Taganvisning - Isover

Taganvisning 

– Flade varme tage 

Blad 320 

Dato: Februar 2008. Erstatter: Taganvisning, Februar 2006

Projektering 

konstruktioner 

Indholdsfortegnelse 

Projektering - Tagkonstruktioner 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

Side 

Anvendelse side 03 

Produktbeskrivelse side 04 

Varme side 04 

Fugt side 08 

Brand side 11 

Lyd side 13 

Udførelse - Tagkonstruktioner 

- 

- 

- 

- 

- 

Faldopbygning side 14 

Forankring mod vindsug side 1 

Fastgørelsesmetoder og - midler side 3 

Udførelse side 5 

Tilpasning til de nye energikrav side 6

Projektering 

Tagkonstruktioner 

Konstruktions varianter 

Varmt tag på underlag af stål. Varmt tag på underlag af træ. 

�� 

�� 

Anvendelse 

��6�C� 

��w�� 

m��2�� 

Varmt tags konstruktioner anvendes hovedsageligt 

i forbindelse med industribyggeri, 

kontorbyggeri, institutions- og 

etagebyggeri. 

Konstruktion 

Tagkonstruktioner med udvendig tag- 

isolering er som oftest konstruktioner 

med ringe fald. Faldet skal mindst være 

1:40, svarende til 5 mm. pr meter. 

Konstruktionen kan opbygges med en 

bærende konstruktion af beton, stål 

eller træ. 

Materialer 

Til varmt tags konstruktioner anvendes 

ISOVER Tagisolering. ISOVER Tagisolering 

er et isoleringssystem til udvendig 

isolering og afvanding af tagkonstruktioner. 

Med ISOVER Tagisolering kan der bygges 

individuelle løsninger på såvel nye som 

gamle tagflader med og uden fald. 

ISOVER Tagisolering består af glasuldsprodukter, 

som udgør et dimensionsstabilt 

og brandsikkert underlag for 

alle typer tagdækning til flade og skrå 

tagkonstruktioner. 

Anvendelsesområde 

ISOVER Tagisolering er specielt udviklet 

til udvendig isolering af tagkonstruktioner, 

hvor det danner et stabilt underlag 

for tagdækninger af tagpap, tagfolie 

eller lignende. 

Tagisoleringen er trædefast og tåler normale 

påvirkninger under udlægningen 

samt efterfølgende normale gangpåvirkninger 

i forbindelse med inspektion 

af taget, tilsyn med installationer osv. 

Tagpladerne kan ikke anvendes til tage 

med permanent ophold, såsom tagterrasser, 

altaner, parkeringsdæk og lign. 

Side 3

Projektering 


Produktbeskrivelse 

ISOVER Tagisolering udføres som 1- 

lagsløsning eller som flerlagsløsning. 

Løsningerne fastgøres mekanisk. 

Flerlagsløsning 

SOVER Flerlagsløsninger opbygges af 

ISOVER Tagunderlagsplade med ISOVER 

Trykfordelene plade eller ISOVER Taurus 

som øverst lag. 

ISOVER Tagunderlagsplade leveres som 

plan- og kileskåret, se figur 4.1. Ved 

udlægning skal samlinger forskydes. 

1-lagsløsning med ISOVER Trykfordelene 

plade og ISOVER Taurus. 

ISOVER Trykfordelene plade kan også 

anvendes som 1-lagsløsning. 

Løsningen anvendes hovedsageligt ved 

renovering, og hvor der kun er brug for 

isoleringslaget til etablering af et stabilt 

underlag for tagdækningen. 

ISOVER Taurus anvendes hovedsageligt 

ved nybyggeri hvor isoleringen ønskes 

udlagt i ét lag. Løsningen kan anvendes 

på underlag af såvel beton, træ eller stål. 

Varme 

Energiramme og U- værdier. 

Med energiplan 000 og i takt med 

udgivelsen af nye tillæg til Bygningsreglement 

1995 og Bygningsreglement for 

Småhuse 1998, skærpes isoleringskravet 

i byggeriet. I forbindelse med udgivelsen 

af tillæg 1 til BR -95 og tillæg 9 til 

BR-S -98 er der følgende krav til loft og 

tagkonstruktioner. 

Energiramme for nye bygninger. 

Energirammen omfatter bygningens 

samlede behov for tilført energi til opvarmning, 

ventilation, køling og varmt 

brugsvand. Dette gælder for bygninger 

der opvarmes til 15°C. 

For etageboliger, kollegier, hoteller 

m.m.(BR- 95) udtrykkes energirammen 

således: 

(70 + 

Side 4 

00 )kWh/m , 

A 

hvor A er det opvarmede areal. 

For kontorer, skoler, institutioner m.m. 

(BR- 95) udtrykkes energirammen 

således: 

(95 + 

00 )kWh/m , 

A 


For enfamiliehuse (BR- S - 98) udtrykkes 

energirammen således: 

(70 + 

Fig. 3 0.1. 

00 )kWh/m , 

A 


Sammenfattet i fig. 3 0. . 

Luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen 

må ikke overstige 1,5 l/s pr. m 

opvarmet etageareal ved trykprøvning 

med 50 Pa. 

For at opfylde dette krav, er det vigtigt 

at dampspærren er tæt. Vær især opmærksom 

på at tilslutninger mellem 

dampspærre og stern, murkrone og 

andre former for gennembrydninger af 

tagfladen, er tætte. 

Det anbefales at anvende underpap 

som dampspærre, således der kan 

udføres svejste samlinger og svejste 

tilslutninger. 

Energibestemmelser for tilbygninger. 

Bestemmelsen gælder for tilbygninger 

til eksisterende bygninger. I fig. 3 0.3 er 

angivet U- værdikravet for loft- og tagkonstruktioner 

her under skunkvægge, 

flade tage og skråvægge direkte mod 

tag. 

Energibestemmelser for ombygning 

og andre væsentlige forandringer i 

bygningen. 

Bygninger henhørende under BR 95, skal 

der ved ombygning, og andre væsentlige 

forandringer i forbindelse med klimaskærm 

eller installationer, samtidig 

ske en opgradering af de enkelte dele af 

klimaskærmen og installationer. 

Bygninger henhørende under BRS-98, 

skal der ved ombygning, og andre væsentlige 

forandringer i forbindelse med 

klimaskærm eller installationer, kun ske 

en opgradering af de dele af klimaskærmen 

og installationer hvori der sker 

ændringer.

Ved ombygning og andre væsentlige 

forandringer forstås byggearbejder 

vedrørende klimaskærm (f.eks. tagkonstruktionen) 

eller installationer, 

der enten berører mere end 5 % af 

klimaskærmen, eller udgør mere end 5 

% af ejendommens værdi med fradrag 

for grundværdien. 

Opgradering af klimaskærm eller installationer 

kan kun kræves udført, hvis den 

enkelte foranstaltning er økonomisk 

rentabel. 

Økonomisk rentabilitet defineres som: 

Årlig besparelse x levetid > 1,33 

Investering 

Bemærk at der ikke kræves opgradering 

af isoleringen, hvis der blot lægges ny 

tagpap oven på en eksisterende tagpap. 

Kun hvis den eksisterende tagpap 

fjernes inden der monteres ny tagpap, 

kræves en opgradering af isoleringen. 

I fig. 3 0.4 er angivet U- værdikravet for 

loft- og tagkonstruktioner her under 

skunkvægge, flade tage og skråvægge 

direkte mod tag. 

Energiramme/ 

U-værdi i W/m 2 K 

Bygningsreglement 1995 

For etageboliger, kollegier, 

hoteller m.m. 

Bygningsreglement 1995 

For kontorer, skoler, institutioner 

og andre bygninger 

Fig. 3 0.5: Eksempler på paralleltage 

Energiramme �� 

�� 

Rum opvarmet til min. 15°C 

��6�C� 

��w�� 

m��2�� 

Rum opvarmet til min. 5°C 

U-værdi i W/m 2 K, samt 

mindstekrav. 

(70 + 00 / A) KWh/m 0, 5 

(95 + 00 / A) kWh/m 0, 5 

Bygningsreglement for 

Småhuse 1998 (70 + 00 / A) kWh/m 0, 5 

Fig. 3 0. : Energiramme og U-værdi for flade tagkonstruktioner og skråvægge. Ved anvendelse af energiberegning 

skal de enkelte konstruktioner, herunder tagkonstruktioner, mindst isoleres så mindstekrav til 

isolering opnås. 

U-værdi i W/m 2 K Rum opvarmet til min. 15°C Rum opvarmet til min. 5°C 

Bygningsreglement 1995 Tagkonstruktion: 0,15 

Ovenlys: 1,80 

Linietab, tag/ovenlys: 0,10 


Småhuse 1998 

Tagkonstruktion: 0,15 

Ovenlys: 1,80 


Tagkonstruktion: 0, 5 

Ovenlys: ,30 

Linietab, tag/ovenlys: 0, 0 


Ovenlys: ,30 


Fig. 3 0.3: U- værdikrav for flade tagkonstruktioner, skråvægge og ovenlys ved tilbygning. 

U-værdi i W/m 2 K Rum opvarmet til min. 15°C Rum opvarmet til min. 5°C 

Bygningsreglement 1995 Tagkonstruktion: 0,15 

Ovenlys: 1,80 



Småhuse 1998 


Ovenlys: ,30 


Fig. 3 0.4: U- værdikrav for flade tagkonstruktioner, skråvægge og ovenlys ved ombygning. Kravene gælder 

kun hvis de er rentable. 

�� 

Tagkonstruktion: 0,15 

Ovenlys: 1,80 


�� 

�� 

�� 


Ovenlys: ,30 


�� 

�� 

�� 

�� 

Side 5

Projektering 


Varmeledningsevne, l-værdi 

Varmeledningsevnen udtrykker, hvor 

godt materialet leder varmen. Materialets 

varmeledningsevne angives ved 

dets l-værdi. Jo mindre l-værdien er, 

desto bedre varmeisolering har materialet. 

ISOVER Tagisolering har en god varmeisolering 

eller en lille l-værdi. 

Varmeledningsevnen for ISOVER Tagisoleringsprodukter 

er angivet i fig.3 0.6. 

Produkt Betegnelse 

ISOVER 

Trykfordelende plader 

Transmissionskoefficient, U-værdi 

U-værdien angiver, hvor stor en varmemængde, 

der ved en temperaturforskel 

på 1 Kelvin (eller grad Celsius) mellem 

konstruktionens inde- og udetemperatur, 

strømmer gennem 1m af konstruktionen. 

Enheden for U-værdi er W/m K. 

Beregning af konstruktioners U-værdi 

foretages i henhold til DS 418, 6. udgave 

”Dansk Ingeniørforenings regler for 

beregning af bygningens varmetab”. 

Beregningen af U-værdien for tagkonstruktioner 

findes som den reciprokke 

værdi af summen af isolanserne for de 

enkelte materialelag i konstruktionen 

ved udtrykket: 

U = l [W/m K] 

R ¡ + ∑R m + ∑R l + R u 

hvor: 

R i er overgangsisolansen for den indvendige 

overflade i m K/W (0,10). 

Side 6 

l deklareret 

i W/mk 

TFP 0,034 

ISOVER Taurus Taurus 0,037 

ISOVER 

Tagunderlagsplader 

ISOVER 

Tagunderlagskiler 

TUP 0,037 

TUPkiler 

0,037 

Fig. 3 0.6: Varmeledningsevne for ISOVER Tagisolering 

R m er isolansen for materialelagene i 

m K/W. 

R l er isolansen af luftlag i m K/W. 

R u er overgangsiolansen ved den udvendige 

overflade i m K/W (0,04) 

Isolansen af et materialelag findes af 

udtrykket. 

R = 

s 

l 

hvor: 

s er materialelagets tykkelse i m. 

l er materialets varmeledningsevne i 

W/mK. 

Eksempel: 

I fig. 3 0.7 er vist beregningen af Uværdien 

for en tagkonstruktion af 150 

mm betonelementer isoleret med 175 

mm Taurus. 

Lag Tykkelse 

mm 

Indvendig overgangsisolans, 

R u 

Tagdækning 

ISOVER Taurus 

Konstrukton, beton 

Indvendig overgangsisolans 

R i 

175 

150 

Isolans R, 

m 2 K/W 

0,04 

0,05 

4,73 

0,08 

0,10 

Samlet isolans ∑R 5,00 

U-værdi 

I 

∑R 

0, 0 

Fig. 3 0.7: Eksempler på beregning af U-værdien 

for en tagkonstruktion med plan isolering, som 

ISOVER Taurus. 

Kileskåret isolering Beregningsudtryk 

Type A, Rektangulær kile 

Type B, Trekantet kile 

Type C, Trekantet kile, lav spids 

Kileskåret isolering 

U-værdierne for kileskåret isolering 

bestemmes ikke som tidligere ud fra 

middeltykkelsen af isoleringen i hvert 

område, men bestemmes ud fra DS 

418, 6. udgave. Beregningsreglerne er 

angivet i fig. 3 0.9. 

Ændringerne af U-værdiberegningerne 

er begrundet i, at U-værdien bestemt ud 

fra middeltykkelsen af isoleringen har 

været på den usikre side, idet U-værdien 

som funktion af isoleringstykkelsen er 

en hyperbel med et udseende som vist 

i fig. 3 0.8. U-værdier bestemt ud fra 

middeltykkelsen af isoleringen svarer til 

den vandrette linie i fig. 3 0.8. Den korrekte 

U-værdi skal imidlertid findes ud 

fra arealet under hyperblen, der umiddelbart 

ses at være større end arealet 

under den vandrette linie gennem middeltykkelsen 

af isoleringen. 

Ved fastlæggelsen af U-værdien for 

kileskåret isolering opereres med tre 

kiletyper i henhold til DS 418, 6.udgave. 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

� �� 

�� 

� �� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

Fig. 3 0.8: U-værdi som funktion af isoleringstykkelsen 

illustreret for en konstruktion med en isoleringstykkelse 

varierende mellem 90 og 70 mm. 

U a = l x ln R max 

R max - R min R min 

R 

Ub = [(l + min R 

) x ln max - l ] 

Rmax - Rmin Rmax - Rmin Rmin R 

Uc = [ l - min R 

x ln max ] 

Rmax - Rmin Rmax - Rmin Rmin Fig. 3 0.9: Beregningsudtryk for U-værdier af kileskåret isolering i henhold til DS 418, 6. udgave.

Rmax og Rmin 

Rmax angiver tagkonstruktionens største 

modstandstal (isolans) og Rmin det 

mindste modstandstal (isolans), som 

vist i fig. 3 0.8. 

På baggrund af disse kiletyper er det 

muligt at opdele tagisoleringen i et antal 

arealer med tilhørende kiletype, for 

hvilke U-værdierne kan bestemmes og 

den samlede U-værdi for tagkonstruktionen 

beregnes. 

Dette gøres ved at opdele tagkonstruktionen 

i et antal arealer svarende til de 

forskellige typer af kiler, som anvendes 

og ud fra disse bestemme den endelige 

U-værdi som en arealvægtet gennemsnitsværdi 

ud fra følgende udtryk: 

U = Aa x Ua + Ab x Ub + Ac x Uc 

Aa + Ab + Ac 

Hvor: 

Ua, Ub, Uc er U-værdien for det betragtede 

areal i W/m K. 

Aa , Ab , Ac er arealet af det betragtede 

område i m . 

Sådanne beregninger er ikke nemt gennemførlige 

som håndberegninger, men 

er velegnet til løsning med små EDBprogrammer. 

ISOVER benytter sig i den 

daglige projektering af EDB-beregninger. 

Underlagstyper 

ISOVER Tagisolering anvendes til udvendig 

isolering af tagkonstruktioner på 

underlag af krydsfiner, stålplader, beton, 

letbeton eller letklinkerbeton. Afhængig 

af underlagstype og dimension 

antager konstruktionerne forskellige 

U-værdier. 

I fig. 3 0.10 og 3 0.11 er der for nye, og 

merisolerede tagkonstruktioner, angivet 

U-værdier. I fig. 3 0.1 og 3 0.13 er der 

for forskellige konstruktioner angivet 

den nødvendige gennemsnits isoleringstykkelse 

for opnåelse af U-værdierne 

0, 0 og 0,15 W/m K. 

Beregningerne i fig. 3 0.1 og 3 0.13 

er baseret på en lambda 37 for hele 

isoleringslaget. Det vil sige med ISOVER 

Taurus som overplade 

Isolering i mm Træ Stål Beton Letbeton 

140 

175 

35 

90 

345 

0, 4 

0, 0 

0,15 

0,1 

0,10 

0, 5 

0, 0 

0,15 

0,1 

��0,10 

�� 

�� 

��6�C� 

��w�� 

m��2�� 

0, 5 

0, 0 

0,15 

0,1 

�� 0,10 

Fig. 3 0.10: U-værdier for isolering af nye tagkonstruktioner med plan ISOVER Tagisolering 

Isolering i mm Eksisterende 

isoleringstykkelse 

�� 

Taurus (l-klasse 42) 

mm 

90 

1 5 

140 

75 

100 

�� 75 

100 

75 

100 

Fig. 3 0.11: U-værdier for efterisolering af nye tagkonstruktioner med plan ISOVER Tagisolering 

Underlag Isolans for 

underlag og 

tagdækning 

Træ 0, 4 

Stål 0,093 

Beton 0,1 5 

TT + vafler 0,080 

Letklinker 0,951 

Fig. 3 0.1 : Krævet gennemsnitstykkelse for opnåelse af U-værdi 0, 0 med ISOVER Tagisolering 

Underlag Isolans for 

underlag og 

tagdækning 

Træ 0, 4 

Stål 0,093 

Beton 0,1 5 

TT + vafler 0,080 

Letklinker 0,951 

Fig. 3 0.13: Krævet gennemsnitstykkelse for opnåelse af U-værdi 0,15 med ISOVER Tagisolering 

0, 3 

0,19 

0,13 

0,11 

0,10 

Træ Stål Beton Letbeton 

�� 

0, 

0,19 

0,18 

0,16 

0,17 

0,15 

0, 1 

0,19 

0,18 

0,16 

�� 

0,17 

0,15 

�� 

�� 

0, 1 

0,19 

0,18 

0,16 

�� 

0,16 

0,15 

0, 0 

0,18 

0,17 

0,15 

0,16 

0,14 

�� 

Afstand fra T min. til T max. 

�� 

3,0 3,6 4,2 4,8 6,0 7,2 8,4 9,6 10,8 12,0 13,2 14,4 

13 1 5 119 113 10 91 8 73 64 57 49 43 

07 15 4 33 5 71 9 313 334 357 379 403 

137 131 1 4 119 107 97 87 78 69 6 55 48 

1�� 1 9 39 57 7 97 318 339 36 385 408 

136 1 9 1 3 117 106 95 86 77 68 61 53 47 

11 19 8 37 56 75 96 317 338 361 383 407 

137 131 1 5 119 108 97 87 78 70 6 55 49 

1 1 30 39 58 77 97 318 340 36 385 409 

105 99 93 87 76 65 55 46 38 30 3 16 

180 189 198 07 6 45 65 86 308 330 353 376 

Afstand fra T min. til T max. 

�� 

�� 

�� 

�� 

3,0 3,6 4,2 4,8 6,0 7,2 8,4 9,6 10,8 12,0 13,2 14,4 

189 183 176 170 158 146 135 1 5 115 106 97 89 

64 73 81 90 308 3 6 345 365 385 406 437 449 

195 188 181 175 163 151 140 130 1 0 111 10 94 

70 78 86 95 313 331 350 370 390 411 43 454 

193 187 180 174 16 150 139 1 9 119 110 101 93 

68 77 85 94 31 330 349 369 389 410 431 453 

195 188 18 176 163 15 141 130 1 1 111 10 94 

70 78 87 96 313 33 351 370 391 411 43 454 

163 156 150 144 131 1 0 109 98 88 79 70 6 

38 46 55 64 81 300 319 338 358 379 400 4 

Side 7

Projektering 


Fugt 

I Bygningsreglement 1995 stilles en 

række generelle fugttekniske krav til 

tagkonstruktioner, som jo er den vigtigste 

del af klimaskærmen. Kravene er 

gengivet herunder: 

Fugt indefra: 

Tagkonstruktioner som indeholder fugtfølsomme 

materialer, skal sikres mod 

akkumulering af skadelig kondensfugt. 

Fugt udefra: 

Tage skal være udført af sådanne materialer 

og på en sådan måde, at der opnås 

tæthed mod indtrængning af regn, 

smeltevand og sne. 

Fugt udefra: 

Tage skal have en sådan hældning, at 

regn og smeltevand fra sne på forsvarlig 

måde kan løbe af. Dette vil sædvanligvis 

være opfyldt, når hældningen på tagfladen 

er større end 1:40, svarende til 

5 mm pr. m. 

Fugt indefra: 

Overgangen mellem opvarmede rum og 

tagkonstruktioner af træ skal udformes 

på en sådan måde, at der ikke opstår 

skadelig kondens og sådan, at luftgennemgang 

forhindres. 

Det er vigtigt at skelne mellem kolde og 

varme tage, når fugtforholdene skal vurderes. 

Denne anvisning indeholder kun 

regler for varme tage og for renovering 

af kolde tage ved at omdanne dem til 

delvis varme tage. 

For at vurdere den indefra kommende 

fugtbelastning i både kolde og varme tage, 

skal indeklimaet vurderes ved at indplacere 

bygningen i en rumklimaklasse. 

Rumklimaklasser 

Luftfugtigheden i bygningen varierer alt 

efter årstiden og alt efter anvendelsessituationen. 

Således er fugtpåvirkningen 

i en svømmehal eller i et trykkeri alt 

andet lige større end i en tør lagerhal. 

Side 8 

Ved vurderingen af en tagkonstruktions 

fugtforhold er det derfor vigtigt 

at kende fugtforholdene i bygningen 

og dermed de fugtmængder, som med 

rumluften kan transporteres op i taget. 

I praksis klares dette ved, at man inddeler 

bygningen i rumklimaklasser, 

der er ka-rakteriseret ved rumluftens 

fugtindhold. 

Hvilken rumklimaklasse en bygning 

tilhører, kan bestemmes ved at måle 

sammenhørende værdier af temperatur 

og relativ luftfugtighed. 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

Fig. 3 0.14: Rumklimaklasse 

Tagkonstruktionen reagerer relativt 

langsomt overfor fugtændringer, hvorfor 

det er gennemsnitsfugtigheden over 

en periode, i vintermånederne november 

til marts, der er bestemmende for, i 

hvilken rumklimaklasse bygningen skal 

placeres. 

Rumklimaklassen kan dog ofte skønnes 

ud fra bygningens anvendelse. 

Der er herunder for de mest almindelige 

bygningsanvendelser angivet den tilhørende 

rumklimaklasse. 

�� 

�� 

Rumklimaklasse 1 



Tørre lagerhaller 

Træningshaller uden tilskuere 

Beboelsesbygninger 

Kontorer 

Skoler 

Institutioner 

Industribygninger uden fugtproduktion 

Svømmehaller 

Fugtigt industri 

Bade- og omklædningsrum 

Fig. 3 0.15: Eksempler på indplacering af bygninger i rumklimaklasse efter anvendelse 

� 

� 

� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

��

Kolde tage, renovering 

Fugtproblemer i kolde tage kan skyldes 

utætheder i dampspærren og mangelfuld 

ventilation eller en kombination 

heraf. 

Erfaringen fra 60’erne og 70’erne og til 

dels 80’erne har vist, at det i praksis er 

vanskeligt at etablere en lufttæt dampspærre 

i et koldt tag. Samtidig viser erfaringen, 

at det er vanskeligt at etablere 

en effektiv ventilation, som kan fjerne 

opstrømmende rumluft. Dette er specielt 

vanskeligt ved store tagflader. 

I 60’erne og 70’erne søgte man at ventilere 

kolde tage med hætter, men dette 

viste sig i mange tilfælde at være mere 

skadeligt end gavnligt. 

Udvendig merisolering, kolde tage 

Fugtproblemer i flade tagkonstruktioner 

løses bedst ved udvendig merisolering, 

hvor der anbringes en given isoleringstykkelse 

og en ny tagdækning udenpå 

den eksisterende tagdækning. Den 

gamle tagdækning kommer herved til at 

fungere som dampspærre. 

Ved at anvende en passende isoleringstykkelse 

hæves temperaturen i den 

gamle konstruktion så meget, at skadelig 

fugtophobning hindres, og fugtindholdet 

i f.eks. trædelene bringes ned på 

et acceptabelt niveau (mindre end 15% 

fugtindhold i træ). 

Ved udvendig merisolering ændres det 

kolde tag til et varmt tag og ventilationen 

af ventilerede tage kan således lukkes. 

For ikke herved at lukke fugt inde 

i konstruktionen bør den oprindelige 

ventilation dog ikke lukkes før førstkommende 

juli/august måned, da konstruktionen 

er tørrest i disse måneder. 

Da den oprindelige tagdækning kommer 

til at fungere som dampspærre, er det 

yderst vigtigt, at åbninger efter f.eks. 

udluftningshætter udbedres, så der opnås 

en lufttæt dampspærre, således at 

det undgås, at skadelig fugt kan trænge 

op i den nye tagisolering. 

Den udvendige merisolering kan bestemmes 

ud fra fig. 3 0.18, eller endnu 

bedre, ved fugttekniske beregninger, 

f.eks. med fugtsimuleringsprogramm 

MATCH. Ligger bygningens fugttekniske 

forhold i overkanten af rumklimaklasse 

eller rumklimaklasse 3, skal der altid 

foretages en fugtteknisk beregning af 

den nødvendige isoleringstykkelse. 

�� 

�� 

�� 

��6�C� 

��w�� 

m��2�� 

Fig. 3 0.16: Udvendig merisolering af tag. Den gamle tagdækning er bevaret 

og fungerer som dampspærre 

Ny forhøjet stern 

Udvendig merisolering med ISOVER flerlagsløsning 

Lukning af 

ventilation 

Fig. 3 0.17: Lukning af ventilation efter merisolering. 

Merisoleringstykkelse 

Isolansforhold 

minimum 

1/ 

1 

1 

1 

Beregnet 

1 

Anvendelse 

Rumklimaklasse 

1 3 

× 

× × 

× × × 

Fig. 3 0.18: Nødvendig merisoleringstykkelse for kolde tage, bestemt ud fra rumklimaklassen 

Side 9

Projektering 


Varme tage, nyt og renovering 

Varme tage er fugtteknisk mindre 

komplicerede end kolde tage, men der 

er stadig behov for at have en effektiv 

dampspærre i taget. 

Det varme tag rummer dog et væsentligt 

problem, nemlig at indbygget fugt 

eller fugt fra senere opstående utætheder 

let bliver spærret inde mellem 

en diffusionstæt dampspærre og en 

diffusionstæt tagdækning. Det er derfor 

vigtigt at sørge for at få indbygget tagisolering 

tørt. 

Trykudligningshætter har stort set ingen 

effekt for udtørring af våd tagisolering. 

I betontage kan betondækket i visse 

tilfælde udgøre en tilstrækkelig dampspærre. 

Dette gælder pladsstøbte 

betondæk samt elementdæk, hvor 

alle samlinger og tilslutninger strimles 

med tagpap. Der er dog en risiko for 

fugtophobninger under tagdækningen 

i den første vinter, idet byggefugten 

i betonen diffunderer op under tagdækningen. 

Dette kan i den følgende 

sommer føre til sommerkondens, når 

fugten bliver presset ned i bunden af 

tagkonstruktionen ved solopvarmningen 

af tagdækningen. Det må derfor 

normalt anbefales alligevel at anvende 

en dampspærre også i betontage. 

På dæk af profilerede stålplader, både 

perforerede og uperforerede plader, må 

det anbefales altid at anvende en 

dampspærre. 

Stålplader er i sig selv diffusionstætte, 

men samlingerne vil normalt ikke kunne 

gøres tilstrækkeligt tætte. Ved anvendelsen 

af en dampspærre, som ikke er 

et klasse A materiale, på stålplader, hvor 

der indvendigt er krav om en klasse 1 

beklædning (se afsnittet om brand) 

skal dampspærren placeres mindst 50 

mm oppe i konstruktionen, regnet fra 

stålpladens overkant. 

På træbaserede dæk skal der altid anvendes 

en dampspærre. 

Dampspærren i varme tage bør normalt 

bestå at en underpap. 

Side 10 

Tagkonstruktion Isolansforhold 

Fig. 3 0.19: Valg af ny tagkonstruktion *Kræver beregning 

Ved anvendelse af underpap, kan der 

udføres svejste samlinger og svejste 

tilslutninger til stern, murkrone og 

andre gennembrydninger af tagfladen. 

Der opnås dermed en lufttæt tagkonstruktion. 

Udvendig merisolering, varme tage 

Renovering af varme tage 

Renoveringen og merisolering af varme 

tage vil normalt uden videre kunne 

uføres med en udvendig merisolering, 

idet dette altid vil forbedre de fugttekniske 

forhold i taget. Reglerne for 

minimumstykkelser for merisolering kan 

derfor fraviges. 

Hvis der ikke har været fugtproblemer 

med den gamle konstruktion, vil den eksisterende 

dampspærre stadig virksom 

dampspærre, og udlægningen af en ny 

dampspærre ovenpå den gamle tagdækning 

er ikke nødvendig. 

Uanset om den gamle tagdækning skal 

fungere som dampspærre eller ikke, skal 

det af hensyn til eventuelt indtrængende 

fugt sikres, at tagdækningen er tæt, 

1 

0 

1 

0 

1 

1/ 

1 

1 

Anvendelse 

Rumklimaklasse 

1 3 

× × × 

× × × 

× × * 

× * 

inden efterisoleringen udlægges. 

F.eks. skal åbninger efter trykudligningshætter 

lukkes, og der skal eventuelt udbedres 

skader i den gamle tagdækning, 

langs sternkanter, tagvinduer og lign. 

Kan tæthed ikke sikres, skal der udlægges 

en ny dampspærre. 

En tæt dampspærre er således, som det 

altid er tilfældet, en absolut nødvendighed 

for at få tilfredsstillende og holdbar 

tagkonstruktion. Der er vigtigt at sikre 

sig, at den gamle tagisolering er tør, idet 

det kan være meget uheldigt at renovere 

oven på en våd isolering. 

Dels vil de mekaniske fastgørelser for 

den nye tagdækning give mulighed for 

vandindtrængning fra den ophobede 

fugt, og dels er der mulighed for vækst 

af skimmelsvampe i den gamle konstruktion, 

som kan medføre indeklimagener 

i bygningen, og sidst, men 

ikke mindst, vil isoleringsevnen blive 

væsentlig forringet.

Pumpevirkning ved mekanisk fastgjort 

tagdækning 

Hvor der anvendes flydende tagdækning, 

dvs. mekanisk fastgjort tagdækning, 

er det særligt vigtigt, at dampspærren 

er lufttæt. 

Hvis ikke dette er tilfældet, vil den 

mekanisk fastgjort tagdækning, som 

typisk er fastholdt pr. 0,9 m, ved vindpåvirkningen 

af taget, pga. materialets 

ringe stivhed, kunne fungere som en 

luftpumpe. 

Hver gang taget udsættes for vindsug 

løfter tagdækningen sig fra den underliggende 

tagisolering. Under tagdækningen 

skabes herved et kraftigt undertryk, 

som automatisk vil udligne sig, hvis der 

er mulighed herfor. 

Er dampspærren ikke tæt, er der risiko 

for, at der strømmer varme og fugtig 

rumluft gennem dampspærren og op i 

tagkonstruktionen, hvor den vil kondensere 

og give fugtproblemer. 

�� 

Fig. 3 0. 0: Merisolering af varmt tag. 

Brand 

ISOVER Tagisolering består af glasuld 

og derfor har ISOVER tagløsninger gode 

brandegenskaber. 

ISOVERs tagprodukter er klassificeret 

som A -s1, d0 (ubrændbar) iht. EN 

1316 . 

Lovgivningskrav 

Erhvervs- og boligstyrelsen og beredskabsstyrelsen 

har følgende generelle 

lovgivningsmæssige krav til isoleringsmaterialer: 

Bygningsreglement 1995 og Bygningsreglement 

for småhuse 1998 

Det fremgår af bygningsreglement 

1995, og Bygningsreglement for småhuse 

1998 at bygningsdele skal udføres, 

så personer, som opholder sig i bygningen, 

kan bringe sig i sikkerhed. 

Ligeledes må isoleringsmaterialer ikke 

anvendes på en sådan måde at det medfører 

øget brandrisiko. 

Eksempelsamling på brandsikring af 

byggeri. 

• 

• 

Isoleringsmaterialer, der opfylder 

kravene til materiale klasse B-s1,d0 

(klasse A materiale) anvendes uden 

begrænsning. 

Isoleringsmaterialer der opfylder 

kravene til materialer klasse D-s ,d 

(klasse B materiale), anvendes med 

de begrænsninger, der i den konkrete 

sammenhæng gælder for alle 

materialer. 

�� 

�� 

Isoleringsmaterialer der ikke opfylder 

kravene til materiale klasse D-s ,d 

(klasse B materiale) anvendes i tagkonstruktioner, 

såfremt den underliggende 

del af tagkonstruktionen er 

mindst bygningsdel klasse EI 30 (BD 

bygningsdel 30) 

��6�C� 

��w�� 

m��2�� 

Reglement Krav 

• 

Brandteknisk Vejledning 30 

Tagdækningen skal være brandmæssigt 

egnede tagdækninger, klasse T tagdækning. 

Tekniske forskrifter: 

I virksomheder som udover Bygningsreglementet 

1995 er omfattet af de 

Tekniske Forskrifter kræves: 

• 

Isoleringsmaterialer, der opfylder 

kravene mindst til materiale klasse 

A -s1,d0 (ubrændbare). 

Brandteknisk Vejledning 30 

Tagdækningen skal være brandmæssigt 

egnede tagdækninger, klasse T tagdækning. 

Konstruktioner 

Normalt er der ikke krav til brandmodstandsevnen 

for tagkonstruktioner 

uden tagrum, men et krav om at den 

indvendige overflade skal være udført 

mindst som en klasse 1 [KB –s1, do] beklædning. 

Dette betyder blandt andet, 

at beklædningen skal beskytte bagved 

liggende materialer med brandtekniske 

egenskaber ringere end klasse A materiale 

[B-s1, d0] i mindst 10 minutter. 

Bygningsreglement 1995 Klasse A materialer [B-s1,d0] 

Småhus-reglementet 1998 Klasse A materialer [B-s1,d0] 

Tekniske forskrifter Ubrændbar [A -s1,d0] 

Fig. 3 0. 1. 

Side 11

Projektering 


Stålpladetage 

Stålpladetage har ikke nogen egentlig 

brandmodstand og yder ikke særlig god 

beskyttelse af bagved liggende materialer. 

Dette medfører at ved opbygningen 

af konstruktioner med profilerede stålplader, 

skal en dampspærre, som ikke 

er klassificeret som klasse A [B-s1, d0], 

placeres mindst 50 mm oppe i isoleringen 

se fig. 3 0. 3. 

En yderligere konsekvens heraf er, at isoleringsmaterialer, 

der ikke opfylder kravet 

klasse A materialer [B-s1, d0] ikke må 

anvendes uden MK- godkendelse, heller 

ikke i kombination med mineraluld. 

Anvendelsen af sådanne isoleringsmaterialer 

i tage må ifølge “Eksempelsamling 

om brandsikring af byggeri” kun ske på 

underliggende BD- bygningsdel 30 [REI 

30] og et frit eksponeret stålpladetag 

kan som nævnt ikke anses for at være 

en BD- bygningsdel 30 [REI 30]. 

Gennemføringer 

Gennemføringer skal ifølge BR 95, 

kap.1 .1, stk. udføres, så de ikke 

medfører øget brandfare. Ved gennemføringer, 

kanaler og lignende skal der 

træffes foranstaltninger, som hindrer 

gennemgang af ild. 

Gældende overfladekrav og krav til konstruktionens 

brandmodstandsevne skal 

også overholdes ved gennemføringer, 

kanaler og lignende. 

Ved ovenlys i konstruktioner og ved 

gennemføringer, hvor der anvendes 

brandbare isolering, skal der sikres, at 

der også her er en brandmodstandsevne 

svarende til BD- bygningsdel 30 [REI 30]. 

Herudover skal eventuelle overfladekrav 

overholdes. 

Side 1 

�� 

�� 

Fig. 3 0. : Tagkonstruktion med ISOVER Tagisolering 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

Fig. 3 0. 3: Stålpladekonstruktion med ISOVER Tagisolering. Konstruktionen 

skal vurderes fugtteknisk i hvert enkelttilfælde.

Lyd 

ISOVER Tagisolering giver pga. den åbne 

porestruktur meget fine lydegenskaber, 

som kan udnyttes i blandt andet 

stålpladetage. 

Stålpladetag 

Med ISOVER Tagisolering udlagt på 

underlag af perforerede, profilerede 

stålplader kan opnås en akustisk regulering 

af indeklimaet og god lydreduktion 

gennem tagkonstruktionen. 

I lokaler, hvor der stilles særlig strenge 

krav til det tilladelige støjniveau, kan 

dette opfyldes ved at opsætte ISOVER 

Industriakustikplader på undersiden af 

stålpladerne. 

I fig. 3 0. 4 er der angivet vejledende 

absorptionskoefficienter for ISOVER 

Tagisolering udlagt på profilerede 

stålplader. Afhængig af stålprofilets 

udformning og performeringsareal kan 

absorptionen variere. 

Tagkonstruktion 1 

Stålplade uden udfyldning 

Opfylder Bygningsreglementets 

krav om forsegling 

af mineraluld. 


Stålplade helt udfyldt 

Opfylder ikke Bygningsreglementets 




Stålplade delvist udfyldt 

Opfylder Bygningsreglementets 



�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

��6�C� 

��w�� 

m��2�� 

�� 

�� 

Tagkonstruktion 1 – Ståltrapezplade uden fyldning 

Tagkonstruktion – Ståltrapezplade helt udfyldt 

Tagkonstruktion 3 – Ståltrapezplade delvist udfyldt 

Tagkonstruktion uden perforering 

Fig. 3 0. 4: Orienterende laboratoriemålinger af absorptionskofficient for tagkonstruktioner. Perforeringsgraden 

af det perforerede areal er 3%. 

ISOVER Taurus 

Dampspærre 

ISOVER Tagunderlagsplade med vlies 

Perforeret ståltrapezplade 

ISOVER Taurus 

Dampspærre 

ISOVER Tagunderlagsplade 


med ISOVER Trapezstave 

ISOVER Taurus 

Dampspærre 

ISOVER Tagunderlagsplade 


med ISOVER Aktustikstrimler 

Frekvens a 

1 5 0,83 

50 0,93 

500 0,94 

1000 0,48 

000 0, 6 

4000 0,35 

Frekvens a 

1 5 0,91 

50 0,99 

500 0,99 

1000 0,57 

000 0,48 

4000 0,48 

Frekvens a 

1 5 0,86 

50 1,09 

500 0,99 

1000 0,61 

000 0,58 

4000 0,47 

Side 13

Udførelse 


Udførelse 

Tagkonstruktioner 

Faldopbygning 

Tage skal ifølge Bygningsreglementet 

have en sådan hældning, at regn og 

smeltevand fra sne på forsvarlig måde 

kan løbe af. 

Tagvand skal ledes til tagrender, skotrender, 

nedløbsrør eller indvendige 

afløb. 

Ved renovering gælder Bygningsreglementet 

ikke, hvorfor der ikke er noget, 

krav til tagfald. Det må dog også ved 

renovering tilstræbes at opnå et veldefineret 

fald. 

Tagfald 

Det er vigtigt at tage har et veldefineret 

fald mod afløb, tagrende eller skotrende. 

Faldet medfører forøget levetid 

på tagdækninger, en forøget sikkerhed 

mod utæthed og en begrænsning af 

eventuelle følgeskader. 

Taghældningen skal være mindst 1:40 

eller 5 mm pr. m, og der kan tolereres 

en negativ afvigelse på 5 mm pr. meter, 

svarende til en i praksis minimal acceptabel 

hældning på 1:50. 

For at få en effektiv taghældning på 

1:40 er det nødvendigt at tage hensyn 

til nedbøjningen af konstruktionen. Ved 

slappe konstruktioner kan det være 

nødvendigt at øge taghældningen, for 

at kompensere for nedbøjningen, se 

afsnittet ”stivhedskrav til underlag” i 

TOR-anvisning . 

Fald på taget kan opbygges i selve tagkonstruktionen, 

eller det kan etableres 

i isoleringen ved hjælp af kileskåret 

isolering i mere eller mindre avancerede 

løsninger. 

Faldopbygningen med ISOVER Flerlagsløsning 

består af flere lag, kombineret 

af TFP-plader, Taurus-plader, TUP-plader 

og TUP-kiler. 

Side 14 

� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

Fig. 3 0. 5: Opbygning af fald med ISOVER flerlagsløsning 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

��

Løsning med modfaldskiler 

Etablering af en tagløsning med modfaldskiler 

i render er en enkel løsning, 

som kan anvendes i langt de fleste 

tilfælde. 

Modfaldskiler, der er kiler mod tosidigt 

fald, har normalt et fald på 1:60 på langs 

af kilerne og 1:15 på tværs. Dette giver, 

ved et tagfald på 1:40, et resulterende 

fald i skotrenden på 1:165. 

Beskrivelse af ISOVER Tagisolering med 

modfaldskiler 

Til udvendig tagisolering skal anvendes 

et CE- mærket og Keymark- kontrolleret 

isoleringsprodukt. 

Isoleringen skal iht. EN 1316 opfylde 

følgende værdier: 

• Brandklasse A -s1,d0 (ubrændbar). 

• Korttids vandoptagelse < 1 kg/m . 

• Fladelast for den samlede isolerings- 

løsning 0 KN/m , iflg. TOR. 

For nye bygninger skal tagkonstruktionen 

opfylde energirammen. 

For ombygninger og tilbygninger skal 

tagkonstruktionen opfylde U- værdi 

0, 5 W/m K for bygninger opvarmet til 

mindst 5°C, eller U- værdi 0,15 W/m K 

for bygninger opvarmet til mindst 15°C. 

Isoleringen skal opbygges som ISOVER 

Flerlagsløsning med modfaldskiler. Faldet 

skal være 1:40 mod render svarende 

til 5 mm pr. lbm. 

I render udlægges modfaldskiler. 

Faldet på modfaldskilerne skal være 

1:15/1:60. 

ISOVER Flerlagsløsning består af underlagskiler 

suppleret med ISOVER tagunderlagsplader 

og en ISOVER Trykfordelende 

plade eller ISOVER Taurus som 

øverst lag. 

Isoleringen fastgøres mekanisk sammen 

med tagdækningen i henhold til 

gældende TOR anvisning, samt leverandørens 

anvisning. 

�� 

�� 

�� 

��6�C� 

��w�� 

m��2�� 

Fig. 3 0. 6: Opbygning af fald med modfaldskiler 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

Fig. 3 0. 7: Modfaldskiler 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

Side 15

Udførelse 


Løsning med kuvertfald 

Kuvertfald er en tagløsning, der giver 

samme taghældning på alle flader. 

Løsningen giver en effektiv afvanding af 

hele tagfladen. 

Taghælningen vælges normalt til 1:40, 

således at det resulterende fald i skotrenden 

bliver 1:56. 


kuvertfald 













tagkonstruktionen opfylde U- værdi 


mindst 5°C, eller U- værdi 0,15 W/m K 

for bygninger opvarmet til mindst 15°C 


Flerlagsløsning med kuvertfald. 

Faldet skal være 1:40 således at faldet i 

sammenskæringen bliver 1:56. 


suppleret med tagunderlagsplader 


plade eller ISOVER Taurus som øverst lag. 




anvisning. 

Side 16 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

Fig. 3 0. 8: Opbygning af fald med kuvertløsning

�� 

�� 

�� 

�� 

Fig. 3 0. 9: Kasserendekiler 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

Fig. 3 0.30: Opbygning af fald med kasserende 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

� 

Løsning med kasserende 

�� 

�� 

I en del tagkonstruktioner kan det være 

fordelagtigt at etablere fald med forsænkede 

kasserender. Det er da vigtigt, 

at der etableres fald i kasserenden. Der 

anvendes normalt et fald på 1:100, idet 

der vælges det højeste opnåelige fald 

under hensyntagen til den øvrige isolering 

og de fugttekniske forhold. 

��6�C� 

��w�� 

m��2�� 

Kasserendeløsningen kræver omhyggelighed 

med tagpapinddækningerne 

omkring render, således at der ikke opstår 

”strandvolde”, dvs. lunker lige over 

kasserenden. 


kasserendekiler 













tagkonstruktionen opfylde U-værdi 


mindst 5°C, eller U-værdi 0,15 W/m K 



Flerlagsløsning med kasserender. 

Faldet skal være 1:40 med forsænkede 

kasserender. Kasserendekiler udlægges 

med bredden 600 mm. Faldet på kasserendekilerne 

skal være 1:100 


suppleret med tagunderlagsplader 


plade eller ISOVER Taurus som øverst 

lag. 




anvisning. 

Side 17

Projektering 


Fald i tagkonstruktion 

Hvis tagfaldet er indbygget i konstruktionen, 

så der er fald mod skotrende, 

anvendes der plane plader. 

Fald i skotrender opbygges med modfaldskiler 

eller med kasserendekiler, se 

figur 15.1 eller 17.1. 

Beskrivelse af ISOVER Tagisolering hvor 

tagfaldet er indbygget i konstruktionen. 


et CE- mærket og Keymark-kontroleret 











tagkonstruktionen opfylde U-værdi 


mindst 5°C, eller U-værdi 0,15 W/m K 


Faldet 1:40 er opbygget i den underliggende 

konstruktion. Isoleringen skal 

opbygges som Isover flerlagsløsning, 

eller som Isover étlagsløsning. 

ISOVER flerlagsløsning består af ISOVER 

Tagunderlagsplader suppleret med 

en ISOVER Trykfordelende plade, eller 

ISOVER Taurus som øverste lag. 

ISOVER étlagsløsning består af ISOVER 

Taurus. 

I render udlægges modfaldskiler eller 

kasserendekiler. Faldet på modfaldkilerne 

skal være 1:15/1:60. Faldet på 

kasserendekiler skal være 1:100. 

På underlag af stålplader skal dampspær-ren 

opbygges min. 50 mm. i isoleringen. 

Isoleringen fastgøres mekanisk 

sammen med tagdækningen i henhold 

til gældende TOR anvisning, samt leverandørens 

anvisning. 

Side 18 

Fig. 3 0.31: Eksempel på etablering af fald omkring ovenlys ved anvendelse af kiler 

Tagfald Kuvertfald Modfaldskiler 

1:60/1:15 

1:40 1:56 1:165 

1:60 1:85 1: 47 

1:100 1:141 1:41 

Fig. 3 0.3 : Sammenhæng mellem tagfald, faldløsning og resulterende fald i skotrende. 

Resulterende tagfald 

Alle tagflader bør have et tagfald på minimum 

1:40 mod afløb. I render kan faldet 

dog være mindre. Ved renoveringen 

kan der dog anvendes mindre fald for at 

klare lave vinduesinddækninger m.v. 

Med ISOVER kileløsninger er det muligt 

selv på komplicerede tagkonstruktioner 

�� 

Fig. 3 0.33: Eksempel på trekantlister ved stern og væg 

�� 

�� 

at konstruere gode faldforhold. I sådanne 

tilfælde bør ISOVER inddrages til 

løsning af projektet for at opnå optimale 

løsninger. 

ISOVER besidder den nødvendige ekspertise 

og viden til løsning af sådanne opgaver 

og deltager meget gerne hermed. 

��

Specialelementer 

Ovenlyskiler 

Bag ovenlysvinduer, og andre gennemføringer 

større end 1 m på tværs af faldretningen 

anvendes ISOVER Modfaldskiler 

til etablering af nødvendigt fald. 

Trekantlister 

Ved afslutning mod stern, væg m.v. 

anvendes ISOVER Trekantlister for at 

sikre bløde overgange og eliminere 

differensbevægelser mellem facade og 

tagdækning. 

Forsænkede tagnedløb 

Hvis tagets afvanding skal fungere ordentligt, 

er det vigtigt, at tagnedløbene 

sidder lavere end resten af taget. 

Dette sikres bedst ved at anvende 

forsænkede områder på 600x600 mm., 

som mindst forsænkes 8-10 mm for at 

hindre, at der opstår strandvolde i overgangen 

mellem tag og tagnedløb. 

Krav til tagisolering 

Tagisoleringen under tagdækningen har 

afgørende betydning for tagets levetid 

og funktionalitet. 

Kravene til tagisoleringen stilles for at 

sikre den tiltænkte afvanding, styrke 

og stabilitet af taget samt for at opnå 

et plant og stabilt underlag for tagdækningen. 

I det efterfølgende fremgår de 

minimumskrav isoleringen skal opfylde. 

Styrke 

Tagisoleringen skal være hård og trædefast 

med en karakteristisk korttidstrykstyrke 

> 0 KN/m . 

Tagisoleringen skal desuden kunne 

modstå punktlaster fra gangtrafik under 

udførelsen og senere brug. 

Fald 

Tagisoleringen skal udlægges med det 

foreskrevne fald. Tolerancen på faldet er 

– 5 mm pr. m, målt med ,4 m retskede. 

Planhed og udlægning 

Tagisoleringen skal udlægges således at 

tagdækningsoverfladen bliver plan og 

jævn. Tagisoleringen skal skubbes helt 

tæt sammen. Det maksimalt tilladelige 

spring mellem to isoleringsplader er 10 

mm på langs af faldet og 5 mm på tværs 

af faldet. 

Fugt 

Tagisoleringen skal være tør, og skadelig 

opfugtning på byggepladsen skal 

undgås. 

Fig. 3 0.34: Forsænket tagnedløb 

�� 

�� 

Tagisoleringen på underlag af 

profilerede stålplader 

�� 

�� 

�� 

Hvor ISOVER Tagisolering anvendes på 

underlag af profilerede stålplader, skal 

sammenhængen mellem isoleringstykkelsen, 

anlægsflade og fri spændvidde 

mellem stålpladetoppene nøje vurderes, 

således at skader på isoleringen og 

tagdækning undgås. 

��6�C� 

��w�� 

m��2�� 

Fig. 3 0.35: Illustration af anlægsflade (a) og max.spændvidde (b) 

For at opnå maksimal bæreevne skal 1. 

lag isolering udlægges med tagunderlagspladernes 

korteste kant parallelt 

med stålpladernes profiler. 

Side 19

Projektering 


I fig. 3 0.36 er angivet max. fri spændvidde 

mellem stålpladetoppene ved 

pladesamlinger, understøttet på stålpladetoppene 

og ved pladesamlinger 

udført som flyverstød. 

Min. anlægsflade skal være 35 mm eller 

mindst 30 % af den samlede overflade. 

Tagisoleringen på underlag af 

profilerede stålplader 

Hvor ISOVER Tagisolering anvendes på 

tagflader med taghældning større end 

10 grader, udlægges tagpladerne, såvel 

ISOVER Tagunderlagsplader som ISOVER 

Taurus, med pladernes længste kant 

parallelt med taghældningen. 

Krav til underlag for tagisoleringen 

i varme tage 

Fald 

Underlaget for tagdækningen, skal 

udlægges med det foreskrevne fald. Tolerancen 

på faldet er – 5 mm pr. m målt 

med en ,4 m retskede. 

Nedbøjning 

For at opnå en effektiv taghældning på 

1:40 er det nødvendigt at tage hensyn 

til nedbøjningen af tagkonstruktionen. 

Ved slappe tagkonstruktioner kan det 

være nødvendigt at øge taghældningen 

for at modvirke nedbøjningen. 

I fig. 3 0.37 er det angivet hvilke nedbøjninger, 

der kan accepteres i afhængighed 

i konstruktionstypen. 

Side 0 

Herudover må der ikke forekomme uacceptabelt 

store differensnedbøjninger 

eller spring i tagkonstruktionen, f.eks. 

mellem to naboelementer. 

Planhed 

Underlaget for ISOVER Tagisolering skal 

være plant og jævnt. Det maximalt tilladte 

spring mellem elementer må ikke 

overstige 5 mm. 

Renovering 

Ved renovering med ISOVER Tagisoleringen 

stilles der de samme krav til 

underlaget som for nye tage. 

Hvis underlagets overflade ikke er jævn, 

kan isoleringen komme til at spænde 

mellem højdepunkter, og såkaldte 

Konstruktion Nedbøjning 

Betonelementer og beton støbt på stedet 

Profilerede stål- og aluminiumsplader 

Træbaserede konstruktioner med overside af brædder eller krydsfiner 

Eksisterende tage med tagpapdækning 

Fig.3 0.37: Krav til stivhed i henhold til TOR . 

Opbygning Isoleringstykkelse Max. spændvidde 

TFP 5 

40 

50 

TFP 5 50 

+ TUP 60 

70 

80 

105 

1 0 

155 

Taurus 90 

+ TUP 50 1 5 

5 

40 

50 

75 

85 

95 

105 

130 

145 

180 

140 

175 

Flyverstød, 

b mm 

- 

- 

90 

150 

165 

185 

190 

30 

45 

50 

30 

30 

Fig. 3 0.36: Max. fri spændvidde for ISOVER Tagisolering udlagt på stålpladetag 

”bløde punkter” kan opstå. Dette er 

blandt andet tilfældet ved flerlagsstrimlinger, 

som i nogle tilfælde må fjernes 

inden udlægning af isolering. 

Overfladen skal være plan og jævn. Der 

må ikke forekomme lunker med større 

dybde end 10 mm og grater eller grøfter 

med større højde/dybde end 10 mm. 

Underlaget for den gamle tagdækning 

skal give mulighed for mekanisk fastgørelse 

af den nye tagopbygning. 

Underlaget skal være tørt. Dampbuler 

skal skæres op og klæbes ned. Mos og 

alger på tagdækningen skal fjernes så 

underlaget er rent. 

Den maximale nedbøjning for egenvægt må højest være 10 mm pr. 

,4 m i faldretning og højst 5 mm pr. ,4 m på tværs af faldet 

Max. 1/350 af længden for karakteristisk snelast 

Max. 1/350 af længden for karakteristisk snelast 

Fast underlag, 

b mm 

1 0 

00 

30 

170 

180 

00 

10 

50 

50 

50 

50 

50 

Den maximale nedbøjning på langs af faldet må højest være 10 mm 

og 5 mm på tværs af faldet målt med en ,4 m retskede.

Forankring mod vindsug 

Vindbelastningen på flade tage giver 

normalt sug over hele taget. Isoleringen 

skal derfor forankres over hele taget, 

så afblæsningsskader undgås. Det er i 

afsnittet angivet, hvorledes vindbelastninger 

på lave bygninger kan beregnes. 

Ved andre forudsætninger end de angivne 

skal beregning foretages i henhold 

til TOR . 

Vindbelastning 

De fleste stormskader starter i tagets 

randzoner, hvor vindsuget er størst. 

Isoleringen skal derfor forankres særlig 

godt i disse zoner. 

Vindbelastningen på taget afhænger af 

en række faktorer som bygningshøjde, 

tagets udformning og det omkringliggende 

terræn. 

Den regningsmæssige vindlast beregnes 

på grundlag af DS 410, idet der anvendes 

modificerede formfaktorer, som tager 

hensyn til, at sekundære konstruktioner 

som beklædning og tagdækning har en 

manglende evne til at fordele kræfterne, 

se TOR . 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

Terrænklasser 

For at bestemme belastningen på taget, 

er det nødvendigt, at have kendskab til 

terrænet omkring bygningen. Der skelnes 

normalt mellem 3 terrænklasser. 

Formfaktor 

Vindbelastningen på en tagflade afhænger 

af, hvor på tagfladen det er. Tagfladen 

er derfor inddelt i forskellige zoner 

med tilhørende formfaktorer, som 

Fig. 3 0.39: Formfaktorer på flade tage, hvor højden er mindre end 1/3 af bredden 

�� 

�� 

Terrænklasse 0.01 Glat terræn, f.eks. vandarealer og hedesletter uden læhegn. 

��6�C� 

��w�� 

m��2�� 

Terrænklasse 0.05 Landbrugsland med læhegn, gårde med haver m.v. 

Terrænklasse 0.3 Bymæssig bebyggelse eller skov. 

Fig. 3 0.38: Terrænklasser 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

tager højde for vindsuget på oversiden 

af taget. Der opereres med midterzone, 

randzone og hjørnezone. 

For flade tage, hvor højden er mindre 

end 1/3 af bredden, kan der anvendes 

formfaktorer som vist i fig. 3 0.39. 

Overtryk 

Formfaktorerne gælder for vindsuget 

på oversiden af taget. Derudover kan 

der optræde indvendigt overtryk, som 

kan påvirke tagdækningens og tagisoleringens 

fastgørelser. Formfaktoren 

for indvendigt overtryk skal tillægges 

vindsuget fra den formfaktor. 

I bygninger, der indvendigt er opdelt af 

skillevægge, og hvor der almindelige 

døre og vinduer i facaderne, kan regnes 

at have et indvendigt overtryk svarende 

til en formfaktor c = - 0, . 

I bygninger med store porte og tilsvarende 

kan der optræde større indvendige 

overtryk. Disse skal beregnes for et indvendigt 

overtryk svarende til c = - 0,7. 

Side 1

Projektering 


Regningsmæssigt vindsug. 

I fig. 3 0.40 og3 0.41 er der forskellige 

bygningshøjder og for de 3 terrænklasser 

angivet de regningsmæssige 

vindbelastninger for de forskellige zoner 

på taget. 

De angivne formfaktorer og vindsug 

gælder for flade tage og betinger, at der 

anvendes kantfastgørelser som angivet i 

fig. 3 0.41. Herudover skal bygningshøjden 

være mindre end 1/3 af bygningsbredden. 

Til brug ved dimensionering af kantfastgørelse 

langs tagkanter er der i fig. 

3 0.41 angivet dimensionsgivende 

linielaster. 

Linielaster er bestemt ud fra en lastbredde 

på 0,6 m og kan proportioneres 

afhængig af bredden af murkrone/tagkant, 

som dog minimum skal være 0, m. 

Fastgørelse af isoleringen og 

tagdækningen 

Vindbelastningen på taget skal føres til 

den underliggende konstruktion, hvor 

vindsugkræfterne skal afleveres. 

Fastgørelse af isolering og tagdækning 

er således af stor vigtighed for overførelsen 

af vindsugkræfterne. 

Isoleringen og tagdækningen kan fastgøres 

mekanisk eller med ballast. 

Mekanisk fastgørelse 

Ved mekanisk fastgørelse skal der sikres, 

at fastgørelsen har den fornødne udtræksstyrke, 

og at der i randzonerne og 

andre hårdt påvirkede områder placeres 

ekstra fastgørelse i henhold til projektmaterialet. 

Fastgørelsen skal sikres korrekt fastgjort 

til underlaget. Dette er specielt vigtigt, 

hvor fastgørelsen fortages i stålplader, 

idet fastgørelsen skal foregå i stålpladetoppene 

for at sikre en effektiv fastgørelse. 

Ved mekanisk fastgørelse af tagdækning 

skal det sikres, at den anvendte tagpap 

eller folie kan overføre vindsugkræfterne 

til fastgørelserne. Ovenpap og 

underpap klæbes eller svejses sammen. 

Side 

Ballast 

Tagdækningen kan udlægges direkte 

på isoleringen, hvor den fastholdes af 

ballast i form af sten eller fliser, som 

også kan anvendelse til fastholdelse af 

isoleringen. 

Det er ved denne løsning vigtigt at 

sikre sig, at der udlægges den korrekte 

stenmængde, og at der udlægges fliser 

ved randen og andre belastede steder i 

henhold til projektmaterialet. 

Bygningshøjde 

Terrænklasse 

Midterzone 

Randzone 

Regningsmæssig vindsug i kN/m 2 

Hjørnezone 

Fig. 3 0.40: Regningsmæssigt vindsug i kN/m på flade tagkonstruktioner 

Tillæg for 

Indvendig overtryk Udhæng 

m C = - 1,0 C = - 1,5 C = - ,5 C = - 0, C = - 0,7 C = - 0,7 

0 - 4 0,01 

0,05 

0,30 

4 - 7,5 0,01 

0,05 

0,30 

7,5 - 10 0,01 

0,05 

0,30 

0,93 

0,71 

0,44 

1,10 

0,87 

0,60 

1,18 

0,95 

0,68 

1,40 

1,06 

0,67 

1,65 

1,31 

0,90 

1,77 

1,43 

1,0 

,33 

1,77 

1,11 

,75 

,18 

1,51 

,95 

,38 

1,70 

0,19 

0,14 

0,09 

0, 

0,17 

0,1 

0, 4 

0,19 

0,14 

Regningsmæssig linielast i kN/m 

0,65 

0,49 

0,31 

0,77 

0,61 

0,4 

0,83 

0,67 

0,47 

0,65 

0,49 

0,31 

0,77 

0,61 

0,4 

0,83 

0,67 

0,47 

Bygningshøjde Terrænklasse 0,01 Terrænklasse 0,01 Terrænklasse 0,01 

Kant ved 

randzone 

Kant ved 

hjørnezone 

Kant ved 

randzone 

Kant ved 

hjørnezone 

Kant ved 

randzone 

Kant ved 

hjørnezone 

m C = - 3,0 C = - 4,0 C = - 3,0 C = - 4,0 C = - 3,0 C = - 4,0 

0 - 4 1,67 , 3 1, 7 1,70 0,80 1,07 

4 - 7,5 1,98 ,64 1,57 ,09 1,08 1,44 

7,5 - 10 ,1 ,83 1,7 , 9 1, 1,63 

Fig. 3 0.41: Regningsmæssigt linielaster i kN/m for en lastbredde på 0,6 m

Fastgørelsesmetoder og - midler 

Tagkonstruktioner bestående af isolering 

og tagdækning forankres alt efter 

type ved en af de i dette afsnit beskrevne 

fastgørelsesmetoder. 

Mekanisk fastgørelse af tagdækning 

Ved mekanisk fastgørelse af tagdækningen 

fastholdes den løst udlagte tagisoleringen 

og underpap med skruer, søm 

eller plugs, som går igennem underpap 

og isolering, og ned i den underliggende 

konstruktion, hvor de fastgøres. Ovenpå 

underpappen påklædes overpappen. 

�� 

Fig. 3 0.4 : Konstruktionsopbygning 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

Vindsugkræfterne på tagdækningen 

overføres fra tagdækningen til underpappen, 

som via den mekaniske 

befæstelse overfører kræfterne til den 

underliggende konstruktion. 

Ved mekanisk fastgørelse af tagdækningen 

stilles der krav til tagdækningens 

træk – og rivestyrke samt styrke overfor 

dynamiske påvirkninger, som følge 

af at vinden løfter tagdækningen fra 

isoleringen. 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

Fastgørelsesmidler kan anbringes under 

banernes overlæg i rækker med afstand 

0,45 – 0,9 m i princip som vist i fig. 

3 0.44. 

Alle ISOVER tagløsninger kan anvendes 

ved mekanisk fastgørelse af tagdækning. 

��6�C� 

��w�� 

m��2�� 

I fig. 3 0.45 er angivet orienterende 

styrkeværdier for mekanisk fastgjort 

tagdækning. Der er forudsat en minimum 

skivediameter på 40 mm og en 

trækstyrke af tagdækningen på min. 

550 N/50 mm. 

�� 

Fig. 3 0.43: Opsugning af tagdækning under vindsug 

Fastgørelsesmidlers placering Regningsmæssig styrke ved udskrivnings-/gennemlokningsstyrke 

på: 

Afstand mellem 

beslag i rækken 

Afstand mellem 

rækker 

kN/fastgørelsesmiddel 

a b 0,7 0,5 

m m kN/m kN/m 

Fig.3 0.44: Typisk placering af fastgørelsesmidler Fig. 3 0.45: Orienterende regningsmæssig styrke i kN/m for mekanisk 

fastgjort tagdækning 

0,8 

0,6 

0,5 

0,4 

0,3 

0, 

0,6 

0,5 

0,4 

0,3 

0,90 

0,90 

0,90 

0,90 

0,90 

0,90 

0,45 

0,45 

0,45 

0,45 

0,97 

1,30 

1,56 

1,94 

,59 

3,89 

,59 

3,11 

3,88 

5,18 

0,69 

0,9 

1,11 

1,39 

1,85 

,78 

1,85 

, 

,77 

3,70 

Side 3

Projektering 


Fastgørelsesmidler 

Ved mekanisk fastgørelse anvendes 

forskellige fastgørelsesmidler, der typisk 

er sammensat af en skive/skue eller 

søm/plug. Skiverne skal være teleskopskiver 

med en frigang på min. 30 mm, 

dog max. isoleringslagets tykkelse 

minus 30 mm. 

Ballast 

Tagdækning af lags tagpapdækning 

eller tagfolie kan forankres mod vindsug 

med ballast af sten eller fliser. 

Normalt er 50 mm sten med en størrelse 

på 16-3 mm tilstrækkeligt til at sikre, at 

tagdækning og isoleringen bliver liggende 

under vindsugpåvirkninger på mindre 

bygninger. Ved kanter og hjørner er der 

dog risiko for, at stenene flytter sig, 

hvorfor der i visse tilfælde må anvendes 

ballast af fliser. I fig. 3 0.47 er angivet 

den nødvendige ballast ud fra bygningshøjde, 

terrænklasse og placering. 

Ud over vindsugkræfterne skal det også 

sikres, at hvirveldannelsen ikke kan 

løfte stenene fra taget. Det anbefales at 

regne med formfaktor – 4,0 i hjørnezone 

og – 3,0 i randzone ved undersøgelse 

af hvirveldannelse. Fig. 3 0.46 angiver 

den maksimale bygningshøjde, som 

med sten med en størrelse på 16-3 mm 

bliver blæst af taget eller flyttet rundt 

på tagfladen. 

For yderligere oplysninger henvises til 

Byg-erfa-blad, ”Flade tage med ballast 

af stenlag eller fliser”. 

�� 

Side 4 

�� 

Terrænklasse Maksimal bygningshøjde Form faktor Maksimal regningsmæssig 

vindhastighed 

z o im Højde i mm C i m/s 

0,01 

0,05 

0,30 

0,01 

0,05 

0,30 

0,01 

0,05 

0,30 

Fig.: 3 0.48: Typisk fastgørelse ved mekanisk fastgjort tagdækning 

4 

6 

16 

5 

1 

30 

18 

36 

75 

Fig. 3 0.46: Eksempler på kombinationer af terrænklasser, bygningshøjder og formfaktorer, 

som vil give en hvirvelhastighed på 80 m/s, hvorved sten med størrelse på 16-3 vil blive 

blæst af taget eller flyttet rundt på tagfladen. Ved fastlæggelse af bygningshøjden er der 

regnet med en partialkofficient på 1,3 på vindlasten. 

�� 

-4,0 36 

-3,0 40 

- ,0 46 

Bygningshøjde Terrænklasse Formfaktor 

Højde i mm z o im -1,0 -1,0 -1,0 -1,0 -1,0 

0 - 4 

0 - 7,5 

7,5 - 10 

0,01 

0,05 

0,30 

0,01 

0,05 

0,30 

0,01 

0,05 

0,30 

Fig.3 0.47: Mindste nødvendige ballast (sten) som funktion af bygningshøjde og formfaktor. I 

tabellen er 50 = 50 mm sten. Erstattes stenene med fliser, kan tykkelsen reduceres med 1/3. 

50 

50 

50 

50 

50 

50 

50 

50 

50 

50 

50 

50 

60 

50 

50 

60 

50 

50 

�� 

80 

50 

50 

90 

80 

50 

100 

80 

60 

90 

70 

50 

110 

90 

60 

110 

90 

70 

1 0 

90 

60 

140 

110 

80 

150 

1 0 

80

Udførelse 

Håndtering 

ISOVER Tagisolering leveres som paller 

indpakket i plastfolie. 

Pallerne skal opbevares på tørt underlag, 

og plastoverdækningen skal 

bibeholdes, indtil pladerne skal udlægges. 

Ved det daglige arbejdes ophør skal 

åbnede paller afdækkes. 

Pallerne skal placeres og behandles således, 

at skader på tagisoleringens kanter 

og især hjørner undgås. 

ISOVER Tagisolering kan tilskæres på et 

plant underlag med en storbladet kniv, 

som f.eks. ISOVER – kniven, eller med en 

sav uden udlægning. 

Ved udlægning er det vigtigt at pladerne 

stødes helt tæt sammen, og de lodrette 

samlinger forskydes ved udlægning af 

flere lag. 

I henhold til ”Branchevejledningen om 

tagdækning” må den daglige løftemængde 

ved løft i underarmsafstand 

ikke overstige 6 tons. Dertil kommer at 

vægten af den enkelte isoleringsplade 

ikke må overstige 15 kg. 

Alle ISOVER produkter vejer under 15 kg. 

Det betyder, at ryg og led ikke overbelastes, 

når der arbejdes på taget. 

Beskyttelse 

Udlægning af tagisolering skal tilrettelægges 

således, at overbelastningen af 

den udlagte isolering undgås. 

Dette betyder, at særligt belastede områder 

skal afdækkes med trykfordelende 

plader af f.eks. krydsfiner. 

Som eksempel på områder, der erfaringsmæssigt 

er udsat for overbelastning, 

kan nævnes: 

• Ganglinier, hvor der foregår materialetransport 

• Områder omkring diverse materiale 

oplagring. 

• Ved toppen af stiger op til tagfladen 

• Under materialeoplag, gasflasker og 

lignende 

Det er meget vigtigt, at også andre 

entreprenører, der færdes på taget, 

efter at isoleringen er udlagt, afdækker 

arbejdsområder med trykfordelende 

plader. 

Endvidere skal ethvert byggeri planlægges 

på en sådan måde, at unødvendig 

trafik på taget undgås. 

Byggefugt 

Fugt, der indbygges i tagisoleringen 

mellem dampspærre og tagdækning, 

er vanskeligt at tørre ud, og der kan gå 

flere år før isoleringen er tør. 

Det er derfor vigtigt, at tagarbejdet 

tilrettelægges således, at isoleringen 

ikke opfugtes under udlægningen. 

Dette betyder blandt andet, at isoleringsarbejde 

og tagdækningsarbejdet 

skal udføres parallelt, og at der ved det 

daglige arbejdes ophør skal afsluttes 

med en midlertidig kantinddækning, 

som effektivt hindrer vandet i at løbe 

ind under den udlagte isolering. 

�� 

Fig. 3 0.49: Midlertidig kantinddækning 

�� 

�� 

�� 

�� 

��6�C� 

��w�� 

m��2�� 

�� 

Side 5

Projektering 


Tilpasning til de nye energikrav 

Nybygning, flere etager 

�� 

(privat bolig, �� hotel, plejehjem) 

�� 

�� 

Nybygning, et-plan �� 

(privat bolig, hotel, 

�� 

plejehjem) 

�� 

Nybygning 

(kontor, butik) 

Tilbygning/ 

ombygning 

Side 6 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

U-værdi 

W/m2 �� 

K 

�� 

�� 0,10 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

0,1 �� 

�� 

�� 

�� 

�� 

0,1 �� 

�� 

�� 

�� 

�� 

0,15 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

Beton Stål 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

��

�� 

�� 

��6�C� 

��w�� 

m��2�� 

Side 7

isover-inhouse 01.0 .08 (erstatter Taganvisning- februar 006)

Taganvisning - Isover

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?