Hørelsen marts 2006

HØRELSEN 03·0610Interviewjeg skulle til mange forskellige sessioner,forklarer Lars Bo, som blev pædagogi stedet for soldat.- Høreapparatet var ikke et problem,for det var gemt bag mit lange hår, dervar moderne dengang, og jeg vænnedemig hurtigt til at bruge det. Men detforstærkede også børnelarmen på institutionerne.Jeg havde det bedst nårjeg var uden for med børnene, fortællerLars Bo.Lars Bo måtte gennem et par omveje i systemet både med sit høretab og sine idéer.Kreativ omkørselEn af dem var at omdanne en bus til rullende skovbørnehave ”Omkørsel”TEKST OG FOTOS: JOURNALIST EVA HELENA ANDERSENars Bo Ammitzbøll anbringersin Mikrolink foran sig, daLvi starter interviewet:- Det varierer, hvor megetjeg hører. Denne uge har været heftig,så jeg kan godt mærke, jeg er træt. Jeghar vist haft for meget om ørerne, indlederLars Bo. Han stoppede sit arbejdesom institutionsleder for snart ni årsiden. Men det har ikke afholdt hamfra at engagere sig som både kredsformandfor LBH i Næstved og amtsformandfor LBH Storstrøms Amt, somnu har glæde af hans initiativer.Allerede som femårig fik Lars Bolov til at sidde bag sit første rat i enbagerbil, hvor han assisterede med atstyre og tage imod bestillinger. Her udvikledeset forretningstalent, der sidenhar sat sit præg på hele Næstved-egnen.For Lars Bo har aldrig været bleg forat trodse bureaukratiet og sno sig gennemsystemet for sine idéer.Høretabet blev for alvor opdaget, dahan som 18 årig skulle til session, oglægerne troede han snød for at undgåmilitæret.- Selv om jeg kom med høreprøverfra lægerne, troede de ikke på det, ogOmkørsler i systemetSom institutionsleder fik Lars Bo idéenmed at indkøbe en DSB bus og omdanneden til et trillende fritidshjemunder navnet ”Omkørsel”.- Der er det ved selvforvaltning, atdet er nemmere at få tilgivelse endtilladelse, så jeg gik bare ud og købtebussen. Havde jeg spurgt først, havdejeg aldrig fået lov. Jeg lavede en aftalemed en leder, der havde nogle unge påarbejdsprøvning i sin smedeafdeling,om at de kunne gå i gang med at indrettebussen. Det kostede ikke andetend materialerne. Var jeg gået den formellevej først, havde jeg fået nej, sigerLars Bo som måtte køre uden om allenormale regler. Loven krævede sovepladsertil alle børnene, så Lars Bo fikindrettet nogle hæve-sænke borde somaldrig blev brugt, for børnene overnattedei bivuak eller privat. Turene gik tilKøbenhavn eller på skiferie i Norge ogSverige.- Vi havde problemer med den pædagogiskefagforening, der forsøgte atstoppe os. For der var jo ikke personaletoilettereller gardarobe. Men vihavde bussen, vi fik grønt lys fra kommunenog vi kørte.Lars Bo syntes ikke, at han havde etproblem med hørelsen i forhold til kollegerne.- Jeg har nok haft så meget ildog energi i mit job, at det bare harprellet af på mig, fortæller Lars Bo