Nålestævne i Aabenraa - Ove Schneider´s løbeside

Tanker efter Hamborgmaraton 2009.Godt man ikke er en hest.Så er jeg sikker på, at dyrlægen varblevet tilkaldt mandag morgen, og såvar jeg nok blevet erklæret halt ogaflivet lige på stedet.Jeg havde egentlig et halvskidt løb,men kom dog kun 7 min. for sent i mål,hvilket er billigt sluppet, når man tageri betragtning af, at jeg allerede var godtstegt ved 30 km. Så alt i alt var jeg godttilfreds, og ikke mindst var jeg glad forat jeg ikke havde nogen problemer meddiv. led eller muskler undervejs, men atjeg bare var blevet træt, fordi jeg havdelagt for hurtigt ud (hvilket vi jo alle harprøvet). Men da det så blev mandagmorgen dukkede problemerne op.Udover nogle meget ømme lårmuskler,havde jeg pludselig meget ondt i enankel, hvilket bevirkede at jeg ikkekunne gå, og at jeg jo nok måtte se iøjnene at jeg ikke kom til at løbe cph.Maraton om 4 uger. Men nu er detblevet torsdag og jeg er glad for at jegikke er en hest, da jeg faktisk er ved atvære klar igen og tror nu igen på, at detnok skal gå i København.Det er egentlig sjovt så stor forskel derkan være på 7 min. I et maratonløb erdet utroligt lang tid, men hvis mankommer for sent hjem, er 7 min. jofaktisk det samme som at komme tiltiden.(måske afhænger det af øjneneder ser).Det er de mest utrolige ting man kan fåmed hjem fra et maratonløb. Ud over etpar ømme stænger og en defekt venstreankel, var jeg så heldig at vinde denfantastiske præmie, at skulle skrive enberetning til AAIG´s klubblad.Det er ikke så let, for hvordan skal mangribe det an. Skal man skrive enhistorie til dem, der ikke var med, så dekan se, hvad de gik glip af, eller skalman skrive en beretning fra løbet, hvorman skriver, hvor ondt man har af sigselv og om alle de tanker, der flyvergennem hovedet på en, når man stilleog roligt finder ud af at man ikke nårdet ønskede mål.Jeg ved ikke hvilken model jeg harvalgt. Men en ting ved jeg dog: Det varen rigtig god tur. Humøret var i tophele tiden, og der var styr på det hele,hvilket vi kan takke Holger og AnneGrete for.For 4½ år siden fik jeg den vanvittigeide, at jeg ville løbe et maratonløb ognærmest ved et tilfælde så jeg at AnneGrete annoncerede på nettet, at der varledige pladser på turen til Hamborg.Jeg meldte mig til, hvilket jeg i dag erglad for, da det er utrolig rart somdebutant at deltage på en tur, hvor mankun skal tænke på at løbe. Da det blevtid til Hamborg maraton igen var jegikke i tvivl om hvordan jeg skullekomme derned.Det er dejligt at komme tilbage, nu forfjerde gang og altid føle sigvelkommen, ja man føler sig næstensom et fuldgyldigt medlem afSEJTRÆKKERSELSKABET, hvisdet ikke lige var for sproget, for der måjeg erkende, at jeg stadig har meget atlære.