Hørelsen marts 2006

HØRELSEN 03·0620 Folkekirkenforstår, hvad der bliversagt. Sidder man i selskab,måske med hyggemusiki baggrunden, erdet meget svært, - måskeumuligt for en hørehæmmetat opfatte, hvad dertales om.Det har sin prisAlt i alt kræver det noget,at tale med folk med hørenedsættelse.Det kanvære både besværligt og irriterende.Derfor hedder det sigende i et gammeltmundheld "Den blinde stakkel og detdøve spektakel" og lidt hånende omden med hørenedsættelsen. "God dagmand", og svaret er "økseskaft".Oftest tager hørenedsættelsen tilmed alderen. og det kan blive en kolossalbelastning både socialt og psykisk.Det sociale liv og det gode humørbæres for en meget stor del af hørelseni tale, i musik og i fælles oplevelse afnaturens lyde omkring os.I kirken og i vort kristne fællesskabved vi fra apostlen Paulus, at "troenkommer af det, der høres" Derfor erdet en selvfølgelighed, at de døve hardannet særlige døvemenigheder. Mentilbage i halvfjerdserne var der ikkerigtig nogen hjælp for hørehæmmede.De kunne ikke høre, hvad præsterneprædikede i kirkerne. For slet ikke attale om, hvad de "mumlede", når deved altret vendte ryggen til folk.Et behov for hjælp i kirkerneEfter at jeg selv i begyndelsen af halvfjerdsernevar begyndt at bruge høreapparater,fik jeg en henvendelse fraLandsforeningen for Bedre Hørelse,om jeg ville indtræde i et kirkeudvalg,som foreningen var ved at nedsætte.Det sagde jeg ja til. Udvalget begyndtesit virke i 1976. Vi var nogle præster oglægfolk som satte os sammen for atfinde ud af, hvordan vi kunne bedre vilkårenefor hørehæmmede i folkekirken.TeleslyngerVi besluttede os for at bruge mangekræfter på at få installeret teleslynge idanske kirker. Der var megen uvidenhedom hørehandicappet på den tid."Sæt dig højere op", sagde man til dendårligt hørende. Nogle kirker havde fragammel tid rester af nogle kulmikrofoner,som var ubrugelige, men sompræster og menighedsråd troede gjordegod fyldest.Men den hørehæmmede kan ikkehjælpes ved at præsten taler højt i enkirke. Tvært imod kastes den høje talefra væg til væg og danner genklang, dervirker som kraftig høreforstyrrendestøj.Vort arbejde resulterede i et kirkeministerieltcirkulære om, at der skal væreteleslynge af en god kvalitet i alle kirker.Teleslyngen har en mikrofon tætved den talendes mund. Det udelukkerforstyrrende støj og sender den tydeligetale direkte til den hørehæmmedes høreapparateller til den "stangtelefon",som skal være tilgængelig i alle kirker.Hører som da jeg var ungHvor stor betydning en god teleslyngehar, fik jeg et bevis på i min præstetidi Hadsund. Jeg havde en god nabo,som fortalte, at hans far i sin tid varorganist. Selv havde han som barn ogung trådt bælgen for at skaffe lyd i sinfars orgel. Nu gik han ikke i kirke. Endag dristede jeg mig til at spørge hamhvorfor.- Nej, svarede han. For jeg kan alligevelikke høre et ord.Vi havde netop fået installeret en nygod teleslynge i Hadsund kirke. Detfortalte jeg ham og opfordrede ham tilat komme til gudstjeneste næste søndag."Når du kommer ind i kirken, skaldu stille dine høreapparater på "T",sagde jeg.Han kom! Da vi hilste på hinandenved udgangen, strålede han glad somen sol og sagde, at “ i dag hørte jeg ligeså godt som da jeg var ung”. Næstesøndag kom han sammen med sinkone til gudstjenesten. Det er vel tyve årsiden. De to har været trofaste gudstjenestedeltageresiden og kommer stadigpå trods af andre alderdoms svagheder,som er kommet til i årenes løb.KontaktpræsterDet næste projekt var, at vi fik biskoppernetil at give en præst i hvert provstien særlig opgave som kontaktpræst forhørehæmmede. Disse præster får ensærlig uddannelse om hørehandicappetog kan hjælpe deres kolleger tilforståelsen for tydelig tale og sørge for,at menighedsrådene installerer gode teleslyngeri kirker og menighedshuse.Desuden er det kontaktpræstensopgave at have særligt god kontakt tilhørehæmmede og LBHs lokalkredse.Jeg har været kontaktpræst for hørehæmmedei Hadsund provsti fra 1979til 2003, og i kraft af mit eget hørehandicapog medlemskab af LBH har jegmed tiden fået en særdeles god kontaktmed de hørehæmmede i Hobro og Østhimmerland.Det har resulteret i, at vi hvert foråri Hobro kirke har afholdt en gudstjeneste,der har været tilrettelagt, så hørehæmmedekan høre alle ordene. Althvad der siges ved en sådan gudstjenesteskrives på en storskærm. Selv hameller hende, der har mistet hele sin hørelse– den døvblevne kan opfatte alt.Når vi efter gudstjenesten mødes tilkirkefrokost, skrivetolkes alt, hvad dersiges ligeledes på en storskærm.Præster for hørehæmmedeDet sidste tiltag i LBHs kirkeudvalg varat gå i samtale med kirkeministerietom oprettelse at to faste præstestillin-