Hørelsen marts 2006

Folkekirken19HØRELSEN 03·06Guds ordmed teleslyngeTidligere præst forhørehæmmede, SørenMathiasen fra Hadsund,beretter om sine oplevelserFOTOS: JAN HØST AARISra min barndom husker jeg,at to af mine morbrødre,Fder ofte besøgte os, hørtedårligt. Nu jeg tænker efter,sad vi som regel for os selv et stille stedog talt fredsommeligt sammen. Detpassede mig godt, og nu ved jeg , at hørehæmmedeskal være et sted uden støjfor at få fat i det, der bliver sagt.Jeg husker også, at der undertidenblev snerret ad mig "om jeg havdehalm i ørene".Senere blev jeg gift med Birthe, oghun opfordrede mig til at gå på session,for med min noget svage hørelseville jeg forhåbentligt blive kasseret. Jegfik taget høreprøve, blev kasseret somsoldat og fik tildelt høreapparat.Det var midt under min studietidved Århus universitet. Men høreapparatetfik jeg for tidligt. Det lå hjemme iskuffen, mens jeg terpede til den teologiskeembedseksamen.En fiskers kærlighedMit første præsteembede var Hjortdalmed Slettestrand, hvorfra fiskerne dengang fik deres fladbundede både trukketud med et spil tidligt morgen ogtrukket i land igen før mørket faldt på.En af fiskerne hed Jesper. Han varmeget dårligt hørende – meget tunghør,som man sagde dengang. En dag fortaltehan mig, at hans børnskulle komme hjem.Tilfældigvis kom jeg senereforbi han fiskerhus,mens børnene skullevære hjemme. Men Jespergik udenfor og ordnedesine garn. Jeg holdtbilen an og spurgte ham,om gæsterne havde sendtafbud? "Nej", sagdeJesper, "vi har fået kaffeog nu sidder børnenederinde og snakker medmin kone og med hinanden.Men jeg kan ikkehøre, hvad de taler om,så jeg kan lige så godt gåherude og ordne minegarn"!Jesper kunne se, atjeg studsede lidt, og så føjede han til:"Men det er nu så skønt at vide, at desidder hjemme hos os og har det godt"Jeg glemmer ikke den samtale - dengang forstod jeg ikke hele dybden ihans ord. Men at det var en kærlighedserklæringtil hans kone og børn,det forstod jeg.Om at være hørehæmmetFør i tiden kaldte man de dårligt hørendetunghøre. Det ord snerper lidthen ad at være tungnem - altså lidtdårligt begavet. Derfor bruger vi nu ordethørehæmmet om en person, der erhæmmet på sin hørelse.Hørehæmmede mennesker har kunnethøre ganske normalt i en periode,men har senere mistet mere eller mindreaf deres hørelse pludseligt ellerlidt efter lidt. De er hverken dummeeller langsomt opfattende, men dereshørelse er svækket. Det begrænser demog der skal ofte tages særlige hensyn,hvis man vil i snak meden hørehæmmet person.Man kan ikke tale tilden hørehæmmede medryggen til, men skal taleansigt til ansigt, for enhørehæmmet hører medører og øjne, - ser, hvadden talende siger, mundaflæser.Ofte skal mangentage sig eller sige detsamme på en ny måde,før den hørehæmmede