HØRELSEN 03·066 Støjskaderforet med forskellige typer lydabsorberendeplader. Også scenegulvet fik nybelægning til gavn for lydmiljøet.Nu er vi under 100 decibelStablerne af højtalere blev løftet fragulvet. Fire basser på hver sin side afscenen blev fordelt foran og bag i rummet.Scenen blev løftet op og gjortstørre. Der blev investeret i et system,der fordeler lyden i rummet. Forstærkerneblev vendt op mod musikernesører i stedet for ud mod publikum- Før lå lydniveauet omkring 105- 110 decibel. I dag er vi under densvenske socialstyrelses anbefaledegrænse på 100 decibel. Både publikumog musikere er glade. I en spørgeskemaundersøgelseviser det sig, at alleparter mener, at både musikoplevelseog lydkvaliteten er væsentlig bedre endfør, siger Kim KähäriEjeren har også for længst tørt svedenaf panden.- Vi har lige så mange gode bands ogpublikummer som før, siger han og serlettet ud ved tanken.Her i foråret udkommer rapporten,som sætter sidste punktum i projektetpå Takterassen. Rapporten kan bestilleshos Arbejdslivsinstituttet, sådan atandre kan få glæde af erfaringerne fraGöteborg. Interessen er allerede storefter af projektet blev fremlagt på EU’sMiljøargenturs konference i Bilbao.- Efter at projektet blev fremlagt påEU-konferencen, er jeg blevet kontaktetfra Frankrig, England, Tyskland – ja,jeg har endda fået henvendelser helt fraHong Kong og Australien. Der er rigtigmange offentlige myndigheder ogprivate interesserede, der gerne vil høreom vores erfaringer. Det er som om atomverdenen endelig har fået øjnene opfor, at virkelig mange får skader på hørelseni en ung alder. Det er jo frygteligtragisk – men positivt, at der nu er viljetil at tage ansvar for det.Pressede discjockeys:GIV OS REGLEROG GODKENDTEMUSIKANLÆGHvad spiller deDårlige arbejdsforhold,elendige musikanlægog hård konkurrencefra drenge, der downloaderulovlig musikfra nettet, er hverdagfor de danske discjockeys.Formandenfor deres fagforening,Morten Brønnum,efterlyser flere reglerpå områdetAF IRENE SCHARBAUI dag er det en særlig musik, der spilles på diskotekerne. Designet til etbestemt lydtryk, hvor bassen dominerer.- Du kan ikke længere spille Kim Larsen eller Whitney Houston. Dengamle musik kan ikke hamle op med et nutidigt lydtryk. Den kan ikkegive det samme kick, som den nye musik, fortæller Morten Brønnum.Lige nu spilles der meget kunstnere som 50 Cent. Musikstilen Danceer på vej ind igen, høj og basset. Blandt de danske favoritter er AndersTrentemøller og Infernal, Nik og Jay, Musikk, samt dansk rap og hiphop.
Støjskader7HØRELSEN 03·06- Enhver kan i dag sætte et musikanlægop og smadre en hel generationsører i en provinsby. Vi ser gerne at derkommer regler for godkendte musikanlæg– og kontrol med dem, sigerMorten Brønnum, der er formand forDanish DeeJay Organization, de danskediscjockeys fagforening.Lyden skal ned på diskotekerne. Deter DJ’ens skyld, at folk kommer hjemmed tinnitus. De smadrer de ungesører, og det skal de holde op med! De,der styrer musikken på landets diskoteker,bliver igen og igen hængt ud somnogle af de store syndere, når der talesstøjskader.Men selv om de står med fingerenpå mixerknapperne, så kan de ikkeskrue ned, mener formanden:- Holdningen er, at DJs bare skalskrue ned. Men sådan fungerer detikke. Det er en meget ædel tanke, menskruer vi ned til 85 dB, så lukker diskotekerne.Og vi når slet ikke så langt, førvi selv er fyret, siger Morten Brønnum.Virkeligheden for de danske DJser, at de presses af restaurationsbranchen.I mange år skiftede de spillesteden gang om måneden. Nu er det hverweekend, de skal skifte arbejdsplads.De spiller på musikanlæg, som ikke erderes. Og tolerancen er lav.Danish DeeJay Organization- Man kan næsten sige, at der kanfodres svin med DJ’s. Bookingbureauernehar opdraget branchen til, atDJ’en blot ryger ud, hvis der er problemer– så får restauratøren bare en anden.Nogle af de store diskoteks-kæderhar de dårligste anlæg. Og nogle enkeltediskoteker venter med at reparereanlæggene, til de er gået helt i stykker.DJ’en holder igen og passer sit arbejde.Man siger ikke nej til jobs, fortællerMorten Brønnum.Det betyder, at der ikke klages overdårlig lyd og niveau skrues op.Morten Brønnum har selv været udsatlidt af hvert, f.eks pengeafpresning,i den tid, hvor han spillede 180-200jobs om året. Nu spiller han en delmindre- Jeg har ikke sååå meget tid – jegspiller kun, hvis lønnen og jobbet leverop til de krav, man med rette kan forventeMen det er et broget marked. Endel restauratører og bookingbureauersnyder. Det var grunden til, at vi startedevores forening, Men der er heldigvisogså mange, som kører en sober forretning,fortæller han.God og dårlig lydBlandt de ting, der gør DJ’ens arbejdsforholdbesværlige er, at han ofte ikkeDanish DeeJay Organization organiserer discjockeys. Den startede i1999 som en interesseorganisation, men blev for 2 år siden en rigtigfagforening, der hører under RBF (restaurationsbranchens forbund).En typisk DJ er begyndt at spille musik for andre i ungdomsskolen ognår via erfaringer med f.eks. lokalradio ud at spille "mobil"-jobs mednogen, som har et anlæg. Så laver de selv jobs og får erfaringer fra hallerog diskoteker. De DJs, der er i fagforeningen, køber deres musikselv. DDJO anslår, at ca. 1000 personer spiller fredag/lørdag aften iDanmark. Morten Brønnum står i øvrigt også for arrangementet DanishDeejay Award, som i år uddeles 6. april. Læs mere på www.ddja.dkhar en monitor der, hvor han står ogspiller. Så han kan reelt ikke høre lydniveauetpå dansegulvet. Nogle stederstår DJ’en ligefrem ude i baren.- Hvis der var monitors, var det lettereat høre musikken og fornemme, omden var for høj. Vi er blevet mere bevidsteom det, men skruer stadig højtop. Ørerne lukker i løbet af aftenen, såskruer man højere op. Alle anlæg kanspille højere, end de bør. Jeg laver selven aftale med en person i lokalet, somsiger til, hvis det bliver for højt. Mendet springende punkt er monitors også bedre anlæg. Det er min klare holdning,at hvis lyden er god, kan du skruemere ned, fortæller Morten Brønnum.Den nye konkurrenceEn rigtig DJ har købt al sin musik selv.Det er en udgift, men også den lovligemåde at spille musik offentligt på. Deorganiserede DJs oplever i disse år envoldsom konkurrence fra unge, dermed et arsenal af ulovligt downloadetmusik fra internettet tilbyder sig til billigerepriser.- Der er et stort privat marked,hvor "elektrikerlærlingen" underbyderos. De har ingen udgifter. Ogrestauratøren bider på, fordi hanumiddelbart kan spare nogle penge.Men mp3-musik giver dårlig lyd ogørestress. Private fester er ogsåpræget af piraterne, og mangehar fået ødelagt deres bryllup,MortenBrønnum,formand forde danskeDJs