STÅL OG METALLER - Sanistål A/S

RuSTFRIT STÅL
EN 1.4418
EN 1.4432 (AISI 316L)
EN 1.4435 (AISI 316L)
EN 1.4436 (AISI 316)
EN 1.4539 (”904L”)
EN 1.4541 (AISI 321)
EN 1.4571 (”AISI 316Ti”)
EN 1.4828 (AISI 309) /
EN 1.4841 (AISI 314) /
EN 1.4845
EN 1.4462 (”2205”)
Ståltyper - de mest almindelige kvaliteter
Relativt lavtlegeret ”syrefast” stål, der kun leveres som stangstål. 15-17 % Cr, 1 % Mo og kun 4-6 % Ni gør stålet
fl erfaset (hovedfase austenit, få procent ferrit) og derved mekanisk stærkt. 4418 bruges off-shore til f.eks. hydraulikstænger,
ofte belagt med hårdkrom aht. slidstyrken.
Udviklet til den fi nske papirindustri og næsten identisk med 4435, men med marginalt lavere Cr og derved noget
lavere Ni. Med hele 2,5-3,0 % Mo er 4432 derved mere korrosionsbestandigt end ”normale”, syrefaste stålkvaliteter
uden at blive ret meget dyrere. Udbuddet af dimensioner og leveringsformer ringere end 4404.
Lavkulstofudgaven af 4436 og derved en højtlegeret udgave af 4404. Analogt med 4436 giver det høje Mo en
tilsvarende høj korrosionsbestandighed, men ulempen er det meget høje nikkelindhold forårsaget af både det ekstra
Mo og det lave C. 4435 bliver derved det dyreste af de syrefaste standardstålkvaliteter.
Højtlegeret, ”syrefast” stål indeholdende 2,5-3,0 % Mo mod 2,0-3,0 for normalt 4401. Det ekstra Mo giver en mindre
forbedring af korrosionsegenskaberne, men desværre også en noget højere pris – dels pga. det øgede indhold
af Mo og dels pga. det ekstra Ni, der skal til for at holde austenitstrukturen.
Med 20 % Cr, 25 % Ni og 4,5 % Mo et særdeles korrosionsbestandigt stål. Oprindeligt udviklet til stærk svovlsyre,
hvilket forklarer de 25 % Ni og 1,2 % Cu. Overaustenitisk legering med fremragende korrosionsbestandighed overfor
alle korrosionsformer i næsten alle medier, men grundet det høje nikkelindhold uforholdsmæssig dyr. Bemærk,
at AISI 904L ikke er en offi ciel norm, men blot et kaldenavn.
Titanstabiliseret 18/8. Ti binder kulstof (kapitel 2 - Legeringselementer), og stålet er derfor mere velegnet til svejsning
end 4301. Svarer mht. korrosion og svejsbarhed til 4307og bruges traditionelt meget i især Tyskland til de
samme formål – endda med den ekstra forskel, at 4541 er mekanisk stærkere end 4306, men sværere at polere
pga. de hårde titankarbider. EN 1.4550 (AISI 347) er den nioblegerede 18/8 med tilsvarende egenskaber.
Den syrefaste analogi til 4541 og det mest brugte rustfri konstruktionsmateriale i den tyske industri. Brugen af
titanstabiliseret stål i stedet for lavkulstof skyldes mest tradition, men har dog en vis styrkemæssig fordel. Som ved
4541 kan titanstabiliserede stålkvaliteter være sværere at polere, men i langt de fl este tilfælde kan man uden problemer
skifte fra 4404 til 4571 og omvendt. Bemærk, at AISI 316Ti ikke er en officiel norm, men blot et kaldenavn.
Varmebestandige, austenitiske stålkvaliteter:
EN 1.4828 (AISI 309) / EN 1.4841 (AISI 314) / EN 1.4845
Varmebestandige legeringer med god resistens mod både krybning og skalning. 4828 er en anelse højere legeret
end 4301 og dertil tilsat 1,5-2,5 % Si, mens de højt legerede typer 4841 og 4845 begge indeholder 24-26 % Cr og
19-22% Ni. Anvendes hyppigt til kedler og ovne, hvor der er risiko for temperaturer op mod 800-1000° C.
Duplexe stålkvaliteter:
Med 22 % Cr, 5 % Ni og 2,5 % Mo er 4462 de hyppigst anvendte duplexe stålkvaliteter, især til større konstruktioner,
hvor man kan udnytte den høje, mekaniske styrke sammen med den overlegne korrosionsbestandighed.
Et par klasser bedre end ”syrefast” i næsten alle medier, især under varme forhold, hvor spændingskorrosion er
et problem. Ulempen er øgede udgifter til bearbejdning (både formgivning og svejsning) og det ringere udbud af
dimensioner og fittings.