Hent rapporten "Der er et lykkeligt land" - Danica Pension

Rapport udarbejdet af institut for lykkeforskningi samarbejde med danicA pensionDer er etlykkeligt land– en kortlægning af årsagernetil danskernes lykkeINSTITUT FORLYKKEFORSKNING

Rapport udarbejdet af institut for lykkeforskningi samarbejde med danicA pensionDer er etlykkeligt land– en kortlægning af årsagernetil danskernes lykke

FORORDForordIgen og igen kåres danskerne som verdens mestlykkelige folkefærd. Det er dog de færreste, somer i stand til at svare på, hvad det er, som gørdanskerne lykkelige.Med rapporten fra Institut for Lykkeforskning i samarbejde med Danica Pensionfår vi nu en dybere indsigt i, hvad det er, som gør os lidt lykkeligere end resten afverden.Danica Pension er en virksomhed, som lever af at levere tryghed og tillid til fremtidenfor vores kunder. Vi har en interesse i at vores kunder har et godt liv både førog efter, at de går på pension. Det gode liv hænger tæt sammen med lykke. Derforinteresserer vi os også for lykke – og hvordan vi forbedrer vores lykke.Rapporten viser, at vores lykke i høj grad hænger sammen med tryghed, tillid ogfrihed. Det er også de idealer og grundlæggende værdier, som vi gerne beskriverDanmark ud fra. Rapporten peger imidlertid også på, at større fokus på helbredog sundhed vil gøre os endnu lykkeligere.Per KlitgårdAdm. DirektørDanica PensionMeik WikingDirektørInstitut for Lykkeforskning5

Nærmest lykkelig?Vi hører ofte, at danskerne kåres til verdens lykkeligstefolk. Men hvad er årsagerne til det høje lykkeniveaui Danmark?De fleste af os trækker lidt på smilebåndet,når vi hører, at Danmark kåres som verdenslykkeligste land. Vi ved godt, at Danmark ikkestod forrest i køen, da der blev uddelt solskinstimeri denne verden. Vi ved godt, at vihar et højt forbrug af antidepressiv medicin.Og vi ved godt, at vi i morgentrafikken i februarmåned ikke ligner verdens lykkeligste folk.Så hvorfor er det, man siger, at Danmark hørertil blandt verdens lykkeligste lande? Hvad erårsagerne til, at Danmark altid ligger i toppenaf internationale lykkemålinger? Og hvordanmåler man i det hele taget lykke?Det er spørgsmål, som vi vil forsøge at besvarei denne rapport. Rapporten bygger påinterviews med verdens førende lykkeforskere,et omfattende studie af rapporter fra internationalesværvægtere som FN og OECD oget massivt datagrundlag fra Danica Pensionslykkemåler, hvor omkring 10.000 danskere harsvaret på spørgsmål om lykke.Lykke er på den globaledagsordenDe seneste år er lykke kommet højt på deninternationale dagsorden. I 2011 vedtog FNen resolution 1 , der opfordrer alle lande til atøge lykken for deres borgere, og året efterfulgte den første FN-konference om lykke.I den forbindelse udkom den første WorldHappiness Report.I dag er statsledere rundt omkring i verdeninteresserede i at finde ud af, hvorfor noglesamfund er mere lykkelige end andre, og hvadvi ud fra det kan lære om, hvordan vi indrettervores samfund bedre.I Storbritannien har premierminister DavidCameron gennemført en storstilet undersøgelseaf briternes lykke 2 . I USA har NationalAcademy of Sciences etableret et panel, derskal undersøge, hvorledes lykkemålinger kananvendes i udviklingen af politik 3 . Samtidighar lande som Holland 4 , Tyskland 5 , Frankrig 6og Japan 7 taget skridt mod at anvende lykkesom et parameter for, hvorledes man målerfremskridt.Denne tanke er imidlertid ikke ny. Sidenbegyndelsen af 1970erne har lykke væretanvendt som målestok for landet Bhutansudvikling, og begrebet er i dag indskrevet ilandets forfatning 8 .Borgmestre verden over er ligeledes i stigendegrad optaget af lykken, og af at skabe lykkeligerammer for deres borgere. Seattle harlanceret The Seattle Area Happiness Initiative 9 ,og Hongkong har siden 2005 målt borgerneslykke i byens Happiness Index 10 . I Danmarkarbejder Institut for Lykkeforskning sammenmed fonde, kommuner og virksomheder for atkortlægge lykken og dens årsager.6

INTRODUKTIONLykken er … hvad helt præcis?Hvordan måler man lige noget så uhåndgribeligt som lykke,og hvordan definerer man lykke?Lykkeforskningen skelner mellem kortvarig og langvarig lykke. Kortvarig lykke er noget, vi oplever i særligesituationer, hvor vi gennemstrømmes af stærke positive følelser. Det kan være, når studenterhuen sættespå hovedet, når forlovelsesringen sættes på fingeren, eller når underskriften sættes på drømmejobkontrakten.Disse lykkelige øjeblikke kaldes også for højdepunktsoplevelser. Især kunstnere og sportsfolkkan også opleve at blive fuldstændig opslugte af deres aktivitet og derved glemme sig selv og tid og rum.Disse oplevelser, der beskrives som lykkelige øjeblikke, kaldes også for flow inden for lykkeforskningen 12 .Den langvarige lykke kan beskrives som en dybere og grundlæggende tilfredshed med livet 13 . En varigfølelse, der er uafhængig af øjeblikkets omstændigheder. Den kortvarige og langvarige lykke er to forskelligefænomener og opleves to forskellige steder i hjernen. Derfor er det en udfordring, at vi på danskbruger det samme ord – lykke – til at beskrive to forskellige ting. Det kan skabe forvirring. I denne rapportanvender vi ordet lykke til at beskrive den langvarige form for lykke.Vi skelner også mellem en hedonistisk lykkeopfattelse, hvor lykken handler om at maksimere nydelse ogminimere smerte og ubehag, samt en eudaimonisk lykke, der handler om at opnå mening med tilværelsen,finde sin rette hylde og være en del af noget større end en selv. Den hedonistiske lykkeopfattelsestøder vi på hos filosoffer som den græske Epikur og den britiske Jeremy Bentham, mens blandt andetAristoteles var fortaler for eudaimonisk lykke 14 . Når lykkeforskere forsøger at indfange disse forskelligeperspektiver på lykken, arbejder de som regel med to overordnede dimensioner: evaluerende og affektivemålinger. De evaluerende målinger kan tage udgangspunkt i spørgsmål som ”Hvor tilfreds er du med ditliv som helhed?” eller ”Hvor lykkelig er du alt i alt?”. Som regel beder man respondenten angive svaret påen skala. Det kan eksempelvis være på en skala fra 0 til 10. Her bliver respondenter bedt om en overordnetog kognitiv evaluering af deres liv. Om at træde et skridt tilbage og vurdere deres liv. Når vi hører, atDanmark er det lykkeligste land, er det, fordi danskerne har haft det højeste gennemsnit i disse målinger.De affektive målinger forsøger i højere grad at kvantificere lykkefølelsen i dagligdagen eller ligefrem iøjeblikket. Ved hjælp af dagbøger eller apps registreres folks oplevelser og humør over tid. Herved kanman eksempelvis erfare, at det tidspunkt på dagen, hvor folk er mindst lykkelige, er pendlerturen på vej tilarbejde 15 .Begge metoder anvendes i de internationale lykkemålinger 16 , men de evaluerende målinger er de mestudbredte. På engelsk bruger man udtrykket subjective well-being som en overordnet betegnelse forbegge typer af målinger. Dermed understreges det, at der er tale om subjektive vurderinger. Vi kender tilat arbejde med subjektive vurderinger fra andre dele af psykologien som eksempelvis stress eller depression.Lykkeforskningen arbejder således ud fra det princip, at den enkelte person er den bedste dommerover, hvorvidt vedkommende er lykkelig.7

Lykken er pådagsordenenverden overDanmarkCanadaSeattleStorbritannienFrankrigTysklandHollandUSAFNSiden 2007 har Canadian Index ofWellbeing haft til formål at suppleremålinger af økonomisk vækst iCanada med målinger af, hvadøkonomisk fremgang betyderfor den canadiske befolkningslivskvalitet.I 2012 etablerer USA et panel,der skal undersøge, hvorledeslykkemålinger kan anvendes iudviklingen af politik.The Seattle Happiness Initiative,der vil undersøge amerikanerneslykke, lanceres i 2010Danmark kåres ofte til verdenslykkeligste land. Senest i forbindelsemed lanceringen af denførste World Happiness Report i2012. Året efter etableres tænketankenInstitut for Lykkeforskning.

INTRODUKTIONI dag arbejder regeringer og lokale myndighederverden over med lykke. Fra Bhutan til England og fraSeattle til Hongkong forsøger forskere og beslutningstagereat kortlægge og forstå, hvad der skaber debedste rammer for, at borgere kan leve et lykkeligt liv.I 2011 vedtager FN en resolution,der opfordrer lande til at inddragelykke i den måde, vi måler fremskridt.KinaJapanBåde Kina og Japan er vedat udvikle nationale målinger afbefolkningernes lykkeniveau.BhutanThailandHongkongSiden 2005 har Hongkongkortlagt borgernes lykke i byensHappiness Index.Bhutan har siden begyndelsenaf 1970erne navigeret efterbruttonational lykke i stedet forbruttonationalproduktet.Thailand har et Gross DomesticHappiness Index, der hver månedkommer med nye tal om befolkningenslykkeniveau.I Europa tager lande somHolland, Tyskland ogFrankrig skridt mod at anvendelykke som et parameter for forfremskridt og inddrage lykkemålingeri nationale statistikker.Storbritannien gennemføreri 2012 en storstilet undersøgelseaf briternes lykke.

I den akademiske verden er lykke også påskemaet. På universiteter som UC Berkeley,Stanford og London School of Economicsundervises der i discipliner som “happinesseconomics” og “happiness studies”, og pådet prestigefyldte Harvard University er etfag i lykke universitetets mest populære 11 .Samtidig henter agendasættende aktører i denprivate sektor strategisk viden og inspirationi lykkeforskningen. Hvad er vigtigt for voreskunders livskvalitet? Hvad indebærer etlykkeligt liv – og en lykkelig alderdom? Det erspørgsmål, som pensionsselskabet DanicaPension ønsker svar på. Derfor har DanicaPension indgået et samarbejde med Institutfor Lykkeforskning om at undersøge, hvorfordanskerne er blandt verdens lykkeligste folk.Lykken i DanmarkI løbet af de seneste år har en lang rækkeinternationale medier skrevet om lykkeligeDanmark. Det skyldes, at Danmark ofte ligger itoppen af de internationale lykkemålinger, somoffentliggøres af blandt andet Gallup, WorldValue Survey og European Social Survey 22 .Ifølge John Helliwell, der er redaktør på WorldHappiness Report og professor i økonomi vedUniversity of British Columbia, skyldes det,at “Danmark rangerer i toppen blandt alle defaktorer, der understøtter lykke.”Danmark vækker også interesse ved WorldDatabase of Happiness, hvor man indsamlerresultaterne fra forskellige lykkemålinger rundtomkring i verden. Fra Afghanistan til Yemenog fra Østrig til Australien. Her findes data fraomtrent 160 lande fra mere end 40 år. Dermedkan vi også se, hvorledes lykkeniveauet iDanmark har udviklet sig over tid. Siden 1973,hvor den første måling er foretaget, er mereend 60 målinger udført i Danmark. Nogle årer der udført flere målinger. Heraf kan vi se,at lykken i Danmark har ligget på et stabilt oghøjt niveau de seneste 40 år. Se graf side 10.Spørger man danskerne, hvor lykkelige ellerhvor tilfredse de er på en skala fra 0 til 10, fårman som regel svar med et gennemsnit påomkring 8. Men er det godt?Alt er som bekendt relativt. De befolkninger,der rapporterer de laveste lykkeniveauer,befinder sig i lande som Togo, Zimbabwe,Tanzania, Irak, Rwanda, Burundi, Den CentralafrikanskeRepublik, og Sierra Leone 23 .Her rapporterer folk lykkeniveauer på mellem3 og 4. I de europæiske undersøgelser er detbefolkningerne i de tidligere kommunistiskelande, der er mindst tilfredse med livet. Herligger niveauet som regel mellem 5 og 6.Danmark rangerer i toppen blandt alle de faktorer,der understøtter lykke.”John Helliwell, professor i økonomi ved University of British Columbia og redaktør på World Happiness Report10

INTRODUKTIONLykkeforskningDen politiske og akademiske verden er optagede af at forstå, hvorfor nogle samfund er mere lykkeligeend andre. Derfor granskes de nationale og internationale lykkemålinger, der i de senere år er vokset iantal, flittigt af forskere og politiske beslutningstagere.OECD er begyndt at opgøre befolkningens tilfredshed med livet blandt sine medlemslande 17 . Men alleredesiden 1973 har Europakommissionen taget temperaturen på tilfredsheden med livet i Europa 18 . I detamerikanske General Social Survey 19 har man ligeledes i mere end 40 år undersøgt, hvor lykkelige amerikanerneer. Foruden OECD og General Social Survey undersøges lykken blandt andet i European SocialSurvey, World Value Survey og Gallup World Poll. I sidstnævnte foretages lykkemålingerne i 160 lande.Det betyder, at sociologer, økonomer, psykologer og andre forskere i dag kan sammenligne millioner afbesvarelser fra folk over hele verden indsamlet over flere årtier.Derved kan lykkeforskere begynde at identificere, hvad der er fælles for de folk, der er lykkelige. Vi kenderprincipperne fra eksempelvis sundhedsvidenskaben, hvor vi i dag ved, at faktorer som kost, rygning,alkohol og motion har betydning for sundheden. I stedet stiller lykkeforskningen spørgsmålet: Hvad harbetydning for lykken? De internationale lykkemålinger tillader forskerne at identificere mønstre. Hvilke omstændighederer fælles for de personer, der er lykkeligst? Er de gift? Har de børn? Hvor meget tjener de?Men svaret på de spørgsmål kan kun fortælle os, om der er sammenfald, og ikke om der er kausal sammenhæng(at A forårsager B). Blot fordi folk med en højere indkomst generelt er mere lykkelige, behøverdet jo ikke nødvendigvis betyde, at vi bliver lykkeligere af en højere indkomst. Det kunne jo også være, atfolk, der er lykkelige, opfattes som mere succesfulde og har lettere ved at forhandle sig til højere løn. Ellerat der er en bagvedliggende årsag, der medfører, at folk er lykkelige OG tjener mere. For eksempel evnentil at løse problemer 20 .Derfor benytter lykkeforskningen sig også af panel- eller kohortestudier, hvor man følger de sammepersoner gennem en årrække. I lande som England og Tyskland har man fulgt tusindvis af personer– de samme personer – i flere årtier 21 . Derved har man mulighed for at studere, hvilken effekt forskelligebegivenheder har på lykken. Bliver man lykkeligere af at blive gift, eller er lykkelige personer, meretilbøjelige til at blive gift og forblive gifte? Hvad er årsag, og hvad er effekt? Hvad påvirker lykken mest?Arbejdsløshed eller skilsmisse – og hvor længe? Det kan lykkeforskningen undersøge ved at anvendekohortestudier.11

Lykkeniveauet i Danmark 1973-2012LYKKENIVEAU 1010 99 88 77 66 55 44 33 212010 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1001973 1978 1983 1988 1993 1998 2003 2008 2013Lykken måles ofte flere gange årligt i Danmark. De seneste 40 år har lykken i Danmark ligget på et stabiltog højt niveau på omkring 8 på en skala fra 0 til 10.LYKKENIVEAU109Veenhoven, Ruut, Happiness in Denmark, World Database of Happiness, Erasmus Universiteit Rotterdam8Danmark ligger således i den gode ende af vi hejser Dannebrog helt til tops, er det vigtigt7skalaen sammen med de øvrige nordiske at være opmærksom på en række forhold.lande 6 samt Holland, Canada og Schweiz, dersom 5 regel også scorer mellem 7,5 og 8. Ofte Lykkemålinger repræsenterer et gennemsnit.ligger Danmark helt i top i lykkemålinger, og Danmark ligger højt på verdensranglisterne4Danmark vækker derfor opsigt blandt politikere,3 medier og forskere rundt omkring i verden. ulykkelige mennesker i Danmark. Det vidnerover lykke, men det betyder ikke, at vi ikke harSamfundsforskere 2er begyndt at bruge udtrykket“getting to Denmark 24 ” om succesfuld mo-om 27 . Samtidig peger forskningen på, at detvores høje forbrug af antidepressiv medicin1dernisering, og lykkeforskere er optagede af at kan være ekstra hårdt at være ulykkelig i etforstå, 0 hvad de kalder ”the Danish Effect 25 ”. lykkeligt samfund 28 . Hvis alle omkring en1973 1978 1983 1988 1993 1998 2003 2008 2013synes at være på den grønne gren, kan ensÉt lykkeligt land – for nogle og egen ulykke da synes desto værre. DanmarkTILLIDkun i nogle tilfældehar derfor en forpligtelse til at tage ekstra godtDet er dejligt med opmærksomhed fra internationaleforskere, politikere og medier. Menhånd om de mennesker, der har ondt i livet.før12

INTRODUKTIONDanmarks placeringer i internationale lykkemålingerNummer 2: World Database of Happiness (gennemsnit 2000-2009)Nummer 1: European Social Survey 2008Nummer 1: Gallup World Poll 2011Nummer 1: Eurobarometer 2012Nummer 5: OECD Your Better Life Index 2013 2613

Danmark er på verdens læberOverskrifter om de lykkelige danskere har i de senere årfyldt i en lang række af internationale medier.• BBC: “What can the Danes teach us about happiness”, april 2007• Washington Post: “Why are the Danes so happy?”, august 2008• The Guardian: “A taste of life in Denmark, the happiest country in the world”, juli 2009• New York Times: “...About once a year, some new study confirms Denmark’s statusas a happiness superpower...”, juli 2009• ABC News: “Denmark: The happiest place on earth”, august 2009• Oprah.com: “Why people in Denmark are so happy”, oktober 2009• Huffington Post: “Denmark has taken the top spot on the United Nation’s first everWorld Happiness Report”, april 201214

INTRODUKTIONHele Norden klarer sig godt – og det er de ting, vi harfælles i norden – blandt andet velfærdssamfundet– der gør, at vi klarer os godt i lykkemålingerne.”Bent Greve, professor ved Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde UniversitetDet skal samtidig understreges, at Danmarkikke klarer sig godt i alle former for lykkemålinger.Danmark klarer sig konsekvent godt ievaluerende målinger, hvor folk vurderer deresliv som helhed, men mindre godt i affektivemålinger, hvor der spørges ind til lykkefølelseni dagligdagen 29 .Ligeledes skal det understreges, at Danmarker ét af flere lande, der klarer sig godt ilykkemålingerne. Som nævnt klarer samtligenordiske lande sig godt i målingerne. Top-5er oftest befolket af de nordiske lande samtHolland og Schweiz 30 .Faktisk klarer de fleste af de øvrige nordiskelande sig bedre end Danmark i den senestemåling foretaget af OECD. Better Life Indexopgør folks tilfredshed med livet, som én udaf 11 indikatorer i OECD-initiativet. I førsteudgave af indekset fra 2012 havde danskernerapporteret et niveau på 7,8, men i den senesteudgave, der udkom i maj måned 2013, varniveauet faldet til 7,5. Dermed røg Danmarkogså fra en førsteplads til en femteplads –nu overgået af Schweiz, Norge, Sverige ogIsland 31 .Det er dog også mindre interessant, om Danmarker nummer 1 eller nummer 5. Det, derer mere interessant, er at forstå, hvad der erfælles for de lande, der klarer sig godt. Hvader fælles for de samfund, der har lykkeligebefolkninger?Derfor bør vi også forsøge at forstå, hvorforDanmark så ofte kåres som et af verdenslykkeligste lande. Hvorfor klarer Danmark siggodt i de internationale lykkemålinger? Hvader årsagerne til det høje danske lykkeniveau?Det er det, der vil være fokus for resten afdenne rapport.15

Sådan harvi gjortRapporten hviler på et omfattende interview-, videns- og datagrundlag.For at belyse spørgsmålet om, hvorfor Danmark klarer sig godti internationale lykkemålinger, har vi gennemført kvalitative interviewsmed førende danske og internationale lykkeforskere.Herunder:• Andrew Oswald, Professor i økonomi, University of Warwick• Angus Deaton, Professor i økonomi, Princeton University• Bent Greve, Professor ved Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitet• Bruno S. Frey, Professor i Behavioural Science, University of Warwick• Carol Graham, Professor, University of Maryland, og Senior Fellow, Brookings Institution• Christian Bjørnskov, Lektor i nationaløkonomi, Aarhus Universitet• Jan Brødslev Olsen, Lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet• John Helliwell, Professor i økonomi, University of British Columbia og redaktør på WorldHappiness Report• Michael Norton, Associate Professor i Business Administration, Harvard Business School• Peder J. Pedersen, Professor i velfærdsforskning, Aarhus Universitet• Richard A. Easterlin, Professor i økonomi, University of Southern California• Robert H. Frank, Professor i økonomi, Johnson Cornell University• Romina Boarini, Senior Economist, Head of Measuring Well-Being and Progress Section,Statistics Directorate, OECD• Ruut Veenhoven, Professor Emeritus i Social conditions of human happiness, EramusUniversiteit Rotterdam og Direktør for World Database of Happiness16

INTRODUKTIONSamtidig har vi foretaget en gennemgang af relevant litteratur indenfor lykkeforskningen. Det drejer sig om rapporter fra organisationersom FN og OECD samt fagbøger og forskningsartikler frauniversiteter rundt omkring i verden.Herunder:• World Happiness Report, Earth Institute, Columbia University, 2012• How’s life? Measuring well-being, OECD, 2011• International Differences in Well-Being, Ed Diener, Daniel Kahneman, og John Helliwell, 2010• The Danish Effect: Beginning to Explain High Well-Being in Denmark, Edward Diener, RobertBiswas-Diener og Joar Vittersø, 2010• Et lykkeligt land? Hvad skal der til og kan velfærdssamfundet bidrage?, Bent Greve, 2010• Happiness Around the World, Carol Graham, 2009• The happiness–income paradox revisited Richard A. Easterlin et al., 2010• Measuring National Well-being, Office for National Statistics, 2011• Happiness as an aim in public policy – The greatest happiness principle, Ruut Veenhoven, 2004• Report by the Commission on the Measurement of Economic Performance and Social Progress,Joseph Stiglitz, Amartya Sen og Jean-Paul Fitoussi, 2009Ydermere bygger rapporten på tusindvis af besvarelser fradanskerne. Siden 2007 har knap 10.000 danskere svaret påspørgsmål i Danica Pensions lykkemåler, der indgår i dennerapport. Ligeledes har vi anvendt data fra internationaledatabanker.Herunder:• World Database of Happiness• European Social Survey• OECDs Better Life Index17

Årsager tildanskernes lykkeDanmark er blandt verdens lykkeligste lande. Det skyldesblandt andet et stærkt civilsamfund, et velfungerendedemokrati, en høj grad af tryghed, tillid, frihed og velstandsamt gode arbejdsvilkår med plads til et liv i balance.TillidEn af de væsentligste årsager til, at Danmark klarer siggodt i internationale lykkemålinger, er vores høje niveauaf tillid. Vi stoler på hinanden, og det er med til at gørelivet lidt lettere.TryghedDet danske velfærdssamfund reducerer usikkerhedog bekymring i befolkningen. Det har især betydningfor de mindre velstående, der er mere lykkelige iDanmark end i andre velstående lande.VelstandDanmarks høje velstandsniveau er en del af forklaringenpå vores høje lykkeniveau. Velstående lande og personerer generelt mere lykkelige end mindre velstående. Menhvem vi sammenligner os med, og hvad vi bruger voresvelstand på, er også afgørende for lykken.FrihedAt kunne bestemme over sit liv er afgørende for lykken.Danskernes frihed er blandt andet sikret gennem enrække rettigheder, og samtidig oplever vi at være i kontrolover vores eget liv.

INTRODUKTIONArbejdeSociale relationer, identitet og mening hører til blandtgevinsterne ved et arbejde – ud over lønnen. Derfor er etarbejde vigtigt for lykken. Samtidig er danske arbejdspladsergenerelt præget af stor autonomi og kvalitet i jobindholdet– og det er med til at gøre danskerne lykkelige.DemokratiDanmark har et veludviklet demokrati med et højt niveauaf politisk deltagelse, god regeringsførelse og en lav grad afkorruption. Det giver muligheder for at påvirke samfundet,og det er godt for lykken.CivilsamfundDanmark er et af de lande i verden med størst sammenhængskraft.Det skyldes blandt andet den høje grad afdeltagelse i frivilligt arbejde. Samtidig har både frivilligtarbejde og sociale relationer betydning for lykken.BalanceMuligheden for at kunne balancere arbejdsliv ogfamilieliv er væsentlig for lykken og danskerne hartid til et familie- og fritidsliv ved siden af karrierenog nyder stor fleksibilitet på arbejdspladsen.Det er vigtigt at understrege, at de årsager til Danmarks høje lykkeniveau, derbliver præsenteret på de følgende sider, ikke skal forstås som de eneste årsager.Der findes andre faktorer, der påvirker lykken, men som ikke er medtaget her.Listen skal ikke derfor opfattes som en komplet og endegyldig facitliste.Rapporten skal frem for alt ses som et oplæg til debat om, hvad der skaberet lykkeligt samfund.

TillidTillidEn af de væsentligste årsager til, at Danmark klarer siggodt i internationale lykkemålinger, er vores høje niveauaf tillid. Vi stoler på hinanden, og det er med til at gørelivet lidt lettere.Der er særligt én ting, som udenlandske turisterforbløffes over, når de besøger Danmark.At de danske forældre trygt efterlader deresbørn udenfor i barnevogne. Mens mor og farnyder en kop kaffe indenfor, får lille Max lovtil at sove udenfor cafeen i barnevognen.Det er et vidnesbyrd om den tillid, der eksistereri det danske samfund. Tre ud af firedanskere mener, at man kan stole på de flestemennesker. Det er verdensrekord. På globaltplan mener kun én ud af fire personer, at mankan stole på de fleste andre mennesker. Vistoler på hinanden. Ikke bare på vores familieog venner, men også på manden på gaden,på de folk, vi ikke kender, og det er med tilat gøre livet lettere og lykkeligere.Tillidsfulde lande erlykkelige landeTillid anses af de fleste lykkeforskere for atvære en af forklaringerne på, hvorfor noglelande er lykkeligere end andre 32 .I 2012 blev World Happiness Report præsenteretved en FN-konference om lykke. Rapporten,der er udarbejdet af det anerkendte EarthInstitute ved Columbia Universitety, peger påtillid som en af de væsentlige årsager til, atnogle lande – herunder Danmark – er merelykkelige end andre. Det er ikke et tilfælde,at de lykkeligste lande i verden også haren tendens til at have høje niveauer af tillid,konkluderer rapporten.I Danmark har vi et ekstremt højt niveau af tillid.Det er en af de vigtigste årsager til vores høje lykke.”Christian Bjørnskov, lektor i nationaløkonomi, Aarhus Universitet21

Sammenhængen mellem tillid og lykke sesogså, når vi sammenligner en række lande.I figuren overfor er 27 lande sat ind. Hverfirkant repræsenterer et land. Ud af den vandretteakse er landenes tillidsniveau, mensden lodrette akse viser lykkeniveau i landene.Danmark har både det højeste tillids- oglykkeniveau og er derfor at finde øverst oglængst ude mod højre. Nederst til venstre erdet Bulgarien, der klarer sig dårligst, bådehvad angår lykke og tillid i befolkningen.Tilliden gør livet lettereSpørgsmålet er selvfølgelig, om det blot er etsammenfald, eller om der er en kausal sammenhængmellem tillid og lykke. Kan tillid væreårsag til lykke? Et perspektiv på det spørgsmålgav en amerikansk journalist ved ForbesMagasine 33 . I 2011 besøgte Erika AndersenDanmark for at undersøge, hvorfor Danmarkaltid lå højt placeret på de internationale lykkemålinger.Under besøget ville hun leje en hest,men udlejningsstedet tog ikke imod kreditkort.Udlejeren af hestene foreslog da, at hun kunnekomme tilbage med kontanter efter rideturen.Journalisten var overvældet over den tillidsfuldegestus, og for hende var konklusionen ligetil:Vi er meget tilfredse med livet i Danmark,fordi livet er let og ubureaukratisk. Danskerneer lykkelige på grund af en høj grad af tillid.Tilliden er med til at skabe et bekvemt samfund.Et samfund, der eliminerer bekymringer ihverdagen. ”Kan jeg lade mit barn stå udenfori barnevognen, mens jeg lige er inde i butikkenet øjeblik?”, ”Er min frakke stadig i garderoben,når vi er færdige på restauranten?”,”Kommer kunden tilbage med de penge, hanskylder, nu da hans Dankort ikke virkede?”Men tilliden vokser ikke ud af intet. Vi oplever,at folk fortjener vores tillid. Som eksempeltjener et socialt eksperiment, der blev udført ien række byer i USA og Europa. På gader ogstræder blev tegnebøger ”tabt” indeholdendekontanter svarende til en dagløn i det pågældendeland samt ID eller andet, der gjorde detmuligt at identificere tegnebogens ”ejermand”.To steder i verden blev alle tegnebøgerne returnerettil ”ejermanden” med pengene stadigi pungen. Det var i Danmark og Norge. I restenaf Europa blev lidt over halvdelen af tegnebøgernereturneret med kontanterne tilbage 34 .Men lykken er ikke blot at blive genforenetmed sin stadig fyldte tegnebog. Det, der virkelighar værdi, er glæden over at opleve, at vikan stole på hinanden, og at vores medmenneskervil os det godt. Det er med til at gøreDanmark lykkeligt.Top 5Tillid1. Danmark 2. Norge 3. Finland 4. Sverige 5. HollandKilde: European Social Survey, 201022

TillidLykke og tillidLYKKE1098765432100 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10Danmark Øvrige landeTILLIDDer er en stærk sammenhæng mellem landes tillids- og lykkeniveau. I overstående figur repræsentererLYKKE hver firkant et land. Jo længere mod højre landet er placeret, jo større tillid er der i befolkningen.10 Jo længere oppe, jo lykkeligere. Danmark ligger øverst oppe og længst mod højre.Kilde: European Social Survey og World Database of Happiness98765432100 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10TILLID23

TryghedTryghedDet danske velfærdssamfund reducerer usikkerhedog bekymring i befolkningen. Det har især betydningfor de mindre velstående, der er mere lykkelige iDanmark end i andre velstående lande.Danmark er et trygt samfund. Det skyldes ikkeblot, at det er relativt sikkert at gå på gadenom natten. Det skyldes i høj grad også, atvelfærdsstaten har reduceret en stor del afusikkerheden forbundet med sygdom, alderdomog ledighed.Tryghed handler blandt andet om fravær afangst og bekymringer. I Danmark kan vi blivebehandlet på sygehuset, når vi blive syge,modtage økonomisk hjælp, når vi mister voresarbejde, og blive hjulpet, når vi bliver gamle.Den sociale sikkerhed betyder, at vi kan leveet mere ubekymret liv og dermed være lykkeligerei dagligdagen.Dermed har det danske samfund reducereten lang række usikkerheder for folk. Det slårigennem på lykkemålingerne, vurderer flerelykkeforskere, blandt andet Carol Graham,der er Professor ved University of Marylandog Senior Fellow ved Brookings Institution,der er en af USAs førende tænketanke: ”Detsociale sikkerhedsnet har betydning. I USAkan vi se, at folk uden sygeforsikring er megetmere ulykkelige end folk med. Hvis du står tilat miste alt, hvad du ejer, hvis du bliver syg, erdu ikke lykkelig.”Lykke lighedI 2009 udgav tre forskere fra USA og Norge etstudie i, hvorfor danskere generelt er lykkeligereend amerikanere. For Robert Biswas-Diener, Joar Vittersø og Ed Diener var svaretenkelt: ”Nøglen til at forstå forskellen i lykkemellem de to nationer ligger i forståelsen aflykken blandt de fattige 35 .”Blandt de mest velstående var der ikke denstore forskel i lykkeniveauet mellem danskereog amerikanere. Derimod var der stor forskelpå de mindst velhavende i USA og Danmark.Rammes man af eksempelvis arbejdsløshed,er det danske sociale sikkerhedsnet merefintmasket end det amerikanske.Velfærdsstaten har betydning for lykken. Hvis vi bliversyge, ledige, gamle, så kan vi alligevel klare os.”Bent Greve, professor ved Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitet25

Vi ser faktisk, at jo mindre de sociale forskelle er, johøjere er det gennemsnitlige niveau af livstilfredshed.”Romina Boarini, seniorøkonom og chef for Monitoring Well-being and Progress, OECDDen tryghed medfører, at de laveste indkomstgrupperi Danmark er betydeligt lykkeligereend deres amerikanske modstykker. Det betyder,at vi i Danmark ikke kun har en høj grad aflighed, når det kommer til indkomst, men ogsånår det kommer til lykken. Vi har en høj grad aflykke-lighed.Romina Boarini, der er seniorøkonom og cheffor Monitoring Well-being and Progress vedOECD, ser også et mønster i OECDs datafra Better Life Index, der blandt andet målerlivstilfredsheden i 36 lande. De lande, derklarer sig bedst, er ofte de lande, der har denmindste grad af social ulighed. Oplever folk,at der er systematiske og væsentlige forskellei leveforhold – eksempelvis bolig og helbred –mellem socialklasse, køn og etniske grupper– har det en negativ effekt på lykkefølelsen.Mens der synes at være en sammenhængmellem social lighed og lykke i et samfund,hersker der imidlertid debat om, i hvilketomfang økonomisk lighed er fordrende forlykken. På den ene side af debatten står bådedanske 36 og internationale 37 forskere, der talerfor, at økonomisk lighed ikke medfører størrelykke i befolkningen. På den anden side stårligeledes danske 38 og internationale 39 forskere,der taler for økonomisk lighed som en af devæsentligste forudsætninger for et lykkeligtsamfund. Et tredje standpunkt anerkender, atbeviserne er delte 40 . Der er ligeledes debat omnettoeffekten af velfærdssamfundet. Evnentil at reducere ulykke trækker selvfølgelig ien positiv retning, men samtidig viser andenforskning, at en stor offentlig sektor kan haveen negativ effekt på befolkningens lykke 41 .Færre – men særlig udsatte– ulykkelige i DanmarkIfølge de internationale lykkemålinger er derrelativt få i Danmark, der rapporterer at væreulykkelige. Spørger man danskerne, hvorlykkelige de er alt i alt på en skala fra 0 til 10,svarer under 5 procent 5 eller derunder. Serman på de mindre lykkelige lande i Europasom Bulgarien eller Ukraine, er det tilsvarendetal over 50 procent.En af forklaringerne på Danmarks høje gennemsniter derfor, at andelen af meget ulykkeligemennesker er relativt lille i Danmark, ellersom Andrew Oswald, Professor i økonomi vedUniversity of Warvick, siger det “Danmark ergod til at forebygge ekstrem ulykke.”26

1510500 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10TryghedHVOR LYKKELIG ER DU PÅ EN SKALA FRA 0 TIL 10?Hvor lykkelig er du?PROCENT3530DANMARKTRYGHED25201510500 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10HVOR LYKKELIG ER DU PÅ EN SKALA FRA 0 TIL 10?PROCENT35BULGARIEN3025201510500 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10HVOR LYKKELIG ER DU PÅ EN SKALA FRA 0 TIL 10?Sammenlignet med andre lande er der en lille spredning i danskernes lykke, og kun meget få vurderer, atde er meget ulykkelige. Det skyldes blandt andet, at det danske samfund skaber tryghed i befolkningen.PROCENTDANMARKKilde: European Social Survey, 2010353027

VelstandDanmarks høje velstandsniveau er en del af forklaringenpå vores høje lykkeniveau. Velstående lande og personerer generelt mere lykkelige end mindre velstående. Menhvem vi sammenligner os med, og hvad vi bruger voresvelstand på, er også afgørende for lykken.Vi kender alle udtryk som ”lykken er ikke godseller guld”. Men ser vi på forskningen, kan viikke komme udenom, at velstand har betydningfor lykken. Penge er ikke nogen garantifor lykken, men at være uden penge kan nemtvære ulykkeligt.Rige lande er lykkeligereDet kommer måske heller ikke som nogenoverraskelse, at rige lande generelt er lykkeligereend fattige lande 42 . Det ses ved at sammenligneen række landes velstandsniveau,der sædvanligvis opgøres ved bruttonationalproduktetper indbygger og deres lykkeniveau.I figuren øverst på modsatte side repræsentererhver firkant et land. Jo længere mod højrelandet er placeret, jo rigere er det. Længstmod højre er Luxembourg. Jo højere oppelandet er placeret i figuren, jo mere tilfredse erfolk med livet. Øverst oppe er Danmark.Sammenligner vi disse 40 lande, ser vi, at rigelande generelt er mere lykkelige end fattigelande. Velstand er ikke den eneste årsag tillykke, men velstand har betydning.På trods af økonomisk krise og lave vækstrater,er Danmark stadig blandt verdens rigestelande, og det er én af årsagerne til danskerneshøje lykkeniveau.Velstående personer ergenerelt mere lykkeligeVelstand forklarer ikke kun, hvorfor noglelande er mere lykkelige end andre, velstandforklarer også, hvorfor nogle personer ermere lykkelige end andre 43 . Sammenhængenmellem velstand og lykke ses nemlig både pålande- og personniveau. Rige lande OG rigepersoner er generelt mere lykkelige.Danmark er et meget, meget rigt land, og det eren del af forklaringen på de høje livsevalueringer.”Angus Deaton, professor i økonomi, Princeton University28

VelstandVELSTANDRige lande er lykkeligere end fattige landeTILFREDSHED MED LIVET109VELSTAND8765432100 10000 20000 30000 40000 50000 60000 70000 80000Danmark Øvrige landeBNP PER INDBYGGER (US$ PPP)Jo højere husstandsindkomst, jo lykkeligereKilde: Gallup World Poll og CIA World FactbookLYKKE8,07,97,87,77,67,57,47,37,27,17,0Under300.000 DKK300.000-500.000 DKK500.000-700.000 DKKOver700.000 DKKHUSSTANDSINDKOMSTFor hvert trin op ad stigen for husstandsindkomsten ser vi et højere lykkeniveau.Kilde: Danica Pensions lykkemåler29!",(!"$$!*$#!%$(

INTROVil du helst tjene 50.000 dollars eller 100.000 dollars?Svaret er måske ikke så ligetil, som man kunne tro.Nobit idestrupti con posam quatioribus, omnis nam quevoluptionet eveliquo et esequossimus doluptatque peeni rentisitatia voluptaesti de num aut utecest quatur?For det afhænger måske af, hvad andre tjener. Hvor ville du helst leve? I en verden, hvor du tjener 50.000dollars om året, og den gennemsnitlige indkomst er 25.000 dollars årligt – eller i en verden, hvor du tjener100.000 dollars om året, og den gennemsnitlige indkomst er 200.000 dollars?Spørgsmålet blev første gang stillet til en gruppe studerende på Harvard University i 1998. Størstedelenaf de studerende på Harvard valgte den første verden. Altså en verden, hvor deres relative indkomst varhøjere, men deres absolutte indkomst var mindre. Et resultat, man er nået frem til mange gange sidenhen 45 .Det omdiskuterede Easterlin-paradoxI 1974 stødte økonomen Richard Easterlin på et paradoks. På den ene side var rige lande og personermere lykkelige end fattige, men på den anden side blev folk ikke lykkeligere, når et land blev rigere 47 .Easterlin havde undersøgt det amerikanske samfund, der var blevet meget rigere, mens befolkningenikke var blevet lykkeligere. Tværtimod. Det samme fænomen kunne spores i en række lande. Forskelligeteorier til årsagen til fænomenet blev fremsat. Den øgede velstand var blevet skævt fordelt, befolkningenhavde tilpasset sig det nye velstandsniveau og folk fokuserede på relative indkomst. Det gav anledningtil at tro, at når et vist velstandsniveau var nået, kunne lande ikke længere opnå højere lykke ved at øgevelstanden. Easterlin-paradokset er dog meget omdiskuteret og er flere gange blevet udfordret. Senestaf forskerparret Stevenson og Wolfers, der i april 2013 påviste, at lande ikke ser ud til at nå et mæthedspunkt.Dermed at højere velstand medfører højere lykke 48 .Indkomst viser sig altid som en faktor, der forklarervariationen i tilfredsheden med livet inden for etgivent land. Det er ikke den vigtigste faktor, mendog en vigtig en af dem.”World Happiness Report 201230

VelstandSer vi på tallene fra Danica Pensions lykkemåler,tegner dette mønster sig også. Knap 10.000personer har svaret på, hvor lykkelige de er, oghvor stor deres husstandsindkomst er. Herafkan vi se, at personer med en højere husstandsindkomstgenerelt er lidt mere lykkelige.For hvert trin op ad stigen for husstandsindkomstenser vi et højere lykkeniveau. Detbillede stemmer overens med store internationaleundersøgelser som eksempelvis EuropeanSocial Survey, hvor 50.000 personer er blevetspurgt om lykke og indkomst. Her viser det sigogså, at der er en sammenhæng mellem velstandog lykke. Jo større husstandsindkomster,jo højere lykke har folk rapporteret.Lykkeforskere taler for, at det er den relativeindkomst – ikke den absolutte indkomst – derhar betydning i et samfund som det danske 44 .Lykken påvirkes med andre ord af, hvad andrehar. Vi interesserer os – om vi vil det eller ej– for vores position i samfundet. Vi sammenligneros selv med andre. Med naboen. Medsvogeren. Det kan resultere i et stressenderæs for status, hvor det ikke handler om, hvadvi egentligt har brug for, men om, at vi vil havemere end naboen.Selvom velstand er vigtigt for lykke, betyderdet ikke, at vi blot kan købe os lykkelige. Vivænner os nemlig hurtigt til den nye bil, dennye bluse eller det nye samtalekøkken. Nårdet nye køkken er på plads, begynder vihurtigt at fokusere på det næste projekt, derskal realiseres. Næste trin på stigen. Næstelønforhøjelse. Det er, hvad lykkeforskningenkalder for den hedoniske trædemølle 46 . Enkontinuerlig stræben efter et højere niveau.Michael Norton, der er professor på HarvardBusiness School, har derfor forsket i, hvilkeforbrugsmønstre der har den bedste effekt pålykken. I stedet for at bruge penge på materielleting til sig selv anbefaler han, at vi brugerdem på at hjælpe andre. Ved at hjælpe andrestyrker vi nemlig vores sociale relationer, derogså er afgørende for lykken.Så mens velstand bestemt har betydning forlykken, handler det også om, hvad vi brugervores velstand til. Samtidig er velstand ikkedet eneste, der har betydning for lykken. Derer lande, der er rigere end Danmark, menmindre lykkelige.Det, vi gør med vore penge,spiller lige så vigtig en rolle, somhvor mange penge vi tjener.”Michael Norton, Associate Professor, Harvard Business School31

FrihedFrihedAt kunne bestemme over sit liv er afgørende for lykken.Danskernes frihed er blandt andet sikret gennem enrække rettigheder, og samtidig oplever vi at være ikontrol over vores eget liv.”Vi anser følgende sandheder for i sig selv atvære indlysende, at alle mennesker er skabtlige, og at de af deres skaber er blevet begavetmed visse umistelige rettigheder; til dissehører liv, frihed og stræben efter lykke …”Således indledes den amerikanske uafhængighedserklæringfra 1776. Forbindelsen mellemfrihed og lykke er således ikke ny, men vi måikke glemme vigtigheden af den frihed, vi nyder.Muligheden for at være i kontrol over sit eget liver nemlig afgørende for folks lykke. Ifølge WorldHappiness Report kommer lykke fra ”mulighedenfor at forme ens egen fremtid og afhængerderfor af et solidt niveau af frihed.”Sammenhængen mellem frihed og lykke erblevet undersøgt af Ruut Veenhoven, der erprofessor emeritus i Social Conditions forHuman Happiness ved Erasmus UniversiteitRotterdam. Veenhoven er samtidig redaktørpå Journal of Happiness Studies, direktør forWorld Database of Happiness og betragtesinternationalt som en af pionererne inden forlykkeforskning og som en af verdens førendelykkeforskere. Veenhoven mener, at det ermuligt og bør være en prioritet at skabe et lykkeligeresamfund fra statslig side 49 . En af måderneer at sikre frihed, så folk har mulighedfor at vælge det liv, der bedst passer dem 50 .Danske frihedsrettighederDanskernes frihed er sikret i Grundloven.Ingen dansk borger kan sættes i fængsel pågrund af sin politiske holdning, tro eller afstamning.Den personlige frihed er med andreord ukrænkelig. Det samme er vores bolig ogvores ejendom. Politiet må ikke bare gå ind ivores hjem, og ingen har ret til at tage ting fraos, som vi ejer. Det virker selvfølgeligt, men erdesværre ikke en universel rettighed.Vi må danne foreninger uden at spørge nogenom lov først, vi må samles og demonstreremod ting, vi er uenige i, og vi har ytringsfrihed.Tidligere kunne Kongen forbyde en bog, meni dag har vi ret til at give udtryk for, hvad vimener i tale og på tryk. Vi har dog samtidig etansvar for vores ytringer 51 .Det er faktisk meget enkelt. Lykke handler især omoplevelsen af personlig frihed. Her scorer Danmarkekstremt højt.”Christian Bjørnskov, lektor i nationaløkonomi, Aarhus Universitet33

Frihed skal sikre, at man på grund af sin race,sin seksualitet eller sit køn ikke risikerer athave begrænsede muligheder i livet. I Danmarkoplever de fleste, at de selv kan vælgekursen i deres eget liv. Vi har muligheden forat kunne tage en uddannelse uagtet størrelsenaf forældrenes indkomst. Muligheden for atkunne gifte sig med sin drømmepartner, uagtetom vedkommende måtte have samme kønsom en selv. Muligheden for at kunne tale frit,rejse frit og tænke frit. Det er med til at gøreDanmark lykkeligt. Eller som World HappinessReport udtrykker det: ”Ingen mennesker kanoprigtigt være lykkelige, hvis de ikke føler, atde selv vælger kursen i deres liv.”Sin egen lykkes smed?Friheden er således positiv for lykken – menhar dog samtidig en skyggeside. Et samfund,hvor der er frit valg på alle hylder, og allemuligheder står åbne, kan virke uoverskueligtog skræmmende. Det skyldes, at mulighedenfor at træffe det forkerte valg er desto større,og at det er individets eget ansvar at opnålykken. Dermed kan alene bekymringen for atforetage et forkert valg reducere vores lykke 52 .På engelsk bruges udtryk som choice anxietyeller FOMO – fear of missing out – til at beskrivefænomenet.Ingen mennesker kan oprigtigt være lykkelige, hvisde ikke føler, at de selv vælger kursen i deres liv.”World Happiness Report 201234

FrihedTop 10Økonomisk frihed Pressefrihed1. Hongkong1. Finland2. Singapore2. Holland3. Australien3. NorgeNew Zealand4. 4. Luxembourg5. Schweiz5. Andorra6. Canada6. Danmark7. Chile7. Liechtenstein8. MauritiusNew Zealand8.9. Danmark9. Island10. Sverige10. USA Kilde: Press Freedom Index 2013Kilde: Index of Economic Freedom 201335

ArbejdeArbejdeSociale relationer, identitet og mening hører til blandtgevinsterne ved et arbejde – ud over lønnen. Derforer et arbejde vigtigt for lykken. Samtidig er danskearbejdspladser generelt præget af stor autonomi ogkvalitet i jobindholdet – og det er med til at gøredanskerne lykkelige.Gennem arbejde skaber vi værdi for hinandenog for os selv. Vi bygger broer, udvikler nyeprodukter, underviser, gør rent, leverer varer,passer børn, optimerer processer og helbrederde syge. Arbejde kommer i utallige formerog er den aktivitet, vi bruger flest vågne timerpå. I gennemsnit arbejder vi 1522 timer omåret 53 . Arbejdslivet er en stor og vigtig del afvores liv og identitet og derfor betydningsfuldfor lykken.Drømmen om det lette og arbejdsfrie liv erforførende. Står man og venter på en alleredeoverfyldt bus en særlig kold og blæsendemorgen i februar, kan en uges ferie på Bahamasfremstå som ren lykke. Den første dag iliggestolen på stranden vil sikkert også værehimmelsk. Men hvad med dag nummer 241?Arbejdsløshed har stor effektpå lykkenLedighed kan medføre stress, ensomhed ogdepression 57 . Det er derfor heller ikke overraskende,at international lykkeforskning viser,at arbejdsløshed er noget af det værste, derkan overgå ens lykke 58 . På tværs af landegrænserer arbejdsløse mindre lykkelige endfolk med arbejde. Selv når man tager højdefor effekten af indkomst. Tabet af de socialerelationer på arbejdspladsen, selvfortællingenog strukturen i dagligheden påvirker lykken.Men selv de, der er i arbejde, viser sig at væremindre lykkelige under stor arbejdsløshed pågrund af frygten for at blive arbejdsløs 59 .Arbejdsløshed er en af de værste ting,der kan ske for lykken.”Bruno S. Frey, professor i adfærdsvidenskab, University of Warwick37

Tænk, hvis du vandtLuke Pittard arbejdede som burgervender hos McDonald’s i Cardiff i Wales, men i 2006 gjorde handet, mange danskere drømmer om. Han vandt i lotteriet. Med cirka 12 millioner kroner på lommensagde han sit job hos McDonald’s op, holdt et overdådigt bryllup, købte et nyt hus og tog på bryllupsrejsetil De Kanariske Øer.Halvandet år efter bad Luke om sit gamle job tilbage – også selvom den ugentlige løncheck varmindre end renterne fra gevinsten. Men Luke savnede sine kolleger og sit gamle job. ”Jeg elskede atarbejde på McDonald’s, før jeg blev millionær, og jeg er virkelig glad for at være tilbage,” fortalte Luketil Daily Mail i 2008 54 . ”Der er grænser for, hvor meget man kan slappe af.””… og hvad laver du så?”Vi arbejder for at få mad på bordet. Men lønnen er ikke den eneste gevinst, der følger med et job.For ud over lønnen følger der en række bonusser med et arbejde, der har betydning for lykken. Voresarbejde er med til at skabe vores identitet, giver os social kontakt med kolleger, og giver os samtidigen følelse af retning og noget at stå op til om morgenen 55 . Det har med andre ord en positiv effekt pålykken, at vi føler, vi har et formål og et fællesskab i kraft af vores arbejde.Derfor svarer mange danskere, at de ville fortsætte med arbejde, selvom de blev økonomisk uafhængige56 . Ser vi på tallene fra Danica Pensions lykkemåler, er der også stor forskel på lykken mellemledige og dem i job.7 ud af 10 danskere ville nyde deres nuværendearbejde, selv hvis de var økonomisk uafhængige.Kilde: European Social Survey 201038

ArbejdeLedighed går ud over lykkenLYKKENIVEAU8,07,57,06,56,05,55,0LEDIGE LØNMODTAGERE SELVSTÆNDIGELedige er generelt mindre lykkelige end folk i arbejde. Dette er måske ikke overraskende, men effekten er markant.Flere lykkeforskere vurderer, at det at miste sit arbejde er noget af det værste, der kan overgå en person.Kilde: Danica Pensions lykkemålerDanmark kæmper stadigvæk med krisen, ogmange danskere kæmper stadigvæk for atkomme i job. Ifølge EUs statistikkontor, Eurostat,er arbejdsløsheden i Danmark på cirka7 procent. Men det står værre til andre stederi EU, hvor arbejdsløshedsraten i gennemsniter på 11 procent. Værst står det til i lande somSpanien og Grækenland med en arbejdsløshedpå omkring 25 procent og ungdomsarbejdsløshedpå omkring 60 procent. Hvis dendanske arbejdsløshed var på niveau med deneuropæiske, ville dette påvirke det danske lykkeniveaunegativt. Samtidig er der selvfølgeligogså mulighed for at forbedre lykkeniveauet ibefolkningen ved at få flere i arbejde.39

Lykkeforskningen er med til at redefinere, hvad viforstår ved et godt liv. Tidligere tænkte vi, at arbejdevar helvede, og fritid var fantastisk. Men i dag forstårvi, at arbejde kan – og bør være – en kilde til lykke.Hvis vi designer arbejdspladserne rigtigt.”John Helliwell, professor i økonomi, University of British Columbia og redaktør på World Happiness ReportDanskerne er lykkeligefor deres arbejdeEt job betyder meget for lykken. Men jobbetskvalitet har selvfølgelig også betydning, ogdanskerne er generelt glade for deres arbejde.Vi finder vores opgaver spændende og kanse formålet med anstrengelserne. Både hvadangår vores egne opgaver og virksomhedensvirke.Flere undersøgelser peger på, at danskernetrives godt på deres arbejdsplads. Eksempelvishar det Europæiske Institut til Forbedringaf Leve- og Arbejdsvilkår undersøgt arbejdsglædeni 33 europæiske lande 60 . Undersøgelsenbygger på en række spørgsmål tilmedarbejderne inden for fire områder: løn,arbejdstid, jobindhold og fremtidsudsigter.På alle områder ligger Danmark i top-4. Nårdet gælder lønnen, ligger vi nummer fire, mensvi ligger nummer to med hensyn til fremtidsudsigterog arbejdstid. Hvad angår kvalitetenaf jobbets indhold ligger Danmark helt i top.En høj grad af tillid mellem ledelse og medarbejdereer også blandt årsagerne til danskerneshøje tilfredshed med arbejdet 61 . Ledelsenhar tillid til, at medarbejdere udfører deresarbejde godt og tillader derfor, at medarbejdernehar stor indflydelse på, hvordan arbejdettilrettelægges og udføres. Derfor opleverdanske medarbejdere en høj grad af autonomipå arbejdspladsen. Vi føler, vi har indflydelsepå vores arbejde. En høj grad af autonomier også en af årsagerne til, at selvstændigeerhvervsdrivende generelt er mere lykkeligeend lønmodtagere 62 .Selvom der generelt er meget autonomi på dedanske arbejdspladser, er der dog stor forskelpå, hvor mange frihedsgrader de forskelligemedarbejdere oplever. Jo højere uddannelseog løn, jo større frihed i arbejdet oplever mansom regel. Samtidig hersker der større detailstyringi det offentlige end i det private 63 .40

ArbejdeTilfredshed viser sig at være stærkt forbundetmed, ikke bare jobbets løn, men jobsikkerhed,autonomi, tillid på arbejdspladsen.”World Happiness Report 2012En del af forklaringen på den høje arbejdsglædei Danmark ligger sandsynligvis også ilandets fleksible arbejdsmarked. Det er relativtnemt at skifte job, og det betyder, at man ikkebehøver finder sig i et job, der ikke passer en.I mange andre lande er man mere bundet tilsit job, så man må oftere leve med job, mangrundlæggende er utilfreds med. Ifølge flereaf de internationale lykkeforskere burde andrelande derfor efterligne den danske flexicuritymodel.På Harvard Business School har en gruppe afforskere undersøgt sammenhængen mellemlykke og arbejdspladsen. De arbejdsdage,der er forbundet med den største glæde, erde dage, hvor vi føler, at vi gør fremskridt 64 .At vi udretter noget. Skabe resultater. Gør enforskel. Ligegyldigt om det så er et lille bitteskridt – så har det stor betydning for lykken.Top 5Europas bedste jobindhold1. Danmark 2. Holland 3. Letland 4. Malta 5. NorgeKilde: Eurofund, Trends in job quality in Europe, 2012Danskerne har Europas bedste jobindhold, der dækker over befolkningens vurdering af mulighederne forefteruddannelse, det fysiske og sociale arbejdsmiljø samt arbejdsintensiteten.41

87,7%Valgdeltagelse Danmark 201142

DemokratiDemokratiDanmark har et veludviklet demokrati med et højtniveau af politisk deltagelse, god regeringsførelseog en lav grad af korruption. Det giver mulighederfor at påvirke samfundet, og det er godt for lykken.Følelsen af at være i kontrol over eget liv erpositivt for lykken. Derfor er det måske hellerikke overraskende, at muligheden for at væremed til at bestemme, hvilket samfund viønsker, fremmer lykken. Lykkeforskning pegerpå, at folk, der bor i lande med udviklededemokratiske institutioner, generelt er meretilfredse med livet 65 .Danmark har et velfungerende demokrati, ogvi har stor tiltro til vores politiske institutionerog politikere sammenlignet med andre lande 66 .Derfor er valgdeltagelse i Danmark ogsåblandt de højeste i verden. Knap 88 procent afde stemmeberettigede stemte ved det senestefolketingsvalg.Nej til korruption– ja til kvalitet og nærhedBruno S. Frey, professor ved Universityof Warwick, der blandt andet har forsket isammenhængen mellem lykke og demokrati,vurderer, at ”demokratiske institutioner løfterfolks lykke betragteligt.”Men demokratiske institutioner er ikke nok,det handler også om kvaliteten af dem.Kvaliteten af regeringsførelsen er med til atforklare de store forskelle i lykke internationalt.Et ikke-korrupt og effektivitet politisk systemfremmer lykken 67 . Hvis vores mulighed for atfå behandlet vores sag ved kommunen afhangaf, hvem vi kender eller størrelsen på vorestegnebog, ville det gå ud over lykken.Top 5Tillid til politikere1. Holland 2. Danmark 3. Schweiz 4. Sverige 5. NorgeKilde: European Social Survey, 201043

Samtidig ses det, at jo større tilliden i befolkningener til institutioner som FN, EU og landetsregering, jo lykkeligere er landet generelt68 . I Danmark oplever vi i meget lille gradaf korruption, og det er med til at styrke vorestillid til det politiske system og højne voreslykkeniveau.Det viser sig, at decentralisering og direktedemokrati har en positiv effekt på lykken 69 .Mens kun få beslutninger – som for eksempelEU-spørgsmål – tages ved folkeafstemningen,er den politiske magt i Danmark imidlertidrelativ decentral.Et grundlæggende princip i det danske demokratier det kommunale selvstyre, der udspringeraf princippet om at løse opgaverne såtæt på borgerne som muligt. Det kommunaleselvstyre betyder, at det i vidt omfang lokaltfastlægges, hvordan opgaverne skal løses.For eksempel hvor mange børnehaver, derskal være i kommunen.I 2012 udgav Verdensbanken rapporten HowClose Is Your Government to Its People?, derundersøger graden af decentralisering i 182lande. Verdensbanken anvender blandt andetvægten af kommunale udgifter i forhold til denationale udgifter som indikatorer for decentralisering.Altså hvor stor en andel af det nationalebudget bestemmer lokale myndighederover. Rapporten fremhæver Danmark som detland, hvor den kommunale andel er størst 70 .Det kommunale selvstyre og kommunevalgbetyder, at borgerne har stor indflydelse påde beslutninger, der har betydning for dereslokalmiljø og dagligdag, og det er med til atøge lykken i Danmark.God regeringsførelse betyder muligheden for, at folketkan hjælpe med at forme deres egne liv og høste denlykke, der kommer med politisk deltagelse og frihed.”World Happiness Report 201244

DemokratiTop 10Verdens 10 mindst korrupte lande1. Danmark2. Finland3.New Zealand4. Sverige5. Singapore6. Schweiz7. Australien8. Norge9. Canada10. HollandKilde: Transparency International,Corruption Perception Index, 201245

CivilsamfundDanmark er et af de lande i verden med størst sammenhængskraft.Det skyldes blandt andet den høje grad afdeltagelse i frivilligt arbejde. Samtidig har både frivilligtarbejde og sociale relationer betydning for lykken.Der er bred enighed blandt lykkeforskere om,at sociale relationer er afgørende for menneskerslykke 71 . Nærhed til familie og venner,gode naboskaber, deltagelse i fodbold- ellerfrimærkeklubben er godt for lykken. Vi ersociale væsener, og betydningen af dette sestydeligt, når man sammenholder folks socialerelationer og deres livstilfredshed. Det er dogvigtigt at understrege, at det ikke handler omat have 500 venner på Facebook. De vigtigstesociale relationer er de nære relationer, hvorman oplever ting sammen, og oplever at bliveforstået, hvor man deler tanker og følelser, oggiver og modtager støtte. Derfor ser vi også,at gifte folk generelt er lykkeligere end singler.Hos Danica Pensions lykkemåler har omkring10.000 danskere svaret på, hvor lykkelige deer, og hvor tilfredse de er med deres socialerelationer. Sammenhængen er markant. Jomere tilfredse vi er med vores relationer, jo lykkeligereer vi. De folk, der er mindst tilfredsemed deres relationer, er de mindst lykkeligemed et gennemsnit på 4,5 ud af 10. Samtidiger de folk, der er mest tilfredse med deresrelationer, også de mest lykkelige med etgennemsnit på 8,4. En forskel på knap 4.Se figuren på side 46. Til sammenligningvar forskellen i lykke mellem den mindsteog største husstandsindkomst på 0,5.Betydningen af relationer sammenlignet medindkomst kan også observeres ved at se påde personer, der har den højeste husstandsindkomst,men som er meget utilfredse medderes sociale relationer – her ligger lykkeniveauetpå 4,8.For hver gang vi bliver mere tilfredse med voressociale relationer, stiger vores lykke. Oftevælger vi at investere vores tid i at opnå højereindkomst med den forventning om, at vi bliverlykkeligere herved, men nogle gange havdetiden måske været bedre investeret i voressociale relationer.Sociale relationer er stærkt sammenhængendemed lykke.”World Happiness Report 201246

Civilsamfund47

-./0$1233415&$#$!$($+$*$!"#$ !"%$*$ +$ ($ !$ #$ &$ %$ )$ ,$ *'$-./0$:1;0474$40$AB$4>$

CivilsamfundTop 10Social kapital-indeks1. Norge2. Danmark3. AustralienNorge, Danmark og Australien topperlisten over social kapital, der opgøres iniveauet af social sammenhængskraftog engagement i samfundet og familien– herunder graden af frivilligt arbejde, tilbøjelighedentil at hjælpe fremmede, tillidog velgørenhed. Det er en af årsagernetil, at alle tre lande klarer sig godt i deinternationale lykkemålinger.4.New Zealand5. Finland6. Holland7. Irland8. Canada9. Sverige10. USAKilde: Legatum Prosperity Index, 201249

Bliv frivillig lykkeligIda er spejderleder, Torben er fodboldtræner,og Fatima er lektiehjælper. Sammen medknap to millioner andre danskere deltager dei frivilligt arbejde. Det er europæisk rekord.Faktisk er danskerne sammen med finnerneog svenskerne de europæere, der arbejdermest frivilligt 73 .Som bekendt siges det, at der laves enforening, når tre danskere mødes. I dagfindes der over 100.000 frivillige foreninger ogorganisationer i Danmark 74 , men det frivilligearbejde eksisterer også uden for disse rammer.Civilsamfundet er den del af samfundet,der ligger uden for staten og markedet, og dethar en stor betydning for lykken – både forden enkelte dansker og for samfundet.Det arbejde, der udføres i den frivillige sektorhvert år, svarer til en samfundsværdi på 135milliarder kroner. Til sammenligning udgør detbeløb knap 10 procent af det danske bruttonationalprodukt75 .Men værdien rækker langt videre end det.International lykkeforskning peger på, at derer en sammenhæng mellem lykke og frivilligtarbejde. Personer, der arbejder som frivillige,er generelt mere lykkelige 76 . Sammenhængenser ud til at gå begge veje. Altså at lykkeligemennesker oftere vælger at arbejde somfrivillige og samtidig, at frivilligt arbejde øgerlykkefølelsen. En af forklaringerne er, at frivilligtarbejde styrker de sociale relationer 77 ,som er afgørende for folks lykkeniveau.Der er en stærk sammenhæng mellem lykke og frivilligtarbejde- både på individ- og på samfundsniveau.”Ruut Veenhoven, professor emeritus i Social Conditions for Human Happiness,Erasmus Universiteteit Rotterdam og direktør for World Database of HappinessTop 5Frivilligt arbejde i Europa1. Danmark 2. Finland 3. Sverige 4. Østrig 5. HollandKilde: European Quality of Life Survey, Participation in Volunteering and Unpaid Work, 201150

Civilsamfund51

BalanceBalance mellemarbejde og fritidDanskerne har tid til et familie- og fritidsliv ved siden afkarrieren og nyder stor fleksibilitet på arbejdspladsen.Muligheden for at kunne balancere arbejdsliv ogfamilieliv er væsentlig for lykken.“Vi var ikke overraskede over at læse, at danskernetoppede FNs første World HappinessReport”, skriver Cathy Strongman i artiklenCopenhagen really is wonderful – for so manyreasons, der blev bragt i den engelske avisThe Guardian i april 2012.Cathy fortæller, at siden hun og hendes familieflyttede fra London til København for tre årsiden”… er vores livskvalitet eksploderet, ogvores engang så stålsatte loyalitet over forLondon er blevet erstattet af en næsten pinligbegejstring for alt ”dansk”. Årsagen er en bedrebalance mellem arbejdsliv og fritid.Da familien boede i London lykkedes det somregel først Cathys mand, Duncan, at forladekontoret omkring klokken ni om aftenen. I dagforlader han sit skrivebord klokken fem omeftermiddagen. ”Familier har tid til at lege ogspise sammen sidst på dagen, hver dag. Ogdet fungerer. Duncan bader og lægger vores14 måneder gamle datter Liv i seng de flestenætter.” I dag er far og datter bedste venneri modsætning til tidligere, hvor de i løbet afweekenderne måtte forsøge at genopbyggederes forhold til hinanden 78 .Balance i verdensklasseDer er noget, der tyder på, at Cathy har reti sin antagelse om sammenhængen mellemlykke og en god balance mellem arbejde ogfritid. Ifølge World Happiness Report leverlykkelige folk nemlig relativt balancerede liv.Danskerne arbejder i gennemsnit 1522 timerom året. Til sammenligning er OECD-gennemsnittet1776 timer. Kun 2 procent af folkarbejder mange timer (som OECD definerersom over 50 timer på en uge), mens andeleni de øvrige OECD-lande er 9 procent 79 . Medarbejderehar fem ugers ferie og ret til at holdefri på barnets første sygedag.Lykkelige folk lever relativt balancerede liv.”World Happiness Report 201253

En god balance mellem arbejde og fritidhandler også om, at der er fleksibilitet om,hvornår og hvor arbejdet udføres. Det kanvære vanskeligt at nå alle arbejdsopgavernepå kontoret, inden lille Max skal hentes ibørnehaven. Ifølge Danmarks Statistik styrerhver fjerde lønmodtager selv sin arbejdstid ogskal altså ikke møde og gå på bestemte tider.Samtidig foregår en del af arbejdet hjemmefor 17 procent af alle lønmodtagere.Fleksible arbejdstider og hjemmearbejdspladserkan derfor være med til at få hverdagentil at flyde lettere – især når vaskemaskinenleveres mellem 10 og 16. Det er en del afforklaringen på, hvorfor en relativ lille andelaf danskerne oplever stress og vrede i dereshverdag, og det er med til at øge lykken iDanmark.Oplevede du følgende i går?Andel i procent Danmarks placeringStress 21 103/131Vrede 13 102/131Kilde: Gallup World Poll 2013Vigtigheden af en balance mellem arbejdeog fritid må ikke fortolkes som, at arbejde ernegativt for lykken. Et meningsfyldt arbejdeer for mange en naturlig del af det gode liv 80 .Men familie, venner, og sundhed er ogsåvigtige elementer i et lykkeligt liv. Ofte vælgervi mere arbejde på bekostning af tid tilbragtmed venner og familier og i nogle tilfælde påbekostning af vores sundhed.Økonomen Bruno Frey vurderer, at vi har vanskeligtved at forudsige vores fremtidige lykke:”Vi har en tendens til at have fat i den galeende, når vi tænker på vores fremtidige lykke.Vi overvurderer systematisk, hvor lykkeligematerielle goder vil gøre os, og undervurderersystematisk, hvor lykkelige immaterielle goder– som sociale relationer – vil gøre os. På grundaf denne fejl er vores balance mellem arbejdeog fritid måske skæv.”Derfor bør man også nøje overveje, om jobbet,der betaler en smule mere, men ligger megetlængere væk fra hjemmet, er de ekstra kronerværd.Kort til arbejdeI 2003 undersøgte en gruppe forskere mednobelprismodtageren Daniel Kahneman ispidsen, hvilke aktiviteter der var forbundetmed den største glæde i dagligdagen.I undersøgelsen blev knap 1000 kvinder iTexas bedt om at redegøre for, hvad de harlavet dagen forinden i en detaljeret grad,Kan man købe sig lykkelig? Nej, ikke hvis vi bare køberstørre huse og større biler. Men hvis vi bruger noget afvores indkomst på at blive fri for en lang pendlertid elleret stressende arbejde, så får vi et meget anderledesbillede.”Robert H. Frank, professor i økonomi, Johnson Cornell University54

BalanceTop 5Tid til sig selvMest tid timer MINDST tid timerDanmark 16,06 Tyrkiet 11,731. 1.Spanien 15,85 Mexico 12,662. 2.Belgien 15,71 Chile 13,663. 3.Holland 15,66 Israel 13,814. 4.Norge 15,56 Japan 13,965. 5.OECD opgør antallet af timer til fritid og personlig pleje, herunder søvn, i 36 lande. Danskerne har næsten1½ time mere tid til sig selv end gennemsnittet. Tyrkerne er dem, som må klare sig med mindst tid til sigselv – fire timer mindre end danskerne.Kilde: OECD Better Life Index 2013og hvilke følelser disse aktiviteter medførte.Blandt de aktiviteter, kvinderne noterede, varpendling til og fra arbejde henholdsvis denmindst og næstmindst foretrukne aktivitet 81 .Danmark hører til blandt de lande, der har denkorteste gennemsnitlige pendlertid 82 . Det ermed til, at vi i hverdagen kan bruge mere tidpå de ting, der har en positiv effekt på lykken,såsom samvær med venner og familie.Danske medarbejderehar korte pendlertiderMinutter per dagDanmark 27OECD-gennemsnit 38Kilde: OECD, How’s Life? Measuring Well-being, 201155

Lykke påvirker sundhed,og sundhed påvirker lykke.”World Happiness Report 201256

ANBEFALINGEREt lykkeligereDanmark?Sundheden halter i Danmark, og det går ud over lykken.Men lykke kan anvendes som løftestang i forebyggelsesindsatsen,og Danmark har muligheden for at sættesig i spidsen for at forbedre modellen for et lykkeligtsamfund.Danmark er blandt verdens lykkeligste lande.Et stærkt civilsamfund og demokrati, en højgrad af tryghed, tillid, frihed og velstand samtgode arbejdsvilkår med plads til et liv i balanceer med til at skabe et lykkeligt samfund. Ellersom Carol Graham, professor ved Universityof Maryland, og senior fellow ved BrookingsInstitution, en af USAs førende tænketanke,udtrykker det: ”I har en levestandard, som defleste lande ikke engang turde drømme om.”Men der er andre faktorer, som også påvirkerlykken, hvor Danmark klarer sig dårligt. Derer derfor potentiale til, at Danmark kan bliveendnu lykkeligere.Sund lykkeIfølge Ingrid Bergman var lykken ”et godthelbred og en dårlig hukommelse”, og der kanfaktisk være noget om det. I hvert fald medhensyn til helbredet. For lykke og sundhedsynes at gå hånd i hånd. Ser vi på tallene fraDanica Pensions lykkemåler, ser vi også entydelig sammenhæng. Jo mere tilfredse folker med deres helbred, jo lykkeligere er de.Men er lykkeligere mennesker sundere, ellerer sundere mennesker lykkeligere? Får vi løbetden tur i skoven, fordi vi er lykkelige, eller erløbeturen i skoven med til at øge vores lykke?Hvad er årsag, og hvad er effekt? Flere taler idag for, at der er en gensidig påvirkning. Voreslykke påvirker vores sundhed – og vores sundhedpåvirker vores lykke 83 .Ruut Veenhoven, professor emeritus i ”socialconditions for human happiness” ved ErasmusUniversiteit i Rotterdam, har sammenfattet30 studier af sammenhængen mellemhelbredet og lykken. Studiet konkluderer, atniveauet af lykke IKKE kan forudsige nogetom den forventede levetid blandt syge. Menlykken KAN forudsige noget om den forventedelevetid blandt raske personer. Lykkeligepersoner lever længere. Helbredseffekten aflykke er tilmed stor. Størrelsen af effekten påhelbredet svarer til effekten af at være ikkerygersammenlignet med rygere 84 .Da Danmark ofte er blandt de lykkeligste landei verden, skulle man tro, at vi også hørte tilde sundeste, men det er som bekendt langtfratilfældet. Vores høje forbrug af alkohol ogcigaretter og vores dårlige kost- og motionsvanerbetyder, at Danmark klarer sig dårligtpå sundhedsområdet. Rigtig dårligt endda.57

-./0$12334156$40$7?09$#$@+$&$)$#$*$#$ )$ &$ +$ !$ %$ '$ ($ ,$ #*$-./0$@1?047>$40$78$B47$75:$C41D047$;3919$?09$#$@1$#*A$Lykke og sundhed går hånd i håndHVOR LYKKELIG ER DU I ALT PÅ EN SKALA FRA 1 TIL 10?10987655,16,1 6,1 6,36,6 7,1 7,37,7 7,88,243211 2 3 4 5 6 7 8 9 10HVOR TILFREDS ER DU MED DIT HELBRED PÅ EN SKALA FRA 1 TIL 10?Blandt de 10.000 danskere, der har svaret på spørgsmål om lykke og sundhed, er der en tydelig sammenhæng.Jo mere tilfredse folk er med deres helbred, jo lykkeligere er de.Kilde: Danica Pensions lykkemålerBlandt de 36 lande, der er med i OECDsopgørelse over forventet levealder, liggerDanmark på plads nummer 25. Vi lever lidtlængere end amerikanerne og lidt kortere endslovenerne. I gennemsnit 79,9 år. LægetidsskriftetThe Lancet har i en undersøgelseset udelukkende på de vestlige økonomier– og her ligger Danmark nummer 18 ud af19 lande 85 . En bundplacering med andre ord– også når det gælder forventede raske leveår.Lykke som løftestang iforebyggelsesindsatsenDanmark har i de senere år haft fokus påforebyggelsesindsatsen. Flere af Forebyggelseskommissionensanbefalinger er blevetgennemført, Sundhedsstyrelsen har udvikleten række forebyggelsespakker til kommunerne,og regeringen vil prioritere forebyggelsesindsatsenbåde nationalt og i kommunerne.Men det er den enkelte borger, der har ansvaretfor sit eget liv og træffer de afgørendevalg. Samtidig har samfundet et ansvar for athjælpe den enkelte borger med at vælge ensund livsstil. For de sunde valg er ikke altid delette valg.Lykkedagsordenen bør derfor bruges somløftestang for sundhedsdagsordenen. Hvisen sund alderdom om 40 år ikke kan motivereos til løbeturen i dag, kan højere lykke i ennærmere fremtid måske gøre det. Kan vi istørre grad dokumentere og kommunikeresammenhængen mellem sundhed og lykke,er der mulighed for at motivere folk her og nu.58

ANBEFALINGERLYKKE PÅ BUNDLINIENI 2011 slog FNs Generalforsamling fast, at deter en menneskerettighed at kunne ”stræbe efterlykken”, men selvom vi skulle være uinteresseredei lykken, så er der en række socioøkonomiskesamfundsgevinster, der kan høstes ved atfokusere mere på borgernes lykkeniveau.Lykke har som nævnt en positiv effekt påhelbredet for den enkelte og reducerer sundhedsudgifternefor samfundet. Samtidig pegerlykkeforskningen på en sammenhæng mellemlykke og tilbøjeligheden til at udføre frivilligtarbejde. Denne sammenhæng rummer enmulighed for at styrke den frivillige sektor ogdens bidrag til at løfte samfundets opgaver.Samtidig har lykke vist sig at være god forproduktiviteten. I de seneste år har internationaletidsskrifter som The Economist 86 ;The Financial Times 87 og Harvard BusinessReview 88 udvist stor interesse for lykkens effektfor virksomheders bundlinie. Det skyldesblandt andet, at lykkelige medarbejdere ermere produktive 89 og mere tilbøjelige til atblive i deres job 90 . Samtidig er lykkelige medarbejderesundere, hvilket reducerer antalletaf sygedage 91 . Derfor er der flere og flere virksomheder,der aktivt forsøger at øge lykken forderes medarbejdere. Eksempelvis har Googleansat en Chief Happiness Officer 92 .Det er nogle af årsagerne til, at World HappinessReport konkluderer: “Det giver medandre ord lige så meget mening at udviklepolitikker, der øger det nationale lykkeniveau,som de, der øger nationalindkomsten.”Det er på tide, at vi tager en debat om, hvadvi kan gøre for at fastholde, udbygge og dragefordel af Danmarks position som et af de lykkeligstelande i verden. Gennem øget fokus pålykke kan vi realisere potentialet for at skabeet sundere og mere produktivt Danmark.Vi bør stille os selv spørgsmålet om, hvordan vikan bruge lykken til at opnå nogle af de øvrigeønsker, vi måtte have for Danmark – eksempelvisen stærkere økonomi, en sundere befolkningog flere turister og internationale talenter.Vi håber samtidig, at den danske samfundsmodelvil inspirere andre. For Danmark er øgetinternational fokus på lykke derfor en fantastiskmulighed. En ny dagsorden er på vejfrem. En dagsorden, hvor Danmark kan spillehovedrollen. The Danish Happiness Effect kanblive vores vigtigste eksport og Danmarksbidrag til en lykkeligere verden.Lykkeforskningen hjælper os med at forstå, hvordanfolk kan leve bedre liv. Vi bør kunne udvikle bedresamfundsdesign for lykkelige liv – og siden Danmarkklarer sig så godt på området – så bør Danmarkfortsætte med at skabe innovation her.”John Helliwell, professor i økonomi, University of British Columbia og redaktør på World Happiness Report59

KILDER:1. FN Resolution 65/309,vedtaget juli 20112. Office for National Statistics(2012), MeasuringNational Well-being: Life inthe UK3. OECD, Guidelines onMeasuring SubjectiveWell-being, 20134. OECD, Guidelines onMeasuring SubjectiveWell-being, 20135. DW, Germany seekshappiness formula, 9. juni20136. Stiglitz J., et al. (2009),Report by the Commissionon the Measurement ofEconomic Performanceand Social Progress7. OECD, Guidelines onMeasuring SubjectiveWell-being, 20138. Gross National HappinessCommission - RoyalGovernment of Bhutan(2010), SAARC DevelopmentGoals9. www.sustainableseattle.org/documents/HI_Seattle_proclamation_PR.pdf10. LSE Cities, Makinga Happier Hong Kong,November 201011. New York Times,Happiness 101, 7. januar200712. Csikszentmihalyi,Mihaly (1990), Flow – Thepsychology of optimalexperience13. Greve, Bent (2010), Etlykkeligt land? Hvad skalder til og kan velfærdssamfundetbidrage?14. McMahon, Darrin(2006), Happiness: AHistory15. Kahneman, Daniel, etal. (2004), “A Survey Methodfor Characterizing DailyLife Experience: The DayReconstruction Method.”Science., 306:5702, pp.1776–78016. Earth Institute, ColumbiaUniversity (2012),World Happiness Report17. OECD (2011), How´slife? Measuring Well-being18. www.ec.europa.eu/public_opinion/index_en.htm19. www3.norc.org/GSS+Website/20. Powdthavee, Nick(2010), The HappinessEquation21. Di Tella, Rafael, etal. (2007), HappinessAdaptation to Income andto Status in an IndividualPanel22. Earth Institute, ColumbiaUniversity (2012),World Happiness Report23. World HappinessDatabase, Happiness inNations24. Fukuyama, Francis(2011), The Origins ofPolitical Order25. Diener, Edward, et al.(2010), The Danish Effect:Beginning to Explain HighWell-being in Denmark26. OECDs Index rummer11 indikatorer, heraf en omtilfredshed med livet. Deter på denne indikator, atDanmark ligger på femtepladsen.27. OECD (2011), Healthat a Glance28. Time Magazine, Whythe Happiest States Havethe Highest Suicide Rates,25. april 201129. Earth Institute, ColumbiaUniversity (2012),World Happiness Report30. World HappinessDatabase – Happiness inNations31. OECD (2013), BetterLife Index32. Helliwell, John F. ogWang, Shun (2010), Trustand Well-being33. Forbes, Happy in Denmark– How Come? 28.juni 201134. Associated Press,Scandinavians Prove TheirHonesty in EuropeanLost-Wallet Experiment,20. juni 199635. Diener, Edward, et al.(2010), The Danish Effect:Beginning to Explain HighWell-being in Denmark36. Bjørnskov, Christian etal. (2008), On the relationbetween income inequalityand happiness do fairnessperceptions matter?37. Snowdon, Christopher(2012), “Are More EqualCountries Happier? “, …and the Pursuit of Happiness.Wellbeing and theRole of Government38. Greve, Bent (2010), Etlykkeligt land? Hvad skalder til og kan velfærdssamfundetbidrage?39. Layard, Richard(2005), Happiness – LessonsFrom a New Science40. Earth Institute, ColumbiaUniversity (2005),World Happiness Report41. Bjørnskov, Christian(2012), “Wellbeing and thesize of government”, …and the Pursuit of Happiness.Wellbeing and theRole of Government42. Stevenson, Betseyog Wolfers, Justin (2013),Subjective Well-beingand Income: Is There AnyEvidence of Satiation43. Kahneman, Danielog Deaton, Angus (2010),High income improvesevaluation of life but notemotional well-being44. Clark, Andrew, et al.(2007), Relative Income,Happiness and Utility: AnExplanation for the EasterlinParadox and OtherPuzzles45. Layard, Richard(2005), Happiness – LessonsFrom a New Science46. Diener, Ed, et al.(2009), “Beyond the HedonicTreadmill: Revisingthe Adaptation Theory ofWell-being”, Social IndicatorsResearch Series, Vol.37, pp. 103-11847. Easterlin, Richard(1974), Does EconomicGrowth Improve the HumanLot? Some EmpiricalEvidence.48. Wolfers, Justin ogStevenson, Betsey (2013),Subjective Well-Beingand Income: Is there anyEvidence of Satiation?49. Veenhoven, Ruut(2004), Happiness asa public policy aim:the greatest happinessprinciple50. Graham, Carol (2009),Happiness Around theWorld60

51. Danmarks RigesGrundlov, Kapitel 8,§71-8152. Salecl, Renata (2011),The Tyranny of Choice53. OECD (2013) BetterLife Index54. The Daily Mail, Millionairelottery winner goesback to job at McDonald’s,25. marts 200855. Paul, Karsten Ingmar(2005), The negativemental health effect ofunemployment: Meta-analysesof cross-sectionaland longitudinal data56. European SocialSurvey (2010)57. Montgomery, Scott(1999), “Unemploymentpre-dates symptoms ofdepression and anxietyresulting in medicalconditions in young men”,International Journal ofEpidemiology, 28, pp.95-10058. Clark, Andrew, ogOswald, Andrew (1994),“Unhappiness and Unemployment”,EconomicJournal, vol. 104, pp.648-65959. Frey, Bruno (2010),Happiness – A Revolutionin Economics60. European Foundationfor the Improvementof Living and WorkingConditions (2007), FourthEuropean Working ConditionsSurvey61. Det Nationale Forskningscenterfor Arbejdsmiljø(2008), Virksomhederssociale kapital62. Frey, Bruno (2010),Happiness – A Revolutionin Economics63. SFI, Det NationaleForskningscenter forVelfærd (2010), Ledelse ogMotivation i den OffentligeSektor64. New York Times, DoHappier People WorkHarder?, 3. september201165. Helliwell, John, ogHuang, Haifang (2008),“How’s Your Government?International EvidenceLinking Good Governmentand Well-Being”, BritishJournal of Political Science,38(4), pp. 595–61966. European SocialSurvey (201067. Earth Institute, ColumbiaUniversity (2012),World Happiness Report68. European SocialSurvey (2010)69. Frey, Bruno, ogStutzer, Alan (1999),Happiness Prospers inDemocracy70. The World Bank, HowClose Is Your Governmentto Its People? WorldwideIndicators on Localizationand Decentralization, 201271. Haller, Max og Hadler,Markus (2006), “HowSocial Relations and StructuresCan Produce Happinessand Unhappiness: AnInternational ComparativeAnalysis”, Social IndicatorsResearch, Vol. 2, pp.169-21672. Putnam, Robert(2000), Bowling Alone –The Collapse and Revivalof American Community73. European Quality ofLife Survey (2011), Participationin volunteering andunpaid work74. SFI, Det NationaleForskningscenter forVelfærd (2006), Den frivilligesektor i Danmark– omfang og betydning75. SFI, Det NationaleForskningscenter forVelfærd (2006), Den frivilligesektor i Danmark– omfang og betydning76. Loga, Jill (2010),Livskvalitet. Betydningav kultur og frivillighet forhelse, trivsel og lykke77. Lin, Nan (2001), SocialCapital: A Theory of SocialStructure and Action78. The Guardian, Copenhagenreally is wonderful– for so many reasons,7. april 201279. OECD (2013), BetterLife Index80. Sousa-Poza, Alfonsoog Sousa-Poza, Andrés(2000), “Well-being atwork: a cross-nationalanalysis of the levels anddeterminants of job satisfaction”,The Journal ofSocial-Economics, Vol. 29,pp. 517-53881. Kahneman, Daniel, etal. (2004), “A Survey Methodfor Characterizing DailyLife Experience: The DayReconstruction Method.”Science. 306:5702, pp.1776–780.82. OECD (2011), How’sLife? Measuring Well-being83. Earth Institute, ColumbiaUniversity (2012),World Happiness Report84. Veenhoven, Ruut(2008), ”Healthy happiness:effects on physicalhealth and the consequencesfor preventivehealth care”, Journal ofHappiness Studies, 9, pp.449–46985. www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/03/08/100910.htm86. The Economist,Happiness – No longerthe dismal science, 6. april201287. The Financial Times,The bottom line on happiness,8. maj 2013.88. Harvard BusinessReview, Special Issue onHappiness, januar-februar,201289. Oswald, Andrew, etal. (2009), Happiness andProductivity90. Wright, Thomas ogBonett, Douglas (2007),“Job Satisfaction andPsychological Well-Beingas Nonadditive Predictorsof Workplace Turnover”,Journal of Management,Vol. 33, pp.141-16091. Veenhoven, Ruut(2008), “Healthy happiness:effects of happinesson physical health and theconsequences for preventivehealth care”, Journal ofHappiness Studies, 9, pp.449–46992. Inc., How to be Happierat Work, 22. maj 201261

Der er etlykkeligt land– en kortlægning af årsagernetil danskernes lykke

KolofonTak tilAndrew Oswald, Professor i økonomi, University of WarwickAngus Deaton, Professor i økonomi, Princeton UniversityBent Greve, Professor ved Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde UniversitetBruno S. Frey, Professor i Behavioural Science, University of WarwickCarol Graham, Professor, University of Maryland, og Senior Fellow, Brookings InstitutionChristian Bjørnskov, Lektor i nationaløkonomi, Aarhus UniversitetJan Brødslev Olsen, Lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg UniversitetJens Christian Nielsen, Cheføkonom og kommunikationsdirektør, Danica PensionJohn Helliwell, Professor i økonomi, University of British Columbia og redaktør på WorldHappiness ReportMichael Norton, Associate Professor i Business Administration, Harvard Business SchoolPeder J. Pedersen, Professor i velfærdsforskning, Aarhus UniversitetRichard A. Easterlin, Professor i økonomi, University of Southern CaliforniaRobert H. Frank, Professor i økonomi, Johnson Cornell UniversityRomina Boarini, Senior Economist, Head of Measuring Well-Being and Progress Section,Statistics Directorate, OECDRuut Veenhoven, Professor Emeritus i Social conditions of human happiness, EramusUniversiteit Rotterdam og Direktør for World Happiness DatabaseRapporten er et samarbejde mellem DanicaPension og Institut for Lykkeforskning.Redaktør: Meik WikingResearch: Kjartan Sveistrup AndsbjergKorrektur: Lise NielsenGrafisk Design: Danielle Brandt DesignFotos: Shutterstock og Copenhagenmediacenter, Morten JerichauTryk: RosendahlsISBN 978-87-996511-0-8© Danica Pension og Institut for Lykkeforskning 2013For yderligere information kontakt info@lykkeforskning.dk

Danica Pension er en virksomhed, som lever af at levere tryghed og tillid tilfremtiden for vores kunder. Vi har en interesse i at vores kunder har et godtliv både før og efter, at de går på pension. Det gode liv hænger tæt sammenmed lykke. Derfor interesserer vi os også for lykke – og hvordan vi forbedrervores lykke.Institut for Lykkeforskning er en uafhængig tænketank, der forsker i lykkensårsager og virkninger. I samarbejde med udvalgte partnere leverer vi forskningsbaseretviden om lykke, kortlægger lykken i kommuner og virksomheder samtholder foredrag om hvorfor nogle samfund og personer er mere lykkelige endandre.Der er etlykkeligt landISBN 978-87-996511-0-89 788799 651108