildfluer", bl.a. hvad angår lokalforankring. Der lægges endvidere vægt på, at alle delmål integreres i forskelligekonkrete tiltag, hvor naturvejlederen arbejder praktisk med formidling i naturen.Endelig at alle delmål indgår i Blå Sommer 2004. 600.000 kr. fra 2003 - 2005.Tilskud til løn til naturvejleder i 3 år. Naturvejlederen skal arbejde med at udvikleog tilbyde formidlingsaktiviteter inden for "formidlingscenter Mors", der bliver eteksperimentarium for kultur, natur, miljø, historie og kunst på Mors. Der læggessærligt vægt på, at naturvejlederen udvikler og afholder aktiviteter medudgangspunkt fra museets forskellige formidlingssteder: f.eks. Dueholm Kloster,Moler Museet, Skarregaard, Smedemuseet, Støberimuseet, Dalgård m.fl.Værkstedsaktiviteter og andre formidlingstilbud udvikles inden for emner som træsom ressource, gård-liv, fiskeri, læder- og andet håndarbejde, smede- ogtinværksted, lejrliv. Der lægges især vægt på formidlingen af kulturmiljøer forbørn og at erfaringer og resultater fra dette område videregives til andreformidlere. Tilskud forudsætter, at Friluftsrådet godkender en deltaljeret 3-årsplanfor naturvejlederens aktiviteter. 600.000 kr. fra 2003-05.23

NaturBornholmNaturskolen ved HaldBorris Landbrugs- ogNaturskoleTilskud til løn til naturvejleder i 3 år. Der lægges særligt vægt på, atnaturvejlederen i samarbejde med grønne foreninger styrker den lokale forankringog folkelige opbakning omkring øens natur via formidling. Desuden atnaturvejlederen synliggør friluftsaktiviteter overfor lokale og turister. Endvidere atnaturvejlederen fortsat udvikler projektet "Med andre øjne", hvor formidlingenopbygges om udearealer og indendørs naturværksted. Endelig er detnaturvejlederens opgave at støtte netværket af naturformidlere på Bornholm.600.000 kr. fra 2003 til 2005.Tilskud til løn til naturvejleder i 2 år. Naturvejlederen skal udvikle formidling i etnetværk af besøgssteder og overnatningsmuligheder samt rejseruter til fods, påcykel, i kano m.v. Målgrupen er 40 skoler og andre grupper, der ønsker at gå påopdagelse i området. Internettet anvendes af brugerne til at beskrive ogvidereudvikle netværket og formidlingen. Tilsagnet forudsætter, at resultater ogerfaringer videreformidles til interesserede i Danmark. 100.000 kr. i 2003 og100.000 kr. i 2004.Tilskud til løn til naturvejleder i 2 år. Der lægges særligt vægt på, atnaturvejlederen arbejder med at udvikle formidlingsaktiviteter om integration afnaturhensyn i det intensive landbrug. Naturvejlederen skal varetage dialogenmellem land og by og være katalysator for samarbejdet mellem landbrug og andrevirksomheder og interessegrupper på naturområdet.Der lægges især vægt på, at naturvejlederen udarbejder tilbud til børnehaver,folkeskoler, gymnasier, studerende ved mellemlange og længerevarendeuddannelser, landmænd, seniorer og turister. Det forudsættes, at naturvejlederen igennemsnit gennemfører min. 2-3 formidlingsaktiviteter i naturen pr. uge åretrundt. Endvidere at det IKKE er naturvejlederen, der udarbejder områdernesnaturplaner. 440.000 kr. over 2 år fra 2004 til 2005.Sejlflod KommuneTilskud til løn til naturvejleder i 2 år.Det vægtes især, at naturvejlederen arbejder med følgende delmål:• Udvikle forskellige formidlingstilbud for friluftslivet i LilleVildmoseområdet, herunder sikre etablering af forskelligeaktivitetsfaciliteter. Det lokale marine miljø inddrages også i dette arbejde.• Udvikle naturvejledertilbud, der er målrettet sundhed og livskvalitet,herunder aktiviteter der fremmer besøgendes motion og gode kostvaner. Dersamarbejdes med bl.a. projektet Sund By og Dansk Cyklistforbund om atudvikle tilbud.• Udvikle en række forskellige formidlingstilbud i en eller flere "åbnenaturskoler". De kan anvendes af besøgende grupper på egen hånd eller mednaturvejlederen. En "åben naturskole" udvikles, så den har karakter aføkobase, eksperimentarium og laboratorium.• At støtte de mange frivillige foreninger i arbejdet med natur- ogkulturformidling, naturovervågning, forskning m.v.• Indgå aktivt i netværket af naturvejledere ansat i nationalpark-pilotprojekter.440.000 kr. over 2 år fra 2004 til 2005.Skjern-Egvad Museum Tilskud til løn til naturvejleder i 3 år. Der lægges særligt vægt på, atnaturvejlederen arbejder med følgende:• Udvikling af forskellige formidlingstilbud i Bundsbæk Naturpark medoplevelser i mose, skov og hede året rundt.• At varetage erfaringsudveksling mellem Vestjyllands Økomuseum og landetsnationalpark-pilotprojekter. Især med fokus på Økomuseetsdemonstrationsværdi for nationalpark-pilotprojekterne. Her indgår:Formidlingsplaner, bevarelse af kulturmiljøer, erfaringer med frivilligeformidlere, etablering af naturværksteder og mødesteder m.v.• At arbejde som formidlingskonsulent for udvikling af naturvejledere inationalpark-pilotprojekter landet over. Dette arbejde koordineres mednaturvejlederen ansat af Team Møn. Der gennemføres en række kurser ogtemadage i forskellige nationalparkområder. Endvidere tilrettelægges ogudgives et idékatalog over, hvordan økomuseum-ideen og nationalparktankenkan bruges som ressource for udvikling af lokalsamfundet inationalparkerne.• Endelig udarbejder naturvejlederen (i samarbejde med Team Mønnaturvejlederen)en række anbefalinger til en national strategi forformidlingen af natur- og kulturmiljø i kommende danske nationalparker.660.000 kr. over 3 år fra 2004 til 2006.24

Sydsjællands MuseumVadehavscentretKongskildeFriluftsgårdTilskud til løn til naturvejleder i 3 år. Der lægges særligt vægt på, atnaturvejlederen arbejder med følgende delmål:• Udvikling af mobil formidlings- og friluftslivstilbud til foreninger ogklubber, samt skoler og institutioner i forskellige kommuner,• Videreudvikling af formidling af livet for dyr-fugle-fisk-planter ogmennesker omkring Præstø Fjord. Målet er bl.a. at styrke områdetsbæredygtige turisme,• At øge samarbejdet med lokale "kloge hoveder og hænder" om offentligeture.660.000 kr. over 3 år fra 2004.Tilskud til løn til naturvejleder i 3 år. Der lægges primært vægt på, atnaturvejlederen arbejder med følgende delprojekter:• Udvikling af formidlingstilbud til ældste klasser og ungdomsuddannelser isamarbejde med Aqua og Fjord&Bælt i projektet "Salt- ogferskvandsformidling"• At udvikle aktive pakketure til turister• At udvikle formidlingstilbud for handicappede• Udvikle tilbud om "Natursommerskole"• Tage initiativ til og udvikle nye familie- og turisttilbud i projektet "kend ditland - naturvejledere er til for dig"• At gennemføre et forskningsprojekt i samarbejde med et eller flereuniversiteter, hvor forskning og naturformidling integreres• At naturvejlederen indgår aktivt i nationalparkprocessen i Vadehavet medområdets øvrige centre.Bevilget 140.000 kr. pr. år i 3 år.Tilskud til løn til naturvejleder i 3 år. Naturvejlederen skal især skabe nyeformidlingsaktiviteter, hvor selvstyring, medansvar og handlekompetence fordeltagerne indgår. Udviklingen sikres bl.a. via en omfattende undersøgelse afbefolkningens forhold til og behov for naturoplevelser og friluftsliv. Endvidereskal naturvejlederen arbejde med etablering af en aktivitetsskov som en del afKongskildes eksempelsamling af friluftsfaciliteter. Endelig bliver der lagt vægtpå, at naturvejlederen arbejder videre med formidlingsplanerne for "NaturcenterVest- og Sydsjælland". 660.000 kr. over 3 år: 2004-2006.Fjord- og Bælt Centret Tilskud til naturvejlederløn i 3 år. Der lægges særligt vægt på, at naturvejlederenarbejder med følgende delprojekter:• "Hav- og fiskeriformidling for alle", hvor der især er fokus på udvikling afnye tilbud for gymnasieelever, seminariestuderende, handicappede ogindvandrerbørn.• "Fersk- og Saltvandsformidling", hvor samarbejde med andre akvariskecentre skal give især ungdomsuddannelserne bedre muligheder for dyberekendskab til vandmiljøernes forskellige naturtyper, biologi og kulturmiljøer.• "Naturen på havnekajen". Her lægges vægt på, at naturvejlederen gennemaktiv deltagelse sikrer at havnearealerne i Kerteminde efter renovering fortsatrummer mulighed for rekreative elementer, herunder formidling ognaturoplevelse. Målgruppen er kommende brugere af havnen samtkommunale beslutningstagere.De samlede erfaringer fra det 3-årige projekt vil blive beskrevet og udgivet i enerfaringsbog. 660.000 kr. over 3 år fra 2004 - 2006.HimmelbjergegnensNatur- ogIdrætsefterskoleTilskud til løn til naturvejleder i et år. Der lægges særlig vægt på, atnaturvejlederen identificerer, udvikler og afprøver Knøsgårdens funktioner som"Himmelbjergegnens Friluftsgård" med henblik på natur- og kulturformidlingsamt forskellige tilbud om at dyrke friluftsliv.Naturvejlederen skal udarbejde en landskabsplan, der skal pege på områdetssærligt interessante formidlingsmuligheder. Endvidere skal der udarbejdes ogafprøves lejrlivskoncepter, hvis særkende bl.a. er uforstyrrede naturoplevelser.Knøsgårdens mulighed for at øge antallet af besøgende og overnattende indgår inaturvejlederens arbejde.Ved at afholde workshops og seminarier udbygges visioner for Knøsgården ogområdet med henblik på nye bevægelser inden for friluftsliv og naturformidling.220.000 kr. i 2004.25

Møns Turistforening v.Team Møn ApSLæsø KommuneFugleværnsfondenTilskud til løn til naturvejleder i 3 år. Der lægges særligt vægt på, atnaturvejlederen arbejder med følgende elementer:• Udvikle nye naturvejledertilbud med udgangspunkt i Møns Museumsudstillinger, samt at udvikle projektet Grøn Lejrskole i forbindelse mednaturcenter på Ulfshale.• Udvikle nye formidlingstilbud om kulturmiljøer på Møn og omkringliggendeøer, hvor borgerinddragelse er et centralt aspekt af formidlingen.• Udvikle naturvejledningen med udgangspunkt i GeoCenter Møns Klint, atsikre et samlet formidlingskoncept, der binder udstilling og naturvejledningsammen.• At varetage erfaringsudveksling mellem pilotprojekt Nationalpark Møn oglandets øvrige nationalpark-pilotprojekter. Herunder at sikre en bredformidlingsplan for nationalpark-pilotprojekt Møn, der sammentænker naturmiljøog kulturdimensionen.• At arbejde som formidlingskonsulent for udvikling af naturvejledning inationalpark-pilotområderne landet over. Dette arbejde koordineres mednaturvejlederen, der er ansat af Vestjyllands Økomuseum. Der gennemføresen række kurser og temadage i forskellige nationalparkområder. Endvideretilbydes supervision for formidlere i de enkelte pilotprojekter.• Udarbejde en formidlingsstrategi for natur- og kulturmiljøformidling for allenationalpark-pilotområder. Strategien er at identificere, analysere ogkvalificere de formidlingsmæssige fællestræk og forskelle mellem de enkeltenationalpark-pilotprojekter. Arbejdet dækker både direkte og indirekteformidling. Arbejdet koordineres mellem naturvejlederen ansat afVestjyllands Økomuseum.660.000 kr. over 3 år fra 2004 til 2006.Tilskud til løn til naturvejleder i 3 år. Der lægges især vægt på, at naturvejlederenarbejder med udvikling af formidlingstilbud inden for emnet "sundhed oglivskvalitet", og at der fortsat udvikles nye tilbud til turister i samarbejde medøens befolkning. Desuden vægtes det, at naturvejlederen udviklerformidlingstilbud i forbindelse med Nationalpark-visionen "Læsø - en pagt mednaturen", hvor hovedvægten lægges på landskab og hav. Det forventes endvidere,at naturvejlederen tager konkrete initiativer til netværksdannelse ogerfaringsudveksling inden for området "natur-sundhed og naturvejledning".330.000 kr. over 3 år fra 2004.Tilskud til løn til naturvejleder i 3 år. Der lægges især vægt på, at naturvejlederenarbejder med: - at øge tilgængeligheden for handicappede og børnefamilier viadirekte og indirekte formidling på reservaterne, - at udvikle tilbud til unge om atanvende reservaterne som "feltlaboratorier", - at udvikle formidlingskoncepter,der fører til at flere yngre klasser vil adoptere et reservat, - at etablere flere pladsertil primitiv overnatning på reservaterne, - at udvikle og afholde formidlingskurserfor DOF's senior- og ungdomsturledere. 660.000 kr. over 3 år fra 2004 – 2006.Naturvejlederne iBrønderslev KommuneTilskud til løn til naturvejleder i 3 år. Naturvejlederen ansættes i projektet"Skoven er din", hvor naturskolen overtager kommunens opgaver med skovdriftog -forvaltning. Der lægges særligt vægt på, at naturvejlederen i et bredtsamarbejde med kommunens borgere opbygger en skov med store rekreativeværdier. Naturvejlederens aktiviteter vil ofte være en kombination af praktiskarbejde og formidling. Det er et mål at sikre borgerne, især børn og unge, etejerskab til skoven. Resultater og erfaringer videreformidles via hjemmeside ognaturvejledernetværk. 70% af lønudgifterne til naturvejleder, op til: 100.000 kr. i2004, 100.000 kr. 2005, 100.000 kr. i 2006.UddannelsesCentretFredericiaTilskud til løn til naturvejleder i 3 år. Der lægges særligt vægt på, atnaturvejlederen arbejder med at udvikle og tilbyde aktive naturoplevelser omkringen nyetableret "naturbase" på Trelde Næs. Målgruppen er udover kommunensforskellige institutioner interesserede fra kultur- og foreningesverdenen, samtuorganiserede borgere og turister. I forbindelse med naturbasen udviklernaturvejlederen et sammenhængende netværk af naturlejrpladser både på kystenog indlands. Aktiviteterne, der tilbydes er naturoplevelser og friluftsliv f.eks.forskellige former for sejlads, overnatning i det fri, m.v. Der nedsættes en bredtsammensat samarbejdsgruppe med repræsentanter fra bl.a. lokale museer,skovforvaltere, samvirkende idrætsforeninger, spejderorganisationer samtrepræsentanter fra relevante kommunale institutioner. 300.000 kr. over 2003, 2004og 2005.26

Dansk SkovforeningAQUA Sø- ogNaturcenterTilskud til ½ løn til naturvejleder i 3 år. Der lægges specielt vægt på, atnaturvejlederen afholder praktiske arrangementer og aktiviteter i private skove.Målet er, at gøre skoler og institutioner selvhjulpne i at bruge skoven og at udvikleaktivitetsbaseret skovformidling. Endvidere vægtes, at naturvejlederen indgår iarbejdet med at afprøve ideer og aktiviteter overfor elever og lærer i forbindelsemed projektet Skoven i Skolen. Endelig vægtes, at naturvejlederen medvirker til atinspirere skovejere i forbindelse med Skovens Dag samt efterfølgende evalueringog formidling af erfaringer. 300.000 kr. over 3 år.Tilskud til løn til naturvejleder i 3 år, hvor der lægges særlig vægt på, atnaturvejlederen arbejder med følgende delmål:• At udvikle og styrke naturformidlingen i Søhøjlandet, der går på tværs afeksisterende formidlingsstruktur og -tilbud.• At udvikle tur-tilbud for besøgende på naturcentret, der knytter udstillingentil egnede besøgssteder i Søhøjlandet.• At udvikle metoder, der kæder naturvidenskab, IT i undervisningen ognaturvejledning sammen. Målgruppen er især skoler og gymnasier.• At tage initiativer til at etablere og fastholde et temanetværk om at udviklenaturvejlederrollen i forbindelse med natur-, kultur- og oplevelsescentre.220.000 kr. årligt fra 2004 til 2006.27

1.10 Fællessekretariatet”Naturvejlederordningen” er et landsdækkende netværk af naturvejledere, der har fuldførteller er i gang med Naturvejlederordningens Naturvejlederuddannelse. Naturvejledere, der hargennemført naturvejlederuddannelsen er berettiget til at bære ordningens logo - uglen.Naturvejlederordningen koordineres af et Fællessekretariat for Naturvejlederordningen medrepræsentanter for Skov- og Naturstyrelsens Frilufts- og Vildtforvaltningskontor ogFriluftsrådet. Medlemmerne af Fællessekretariatet sidder altså rent fysik 2 steder – men erforbundet elektronisk 7 år med Fællessekretariatet på denne måde har vist, at det fungerer fint.I 2004 besluttede Skov- og Naturstyrelsen og Friluftsrådet at cementere det nu 6 år gamlesamarbejde om ”Fællessekretariatet for Naturvejlederordningen” ved at indgå en egentligskriftlig samarbejdsaftale.I denne aftale bekræfter Skov- og Naturstyrelsen og Friluftsrådet, at de som ligeværdige partervil administrere og videreudvikle Naturvejlederordningen i Danmark basert på følgendeprincipper:• Naturvejlederordningens formål er gennem et netværk af naturvejledere at giveborgerne direkte oplevelser i naturen med det formål at øge deres kendskab til naturenog medvirke til en bæredygtig udvikling, en sundere livsstil og en demokratisk procesgennem borgerinddragelse i naturforvaltningen. Skov- og Naturstyrelsen ogFriluftsrådet vil i fællesskab videreudvikle Naturvejlederordningen i overensstemmelsemed visionerne i ”Naturvejledning i det 21. århundrede”.Fællessekretariatet holder møde hver måned undtagen i juli. Er der presserende sager pådagsordenen, holdes der ekstra møder. Ud over de egentlige Fællessekretariat-møder holdes derefter behov møde med Naturvejlederforeningens bestyrelse.Fællessekretariatet koordinerer uddannelse og udvikling, servicerer naturvejlederne, stiller etelektronisk netværk - NaturvejlederNet – til rådighed for naturvejlederne, betjener offentligemyndigheder, presse, organisationer og offentligheden om Naturvejlederordningen og udsenderen årsrapport om Naturvejlederordningen.Af de ca. 350 naturvejledere, der i 2004 havde gennemgået eller var i gang medNaturvejlederuddannelsen, var 295 i 2004 fortsat tilknyttet ordningen.Fællessekretariatet tilstræber, at naturvejlederne er velinformerede om, hvad der sker inden formiljøområdet gennem temadage, kurser, artikler og ved at udsende relevant materiale tilnaturvejlederne - normalt udsendes der materiale 4-5 gange om året. Mange rapporter oglignende udsendes også til naturvejledernes arbejdsgivere.Fællessekretariatet leverer stof til ”Naturvejleder” under overskriften ”Nyt fraFællessekretariatet”. Og så er det blevet en god tradition, at der på naturvejledernes årsmødeer et fast punkt på dagsordenen, der hedder ”Fællessekretariatets time”. Her fortællerFællessekretariatets medlemmer om, hvad der rører sig vedrørende naturvejledningsamfundsmæssig, politisk og ren praktisk. Fællessekretariatet har oplevet, at der år for år stillesstadig større forventninger til ”Fællessekretariatets time” – udover et højt fagligt niveau28

forventer naturvejlederne også en meget underholdende fremlæggelse ! Det prøverFællessekretariatet så at leve op til.Et vigtigt led i arbejdet med Naturvejlederordningen er naturligvis, at der altid findes enajourført oversigt over de naturvejledere, der er tilknyttet ordningen med adresser, telefonnumreog træffetider. Fællessekretariatet redigerer en ajourført oversigt på Skov- og Naturstyrelsenhjemmeside: www.skovognatur.dk. Personer, der ikke selv har adgang til Internet, kanrekvirere en oversigt i form af en udskrift fra Fællessekretariatet.En altid ajourført oversigt kræver naturligvis, at naturvejlederene husker at meldeadresseændringer, nye telefonnumre etc. til Fællessekretariatet .Kundebetjening fylder meget i sekretariatets hverdag - der er mange telefonopringninger,breve og personlige henvendelser. Ønskerne og spørgsmålene er mangfoldige - men de tohyppigste spørgsmål er: “Hvor finder jeg en naturvejleder?” og “Hvordan bliver jegnaturvejleder?“.Der er ligeledes mange henvendelser fra medierne. Her er det sekretariatets opgave at knyttebåndene mellem mediet og en relevant naturvejleder. Og meget ofte resulterer det i spændendeavisartikler eller radio- og tv-udsendelser.Fællessekretariatets arbejde i 2004 var naturligvis stærkt præget af 2 store begivenheder, nemligat få fastlagt den fremtidige naturvejlederuddannelse og færdiggørelsen af handlingsplanen"Naturvejledning i det 21. århundrede". Dette er nærmere beskrevet i selvstændige afsnit her iårsrapporten.29

2 Det skete i 2004 - Beretninger fra naturen2.1 Nationalpark Thy- visioner og muligheder for fremtidens naturvejledningAf naturvejleder Kim Christensen, Thy StatsskovdistriktThy er kontrastfyldt land. Mod øst bølger markerne sig ned mod fjorden. Der er ikke langtmellem landsbyerne, og gårdene ligger spredt ud over landskabet. Her er mildt og frodigt, oglandbrugsjorden findes ikke bedre i hele riget. Det er først og fremmest her thyboerne bor oglever.Mod vest er det helt anderledes. Det er de store klitheders og de udstrakte plantagers land.Det, der kendetegner det vestlige Thy, er storheden. Der er format over landskabet. Man kanblive væk i det. Der findes steder, hvor natten er sort som beg, og hvor der ikke er andre lydeend havets og vindens. Det er det, der er den kommende Nationalpark Thy.Skal man opleve det landskab, må man ud i det – alene eller i små grupper – og gerne overlængere tid. En undersøgelse viser, at den uorganiserede brug af arealerne i dag udgør mere end90 % af den samlede benyttelse, og sådan vil det sikkert vedblive at være. Derfor skal vi sørgefor, at der findes gode stier at gå eller cykle på, gode steder at slå rast og tænde bål og godeovernatningspladser.Vi skal også sørge for gode tilbud til dem, der vil vide mere. Vi skal tilbyde guidede ture, somvi gør i dag, men vi skal først og fremmest sørge for, at den interesserede selv kan findeoplysninger i god og spændende og overskuelig form på nettet og i formidlingscentre inationalparkområdet.Vi forestiller os en række formidlingscentre liggende som perler på en snor langsRedningsvejen, som bugter sig bag den yderste klit hele vejen fra Agger til Bulbjerg. Det erklart, at naturen og det plante-, dyre- og fugleliv, der er knyttet til de særlige naturtyper inationalparken, vil være et hovedtema i formidlingen. Derudover er der en rækkekulturhistoriske temaer, som har hver sin naturlige base i området.Følger man Redningsvejen fra syd mod nord passerer man først Agger Tange. Tangen erNatura 2000 område og en vigtig fuglelokalitet. Det er også stedet, hvor den dramatiske historieom det store gennembrud i 1825 skal fortælles. Om havet, der giver og tager, om kystensforanderlighed og om handelsveje ud og ind af fjorden fra vikingetid til nutiden.Nord for tangen ligger Agger by. Her findes et helt lille kompleks af sorte træhuse. Det var her,man støbte betonelementerne til kystsikringen. Derfor er det oplagt at formidle kystnedbrydningog kystsikring herfra.Lidt længere nordpå ligger Lodbjerg. I dag ligger hele området hen som klithede, men ikystklinten finder man martørv med aflejringer af træstammer og sivtuer, og lige inden forklitten ligger der grupper af bronzealderhøje. Det fredede Lodbjerg Fyr er en fornem ramme forformidling af landskabsudvikling og oldtidsbebyggelse.Herfra bugter Redningsvejen sig over Lyngby Klithede til det lille fiskerleje Lyngby.Fiskerlejet blev grundlagt i 1864, da en lille gruppe husmandsfamilier udvandrede fra Agger ogslog sig ned på en klitslette her for at ernære sig ved fiskeri, suppleret med fårehold i klitten.Det gamle redningshus kunne være rammen for formidling af nybyggere og udkantssteder ogfor udnyttelsen af klitten og klitheden.30

Stenbjerg Landingsplads er en lille samling redskabshuse fra kystfiskeriets tid. I den fredederedningsstation er der en udstilling med formidling af stedets og redningsvæsnets historie.I Vorupør har Thisted Museum indrettet en afdeling i et gammelt bådebyggeri. Museet dækkeremnerne Indre Mission, Fiskerkompagniet, leveforhold, ophalingsspil og bådebyggeri.Sandflugten, sandflugtsdæmpning og træplantning finder sit naturlige formidlingssted iplantagen ved Bøgstedrende. Her er der bevarede rester af et af de allerførstetræplantningsforsøg, som fandt sted i klitten. Samtidig var Tvorup et af de sogne, som led mestunder sandflugten. Et tidligere skovløberhus kunne være ramme for en ubemandet udstilling.Klitmøller var hjemsted for den størst flåde af sandskuder på Thy-kysten. Det gav dels velstandtil området, dels kulturudveksling med Norge. Handel og søfart kunne formidles her – måske ien nyopført kopi af et af skudehandelens pakhuse.Nationalparken når sin nordlige afgrænsning i Hanstholm. I de smukke bygninger ved fyret erder allerede i dag formidling af redningsvæsen, havnebyggeri og skudehandel. MuseumscenterHanstholm supplerer med formidling af besættelsestidens historie.Vi forestiller os, at 1 eller 2 af de nævnte centre er bemandede, mens de øvrige er ubemandedeudstillinger. Det hele kædes sammen på nettet og ved henvisninger i de enkelte temacentre.Den natur- og kulturhistoriske formidlingstjeneste er et flyvende korps, som koordineres fra etaf centrene. Arbejdet i undersøgelsesprojektet har bragt en mængde ressourcer og en masseviden op til overfladen. Derfor vil formidlerkorpset blive et broget billede af professionelleformidlere og lokale jordbrugere og andre med ekspertise inden for de temaer og lokaliteter,som nationalparken omfatter.31

2.2 Nationalpark Lille Vildmose- visioner og muligheder for fremtidens naturvejledningAf naturvejleder Thorkil Lund, VildmosegårdPilotprojekt Lille Vildmose adskiller sig på en række områder fra de fleste af de øvrige pilotprojekter.Her er det ikke statsarealer, der udgør kerneområdet i den påtænkte nationalpark. Alene iden naturfredede del på 78 km 2 ejes ¾ af de naturbevarende Aage V. Jensen Fonde. Skov- ogNaturstyrelsen ejer alene den 130 ha store ”Birkesø”, en tørlagt sø, der er planlagt retableret.Borgerindragelsen er ligeledes grebet anderledes an end i de andre pilotprojekteter. Vi har ikkearbejdet med åbne arbejdsgrupper. Styregruppen har nedsat hele 9 arbejdsgrupper meddeltagelse af ansatte i amt og kommune, interesseforeninger, borgergrupper og lodsejere (typiskmed 6-12 medlemmer). En af arbejds-grupperne er mobiliseringsgruppen, som jeg er formandfor og som i samarbejde med sekretariatet og ind-dragelse af et par konsulentfirmaer har ståetfor organiseringen af borgerinddragelsen, hvoraf de vigtigste har været en række café- ogdebatmøder. De øvrige arbejdsgrupper er en økonomigruppe, en planlægningsgrup-pe, ennaturgenopretningsgruppe, en naturforvaltningsgruppe, en vildmarksgruppe, en turist- ogfriluftsgrup-pe, en markedsføringsgruppe og en centergruppe. Foruden den førnævntemobiliseringsgruppe er jeg medlem af de 4 sidstnævnte.Nu vil jeg ikke trætte med en opremsning af de opgaver, som arbejdsgrupperne tager sig af.Dem kan man se på pilotprojektets hjemmeside www.nationalpark-lillevildmose.dk , men detmed arbejdsgruppe skal tages bogstaveligt, vi arbejder ikke bare, når vi er til møde, men harhjemmearbejde for. Referater og afrapportering fylder derfor meget. Det er helt centralt forpilotprojektet at samle borgernes udmeldinger op. I formidlingssammenhæng har jeg været påbanen i Lille Vildmose mange år før nationalparktankerne blev aktuelle. Jeg føler derfor, jegkan bidrage i kraft af et indgående kendskab til området og den tillid, jeg nyder i lokalbefolkningen.Det er et spændende arbejde, og for mig er det vigtigt, at projektet rummer den vinkelpå formidling, som vi naturvejledere repræsenterer. Der er mange aktører på banen, både iarbejdsgrupperne og i de debatfora, vi afholder med borgerne, og nogle lægger noget helt andeti begreber som oplevelser, kendskab til naturen og bæredygtig udvikling, hvis de overhovedethar gjort sig forestillinger herom.Børnefamilierne er dog en målgruppe, alle er enige om, der skal gøres noget særligt for. Problemet er bare, at de unge forældre stort set er manglende, når vi inviterer til møder og debat. I samarbejdemed teknologirådet lavede vi derfor en interviewundersøgelse af en række forældre, to tiltre par fra hver af lokalområdets skoler udvalgt af skolebestyrelserne. En kvalitativ dybtgående undersøgelsepå bekostning af kvantiteten. En enstemmig udmelding fra denne gruppe var, at naturvejledningog udeskoleaktiviteter for børn burde have en hel central placering i nationalparken.Sidste år havde vi besøg af rejseholdet, vi har været samlet i vores netværksgruppe og i dissesammenhænge skal vi heldigvis ikke drøfte, hvad naturvejledning er. Den indirekte naturvejledninghar fyldt meget i disse sammenkomster. Alt er indrapporteret til projektet. Forøjeblikket finder der et stort sammenskrivnings-arbejde sted, delvist med konsulentbistand. Den30. marts finder den sidste store borgerhøring sted, når de forskellige scenarier for LilleVildmoses fremtid vises frem. En nationalpark er et fremtidsprojekt, nok specielt her i LilleVildmose, hvor mulighederne for at give naturen et gigantisk løft i form af naturgenopret-ningog udlægning af store ”vilde” arealer er så store. Pilotprojektet skal afstikke rammerne og dannegrundlaget for indstillingen til ministeren.Om føje år ser jeg for mig en stort åbent og vådt område, hvor kronhjorte og elge trækker nordsydgennem mosen, hvor bæverne opbygger nye vådområder, hvor kongeørn og havørn driverstore flokke af gæs og ænder på vingerne til glæde for børn og voksne, der kan vende hjem fraet besøg i Lille Vildmose opløftede og berigede, fyldt med oplevelser.32

2.3 Nationalpark Møn- visioner og muligheder for fremtidens naturvejledningAf naturvejleder Stig Nøhr, MønDen indre FjällrävenDenne artikel fokuserer på et bestemt aspekt af formidlingen i Nationalparker, nemlig hvilkenselvforståelse vi selv møder op med. Det underforståede, det ikke-italesatte, de vaner, rutiner,strukturer, der forekommer så indlysende og naturlige og som ikke problematiseres. Dettekalder jeg den indre Fjällräven. Den indre Fjällräven er de implicitte og ofte ubevidsteforestillinger vi gør os om det vi kalder naturen og vores formidlerrolle i denne.Artiklen er skrevet med udgangspunkt i det grundsynspunkt at vor formidling i alt for høj gradtager udgangspunkt i en faglogisk struktur, i stedet for en modtagerlogisk struktur. Med andreord: jeg postulerer at vi ikke er gode nok til at komme målgruppen i møde, sætte os imålgruppens sted – at tænke målgruppen ind i vore formidlingsbestræbelser. Den lektie er nokhørt før, men den trænger til at blive repeteret i nationalparksammenhæng, med denssammenrend af mange forskellige formidlere – inklusive naturvejledere.Vi skal altså i gang med en øvelse vi kan kalde: Fra faglogisk struktur til modtagerlogiskstruktur. En øvelse som er nem nok i teorien, men svær i praksis. Det gælder om at få pointernetil at stå som lys på en række. Men har vi overhovedet nogen pointer? En specifik vinkling? Enpointeorienteret anskuelsesmåde, hvor det er helt tydeligt hvad det er vi skal forstå?Eksempelvis: Aner vi her på Møn hvad vi vil med Møns Klint, Liselund, orkideer, enge,overdrevsområder, naturskov? Sådan formidlingsmæssigt?Formidling handler om en fuldstændig omformning af et stof, således at den grundlæggendebetragtning ikke bliver kildernes, men målgruppens. Heraf følger at stoffet skal vælges ogprioriteres ud fra, hvad der er væsentlig og relevant for målgruppe. Igen: fra faglogisk strukturtil modtagerlogisk struktur. Og dette volder os store problemer, blandt andet fordi vi så at sigelever i to verdener:For det første lever vi i en verden hvor vi er rigtig gode til at udtale og gradbøje alle de rigtigeord og begreber: biodiversitet, nationalpark, naturbeskyttelse, økologisk status,spredningskorridorer, landskabelige værdier, klassifikation af naturværdier, rødlistede arter,økologisk diversitet, biologisk kerneområde, landskabselement, særlige fredningsforhold,naturgenopretning, overdrevsindikatorer, vegetationstyper, naturværdisynspunkt. Og hvad visådan ellers kan finde på at slynge om os med gode ord og begreber. Og ikke et ondt ord omdem. Det kommer der bare ikke sådan automatisk en god formidling ud af. Vi formidlereovertager rimeligt ukritisk et ordvalg og et regelsæt afkastet af en naturvidenskabeligforståelsesverden, hvor det sjældne, det særlige, det specielle, det spektakulære er i rigtig højkurs, og har en særlig status. Feinschmeckernatur. Creme de la creme natur. A- natur. Detkommer der bare ikke sådan automatisk en god formidling ud af.Næh du, vi respekterer ikke bogfinken. Peger bare og siger: bogfinke. Og så er den skid slået.Ikke et ord om at bogfinken er et objekt in its own right og da fortjener en ordentlig behandling.At blive sat ind som aktør i det evolutionære skuespil i det økologiske teater. Næh du, vi slårbare ud med hånden og siger bogfinke, som den naturligste ting af verden, hvis vi daoverhovedet gider nævne den, fremhæve den, opmærke den, gøre opmærksom på, at den er derlisså tit det skal være. For den er jo ikke sjælden.Og vi tror naturvidenskaben gengiver virkeligheden som den er. Men sandheden er atnaturvidenskaben formaterer virkeligheden. Ikke fordi den manipulerer eller fordrejervirkeligheden, men fordi naturvidenskaben repræsenterer en bestemt kulturel matrice, som denselv gennem tiden har frembragt og som den hele tiden genskaber og justerer. Det er denne33

matrice naturvidenskaben ser verden igennem. En matrice hvor ord som objektivitet,systematik, reproducerbarhed og repræsentativ er vigtige. Det er den der formernaturvidenskabens virkelighed.For det andet lever vi i en verden hvor vi på bedste beskub forsøger at skabe forbindelse mellemalle disse ord og begreber med almene kommunikationsteoretiske ord som målgruppe, budskab,formål, effekt, fokus, vinkel, tema. Og se det lyder jo også nemt nok i teorien, men ivirkeligheden – i praksis – er det svært. Den øvelse.I denne formidlingsverden er et af de helt store problemer, at vi næsten udelukkende henvenderos til os selv. Taler til os selv. Alle os eksplicit eller implicit fjällrävenklædte. Vi er gået direktei afsenderfælden. Haps. Smæk. Og det er ikke det værste. Det værste er, at vi ikke ved ogerkender at det forholder sig sådan. Vi taler til os selv. Goddag du. Rart at se dig. Og jeg kangenkende dig. Du er nemlig mig selv. Vi snakker med os selv, snakker med os selv, snakkermed vort bedre jeg. Yes vi taler direkte ind i den mandlige midaldrende veluddannedefunktionær-kultur som vi selv tilhører. Yes. Yes.Et ønske til en kommende nationalparkformidling kunne være at vi formår at vriste os fra af denfaglogiske omklamring.Eksempelvis: først noget om jordbunden, så lidt om vejr og klima, så plantevækst og dyreliv også til sidst som rosinen i pølseenden noget om menneskets virke i landskabet. Gab, gab, gab.Eksempelvis: dyrets navn, udbredelse, udseende, føde, fjender, formering. Kedeligt, kedeligt,kedeligt.Eksempelvis: istid, jægerstenalder, bondestenalder, bronzzzzzzzzzAltså: vort helt specielle og nære forhold til den naturvidenskabelige virkelighedsopfattelse kanvære en hæmsko for udviklingen af en kvalificeret nationalparkformidling.Den naturvidenskabelige virkelighedsopfattelse er ok nok og fjong nok og fin nok fornaturvidenskabsfolket – det er deres job at arbejde ud fra naturvidenskabens præmisser. Men vier ikke videnskabsfolk, vi er formidlere.Den indre fjällræven rummer altså en god naturvidenskabelig bagage. Men den skal bruges medomhu, der skal vælges og prioriteres.Og ikke nok med det den indre Fjällräven har mere i rygsækken, nemlig en tungnationalromantisk bagage, med indbygget guldalder klingklang. En forældet opfattelse af hvadnatur er og hvordan den holdes levende, og dermed en forældet opfattelse af hvad kultur er oghvordan den holdes levende. Vi skal ikke være kustoder i en folkemindemuseum, vi skal skabeet rum for kreativitet og kommunikation. Der lusker rigtig mange guldramme skovsø kronhjorteover sofa rundt i vores underbevidsthed. Der huserer rigtig mange bæger kling klangnationalromantik vikinger i vores identitetsforståelse. Vi skal frem til nutiden, vi skal frem til ennutidig naturforståelse.Og Gud gider jeg da ej gå en tur i et guldaldermaleri, med mindre det netop er det jeg harbesluttet mig til. At gå tur i et guldaldermaleri. Du skal ikke komme her og pådutte migguldaldermaleri, hvis jeg ikke ønsker netop det. Gud gider jeg da ej gå tur i et guldaldermaleri,sådan ubevidst, utilsigtet, implicit. Men vi +midaldrende med de grå hår, brillerne med glidendeovergang og de fornuftige sko, elsker det, ja vi gør så.Og kombinationen af naturvidenskab og nationalromantik kan som resultat gå hen og give enblind og ukritiske fetichering af finnaturen og knæfald overfor dem der forvalter den. Det erindlysende at det vil være en fordel for magthaverne, at uddanne folk til at være kustoder i etfolkemindemuseum, i stedet for at frigøre og oplyse og afmystificere og udbrede en kritiskforståelse i forhold til naturen. Også nationalpark en kamp om retten til at definerevirkeligheden. Hvilke argumenter tager vi i anvendelse for at legitimere vor definition af34

virkeligheden, vor virkelighedsopfattelse?. Måske er det en god ide at tale om grøn udvikling istedet for natur. Den måde vi tænker på føder og former virkeligheden.Og der er den så, verden: forunderlig mægtig prægtig rig mangfoldig glædelig, men detglemmer vi ofte i naturformidlingens kvasi-naturvidenskabelige og nationalromantiskeindkrogethed, hvor problemerne og fortrængningerne tårner sig op. Det tårn vi allerhelst vil severden fra, udsigten til den ene side er problematisk, udsigten til den anden side er romantisk.Men det er samme virkelighed. Og i den skizofreni lever vi så. Enten. Eller. Sort. Hvid. Åh babejeg har så ondt i min syreregn, min drivhuseffekt, mit ozonhul. Og åh babe jeg skal give digrønnebær, tyttebær, tranebær, multebær, kys på kind og sommervind. Og egern gennem skovenskarpt forfulgt af egen hale. Kogle på huggeblok. Hvem kombinerer egern og kogle?. Det gørvi. Og egernet. Koglen har slet ikke noget at sige. Og ræven lusker rundt ude i mørkningen,ganske nær skovbrynet, på udkig efter nogle rønnebær den kan blive sur på.Jamen, det der med nationalpark på Møn, det er da en rigtig god ide, ikk?Det kommer da så sandelig an på hvorfor nationalpark og hvordan nationalpark.Møn som et eksperimentarium for samspillet mellem natur og kultur. Vi skal blive bedre til atsamtænke natur og kultur, også i formidlingen. Anbefaling: ophæv skellet med natur og kulturog se hvad der så sker. Det enkle, det elementære, det hverdagsagtige, det der ligger lige for.Frem der. At møblere om på naturen oppe i hovedet, ja ja ja, det ville da være en rigtig god ide.Men pas på den indre Fjällräven har det med at flytte med.35

2.4 Nationalpark Læsø- visioner og muligheder for fremtidens naturvejledningAf naturvejleder Karin Krogstrup, Læsø KommuneEn marin nationalpark skal nødvendigvis indeholde en del saltvand. Mængden har vi diskutereten del her på Læsø… Jeg vil prøve at hæve blikket og give et bud på, hvordan jeg kunneforestille mig naturvejledning i Marin Nationalpark Læsø – hvis vi får én!Se naturlige sælerFamilien Pedersen er blevet ”beamet” frem til år 2015 og vandrer ved Læsøs nordkyst.Deres mobiltelefon-PC-TV-GPS’er giver informationer om og billeder af forskelligenaturfænomener, når de beder om det. Og nu får de at vide, at de står nær en mindre udstilling,”Stenhuset”, hvor der bl.a. er informationer om de sæler og fugle, som ofte ses i området. Der erlavet fugle- og sælskjul i et krat ud mod stenene i vandet, men det blæser fra nord, så der eringen sæler her i dag. I Stenhuset kan de på én skærm følge webkameraernes optagelser fra detnæsten altid ”sælsikre” stenrev, Borfelt – og på en anden skæm se optagelserne fra webkameraetmonteret på en sten i havet nord for huset. I huset er der også et gammeldags teleskop samtfiskenet, bakker, laminerede plancher m.m., så man selv kan fange dyr i det lave vand. Der erdesuden mulighed for at lave mad og spise den der.Deres mobile PC anbefaler, at de tager på en tur med en af bådene ”Seadog” eller ”Seapuppy”,hvis de VIL se sæler i levende live. De bestiller straks en tur med sælgaranti.Den engagerede lokale kaptajn var fisker i starten af århundredet, men har nu en mere fastindtjening. På andre ture fortæller han og andre læsøboere turisterne om hvordan, det er at leveved og af havet – og de er med til at hive bundgarn ind, og studere fangsten. Der er også turemed fiskekuttere, hvor fangsten bagefter studeres i nationalparkcenterets laboratorium – ogtilslut tilberedes og spises. Især lejrskoler er ret glade for det forløb. På nogle af turene deltageren af de marine naturvejledere.Dykning på danske ”koraller”Storebror og mor skal på snorklekursus i morgen. De skal også lære noget om de dyr og planter,som de ser på det lave vand, for det er en af de marine naturvejledere, der afholder kurset.Dagen efter har de fået plads på en af de eftertragtede snorkleture til Læsøs lavestliggendeboblerev – unikke kalkcementerede sandstensformationer, som lokalt kaldes ”korallerne”. På ogomkring dem findes et fantastisk dyre- og planteliv, som kan matche de tropiske koralrev. Derer lavet faste ankerbøjer ved en del boble- og stenrev, mens andre slet ikke besøges. Uddannedesportsdykkere kan komme på guidede ture til de boblerev, som findes på dybere vand – ellertage et ”kulturhistorisk dyk” på et af de mange skibsvrag.De, der ikke har været ”on location”, kan i nationalparkcenteret eller på mindreøkobaser/sattelitter se undervandsfilm optaget på Læsøs stenrev, boblerev, ålegræsenge m.m.samt film optaget på sælernes ynglepladser og inde i vadefuglenes yngleområderFiskeriLillesøster og far skal imens fange rejer og andet med net sammen med en anden naturvejleder,som har det med at servere suppe af tang som afslutning. Det lyder sært, så de planlægger atspise madpakken i en af de genåbnede hummerhytter, som ligger inde i klitten. De var fra 1900-1950 base for fiskeri efter sorthummer, og rummer nu alle små udstillinger samt de oprindeligeborde og bænke, som må bruges.Far har tænkt sig at tage en aften med fiskestangen, og alle fire vil (dvs. skal) tage en morgen iet af fugleskjulene ved Stokken for at kigge på vadefugle. Her er plancher af de mestalmindelige fugle på stedet, men de har også lejet en folder.36

Nationalparkcenter og satelitterEn dag vil de også besøge nationalparkcenteret med dets mange aktiviteter med levende havdyr,bl.a. jomfruhummeren, som stadig landes på Læsø. Læsø Marine Nationalparkcenter er ikke såstort, da meget af formidlingen sker decentralt. I centeret har formidlerne og forskerne kontorer,laboratorier, mødelokaler – og der er aktiverende udstillinger og forsøgsværksteder. I butikkenkan købes og lejes håndbøger, lupper, vandretursfoldere, kikkerter, dafnienet m.m.Der findes mange satelitter, økobaser, grejbanker og ruter med muligheder for aktiviteter, medog uden bemanding. De er placeret rundt omkring på hele øen, kysten og et godt stykke ud ihavet. Færgen fungerer også som et ”formidlingspunkt”.Der er satset meget på indirekte formidling. For at give de selvhjulpne gæster større oplevelserer der udviklet materiale (foldere, udstillinger, telefonformidling mm.) så de kan gå på”eventyrjagt” selv og evt. bruge fiskenet, lupper med mere. De færdes dog ikke hvor som helst.Formidlingen er planlagt efter at den skal kanalisere de besøgende, men det bliver også løbendeundersøgt om den øgede mængde af gæster har en negativ effekt på naturen.Stor viden og god formidlingI pilotprojektperioden startede indsamlingen af viden om Læsøs - og havet omkring Læsøs -natur, kultur og historie og supplerende undersøgelser blev sat i gang. Formidlingen af denindsamlede viden er velkoordineret og af høj kvalitet. Gæsterne får gode og sammenhængendeoplevelser baseret på Læsøs naturlige ressourcer.Der blev fra starten lavet en overordnet formidlingsplan for hele nationalparken, dvs. hele øenog havet til 10meters dybde, og for de enkelte udstillinger, ”fortællesteder”, arrangementer,foldere, skilte, faciliteter mm. Disse planer er blevet revideret løbende, loyalt mod denoverordnede plan.Temadage som ”Havets dag”, ”Hummerfestival”, ”Madens dag”, ”Nationalparkdag” er megetpopulære, men det er en helt anden historie…37

2.5 Nationalpark Kongernes Nordsjælland- visioner og muligheder for fremtidens naturvejledningAf naturvejleder Anne Johannisson, Frederiksborg StatsskovdistriktSommerbesøg i Kongernes NordsjællandAfsted på ferieBilen er pakket på Violvej i Fredericia. Familien Holmgren går den sidste runde i huset ogtjekker lys og låste døre. Kasper på 8 og Emilie på 5 sidder allerede på bagsædet med gameboyog discman. Carsten og Stine sætter sig ind, slår Gps´en til og synker ned i sæderne. Nu er detferie!Hvorhen?Turen går til Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Stine er historisk interesseret, derfor faldtvalget på netop dette sted, og så er det en stor og varieret nationalpark, med masser afmuligheder for hele familien. Carsten ville gerne overnatte på en af de mange primitiveovernatningspladser. Så skulle de sidde ved aftenbålet og kikker stjerner, når grillmaden varspist. Men Stine stoler ikke på vejret, så de har booket sig ind på feriecentret i Gilleleje. Der erde også tæt på havet og kan bade, hvis det bliver varmt nok. Carsten har nu smuglet teltet medalligevel. Måske kan han og Kasper tage en nat i den mørke skov.ForberedelserDe har studeret hjemmesiderne grundigt hjemmefra og Stine var ikke i tvivl, da hun såmulighederne for at komme ud på Kongestien. Alle de gamle ruiner af slotte og klostre erbundet sammen af et stinet, så man kan vandre eller cykle mellem dem. Og cykler kan man lejepå stedet. Hun ved godt, at hun ikke får familien med rundt til alle ruinerne, men heldigvis erder trækplastre undervejs. Ved Esrum Kloster og Møllegård er der f.eks. riddermarked, medboder og riderturneringer. Det vil børnene elske! Der er også aktiviteter ved møllen, sombørnene kan være med i. Hvis man ku´ lære børnene lidt om møller på en sjov måde, ville detpasse Stine vældig godt. Og rollespillene ved Dronningholm, kan sikkert også få ungerne til attræde et par ekstra kilometer i pedalerne.ForventningerCarsten afbryder Stines tankegang. " Nå unger, skal vi leje kanoer eller sejle i den store båd påEsrum Sø. Hvad synes I?" "Kanoer." Kommer det prompte fra Kasper. " Og så skal vi sove vedet lejrbål, ikke?" Stine skæver over til Carsten, for at lure af, om det er noget han har lovet, såsir´ hun: "Men du tør da ikke sove inde blandt bisonokserne, gør du?" Kasper lyder knapt så krylængere: " Men er de over det hele ?" " Nej" siger Carsten. "De er kun i indhegningen midt iskoven, ikke ved søen, Mor driller!" Emilie vil hellere med den store båd. Det lyder mere trygt." Der skulle være sådan en sjov ponton ude på søen, hvor man kan se ned i vandet og tagevandprøver og sådan noget, måske skulle vi prøve det?" Siger mor. " Men de bisoner …. Vikan da godt tag ind og se dem ikke?" " Jo selvfølgelig skal vi det. Man må godt gå derind, mende er vist meget sky, så det er ikke sikkert vi ser dem." " Måske skulle vi gå med på en guidettur derind. Det kan være de ved, hvor dyrene er, så er chancen for at se dem måske større," sigerCarsten.OverraskelsenFamilien nærmer sig Nationalparken. Kasper ser et skilt ved vejen, hvor der er en hjort derspringer, så står der 50, og så står der velkommen til Nationalpark Kongernes Nordsjælland, såkommer hjorten igen og 50. "Hvad betyder det skilt?" Stine forklarer at de kun må køre 50 km itimen, for nu kører de ind i nationalparken og der kan pludselig komme en hjort over vejen. Påvejen mod feriecentret ser Carsten et andet skilt: Fuglereservat. "Drej lige ind her, Stine." " Viskal lige se, hvad det er." Han finder kikkerten frem fra bagsmækken, og de går ned mod38

fugletårnet. Det første de kommer til er lavt med rampe. Egentlig er det til kørestole, men nustår der et ungt par deroppe med deres yngling i barnevognen. Holmgrens fortsætter til det højetårn. " Hold da op, der er gang i den." De kikker lige over på skarvkolonien og rederne er fuldeaf unger. Der er sat et stort teleskop op, som kan drejes og stilles ind på rederne, så man kan seungerne blive fodret af deres forældre.Det uforudseteEmilie synes det er spændende at se ungerne tæt på, men bliver alligevel hurtigt træt af det.Nedenfor tårnet opdager de en fuglesti, som starter netop der. " Skal vi ikke prøve den?" Stinetager Emilie i hånden og går til 1. post. Da de når den sidste post er de tæt på parkeringspladenog ungerne er sultne. Carsten finder en plads med borde og bænke på P-pladsens oversigtskort.De fisker frokosten frem fra bagsmækken og går hen til pladsen. Der er ikke så langt, solenskinner, der er læ og den flot udsigt over engen med de græssende køer. Bag dem risler en lillebæk, som Kasper går på opdagelse i efter de første klapsammen madder. Han kommer styrtendetilbage. " Kom, kom, der er en slange i vandet." Carsten løber efter ham, og ganske rigtigt sidderder en slags slange suget fast til en sten under vandet. Den er bleg og har huller på siden afhovedet. " Sådan en har jeg godt nok aldrig set" siger Carsten. " Hvad mon det kan være?" Hantager sin mobil op af lommen, og taster sig ind på faktabasen og søger på vandslanger. Men detgiver ikke noget resultat. " Nåh."Hjælp af henteDa de kører forbi Esrum Møllegård på vej til feriecentret, drejer de lige ind, for at få at vide,hvad det mon kan være for en starut. Efter en kort beskrivelse kan personalet fortælle, at det eren bæklampret, som lever i vandløb med rent vand. De henviser i øvrigt til udstillingen omnationalparken i bygningen ved siden af. Men familien er lidt trætte nu, så de må vende tilbageen anden dag.De mange mulighederI feriehuset pakker de ud og Carsten henter skemaet, som han har lavet der hjemme og sætterdet op på køleskabet. Her kan de se hvilke aktiviteter, de har krydset af hjemmefra. Hver fik 5 X´er, som de kunne sætte ud for det, de helst ville.Når de så skal planlægge næste dags udflugter, kan de plukke fra skemaet. Smart ikke? Mangeaf tingene kan de gøre på egen hånd hele tiden. Turen til Troldeskoven, Træ-topstien, kano- ogcykelleje. Den store naturlegeplads eller den lille, hvor man kan låne net og spande tilvandhullet er også åbnet hver dag. Sejlturene på Esrum Sø og Arresø kan man også komme udpå hver dag. Den guidede aftentur om flagermus er om tirsdagen og den til bæverområdet eronsdag eftermiddag. Den til bisonerne er både tirsdag og torsdag formiddag. Riddermarkedet eri week-enden og det er mølleaktiviterne også, men der er også andre aktiviteter onsdag ogtorsdag på Møllegården. Turen ud til Kulsvierne er kun på lørdag. Der er masser af andre tilbudf.eks. træ-værksteder ved Kagerup savværk eller historirummet ved Mutter Gribs hule og deandre møller i området af forskellige alder og type. Man kan også komme ud og prøve at slåmed le og stakke hø sammen med det lokale høslætslaug. Ikke alle har fået X´er, nogle er mestfor voksne. Men der er nok at vælge mellem, så det er bare at nyde ferien!39

2.6 Nationalpark Vadehavet- visioner og muligheder for fremtidens naturvejledningAf naturvejleder Klaus Melbye, VadehavscentertUdviklingen af naturformidling og naturvejledning i en kommende Nationalpark Vadehavet ogmarsken har store fremtidsmuligheder, hvis man forstår vigtigheden af samarbejde, somomdrejningspunktet for udviklingen.Naturvejledningen i Vadehavet er i dag fordelt over flere institutioner, amts - ogkommunegrænser, offentlige såvel som private aktører, professionelle og lokale aktører. I dag ernogle naturvejlednings institutioner henvendt til kommunens skoler, nogle kun til danskere,mange har både skoler, turister, offentlige ture og andre grupper. Igen har nogle ingenbrugerbetaling og andre opkræver betaling på alt hvad de laver. De fleste steder har man fysiskelokaler, men enkelte har ingen lokaler on lokation.Forskelligheden er stor men i sidste ende er målet ens, at vi vil øge kendskabet til og forståelsenfor Vadehavets natur og kultur hos områdets brugere fra Danmark og udlandet. Beskyttelseopnås bedst gennem forståelse, derfor er naturvejledning vigtig i et af verdens 10. vigtigstevådområder.Den forskellige opbygning og organisering og finansielle baggrund giver forskellige holdningerog behov til en fremtidig naturvejledning i vadehavet i dag 2005.For at man kan opretholde en høj kvalitet i formidlingen, der til stadighed har et øget krav ommere egen indtjening, er et koordinerende samarbejde afgørende.I nationalpark diskussionen har det ikke været muligt, at finde en fælles platform, hvorformidlingen blev organiseret under et. Ønsket er at man bevare de selvstændige institutioner,men at man finder sammen om en fælles koordination og markedsførings funktion. Jeg tror deter vigtigt at forstå, at ligesåvel, som en lokalbefolkning skal inddrages inationalparketableringen og udviklingen, det samme gælder for naturvejledningsinstitutioner,der alle er forskellig organiseret. Udviklingen er en dynamisk proces og processor tager tid.Ambitionen for en formidlingsmodel er set ud fra min stol helt klar. Er man lokal borger,ferierende turist, skoleklasse, virksomhed eller en hvilken som helst bruger af Vadehavet ogmarskens kommende Nationalpark, da ønsker man en formidling i topklasse når man nu besøgeret område med natur af verdensklasse. Uden at skele til hvad kommunegrænsen ellerinstitutionsgrænsen hedder. Og hvad betyder dette?Ønsker man formidling i topklasse kræver det, at de formidlere, der virker i området har etdynamisk miljø med flere formidlere til gensidig sparring og udvikling. Dette opnås bedst vedligeværdighed og derfor set ud i fremtiden en fælles platform/organisation. Samtidig mener jegat det vil være optimalt vis en sådan platform er uafhængig af en kommende forvaltning for atvære professionel som formidlingsplatform. Formidlingen skal have lokal og nationalforankring med de nye kommunestrukturer, museer og formidlingsinstitutioner, miljøministerietog nationalparkforvaltningen og universiteterne, samt turisterhvervet. Det vil kunne sikre enlokal såvel som national opbakning; samt en faglig, forvaltning og turistmæssig udvikling ogsparring.Processen er sat i gang. Naturvejlederne langs med Vadehavskysten er gået i gang med enproces, der skal løfte formidlingen i en eventuel kommende Nationalpark marsken &Vadehavet. Naturvejledernetværket arbejder pt på at finde en ”platform”, samt enfinansieringsmodel for denne koordinerende / udviklings naturvejlederfunktion, som vi har valgtat kalde fase 1.40

Målet er at vi i fællesskab etablere en Naturvejleder funktion, der har til formål, at være delskatalysator til fælles projekter, skaber samarbejde om fælles markedsføring og udvikling affælles ideer.Naturvejledernetværket vil med projektet allerede nu være med til at finde en model for etfremtidigt samarbejde ikke alene for naturvejlederne langs med Vadehavskysten, men på sigtvære med til at lave en samarbejdsplatform for aktører langs med Vadehavskysten af mangeforskellige slags, da det er samarbejdet, der sikre Vadehavskystens fremtid.Formidlingsorganisationen skal være med til at sikre, at naturvejlederne opretholdermotivationen og opdateres både fagligt stofligt, såvel som indenfor formidling.41

2. 7 Nationalpark Mols- visioner og muligheder for fremtidens naturvejledningAf naturvejlederne Bo Fisker & Jens Reddersen, DGI, Karpenhøj- naturvejlederen som hattehylde for officiel naturpolitik eller en fri dialogformidler ilokalsamfundets virvar af natursyn, holdninger og interesser”Den frihed som vi savnerBag byens mur og tagPå åben mark vi favnerEn solglad junidag.”Denne dybfølte længsel mod friheden ”derude” klang første gang 5. juni 1892. JohannesJørgensens ”Nu lyser løv i lunde” akkompagnerede nemlig fejringen af frihedsrettighederne vedVenstres grundlovsfest, og sangens tætte sammenkædning af Grundlovens frihedsrettigheder ogfrihedsfølelsen i naturen er næppe tilfældig. De fleste danskere ville ganske givet sige, at vi ikkekan undvære nogen af delene. De fleste danskere færdes i naturen, mange endda meget, ogsammenlagt når vi op på over 100 mio. naturbesøg årlig.Vi vil ud, vi vil ud i den – naturen. Vi vil ud, bevæge os og blive bevægede. Vi vil ud og opleveluften, vinden, vandet, planter, dyr, dufte, lyset og mørket. Vi vil ud og møde anderledesoplevelser, viden og udfordringer.Vi lever dog ikke længere i naturen, vi lever ikke engang i pagt med naturen, og vi er bedre til atskelne mellem og sætte ord på vores vine, biler og pc-spil end på skovens dufte og træer.Naturen er blevet et tiltrækkende udflugtsmål, javist, men kun et landskabsrum blandt mangeandre rum, vi opholder os i, oplever og udforsker. Fint nok – og hvad så? - vi giver vel så barenaturgæsterne det, de vil have?Velkommen til Nationalpark Mols – et stykke brugsnaturNaturvejledning drejer sig jo ikke bare om natur. Når vi taler om natur, oplever naturen, søgerviden om naturen, er det jo ikke bare naturen, der taler. Der er nogen, der taler med – vi selv,betragteren, mennesket. Naturen er jo ikke bare derude, udenfor mennesket. Nårnaturvejledning, friluftsliv og naturoplevelse sammentænkes og samopleves, refererer den til enverden af billeder og følelser fra menneskets indre. Flere forskellige lag og dimensioner erflettet sammen og ind imellem hinanden, fx.:• Sanselige oplevelser• Æstetiske oplevelser og vurdering• Afspænding og afslapning• Sjælens hvile• Frihed og udfoldelsesmuligheder• Selvopholdelse• Oplevelse af bestandighed• Længslen mod uendeligheden• Samhørighed med naturens evolution og kredsløb• Oplevelse af tiden gennem forandring• Fred og ro• Opdagelse• Bemestring• Det eventyrlige• Samvær med andre• Kamp og spænding42

Alle disse kvaliteter angiver forskellige følelsesmæssige sammenhænge og er bundet op pånaturvejledningens og friluftslivets forskellige måder at formidle og bevæge sig på og dermedblive bevæget på.”hvordan cykelturen gennem den oplevelse af kroppens natur, der fremkommer ved denvoldsomme fysiske aktivitet kombineret med de mange sanseindtryk fra den omgivende natur,giver en mægtig, hemmelighedsfuld fornemmelse af at drage ind i noget gammelkendt. Forenetmed en bred og grundig fornemmelse af tilværelsens simpelhed.” ( Knud Hjortø : Støv ogStjærner København, 1904 p.5.)Velkommen til Nationalpark Mols – oprindeligheden autentisk eller iscenesat?Men er der noget særligt ved de oplevelser, vi opsøger og måske møder i naturen? Bestemt!Bevægelsen i naturen giver sansninger og oplevelser, som skaber sansninger og følelser, derigen forløser livsglæde, erindringer, forbundethed og dybde i mange af os. Naturen har det ogsåmed at forstyrre og skubbe til legebarnet, tænkeren, eventyreren og videnskabsmanden i os alle.I forhold til mange andre oplevelsesrum fornemmer vi et skær af oprindelighed ved naturen,som vi godt kan lide. En oprindelighed, der kan røre ved egen historie og barndommen,slægtens historie, menneskets oprindelig forbundethed og afhængighed af naturen, hvorkroppen, fysikken og sanserne var afgørende for overlevelsen, drømmen om det simple liv osv.Med oprindelig natur vil mange mene natur, der ikke er påvirket af menneskehånd. Nu er derbare det problem, at der i hvert fald i Danmark ikke er noget oprindelig natur tilbage! Vi har satvores dejlige menneskelige spor og aftryk alle steder. I bedste fald kan vi tale om natur medmere eller mindre tydelige spor efter menneskelige aktiviteter, eller natur, hvor sporene eftermennesker er utydelige, slørede, gengroede. Måske er sporene så gamle, at vi opfatter selvekultursporene for ”oprindelige” eller næsten ”naturlige”.De fleste oplever, at anvendelsen af vores ”natur” dramatisk ændrer karakter i disse år,råstofgrave bliver til lukket, der kortlægges kemikaliegrunde, byvæksten fortsættertilsyneladende uhæmmet omkring centre og infrastruktur, der bygges motorveje og broer,sommerhusområder vokser og skifter karakter, landbrugsarealer braklægges eller bliver tilrekreativ natur, vandressourcer skal beskyttes oma. Derfor opstår der mange konflikter udfra demange meninger og interesser om, hvad naturen må og kan bruges til.Det bliver også mere og mere klart, at disse meninger og interesser kun kan bringes til at spillesammen, hvis vi forsøger at opfatte og formidle brugen af landskabet udfra en helhed.Velkommen til Nationalpark Mols – den demokratiske naturs legepladsNaturvejledningen kan netop i denne sammenhæng spille en væsentlig rolle i fremtidensNationalpark Mols. Naturvejlederne kan være personer, der med faglighed, bredde og lokalforankring er med til at sikre rammer og muligheder for, at befolkningen inddrages i samtale ogbeslutninger om fremtidens natur og forvaltning af landskabet. Naturvejledningens indhold erret enkel – naturens, kulturmiljøets og friluftslivets indhold og kvalitet er noget, vi harindflydelse på gennem formidling, involvering, aktiviteter og forvaltning. Naturvejledningensindflydelse går ofte gennem de små og konkrete projekter, der dog kan have betydelig symbolskværdi gennem eksemplets magt i det lokale demokrati.Vores natursyn bestemmer, hvad vi fortrækker af natur og hvad vi kalder værdifuld eller godnatur. Derfor er god naturvejledning hele tiden opmærksom på natursynet - eget og andres. Heriligger også det problem, at vi vælger vores natursyn, og også derfor er naturvejledningenvæsentlig i fremtidens nationalpark. Naturvejledningen må tage sit ansvar alvorligt, når storespørgsmål, som hvilken natur vil vi have og hvorfor i vores nationalpark om 20 år.Naturvejledningen kan kun varetage en dialogskabende rolle her, hvis den er ret uafhængig afoffentlige interesser og officielle politikker. Hvis naturvejlederen opfattes som en særlig gren afStatens Informationstjeneste, der fx skal formidle et bestemt natursyn og forvaltningen af det,vil næppe få den troværdighed, der kræves for at sikre en åben dialog i lokalsamfundet.43

Nationalpark Mols skabes gennem dialog mellem mange forskellige aktører, hvoraf mange erlodsejere til værdifuld natur på private arealer, og alle er som borgere medejere til værdifuldeoffentlige naturarealer. I begge tilfælde har naturvejledningen sin berettigelse, som medskaberaf dialogen mellem et virvar af de forskellige meninger og private, institutionelle og offentligeinteresser.Velkommen til Nationalpark MolsVisionerne og muligheder for fremtidens naturvejledning er altså ikke så enkle. Borte har tagetde dage, da naturvejledning alene var en formiddag med børnehaven og haletudsenet veddammen, mountainbiketur med juniorklubben om eftermiddagen og offentlig nattergaletur imosen om aftenen.Men naturvejledere har sikkert også ofte drømmen om det simple naturvejlederliv i sig – at viskulle formidle og agere i en simpel forudsigelig verden og natur - at vi havde sammeumiddelbare forhold til nationalparken, som til ægtefællen i et godt parforhold: Man behøver forkatten da ikke en formidler, mellemmand eller vejleder, fordi vi har selv evnen til at indgå i etumiddelbart forhold til virkeligheden, ægtefællen, naturen, nationalparken. I så fald ville enhver”barneførelse” (som vel er den ordrette oversættelse af pædagogik) være overflødig. Vi behøverikke af føre nogen nogen steder hen, for de er jo allerede ankommet til det rette sted, naturen,hvor de hører hjemme. Vi har jo en nationalpark. Vi skal ikke vise/vises noget forunderligt ogfremmed, endsige lede(s) på vej. Formidling er overflødigt, når vi er der, hvor vi skal være. Mendet er jo netop det, vi ikke er, for nationalparken i starten kun en næsten tom ramme og derefteri høj grad en forløbende proces, som skal skabes gennem dialog med forvaltning,organisationer, foreninger, virksomheder og borgere. Her har nationalparkensnaturvejlederordning en væsentlig rolle at spille.• en naturvejledning fyldt med oplevelse, erfaring, viden og forståelse for - ikke først ogfremmest for naturen - men for naturen som bestemt i relationen mellem menneske og natur.• en naturvejledning som en aktiv og relativt ubundet del af en dansk nationalparkforvaltning,som tager formidlingen alvorlig, som en afgørende dialogskabende faktor henimod at skabegode relationer mellem de mennesker der skal bo, leve, arbejde, opleve og skabenationalparken. Dette bør medføre mulighed for andre kvalifikationskrav til nyenaturvejledere og til ændringer i uddannelse, videreuddannelse og netværksdannelse fornaturvejledere.• En naturvejlederordning i en nationalpark med lokal identitet og national perspektiv medmange forskellige aktører, som har det fælles perspektiv gennem dialog at skabe mere ogbedre natur, bevare og skabe kulturmiljøet og give befolkningen varierede naturoplevelserog aktivt medansvar for at sikre og videreudvikle landskabelige værdier med henblik påbåde beskyttelse og benyttelse, hvor den individuelle motivation og handlekraft spillersammen med den fællesskabets helhedstænkning og evne til at løfte store opgaver.44

2.8 Nationalparkernes LeathermanAf afdelingsleder Henning Enemark, FriluftsrådetFriluftsrådet har i en årrække arbejdet for etablering af nationalparker i Danmark. Rådetfokuserer på et godt samspil mellem bevarelse og udvikling af natur- og kulturværdierne. Herfraer der en direkte kobling til friluftsliv og muligheden for gode oplevelser i fritiden. Yderligereskal både produktionserhvervene og bosætningen tænkes ind i den proces, som former en dansknationalpark. Derfor er vores definition på en nationalpark, at områderne skal danne rammen forog formidlingen af: natur – kulturmiljø – friluftsliv – produktion – og byer. De som kan deresnaturvejlederdefinition og formål udenad, vil se en klar kobling til Friluftsrådets definition af endansk nationalpark. Tjek www.friluftsraadet.dk for flere oplysninger.Naturvejlederne er nationalparkernes ”Leatherman multi-tool” i forbindelse med udvikling ogdrift: Professionel og med mange faciliteter og egenskaber. Samtidig er det min vurdering, atnationalparkerne er en gave for naturvejlederne. Meget i pilotprojektfasen handler omformidling og emner, som er grundlaget for naturvejledning. Det vil jeg uddybe i det følgende.Natur og friluftsliv til debat som aldrig førAlene diskussionerne i mange grønne organisationer om definition og indhold, pilotprojekternesstørrelser etc. har givet de forskellige ”naturbrugere” et ordentligt spark bagi: Hvordan forvaltervi bedst vores natur? Hvad bruger vi naturen til? – og hvordan skal den sikres og brugesfremover?Naturvejlederne kan i denne forbindelse spille en meget vigtig rolle i at klæde befolkningen påtil at kunne tage drøftelser og beslutninger om fremtidig forvaltning af store natur- ogkulturmiljøområder. Tilsvarende skal pilotprojekternes styregrupper rådgives. Naturvejledernehar gennem mange år været en vigtig faktor i at styrke danskernes oplevelser af - viden om - ogforståelse for naturen (tør vi bruge ordet ”kvalificere”?).Dogmet der skal arbejdes med er jo fortsat ”natur, det er noget vi laver”, så hvad vil vi have oghvorfor? Et centralt budskab er at naturens indhold og kvalitet er noget vi helt og holdent harindflydelse på via drift og pleje. Det vi som interessenter foretrækker frem for andet er langt henad vejen afgjort af vores natursyn. Naturens vildskab i Vildmosen er noget vi skaber, ligesom dehøjt estimerede halvkulturer, fx øst Møns overdrev.At håndtere masserneDet er min vurdering at en god og gennemarbejdet formidlingsplan for en nationalpark er en afnøglerne til succes. Her kan naturvejlederne tilbyde meget. Planen skal sikre, at der formidlesbredt om de temaer der er nationalparkens kerne, at der er en sammenhæng mellem fx etbesøgscenter, mange forskellige besøgsmål i naturen og den overordnede definition for dengivne nationalpark. En velfungerende nationalpark kræver en velorganiseret infrastruktur afudfoldelses- og forbybelsesmuligheder. Der skal med andre ord være et hav af muligheder foroplevelser. Her skal man som besøgende have hjælp til at åbne eller tolke nationalparkens småog store, abstrakte og konkrete elementer. Det er noget naturvejledere kan.Der vil komme rigtig mange besøgende i nationalparkerne. Det betyder at naturvejlederene ikkekan overkomme at møde alle besøgende face to face. Det faktum kombineret med at mangeønsker lidt anvisninger, men helst vil begå sig på egen hånd og efter eget temperament stillerkrav om at den indirekte formidling prioriteres højt. Både den passive formidling og den selvaktiverendeform, hvor fx familiegrupper får hjælp til selv at udforske natur og kulturmiljøer.45

Her møder naturvejlederne og lokalsamfundene en stor udfordringI det videre forløb er det helt afgørende, at lokale føler ejerskab til de lokale værdier. At de følersig som deltagere i en udvikling, som kan skabe positive resultater for fremtiden. Men hvordankan man ”få” ejerskab til noget, som andre ejer? Her er det en af naturvejlederes opgaver atfremhæve landskabets værdier og kvaliteter.På den netop afholdte verdenskongres i Durban for beskyttede områder, herunder nationalparkervar borgerinddragelse meget højt prioriteret. Hvilken rolle spiller naturvejledningen inationalparkerne i denne forbindelse? Som på de andre felter er der nok at tage fat på.Naturvejlederne har en rolle allerede nu i pilotprocesserne rundt i de udpegede områder. Altefter hvordan de lokale styregrupper vælger at gennemføre borgerinddragelsen kannaturvejledere være med til at fremme processen med at engagere folk i tilrettelæggelse ogudvikling af både natur og friluftsliv. Lokalt skal forskellige arbejdsgrupper søge at tegne etbillede af fremtiden i områderne, forme ønsker så de møder lokale behov. Processen ervanskelig, da nye grupper skal samarbejde. Her kommer naturvejlederen ind somproceskonsulent og senere skal ”konkurrerende” ønsker afvejes mod hinanden og overblikketskal bevares.Naturvejlederne kunne være med at starte, støtte og koordinere grupper af frivillige, der arbejdermed konkrete projekter i nationalparken. Det kan være naturovervågning eller –pleje fokuseretpå én art eller et geografisk område. Det kan være opbygning og drift af faciliteter, der støtterfriluftslivet, at træne lokale formidlere, udgive foldere, m.v. Lokale foreninger kan med storfordel kontaktes og inddrages i dette, hvis de da ikke allerede er i gang. Jeg tror, at opskriften påsuccesfuld involvering af frivillige er at de selv og andre føler at de udfører et prisværdigtarbejde, hvor de har mulighed for at lære nyt og knytte sociale relationer. Et stort frivilligtengagement er et stærkt udtryk for et naturområdets forankring i et lokalsamfund.Healthy Parks – Healthy People”Sunde parker – sunde folk”, er et australsk motto for nationalparker. Kan nationalparker skabeøget sundhed og livskvalitet blandt den danske befolkning? Naturligvis!Nationalparkerne kan bidrage til at flere får øje for de muligheder naturen byder på. Og skal dervære orden i bytteforholdet, må vi arbejde for at denne interesse også kommer naturen til gode.Her er der jo tale om et gensidigt afhængighedsforhold.Det forløb, som er sat i værk i forhold til danske nationalparker, afviger på alle måder fratidligere praksis for politiske beslutninger. Udspillet er lagt ud til lokalsamfundene, med enbredt sammensat styregruppe. Gennemført i sin fulde logik, vil det være noget helt nyt, - også iinternational sammenhæng. Det vil da være lidt af en fjer i miljøministerens hat hvis det lykkesat lokalbefolkningens ønsker til naturforvaltningen kan gennemføres uden at være i konfliktmed nationale og internationale interesser.Afslutningsvis vil jeg opfordre til at I henvender jer til de lokale styregrupper for nationalparkpilotområderne og søg indflydelse via jeres specialer som naturvejledere. Og hold fast i detemaer jeg har berørt i det ovenstående over for alle jeres målgrupper. I er fagfolkene og I kantilbyde så meget af det der er brug for i dette arbejde. Fortsat god arbejdslyst derude!46

2.9 GRØN MOTION: Brug naturen!– det er nemt, sjovt, sundt og hyggeligt – ta’ bare din nabo med!Af naturvejleder Jann Ribergaard, Viborg AmtUnder dette slogan gør Viborg Amt en indsats for at få blandt andet overvægtige oginaktive ud i naturen og få motion.Pyha! Brian, Benny og Jimmy puster og tørrer svedperlerne af panden. De har lige løbet en lilletur i bakkerne. Nu ligger de med hvert deres luftgevær og sigter på hver deres røde kasse medfem hvide cirkler.Paf – kling - yeah! - lyder det. Paf – kling - yeah! Flere gange.Yes! - udbryder Benny! Folk klapper og råber. Skidegodt skudt, Benny! - siger Brian og Jimmyog de andre. Selv Anja.Benny tørrer sveden af panden. Han er stolt. Han har lige ramt alle fem låger i målet. Tilskuernehar klappet af ham, og Brian og Jimmy - og endda Anja - har rost ham. Det er noget, der lunerfor en dreng i 7.!Benny er ikke vant til ros. Og han er heller ikke vant til at svede. Benny er i det hele taget mestvant til at sidde alene foran sit fjernsyn eller sin computer med en pose chips og en cola.Han synes, Anja er sød og kunne godt tænke sig, at hun ville være kæreste med ham. Men hunhar aldrig rigtigt lagt mærke til ham. Ikke før nu. Dejligt!Måske skulle man prøve en gang til, tænker Benny. Det var jo alligevel helt fedt, det her! Og detvar sgu egentlig nogle flotte bakker! Og sikken udsigt over søen! Gad vide, om Anja har setden? Den kunne jeg egentligt godt tænke mig at vise hende en dag!GRØN MOTION - oplevelser og motion på samme tidHvad vil jeg fortælle med denne lille historie?Her i Viborg Amt har vi flere svært overvægtige end i resten landet: 11,5 % svarende til 25.000personer. Det er for meget! Og det forsøger vi at gøre noget ved!Vi vil gerne, at mange vil komme til at opleve det samme som Benny. Få en god, personligsuccesoplevelse ude i naturen, så man fortsætter med at bruge naturen aktivt.Sørg for at komme ud! Gør noget aktivt sammen med andre! Nyd den friske luft, se nogle flottenaturområder!Det er da en nem måde samtidigt at få både oplevelser og motion på!Kald bare naturen en kulisse for selvoplevelse. Men nogle får faktisk lyst til få noget at vide omvores kønne natur, spændende historie og uspolerede miljø. Og i sidste ende gøre noget godt fornaturen og miljøet.Det er de overvejelser, der ligger til grund for vores kampagne GRØN MOTION, som vi nuhar kørt i Viborg i to år. Og vil fortsætte med - i hvert fald så længe Amtet eksisterer!Naturmarkedspladser a la ”Skovens Dag”For at komme i kontakt med brugere, vi ikke er vant til at se, inviterer vi til en slags”naturmarkedspladser” – lidt i stil med ”Skovens Dag”.47

Her er der en masse tilbud, som mange, vi ikke normalt ser, er nysgerrige for at se og prøve. Fxhar vi mange konkurrencer, hvor man kan prøve sig selv af og måske vinde en lille præmie.Det, synes mange, er sjovt. Og nogle vælger helt af sig selv at gå videre med de tilbud, deprøver. Fx er stavgang enormt populært - og også virksomt - blandt ældre, gangbesværedekvinder.Det, Benny prøvede, er ”skiskydning” – også kaldet ”biathlon” - skydning med luftgevær til”faldmål”. Et nyt hit blandt børn og unge. Op og ned af bakker og så et roligt aftræk – ogtilskuerne klapper, når du rammer! Måske også din hemmelige kæreste?… med indlagte sundhedspegefingreMellem de populære stande har vi puttet nogle små ”sundhedsstande” ind. Her kan man fx fåmålt sit blodtryk og få målt sin fedtprocent.Det får nogle til at indse, at der måske var noget, de burde gøre noget ved. Nogle går faktisk tillægen og får et grundigere check. Her kan de så måske få at vide, at de bliver nødt til at røre signoget mere. Og så kan lægen anbefale nogle af de mange, sunde tilbud, som findes på voreshjemmeside www.motionsnet.dk.På den måde får vi puttet nogle gode sundhedsbudskaber og -værktøjer ind mellem deumiddelbart mere harmløse naturaktiviteter.Et langt sejt trækHvor langt er vi så kommet?Det siger selv, at det tager lang tid at få skuden vendt. Vi i den lille grønne sektor kan ikke baresådan lige med et snuptag ændre noget, som den kæmpestore sundhedssektor bruger millionerpå.Men det går den rigtige vej. Sundhed og livskvalitet hænger sammen og er oppe i tiden. Vi harbestemt os for at lægge os i halen af Sundhedsstyrelsen kampagne ”30 minutter om dagen”, oggive den et lokalt /regionalt tilsnit.”Vi” er hele naturvejlederkorpset i Viborg amt og Viborg Amts Sundhedsforvaltning, som harfået et rigtigt godt samarbejde op at stå om denne vigtige opgave.Hver med sit udgangspunkt: Vi kender naturen, og de kender målgrupperne. Sammen kan vigøre noget godt for både naturen og den del af befolkningen, som burde røre sig noget mere.Vi har også gode kontakter til pressen, blandt andet til vores regionale TV-station TV-MIDT-VEST. Stationen kan godt se, at sundhed og livskvalitet – eller mangel på samme - er emner,som er meget oppe i tiden, og som vedkommer og berører en stor procentdel af deres seere.Så vi er mange gode kræfter, der trækker samme vej.Vi ses derude – også i de kommende år!Måske møder vi Benny og Anja hånd i hånd ved skovsøen, hvem ved?48

2.10 Hvor Varde Å løber ud i Ho Bugt og Vadehavet starter- der ligger Natur- & Kulturformidlingscentret MyrthuegårdAf naturcenterleder Jens Futtrup, MyrthuegårdNetop hjemvendt fra det sidste store folkemøde vedr. Pilotprojekt Nationalpark Vadehavet,sidder jeg med hovedet fyldt med indtryk fra de mange samtaler og indlæg, som dagen bød på,og som udgør en stor mosaik i den fælles indstilling til, at Vadehavet bliver et af de førsteNationalparker i Danmark.Mange møder har været afholdt i de sidste 6 måneder, og rigtig mange borgere har deltagetaktivt i bestræbelserne for at præge udviklingen i Vadehavsområdet. Som alle nok ved, så erVadehavsområdet det største pilotområde, og derved har det været nødvendig, at opsplitte det i4 områder: Tønder, Skærbæk, Ribe og Esbjerg. Hvert af disse områder har så nedsat en rækkearbejdsgrupper, som har mødtes 5 - 7 gange i løbet af vinteren 2004.Natur- & Kulturformidlingscentret Myrthuegård har været samlingsstedet for nogle af dissemøder, og naturvejlederne har indgået som aktive medborgere i flere af arbejdsgrupperne.Fra lokalt til regionalt FormidlingscenterVi har i mange år arbejdet på at Myrthuegård skulle udvikle sig fra at være et lokalt til etregionalt Natur- & Kulturformidlingscenter, og på den måde været klar til at indgå i en fællesformidling af Vadehavet.Det samlede projekt indeholder: ( 3. fase af Natur- & Kulturformidlingscentret Myrthuegård )Et kulturhistorisk miljøværkstedSamlingssted og udgangspunkt for kulturarvsformidling med relation til de naturgivne forhold.Vores vision er, at videreudvikle vores tilbud, der udspringer i de kulturhistoriskearbejdsprocesser og som peger fremad mod en mere miljøbevidst hverdag.I forlængelse af den nuværende bygning og det nye indgangsparti, er der opbygget et lokale påca. 100 m 2 til formidling af globale og lokale miljøforhold med udgangspunkt i kulturhistorienog dagligdagen på centret.Det er vores tanke, at værkstedet skal indeholde en udstillingsdel/værkstedsdel, der dels skalinspirere og dels danne baggrund for kulturaktiviteter her på Myrthuegård med relation tilaktuelle lokale og globale miljøproblematikker. Emnerne i værkstedet vil derfor være stærktknyttet til de emner, som vi tilbyder besøgende på centret, f.eks. fiskeri, husflid, geologi oglandskab, får og uld, biavl samt fødevareproduktion før og nu.Som et symbol på fortid og nutid er opført et åbent ildsted med bageovn og gruekedel samt enmoderne masseovn med ovnen indbygget i det samme skorstenskompleks. Alt inventar er vi nuved at placere på hjul, så værkstedet/lokalet kan bruges til udstillingsformål, speciellearrangementer mm.En kulturhistorisk udstilling ”Hvor å, hav og mennesker mødes”I et stort lokale på 1. sal indrettes en udstilling med oplysninger om- landskabet og det nordlige Vadehav- hvorledes mennesker i de sidste 2.000 år har levet og bosat sig i området- ”Operation Engsnarre”, som er et stort landbrugs- og naturgenopretningsprojekt, hvor 250gårdmandsfamilier frivilligt har indgået aftaler om miljømæssig drift af engarealerne vedVarde og Ho Bugt.Udstillingen bliver udformet således, at alle - både børn og voksne - kan få glæde af et besøg.Når man kommer ind i udstillingen, vil landskabsmodeller i skuffer samt store fotostaterfortælle historien om landskabet og stedet, hvor Vadehavet starter.49

Gennem en knirkende jernalderdør møder man Jernalderfolket, som er på engarbejde, oggennem et mørkt område oplever man, hvorledes Varde Å var samlingspunktet ogtransportvejen i historisk tid.Dernæst træder man ud i et stort område, hvor der er placeret en stor landskabsmodel på ca. 4 x6 meter. I modellen er der placeret diodelys, som indikerer kulturhistoriske steder. Herefterfortælles, hvorledes dyrkningsformen på engene ændres ved indførelse af engvanding og senerekunstgødning og dræning.De forskellige støtteordninger til landbruget gjorde det muligt i 1998 at påbegynde et afDanmarkshistoriens største naturgenopretningsprojekter ”Operation Engsnarre”, og iudstillingen kommer man tæt på dagliglivet (2004) for en gårdmandsfamilie, idet der er indrettetet kontor og en stue, hvor der er udlagt mange forskellige ”spor” og ”historier”. Fra et”udkigspunkt” (fugletårn) kan man opleve de fugle, som findes i området, og til slut gives derideer og inspiration til at komme ud og få natur- og kulturoplevelser i området.BiografI tilknytning til udstillingen er vi ved at indrettet en selvvalgsbiograf - hvor forskellige AVproduktionerfrit kan vælges ved indgangen til biografen. Den første AV-produktion skal handleom Varde Ådal - ”Hvor å, hav og mennesker mødes” før og nu, og den skal produceres isamarbejde med et lokalt TV- produktionsselskab. Biografen kan hurtigt omdannes til enforedragssal eller et konferencerum til de mange møder, kurser og arrangementer, som afholdespå Myrthuegård.Forenings- og mødelokalerEfterhånden har vi fået kontakt med mange forskellige organisationer og foreninger, som istigende grad vil benytte Myrthuegårds faciliteter. Vi har haft svært ved at opfylde behovene,idet det sker på mange forskellige tidspunkter uden for den almindelige arbejdstid. Efter endialog med nogle af foreningerne, er vi ikke i tvivl om, at der er et stort behov for detteforeningsområde.Derfor er det tanken at oprette en afdeling, som kan benyttes uden for de normale åbningstider,og hvor vi uddanner ”nøglepersoner” som superbrugere af faciliteterne. På den måde vil derblive flere selvhjulpne grupper på området.Det er disse grupper, som er krumtappen i vores store frivillige arbejdsgruppe, og påMarbækdagen, som bliver besøgt af ca. 2.000 gæster, kan vi mønstre ca. 100 frivillige, der trodsderes forskellige natur- og kulturholdninger deltager engageret i formidlingen. Temaet forMarbækdagen 2005 er ”Vadehavet som nationalpark”.Genetablering af Myrthuegårds gamle engvandingsanlægEt kulturhistorisk demonstrationsanlæg. I forbindelse med udarbejdelsen af den kulturhistoriskeudstilling om Varde Ådal samt ”Operation Engsnarre” er vi ved at genskabe et kulturhistoriskengvandingsanlæg på Myrthuegårds enge. Udstillingen på Myrthuegård, naturvejledning,reetablering af det gamle engvandingsanlæg fra 1900- tallet, samt et demonstrationsanlæg mednutidens stemmeværker og vandstandsreguleringer vil hermed indgå i en større sammenhæng.Et spændende udviklingsarbejdeDet har været en spændende proces og vores mange kontakter og samarbejdskolleger, har givetmeget inspiration til arbejdet. Det var en meget klar målsætning, at vi selv skulle være med ialle processer ved udarbejdelse af Myrthuegårds 3.faseVi var så heldige, at vi fik lov til af vores Kulturchef Paul Holst, Esbjerg Kommune, at holdelukket i 4 måneder, for at fordybe os i det spændende udviklingsarbejde. På den måde fik vi tidtil at indlede dialogen med en lang række spændende personer, som kunne bidrage med råd ogvejledning. Foruden en rundtur til mange udstillingssteder i Danmark – som også havde kontakt50

med naturvejlederkredse, skal her nævnes den Faktagruppe, som har været med til at udarbejdeudstillingsmanus. Personerne er John Frikke, Ribe Amt, Søren Mariegaard, SydvestjyskLandboforening Varde, Holger Nielsen, Oxbøl Statsskovdistrikt, Ingrid Stoumann, EsbjergMuseum, Mariann Ploug, Varde Museum, Mette Guldberg, Kulturmiljørådet i Ribe Amt samtPlantør Claus Løth, Esbjerg Kommune.Samtidig har vi ved et samarbejde mellem Varde Museum og Esbjerg Museum, fået udarbejdeten kildesamling vedr. Varde Ådal. Charlotte Lindhardt samlede på 3 måneder, enfyldestgørende henvisning til kildesamling der på en eller anden måde har relation til VardeÅdal. En udløber af dette blev, at vi ved et nyt samarbejde mellem de 2 museer og GrindstedMuseum samt Ribe Amts Museumsråd er ved at få undersøgt engvandingens betydning i VardeÅdal.Da Marbæk Plantage havde 100 års fødselsdag i 2004, fik vi også ved et samarbejde medEsbjerg Museum samt Skovafdelingen i Esbjerg Kommune udgivet en jubilæumsbog omområdets historie ”Marbækområdet – 100 års plantagedrift og andre voksende glæder”.Hvor å, hav og mennesker mødesAlle de nye informationer og forskningsresultater udgør så grundstammen i vores formidling,som har relation til Varde Ådal, samt det Nordlige Vadehav. For efterhånden er det gået op foros at vores beliggenhed – ved Varde Å´s udmunding i Ho Bugt og Vadehavet, er meget unik,idet åen er det eneste flodudløb i hele Vadehavsområdet som løber uhindret ud i Vadehavet.Denne historie udgør sammen med den dramatiske fortælling om landskabets dynamiskedannelse med Skallingen, Langli og det inderste af Ho Bugt, en fantastisk beretning, som ogsåomhandler Vadehavets udvikling. Samtidig håber vi at få det nordlige Vadehavsområde mere pålandkortet, idet man i mange år, kun har omtalt Vadehavet op til Kammerslusen.”Hvor å, hav og mennesker mødes” er titlen på vores nye udstilling og formidling. Den 17.september 2005 er der indvielse af dette udviklingsarbejde, og på den måde vi klar til at indgå iden fælles formidling om ”Nationalpark Vadehavet”.51

3 Bilag3.1 Naturvejlederarrangementer 2004Samlet antal arrangementer og antal deltagere pr. amtAMT ARR. BØRN VOKSNE DELTAGEREBornholm 775 14914 6336 21250Frederiksborg 2628 68642 24599 93241Fyn 1120 15875 16236 32111København 4152 95240 43805 139045Nordjylland 2785 47731 48578 96309Ribe 1983 35643 28410 64053Ringkøbing 1735 29963 41069 71032Roskilde 735 16044 5716 21760Storstrøm 767 10989 11994 22983Sønderjylland 5485 28103 43499 71602Vejle 2307 39831 23586 63417Vestsjælland 1441 32132 17851 49983Viborg 1245 20777 20681 41458Århus 3138 56642 37305 93947TOTAL 30296 512526 369665 882191Åbne arrangementerAMT ARR. BØRN VOKSNE DELTAGEREBornholm 80 1705 2320 4025Frederiksborg 181 9533 10014 19547Fyn 233 3565 7729 11294København 626 28428 26409 54837Nordjylland 482 8049 18448 26497Ribe 347 6056 12458 18514Ringkøbing 228 2972 6604 9576Roskilde 54 2414 1729 4143Storstrøm 220 1869 4938 6807Sønderjylland 525 7311 24134 31445Vejle 200 3768 7983 11751Vestsjælland 270 6345 11890 18235Viborg 204 3102 7299 10401Århus 789 17296 18756 36052TOTAL 4439 102413 160711 263124

Skoleklasser m.v.AMT ARR. BØRN VOKSNE DELTAGEREBornholm 567 12829 1400 14229Frederiksborg 2031 56244 6188 62432Fyn 545 11368 1331 12699København 3005 64049 8280 72329Nordjylland 1022 24144 4463 28607Ribe 1210 27851 4320 32171Ringkøbing 807 21164 4336 25500Roskilde 534 13118 1265 14383Storstrøm 305 8005 1201 9206Sønderjylland 4492 17882 4096 21978Vejle 1397 31477 2361 33838Vestsjælland 945 24699 1226 25925Viborg 569 14937 3055 17992Århus 1538 34007 4575 38582TOTAL 18967 361774 48097 409871Grønne foreninger og organisationerAMT ARR. BØRN VOKSNE DELTAGEREBornholm 9 74 93 167Frederiksborg 47 247 985 1232Fyn 48 185 991 1176København 66 825 2243 3068Nordjylland 131 776 3062 3838Ribe 100 92 3044 3136Ringkøbing 213 618 7934 8552Roskilde 3 0 70 70Storstrøm 32 146 741 887Sønderjylland 73 439 2374 2813Vejle 87 1066 1690 2756Vestsjælland 55 541 920 1461Viborg 132 1257 1916 3173Århus 141 1165 2164 3329TOTAL 1137 7431 28227 35658

Andre foreningerAMT ARR. BØRN VOKSNE DELTAGEREBornholm 70 42 1828 1870Frederiksborg 105 278 2378 2656Fyn 123 138 3493 3631København 101 329 2240 2569Nordjylland 237 5661 9415 15076Ribe 231 725 6571 7296Ringkøbing 293 396 14929 15325Roskilde 13 150 336 486Storstrøm 95 300 2441 2741Sønderjylland 281 1296 9463 10759Vejle 141 1421 3893 5314Vestsjælland 76 169 1815 1984Viborg 138 537 4452 4989Århus 353 1326 6024 7350TOTAL 2257 12768 69278 82046FamiliegrupperAMT ARR. BØRN VOKSNE DELTAGEREBornholm 30 264 378 642Frederiksborg 150 2276 3046 5322Fyn 65 612 1072 1684København 163 1607 1280 2887Nordjylland 731 9059 8518 17577Ribe 62 919 1330 2249Ringkøbing 132 4805 4638 9443Roskilde 25 342 451 793Storstrøm 37 446 742 1188Sønderjylland 46 1070 1196 2266Vejle 295 2099 2655 4754Vestsjælland 36 378 442 820Viborg 68 944 1640 2584Århus 132 2844 2728 5572TOTAL 1972 27665 30116 57781

Kurser for voksneAMT ARR. BØRN VOKSNE DELTAGEREBornholm 19 0 317 317Frederiksborg 114 64 1988 2052Fyn 106 7 1620 1627København 191 2 3353 3355Nordjylland 182 42 4672 4714Ribe 33 0 687 687Ringkøbing 62 8 2628 2636Roskilde 106 20 1865 1885Storstrøm 78 223 1931 2154Sønderjylland 68 105 2236 2341Vejle 187 0 5004 5004Vestsjælland 59 0 1558 1558Viborg 134 0 2319 2319Århus 185 4 3058 3062TOTAL 1524 475 33236 33711

3.2 Fællessekretariatets UddannelsesgruppeFællessekretariatet har besluttet at nedsætte ”Fællessekretariatets Uddannelsesgruppe” med repræsentanterfor de ”verdener” naturvejlederuddannelsen har berøringsflader med. Fællessekretariatets Uddannelsesgruppesopgaver er beskrevet i Fællessekretariatets notat af 23. november 2004.Gruppens sammensætningFormandNaturvejleder John HolstKongskilde FriluftsgårdSkælskørvej 344180 SorøTelefon: 5784 9277E-mail :kongskilde@image.dkNaturvejlederforeningenNaturvejleder Søren KielAndersenThisted KommuneGartnerafdelingenTigervej 67700 ThistedTelefon: 9791 0655E-mail: skovska@privat.dkArbejdsgiverneSkovrider Ditte SvendsenThy StatsskovdistriktSøholtvej 677 00 ThistedTelefon: 9797 7088E-mail:dsv@sns.dkStads- og KommunegartnerKirsten Lund AndersenAalborg KommuneBoulevarden 139100 AalborgTelefon: 9931 2250E-mail: kla-teknik@aalborgAgenda 21. verdenen:Lektor Jesper HolmRUC –hus 10.1Boks 2604000 RoskildeTlf. : 4674 2097E-mail: jh@ruc.dkCVU –verdenenLektor Karen BarfodNørre Nissum Seminarium ogHFSvinget 5Nørre Nissum7620 LemvigTelefon: 9789 1222kb@nns.dkMuseumsverdenenMuseumshøjskolenForstanderenSlagelsevej 74,4180 Sorø, DanmarkTelefon: 5782 2003E-mail:os@museumshojskole.dkOle Strandgaard er forstander,men er på vej på pension – nyforstander tiltræder sommeren2005FriluftsvejlederuddannelserneFormand Johnnie BøtkerLaursenDansk Forum for Natur- ogFriluftslivVinkelvej 288800 ViborgTelefon: 8667 6564Mobil: 2299 4757E- mail: johnnie@giv.dkNaturcentreDirektør Svend-Erik JensenNaturBornholmGrønningen 30DK-3720 AakirkebyTelefon: 5694 0400E-mail: post@naturbornholm.dkVildt-verdenenUddannelschef Niels SøndergaardDanmarks JægerforbundVildtforvaltningsskolen, Kalø,Molsvej 348410 RøndeTelefon: 8791 0602E-mail: ns@jaegerne.dkDanmarksNaturfredningsforening:Naturvejleder Marianne KragPetersenDanmarksNaturfredningsforeningSkovsgaardPåøvej 15900 RudkøbingTelefon: 6257 2666 (Hverd: 8-9)E-mail: mkp@dn.dkFriluftsrådetFlemming TorpFriluftsrådetScandiagade 132450 Kbh. SVTelefon: 3617 7223E-mail:friluftsraadet@friluftsraadet.dkDanmarks PædagogiskeUniversitetEndnu ikke udpegetLandboforeningeneEndnu ikke udpegetSekretariatProjektleder Mette ÅskovKnudsenSkovskolenNødebovej 77A3480 FredensborgTelefon: 35281604E-mail: mek@kvl.dk

Fællessekretariatet for NaturvejlederordningenSkov- og NaturstyrelsenFrilufts- og VildtforvaltningskontoretHaraldsgade 532100 København ØTlf.: 39 47 20 00agm@sns.dkwww.skovognatur.dkKontaktpersonerKontorchef Lars Gudmand PedersenKoord. naturvejleder Annegrete MunksgaardFriluftsrådetTipsadministrationenScandiagade 132450 København SVTlf.: 33 79 00 79nvl@friluftsraadet.dkwww.friluftsraadet.dkKontaktpersonerAfdelingsleder Henning EnemarkKoord. naturvejleder Jacob Jensen