Detektorfund- hvad skal vi med dem? - Odense Bys Museer ...

Detektorfund - hvad skal vi med dem?Dokumentation og registrering af bopladser meddetektorfund fra jernalder og middelalderRapport fra et bebyggelseshistorisk seminar påHollufgård den 26. oktober 1998Redigeret afMogens Bo HenriksenSkrifter fra Odense Bys Museer vol. 52000

© Odense Bys Museer og forfatterne, 2000RedaktørLayoutTitelForsideillustrationMogens Bo HenriksenRasmus Halling LorentzenDetektorfund - hvad skal vi med dem? Dokumentation og registrering af bopladsermed detektorfund fra jernalder og middelalder. Rapport fra et bebyggelseshistoriskseminar på Hollufgård den 26. oktober 1998To fugleformede fibler fra Toftegård (Hjulby) og en fra Avnslev. Sidstnævnte erspejlvendt. Tegning: Steffen Maarup.Skriftserie Skrifter fra Odense Bys Museer vol. 5Trykkested og -år Odense 2000ISBN 87-87162-741ForsideTrykExpres-Trykkeriet, OdenseOdense Kommune, KopicentralenAntal 300DistributionOdense Bys MuseerPublikum & Kommunikation,Bangs Boder 5Box 12555100 Odense CTelefon 66 14 88 14 * 4601Telefax 65 90 86 00E-mail: museum@odmus.dk.www.odmus.dk.2

IndholdForord ..................................................................................................................................... 5Karsten Kjer Michaelsen: Detektorfund – hvad skal vi med dem? ........................................ 7Mogens Bo Henriksen: Hvad skal vi med detektorfund?..................................................... 11Mogens Bo Henriksen: Lundsgård, Seden Syd og Hjulby. Tre fynskebopladsområder med detektorfund ............................................................................. 17Lars Jørgensen: Storgården ved Tissø. Tolkning af aktivitetsområder og anlægpå grundlag af detektorfundene fra pløjelaget .......................................................... 61Palle Østergaard Sørensen: Detektorfundene fra Gudme og den digitale arkæologi........... 69Margrethe Watt: Detektorfund fra bornholmske bopladser med kulturlag.Repræsentativitet og metode....................................................................................... 79Finn Ole Sonne Nielsen: Dokumentationsniveauet på bornhomske detektorpladser .......... 99Torben Nilsson: Nordjyske bopladsområder med detektorfund......................................... 105Peter Vang Petersen: Hvad er Danefæ i dag?.................................................................... 109Anne Pedersen: Danefæbegrebet inden for middelalder og renæssance- permanent eller foranderlig størrelse? .................................................................. 113Tim Grønnegaard: Detektorfundene i magtens landskab................................................... 123Jens Christian Moesgaard: Detektorfundne mønters videnskabelige muligheder.............. 127Jørgen A. Jacobsen: Sammenfatning af seminaret ............................................................. 133Program for seminaret........................................................................................................ 139Deltagerliste........................................................................................................................ 140Forfatternes adresser........................................................................................................... 142Skrifter fra Odense Bys Museer ......................................................................................... 1433

des de "fandens" redskaber! Titlen ovenforantyder, at der kan ses anderledes på sagen.Det ved museer som Nationalmuseet, OdenseBys Museer og Svendborg & OmegnsMuseum med arbejdsmark i det fundrigeGudme bedre end nogen andre. Metaldetektorerneer ganske enkelt uden sidestykke detstørste metodiske fremskridt for arkæologiensiden opfindelsen af den maskinelle fladeafdækningpå større bopladsområder i1960´erne. Uden metaldetektorerne og defolk, der betjener dem havde meget set anderledesud i dag, bl.a. Danmarkshistorien!"Detektorfund - hvad skal vi med dem?"For mit eget vedkommende kan jeg omskriveet kendt Julius Bomholt-citat og erklæremig nærmest for, men mængden af fund ognye pladser med ofte op til flere hundrededetektor-fundne genstande har skabt nyeproblemer, som de arkæologiske museer måfinde løsninger på. Det drejer sig især om atfå registreret de mange fund på en forsvarligmåde. Drejer det sig på årsplan om et parfibler, en mønt og en klump smeltet bronzeer det til at overskue, men er der tale omhundredvis af fund - det er bl.a. virkelighedeni Gudme-området - ja, så må der systematiskog detaljeret opmåling til. Et gammeldagsmålebånd er en udmærket, men besværligmåde - især, hvis et fund er gjortmidt på en stor mark og målebåndet er 30 mlangt!I fynsk regi har vi især haft problematikkenomkring detektorfundene inde på livet iGudme-/Lundeborg-området. Der har væretuheldige hændelser, bl.a. forsvandt 250gram guld fra Broholmskatten (Michaelsen& Thomsen 1991), og hen ad vejen har vihørt forskellige rygter om ukendte detektendepersoner, der er blevet set vandrenderundt på markerne. Mere end én lodsejer harvist udenbys detektorfolk bort, for de vidste- og ved - udmærket hvem, der er autoriseretaf museerne til at gå med detektor. Museerne,lodsejerne og detektorfolkene i harmoniskog frugtbart samarbejde.I perioden 1987-1994 gennemførtes et arkæologiskforskningsprojekt på Sydøstfyn,især koncentreret omkring Gudme-bopladsen,gravpladsen Møllegårdsmarken oghandelspladsen ved Lundeborg. Det blev finansieretaf midler bevilget af A. P. Møllerfonden,og der er ingen tvivl om, at de flotteog væsentlige detektorfund af såvel enkeltgenstandesom regulære guld- og sølvskattevar med til at henlede opmærksomheden pådet allerede unikke område. Opmærksomhedførst fra Nationalmuseet, der stod fordanefæ-behandlingen. Siden blev FynsStiftsmuseum inddraget, da der simpelthendukkede så meget frem, at opgaven ikkelængere kunne klares fra København. MedLundeborg-pladsens fremkomst - hvilketatypisk nok ikke skyldtes detektorfund -kom også Svendborg & Omegns Museumind på scenen. Det blev til et fællesprojektmed de tre nævnte institutioner som grundsten,og populært sagt, så voksede de hylendetoner i detektorfolkenes høretelefonertil 10 mill. projektkroner.Ved alle udgravninger i Gudme er detektorenet uundværligt redskab. Et kort overudbredelsen af fund fra jernalder og vikingetidi området viser med stor tydelighed, atde løsfundne metalgenstande - stor set allegjort med detektor - er en endog meget væsentligdel af det arkæologiske kildemateriale(fig. 2). En af markerne ved Gudme hardetektorfolkene Flemming Lyth og JohnnyKragekjær sågar døbt "Lossepladsen" pågrundt af det store og fragmenterede fundmaterialebestående af flere hundrede styk-8

Konklusionen - og den erfaring jeg vistdeler med langt de fleste fagfolk - er, at detektorener blevet et uundværligt redskab iudforskningen af den del af vores fortid, derer metalbærende - hvis man kan sige det påden måde. Hvis Skalk nogensinde ønsker atbringe en artikel med det her foreslåedeemne, forestiller jeg mig at den skal illustreresaf en af Jørgen Kraglunds utvetydigetegninger, der viser en gammel hvidskæggetmand med glorie over hovedet afsøge enpløjemark med detektor. For - nå, ja - guderneskal vide, at der er kommet fund fremaf umiskendelig guddommelig karakter.Fundet af den - i rask tilstand - 1,20 m højeromerske Herakles-statue taler på fornemvis sit eget gudesprog (Michaelsen 1994).Fanden skabte måske detektoren. Vorherrehjalp måske til. Uanset hvad, så er det arkæologerne,der skal styre slagets gang ogfå så meget ud af de resulterende fund sommuligt. Ikke altid nogen let opgave, menhævet over enhver tvivl er det: Metaldetektorenhar gjort det sjovere at være arkæolog!LitteraturFischer, C. 1983: Den har Fanden skabt. Skalk 1983:1, s. 8-14.Michaelsen, K. K. 1994: Godt skrot - en romersk statue i Gudme. Årbog for Svendborg & OmegnsMuseum 1994, s. 8-15.-1999: …men Vorherre hjalp til. Årbog for Svendborg og Omegns Museum 1999, s. 33-39.Michaelsen, K. K. & P.O. Thomsen 1991: Broholmskatten. Historien om et guldfund. Årbogfor Svendborg & Omegns Museum 1991, s. 8-23.Michaelsen, K.K. & P.Ø. Sørensen 1996: Tusindvis af stolpehuller - uafbrudt bebyggelse iGudme fra 3. årh. e.Kr. til vikingetid. Årbog fra Svendborg & Omegns Museum 1996, s.8-20.10

Hvad skal vi med detektorfund?Mogens Bo HenriksenIndledningDet spørgsmål, som rejses i overskriften,har man lyst til at stille sig selv, når en detektorentusiastringer hjem til privatadressenen søndag eftermiddag og anmelderendnu en samling gule markeringspinde, derhelst skal måles ind næste morgen, fordilandmanden skal i gang med at harve omformiddagen. Man spørger sig selv, om detektorfunder så væsentlig en genstandsgruppe,at man nærmest skal skubbe alt tilside, for straks at styrte ud med totalstationeller målebånd for at dokumentere forrigedags høst? Kan det passe, at en håndfuldoppløjede metalstumper skal kræve en dagsarbejdsindsats, når transport, indmåling, registrering,udarbejdelse af fundanmeldelseog indsendelse af data og genstande til Nationalmuseetsammenlægges? Indeholderdetektorfundene virkelig informationer, dergør dem så meget vigtigere end mange andrefundkategorier? I det følgende vil jegikke forsøge at komme med noget svar pådisse spørgsmål; snarere vil jeg stille nogleflere, som forhåbentligt kan medvirke til atskabe debat om de ressourcer, der skal brugespå detektorfundene.HistorikI starten af 1980’erne oplevede man et sandt”gold-rush” på Fyn, og egentlig var det etsammenfald af tilfældigheder, der startededet hele. Et par entusiastiske skattejægereFig. 1. Detektorfundsteder i Fyns Amt. Kortgrundlag:”Bebyggelse og Kulturlandskab”.Data: Det Kulturhistoriske Centralregister ogOdense Bys Museer. Lars Ewald Jensen del.uden væsentlig interesse for arkæologi somsådan havde anskaffet metaldetektorer, dernetop i disse år blev budt til fals i enhvervelassorteret butik med håndværks- eller fritidsudstyr– og endda til overkommelig pris.Med udgangspunkt i oplysninger fra N.F.B.Sehesteds bøger om Gudme-området (Sehested1878; 1882) og Erling Albrectsens bogom fynske guldfund (Albrectsen 1960) opsøgtede lokaliteter, hvor der tidligere varfundet ædelmetal. Afsøgningerne i nærhedenaf Gudme by gav snart bonus i form af11

en solidusskat og siden en brakteatskat. Detgav blod på tanden til afsøgninger på deomkringliggende marker, der for en delsvedkommende netop i disse år – med EFtilskud– blev ryddet for frugtplantager. Efterdybdepløjning på arealerne blev storemængder metaloldsager vendt op i pløjelaget,og detektorafsøgningerne medførte, attusindvis af genstande fra jernalder, vikingetidog middelalder i de kommende år blevindleveret til Odense Bys Museer, Svendborgog Omegns Museum samt Nationalmuseet.Resten af historien kendes vist afalle arkæologiinteresserede (Thrane 1994).I starten af 1980’erne var man endnuusikker på, hvordan detektorfundpladserneskulle gribes an. Derfor valgte man heldigvisden sikre vej, nemlig at indmåle så mangefund som muligt. Det kostede mange ressourcer,og mængden af dokumentationblev så omfattende, at den faktisk først erblevet anvendbar i forskningssammenhængmed introduktionen af GIS-programmer imidten af 1990’erne (Jørgensen 1999).Spørgsmålet er imidlertid, om vi anvenderde indsamlede data på en måde, der står irimeligt forhold til ressourceforbruget.ProblematikAlene fundmaterialet fra Gudme udgøres afknap 5000 genstande (Jørgensen 1999), ogmed fremkomsten af flere detektorfundpladseri 1990’erne, bl.a. i Odenses nordøstligeudkant og ved Hjulby på Østfyn, øgesmaterialet til stadighed (Henriksen 2000)(fig.1). Selv om pladserne har stor geografiskog kronologisk spredning, er problematikkenvedrørende deres dokumentationprincipielt den samme: Skal alt måles ind,og skal det i så fald ske med sammenøjagtighed?Detektorfundene har det med at tilflydemuseerne i korte, men hektiske perioder iforårs- og efterårsmånederne. I iveren efterat dokumentere hver fibelstump og smelteklumpså godt som muligt kan man hurtigtbrænde så meget energi af, at det bliversvært at finde ressourcer til at bearbejde materialetog sætte fundene ind i en kulturhistorisksammenhæng.Spørgsmålet er, om tiden er løbet fra ressourcekrævendeindmåling af alle detektorfund.Er denne fundtype stadig så spændendeog ”banebrydende”, som tilfældet var for15 eller blot 10 år siden? Kan vi, med denviden og erfaring, som de sidste årtiers undersøgelserhar givet, tillade os at prioriteredokumentationen af de enkelte fundstederog fundtyper? Er vores overblik i dag såstort, at vi kan foretage en inddeling af genstandenei typer, som har større eller mindrebetydning for karakteriseringen af den enkelteplads? Kan vi i så fald bruge ressourcernepå at foretage en omhyggelig dokumentationaf de oldsagstyper, som karakterisererfundområdet, medens øvrige genstandstyperindmåles mere ekstensivt?Med disse spørgsmål har jeg antydet, at vimangler en principiel diskussion om detektorfundog detektorfundpladser. Hvis dokumentationenskal prioriteres, må manførst gøre sig klart, hvilke typer af genstande,der er mest betydningsfulde fortolkningen af den enkelte lokalitet. Er f.eks.intakte smykker en væsentlig fundkategori,fordi de enkelte stykker kan dateres præcist– eller fordi de kan antyde tilstedeværelsenaf grave. Anser vi automatisk intakte smykkersom betydningsfulde, fordi de er ”skuestykker”– ja ”trofæer”? Tilsvarende kan12

man spørge, om mønter og ædelmetalskroter specielt interessante fundkategorier alenepå grund af metallets værdi, og fordi genstandenekan lede finderen på sporet af enskat?Man kan vende sagen på hovedet og spørge,om det i virkeligheden er de kategorier,der ikke normalt betragtes som danefæ,f.eks. støbeaffald, barrer og ”fibelskrot”, derhar størst betydning for tolkningen af et bopladsområde.Det er jo netop disse fundtyper,der kan indikere håndværksaktiviteter,og dermed kan de anvendes til at klarlæggeden enkelte lokalitets funktion og infrastruktur.Vi er også tilbøjelige til at glemme jerngenstandenetil fordel for oldsager af bronze,sølv og guld.abcFig. 2. Eksempler på detektorfundne genstande fra forskellige fynske lokaliteter. A: Korsformet fibulaog blyvægtlod fra Humlegård (080406-21 & 22), B: Rektangulær pladefibula fra Stavidsbro Øst(080406-23), beslag fra Tinghøj (090419-22). 1:1. Tegning: Steffen Maarup.13

Udgravninger på flere detektorfundpladserviser med tydelighed, at når først mankommer under pløjelaget, er forholdet mellemjern og andre metaller ganske anderledes,end detektorfundene fra markoverfladenumiddelbart giver indtryk af. Jerngenstandeneer faktisk, ganske som støbeaffaldm.v., en fundkategori, som kan givevæsentlige oplysninger om karakteren ogomfanget af håndværksaktiviter.Man kan altså med rette spørge sig selv,om vores indsamlings- og dokumentationspraksistager udgangspunkt i videnskabeligeforhold, eller om den er præget af æstetisksans.Vi må nok snart indse, at detektorfundpladsernefra især yngre germansk jernalder,vikingetid og middelalder er så talrige,at det, selv med hjælp af moderne teknologi,er svært at afse ressourcer til en fuldstændigdokumentation af alle lokaliteter og allegenstandstyper. Vi bliver nødt til at foretageprioriteringer - geografiske, kronologiskeeller emnemæssige - hvis ikke udforskningenaf især den yngre jernalders og tidligemiddelalders pladser skal sluge uforholdsmæssigtstore ressourcer i forhold til andreog mindst lige så truede fortidsmindegrupperfra andre perioder. For eksempel kanman med fuld ret spørge, hvorfor man ikkedokumenterer senglaciale bopladser lige såomhyggeligt som detektorpladserne? Udgravningeraf f.eks. Bromme-kulturens bopladserhar jo gentagne gange vist, at de foren stor dels vedkommende kun eksisterer ipløjelaget. Senglaciale bopladser er til ogmed mere sjældne end detektorpladserne,og på grund af deres begrænsede udstrækninger de mere overkommelige at dokumentere.Imidlertid er senglaciale skafttungepileknap så spektakulære som rektangulærepladefibler – og det gør nok udslaget,når arbejdsindsatsen skal prioriteres. (Fig.2).AfslutningIndenfor de sidste 20 år har vi fået en nyfundgruppe/bopladstype, som har taget oslidt på sengen (Nielsen & Petersen 1993;Hårdh 1999 (red.)). Vi savner ikke falden påhalen over fundene fra disse pladser; derimodmangles resultatorienteret (strategisk)forskning i pladsernes afgrænsning, strukturog bevaringsgrad på landsbasis. Mig bekendter det kun på Bornholm, man hargjort et systematisk forsøg på at kortlæggeog afgrænse detektorfundpladserne (Watt1998). Vi er imidlertid i desperat mangel påkomparative studier fra resten af landet.Hvis detektorfundpladserne skal blive andetend fundstedet for samlinger af dimser,må der arbejdes på at koble detektorfundenesammen med underliggende strukturer/anlæg,således som det på overbevisendemåde er gjort på Tissø-pladsen (Jørgensen2000). Desværre har det vist sig, at dyre ogdestruktive udgravninger på detektorfundpladserneikke altid giver resultater, der stårmål med indsatsen. Dertil er mange pladserallerede for hårdt nedpløjede.For at vi kan komme videre i studierne afdetektorfundpladserne, er en systematiseringaf de allerede fremkomne fund megetpåkrævet. Hovedparten af detektorfundpladserneer kun fremlagt i foreløbige artiklermed afbildning af et begrænset udvalg afgenstande – og sædvanligvis er det især intakte,spektakulære og i virkeligheden atypiskefund, der vises. Der mangler katalogfremlæggelseraf fundene fra detektorfundpladserne,så man hurtigt kan skabe sig et14

overblik over fundstoffets kronologiske ogtypemæssige sammensætning. Dette overbliker af stor betydning, hvis den enkeltelokalitet skal sættes ind i en "horisontalkontekst". En præsentation af fundstoffetkan således med fordel ske via internettet –f.eks. via link fra den elektroniske sognebeskrivelse.Bornholms Museum har som den musealeinstitution i landet, der har registreret flestlokaliteter med detektorfund inden for sitantikvariske ansvarsområde, fremlagt enmetodik til dokumentation af pladserne. Deter et eksempel til efterfølgelse. Hvis et sådantprojekt skal gennemføres på landsplan,vil det være nødvendigt nøje at koordinerearbejdet de enkelte museer imellem. Detteskal gøres for at sikre en ensartet dokumentationog beskrivelse af pladserne. Jeg vilderfor foreslå, at Det Arkæologiske Nævnog de arkæologiske institutter i fællesskabforsøger at rejse midler til en landsdækkendekortlægning af detektorpladserne. Etprodukt af en kortlægning må være, at derudarbejdes metoder til en ensartet dokumentation,undersøgelse og fremlæggelse af detektorfundog detektorfundpladser. Et megetvæsentligt formål med projektet må ligeledesvære, at der udpeges et antal pladser,som gennem fredning kan beskyttes forfremtiden.LitteraturAlbrectsen, E. 1960: Fynske guldfund. Fynske Studier III. Odense.Henriksen, M.B. 2000: Lundsgård, Seden Syd og Hjulby. Tre fynske bopladser med detektorfund.I: M.B. Henriksen (red.): Detektorfund - hvad skal vi med dem? Dokumentation ogregistrering af bopladser med detektorfund fra jernalder og middelalder. Skrifter fraOdense Bys Muser vol. 5, s. 17-60. Odense.Hårdh, B. 1999 (red.): Fynden i centrum. Keramik, glas och metall från Uppåkra.Uppåkrastudier 2. Acta Archaeologica Lundensia No. 30. Lund.Jørgensen, L. 1999: Fra nutidens pløjelag til jernalderens samfund – stormænd og håndværkerei Gudme. Årbog for Svendborg og Omegns Museum 1998, s. 8-21.-2000: Storgården ved Tissø. Tolkning af aktivitetsområder og anlæg på grundlag af detektorfundenefra pløjelaget. I: M.B. Henriksen (red.): Detektorfund - hvad skal vi med dem?Dokumentation og registrering af bopladser med detektorfund fra jernalder og middelalder.Skrifter fra Odense Bys Muser vol. 5, s. 61-67. Odense.Nielsen, K.H. & P.V. Petersen 1993: Detektorfund. I: S. Hvass & B. Storgaard (red.): Da klingeri muld. 25 års arkæologi i Danmark, s. 223-227. Århus.Sehested, N.F.B. 1878: Fortidsminder og Oldsager fra Egnen om Broholm. København.-1882: Archologiske Undersøgelser 1878-1881. København.15

Thrane, H. 1994: Gudme – a Focus of Archaeological Research 1833-1987. I: P.O. Nielsen, K.Randsborg & H. Thrane (red.): The Archaeology of Gudme and Lundeborg. ArkæologiskeStudier Vol. X, s. 8-15. København.Watt, M. 1998. Bopladser med bevarede kulturlag og deres betydning for studiet af bosættelsesmønstreog centerdannelser i jernalderen. I: L. Larsson og B. Hårdh (eds.). Centralaplatser - centrala frågor. Samhällsstrukturen under järnåldern. Acta Archaeologica Lundensia.Ser. in 8, No.28, s. 205-16.16

Lundsgård, Seden Syd og Hjulby– tre fynske bopladsområder med detektorfundMogens Bo HenriksenIndledningSiden slutningen af 1980’erne har OdenseBys Museer foretaget undersøgelser på trebopladsområder, som karakteriseres af detektorfundfra jernalder, vikingetid og middelalder.Et af de tre komplekser er Lundsgård-bopladsen,som har været kendt sidenslutningen af 1930’erne. De to øvrigelokaliteter – Seden Syd og Hjulby – erderimod først fundet inden for de sidsteårtier (fig. 1).LundsgårdI årene 1937-47 foretog Odense Bys Museer,efter datidens forhold, store fladeafdækningerto steder på et bopladsområde vedLundsgård øst for Odense. Ved udgravningerneblev der afdækket syv sikre eller formodedehustomter fra ældre og yngre romerskjernalder, men fund af bl.a. fibler viste,at der også havde været aktiviteter påstedet i førromersk og ældre germansk jernalder(Albrectsen 1946; Henriksen 1998a).Siden 1997 har en rutineret amatørarkæologforetaget detektorafsøgninger på de områder,hvor der blev gravet i 1937-47, såvelsom på de omkringliggende arealer. Herveder fremkommet en mængde metalgenstande,der kan dateres til tiden mellem ældre romerskog ældre germansk jernalder. Hertilkommer et par genstande fra vikingetid ogtidlig middelalder samt flere objekter franyere tid (app. 1) 1 .Bopladsområdets topografiske placeringFig. 1. Væsentlige detektorfundslokaliteter påFyn: 1: Lundsgård. 2: Seden Syd. 3: Hjulby Østog Toftegård. 4: Gudme. Kortgrundlag: ”Bebyggelseog Kulturlandskab”. Tegning: LarsEwald Jensen.Lundsgård-komplekset ligger på den nordligstedel af en drumliniseret moræneflade,netop hvor denne går over i Seden hedeslette(Smed 1962 pl. 1). Den næsten helt jævneterrænflade afgrænses mod vest af et smaltengdrag, som gennemskæres af en bæk, derdanner grænsen mod Seden sogn. Mod østafgrænses terrænfladen af et engdrag, hvoriVejrup Å løber.17

Fig. 2. Området syd for Odense Fjord med markering af bopladsområderneved Lundsgård (1-7) og Seden Syd (A-D). Kulturlandskab som i tidenomkring 1800. Kortgrundlag: Fyns Amt 1983.1: Lundsgård Nord – hustomter og kulturlag, romersk og ældre germanskjernalder. 2: Lundsgård Øst - bopladsanlæg og brandgrav, yngre romerskjernalder. 3: Lundsgård Sydøst – hustomt, kulturlag og brandgrave,yngre romersk og ældre germansk jernalder. 4: Guldring, yngre romersk/ældregermansk jernalder. 5: Hustomter, yngre romersk/ældregermansk jernalder. 6: Hamret sølvstang, vikingetid. 7: Hustomter ogjordfæstegrav, yngre romersk jernalder.A: Seden Syd – hustomter og kulturlag, yngre romersk og ældre germanskjernalder. B-C: Hustomter, yngre romersk/ældre germansk jernalder. D:Gravplads, førromersk, romersk og ældre germansk jernalder.18

Vandløbene er orienteret omtrent syd-nord,og de har begge udløb i Odense Fjord, hvisinderste, lavvandede del, Seden Strand, ligger2,5 km nord for Lundsgård (fig. 2).Muldlaget på bopladsområdet består af lermod syd og leret sand mod nord.DetektorfundeneDet var ikke nogen overraskelse, da der i1997 fremkom fibler fra romersk og germanskjernalder ved detektorafsøgning overog omkring de tidligere udgravningsfelterpå Lundsgård-bopladsen. Ved udgravningernei 1937-47 fandtes forbavsende mangebronzegenstande, og allerede i midten af1800-tallet var der under markarbejde fundeten guldfingerring fra romersk eller ældregermansk jernalder på bopladsområdet (Albrectsen1960:82) 2 .Undersøgelserne ved Lundsgård er endnui en indledende fase, og detektorafsøgningernehar hidtil haft karakter af spredte sonderingerpå marker, der tilfældigvis har værettilgængelige. Tolkningen af bopladsområdetsudstrækning og struktur skal derforopfattes som foreløbig.Metalgenstandene er fremkommet i fireforskellige koncentrationer på bopladsen, ogde er fortløbende afsat på forstørrede 4-cmkort. På det ene fundområde er der hidtilkun fundet et fragment af en hamret sølvstang,der dateres til vikingetid 3 , medensfundmængden på et andet område har væretbegrænset til en mindre bronzering, pyntesømaf bronze og smelteklumper af bronzeog bly 4 . Ingen af disse genstande kan dateressnævert.Det tredje fundområde, kaldet LundsgårdNord, er identisk med arealet over og omkringudgravningsfeltet fra 1937-44 (Albrectsen1946) 5 . Her er fundet i alt 51 genstandeaf bronze, sølv og bly. Ældst er etfragment af en formodet bronzefibula fraældre romersk jernalder. Tre bronzefiblerdateres til yngre romersk jernalder, og tofragmenter af forgyldte bronzefibler daterestil ældre germansk jernalder. To bronzespænder,en bronzebjælde og en bronzefingerringstammer antagelig fra jernalderbebyggelsen,men de kan ikke dateres nærmereinden for dens kendte brugstid. Det sammegælder tre cylindriske vægtlodder af bly,en bronzebarre, tre fragmenter af sølvbarrerog flere smelteklumper af bronze og bly.Metalgenstandene er generelt velbevarede,men alle større stykker er fragmenterede, ogderved adskiller de sig fra de så godt somubeskadigede smykker, som fandtes vedAlbrectsens undersøgelser på stedet. Fragmenteringenskal tilskrives den intensivedyrkning, som stedet har været udsat for itiden siden 1940’erne (fig. 3).Det sidste af de fire fundområder benævnesLundsgård Sydøst, og det er identiskmed stedet, hvor Albrectsen i 1945-47 undersøgteen formodet hustomt og et kulturlagfra yngre romersk jernalder (Albrectsen1948; 1968:150; Henriksen 1998a:196f) 6 .Ved detektorafsøgninger i området er derfremkommet 30 genstande af bronze, sølvog bly. De snævert daterbare metalfund fordelersig på fire slidte denarer, tre bronzefiblerog et fragment af en stempelornamenteretbronzering fra yngre romersk jernalder,to fragmenter af korsformede fibler fraældre germansk jernalder, et muligt hængesmykkefra vikingetid samt en manperle afbly fra tidlig middelalder. En bronzering, etpar sølvsmelteklumper, en bronzebarre ogen bronzestøbetap tilhører antagelig jernalderbebyggelsen,medens de øvrige metalfundenten er udaterbare eller fra nyere tid(fig. 4, App. 1).19

adcefgFig. 3. Detektorfund fra LundsgårdNord. A-C: Fibler fra yngre romerskjernalder. D-E: Fibler fra ældre germanskjernalder. F-G: Vægtlodder fraældre germansk jernalder. 1:1. Tegning:Steffen Maarup.20

abcdefFig. 4. Detektorfund fra Lundsgård Sydøst.A: Fragment af bronzearmring, yngre romerskjernalder. B: Bronzefibula, yngre romerskjernalder. C-E: Korsformede bronzefibler,ældre germansk jernalder. F: Hængesmykkeaf bronze, vikingetid. G: Manperleaf bly, tidlig middelalder. 1:1. Tegning:Steffen Maarup.g21

UdgravningerDer er foretaget systematiske udgravningerforskellige steder inden for Lundsgårdkomplekseti flere omgange. Ved udgravningernepå Lundsgård Nord i 1937-44 blevder ifølge udgravernes tolkning afdækketseks hustomter, hvoraf fire dateres til ældreog to til yngre romersk jernalder. Hertilkommer en brønd fra yngre romersk jernalder.På grund af dækkende kulturlag var der– efter fynske forhold – gode bevaringsforholdpå stedet.De publicerede tegninger og beskrivelseraf husene bærer præg af, at der endnu i midtenaf 1940’erne var et mangelfuldt kendskabtil jernalderens huse, og en gennemgangaf udgravningsdokumentationen viser,at kun det af Albrectsen udskilte hus E medsikkerhed kan bestemmes som en huskonstruktion.Det adskiller sig til gengældikke fra de de treskibede langhuse, der kendesfra andre fynske romertidsbopladser(fig. 5). De øvrige tomter er mere problematiske,og i hvert fald dele af den tidligereudskilte tomt C kan med sikkerhed bestemmessom et hegn, der har omgivet husE. Alt i alt må det konstateres, at kun ved engenåbning af de tidligere udgravningsfeltervil det være muligt at få klarhed over antalletog karakteren af huse og andre konstruktionerpå stedet.Ved undersøgelse af brønden og husenesåvel som de kulturlag, der omgav og overlejredede formodede hustomter, fandtes 16genstande af bronze, heriblandt seks fiblerfra ældre og yngre romersk samt ældre germanskjernalder. De øvrige bronzegenstandeudgøres af ringe, øreske, bæltedop og enstøbetap. Af jerngenstande fandtes bl.a. enlansespids fra ældre romersk, samt en kamog en fibula fra yngre romersk jernalder. Denetop nævnte oldsagstyper findes af og til iet enkelt eller få eksemplarer ved udgravningenaf fynske bopladser fra romersk oggermansk jernalder, men kun undtagelsesvisi så store mængder som tilfældet var på deblot 1600 kvadratmeter, der blev undersøgtpå Lundsgård Nord (fig. 6).To genstande fra Lundsgård Nord fortjenersærlig opmærksomhed på grund af deressjældenhed i bopladssammenhæng. I hustomtE, der dateres til yngre romersk jernalderperiode I, lå et skår af en terra sigillata-skål(Albrectsen 1946:32ff; Hansen1987:420). Bortset fra et nordfynsk fund(Henriksen 1998b:14f) kendes denne genstandstypeikke fra fynske jernalderbopladseruden for Gudme-området (Thomsen etal. 1993:76f; Petersen 1994).I et kulturlag uden for den formodedehustomt B fandtes en tyrestatuette af bronze(Albrectsen 1946:14ff). Tyrefiguren daterestil yngre romersk eller ældre germansk jernalder,og typen kendes fra flere fynske lokaliteter,i særdeleshed fra Gudme-området(Thrane 1989:377f; Hardt 1994) (fig. 6a).På fundområdet Lundsgård Sydøst undersøgteAlbrectsen i 1945-47 et kulturlag frayngre romersk jernalder periode I. Underkulturlaget blev afdækket et formodethegnshus, som muligvis kan henføres tilsamme periode. Ved udgravningen fandtesbl.a. en nål, et seletøjsbeslag og et fragmentaf en skålvægt, alt af bronze (fig. 7) (Albrectsen1948:6). Umiddelbart uden forhustomten fandtes en brandpletgrav og enurnegrav, der var jævngammel med kulturlaget(Albrectsen 1968:53; Henriksen 1998afig. 13).I 1970’erne og 80’erne er der foretagetflere større og især mindre udgravninger indenfor Lundsgård-komplekset. I den nordligeudkant af Lundsgård Sydøst-området er22

aFig. 6a. Metalgenstande fraanlæg og kulturlag på LundsgårdNord. A: Tyrestatuettefra hus B, yngre romersk ellerældre germansk jernalder. B:Bronzefibula, ældre romerskjernalder. C-D: Bronzefibler,yngre romersk jernalder. E:Bronzefibula, ældre germanskjernalder. 1:1. Tegning:Steffen Maarup.bcde24

fghFig. 6b. Metalgenstande fra anlægog kulturlag på Lundsgård Nord.F: Lansespids, ældre romerskjernalder. G: Armring, førromersk(?) jernalder. H: Bronzefibula,yngre romersk jernalder. I: Jernkam,yngre romersk jernalder.1:1. Tegning: Steffen Maarup.i25

26Fig. 7. Fragment af skålvægt og seletøjsbeslag,fundet ved udgravning af muligt hegnshus påLundsgård Sydøst. 1:1. Tegning: Steffen Maarupog Irena Pedersen.

Fig. 8. Lunden – jf. fig. 2 nr. 7. Partielt afdækkethustomt fra yngre romersk eller ældre germanskjernalder. Tegning: Lars Ewald Jensen.27

Tolkning af Lundsgård-kompleksetDetektorfundene fra Lundsgård-kompleksetstrækker sig tidsmæssigt fra sen ældre romerskjernalder til et stykke ind i ældregermansk jernalder – med klar overvægt i4.-5. århundrede. Hertil kommer et par genstandefra vikingetid og tidlig middelalder.Bebyggelsesfasen fra ældre romersk jernalder,der er dokumenteret ved bopladsanlægsåvel som gravfund (Albrectsen 1946;1956:55f), er kun meget svagt repræsenteretmed metalfund; det er først fra begyndelsenaf yngre romersk jernalder, at metalgenstandeneudgør en væsentlig del af fundbilledet.I fundstoffet fra den østlige del af Lundsgård-komplekseter indslaget af håndværksrelateredegenstande markant. Bronze- ogsølvsmedens arbejde er repræsenteret vedsmelteklumper, barrer og støbekegler. Toløsfundne kvartsitsten med mandelformetfordybning tolkes som redskaber, der harværet anvendt i forbindelse med guldsmedearbejde(fig. 9). Flere vægtlodder og etfragment af en vægt skal antagelig også sesi relation til guld- og sølvsmedehåndværket,idet disse redskaber antages at have væretanvendt i forbindelse med afvejning afædelmetaller.Ved udgravninger i kulturlagsområderneer der fundet jernslagger og afsavede stykkeraf kronhjortetak. Sidstnævnte fundkategoriviser – sammen med fragmenter afbenkamme – at der også har været en produktionaf ben- og takgenstande, især påLundsgård Sydøst-området. Adskillige tenogvævevægte dokumenterer tekstilfremstillingpå både den øst- og den vestlige del afbopladsområdet. Det samme gør den jernkam,som fandtes i forbindelse med den postuleredehustomt C på Lundsgård Nord (jf.Ilkjær 1998).På trods af, at der hidtil kun har været foretagetbegrænsede udgravninger inden forLundsgård-komplekset, giver fundstoffetindtryk af, at der ikke er tale om en ordinærjernalderboplads. Bopladssporene fra yngreromersk og ældre germansk jernalder dækkeret ca. 800x800 m stort område. Detteusikkert afgrænsede areal kan inddeles i enøstlig del, hvor der er (var!) kulturlag, og envestlig, hvor der ikke er registreret kulturlag.Der er foretaget detektorafsøgninger ibegge områder, og det kan konkluderes, atmetalgenstande fra romersk og germanskjernalder så godt som udelukkende er fremkommetpå de dele af bopladsen, hvor der erregistreret kulturlag.På baggrund af de hidtidige undersøgelserkan det antages, at Lundsgård-komplekset iyngre romersk og ældre germansk jernalderhar bestået af en østlig del med 2-3 gårde,hvortil der har været knyttet håndværksaktiviteter.Bopladsområdets vestlige del harderimod bestået af et ukendt antal gårde,som, bortset fra genstande med relation tiltekstilproduktion, ikke rummer spor efterhåndværksaktiviteter. Denne del af bopladsenhar muligvis bestået af agrare enheder.28

Fig. 9. To kvartsitsten med mandelformede fordybninger.Løsfund fra Lundsgård-bopladsen. 1:2.Tegning: Irena Pedersen.29

Seden SydPå ejendommen Hvenekilde ca. 1 km nordvestfor Lundsgård undersøgte Erling Albrectseni 1962-65 158 brandgrave fra senførromersk, ældre og yngre romersk jernalder(Albrectsen 1968:144ff; 1973:57ff).Fortsatte udgravninger på stedet i 1988 og1990 afdækkede yderligere 13 brandgravesamt syv jordfæstegrave, hvoraf et par kandateres til ældre germansk jernalder 9 . Hvenekilde-gravpladsenligger centralt i bydelenSeden Syd, og her har Odense Bys Museersiden slutningen af 1980’erne foretagetflere udgravninger forud for byggemodning(Henriksen & Jacobsen i tryk). Udgravningerog detektorafsøgninger har vist, at detteområde rummer anlæg og genstande afsamme karakter som dem, der er fundet vedLundsgård 10 .Bopladsområdets topografiske placeringSeden Syd-komplekset ligger midt på Sedenhedeslette på grænsen mellem en mindremoræneflade og selve hedesletten (Smed1962 pl. 1). Mod øst afgrænses terrænfladenaf den bæk, som udgør skellet mod Åsumsogn, og mod vest dannes grænsen af OdenseÅ, der løber ud i Odense Fjord ca. 2,5 kmnordvest for bopladskomplekset. I luftlinieer afstanden til kysten ca. 2 km. Den nordligedel af bopladsområdet ligger på morænen,hvorimod den sydlige og vestlige delligger på udpræget hedeslette, som karakteriseresaf mager gruset jord med aldannelser.Især mod syd er landskabet helt jævntmed koter omkring 4-5 m over DNN (fig. 2A-D).DetektorfundeneI forbindelse med udgravningerne i SedenSyd er der foretaget detektorafsøgninger afanlæg og kulturlag, ligesom der er gennemførtmere eller mindre systematiske afsøgningerpå de omgivende arealer. Detektorafsøgningernehar vist, at metalfund ikke forekommeri tilknytning til hele bopladskomplekset,men næsten udelukkende i dettesnordlige del, hvor der også er påvist kulturlag11 . Detektorfundene fra dette områdeer for en dels vedkommende indmålt systematisk,medens en del af fundstoffet blot erafsat på opkopierede 4-cm kort.De snævert daterbare genstande fra dennordlige del af Seden Syd udgøres af ottefibler, fordelt på fire fra yngre romersk ogfire fra ældre germansk jernalder. To affiblerne er fundet i anlæg; det samme er etstykke af en stempelornamenteret sølvhalsringfra slutningen af yngre romersk jernalder.Ud over smykker er der fundet en denar,et skiveformet vægtlod og bronzesmelteklumper.Et par stumper af en bronzesværdklingefra ældre bronzealder kan væreklunset i jernalderen – eller de kan stammefra en forstyrret grav. Et lille bronzestykkeaf form som et horn, der er afbrækket af enstørre genstand, stammer muligvis fra enstatuette af samme type som Lundsgårdtyren(fig. 10, app. 1).30

abcdefFig. 10. Detektorfund fra Seden Syd,lokalitet A. A-B: Bronzefibler, yngreromersk jernalder. D-E: Bronzefibler,ældre germansk jernalder. F: Bronzehornfra tyrestatuette? - yngre romerskeller ældre germansk jernalder? 1:1.Tegning: Steffen Maarup.31

UdgravningerJernalderbebyggelsen ved Seden Syd strækkersig fra midten af førromersk jernalder tilet stykke ind i ældre germansk jernalder, ogden dækker et ca. 1000x500 m stort område.Anlægssporene fra yngre romersk og ældregermansk jernalder, som der skal fokuserespå her, dækker dog et lidt mindre areal.På den nordlige del af komplekset findesde mest massive bebyggelsesspor i tilknytningtil et ca. 200x200 meter stort kulturlagsområde.Herfra stammer næsten alle detektorfund.Prøvegravninger og begrænsedefladeafdækninger i udkanten af dette områdehar afdækket et enkelt treskibet langhusfra romersk jernalder. Tætte forekomster afstolpehuller i søgegrøfterne indikerer dog,at der må være adskillige huse omkring ogantagelig under kulturlaget. Keramik og detektorfundfra systematisk undersøgte anlægviser, at bebyggelsen især har været intensivi yngre romersk og ældre germansk jernalder(fig. 11).Sydvest og vest for kulturlagsområdet erder to steder afdækket langhuse fra yngreromersk og/eller ældre germansk jernalder(Henriksen & Jacobsen i tryk). Der er ikkepåvist kulturlag på nogle af disse pladser,selvom bevaringsforholdene ikke adskillersig fra kulturlagsområdet 100-200 m nordøstog øst herfor. Således har husene beggesteder bevarede dobbeltstolpe-vægforløb,ligesom der er påvist dele af hegnsforløb(fig. 12). På trods af, at der er foretaget detektorafsøgningeraf anlæggene i forbindelsemed udgravningerne, er der kun fremkommetmetalgenstande på én af lokaliteterneuden kulturlag 12 . I to anlæg fandteshenholdsvis et bronzeremspænde og enbronzefibula fra yngre romersk jernalder.TolkningBebyggelsen fra yngre romersk og ældregermansk jernalder i Seden Syd-kompleksethar mange lighedspunkter med den jævngamlebebyggelse ved Lundsgård. Beggekomplekser kan inddeles i et område, hvorder både er huse og kulturlag, samt et område,hvor der er huse uden kulturlag. På beggelokaliteter er langt hovedparten af metalfundenefra detektorafsøgningen såvel somfra udgravningerne fremkommet i kulturlagsområderne.Ser man specifikt på genstandsmaterialet,er det de samme typer affibler, der går igen på begge pladser, ligesomaffald fra metalhåndværk er karakteristiskfor kulturlagsområderne. Statuetterfindes muligvis også på begge bopladsområder,medens barrer og smelteklumper afsølv indtil videre kun kendes fra Lundsgård.Enkeltliggende grave fra yngre romertid erikke påvist ved Seden Syd, selv om der herer afdækket flere tusinde kvadratmeter. Tilgengæld er der i bopladsområdets periferiundersøgt en stor gravplads, der har været ianvendelse gennem hele bopladsområdetsbrugstid – fra midten af førromersk til etstykke ind i ældre germansk jernalder.Fundene fra Seden Syd knytter dette bopladskomplekstil Lundsgård-bebyggelsen,men spektret såvel som mængden af genstandeer mindre, på trods af, at undersøgelsernepå Seden Syd har været mere omfattende.På baggrund af de hidtidige undersøgelsertolkes Seden Syd-komplekset derforsom en satellit-bebyggelse til Lundsgårdkomplekset.32

abFig. 11. Metalgenstande fra kulturlag på Seden Syd. A: Fragment af stempelornamenteret sølvhalsring,yngre romersk jernalder. B: Fragmenteret sølvfibula med guldblik, yngre romersk jernalder. 1:1. Tegning:Steffen Maarup.Fig. 12. Hustomter og hegnsforløb på lokaliteten fig. 2B. Tegning: Lars Ewald Jensen.33

Seden Syd – Lundsgård – GudmeBebyggelserne fra yngre romersk og ældregermansk jernalder ved Lundsgård og SedenSyd indeholder flere af de elementer,som er med til at karakterisere den samtidigebebyggelse i Gudme (fig. 13). Fælles forde tre komplekser er, at bebyggelsen er opdelti områder med almindelige agrare enhederog områder med kulturlag og detektorfund,der afspejler håndværks- og handelsaktiviteter(jf. Jørgensen 1999). IsærLundsgård og Gudme har flere enkeltelementertil fælles. Således kendes enkeltliggendegrave, som er jævngamle med deomkringliggende bopladsanlæg, fra beggebopladskomplekser. Tyrestatuetten fra LundsgårdNord har sine nærmeste paralleller ifundene fra Gudme-området, og sakralestednavne, som er med til at karakterisereGudme-komplekset, kendes også fra Lundsgård.Således skal navnet på sognebyenÅsum, beliggende ca. 1,5 km syd forLundsgård, muligvis tolkes som ”ashem” -en parallel til det sydøstfynske ”gudhem”(Sørensen 1969:99; 1992:233f).Hvis man inddrager negative vidnesbyrd ikarakteristikken, mangler Seden Syd ogLundsgård-komplekserne et element, som erkarakteristisk for Gudme, nemlig skatte afædelmetal fra ældre germansk jernalder.Naturligvis kan guldfingerringen fra Lundsgårdrepræsentere dele af en skat, men selvom det skulle være tilfældet, er indslaget afædelmetal på denne boplads markant mindreend på de samtidige bebyggelser iGudme-komplekset. Det samme forholdgælder for romerske importgenstande, somhidtil – og det kan skyldes manglende udgravningsaktivitet– kun er repræsenteretved terra sigillataskåret fra Lundsgård husE.Seden SydLundsgårdGudmeSmykker, YRJ X X XSmykker, ÆGM X X XVægtlod/vægt X X XDenar X X XBronzestøbning X X XKulturlag X X XTyrestatuette (X) X XSakralt stednavn X XSpredte grave, YRJ X XRomersk import X XGuld X XSølvbarre X XGuld/sølvsmed X XGuld/sølvskatXMenneskestatuetteXHalbygningXFig. 13. Karakteristiske elementer i bopladskomplekserneSeden Syd, Lundsgård og Gudmei yngre romersk og ældre germansk jernalder.Flere har peget på, at der i yngre romersk ogældre germansk jernalder har været et rigdomscenteri Odense-området (Fonnesbech-Sandberg 1991:243ff; Hansen 1995: 37ff).Indikatorer på tilstedeværelsen af et sådantcenter i 3.-4. årh er importgravene fra Killerup6 km syd for Lundsgård, Vejrupgård 5km sydøst for bopladsen og Sanderumgård8 km syd for Lundsgård (Hansen34

1987:419f). Centrets kontinuitet ind i ældregermansk jernalder indikeres af guldskattenefra Bolbro ca. 10 km vest for Lundsgårdog fra Killerup ca. 6 km syd for Lundsgård(Mackeprang 1952:118f). Sammensætningenaf disse guldskatte har nære paralleller ifundene fra Gudme-komplekset ca. 30 kmmod sydøst, og en direkte kontakt mellemde to områder dokumenteres af stempelkoblingermellem brakteater fra Killerup ogGudme II (Hauck 1997:337ff).Det er muligt, at Lundsgård har været kerneni Odense-områdets rigdomscenter iyngre romersk og ældre germansk jernalder,og det er ligeledes tænkeligt, at denne bebyggelsemed tilknyttede satellit-bopladserpå lokalt plan har haft nogle af de sammefunktioner, som tillægges centralbebyggelseni Gudme – blot i mindre målestok(f.eks. Thrane 1993; 1998). Det er dogstærkt påkrævet at få foretaget flere systematiskeudgravninger ved Lundsgård, førbopladskompleksets evt. centrale funktionerkan belyses nærmere. Herunder er det afstor betydning at få afklaret, om der i deninderste del af Odense Fjord findes anløbspladser,der med rimelighed kan knyttes tilbebyggelsen fra romersk og germansk jernalder.Hjulby-kompleksetChristian III bekendtgjorde i et brev, skrevetpå Nyborg Slot den 7. januar 1555, at indbyggernei det østfynske Hjulby sogn fremoverskulle søge Vor Frue Kirke i Nyborgca. 4 km mod sydøst (Rørdam 1883:404f.).Nedrivningen af Hjulby Kirke blev antageligpåbegyndt kort efter dette tidspunkt, ogbygningens nøjagtige placering blev efterhåndenglemt. I 1980’erne fandtes skeletresterog tegl på en mindre højning ca. 500m øst for landsbyen Hjulby, og udgravningerpå stedet i 1990 og 1997 har vist, at derpå den lille højning har været et kvadratiskgrøftanlæg, som har indrammet et ca. 42x44m stort areal. Centralt placeret inden forgrøftanlægget fandtes fundamentrester fraen knap 22 m lang og ca. 7 m bred kirkebygningmed romansk grundplan. Kirkenhar primært været opført af kampesten ellerkvadre, evt. suppleret med tegl og frådsten,og bygningen har været teglhængt 13 . Omkringog især syd for kirkebygningen fandtesbegravelser i indtil tre lag, og kirkegårdenformodes at rumme ca. 3000 grave.I 1992 blev der udlagt søgegrøfter påarealet omkring kirkegården med henblik påat afklare, om der kunne påvises samtidigebebyggelsesspor, og i den forbindelse blevder bl.a. afdækket langhuse fra tidlig middelalder(Naamansen 1993). I de følgendeår påbegyndte lokale amatørarkæologer omfattendemen ikke særligt systematiske detektorafsøgningeri området omkring ogisær sydøst for kirketomten. Herved fandtesdet bopladsområde, der her betegnes Toftegård.Ved detektorafsøgninger og prøvegravningeri 1995 og 1997 er det lykkedesdelvis at afgrænse området, og i forbindelsemed bestræbelserne på at afgrænse bopladsområdetmod vest førte detektorafsøgningernetil lokaliseringen af et selvstændigtfundområde, som var topografisk adskilt fraToftegård-bebyggelsen (Henriksen 1996;2000a). Dette benævnes i det følgendeHjulby Øst, idet de to områder i det følgendedog opfattes som en del af samme kompleks14 .35

Bopladskompleksets topografiske placeringHjulby Øst ligger i den sydøstlige udkant aflandsbyen Hjulby på en holm, der til alle siderafgrænses af engområder. Disse engområderer en del af et system af smeltevandsdale,der helt omgiver den terrænflade,hvorpå den eksisterende Hjulby-landsbyligger (Smed 1962 pl. 1). Den mest markanteaf disse dale forløber vestnordvestøstsydøstsyd for terrænfladen. I denne dalligger Hjulby Sø, hvis udstrækning nu erreduceret som følge af afvanding i 1950’erne (Hansen 1975) og etablering af motorvejsanlægi 1980’erne. I oldtiden blev HjulbySø afvandet via en mindre å, der løb ud iVindinge Å og videre ud i HolckenhavnFjord ca. 4 km sydøst for Toftegård.Terrænfladen gennemskæres mod øst afen nordvest-sydøst-orienteret, men mindremarkant dal, og denne har udgjort en naturligog klart defineret grænse mellem HjulbyØst-lokaliteten og den øst herfor liggendeToftegård-lokalitet (fig. 14). Toftegård-bebyggelsener placeret helt ud til kanten af endrumliniseret moræneflade, og pladsen harsåledes – i modsætning til Hjulby Øst – etstort og sammenhængende ”bagland”. Toftegård-lokalitetenafgrænses mod syd af dendal, hvori Hjulby Sø findes, og bopladsenhar strakt sig helt ned til de engområder, derhar omkranset søen.Terrænoverfladen på Toftegård-lokalitetener bølget mod syd og øst, hvorimodden nordlige del af bopladsområdet er merejævn. På Toftegård såvel som Hjulby Østvarierer muldlag og undergrund fra finkornetsand til ler.DetektorfundeneIntensiviteten af detektorafsøgningerne påHjulby-kompleksets forskellige dele harværet vekslende, og mest systematisk harafsøgningerne været på den sydlige del afToftegård-bebyggelsen. En del af fundstoffetfra dette område er indmålt, medens hovedpartenaf genstandsmaterialet er afsat affinderne på kortmateriale i størrelsesforhold1:2000. På Hjulby Øst-lokalitetens sydligeog centrale del er der foretaget meget systematiskedetektorafsøgninger af et par omgange,og i den forbindelse er fundene indmålt.De øvrige afsøgninger i området harhaft mere sporadisk karakter, og fundeneherfra er afsat i ”klumper” på opkopierede4-cm kort (fig. 15).Fundområdet på Hjulby Øst dækker et ca.350x150 m stort areal umiddelbart øst forden eksisterende landsby. Fundmængdenherfra udgøres af 137 genstande af bronze,sølv, bly, tin og guld. Et par ornamenteredebronzegenstande skal muligvis dateres tilvikingetid, medens hovedparten af de fundnebeslag, fibler og andre smykketyper daterestil perioden mellem tidlig middelalder(Urnesstil-fasen) og senmiddelalder/nyeretid (fig. 16, App. 1).36

Fig. 14. Hjulby-kompleksets elementer. A: Toftegård – værkstedsområde fra yngre germansk jernaldertil middelalder. B: Toftegård – huse fra 1100-tallet. C: Toftegård - kirketomt. D: Jordfæstegrav, senvikingetid. E: Hjulby Øst – værkstedsområde, middelalder. F: Kongsholm – detektorfund, middelalder.Kulturlandskab som i tiden omkring 1800. Kortgrundlag: Fyns Amt 1983.37

Fig. 15. Hjulby-komplekset med markering af udgravningsfelter og detektorfund. A: Toftegård – kirketomt.B: Toftegård – huse fra 1100-tallet. C: Toftegård - værkstedsområde fra yngre germansk jernaldertil middelalder. D: Hjulby Øst – værkstedsområde, middelalder. Kun en mindre del af detektorfundeneherfra er afsat. E: Eksisterende Hjulby landsby. F-G: Kongsholm – detektorfund fra middelalder.Åben signatur viser spredningen af detektorfund i pløjelaget, mens udfyldt signatur markererdetektorfund fra anlæg. Tegning: Lars Ewald Jensen.38

abcdFig. 16. Detektorfund fra Hjulby Øst.A: Mejsel af bronze. B: Bronzebeslag,tidlig middelalder. C: Bronzefingerring,middelalder. D: Skrinbeslag,middelalder. 1:1. Tegning: SteffenMaarup.39

Fundstoffet domineres af genstande, derafspejler håndværksaktiviteter. På områdetssydlige del er der fundet ca. 500 gram smelteklumperaf tin, bly og sølv. En stor del afsmelteklumperne er fundet inden for et fåhundrede kvadratmeter stort areal, der måopfattes som et værkstedsområde. En bronzemejseler fundet i samme område, hvorder også er fremkommet en støbekegle ogen del bronzeblik. Et par vægtlodder har antageligogså forbindelse til metalhåndværkernesaktiviteter.Handelsaktiviteter dokumenteres af 21mønter, som, på nær et enkelt eftermiddelalderligteksemplar, alle er fra slutningen af1200-tallet og begyndelsen af 1300-tallet.Fundområdet Toftegård dækker et ca.600x350 m stort areal. Fundstoffet herfraomfatter i alt 371 metalgenstande (ekskl.jern); heraf stammer 338 fra overfladen og33 fra anlæg. Hovedparten af genstandeneer fundet indenfor et ca. 250x150 m stortareal på områdets sydlige del (jf. fig. 15 C).55 fibler samt et omtrent tilsvarende antalgenstande fra andre kategorier kan dateressnævert, og de giver dermed en ramme forbopladsområdets anvendelsestid (fig. 17).Sekvensen af daterbare genstande strækkersig fra første halvdel af yngre germanskjernalder til renæssance/nyere tid. Ældst erenkelte næbfibler af type G3 fra slutningenaf 6. årh./begyndelsen af 7. årh. (Nielsen1987:76), men disse overgås i antal langt affibler fra 7. årh., især fuglefibler og pladefibleraf type K1a (Nielsen 1987:77) (fig.18).6/7-8. årh9.-10.årh.11.-12. årh.Uvis fibeltype 1Næbfibler 3Rektangulære pladefibler 13Fuglefibler 6Oval pladefibler 2Skål- og dyreformede fibler 5Diverse/ubest. fibler 5Ovale skålfibler 3Trefliget fibula 1Hjalteformede fibler 3Ligearmede fibler 4Emaljeskivefibula 1Fugleformede fibler 5Agnus Dei-fibler 3Antal 30 16 9Fig. 17. Fordelingen af fibeltyper på Toftegård-bebyggelsen(N=55).Vikingetiden er repræsenteret ved ligearmede,trefligede og hjalteformede fibler(Klæsøe 1999:131) samt stærkt fragmenteredeskålformede spænder (fig. 19). Blandtde øvrige smykkegrupper skal især fremhæveset ovalt hængesmykke fra vikingetid(fig. 20). Stykket har to nære paralleller fraFugledegård ved Tissø (Petersen 2000:248)og fra primærgraven i højen Skopinntull påAdelsö nær Birka (Rydh 1936 fig. 298).Ligheden mellem de fire hængesmykker,hvoraf de tre danske er af forgyldt sølv ogdet svenske af bronze, er så stor, at de måstamme fra samme værksted(skreds).40

abcdFig. 18. Toftegård. Detektorfund fra yngregermansk jernalder. A-D: Bronzefibler. E:Fortinnet påsyningsplade af bronze. 1:1.Tegning: Steffen Maarup.e41

Fig. 19. Toftegård. Detektorfund fra vikingetid.A-C: Bronzefibler. D: Dragtnål afbronze. E: Forgyldt skrinbeslag. F: Blymodel.G: Vægtlodder. 1:1. Tegning: SteffenMaarup.abcegfd42

Til overgangen mellem vikingetid og tidligmiddelalder dateres en forgyldt skivefibulamed emaljeindlægning (Lindahl 2000nr. 4) (fig. 21) og flere fugleformede fibler.Til sidstnævnte gruppe hører et pragteksemplaraf forgyldt sølv, som er omtrentidentisk med fiblen i Græsli-skatten fra SørTrondelag i Norge (Rygh 1878:284ff; Stenersen1881; Sindbæk 1998) (fig. 21). Tidligmiddelalder er endvidere repræsenteretmed enkelte Agnus Dei-spænder (Bertelsen1992) (fig. 22).De middelalderlige metalfund fra Hjulbykompleksetudgøres især af remspænder ogtynde bronzeblikbeslag med mere eller mindreskødesløs stregornamentik (fig. 23).Sidstnævnte skal antagelig – sammen medflere manperler af bly og fragmenter af sporer– henregnes til gruppen af hesteudstyr(fig. 24).Hovedparten af Hjulby-kompleksets mangebeslag og smykker er meget velbevarede,og de er generelt af høj kvalitet. Flere fiblerfra især yngre germansk jernalder har såledestinbelægning, og enkelte smykker ogbeslag fra yngre germansk jernalder, vikingetidog tidlig middelalder er forgyldte(Gramtorp & Henriksen 2000).I alt 47 mønter er fremkommet ved detektorafsøgningerne,heraf ca. halvdelen imuldlaget over ødekirkegården. Langt hovedpartenaf mønterne er fra slutningen af1200-tallet og begyndelsen af 1300-tallet(f.eks. Moesgaard 1999), medens restgruppenudgøres af to dirhems, en tysk penningfra ca. 1030 samt et par sen- og eftermiddelalderligemønter. Udover mønterne skalsølvklipstykker også knyttes til handelsaktiviteter.Også på Toftegård-området udgør spor eftermetalhåndværk i form af smelteklumper,støbekegler, en blymodel i Borrestil samtblik og barrer af bronze en betydelig del affundstoffet. Et overhugget fragment af enyngre bronzealders sværdklinge tolkes somet eksempel på klunsning. Flere skive- ogtøndeformede vægtlodder stammer antageligogså fra metalhåndværkernes arbejde påstedet.Fig. 20. Toftegård. Ovalt hængesmykke af forgyldtsølv. 1:1. Tegning: Steffen Maarup.Fig. 21. Toftegård. Skiveformet fibula af forgyldtbronze med emaljeindlægning. 1:1. Tegning:Steffen Maarup.43

abcdefFig. 22. Toftegård. Detektorfund fra tidlig middelalder. A-B: Fugleformede bronzefibler.C: Urnesfibula. D: Manperle af bly. E: Vendisk knivskedebeslag af bronze.F: Fortinnet bronzebeslag. 1:1. Tegning: Steffen Maarup.Fig. 23. Toftegård. Fugleformet fibula afforgyldt sølv. Foto: Weiss & Wichmann,Nationalmuseet.44

abcFig. 24. A: Rembeslag, middelalder. B: Bronzespore,middelalder-renæssance. C: Forsølvetbronzeremende, renæssance. D: Fragmentaf lysestage, middelalder. 1:1. Tegning:Steffen Maarup.d45

UdgravningerUdgravningerne på Toftegård har hovedsagelighaft karakter af udstrakte prøvegravningerover et ca. 450x600 kvadratmeterstort område (jf. fig. 14). Undtagelsen er enfladeafdækning på et ca. 5.000 kvadratmeterstort areal centralt på en lille velafgrænsethøjning 100 m syd for kirketomten (Naamansen1993:183ff) 15 . Her fandtes tre velbevaredeenskibede langhuse med svagtkrumme vægforløb. Husene var mellem 19og 21 m lange og indtil 5,5-6,0 m brede.Tomterne skar delvis ind over hinanden, ogdet er næppe sandsynligt, at to af bygningernehar eksisteret på samme tid. Antageligrepræsenterer de tre bygninger forskelligefaser af samme hus. Et grubehus, som undersøgtesca. 35 m vest for husklyngen, kanvære jævngammelt med et af krumvægshusene.I langhusene såvel som i grubehuset og iomkringliggende gruber fandtes skår afØstersøkeramik, som, sammenholdt medhusenes form, daterer denne del af bebyggelsentil tidsrummet mellem slutningen af11. århundrede og slutningen af 12. århundrede(fig. 25).Trods intensiv anvendelse af metaldetektori forbindelse med undersøgelsen varmængden af metalfund begrænset til fåjerngenstande, heriblandt en jernkniv, somstod nedstukket i et stolpehul i et af langhusene.Efterfølgende har detektorafsøgning afmuldlaget over udgravningsområdet resultereti fund af enkelte bronzegenstande fra senvikingetid og tidlig middelalder.På det område af Toftegård-bebyggelsen,hvor de fleste detektorfund er fremkommet,har der været udlagt et tæt net af søgegrøfter,kombineret med mindre flader 16 . På etareal, der skråner mod sydvest ned mod engområderneved Hjulby Sø, fandtes et indtil75 cm tykt kulturlag over et ca. 60x90 meterstort område. Kulturlaget var gråsort til sort,og det indeholdt store mængder ildskørnedesten, lerkarskår, jernslagger samt knoglerfra pattedyr og fisk. Hertil kommer talrigejerngenstande samt bronze-, tin- og blygenstande,hvoraf nogle kan dateres til yngregermansk jernalder, vikingetid og tidligmiddelalder (fig. 26). I den øverste del afkulturlaget blev der tillige fundet enkeltegenstande fra senmiddelalder og nyere tid,men disse er antagelig endt her i forbindelsemed dyrkning i de sidste århundreder 17 .I, under og umiddelbart omkring kulturlagetblev der påvist stolpehuller, gruber oggrubehuse. Der er lokaliseret 15 grubehuse,og fem af disse er udgravet. I grubehusenefandtes ten- og vævevægte, jernredskaber,fragmenter af ornamenterede benkamme,knogler af fisk og pattedyr samt skår frayngre germansk jernalder og vikingetid.Ca. 125 m vest for kulturlaget er der påvisten koncentration af anlæg, som bl.a.omfatter enkelte grubehuse. Kulturjord i naturligelavninger i dette område antyder, atder også her kan have været et dækkendekulturlag, som imidlertid er fjernet vedpløjning. Et stort antal detektorfund framuldlaget over området kan stamme fra etsådant kulturlag.Det ca. 35.000 kvadratmeter store områdesydøst for Toftegård, hvor frekvensen af detektorfunder særlig stor, afspejler efterfundstoffets sammensætning at dømme etværkstedsområde, som har været i brug fratidsrummet mellem yngre germansk jernaldersførste halvdel og tidlig middelalder. Deved udgravningerne påviste grubehuse ogkulturlag med spor efter håndværk understregerområdes karakter af specialiseret aktivitetsområde.46

∋0 10meter20Fig. 25. Toftegård – jf. fig. 14B. Udgravningsfelt med langhuse og grubehus fra tidlig middelalder.Tegning: Arne Naamansen & Irena Pedersen.47

abcdFig. 26. Metalgenstande fra kulturlaget på densydlige del af Toftegård-bebyggelsen. A: Rektangulærpladefibula, yngre germansk jernalder.B: Fragment af skålformet fibula, vikingetid. C:Remende, middelalder. D: Beslag (til seletøj?),renæssance. 1:1. Tegning: Steffen Maarup.48

Ten- og vævevægte afspejler tekstilproduktion,medens bearbejdet ben/tak dokumenterer,at der også har været benskæreraktiviteteri området. Mest massive er sporene efterjernhåndtering, der er repræsenteret vedslagger og talrige jerngenstande i form afbl.a. knive, sakse, klinknagler og beslag.Smykkehåndværkernes arbejde afspejlesførst og fremmest af støbeaffald, barrer,vægtlodder samt skrot af bronze og bly,men også af intakte og fragmenteredesmykker, nøgler, beslag etc.Sporene efter handel i yngre germanskjernalder og vikingetid er begrænset til enkeltestykker brudsølv og tre sølvmønter. Afimporterede produkter er der kun fundet enbjergkrystalperle og enkelte glasperler samtslidte hvæssesten af glimmerskifer.På trods af, at der på Toftegård-lokalitetener afdækket ca. 13.900 kvadratmeter i formaf søgegrøfter og egentlige udgravningsfladerindenfor et ca. 450x600 m stort område,er der ikke påvist langhusbebyggelse frayngre germansk jernalder eller vikingetid.Når topografien sammenholdes med iagttagelserfra søgegrøfterne, er det ikke sandsynligt,at en sådan bebyggelse findes sydeller øst for værkstedsområdet. I de søgegrøfter,der har været udlagt umiddelbartnord for værkstedsområdet, er aktivitetssporeneogså påfaldende sparsomme, så antageligskal bebyggelsen søges på de jævne terrænflader,der ligger et par hundrede meternord herfor. Ved detektorafsøgninger i detteområde er der fremkommet enkelte genstandefra yngre germansk jernalder, vikingetidog middelalder. Netop detektorafsøgningerer imidlertid næppe den metode,der er mest anvendelig til at lokalisere langhus-bebyggelsen; dertil kræves systematiskeudlægninger af søgegrøfter kombineretmed egentlige fladeafrømninger.Andre fund fra områdetTo steder i den umiddelbare nærhed afHjulby Øst og Toftegård er der registreretfund fra bopladskompleksets tid. Ca. 600 mnordvest for Toftegård fremkom i 1938 enstenkiste, som bl.a. indeholdt sværd, stigbøjleog lansespids fra sen vikingetid 18 .Graven lå på samme terrænflade som Toftegård,og den må formodes at have relationtil bebyggelsen (Naamansen 1993:194ff).På to små holme, der ligger i engområdetved nordkanten af Hjulby Sø, er der fundettegl, mønter, bronzesmykker og en jernøksefra tidlig middelalder. Området benævnesKongsholm, og det er muligt, at holmenrummer rester af en gård eller ligefrem etbefæstet anlæg fra (tidlig) middelalder. Afstandenfra Kongsholm til håndværksområdetved Toftegård såvel som til Hjulby Øster ca. 500 m 19 .Hjulby-kompleksets strukturSidst i 6. århundrede eller tidligt i 7. århundredeanlagdes håndværksområdet sydøstfor Toftegård. At dømme ud fra frekvensenaf snævert daterbare metalgenstandetiltog aktiviteterne i løbet af yngre germanskjernalder og vikingetid for så at aftagei løbet af middelalderen (fig. 27). Håndværksaktiviteterneafspejler sig dels i genstandsfund,men også i tilstedeværelsen afgrubehuse og massive kulturlag med sporefter intensive, ildkrævende arbejdsprocesser.I løbet af tidlig middelalder, antagelig i1100-tallet, opførtes et langhus nordvest forhåndværksområdet, og dette eksisterede imindst tre generationer. Antagelig var det itilknytning til denne gårdsenhed, hvoraf49

formodentlig kun en mindre del er afdækket,kirken blev opført i tidlig middelalder.Gården har tilsyneladende ikke eksisteret pådenne plads ud over tidlig middelalder, medenskirken var i brug til 1555.På overgangen mellem vikingetid og middelalderstartede aktiviteterne på HjulbyØst-området – muligvis i tilknytning til enallerede på dette tidspunkt eksisterende bebyggelse.Fundenes tidsmæssige spredningviser, at værkstedsaktiviteterne her toppedeet stykke ind i middelalderen, og Hjulby Østkan derfor – med forbehold – tolkes som afløserenfor området sydøst for Toftegård.Hjulby-komplekset består således af toadskilte værkstedsområder, der tilsammen –og med et mindre overlap – dækker tidsrummetmellem første halvdel af yngregermansk jernalder og høj/senmiddelalder,en gårdtomt fra tidlig middelalder samt enlandsby, hvis fiksering på den nuværendeplads med forsigtighed kan dateres til overgangenmellem vikingetid og tidlig middelalder.Til komplekset skal knyttes en gravfra sen vikingetid, en romansk kirke og etmuligt befæstet anlæg fra ældre middelalder.Endvidere kan stednavnet Hjulby medstørste forsigtighed tages til indtægt for, aten vandmølle har hørt til komplekset i hvertfald i tidlig middelalder (Sørensen 1958:172).Det er tankevækkende, at det trods prøvegravningover et flere hektar stort områdeikke er lykkedes at påvise en langhusbebyggelsefra de århundreder, hvor håndværksaktiviteternepå Toftegård har væretmest intensive. De hidtidige udgravningerhar dokumenteret en klar sammenhængmellem mængden af detektorfund i muldlag-etog intensiviteten af anlægsspor frayngre germansk jernalder og vikingetid iunder-grunden. Dette – sammenholdt medde klare begrænsninger, som topografien iområdet giver for en langhusbebyggelse –gør det muligt at give et bud på dennes placeringog dermed på hele bebyggelsensstruktur. Der kan således peges på tre muligemodeller for bebyggelsens struktur iyngre germanertid, vikingetid og tidligmiddelalder:Den første mulighed er, at den tilværkstedsområdet på Toftegård knyttedelanghusbebyggelse fra yngre germanertidog vikingetid har ligget i den centrale del afHjulby ejerlav øst og nord for kirketomten.Tolkningen forudsætter, at der har været entvedelt struktur med agrarbebyggelsen placeretcentralt i ressourceområdet og værkstedsområdeti periferien heraf. Tolkningenindbefatter også, at en (stormands)gård harskilt sig ud fra agrarbebyggelsen i tidligmiddelalder, og i den forbindelse markeretsin position ved at flytte ud til engområderneog dermed værkstedsområdet i randen afressourceområdet. Måske på samme tidspunkter der opført en kirke i umiddelbartilknytning til gården.Fig. 27. (modstående, øverst) Kronologisk fordelingaf samtlige detektorfund fra pløjelag oganlæg på Toftegård-bebyggelsen (N=371).Fig. 28. (modstående, nederst) Kulturhistoriskelevn fra yngre germansk jernalder til tidligmiddelalder fra Hjulby og omgivende sogne.Kortgrundlag: ”Bebyggelse og Kulturlandskab”.Tegning: Lars Ewald Jensen.50

10090807060Antal50403020100YngrebronzealderYngregermanskjernalderJernaldermiddelalderVikingetidtidligmiddelalderMiddelalderHøjsenmiddelalderRenæssancenyeretid51

Den øvrige del af bebyggelsen kan, evt. påsamme tidspunkt, være flyttet til det område,hvor den nuværende landsby ligger.Hvis denne tolkning er korrekt, liggerlandsbytomten fra yngre germansk jernalderog vikingetid i dag i dyrket mark, og denomtalte ryttergrav fra sen vikingetid har i såfald været placeret i den vestlige periferi afdenne bebyggelse.Den anden mulighed er, at Hjulbylandsbyenpå sin nuværende plads har kontinuitettilbage til den tidlige del af yngregermansk jernalder. Også denne tolkningindbefatter, at bebyggelsen har haft en tvedeltstruktur med agrarbebyggelsen liggendefor sig selv på en holm, adskilt fra værkstedsområdetaf et i hvert fald periodisk fugtigtindtil ca. 100 m bredt engstrøg. I tidligmiddelalder blev en gård skilt ud fra bebyggelsenpå holmen for at flytte over til arealetnordvest for værkstedsområdet, medenshåndværksaktiviteterne omvendt er flyttetden modsatte vej på omtrent samme tidspunkt.Imod denne tolkning taler, at dertrods udstrakte detektorafsøgninger omkringden eksisterende landsby ikke er fundetgenstande fra yngre germansk jernalder ogkun et par ting, der med forsigtighed kandateres til vikingetid.Den tredje mulighed er, at der er tale omto adskilte komplekser: En almindeligagrarbebyggelse, som i germansk jernalderog vikingetid har ”vandret” rundt på Hjulby-holmen.Her er den blevet ”fikseret” påsin nuværende plads i tidlig middelalder –ganske som tilfældet er med mange andrefynske adelbyer. Parallelt med agrarbebyggelsenhar der ligget en enkeltgård nordøsteller øst for Toftegård, og værkstedsområdeter opstået i tilknytning til denne gård,hvis driftsgrundlag var arbejdskraft fraagrarbebyggelsen. Tolkningen forudsætter,at enkeltgården har haft ”stormandsstatus”,og denne status er i tidlig middelalder befæstetved opførelse af en kirke i umiddelbartilknytning til gården.De tre forslag til en tolkning af Hjulbykompleksetsstruktur forudsætter alle entvedelt bebyggelse med en agrar del og enværkstedsdel. Dette billede genfindes i centralbebyggelsersom Gudme, Lejre og Tissø-komplekset(Christensen 1993; Jørgensen1998; 1999). Et stormandsmiljø, somdet arkæologiske fundstof fra disse tre lokaliteterafspejler, genfindes ikke i materialetfra Hjulby. Ganske vist rummer fundstoffetgenstande af høj håndværksmæssig kvalitet,men egentlige højstatussymboler og kontinentalimport af betydning forekommer ikke.Kontinuiteten i de massive og komplekseaktivitetsspor gennem et mere end 500-årigt tidsforløb må dog forudsætte en formfor overordnet organisering og central styring.Fig. 29. Avnslev Kirke. Sværdfæsteknap afbronze fra yngre germansk jernalder og fugleformetfibula af bronze fra tidlig middelalder.1:1. Tegning: Irena Pedersen og Steffen Maarup.52

Udvalgte fund fra omegnenFra de sogne, der omgiver det tidligereHjulby sogn, kendes ingen fund fra yngregermansk jernalder, hvorimod der er registreretspredte enkeltfund fra vikingetid ogtidlig middelalder. Disse kan i et vist omfangbidrage til en perspektivering af Hjulby-komplekset(fig. 28).Ved detektorafsøgning på tre lokaliteternær kirken i herredsbyen Vindinge 2,5 kmsydvest for Hjulby er der fremkommet etpar metalgenstande fra vikingetid og flerefra middelalderen 20 . Fundstoffet fra dissepladser begrænser sig til et par fragmenteraf fibler, smelteklumper samt beslag, oggenstandene har ikke den håndværksmæssigekvalitet, som karakteriserer en del af materialetfra Hjulby. Et af fundområderne eridentisk med Gammelborg, der siden 1623har været nævnt som stedet, hvor Nyborgsforgænger skulle have været placeret (laCour 1972:159; Jørgensen 1974:131f).Hverken detektorafsøgninger eller en mindreprøvegravning har dog sandsynliggjort,at der skulle være en større bebyggelse,endsige et befæstet anlæg, på dette sted 21 .Ved detektorafsøgninger af området omkringog på kirkegården i Avnslev 3 kmnordvest for Hjulby er der fundet en næbfibulaog en sværdfæsteknap af bronze frayngre germansk jernalder, vægtlodder og etfragment af en mulig armring fra vikingetidsamt en fugleformet bronzefibula fra tidligmiddelalder (fig. 29). Hertil kommer bronzesmelteklumper22 . De hidtil begrænsededetektorafsøgninger og prøvegravninger tyderpå, at der her findes et mindre værkstedsområde,som er samtidigt med en delaf Hjulby-komplekset.På en høj syd for Avnslev Kirke skulle ennu forsvundet runesten af Helnæs-Gørlevtypenoprindeligt have været placeret (Jacobsen& Moltke 1942:222f). En snoetguldfingerring, der ligeledes dateres til vikingetid,er fundet i byens østlige udkant(Albrectsen 1960:99). De to sidstnævntefund kunne antyde, at Avnslev havde en visbetydning i vikingetiden.Tolkning af Hjulby-kompleksetI middelalderen havde Nyborg en centralposition med beliggenheden ved det vigtigsteoverfartssted mellem Fyn og Sjælland –og som hjemsted for Danehoffet. Nyborgnævnes første gang i et diplom, der er udfærdigeti byen af kong Knud VI i forbindelsemed et ”stormandsmøde” den 22. januar1193 (Christensen et al. 1976-77, nr.189). Det er muligt, at diplomet er forfattetpå Nyborg Slot, der – ganske vist på usikkertgrundlag – anføres at være opført i1170 (la Cour 1972:165).Blot en halv snes år før udfærdigelsen afNyborgs ”dåbsattest” var det Hjulby, derved to lejligheder var hjemsted for ”stormandsmøder”– altså en slags forgænger forDanehofmøderne (Hude 1893:40ff). Den 6.februar 1180 og igen den 21. marts 1183blev der underskrevet diplomer i Hjulby afhenholdsvis Valdemar den Store og KnudVI – i øvrigt i begge tilfælde med Saxo sommedunderskriver (Christensen et al. 1976-77, nr. 89 & 111). Uanset at disse diplomersindhold ikke direkte vedrører Hjulby, indikererdét, at mødet mellem kongen og nogleaf rigets betydningsfulde gejstlige og verdsligepersoner blev afholdt netop hér, at kongenhavde besiddelser – måske ligefrem enkongsgård – i Hjulby i slutningen af 1100-tallet. De kongelige besiddelser i Hjulbyblev i Kong Valdemars Jordebog opgjort til53

9 mark guld, og helt frem til 1600-tallethavde kongemagten økonomiske interesser ibyen (Aakjær 1926-43:103; Crumlin-Pedersenet al. 1996:79). Det kan ikke udelukkes,at centralmagtens besiddelser i Hjulbykan have rødder tilbage til den tidligste delaf middelalderen - eller måske endda til deforegående århundreder.Med opførelsen af teglbyggede kastellerved Tårnborg, på Sprogø og ved Nyborg imidten og slutningen af 1100-tallet blev derofret store ressourcer på sikringen af ogkontrollen med færdslen over og gennemStorebælt. Ved Tårnborg inderst i KorsørNor opstod en handelsplads, der dog forsvandtigen ved Korsørs grundlæggelse (laCour 1972:155ff; Nielsen 1991; Grinder-Hansen 1994). I Nyborg skete det modsatte;her udvikledes den bebyggelse, der varskudt op i ly af slottet, til et driftigt bysamfundmed dertil knyttede administrativefunktioner samt håndværks- og handelsaktiviteter.Antagelig var det fremkomsten ogudviklingen af dette nye østfynske center,der i løbet af få generationer reduceredeHjulby fra at have været en bebyggelse medhåndværksmæssige og måske også administrativefunktioner til at være en almindeligagrarlandsby. Det et tænkeligt, at denne udviklingstartede allerede i slutningen af1100-tallet, for at accelerere i 1200-tallet ogkulminere med nedrivningen af kirken i1555.Det kan altså formodes, at baggrunden forHjulbys deroute skal søges i kongemagtensfysiske befæstning ved kysten i tidlig middelalder.Årsagen til, at bebyggelsen i løbetaf yngre jernalder udviklede sig til et håndværkscenter,der må have haft et opland afen vis størrelse, er derimod mere uklar, menmåske har bebyggelsens fremkomst, somdet senere blev tilfældet for Nyborg, baggrundi kommunikative forhold.Færdslen mellem Sjælland og Fyn har væretintensiv gennem hele jernalderen, og antagelighar det smalleste overfartssted mellemHalsskov og Knudshoved været foretrukkettil alle tider. Utvivlsomt gik en delaf trafikken fra Knudshoved videre modvest – mod Odense, hvor der antagelig hareksisteret et sakralt center i vikingetiden –og måske også i de forudgående århundreder(Thrane 1998). Landtransporten på Østfynhar været besværet af de mange nordvest-sydøstog nordøst-sydvest-orienterededalforløb, som isstrømme og smeltevandsfloderskabte mod slutningen af sidste istid(Smed 1962 pl. 1). Den mest direkte vej franaturhavnen Slipshavn på Knudshovedhalvøenmod øens midte slog derfor en buenord om bl.a. den dal, som Hjulby Sø liggeri. Dermed passerede man tæt forbi værkstedsområdetved Toftegård. Dette vejforløbkendes fra den svenske generalkvartermesterErik Dahlbergs kort fra 1650’erne (Pufendorf1915:580f; Dahl 1990:62f), og deter ikke ændret meget på VidenskabernesSelskabs kort fra 1780. Hvis vejforløbet påsidstnævnte kort følges videre mod Odense,gik ruten fra Hjulby videre gennem Avnslev,hvor der, som tidligere beskrevet kendesflere fund fra yngre germansk jernalderog vikingetid, og ca. 12 km længere modvest passerede vejen måske Sellebjerg, derifølge Kong Valdemars Jordebog var et betydeligtpatrimoniumgods med en værdi af13 mark guld i hvert fald omkring 1230(Aakjær 1926-43:103). Endelig gik vejenvia Åsum ind til Odense (Bang 1985).Det er således en mulighed, at Hjulbykompleksetomkring år 700 voksede frem,fordi en lokal stormand eller en centralmagthavde interesse i at profitere på og kontrol-54

lere denne vigtige øst-vest-færdselsåre 23 .Når bebyggelsen blev anlagt ca. 4 kilometerfra kysten og ikke i umiddelbar tilknytningtil den formodede anløbsplads på Knudshoved-halvøen24 , er det et udtryk for den strategi,der ligger bag placeringen af de flestefynske kystsognes adelbyer. Disse blev afsikkerhedsårsager næsten altid anlagtmindst 2-3 km fra kysten (Crumlin-Pedersen et al. 1996:158). Først under Valdemarerne– altså netop på tidspunktet forNyborgs grundlæggelse – blev det fundetforsvarligt at anlægge permanente bebyggelserved kysten.AfslutningTolkningen af bopladskomplekserne vedSeden Syd, Lundsgård og Hjulby er endnuforeløbige, eftersom de arkæologiske undersøgelseralle tre steder kun er i deres indledendefaser. Det er hensigten, at det hidtidigefeltarbejde skal følges op af udstraktedetektorafsøgninger, prøvegravninger ogegentlige udgravninger. Desuden er en bearbejdningaf det store bopladsmateriale fraOdense-området af betydning for perspektiveringenaf især bebyggelserne ved Lundsgårdog Seden Syd (Henriksen & Jacobsen itryk).Lundsgård, Seden og Hjulby er blot tre afde fynske jernalderbebyggelser, hvor detektorafsøgningeri de sidste tiår har resulteret ivigtige metalfund (Henriksen 2000b). Ingenaf disse lokaliteter har leveret fund elleriagttagelser i mængder eller af en kompleksitet,der gør dem berettiget til at blive betegnetsom andet end lokale eller regionalecentre. Imidlertid er erkendelsen af disse”sub-centre” – som et forbindelsesled mellemde regionale eller overregionale centreog de almindelige agrarbebyggelser – afstørste betydning, når jernalderens og middelalderensøkonomiske, militære og religiøsecentre ved Gudme og Nyborg skal sættesi perspektiv.LitteraturAlbrectsen, E. 1946: Fyns Bebyggelse i den ældre Jernalder. Aarbøger for NordiskOldkyndighed og Historie 1946, s. 1-72.-1948: Bopladsfund fra den ældre Jernalder. Odense Bys offentlige Samlinger. Beretning 1947-1948, s. 5-6.-1956: Fynske Jernaldergrave II. Ældre romersk jernalder. København.-1960: Fynske guldfund. Fynske Studier III. Odense.-1968: Fynske Jernaldergrave III. Yngre romersk jernalder. Fynske Studier VII. Odense.-1973: Fynske Jernaldergrave V. Nye fund. Fynske Studier X. Odense.Bang, V. 1985: Tidlige vejforbindelser på Østfyn. Fynske Årbøger 1985, s. 50-58.55

Bertelsen, L.G. 1992: Præsentation af Ålborg-gruppen – en gruppe dyrefibler uden dyreslyng.Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1991, s. 237-264.Christensen, C.A.; H. Nielsen & L. Weibull (red.) 1976-77: Diplomatarium Danicum. 1.Række, 3. Bind. København.Christensen, T. 1993: Lejre Beyond Legend – The Archaeological Evidence. Journal of DanishArchaeology vol. 10, 1991, s. 163-185.Crumlin-Pedersen, O., E. Porsmose & H. Thrane (red.) 1996: Atlas over Fyns kyst i jernalder,vikingetid og middelalder. Odense.Dahl, B.W. 1990: Erik Dahlberg og Nyborg. Fynske Årbøger 1990, s. 53-68.Düwel, K. (red.) 1997: Runeninschriften als Quellen interdisziplinärer Forschung.Abhandlungen des Vierten Internationalen Symposiums über Runen und Runeninschriften inGöttingen von 4.-9. August 1995. Berlin.Fonnesbech-Sandberg, E. 1991: Centralmagt, centre og periferi i Danmarks folkevandringstid.I: B. Wik (red.): Sentrum-Periferi. Sentra og sentrumsdannelser gjennom förhistorisk oghistorisk tid. Gunneria 64, s. 233-247. Trondheim.Gramtorp, D. & M.B. Henriksen 2000: Fint skal det være. - om tinbelægning på bronzesmykkerfra yngre germansk jernalder og vikingetid. Fynske Minder 2000, s. 135-156.Grinder-Hansen, K. 1994: Hvor der handles, der spildes. Hvad 3300 mønter fortæller omTårnborg ved Korsør. Nationalmuseets Arbejdsmark 1994, s. 186-196.Hansen, H. 1975: Hjulby mose og Kullerup sluse. Hjulby moses deling og benyttelse samt Kullerupsluses betydning for mosen og Nyborg by. Fynske Årbøger 1975, s. 31-39.Hansen, U.L. 1987: Römischer Import im Norden. Warenaustausch zwischen dem RömischenReich und dem freien Germanien während der Kaiserzeit unter besondererBerüchsichtigung Nordeuropas. Nordiske Fortidsminder, Serie B, Bd. 10. København.-1995 (red.): Himlingeøje-Seeland-Europa. Ein Gräberfeld der jüngeren römischen Kaiserzeitauf Seeland, seine Bedeutung und internationalen Beziehungen. Nordiske Fortidsminder,Serie B, Bd. 13. København.Hardt, N. 1994: Die Bovidenfiguren von Lundeborg. I: P.O Nielsen, K. Randsborg & H. Thrane(red.): The Archaeology of Gudme and Lundeborg. Arkæologiske Studier Vol. X, s. 89-93. København.Hauck, K. 1997: Zur Religionsgeschichtlichen Auswertung von Bildchiffren und Runen dervölkerwanderungszeitlichen Goldbrakteaten (Zu Ikonologie der Goldbrakteaten, LVI). I: K.Düwel (red.), s. 298-353.Henriksen, M.B. 1996: Nye udgravninger ved Hjulby. Fynske Minder 1996, s. 135-137.-1998a: Guden under gulvet – ofringer under fynske huse fra ældre jernalder. Fynske Minder1998, s. 191-212.-1998b: Fynske jernalderbopladser. Et publikationsprojekt. I: M.B. Henriksen 1998 (red.):Bebyggelseshistoriske projekter. Deres betydning, bearbejdning og publikation. Rapport fraet bebyggelseshistorisk seminar på Hollufgård den 9. april 1997. Skrifter fra Odense BysMuseer vol. 3, s. 7-20.-2000a: Er Hjulby Nyborgs forgænger? Nyborg før og nu 1999, s. 8-16.-2000b: Hvad skal vi med detektorfund? I: M.B. Henriksen (red.) 2000, s. 11-16.56

Henriksen, M.B. 2000 (red.): Detektorfund - hvad skal vi med dem? Dokumentation ogregistrering af bopladser med detektorfund fra jernalder og middelalder Rapport fra etbebyggelseshistorisk seminar på Hollufgård den 26. oktober 1998. Skrifter fra Odense BysMuseer vol. 5. Odense.Henriksen, M.B. & J.A. Jacobsen i tryk: Fynske jernalderbopladser 2. Odense og Åsum herreder.Skrifter fra Odense Bys Museer vol. 1,2. Odense.Hude, A. 1893: Danehoffet og dets Plads i Danmarks Statsforfatning. København.Ilkjær, J. 1998: Zwischen Blindheim, Jabara und Manastirea – Zu eisernen Kämmen der römischenKaiserzeit im Barbaricum. 20 lat archeologii w Maslomeczu, t. II, s. 43-53. Lublin.Jacobsen, J.A. 1988: Jernalder og byudvikling i Odense-området. Et arkæologisk puslespil.Fynske Minder 1988, s. 253-270.Jacobsen, L. & E. Moltke 1942: Danmarks Runeindskrifter. Text. København.Jørgensen, F. 1974: Præsteindberetninger til Ole Worm II. Indberetninger fra Århus, Fyns ogLunde Stifter 1623-25. København.Jørgensen, L. 1998: En storgård fra vikingetid ved Tissø, Sjælland – en foreløbig præsentation.I: L. Larsson & B. Hårdh (red.), s. 233-248.-1999: Fra nutidens pløjelag til jernalderens samfund – stormænd og håndværkere i Gudme.Årbog for Svendborg og Omegns Museum 1998, s. 8-21.Klæsøe, I.S. 1999: Vikingetidens kronologi – en nybearbejdning af det arkæologiske materiale.Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1997, s. 89-142.la Cour, V. 1972: Danske borganlæg til midten af det trettende århundrede. Bind 1. København.Larsson, L. & B. Hårdh (red.) 1998: Centrala platser, centrala frågor. Samhällsstrukturen underJärnåldern. En Vänbok till Berta Stjernquist. Acta Archaeologica Lundensia. No. 28.Lund.Lindahl, F. 2000: Some late tenth- and eleventh- century cloisonné enamel brooches and finger-ringsfrom Denmark. I. C. Entwistle (red.): Festkrift til David Buckton (i tryk). London.Mackeprang, M.B. 1952: De nordiske guldbrakteater. Jysk Arkæologisk Selskabs Skrifter,Bind II. Århus.Moesgaard, J.K. 1999: En ny hertugmønt fra Slesvig fra omkring 1300. Nordisk NumismatiskUnions Medlemsblad nr. 6, 1999, s. 122-123.Nielsen, H. 1991: Tårnborg – en handelsplads dukker frem. Sorø Amts Museums Jubilæumsskrift,25. juni 1991, s. 51-76. Sorø.Nielsen, K.H. 1987: Zur Chronologie der jüngeren germanischen Eisenzeit auf Bornholm. Untersuchungenzu Schmuckgarnituren. Acta Archaeologica vol. 57, 1986, s. 47-86.Naamansen, A.T. 1993: Kongsgård eller præstegård? På overgangen fra forhistorisk til historisktid i Hjulby. Fynske Minder 1993, s. 183-200.Petersen, P.V. 1994: Excavations at Sites of Treasure Trove Finds at Gudme. I: P.O. Nielsen,K. Randsborg & H. Thrane (red.): The Archaeology of Gudme and Lundeborg. ArkæologiskeStudier Vol. X, s. 30-40. København.-2000: Danefæ 1999. Arkæologiske udgravninger i Danmark 1999, s. 235-250.57

Pufendorf, Samuel v. 1915: Sju Böcker om Konung Carl X Gustafs Bragder. Bind II. Stockholm.Rydh, H. 1936: Förhistoriska undersökningar på Adelsö. Kungl. Vitterhets Historie och AntikvitetsAkademien. Stockholm.Rygh, K. 1878: Fortegnelse over den tilvækst af sager, ældre end reformationen, som Videnskabsselskabetsoldsamling i Throndhjem har havt i 1878. Foreningen til Norske FortidsmindersmerkersBevaring. Aarsberetning for 1878, s. 275-291.Rørdam, Holger F. 1883: Danske Kirkelove samt udvalg af andre bestemmelser vedr. Kirken,Skolen og de fattiges Forsørgelse fra Reformationen indtil Christian V's Danske Lov, 1536-1683. Første Del. Kjøbenhavn.Sindbæk, S. 1998: Mammendyret, Græsli-fuglen og den madjarske hest – Øst-Europa i vikingetidenskunst og symboler. Spor – fortidsnytt fra midtnorge, nr. 1 1998, s. 8-11.Smed, P. 1962: Studier over den fynske øgruppes glaciale landskabsformer. Meddelelser fraDansk Geologisk Forening, bind 15, hefte 1, s. 1-74. København.Stenersen, L.B. 1881: Myntfundet fra Græslid i Thydalen. Christiania.Sørensen, J.K. 1958: Svendborg amts bebyggelsesnavne. Danmarks stednavne nr. 13. København.-1969: Odense amts bebyggelsesnavne. Danmarks stednavne nr. 14. København.-1992: Haupttypen sakraler Ortsnamen Südskandinaviens. Mit einem Anhang zur Kartierungder exemplarisch erörterten Sakralnamen Südskandinaviens auf einer Falttafel. I: K. Hauck(Hrsg.): Der historische Horizont der Götterbild-Amulette aus der Übergangsepoche vonder Spätantike zum Frühmittelalter. Bericht über das Colloquium vom 28. November – 1.Dezember 1988 in der Werner-Reimers-Stiftung, Bad Homburg. Abhandlungen der Akademieder Wissenschaften in Göttingen. Philologisch-Historische Klasse, Dritte Folge, Nr.200, s. 228-240.Thomsen, P.O., B. Blæsild, N. Hardt & K.K. Michaelsen 1993: Lundeborg. En handelspladsfra jernalderen. Skrifter fra Svendborg og Omegns Museum, bind 32. Ringe.Thrane, H. 1989: Bovidenstatuetten von Fünen. Frühmittelalterliche Studien. 23. Band, s. 362-416. Berlin.-1993: Guld, guder og godtfolk – et magtcentrum fra jernalderen ved Gudme og Lundeborg.København.-1998: Overvejelser af kultindholdet i Gudmes bebyggelse. I: L. Larsson & B. Hårdh (red.), s.249-262.Vandkilde, H. 1996: From Stone to Bronze. The Metalwork of the late Neolithic and EarliestBronze Age in Denmark. Jutland Archaeological Society Publications XXXII, 1996. Århus.Aakjær, Svend 1926-43: Kong Valdemars Jordebog. 1. Bind. København.58

Appendix 1Gruppering af metalgenstande fra bronzealder til nyere tid (excl. jern) på de i teksten beskrevnebopladsområder. Status 1/5 2000.# overfladefund* anlægsfundHjulby Øst #Toftegård #Toftegård *Lundsgård Nord #Lundsgård Sydøst #fLundsgård Nord *Lundsgård Sydøst *Seden Syd A #Seden Syd A *Seden Syd C *Mønt 21 45 2 4 1Smelteklump 43 35 3 17 1 6 4 1Barre 4 1 3 1Klip, skrot, blik 9 34 8 4 1 6 1 1Model, støbekegle 1 5 1 1Vægtlod, vægt 2 7 4 1 1Tenvægt, metal 2Fibula 1 52 3 6 6 4 6 2 1Nål, dragtnål 1 8 1Knap, hægte 6 16 4 3 1 2Hængesmykke 3 8 1Ring 7 9 2 2 3 2Andet smykke 1 2 2 1Bæltegarniture 8 42 3 2 1 1 2 1Beslag 18 36 5 2 1 1Toiletudstyr 1 2 1 1Fæsteknap 1Hesteudstyr 3 7 1Værktøj, redskab 3 4Nøgle, lås 5Nagle, søm 8 1Metalkar 1 2Figur 1 1Sværdkl., bronze 1 2Andet 6 4 1 5 2 10I alt 137 338 33 51 13 30 3 33 6 259

Noter1Lundsgård-kompleksets bebyggelsesspor fra romersk og germansk jernalder består af følgende sb.numre i Åsum sogn:08.08.11-4 (guldring), 24, 25, 28, 30?, 46, 65. Detektorafsøgningerne er foretaget af Torben Jørgensen, Odense.2 Albrectsen daterer endnu et guldstykke fra Lundsgård til ældre germansk jernalder (Albrectsen 1960:82). Dette stykke erimidlertid en senneolitisk ring med årebladformede ender (Vandkilde 1996 nr. 98 & fig. 176).3 08.08.11-54 Lunden.4 08.08.11-11 Møllersminde Syd.5 08.08.11-24 Lundsgård Nord.6 08.08.11-4 & 25 Lundsgård Sydøst/Ræveskov Vest.7 08.08.11-28 Lundsgård Øst (upubliceret).8 08.08.11-44 & 46 Lunden (AUD 1990,133).9 08.08.09-6 Hvenekilde (AUD 1988,134; 1990,131)10 Seden Syd-kompleksets bebyggelsesspor fra yngre romersk og ældre germansk jernalder består af følgende sb.numre iSeden sogn: 08.08.09-6 (gravplads), 7, 11 & 18. Detektorafsøgningerne er foretaget af Torben Jørgensen, Odense.11 08.08.09-7 Seden Syd (AUD 1997,187; 1998,223).12 08.08.09-8 Hvenekilde (AUD 1995,185).13 09.06.11-83 Hjulby Kirke (AUD 1997,217).14 Hjulby-kompleksets bebyggelsesspor fra yngre germansk jernalder-middelalder består af følgende sb.numre i Nyborglandsogn: 09.06.11-80, 82, 83 (kirketomt) 84 & 91. Detektorafsøgningerne er foretaget af Flemming Lyth, Johnny Kragekærog Villy Nielsen, Nyborg, Torben Jørgensen, Odense, samt forfatteren.15 09.06.11-80 Toftegård.16 09.06.11-84 & 91 Toftegård Sydøst og Toftegård Nordøst.17 Kulturlaget var gennemtrukket af rener fra et højrygget agersystem såvel som af spor efter dybdegående kartoffeloptagningsmaskinger.Fylden i disse forstyrrelser kunne ikke skilles fra kulturlaget, og det kan derfor ikke udelukkes, at de fåmiddelalderlige og eftermiddelalderlige genstande af metal og glas kan være endt i lagets øvre del som et resultat af jordbearbejdning.18 09.06.11-79 Hjulby Sand.19 09.06.11-59 & 70 Kongsholm. Vilhelm la Cour (1972:159f) opregner Kongsholm som ét af de steder, der har væretnævnt som placering for Nyborgs forgænger.20 09.06.17-97, 100 & 103.21 09.06.17-90 Gammelborg.22 09.06.01-76 & 98 Avnslev Kirke.23 Det skal bemærkes, at ved østenden af Hjulby Sø (Hjulby Bro) findes et overgangssted for den nord-syd-gående trafik,der må have haft betydning i hvert fald i middelalderen, set i relation til herredsbyen Vindinge.24 Flere guldfund fra Nyborg og Knudshoved-halvøen dokumenterer, at dette område har haft en vigtig funktion allerede iældre germansk jernalder (Crumlin-Pedersen et al. 1996:195).60

Storgården ved TissøTolkning af aktivitetsområder og anlæg på grundlag af detektorfundene fra pløjelagetLars JørgensenDen nye storgård ved bredden af Tissø påSjælland giver i dag det bedste indtryk afmiljøet på en stormandsresidens tilhørendedet øverste niveau i yngre jernalder og vikingetidfra det 7. til det 11. årh. (fig. 1).Gården etableres sandsynligvis omkring600 og nedlægges engang i første halvdel afdet 11. årh. I sin mere end 400 år lange levetider gården blevet ombygget og udvidetflere gange. Dette har givet et eneståendeindblik i en storgårds tidsmæssige udvikling.Omkring år 700, det vi kalder fase 1,dækker gården et areal på 10.000 m 2 . Hereftervokser den til ca. 15.000 m 2 omkring år800 (fase 2) og 18.000 m 2 omkring år 900(fase 3). Højdepunktet nås i den sidste fase4 omkring år 1000, hvor gården når et arealpå min. 25.000 m 2 . I hele perioden lå denmonumentale hovedbygning - hallen - placereti gårdens midte. Omkring år 700 måltehallen 11x36 m, ca. 400 m 2 i gulvareal, ogtaget blev båret af den kraftigste stolpekonstruktionhidtil set i Danmarks oldtid. Detagbærende stolper, der var ca. 60 cm i diameter,var gravet ned i en dybde af over 3m. Rækken af imponerende halbygningertoppede i den sidste fase, hvor den måler12,5x48 m - et gulvareal på næsten 550 m 2 .N50 mFig. 1. Udgravningsfeltetved Fugledegård medstorgården og de tilhørendemarkeds- og værkstedsområderbeliggendesyd og nord for gården.Det udgravede areal omfatterca. 50.000 m 2 .61

ΓNBulbrogårdFugledegårdNTissøFig. 2. Fordelingen af metaldetektorfundpå bebyggelseskompleksetved Tissø.Fundene omfatter både udgravningsfundog fritidsarkæologernesopsamlinger, ialt ca. 8500 genstande. Herafer 6600 fundet under udgravningerneog 1900 vedfritidsarkæologernes rekognosceringer.Kalmergården250 m␇␇␇␇∝Ξ]ΞΞ☺χ30 mΞ?ΞΞχχΓ]ΞΞΓχ − Ξ [☺ ] [χχχΓ␇Fig. 3. Eksempel på en tydeligkoncentration af værkstedsrelateredegenstandefra fritidsarkæologernes rekognosceringergennem seksår. Koncentrationen er beliggendesydøst for et udgravningsfeltpå Fugledegård,men har ikke væretgenstand for udgravning.Metalfundene er blevet afsatpå kort i 1:1000 af fritidsarkæologerneog efterfølgendedigitaliseret på NM. På trodsaf usikkerheden ved stedfæstelsengiver deres registreringet godt og pålideligt billedeaf værkstedsområdetsplacering.62

I denne fase har gården flere større bygningerog et samlet bebygget areal på over 2000m 2 .Blandt de næsten 3500 metalgenstande frastorgårdsområdet skal fremhæves et stortantal våben og rideudstyr i form af pilespidser,sværdbeslag, sporer og bidsler. Det erdet samme udstyr, som vi finder i vikingetidensrigeste ryttergrave. Det aristokratiskemiljø understreges endvidere af mangepragtsmykker af forgyldt sølv og bronze,samt enkelte af guld. Skår af frankiske drikkeglasfra området omkring de centrale hallerbekræfter, at det var her, man afholdtgæstebudene. Irske eller insulære skrinbeslag,frankiske rembeslag og karolingiskemønter fra Karl den Store og Ludvig denFromme fortæller desuden om forbindelsertil disse to områder. En speciel gruppe udgøresaf hedenske miniatureamuletter i formaf torshamre, ildstål og lanser fra det centralehalområde. Hertil kommer en gruppe interessantehængesmykker i form af valkyrier.I forbindelse med de tre ældre gårdfaser erder påvist et indhegnet særområde, som ståri direkte forbindelse med halbygningerne. Ide tre ældre faser lå der i en periode på 250år kun én mindre bygning i denne indhegning- en bemærkelsesværdig lang kontinuitet,og der er muligvis tale om et hedenskkultområde. Storgårdens bygningstyper viser,at der ikke fandtes de store mængderopstaldede dyr - måske kun heste. Decideredeøkonomibygninger og stalde, som dekendes fra almindelige landbrugsbebyggelser,synes at være totalt fraværende. Det varsåledes ikke en landbrugsgård, og fødevarermå være tilført fra de afhængige gårde i området.Uden for storgården er fundet et 20-30.000 kvadratmeter stort område med grubehuseog let byggede værkstedshuse ogindhegnede arbejdsområder.Bebyggelsen ved Tissø viser, at vikingetidensstormænd havde flere funktioner isamfundet. Han stod for den militære beskyttelsei området, han kontrollerede handlenog håndværket på markedspladserne, ogsandsynligvis forestod han desuden de hedenskekulthandlinger, herunder de store rituellemåltider i hallen. Som leder var hanmildt sagt multifunktionel; hærleder, præst,storgodsejer, handelsadministrator og socialgarant for sine afhængige.DetektorfundeneSiden udgravningernes start i 1995 er derregistreret ca. 8500 metalgenstande fra helebebyggelseskomplekset. Heraf er 6600 fundeti forbindelse med de arkæologiske udgravningerog 1900 ved fritidsarkæologernesrekognosceringer i løbet af de sidste 8-10 år (fig. 2). Fordelingen af detektorfundeneer stort set sammenfaldende med bebyggelsensudstrækning, og de er således etklart udtryk for en aktivitet. I forbindelsemed de sidste fem års udgravninger er metalfundenei pløjelaget blevet systematiskindmålt. Ved maskinafdækningen trækkespløjelaget af i tre til fire omgange, og mellemhver aftrækning gennemføres en detektorafsøgning.Genstande indmåles hereftermed totalstation og tildeles samtidig en kodealt efter genstandstypen (mønt, barre,smelteklump, fibel, hængesmykke etc.). Alledata, inklusive anlægstegninger, samles idatabaser under programmet Mapinfo. Dettemuliggør ikke blot søgninger og kvantitativefordelingsanalyser af specifikke genstandstyper,men også kvalitative fordeling-63

er via de mere detaljerede genstandsbeskrivelseri basen. På dette grundlag kan der såledesfå et hurtigt og godt indtryk af for eksempelde kvalitative differencer mellembebyggelseskompleksets enheder.I forbindelse med de overordnede analyserudgør metalfundene fra fritidsarkæologernesrekognosceringer et vigtigt supplement.Fritidsarkæologerne afsætter deresfund på kort i 1:1000, som senere digitaliserespå Nationalmuseet. Stedfæstelsen af deenkelte fund er naturligvis behæftet med envis usikkerhed (± 5-10 m), og de kan naturligvisikke anvendes på lige fod med de registreredeudgravningsfund ved detailanalyser.Ikke desto mindre er de af stor betydningved lokalisering af udgravningsobjekter(jf. fig. 3).I sommeren 2000 afsluttedes udgravningerneaf storgården på Fugledegård. På trodsaf en bebyggelsesperiode på hen ved 400 årviser fordelingen af de mange metalfund frapløjelaget imidlertid flere bemærkelsesværdigetræk. Gårdens store tofteareal be-NHalområde20 mFig. 4. Fordelingen af detektorfund fra udgravningerne af storgårdstofterne. Bemærk de relativtfå fund fra det centrale område med hallerne og det indhegnede særområde. Havde der ikke fundeten udpløjning sted, ville billedet havde været endnu mere markant. Det centrale område måhave været omhyggeligt renholdt i modsætning til de mere perifere dele af gården.64

tyder, at der selv efter så lang en bebyggelsesperiodestadigvæk kan hentes vigtige informationer,selvom den oprindelige overfladeer totalt destrueret ved dyrkning. Sesder på fordelingen af den samlede mængemetalfund fra udgravningen inden for tofternekan der konstateres bemærkelsesvis fåfund fra gårdens centrale område med halbygningerneog det indhegnede særområde(fig. 4). Dette endda på trods af, at der harfundet en udpløjning sted siden opdyrkningenaf området begyndte engang i middelalderen.Den mest nærliggende forklaringpå denne mangel på fund er, at det vigtigecentralområde til stadighed er blevet omhyggeligtrenholdt. Denne formodning underbyggesaf det faktum, at for eksempelglasskår, som må formodes at stamme frarepræsentative begivenheder i hallerne, stortset er fraværende i selve halområdet. Derimodfindes glasskår i de nærmeste grubehuse,hvor de sandsynligvis er kommet nedmed andet affald fra rengøringen i området.Glasset findes kun i de nærmeste grubehuseomkring centralområdet, og der er eksempelvisikke fundet ét eneste skår i fylden påde 50 grubehuse uden for storgårdstoften.Var pløjelaget blevet fjernet på traditionelvis, ville det ikke have været muligt at påviseden sandsynlige renholdelse af centralområdet.Det samlede detektorfundsmateriale domineresnaturligvis af genstande af jern.Især søm og nagler er talrige, og normalt erdet en fundgruppe, som man ikke vil tillæggeden store interesse. Der er imidlertid ogsået potentiale i denne fundgruppe. Indenfor storgårdstoften er der en markant tendenstil, at søm og nagler er koncentreret iden nordlige del af gården (fig. 5). Fund afhalvfabrikata til knive og ildstål, samt værktøj,viser, at det var her, smedjerne var beliggendei fase 1-3. Der kan ikke påvisesnogen sikre bygninger, men koncentrationeraf stolpehuller viser, at der må have ståetflere lette bygningskonstruktioner langsmed gårdenes nordhegn. De mange søm ognagler stammer sandsynligvis også fraFugledegård/TissøSøm/naglerNFase 2Fase 3Fase 125 mFig. 5. Udsnit med dennordlige del af storgårdstofternefra faserne 1 til 3.Forløbet af de enkeltehegnsfaser er markeret.Vist er fordelingen af sømog nagler af jern. Denmarkante koncentrationlangs gårdenes nordhegner sammenfaldende medjernsmedjerne. De mangesøm og nagler stammerdels fra selve produktionen,men især fra de gentagnenedrivninger af delet konstruerede værkstedsbygninger.65

ToftehegnGl. kystlinieBådhus?30 mFig. 6. Fordelingen af smedeslagger i området syd for storgården. Omkring et enligt beliggende hus,der formodes at være et bådhus, ses en koncentration af slagger. Det er nærliggende at se smedeaktiviteteni forbindelse med vedligeholdelsen af et skib.produktionen i smedjerne, men nok i højeregrad fra nedrivningen af disse småbygninger.Hver gårdsfase omfatter sandsynligvisen periode på omkring 100 år, og de lettebygningstyper som smedjerne må derforvære blevet fornyet flere gange i løbet af enenkelt gårdsfase. Den samme kobling mellemværksteder og søm/nagler er netop ogsåpåvist ved udgravningerne i efteråret 2000på Kalmergården ca. 400 meter syd forstorgården på Fugledegård. Ved den gradvisemuldafrømning er her blevet registreretflere koncentrationer af søm og nagler ikombination med genstande fra smedningog andet metalhåndværk. Ved den efterfølgendefladeafrensning fremkom der grupperaf stolpehuller tilhørende mindre værkstedsbygningerunder pløjelagets fundkoncentrationeraf søm og nagler. Hver stolpehulsgrupperepræsenterer tydeligvis flerebygningsfaser, og de mange søm og naglermå stamme fra nedrivningen eller ombygningenaf de nedslidte værkstedshuse. Dissemere ydmyge pløjelagsfund afslører såledesikke blot tilstedeværelsen af træbygninger,men også en del information om deres konstruktion.Det sidste eksempel på aktivitetstolkningfra Fugledegård omfatter en speciel bygningbeliggende ca. 100 meter syd for storgården66

(fig. 6). Her er påvist en ca. 7 m bred og 30m lang øst-vest orienteret bygning medåben østgavl. Huset er placeret vinkelret påden gamle kystlinie i en afstand af ca. 20meter fra denne. På dette sted er der ingenkystskrænt, og det har således været muligtat trække et skib op, hvilket det ikke harværet tættere på storgården. Husets særegneplacering og ikke mindst konstruktion ermed til at underbygge formodningen om, atder kunne være tale om et bådhus. Husetsinterne dimensioner betyder, at det har kunnerumme et krigsskib af næsten sammestørrelse som Hedeby 1. I området er endviderefundet flere store klinknagler og samtidigses en koncentration af smedeslaggeomkring det mulige bådhus. Det er tydeligt,at der har været smedeaktivitet i netop detteområde, og det er nærliggende at henføredenne til vedligeholdelsen af et muligt skib.Systematiske fordelingsanalyser af metalfundenepå storgården ved Tissø er ikke begyndtendnu. Allerede disse få eksemplerviser imidlertid, at der faktisk ligger et stortvidenskabeligt potentiale i fundene fra pløjelaget.Her er lagt vægt på genstande afjern, som ellers er en fundgruppe man ofteskubber lidt til side. Tissø-materialet viserdog, at det i høj grad er værd at beskæftigesig med denne materialegruppe.67

Detektorfundene fra Gudme og den digitale arkæologiPalle Østergaard SørensenIndledningSiden starten af 1980’erne har Nationalmuseethaft et nært samarbejdet med OdenseBys Museer og Svendborg & Omegns Museumi forbindelse med de epokegørendeundersøgelser i Gudme-området. Gudmeprojektet,som dette samarbejde siden erblevet kaldt, blev i første omgang sat i værkpå grund af de mange metalgenstande frajernalderen, som blev fundet i området. Dissemetalgenstande strømmede ind til museerne,da en række amatører begyndte at afsøgearealerne rundt om Gudme by medmetaldetektor. Detektoramatørernes afsøgningertog udgangspunkt i et kort, som alleredeblev publiceret i 1878 af F. Sehested ibogen “Fortidsminder og Oldsager fra Egnenom Broholm”. Det publicerede kort visteblandt andet en ret detaljeret angivelse affundstederne for en række guldgenstandefra yngre jernalder. Detektoramatørerne afsøgteområderne rundt om de gamle fundsteder,og dette gav straks resultat i form afflere nye skattefund, men også af en helrække enkeltfundne metalgenstande.Allerede fra projektets start blev det besluttet,at de mange nye fund skulle indmåleselektronisk med en totalstation. Denneopgave blev i første omgang varetaget afmuseet i Odense, hvor museumsassistentClaus Madsen stod for indmålingerne ogden videre bearbejdning, der blandt andetomfattede en tegning af hver enkelt genstand.Arealerne rundt om Gudme by blevfra starten inddelt i en række geografiskeområder, der fulgte de nutidige skel i området.I mangel af ældre stednavne blev dissearealer betegnet Gudme I, II, III osv. Hvertområde fik et selvstændigt journalnummer,og indenfor for dette fik genstandene enfortløbende nummerering. For at lette indmålingerneblev der opstillet et helt systemaf faste målepunkter i form af jernrør, derblev placeret på topografisk velegnede steder,således at man fra opstillinger på de enkeltematrikler kunne sigte til mindst to,som regel flere, af disse faste punkter.Punkterne blev sidenhen koordineret i detlandsdækkende målesystem system 34, såledesat alle indmålte fund nu har en koordinati dette system. Da Nationalmuseet begyndteat foretage udgravninger i området,blev de samme målepunkter benyttet af afdelingenslandmåler, og sidenhen er detsamme sket ved Svendborg og OmegnsMuseums undersøgelser.Udfra de elektroniske indmålinger blevdet allerede tidligt muligt at fremstille enrække plots i form af krydsmarkeringer,hvortil der kunne knyttes et genstandsnummerog en koteangivelse. Efterhånden somfundmængden fra de enkelte arealer steg,blev disse plots dog næsten ulæselige, medmindre de blev plottet i en meget stor målestok,hvorved overblikket dog forsvandt. Deførste spredningskort, der blev publiceretfra Gudme, blev fremstillet på baggrund afdisse plots, men markeringerne med de enkeltefundkategorier og dateringer blevfremstillet på traditionel vis ved hjælp symbolerfra letraset-ark (fig. 1). Disse spredningskorttog lang tid at fremstille, og dader stadigvæk fremkom nye fund, blev deogså meget hurtigt forældede.69

Fig. 1. Det tidligste spredningskort med detektorfundene fra Gudme II-arealet. Efter Thrane i FrühmittelalterlicheStudien Band 21, 1987.70

AutocadDa vi på Nationalmuseet i starten af1990´erne skulle gå i gang med at bearbejdede mange detektorfund fra Gudme, så vi osderfor nødsaget til at finde et computerprogram,der kunne behandle de digitale datamere rationelt. Der var på dette tidspunktingen større erfaring med behandling af digitaledata på oldtidsafdelingen, men medhjælp af penge fra Kulturministeriet blevden nødvendige hardware indkøbt, og samtidigtblev Klaus Støttrup Jensen tilknyttetmuseet. Han havde erfaring med tegneprogrammetAutocad, og det blev derfor i førsteomgang dette program, som blev benyttettil behandling af både udgravningsplanerog de indmålte detektorfund. I dette programkunne man markere de enkelte fundgrafisk med forskellige symboler, og dissefundkategorier kunne så lægges i en rækkelag, der kunne klikkes af og på. Det var såledesmuligt at sortere i genstandsmaterialet,og samtidigt var det nemt at opdaterekortet. Som baggrundskort blev der indkøbtet digitalt teknisk kort (T0-kort), der kunnevises sammen med de indmålte fund og deenkelte udgravningsplaner. Da der ikke vartilknyttet en egentlig database til programmet,var det dog ikke muligt at hente f.eks.en beskrivelse af det enkelte fund eller foretagesøgninger på tværs af de lag, som genstandenevar placeret i. Selv om brugen afAutocad var et klart fremskridt i forhold tiltidligere, var der dog også en række klaremangler ved programmet.MapinfoPå grund af de begrænsninger, som de ældreplot- og tegneprogrammer havde vist sig athave, blev vi på museet klar over, at vi måttefinde et nyt program til behandlingen afdetektorfundene. Valget faldt på GIS-programmetMapinfo. Dette program opererermed en database, hvor genstandenes data påtraditionel vis kan indtastes, eller man kanimportere en allerede oprettet database. Detspecielle ved GIS-programmet er, at der udfra fundenes tilknyttede koordinatsæt i databasenmed det samme kan fremstilles enkortdel. Fra kortet kan der klikkes på detenkelte fund, og alle data fra basenfremkommer i en boks (fig. 2). Desuden kander tilknyttes et billede eller en filmsekvenstil det enkelte punkt. Som i alle andredatabaser kan der desuden søges på krydsog tværs i basen, men i Mapinfo medfølgerder desuden hele tiden et nyt kort for hversøgning. Databasen med detektorfundene fra Gudmehar vi valgt at inddele i 13 kolonner (fig.2). Kolonnen med journalnummeret dækketi Gudmes tilfælde over tre forskellige museersnummereringssystemer, og sammenmed punktnummeret giver det genstandensentydige registreringsnummer. Herefter følgeren kolonne, der med en bogstavs- ogtalkode henviser til genstandens hovedgruppe.På nuværende tidspunkt har vi valgtat inddele detektorfundene i 33 hovedgrupper(fig. 3). Til hver gruppe er der tilknyttetet symbol, således at der i kortdelen alleredeer en opdeling af materialet, når man visersamtlige fund på én gang (fig. 2). Symbolernehar vi forsøgt at få til at passe til deenkelte fundgrupper ved at søge i en rækkeforskellige skrift- og symbolfonte, men pålængere sigt vil det være muligt at fremstille71

72Fig. 2. Eksempel med oplysninger fra databasen med tilhørende kortdel og foto.

Fundgrupper - Jernalder, Vikingetid og MiddelalderD1D2D3D4D5D6D7D8D9D10D11D12D13D14D15D16D17D18D19D20D21D22D23D24D25D26D27D28D29D30D31D32D33?]☺Ξ−[[∝♌JernslaggeVægtlod, vægtTenvægt, vævevægtFibelNål, dragtnålHængesmykkePerleBeslag␇ χBæltegarnitureΓMøntSmelteklumpBarreKlip, skrot, blikKnap, hægte, malleToiletudstyrHesteudstyrOphængningsringVærktøj, redskabσPatrice, matrice, model, digle, form, fejlstøbning, støbekegleArmring, halsring, fingerring, øreringAnden kategori af smykkeVåbenudstyr, fæsteknapNøgle, låsNagle, sømKværn, slibesten, hvæssestenMetalkarFigurGlasForarbejdet ben og takDyreknogleKeramikAndet, oldtid og middelalderAndet, recentFig. 3. Hovedkategorierne for genstandsmaterialetfra Gudme.vores eget sæt af arkæologiske symboler,der passer bedre til de enkelte fundkategorier.De tre næste kolonner er genstandens x,y og z-koordinat, og i dette tilfælde er dersom nævnt tale om det landsdækkende system34, men andre systemer kan også anvendes.Herefter følger en kolonne medstedfæstelse, som henviser til den måde,hvorpå indmålingen er sket. Der kan væretale om indmåling med totalstation, digitaliseringfra et kort, eller flere kategorier afmere usikre angivelser af fundstedet. I daterings-kolonnenhar vi valgt at bruge århundreder,men andre inddelinger kan selvfølgeligbruges. Under alle omstændigheder kanman hurtigt med en ”søg og erstat-funktion”skifte til en anden inddeling.Beskrivelsesfeltet må nok betegnes somdet vigtigste i databasen. Her kan genstandenbeskrives mere eller mindre minutiøst,og man kan inddele f.eks. fiblerne i de forskelligearkæologiske underindelinger, mannu synes er relevante. Det er dog vigtigt, atman husker, at potentielle søgeord i beskrivelsesfelteter entydige. Vi har valgt at laveen selvstændig kolonne med materiale, såledesat dette ikke skrives i beskrivelsesfeltet.I notefeltet kan man give supplerendeoplysninger, såsom hvor genstanden fysisker opbevaret, andre nummerringer, f.eks.danefænummer, fundprotokolnummer fraDen Kgl. Mønt- og Medaillesamling etc.Fra og med Mapinfo 5.5 er det muligt meden ekstra applikation at tilknytte et digitaltbillede til basen. I kolonnen skal man skriveden sti, som viser, hvor billedet er placeretpå harddisken eller på en cd-rom. I den sidstekolonne har vi en vægtangivelse på genstanden,og ud fra denne kolonne kan manf.eks. udregne den samlede vægt af guld indenfor et givet areal.Når databasen er færdig, skal man fremstillekortet, og dette gøres med funktionen“opret punkter”, hvor man skal angive, ihvilken kolonne programmet skal hentehenholdsvis x og y koordinaten og i hvilketmålesystem koordinaterne er målt. Herefterkan man tildele de enkelte punkter et symbol,som så gælder for alle fundene i databasen.I Gudmes tilfælde er der herefter lavetsøgninger på hver enkelt hovedgruppe,og symbolet er så blevet ændret til de i alt33 forskellige kategorier, som vi opererermed (fig. 3).Søgningerne i basen foregår ved hjælp affunktionen “SQL-valg”. Her er det nødvendigtat lære sig at bruge en række redskaber(operatorer, aggregationer), som det vil værefor omfattende at komme ind på her.73

Fig. 4. Figuren viser et eksempel på en simpel søgning i databasen; her vises fundstedet for samtligefibler.74

NM6320-85 x8349 NM6320-85 x8340SOM A 97.608 x20NM6320-85 x8308NM6320-85 x8309NM6320-85 x8323SOM A 97.608 x17SOM A 97.608 x4SOM A 97.608 x22NM6320-85 x10510NM6320-85 x8310NM6320-85 x8328NM6320-85 x8322NM6320-85 x8255NM6320-85 x8333FSM999 x184NM6320-85 x8176NM6320-85 x8177SOM A 97.608 x42 FSM999 x72FSM999 x146FSM6219 x15FSM999 x192FSM999 x193FSM999 x195NM6320-85 x9018FSM999 x185NM6320-85 x9010NM6320-85 x9002NM6320-85 x9016Fig. 5. Kortdel hvor der knyttet en såkaldt ” label” til fundpunktet. En ”label” kan være en hvilkensom helst oplysning, som findes i basen.75

På fig. 4 er vist en simpel søgning på allefund i hovedgruppe D9. Det er også muligtat knytte såkaldte labels til det enkelte punktpå kortet, hvortil oplysninger fra databasensåledes kan knyttes (fig. 5). Den enkeltesøgning kan gemmes som en separat databasemed tilhørende kort. I Gudmes tilfældevil det f.eks. være smart at gemme en søgningfor hver af de 33 hovedgrupper, såledesat disse hurtigt kan fremkaldes separat.En anden vigtig funktion i Mapinfo er desåkaldte tematiske kort. Med denne funktioner det muligt hurtigt at ændre symbolernesudseende udfra forskellige parametre.Hvis man f.eks. først laver en søgning påhovedgruppe D9 (fibler), kan man tage udgangspunkti den nye database, som altsåindeholder alle fiblerne fra Gudme (fig. 4).På kortdelen har fiblerne alle det sammesymbol, men dette kan ændres med det tematiskekort, ved at man beder programmetom at sortere posterne i basen ud fra kolonnenmed datering i stedet for. Programmetinddeler herefter fiblerne efter de forskelligedateringer, der er blevet tildelt fiblerne, ogsamtidigt bliver symbolerne ændret til denye kategorier (fig. 6). Samtidigt bliver detogså oplyst, hvor mange fibler, der er i hverFig. 6. Eksempel på et såkaldt tematisk kort, som viser fordelingen af fibler ud fra deres datering.76

af de nye kategorier.Detektorfundene kan også vises sammenmed en hel række af andre korttyper i Mapinfo.De enkelte kort lægges i en række lag,som så kan klikkes af og på. For Gudmesvedkommende har vi således et teknisk kort(T0) med veje, skel og ejendomme, en rækkeoprettede luftfoto over området, et kurvekort,et kort med vådområder fra udskiftningen,og et rekonstrueret kort med jernalderensvådområder. Dette kort er udarbejdetud fra resultaterne af udgravningerne iGudme-området, og samtlige udgravningsplanerkan også vises som separate kort.Indtil videre kan udgravningsfelterne kunvises som kort med markeringer af huse oghegn, da der endnu ikke er tilknyttet en databasetil de enkelte udgravninger, men dettebliver forhåbentlig muligt i fremtiden. Udfra de mange udgravningsfelter samt kortetmed jernalderens vådområder har det ogsåværet muligt at fremstille et kort med deenkelte jernaldergårdes placering i landskabet.Gode rådMapinfo har således vist sig at være det perfekteprogram til behandlingen af detektorfundenefra de metalrige pladser fra jernalderen,som er dukket frem landet over i detseneste årti. For et museum, som står overfor en nyfunden plads af denne type, er derikke noget at betænke sig på: Gå i gang meddet samme. Erfaringerne fra Gudme viser, atdet ikke kan betale sig at vente med at tastefundene ind i databasen, da der ellers ligepludselig har ophobet sig en masse fund,som man ikke har overblik over. I Gudmehar der været en masse aktører, både professionelleog amatører, og dette har ikke gjortsituationen bedre. De mange forskelligejournalnumre og nummerserier er bestemtheller ikke af det gode. I mange tilfælde erder desuden uddelt nummerserier på f.eks.100 numre til hver af de forskellige amatørermed det resultat, at der er mange “huller”i de enkelte serier, hvor man ikke ved,om numrene er brugt, eller om genstandeneer forsvundet. Lad være med det!! I dagindkommer alle detektorfundene fra Gudmegennem Svendborg og Omegns Museum,og vi har nu valgt kun at bruge ét journalnummerfor hele området. Dette er muligtpå grund af Mapinfo, hvor alle fundene bliverindført og har deres egen separate indmåling.Som tidligere nævnt blev alle detektorfundenefra Gudme i starten indmålt medtotalstation. Dette er da også den ideellemåde, når man skal bruge Mapinfo, men ipraksis har det vist sig at være umuligt atgennemføre dette i længden. Dette skyldesikke mindst de enkelte amatører, som jo afnatur er ret anarkistisk anlagt og derfor gårpå marken, når de har lyst. De usædvanligtmange fund, der desuden er fordelt over ettemmelig stort areal, betød at indmålingenikke kunne følge med, da det krævede konstanteudrykninger fra museet side. Mangefundmarkeringer er derfor gået tabt ved efterfølgendepløjning. I dag har de detektoramatører,der opererer i området, fået udleveretmeget detaljerede kort for de enkeltematrikler, hvorpå de afmærker fundene medderes egne nummersystemer. Herefter bliverfundene omnummereret på Svendborg ogOmegns Museum i én lang nummerserie,hvorved man undgår de mange “huller” i seriernesamt de manglende fund. Indmålingener dog ikke helt ideel, men den er bedreend slet ingen indmåling, som tidligere harværet konsekvensen. Når museerne selv er iområdet, bliver fundene da også stadigvæk77

indmålt med totaltstation. En mulig løsningpå dette problem kunne være håndholdteGPS-stationer, som efterhånden ikke er særligdyre.Til slut bør det fremhæves, at hvis mankunne blive enige om at bruge den sammedatabasestruktur på de enkelte museer, vildet være muligt at søge på tværs af de forskelligelokaliteter, hvilket vil være et formidabeltværktøj, når de mange fund skalbearbejdes. Ind til videre er fundene fraGudme og Tissø struktureret på denne måde.Hvem vil ellers være med?78

Detektorfund fra bornholmske bopladser med kulturlagRepræsentativitet og metodeMargrethe WattIndledningSiden begyndelsen af 1980'erne har en eksplosivtvoksende mængde af detektor- ogandre recognosceringsfund fra overpløjedejernalderbopladser på Bornholm givet anledningtil overvejelser omkring, hvordanforskellige fysiske såvel som indsamlingsmæssigeog administrative faktorer påvirkerfundrepræsentativiteten og herigennem - pålængere sigt - også forskningen.I forbindelse med bearbejdelsen af fundmaterialetfra det store bopladskompleksomkring Sorte Muld har jeg foretaget enelektronisk registrering af ialt ca. 20.000overflade- eller detektorfundne genstandefordelt på omkring 350 af de ialt ca. 425jernalderbopladser, der er registreret fra heleBornholm. Da der er meget stor forskelpå fundmængden fra boplads til boplads, erdet først og fremmest de fundrigeste af bopladserne,der indgår i den følgende vurdering.Nogen af de eksempler, jeg vil præsentere,har almen gyldighed, mens andre nok måbetragtes som specielle bornholmske fænomener.Den grafiske oversigt (fig. 1) viserden talmæssige fordeling af pløjelagsfundpå samtlige bornholmske bopladser medfund indenfor perioden førromersk jernaldertil yngre vikingetid.Fig. 1. Den talmæssigefordeling affund fra pløjelagetpå ca. 400 bornholmskejernalderbopladser.79

AFig. 2. Eksempel på enkel sondageundersøgelse,der skærer en rækkemere eller mindre sammenhængendejernalderbopladser ved "Sylten",Ibsker sogn, Bornholm.Øverst: fosfatindhold i pløjelag;nederst: tykkelsen af det underliggendekulturlag målt i borekerner.Raster angiver områder med henholdsviskraftig og moderat fundkoncentration.Trekanter markererspredte fund.B80

Fig. 3. Bopladser i Ibskerbygden. Recognosceringsfrekvensen for de enkelte områder er vist med rasteraf forskellig tæthed: 1. recognosceret regelmæssigt i mindst 10 år; 2: recognosceret 5-10 gange; 3: recognosceretmindre end 5 gange.81

Langt de fleste genstande er indgået tilBornholms Museum i tidsrummet fra 1983-98, men også privatejede genstande er medtageti et vist omfang. Enkeltgenstande (hovedsageligmønter), der indgår i sluttedeskattefund, er kun medregnet i diagrammetsom én enkelt genstand. Derimod indgårenkeltfundne mønter hver for sig. Søjlenlængst til venstre repræsenterer et større antalbopladser, hvor registreringen af forskelligeårsager er ukomplet. Med skraveringer vist det antal bopladser, hvor sondageundersøgelserog/eller jordfarver indikerer,at der pløjes i et underliggende kulturlag,der dog på de fleste pladser indtil videreer af ukendt omfang. Diagrammet viser, atantallet af bopladser med mere end 100overfladefund er relativt beskedent - ellersagt på en anden måde: næsten halvdelen afalle detektor- og overfladefund stammer fraomkring 25 større bopladser med bevaredekulturlag. Udfyldte signaturer markerer depladser, hvor der på et tidspunkt er foretagetundersøgelser, der dog i de fleste tilfælde eraf beskedent omfang.De væsentligste grunde til at overfladefundenefra de bornholmske bopladser overhovedetkan bruges til metodiske studier erdels deres mængde, dels den omstændighed,at de stammer fra så mange forskellige bopladser,at det i sig selv er med til at visevariations- og gentagelsesmønstre i fundsammensætningen.Bopladsernes erosionsniveauI forbindelse med undersøgelserne af bornholmskejernalderbopladser har jeg beskæftigetmig en del med problematikken omkringopbygningen af kulturlag og disses relationtil detektor- og overfladefund (Watt1997; 1998). I det følgende vil jeg søge atuddybe enkelte punkter af særlig interessefor mødets tema, mens jeg her må springeover andre væsentlige faktorer, som f.eks.betydningen af de topografiske forhold, bopladsernestæthed og fordeling på jordbundstyper.De mange bopladser, hvor der formodesat være bevaret kulturlag i et eller andet omfang,har gjort det nødvendigt ved hjælp afenkle og billige metoder at få indtryk afsammenhængen mellem overfladeindikatorer,fosfatindhold (i pløjelaget) fundspredningsamt karakteren og omfangetaf det underliggende kulturlag. Fig. 2a-bviser et eksempel på en simpel, lineær sondagefra et bopladsområde ved Sylten, hvorsammenhængen mellem de forskellige elementertrods sin enkelhed er entydig. Bopladsområdet,der har været kendt siden1700-tallet, men idag er ganske nedpløjet,udgør den sydøstligste udløber af "Ibskerbygden"(fig. 3) (Vedel 1886:399f ; sb. 74,Ibsker s.).Et spørgsmål, der naturligt nok optagermange - ikke mindst i bevarings- og planlægningsmæssigsammenhæng - er, hvorhurtigt nedpløjningen af kulturlagene foregår.Helt entydigt kan dette kun besvaresved stikprøvekontrol gennemført gennem enårrække på udvalgte bopladser, fordelt påforskellige jordbundstyper og under hensyntagentil dyrkningsmønstre og topografiskeforskelle.En anden, mere indirekte måde at besvarespørgsmålet omkring erosionshastighed på,har jeg forsøgt at finde frem til gennemsupplerende studier af fund- og materialespektrefra pløjelaget på et større antal bopladsermed lang bosættelseskontinuitet.82

Ved en sammenligning af resultaterne afsondageundersøgelserne med den megetstore fundmængde fra forskellige typer afbopladser håber jeg dels at kunne belyse, ihvilket omfang der er en sammenhængmellem erosionsniveau og dateringsspektrefra de enkelte lokaliteter, dels at fået indtryk af, hvilke pladser (eller typer afpladser) det er vigtigt at søge at beskyttefremover.På de endnu relativt få bopladser, hvorerosionsniveauet er kendt, har det vist sig, atder kun sjældent er bevaret kulturlag, der ersenere end ældre germanertid. Lagene fraromertid og overgangen til ældre germanskjernalder har generelt en meget stor volumeni forhold til den mængde metalfund deindeholder, mens omvendt de bopladser, derførst er etableret i løbet af yngre jernalderkun sjældent har bevaret nævneværdige kulturlag.Sagt med andre ord: når erosionenførst er nået ned i romertidslagene (og det erden tilsyneladende mange steder på Bornholm)vil tilførslen af nye metalfund aftagebetydeligt, også selvom der pløjes dybt.Lægger man dertil den opkoncentrering affund (i hvert fald de mere holdbare), dernødvendigvis må ske ved omsætningen i etaktivt pløjelag, får man formodentlig nogetaf forklaringen på de store fundmængder fragermanertid og vikingetid. Forholdene omkringopbygningen og bevaringen af kulturlagfra yngre jernalder er dog endnu ikketilstrækkelig veldokumenteret - hverken pålokalt eller regionalt plan - til at jeg tørkomme med et endeligt bud på, hvilke faktorerder har størst indflydelse på forskellenei materialet fra periode til periode."Overlevelse og udtømning"I forbindelse med diskussionen af erosionenaf de overpløjede bopladser som potentiellearkæologiske "forrådskamre" er jeg ofteblevet stillet overfor spørgsmålene:1. Hvor længe specielt metalgenstandekan "overleve" i et intensivt dyrket pløjelag,og2. Hvor lang tid det tager at "tømme" etpløjelag for fund.Af indlysende grunde er begge spørgsmålvanskelige at bevare helt præcist, bl.a. fordide almindeligste metaller, jern og bronze,påvirkes forskelligt af fysiske faktorer, ogfordi bl.a. dyrkningsmønstre og effektivitethos indsamlerne varierer.For bronzens vedkommende er fragmentereringenaf de enkelte typer af genstande tydeligvismeget afhængig af hvor solide ogkompakte de fra begyndelsen er i formen.Iagttagelser af omfanget af det mekaniskeslid på brudfladerne antyder dog, at i hvertfald nogle typer af genstande kan overlevemeget længe i et aktivt pløjelag, mens andrefragmenteres hurtigt. Herigennem påvirkestypernes indbyrdes repræsentativitet. Someksempler kan nævnes de mange, megetslidte næbfibler i yngre germanertid eller detrefligede spænder og ligearmede fibler fravikingetid, der ofte overlever som hele ellernæsten hele eksemplarer. Derimod erskålformede spænder (især de dobbeltskallede)næsten altid kun repræsenteret vedmeget små fragmenter, skønt antallet affragmenter tyder på, at de i virkelighedenmå have været almindelige på bopladserne i83

været almindelige på bopladserne i yngrevikingetid. Lignende iagttagelser synes atvære gjort i forbindelse med detektorrecognosceringernepå Uppåkra i Skåne (Hårdt1998, Tabell III, cf. fig. 10).Jerngenstande er meget udsatte, både nårdet gælder "overlevelse" i pløjelaget og indsamling.Tydeligst ses det i misforholdetmellem f.eks. de relativt mange jernfibler ibornholmske gravfund fra ældre jernalder(påvirkning fra Przeworsk-området), mensde uhyre sjældent optræder på de overpløjedebopladser. Bronzekugler fra kuglefiblerer næsten ene om at repræsentere førromerskjernalder, mens overflade- og detektorfundnejernfibler af romertidstype kantælles på én hånd.De mest illustrative oplysninger om metalgenstandesholdbarhed i pløjelaget er opnåetgennem detektoramatørernes forsøg på- og held til - at lokalisere og oprense enrække gammelkendte skattefundspladser.Flere eksempler viser, at mønter som gruppekan have en endda meget lang "omløbstid"i et aktivt pløjelag (mere end 100år!) (Watt 1998:213). Her bør man dog væreopmærksom på muligheden af, at afpløjningenaf f.eks. et kar med mønter ogbrudmetal, der måtte indgå i skatten, kanvære sket gradvis.Også når det gælder diskussionen af, hvorlang tid det tager at "tømme" pløjelaget overen boplads for væsentlige fund (når derrecognosceres regelmæssigt) kan opsamlingenaf mønter fra et spredt skattefund illustrereet formodentlig typisk oprensningsmønster.Ved Smørenge fremkomnogle få denarer som følge af detektorafsøgningi 1983, hvorefter to stærkt afpløjedekar med et større antal mønter (denarer ogen solidus) optoges in situ ved en efterundersøgelsesamme år (Kromann & Watt1983). Siden er fundområdet afsøgt afsamme person hvert år. Som det fremgår afdiagrammet fig. 4 har udbyttet af de årligedetektorafsøgninger været svingende. Selvom"kilden" (to karbunde med indhold) oget større antal "løse" mønter optoges vedmuseets efterundersøgelse har oprensningenforeløbig strakt sig over næsten 15 år. Denlange opsamlingstid kan måske hængesammen med, at møntkarrene var ramt afploven flere år før fundområdet overhovedetrecognosceredes med detektor, og at skattenderfor var nået at blive spredt over et ganskestort areal. Det sidste antydes af et tilfældigtfund af en denar i området alleredefør 1980.Fig. 4. "Oprensningsprofil" (detektor) for delvisudpløjet denar- og solidusskat ved Smørenge,Vestermarie sogn, Bornholm. Mønternefra efterundersøgelsen i 1983 omfatter bådemønter fra kar in situ og fra sideløbende detektorafsøgning.* angiver fund af solidi.84

Et realistisk bud på en tidshorisont for detektoroprensningaf pløjelaget skønnes derforpå grundlag af andre lignende "oprensningsprofiler"at ligge på ikke under 10 år -forudsat at pløjelaget vendes mellem hverafsøgning og afhængigt af detektorfolkeneserfaring og ihærdighed. Opsamlingen af ikke-metalliskefund er derimod betinget af,om de tilfældigvis er synlige på overfladen,og i hvilket omfang der fokuseres på dem iforbindelse med detektorrecognoscering,f.eks. ved at der tages hensyn til optimaleiagttagelsesforhold.Variationer i indsamlingsmønsterFig. 5. Procentforholdet mellem forskellige materialekategorier,fremkommet på Sorte Muldved henholdsvis vandsoldning af pløjelaget iforbindelse med udgravning 1986-87 (a) og efterfølgendedetektor- og overfladerecognoscering(b). Lerklining, trækul, dyreknogler og andetnaturvidenskabeligt materiale indgår ikke idiagrammerne.Når man anvender detektor- og overfladeindsamledefund i forskningen, er det nyttigtat vide, hvordan fundmaterialets sammensætningpåvirkes af de enkelte indsamlereserfaring, systematik og temperament. Ellersagt på en anden måde: Det er vigtigt at haveen eller anden form for målestok, der tilladerkontrol af repræsentativiteten.Undersøgelsen i forbindelse med opsamlingenaf de mere end 2000 guldgubber påSorte Muld nødvendiggjorde en systematiskog minutiøs vandsoldning af pløjelaget overet større areal (ca. 600 m 2 ), beliggende indenforden centrale del af bopladsområdet.Dette meget omfattende arbejde havde, somjeg har gjort opmærksom på ved flere lejligheder,en nyttig sidegevinst ved at give etnogenlunde realistisk indtryk af, hvad et såkaldt"fundrigt" pløjelag faktisk indeholderaf arkæologisk materiale.Diagrammerne fig. 5a-b viser procentforholdetmellem 10 forskellige materialegrupperfremkommet ved henholdsvis vandsoldningaf pløjelaget over selve udgrav-85

ningsfeltet 1986-1987 (a) og den årlige detektor-og overfladerecognoscering på deumiddelbart tilstødende arealer (b). Somventeligt domineres det vandsoldede materialeaf ikke-metalliske fund. Keramikkenudgør i praksis en endnu større andel end deangivne 40%, idet hver af de godt 600 portionerkeramik i de fleste tilfælde omfattermange, hovedsagelig uornamenterede småskårfordelt på både romertid og germanertid.Den overfladeopsamlede keramik udgøresderimod oftest af større skår, typiskrand- og hankeskår samt ornamenteredesideskår fra yngre romersk og ældre germanskjernalder. Metalfundene udgør mindreend 25%, mens glas (både perler og skåraf glaskar), ben (især kamfragmenter) ograv tilsammen udgør de resterende ca. 35%af fundene fra vandsoldningen. Ubearbejdededyreknogler, lerklining og trækul er ikkeindsamlet fra pløjelaget og derfor ikke medtageti diagrammerne.Af de 1237 portioner fund, der til sammenligningstammer fra den efterfølgendedetektor- og overfladerecognoscering, udgørmetalfundene ca. 70%. Heri indgår dogknap 250 denarer, hvoraf hovedparten (atdømme efter spredningsmønsteret) må formodesat stamme fra en enkelt, helt udpløjetskat.Jerngenstande udgør et særligt problem,idet mange af de kendte bopladser sidenslutningen af 1980'erne har været berørt bådeaf vandmiljøplanens regler om "vintergrønne"marker og af det voksende økonomiskeincitament til at dyrke vinterafgrøder.Dette har betydet, at detektorrecognosceringenofte sker på nysåede eller nyspiredemarker. Afsøgninger er derfor som regel foregåetpå betingelse af, at jern ikke gravesop, da det vil medføre for mange huller imarken. Dette og jernets sårbarhed overforsvingninger i temperatur og fugtighed,kombineret med den generelle fristelse tilhelt at fravælge jernet ved detektorafsøgning,har resulteret i store individuelle udsvingog en evident underrepræsentation afjerngenstande på mange bopladser. Denmålrettede indsamling af jern, der i perioderhar fundet sted på enkelte pladser, bl.a. SorteMuld, viser, at et stort, men for mangegenstandstypers vedkommende vanskeligtdaterbart materiale går tabt. Jeg har - medvekslende held - søgt at reklamere for betydningenaf, at også jernet indsamles, menda en bevaring af jernet samtidig kan havemærkbare økonomiske konsekvenser for deenkelte museer, har det været svært at findepraktisk holdbare argumenter for at pressepå med en systematisk indsamling.Bortset fra de generelle problemer omkringjernet, er den indsamlingsmetodik, derer anvendt ved detektor- og overfladerecognosceringpå Bornholm, nogenlunde ensartet,bl.a. fordi der foregår en løbende udvekslingaf erfaringer indenfor den storegruppe af aktive amatørarkæologer. Det afspejlersig tydeligst i ensartede materialeprofilerfor de detektorafsøgte bopladser(typiske eksempler fig. 6 til venstre (Møllegård- Agerbygård)), hvorimod de pladser,hvor der i betydeligt omfang også er foretageten traditionel overfladerecognoscering, iflere tilfælde domineres af ikke metalliskefund (fig. 6 til højre (Smørenge - Rytterbakken)).86

Fig. 6. Eksempler på typiske materialeprofiler for henholdsvis detektorafsøgte bopladser (Agerbygård,Møllegård) og pladser hvor detektorafsøgningen har været suppleret med omfattende traditionel overfladeopsamling(Smørenge, Rytterbakken). Metalliske fund er markeret med sort udfyldning, ikkemetalliskefund med raster. Bopladserne er recognosceret af forskellige personer.87

Det faktum, at de fundmæssigt mest attraktivebopladser eller dele af bopladser næstenaltid recognosceres intenst på bekostning afen systematisk og repræsentativ dækning afde enkelte arealer påvirker anvendelighedenaf de spredningskort, der ofte ses som resultataf detektor- og overfladerecognoscering.Især i opstartsfasen i begyndelsen og midtenaf 1980'erne, vurderede jeg, at det var vigtigtikke at støde detektorfolkene bort vedforlods at stille for mange formelle krav ogbetingelser for indsamlingsvirksomheden.Indmåling af fundene blev derfor i førsteomgang prioriteret højere end en ensartetafsøgning af bopladserne. I praksis har dethaft den konsekvens, at de fleste fundrigebopladser så at sige tømmes fra centrum ogudefter. Problemet med den uensartededækning har været svær at komme til livs,men det er mit håb, at de igangværende undersøgelseraf sammenhængen mellemfundspredning, fosfatgradient samt omfangetog bevaringen af kulturlag vil anspore envoksende andel af detektorbrugerne til størresystematik i afsøgningsmønsteret.Den statistiske bearbejdning af fundmaterialet,der ligger til grund for mange af deher fremførte overvejelser, har i enkelte tilfældedesuden afsløret tilsyneladende uforklarlige"anomalier", der ved nærmere undersøgelsehar vist sig at bunde i de enkelteindsamleres forhåndssortering eller ønskerom selv at beholde en del af det ikke afleveringspligtigemateriale.Samarbejde, ikke mindst med svenskeinstutioner og kolleger, har for de bornholmskedetektorfolks vedkommende givetnogle værdifulde fælles erfaringer og væretmed til at skabe en intern, metodisk såvelsom faglig debat. Jeg skal iøvrigt ikke herkomme ind på den betydning, som forskellei den antikvariske lovgivning landene imellemhar for sammenligneligheden, når detgælder det detektorfundne kildemateriale(Watt 1997:132 ff.).Administrative faktorerMed til vurderingen af overfladefundenesstatistiske anvendelighed hører også engranskning af den administrative sortering,der foregår i forbindelse med den videre behandlingaf det indsamlede materiale. Rentmuseale forhold påvirker også i høj gradsammensætningen af det materiale, der iden sidste ende står til rådighed for forskningen,idet både indsamling og bevaringafspejler de gradvise ændringer i både Nationalmuseetsog de lokale museers praksisved behandling af danefæ og andre genstande,som jeg har haft rig lejlighed til atfølge gennem 20 år. De vigtigste af dissevariabler er:1. "Eksklusivt danefæ" (typisk ædelmetal,mønter o.l.) er altid afleveringspligtigt ogbevares derfor 100%.2. Fund, der registreres og (eventuelt) konserverespå NM som "ledsagefund" tildanefæ (f.eks. hele fibler eller andre"pæne" eller "sjældne" genstande), bevaresligeledes 100%.3. Ikke-afleveringspligtige fund, der forærestil og konserveres af lokalmuseet (typiskmere "ydmyge" eller fragmenterede metalgenstande,tenvægte, glasskår, perlerog lignende).4. Ikke-afleveringspligtige fund af sammeart som under punkt 3, der registreres pålokalmuseet, men efter ønske fra finderen,forbliver i privateje.88

5. Fund, der registreres, men ikke bevarespå grund af omkostningerne ved at konserveredem (typisk almindeligt forekommendejerngenstande).6. Fund som man ikke rigtig véd, hvad manskal stille op med (f.eks. vanskeligt daterbareller meget fragmenteret keramik,bronzeskrot (f.eks. små fragmenter afbronzekar og smelteklumper) samt genstandeaf "nyere" dato).7. Fund, der aldrig når til museernes kendskab(fordi "det nok ikke er noget").Af konserveringsmæssige grunde afleveresnæsten alle metalgenstande, mens enrække ikke-metalliske fund, især glasperler,har vist sig at være populære samlerobjekter.En optælling i mine databaser, der ogsåomfatter overfladeopsamlede fund fra bopladseruden kulturlag, har vist, at ca. 7% afde registrerede fund er i privateje (medio1998). Ser man bort fra det "eksklusive" danefæ,er det altså for hovedpartens af materialetsvedkommende den praksis, traditioneller de faglige principper, de enkelte inspektørerarbejder udfra, der afgør sammensætningenaf det genstandsmateriale, derstår til rådighed for forskningen.Det kan være ubehageligt at skulle indrømme,at man ikke altid er helt konsekventmed hensyn til, hvad der registreres og enderhvor. Det skyldes ikke så meget ubeslutsomhed,men nok så meget en afvejningaf forskellige hensyn. De kapacitetsmæssigeog økonomiske muligheder på det pågældendetidspunkt har ofte haft en alt for afgørendeindflydelse. For mit eget vedkommendehar kvaliteten af de oplysninger, derfølger med de enkelte genstande, undertideninflueret udvælgelsen. Endelig har afvejningenaf hvad man kan kalde "det pædagogiskeaspekt" (i forholdet til finderne) spilleten rolle i enkeltsager.De nødvendige bestræbelselser for pålængere sigt at skabe ensartethed i registreringenpå landsplan bør imidlertid ikke slugeressourcer fra den akutte dokumentationpå lokalmuseerne. Gennemskueligheden iden daglige registrering og sikring af oplysningerer i første omgang vigtigere end detlandsdækkende overblik.Genstands- og dateringsprofilerSer man på det potentiale, der ligger i detstore antal fund fra bornholmske jernalderbopladser,er der både nogle indlysende kildekritiskeproblemer, men også vide mulighederfor både metodiske og kulturhistoriskeslutninger, som jeg skal give enkelteeksempler på.På grundlag af fundmaterialets størrelseog fordeling på så mange forskellige bopladserer det muligt at foretage statistiskesammenligninger af fundspektre fra et betydeligtantal pladser indenfor et begrænsetområde. Det foreløbige analysearbejde harafsløret en tydelig sammenhæng mellembopladstyper, karakteristiske fundspektre ogdateringsprofiler. Med kendskab til indsamlingsmetodikkenpå de forskellige typer afbopladser, kan man f.eks. gennem studiet afgentagelsesmønstre i materialetilvækstendanne sig et indtryk af et "standard-inventar",typemæssige variationer og fremmedeislæt i de forskellige perioder (f.eks. Wielbark-typeri romertid, baltiske former i ældregermansk jernalder og et gotlandskislæt, der er mest markant i vikingetid).89

90Fig. 7. Fibelspektre fra yngre germansk jernalder (bopladser til venstre - gravfund til højre).

Fig. 8. Genstandsspektre fra udvalgte bornholmske jernalderbopladser med bevarede kulturlag. Detektorafsøgtepladser til venstre (Agerbygård, Møllegård, Kanonhøj); detektorpladser med supplerendeoverfladeopsamling (Rytterbakken, Smørenge, Brændesgård).91

GenstandsprofilerMan kunne måske fristes til at tro, at overfladefundfra bopladser er repræsentativefor typeforrådet indenfor de enkelte perioder.En talmæssig sammenligning af gravogbopladsfund fra yngre germanertid antyderimidlertid, at billedet kan være mere nuanceret.Et fibelspektrum fra yngre germanertidviser, at tidlige typer, især mange ligearmedefibler dominerer i indbyrdes ensartedemængdeforhold på bopladserne (fig.7 til venstre), mens de yngre typer især optræderi gravene (til højre). Tilsammen formodesde at give et nogenlunde realistiskindtryk af periodens fibelforråd. Eksemplettyder samtidig på, at næbfiblerne har væretde mest sejlivede hverdags- eller allemandssmykkerpå samme måde som de ligearmedefibler tilsyneladende blev det i vikingetid.Billedet er det samme på boplads efterboplads, og årsagerne til disse variationerformodes først og fremmest at ligge ivariationer i gravskikken. Det er mitforeløbige indtryk, at lignende forhold gørsig gældende også i andre perioder, men herkan jeg ikke sætte konkrete tal på endnu.Især i ældre jernalder kompliceres billedetaf det betydelige antal jernfibler i gravene,der ikke har modstykker på bopladserne,noget der, som tidligere antydet, meget velkan skyldes jernets ringe overlevelsesmulighederpå længere sigt i et aktivt pløjelag.Et særligt problem i forbindelse med anvendelsenaf et overfladeopsamlet fundmaterialetil bebyggelseshistoriske tolkningerer forbundet med de genstandskategorier,der ikke i sig selv er snævert daterbare. Detgælder bl.a. vigtige fundgrupper som affaldsprodukterfra forskellige typer af metalhåndværk(støbekegler, råjern og lignende).Men også mere regulære typer somf.eks. vægtlodder, knive, hvæssesten, tenvægteog glasperler, for blot at nævne nogleaf de talstærkest repræsenterede grupper,må undertiden gives så brede dateringsmæssigerammer, at de er mindre anvendelige,når de optræder på pladser med en lang bosættelseskontinuitet.Forekomstfrekvensen for de almindeligstoptrædende typer følger, som ventet, nøjede recognosceringsmønstre, der er noteretfor de enkelte kulturlagsbopladser. Specielttilgangen af glasperler har her vist sig atvære en god målestok for omfanget og kvalitetenaf ikke-detektorbaseret recognoscering(fig. 8 til højre). De overvejende detektorrecognosceredepladser har derimod enpåfaldende ensartet typerepræsentation,hvor fiblerne f.eks. typisk udgør omkring20% af det samlede fundmateriale (til venstre).For at bevare overblikket over detsamlede bopladsmateriale har jeg forsøgtløbende at følge tilvækstmønstrene for enkeltegenstandsgrupper, også selvom der imange tilfælde ikke er tale om snævert daterbaretyper (f.eks. vægtlodder (fig. 9), støbeaffald,jernbarrer m.fl.).Fig. 9. Eksempel på tilvækstspektrum for vægtlodderfremkommet ved detektorafsøgning 1985-97.92

Fig. 10. Dateringsprofiler for "Ibskerbygdens" kulturlagsbopladser. De udfyldte søjler viser fordelingenaf snævert daterbare genstande, mens de rastefyldte og åbne rammer angiver bopladsernes dateringsmæssigevægtning på grundlag af det samlede fundmateriale. Det registrerede (eller formodede)erosionsniveau er antydet med pile.93

Fig. 11. Eksempler på dateringsprofiler forfundrige bopladser udenfor "Ibsker-bygden"med bevarede kulturlag. Bemærk den markanteovervægt af fund fra yngre jernalder ogvikingetid. Signaturer: se fig. 10.DateringsprofilerPå trods af forskelle i bopladsernes aktuelleerosionsniveau, ikke blot fra lokalitet til lokalitet,men også indenfor de enkelte dele afbopladsområderne, er dateringsprofilernepåfaldende ensartede (fig. 10-11). Det snævertdaterbare materiale (domineret af fibler)antyder, at fundmængden på bopladserneomkring Sorte Muld (Ibskerbygden) stigeri løbet af yngre romersk jernalder ogtopper i ældre germanertid. Inddrager manimidlertid de genstande, der ikke lader sigdatere indenfor snævre perioder, men alligevelkan henføres til enten ældre eller yngrejernalder (f.eks. hovedparten af glasperlerne),bliver overvægten i yngre jernalderpå mange pladser langt mere påfaldende. Idenne sammenhæng er det igen værd at bemærkeat forskellene på Sorte Muld mellemdetektor/overfladerecognoscering på denene side og vandsoldning på den anden, dersås i genstands- og materialeprofilerne, ogsågår igen i dateringsprofilerne (fig.10 til venstre).Forskellen skyldes her først og fremmestde store mængder keramik fra vandsoldningen,der har kunnet dateres bredt tilyngre jernalder. Til sammenligning er vistspektre fra tre fundrige detektorpladserudenfor Ibsker-bygden, der alle har et seneredateringsmæssigt tyngdepunkt (fig. 11).En foreløbig gennemgang af det overfladeopsamledemateriale fra de talrige "østersø-bopladser"eller "gårdtomter" fra sen vikingetidog tidlig middelalder antyder, atder let kan opstå en tendens til at se dateringsmæssigtfor snævert på denne gruppe.Dette skyldes antagelig først og fremmest,at meget af den senslaviske keramik er såiøjnefaldende og samtidig mere modstandsdygtigend den "anonyme" og undertidenporøse bopladskeramik, der karakteriserer94

yngre germanertid og ældre vikingetid, ogsom derfor hverken er bevaret eller opsamleti nævneværdigt omfang.En foreløbig analyse af metalfundene fra138 "østersø-bopladser" afslører, at en delaf dem har indslag af fund, der rækker tilbagetil germanertid og i enkelte tilfældeendnu længere (fig. 12).Fra de resterende af de ialt mere end 300bopladser fra sen vikingetid og tidlig middelaldersavnes endnu snævert daterbaremetalfund, idet nogle pladser enten ikke erdetektorrecognoscerede eller materialeregistreringeni andre tilfælde er ufuldstændig.En detaljeret analyse af typespektret understregertillige indtrykket af et ganske stereotypt"standardinventar", der går igen fra bopladstil boplads i denne periode.KonklusionerFig. 12. Den tidsmæssige, procentvise fordelingaf daterbare metalgenstande (inkl. mønter) på138 detektor-recognoscerede, såkaldte "østersø-bopladser"(d.v.s. bopladser, der først ogfremmest er registreret som fundsted for senslaviskkeramik).Ovenstående eksempler har forhåbenligvist, at der både er et stort potentiale, menogså mange faldgruber at tage hensyn til,hvis man vil arbejde med detektor- og overfladeopsamletmateriale.Det der især sætter grænser for de slutninger,man kan drage på grundlag af materialetfra hovedparten af de fundrige bornholmskebopladser med bevarede kulturlag,er de praktiske problemer med at kobleoverfladefund og anlæg sammen gennemtraditionelle udgravninger. Med de nuværendeøkonomiske og tekniske mulighederstår udbyttet af større fladeundersøgelser ide fleste tilfælde ikke mål med indsatsen.Specielt når det gælder bopladser fra vikingetidog tidlig middelalder har de senereårs erfaringer fra undersøgelser i forbindelsemed fremkomsten af skattefund dog vist, atdet indenfor denne periode oftere har væretmuligt knytte fund fra pløjelaget til bestemtestrukturer. I modsætning til de storesortmuldspladser med lang bosættelseskontinuitet,synes der på bopladserne fra vikingetidog tidlig middelalder nemlig kunsjældent at være opbygget eller bevaretnævneværdige, ældre kulturlag. Til gengæld95

har undersøgelserne af økonomiske grundenæsten altid måttet begrænses til de til skattefundetsnævert knyttede huse og anlæg påbekostning af overblikket.AfslutningI oplægget til mødet stilles en række konkretespørgsmål, hvoraf nogle er søgt besvaret- i det mindste indirekte. Andre kan ikkebesvares entydigt, men er helt afhængig afkarakteren og kvaliteten af det samarbejde,man på den enkelte institution har med dedetektorfolk og andre frivillige, der indsamlerfund på de overpløjede bopladser.Min holdning til "rutinemæssige udrykninger"til detektorpladser er, at man bør gåi aktion, når det drejer sig om fundrige bopladsereller folk, man ikke kender i forvejen.Indmåling af fundene er selvsagt vigtigaf hensyn til eventuelle senere undersøgelser.Med så mange detektorfolk og flerehundrede "aktive" bopladser som på Bornholm,har det imidlertid været nødvendigtmed en til tider meget hård prioritering, derhar betydet, at det opfølgende arbejde oftehar måttet begrænses til en primitiv hjælp tilselvhjælp. Til gengæld er der i de fleste tilfældeingen grund til straks at kaste sig ud iundersøgelser, medmindre der er tale omsærligt udsatte (snævert lokaliserede) skattefundeller andre særligt sårbare fundsammenhænge.Gentagne recognosceringer giveri de fleste tilfælde et bedre grundlag forat vurdere lønsomheden i en undersøgelse,der - efter min vurdering - opvejer eventuelleskader på fund og anlægsspor i "ventetiden".Selvom jeg ikke kan dokumentere detmed konkrete tal, tør jeg i denne forbindelsegodt vove den påstand, at en meget stor delaf det potentielle (fremtidige) fundmaterialeallerede idag befinder sig i pløjelaget. Manskal i denne sammenhæng huske på, at manved en fladeafdækning flytter grundigt rundtpå fundene i pløjelaget. Og da "oprensningstiden"har vist sig forbavsendelang, kan man selvsagt glemme alt omspredningskort indenfor de områder, der erberørt af undersøgelsen.96

LitteraturHårdh, B. 1998: Preliminära notiser kring detektorfynden från Uppåkra. I: L. Larsson og B.Hårdh (red.). Centrala Platser - centrala frågor. Samhällsstrukturen under järnåldern.Acta Archaeologica Lundensia, s.119-127.Kromann, A. & Watt, M. 1984: Skattefundet fra Smørenge. En nedgravet skat fra folkevandringstidpå Bornholm. Nationalmuseets Arbejdsmark, s. 29-41.Vedel, E. 1886: Bornholms Oldtidsminder og Oldsager. København.Watt, M. 1997: Overfladerecognoscering af jernalderbopladser. Nogle kildekritiske betragtningerover samarbejdet mellem arkæologer og detektoramatører. I: J. Callmer & E. Rosengren(red.): "... gick Grendel at söka höga huset ...". Arkeologiska källor till aristokratiskamiljöer i Skandinavien under yngre järnålder. Hallands Länsmuseers Skriftserie No.9/GOTARC Serie C. Arkeologiska Skrifter No 17, s.131-143. Halmstad.-1998: Bopladser med bevarede kulturlag og deres betydning for studiet af bosættelsesmønstreog centerdannelser i jernalderen. I: L. Larsson og B. Hårdh (red.). Centrala platser - centralafrågor. Samhällsstrukturen under järnåldern. Acta Archaeologica Lundensia. Ser. in8, No.28, s. 205-216.97

Dokumentationsniveauet på bornholmske detektorpladserFinn Ole Sonne NielsenBornholm har gennem det seneste årti væretet af de områder i Danmark, hvor der erblevet indleveret flest stykker danefæ.Mængden af danefæ har især været stærktFig. 1. De mange detektorfund indeholder etmeget stort potentiale af nyviden om bl.a. produktion,kommunikationsveje og bebyggelserneskontiniutet eller diskontinuitet. En af destørste fundgrupper fra germansk jernalder ernæbfiblerne, hvoraf der alene fra bornholmskebopladser er fundet 181, fordelt på i alt 51 forskelligebopladser. På kortet er fremhævet deni pladser, hvorfra der er registreret mere endfire næbfibler. Især Sandegård i Åker og Ibsker-bygdenomkring Sorte Muld fremtrædersærlig fundrige. Samtidig hører de dog til nogleaf de bedst undersøgte pladser, og fundbilledetvil givetvis se noget anderledes ud om nogle år,hvor øen er blevet mere systematisk detektorundersøgt.stigende siden 1988; alene i 1998 ekspederedeBornholms Museum 987 stk. danefæfra i alt 96 forskellige lokaliteter 1 .En opgørelse af samtlige danefæindleveringersiden 1980 viste, at der totalter registreret 218 forskellige pladser, herafudgør kun de 18 gravpladser og kun 6 afpladserne enkeltfundne mønter. Resten repræsentererbopladser, primært med fundfra yngre jernalder/vikingetid og tidlig middelalder.Fra mange af bopladserne er der hidtil kunblevet indsendt et enkelt eller nogle få stykkerdanefæ, men ikke mindre end 130 afbopladserne kan betegnes som særlig fundrige.Trods den store aktivitet er alle øensbopladser langtfra tømte eller lokaliseredeendnu. Således registreredes i 1997-98 alene48 nye bopladsområder, hvorfra der blevindleveret danefæ.Museet har på denne baggrund naturligvisen del erfaringer med, hvad vi kan/skal stilleop med detektorfundene (jvf. Watt 1997;1998). I dette indlæg er vægten lagt på atberette om de registrerings- og indsamlingsprincipper,der i dag praktiseres påBornholm.De bornholmske detektoramatørerBrugen af metaldetektorer vandt ikke i førsteomgang indpas blandt den gruppe af fritidsarkæologer,der i 1981/82 samledes omkringGert Møller Larsen (Nielsen 1984).Først fra 1987, hvor vandmiljø-planen van-99

skeliggjorde de traditionelleoverfladerekognosceringerpå vinterpløjedemarker, blev metaldetektorernetaget i brug.Siden er det gået stærkt.Fra der i begyndelsenvar tre, findes der nuover 20 aktive detektorførereud af en gruppe påi alt 60 fritidsarkæologer.Med de usædvanligmange og metalfundrigepladser fra jernalder/vikingetid(fig.1) ogtidlig middelalder, derfindes på øen (Nielsen1994; 1996; 1998; Watt1997; 1998), har deFig. 2. På Bornholm anvendes hvide plastik skeer/knive til at markere etfundsted inden den endelige opmåling. De fleste fritidsarkæologer klarerudmærket selv at foretage opmålinger med metermålebånd. Ved særligmange danefæfund eller vanskelig indmålbare fund hjælper museet tilmed opmålingerne.bornholmske detektoramatørervundet så megenerfaring, at de nu er blevet eftertragtedesamarbejdspartnere også uden for øen -hvor især svenske arkæologer benytter sigaf deres ekspertise (Larsson 1998).De gode resultater med det tætte samarbejdemellem detektorførere og museetbygger på gensidig tillid og en positiv indstillingtil at ville samarbejdet. I begyndelsenvar det fagarkæologerne, der var denmest udfarende kraft med ansporing elleropfordringer til undersøgelser, f.eks. meddet formål, at sætte årstal på de hidtil kunvanskelig daterbare bopladser fra yngrejernalder, eller at rette op på de mange skævearkæologiske fundbilleder (Nielsen1996; 1998). I de seneste år har detektorfolkenei langt højere grad selv taget initiativer,f.eks. ved at opsøge nye bopladser ogved målrettede undersøgelser af de gammelkendteskattefundpladser (Breitenstein1944; Galster 1978).Det stigende antal fund førte til hyppigebesigtigelser, og et par gange om året afholdtessåkaldte danefæ-møder, hvor nyfundnegenstande blev præsenteret, diskuteretog dateret (Watt 1997). Ofte har flerefagarkæologer og særligt inviterede specialisterdeltaget i disse møder. Samtidigt hardetektorfolkene været med, når museet foretogskatte-udgravninger, eller de har gravetmed på normal vis og derved erhvervet sigstor indsigt i de arkæologiske problemstillinger.Indbyrdes ansporede de også hinandentil at vide mere om de enkelte fundtyperog genstande, og de har, uafhængigt af museet,fået etableret egne netværk til fageksperteri både Danmark og Sverige. Pådenne vis er de bornholmske fritidsarkæologergradvist blevet professionaliseret.100

Fig. 3. Fundliste og fundkort over bopladsområde fra germansk jernalder og vikingetid vest for Bedegårdi Poulsker sogn. Fritidsarkæologerne har de seneste år selv skærpet deres krav til, hvorledes danefæfundenebør indleveres. Inden fundene bliver indleveret til museet, har de i reglen fået anvist etjournalnummer. Med indleveringerne følger nu en fundliste med koordinater og et fundkort, der angiver,hvor genstandene er blevet opsamlet. Fritidsarkæologerne er på denne måde selv med til at opretholdeet overblik over, hvilke områder, der er særlig fundrige og fundenes kronologiske spredning.Det har også spillet en rolle, at der hele tidenhar kunnet tilføres nye medlemmer. Deter sket gennem afholdelse af arkæologikurserog foredrag samt ved gennem medierneat efterlyse nye fritidsarkæologer. Ensærlig indsats er der blevet gjort for at indkredsede "uorganiserede", der ejede metaldetektorer;gennem oplæg til samarbejde erde blevet overtalt til at blive medspillere.Registrering og dokumentationDetektorførerne er blevet skolede i de fagligeog etiske regler, der skal overholdes,f.eks. at de overfor museets arkæolog skalpræsentere alle de fund, der bliver indsamlet,indmåle og aflevere alt hvad der er danefæog aldrig optage fund under pløjelagsniveau(fig. 2-3). Der er blevet afholdtsærlige kurser i opmåling, og om hvorledeset målesystem etableres. Desuden bliver devejledt i, hvor man må/kan gå, hvorledes101

man skal afsøge et fundområde, hvorledesfundene skal optages og behandles. Hvorledesgenstandene skal registeres og præsenteresfor lodsejerne og offentligheden (fig.4). De bedste resultater opnås, hvis de nytilkomnei en periode kan komme til at gåsammen med en af de mere erfarne detektorførere.Når fundene er blevet registreret og set afalle relevante parter, bliver de afleveret påmuseet. Hvor der er tale om nye fundpladser,besigtiger vi først fundstedet og ser på,hvorledes indmålingen er foretaget, oghvorledes målesystemet fungerer.Når fundene ligger på museet, inddeles dei fire portioner:1. Danefæ, der skal registreres og indsendestil Nationalmuseet2. Ikke-danefæ, der indføres i museets samlinger3. Ubestemmelige metalgenstande, der skalplaceres i en særlig skrot-afdeling tilnærmere identifikation.4. Genstande, der ønskes returPå museet blev de fleste danefæ-genstandetidligere stregtegnet, men den store mængdedanefæ har nødvendiggjort en mere tidsbesparenderegistreringsprocedure, således atder til fundlisten alene hæftes et fotokopiaftrykaf genstanden med angivelse af journalnummerog koordinater fra indmålingen.Som en bekræftigelse på de indleveredefund, modtager finderen en kopi af fundlisten.Systematik og prioritering af pladserneFig. 4. Inden danefæ afleveres på museet, blivergenstandene fotoregistreret og forevistlodsejeren. Hvis ejerne ønsker det, får de desudenen fotokopi af de fundne genstande. Fritidsarkæologernehar fra de første år selv organiseretfotogenstandsregistreringerne. Indtilfor nylig har en fotograf taget billederne, men idag digital-fotograferer fritidsarkæologerneselv deres fund, f.eks. de her gengivne fund, derkan ses på de bornholmske amatørarkæologershjemmeside:www.dba.bornholmer.dkNår det gælder detektorførernes systematik,går de naturligvis på de pladser, der erfaringsmæssigtgiver mest. Når de gamlepladser er tømte, eller der på andre måder erforhindringer - søger de ud. Det medføreroftest, at der bliver fundet helt nye pladser,men det har også resulteret i, at de har afsøgtlangt større områder omkring kendtepladser. I et par tilfælde har det givet skattefund,der har ligget op til 100 m fra selvebopladsområdet, på steder vi ikke havdekunnet forudsige.Fritidsarkæologerne er også selv med til atprioritere pladserne - udskille bopladser ogtomter (fig 5.). Ligeledes orienterer de museetom, hvilke steder og pladser, der børbesigtiges. Desuden organiserer de selv, atsærlig fundrige pladser med f.eks. store102

mængder keramik, glas, perler, eller tak ogknogler, bliver rekognosceret i fællesskabved såkaldte ”klapjagt-rekognosceringer”,hvor alt bliver opsamlet.Vanskeligere er det selvsagt at gennemføreundersøgelser af de "fundtomme" områder,der fagligt set kan være mindst lige såvigtige at afklare. Ligeledes er det gået lidttrægt med at undersøge øens mange gravpladser.Enkelte som Nørre Sandegård Vesti Østerlars sogn er blevet grundigt undersøgt(Jørgensen & Jørgensen 1997), mensder kun er blevet undersøgt få af de over300 brandpletsgravpladser, der kendes. Enmedvirkende årsag til den manglende interesseer uden tvivl, at de ofte ildpåvirkedemetalgenstande ikke giver noget signal frasig.Bornholms Museum forsøger med §26midler at grave på de fleste pladser, hvorder findes møntskatte, samt på pladser medsmede- og støbe-produktion. Desuden prioriteresundersøgelser af de mest informativeaffaldsgruber, det vil sige gruber, der som etminimum både indeholder daterbar keramikog bestembare knogler. Disse gruber vil oftestblive undersøgt i et samarbejde mellemfritids-arkæologer, og museet og kun undtagelsesvismed brug af §26 midler.Fig. 5. Oversigt over registrerede bopladsernord for Gadegård i Østerlars (Lillegærde-komplekset),udarbejdet af GertMøller Larsen i 1989. Fra begyndelsen i1980’erne har de bornholmske fritidsarkæologerværet bevidste om, hvor vigtigtdet er at holde fundene adskilte i bestemtefundområder, bopladser og tomter.Kortfattet oversigt over Lillegærdekomplekset.1. Hustomt. Lerklining, østersøkeramik, glimmersten, m.m.2. Hustomt, lerklining, glimmersten, østersøkeramik, m.m. Sølvskat fundetforåret 1989. BMR 15132A. Hustomt, formentlig sammenhængende med 2. lerklining, østersøkeramik,glimmersten m.m.3. Udsmidningsområde. Forarbejde til jernkniv, klinknagler, jernråemner,lerklining, få skår.4. Hustomt. lerklining, uorn. skår, oppl. Lergulv. Her fundet skat i forrigeårh?Er krydset for skatten sat forkert? Detektorundersøgt, men uden resultat.5. Hustomt. Lerklining, uorn. skår, få klinknagler.5A. Udsmidningsområde. Mængder af lerklining, ingen keramik. - KrogegårdBMR 2153 = fyld fra bopl.6. Hustomt. Ametystperle, østersøkeramik, klinknagler, dyreknogler, fragm.af lås, jernknivfragment + andet ubestemmeligt jern, smedeslagger, ispikkeri jern beregnet til påmontering for enden af stav. Blondefod i rødt gods medklar glasur fra 1200 tallet + enkelte sideskår.7. Få uornamenterede skår, ingen jordfarveændringer.8. Ganske lidt lerkling uornamenterede skår. Hustomt antagelig i skoven.9. Stenalder10. Brandtomt. Masser af lerklining. = BMR 259511. Evt. hustomt. Kogegruber.12. Evt. hustomt. Kogegruber.13. Gammel vejføring som mindst må være af samme alder som nr. 14 dadette område følger vejen nøje og ingen fund ses på modsat side af vejenoverfor tomt 14.14. Middelaldergårdtomt. Fund af Siegburg stentøj, gråt 1200 tals lertøj,østersøkeramik, glimmersten, slibesten, dyreknogler, store syldsten, knapper,knivbeslag, knive, masser af klinknagler m.m.Endelig skal huskes en sølvmønt fra Erik Glipping, Lund, MB 127. FP4340. AUD 1985.15. Mindre område med uglaceret keramik. Forhistoris. Lokaliteten ødelagtaf vandværket.16. Afdrænet dam som givetvis må relateres til nr. 14.103

Videre perspektiverNaturligvis kan alting forbedres, ikkemindst vil den moderne teknologi med GPSmålinger med fordel kunne adopteres, menogså samarbejdet imellem fritidsarkæologerog museerne vil kunne udbygges. Her er detdog vigtigt, hvis relationerne skal udvikles,at der ikke bliver tale om en envejskommunikation,hvor museet alene nyder.Museet skal også yde og sørge for, at derjævnt tilføres detektoramatørerne ny videnog inspiration. En af de fremtidige udviklingsmuligheder,vil kunne være etableringenaf en dialog med de arkæologistuderendeog universitets-institutionerne.Netop et stærkere samarbejde imellem fagogfritidsarkæologer vil kunne skabe fundamentetfor en kvalitativt bedre forskning.Noter1 Af de 987 stk danefæ udgjorde de 436 mønter fordelt på 2 solidi, 39 denarer, 31 dirhem, 350 mønter fra sen vikingetid/tidligmiddelalder samt 14 middelaldermønter.LitteraturBreitenstein, N. 1944: De romerske Møntfund fra Bornholm. Nordisk Numismatisk Årsskrift1944, s. 1-85.Galster, G. 1980: Vikingetids møntfund fra Bornholm. Nordisk Numismatisk Årsskrift 1977-78,s. 5-246.Jørgensen, L. & A.N. Jørgensen 1997: Nørre Sandegård Vest. A Cemetery from the 6th-8thCenturies on Bornholm. Nordiske Fortidsminder, Serie B, vol. 14. København.Larsson, L. 1998: Gjort och ogjort i Uppåkra. I: L.Larsson & B.Hårdh (red.): Centrala platser -centrala frågor. Samhällsstrukturen under Järnåldern, s. 95-112.Nielsen, F.O.S. 1984: Forudsætninger og muligheder. Bebyggelsesarkæologiske undersøgelserpå Bornholm.-1994: Middelaldergårde på Bornholm. Hikuin 21, s.125 - 138.-1996: Forhistoriske interesser. Rønne.-1998: Middelalderens Bornholm. Rønne.Watt, M. 1997: Overfladerecognoscering af jernalderbopladser. Nogle kildekritiske betragtningerover samarbejdet mellem arkæologer og detektoramatører. I: J. Callmer & E. Rosengren(red.): "... gick Grendel at söka höga huset ...". Arkeologiska källor till aristokratiskamiljöer i Skandinavien under yngre järnålder. Hallands Länsmuseers Skriftserie No9/GOTARC Serie C. Arkeologiska Skrifter No 17, s.131-143. Halmstad.-1998: Bopladser med bevarede kulturlag og deres betydning for studiet af bosættelsesmønstreog centerdannelser i jernalderen. I: L. Larsson og B. Hårdh (red.). Centrala platser - centralafrågor. Samhällsstrukturen under järnåldern. Acta Archaeologica Lundensia. Ser. in8, No.28, s. 205-16.104

Nordjyske bopladsområder med detektorfundTorben NilssonFor omkring 15 år siden vakte det opsigt iVendsyssel, når et smykke fra germanskjernalder eller vikingetid dukkede op.Temmelig anonyme bopladsspor og enkeltegravpladser kendtes, og den almindelige antagelsevar, at der ikke fandtes bosættelseraf betydning fra denne del af oldtiden nordfor Lindholm Høje. I midten af 80erne toglandsdelens amatørarkæologer i stigendegrad metaldetektorer med i felten, og demange flintgenstande og lerkarskår, der førfuldstændig dominerede amatørarkæologernesindleveringer, blev hurtigt uinteressantetil fordel for metalgenstandene. Gennembruddetfor detektorarkæologien i Vendsysselkom, da det meget store bo- og gravpladsområdeStentinget blev lokaliseret i1989. Siden er endnu fire meget fundrigedetektorlokaliteter kommet til, og flere er påvej. I dag står vi med hundredvis af pløjelagsfundnemetalgenstande og fundtilgangenser ikke ud til at stoppe foreløbig. PåVendsyssel historiske Museum har vi indimellem svært ved at finde tid til det storeadministrative arbejde, der affødes af detektorfundene.Museet har gearet dets arkæologiskeafsnit således, at det er i stand til atklare de forpligtigelser, der affødes af at haveet arkæologisk ansvarsområde - men hellerikke mere. Af samme grund foretagesselvvalgte forskningsgravninger ikke på detektorpladserne,og bearbejdning og publiceringaf fundene er kun foretaget i megetbeskedent omfang. I hovedtrækkene lignersituationen på Vendsyssel historiske Museumvel situationen på de øvrige regionalemuseer, der slås med store detektorfund.Jeg vil i det følgende tage udgangspunkt inogle af de spørgsmål, Mogens Bo Henriksenhar stillet i oplægget til seminaret, ogsom berører væsentlige problemer omkringhåndteringen af detektorfundene: hvordanskal vi prioritere detektorpladserne i forholdtil hinanden? Hvor grundig skal den feltmæssigedokumentation af detektorfundenevære, og i hvilket omfang bør der foretagesudgravninger på detektorlokaliteterne? Skalamatørerne opfordres til at afsøge lokalitetermed fund fra jernalder og vikingetid, der erlokaliseret før detektoralderen? Hvad børindsendes som danefæ? Skal der på landsbasisskabes et ensartet indsamlings- og dokumentationsniveau?Hvordan skal vi prioritere detektorpladsernei forhold til hinanden?Der er selvsagt ikke to af landets regionalemuseer, der har ens arbejdsgrundlag. Deøkonomiske forhold er ikke helt ens, antalletaf arkæologer varierer fra museum tilmuseum, arkæologerne har uens faglig baggrundog ikke mindst forskellige kæpheste,og ansvarsområderne er forskellige hvadangår størrelse, topografi og mængden afarkæologisk fundstof. Disse forskellighedervil selvfølgelig medføre forskelligartet prioriteringaf detektorpladserne fra museum tilmuseum.105

Når man på overordnet plan forsøger at prioriteredetektorpladserne imellem, bør mantil enhver tid lægge vægt på hvilke pladser,man mener, der vil kunne hentes mest nyviden på, både i forhold datasituationen lokaltsamt i forhold til de mere overordnedeperspektiver. Der har på de regionale museeerværet en tendens til, at man forsøgerat iværksætte større udgravninger, når lokalitetermed prangende genstande dukker op.Ofte ender disse initiativer med, at utilstrækkeligøkonomi stopper udgravningernepå tilfældige tidspunkter i et planlagt udgravningsforløb,således at udgravningerneender som "promillegravninger", hvor undersøgelsesresultatetikke fortæller væsentligtmere end resultatet af en grundig prøvegravning,der tilmed ville have været megetbilligere. Vi skal vænne os til, at de storedetektorpladser er almindelige, og at detektorfundeneforekommer i stort tal. Der skalnu, som med det øvrige arkæologiske fundstof,prioriteres hårdt mellem detektorpladserne.For den lokale arkæolog er det nemtnok at prioritere mellem pladserne inden foreget ansvarsområde, men når en plads skalprioriteres i forhold til det nationale fundstof,kniber det gevaldigt med det nødvendigeoverblik for de fleste af os. Fundstoffeter simpelthen blevet for stort i forholdtil bearbejdnings- og publikationsgraden.Oversigtsværker, EDB-baserede eller ej,mangler katastrofalt.Hvor grundig skal den feltmæssige dokumentationaf detektorfundene være, ogi hvilket omfang bør der foretages udgravningerpå detektorlokaliteterne?Når vi taler om detektorfund, er der godgrund til at foretage den feltmæssige dokumentationså godt som man overhovedetformår, hvis der er tid og penge til det. Allegenstandskategorier, lige fra smedeaffaldettil pragtfiblen, bør som udgangspunkt vægtesens, og ideelt set indmåles præcist oghjemtages. Erfaringer viser som bekendt, atman allerede ud fra genstandenes fordelingpå markoverfladen kan få et solidt fingerpegom en bosættelses opbygning og udbredelse.Skal der senere foretages egentlige arkæologiskeudgravninger er det nemmere atmålrette disse, og under heldige omstændighedervil man eksempelvis kunne henførepløjelagsfundne genstande direkte til enbestemt hustomt. På de regionale museer erdet vanskeligt at afse tid til systematiskeindmålinger af detektorfund. I Vendsysselhistoriske Museums ansvarsområde er dettypisk amatørarkæologerne, der foretagerindsamling og ”indmåling” af genstande pådetektorpladserne. Amatørerne udstyresmed kort i målestoksforholdet 1:1000,hvorefter de i felten pr. øjemål markererfundstederne.I hvilket omfang man bør foretage udgravningerpå detektorlokaliteterne afhængervel dybest set af, hvad udgravningen forventesat afføde af data. Som før nævnt erdet min vurdering, at vi i dag står med altfor fragmentarisk viden i kølvandet på altfor mange utilstrækkeligt undersøgte pladser.For små udgravninger på for mange lokaliteter.Det er tydeligt, at ressourcerne børsøges kanaliseret ud i langsigtede totalud-106

gravninger af nogle få hovedtyper detektorlokaliteterad gangen. De regionale museervil vanskeligt alene kunne magte at håndterede meget store udgravninger, der vil væretale om. Udgravninger der i dag stiller storekrav til tværvidenskabeligt samarbejde oghåndtering af mange arkæologiske indgangsvinklertil materialet. Skal vi for alvorforskningsmæssigt videre i arbejdet med detektorpladserne,bør de økonomiske ressourcersamles til færre og større undersøgelser,hvor flere regionale museer i samarbejdemed institutterne går sammen om undersøgelserneog bearbejdningen af de storedatamængder.Skal amatørerne opfordres til at afsøgelokaliteter med fund fra jernalder og vikingetid,der er lokaliseret før detektoralderen?På trods af de regionale museers sparsommeressourcer til administration af de store antalmetalgenstande, der vil dukke op i kølvandetpå systematisk afsøgning med detektorpå fundlokaliteter, eksempelvis stedermed "lovende" stednavne, gamle jernalderligeeller vikingetidige løsfundslokalitetereller tidligere udgravede grav- ellerbopladslokaliteter, bør man gøre det. Delsbliver muligheden for en korrekt indbyrdesprioritering af detektorpladserne bedre, joflere der er, og dels reddes mange metalgenstandefra den hurtige nedbrydning, derfinder sted, så snart genstandene havner ipløjelaget.Erfaringen fra Vendsyssel viser, at defleste lokaliteter, hvor der tidligere er gjortfund fra yngre jernalder og vikingetid, giverstørre eller mindre antal metalgenstande frasig, når detektoramatørerne iværksætter undersøgelser.Et godt eksempel er bopladsenEjstrup ved Sæby i Østvendsyssel. Ved endelvis udgravning af bopladsen i 1986 i forbindelsemed naturgasprojektet, fandtes kunet enkelt forgyldt bronzebeslag, og bopladsenfremstod umiddelbart som en jævn bondebebyggelse.Metaldetektor blev kun i begrænsetomfang og af uøvede brugt i 1986,men da detektoramatører i perioden 1994-96 foretog efterundersøgelser på stedet, blevEjstrup pludselig i kraft af flere hundrededetektorfund forvandlet til en "velstående"bebyggelse.Hvad bør indsendes som danefæ?Helt grundlæggende skal man selvfølgeligindsende de detektorfund danefæbestemmelsernekræver, men derudover bør manindsende detektorfund i det omfang, detskønnes nødvendigt for at sikre deres tilgængelighedfor arkæologien. Principielt setburde det være ligegyldigt, om genstandene"ejes" af det lokale museum eller af Nationalmuseet,men det er det ikke. Er genstandeneførst af den ene eller anden grund klassifiseretsom danefæ, iværksættes en tungadministrativ proces, hvor genstandenesendes til Nationalmuseet til danefæbehandlingog efterfølgende konservering; en procesder ofte tilsammen varer 2-3 år. Herefterkan lokalmuseet som regel få genstandeneuddeponeret og igangsætte bearbejdningenog formidlingen af detektorfundene. Dennesagsgang er ikke særlig befordrende forforskningen. Mit udgangspunkt er derfor atindsende så lidt som muligt, men også atundgå at returnere noget til finderne, for atsikre så mange facetter af fundmaterialet107

som muligt. De få detektoramatører, der er iVendsyssel, arbejder på et højt fagligt niveau,og kræver ikke genstande udleveret,der ikke klassificeres som danefæ. Ofte fårmuseet overdraget detektorfund, mod atfinderen får sine kørselsudgifter dækket vedkilometerbetaling.Skal der på landsbasis skabes et ensartetindsamlings- og dokumentationsniveau?Formålet med at skabe et ensartet indsamlings-og dokumentationsniveau for allelandets museer skulle være at gøre detektorpladsernetil sammenlignelige størrelser,hvilket de ikke er i dag. Undersøgelserne aflandets detektorpladser er foretaget i vidtforskelligt omfang og på forskellige måder,som betyder, at det i dag på landsplan er u-hyre svært eksempelvis at lave prioriteringerpladserne imellem, eller lave noget derligner videnskabelige sammenligninger afdetektorpladserne. Et ensartet indsamlingsogdokumentationsniveau vil kun kunneindføres, hvis det drejer sig om at vedtageabsolutte minimumskrav. Man skal ikkestille særlig store krav til indsamlings- ogdokumentationsniveauet før de første museer,på grund af utilstrækkelige ressourcer,melder fra. Hvis de regionale museer skalkunne indføre og opretholde et højt og ensartetindsamlings- og dokumentationsniveaui forbindelse med deres arkæologiske arbejdsopgaver,og som kan skabe grundlagfor tiltrængte forskningsmæssige fremskridt,vil det være nødvendigt at forbedredet økonomiske grundlag væsentligt påmange af museerne. Imidlertid er det urealistiskat forstille sig, at dette skulle kunneske.Hvordan kommer vi så videre? Måske erden nuværende museumsstruktur uhensigtsmæssig,hvis der for alvor skal skabesforskningsmæssigt perspektiv i arbejdet påde regionale museer? Måske er det ikkeegentlige fusioneringer der skal til, men blotstørre arkæologiske team-dannelser påtværs af institutioner og arkæologiske ansvarsområder?Noget må der ske!108

Hvad er Danefæ i dag?Peter Vang PetersenMateriale Danefæ Ej danefæGuld Alt!Sølv Alt!Mønter Møntskatte ældre end ca. 100år, enkeltfundne mønterBronze Alle oldsager fra oldtid, middelalderog renæssanceTin, bly, Alle oldsager fra oldtid, middelalderog renæssancekobberJern Alle oldsager fra oldtid, middelalderog renæssanceRav Alle oldsager fra oldtid, middelalderog renæssanceGlas Alle oldsager fra oldtid, middelalderog renæssanceBen/tak Sjældne oldsagstyper. Allestykker med runer, inskriptioneller dekorationSten Perler, gemmer, indlægninger,etc. af hel- og halvædelsten.Sjældne oldsagstyper af bjergart.Alle stykker med runer, inskriptioneller dekorationFlint Sjældne eller særligt smuktforarbejdede oldsagstyper samtdepotfundKeramik Sjældne eller usædvanligt velbevaredestykkerOrganisk Genstande af særlig kulturhistoriskinteressemateriale(læder,træ, uld,horn etc)Fig.1. Hvad er danefæ i dag?Danske/norske småmønterefter 1650Ubestemmelige og udaterbaresagerUbestemmelige og udaterbaresagerUbestemmelige og udaterbaresagerUforarbejdede stykkerUbestemmelige og udaterbaresmåsagerAlmindelige oldsagstyperog uforarbejdede stykkerAlmindelige oldsagstyper afbjergartAlmindelige oldsagstyperSkår af almindelige keramiktyperUbestemmelige og uforarbejdedestykkerMetaldetektoren har revolutioneretjernalderforskningen i Danmarkog må i dag karakteriseressom det nyttigste værktøj, arkæologernehar fået i hænderne, sidengravemaskiner i 70'erne vandtindpas på udgravningerne.Hemmeligheden bag detektorarkæologienssuccesfulde introduktionher i landet er uden tvivlDanmarks gamle lov om "danefæ"(Ørsnes 1980), der siden middelalderenhar slået fast, at fortidsfundaf værdifuldt metal eller særligsjældenhed skal overdragesKongen/Staten (Nationalmuseet).Loven forbyder altså ikke borgernefornøjelsen at finde og indsamleoldsager på strande og marker,men visse fund, f.eks. oldsageraf metal og mønter (fig.1), ansesfor offentlig ejendom og skalderfor mod passende dusør overdragesNationalmuseet.Amatørarkæologers brug af detektorertog for alvor fart i begyndelsenaf 1980’erne, da Olaf Olsenlige var trådt til som rigsantikvar.På dette tidspunkt var bekymringenstor blandt danske museumsfolk,men "engelske tilstande" medgravrøveri og natlige plyndringer af arkæologiskeudgravninger blev vi heldigvis skånetfor i Danmark.I samråd med Nationalmuseet valgte rigsantikvarOlaf Olsen at håndtere detektorarkæologienved hjælp af danefæloven. Denadministrative praksis blev derfor justeretsåledes, at ikke kun fund af ædelmetal ogsærligt smukke bronzesager blev erklæretfor danefæ. Også alle andre fund af metaloldsagerer siden begyndelsen af 1980’erne109

erklæret for danefæ, uagtet tingenes sjældenhed,størrelse eller bevaringstilstand.I 1984 blev danefæbestemmelserne integrereti museumsloven (AUD 1984:124), ogved denne lejlighed stadfæstes den hævdvundnepraksis, at danefæ, som fremkommerved arkæologiske undersøgelser i offentligtregi, kun udløser danefædusør, såfremtrigsantikvaren beslutter, at der skaludbetales en tilsvarende godtgørelse til ejeren(eller brugeren) af det areal, hvor undersøgelsenhar fundet sted.Som konsekvens af denne bestemmelse(§27, stk.4) administreres danefæloven i dagsåledes, at fund fra museale arkæologiskeundersøgelser (hvor den offentlige ejendomsreter sikret) kun erklæres for danefæ(der udløser dusør), når der er tale om "eksklusivtdanefæ", eksempelvis mønter og gedignegenstande af guld og sølv, som lodsejerenteoretisk set havde haft mulighed forselv at finde efter pløjning, dræning etc.Anderledes ser rigsantikvaren på skrøbeligeudgravningsfund af andre materialer,eksempelvis tekstilrester, fragmenter af udskårnetræsager, sjældne romerske bronzekar,glasvarer etc. Sådanne herligheder erklærestrods deres uomtvistelige sjældenhedog kulturhistoriske interesse ikke for danefæ.Dels er ejendomretten til disse udgravningsfundsikret offentligheden, dels kanlodsejeren ikke føle sig "snydt" for danefædusøri forbindelse med sådanne fund, somkun kan erkendes og sikres gennem omhyggeligarkæologisk undersøgelse.Olaf Olsens konsekvente linje med hensyntil amatørarkæologers fund af metalsagerhar utvivlsomt æren for den meget positivedrejning, som detektorarkæologien hartaget i Danmark. Ikke mindst har det haftpositiv betydning, at finderne normalt indlevererderes fund via de lokale museer.Derved er der skabt kontakt og basis fordialog, som i talrige tilfælde har udviklet sigtil et frugtbart samarbejde imellem museerneog detektoramatørerne (Ulriksen1998:7).Den stærkt øgede tilgang af metalsager frahidtil ukendte lokaliteter har gjort det muligtfor Nationalmuseet at tage initiativ tilundersøgelser af spændende nye fundkompleksersom Gudme (Petersen 1994) og Tissø(Jørgensen & Pedersen 1996), der alleredehar opnået internationalt ry. Samtidig hardetektorfundene beriget Nationalmuseetsoldsagssamling med en række skattefund ogenkeltgenstande af hidtil ukendt type (Petersen1992; Nielsen & Petersen 1993). Resten,og det er faktisk langt hovedparten afdet erklærede danefæ, kommer de lokalemuseer til gode, idet Nationalmuseet uddeponereromkring 95% af fundstykkerne påde lokalmuseer, som i deres udstilling beretterom de arkæologiske fortidslevn på denegn, hvorfra fundene stammer.Desværre har tilvæksten af danefæfund(fig.2) medført en betydelig administrativbelastning for Nationalmuseet såvel som forlokalmuseerne, og i løbet af 1990erne erbehovet for visse justeringer af hidtidig administrativpraksis med henblik på en reduktionaf danefæsagernes antal blevet stadigmere påtrængende.Dansk arkæologi kan efter mere end 15års erfaringer med amatørarkæologers detektorrekognosceringpå især yngre jernalderspladser konstatere, at en betydelig delaf de lokaliserede detektorfund er småsageraf mildt sagt begrænset betydning. For ikkeat risikere en udvanding af danefæbegrebeter det altid nødvendigt, løbende at overvejeden gældende administrationspraksis, og110

med Steen Hvass' tiltrædelse som rigsantikvari 1996 var der anledning til at foretageen finjustering.I dag gennemføres den praksis, at lokalmuseernesom hidtil indsender alle metalsager,som formodes at stamme fra oldtid ellermiddelalder/renaissance. Ved danefævurderingenpå Nationalmuseet frasorteres alleudaterbare eller subrecente fund, der returnerestil lokalmuseet uden yderligere behandling,og for de regulære oldsagers vedkommendeopereres nu med en "bagatelgrænse",hvor såvel "herligheds-kriterier"som "forsknings-kriterier" lægges til grundfor vurderingen.For bagatelgrænsen falder typisk småfragmenteraf bronzefibulaer, nålestumper,simple småbeslag og spænder, men selv omdisse stykker teknisk set ikke erklæres fordanefæ, så fastsættes der alligevel en godtgørelsefor bagatelsagerne, som rigsantikvarenderpå lægger til dusøren for de stykker,som har passeret nåleøjet. Værdiansættelsenaf bagatelstykkerne og den tilsvarende forhøjelseaf danefædusøren for deregulære danefæfund foretages udfra et antikvarisk ønske om atopmuntre finderne til fortsat omhyggelighedi håndteringen afsmåfund, som trods alt bidragervæsentligt til det arkæologiskefundbillede af detektorlokaliteterne.Efter danefævurderingen returneresbagatelfundene til lokalmuseetuden yderligere behandling,og viser det sig senere, at nogle afdisse småfragmenter passer sammenmed senere indsamlede, størreog ubetinget danefæagtigestykker, så kan stykkerne blotindsendes til fornyet danefævurdering.Ved vurderingen af småsagers danefækaraktermå der naturligvis skeles til fundstedetskarakter, således at stykker fra fattigeeller hidtil ukendte lokaliteter vurderes højereend tilsvarende fund fra velkendte,fundrige pladser.I forhold til tidligere praksis er der ogsåindført en bagatelgrænse i vurderingen afdanefæ fra museale undersøgelser. Her blevtidligere alt ædelmetal inddraget som danefæ,men da mange undersøgelser, især afjernalderbegravelser, typisk resulterer isølvhægter, -blikperler, -nåle og fibulaer afbeskeden størrelse, som er dårligt bevaredeog skrøbelige, så betyder hensynet til dissesmåsagers bevaring sammen med den besværligedobbeltadministration, at sådantsmåsølv fra udgravninger ikke længere behandlessom danefæ.Sammenfattende kan nugældende administrativpraksis vedrørende danefæ fra oldtidog middelalder/renaissance beskrives således:Fig. 2. Diagrammet illustrerer metaldetorernes betydningfor stigningen af antallet af lokaliteter med danefæfundfra oldtiden i Danmark i perioden 1970-98.111

1. Som hidtil indsender lokalmuseerne alleindleverede metalfund til Nationalmuseet.Her foretages danefævurderingen isamråd med de relevante faginspektørerog rigsantikvaren, og der foregår en frasorteringaf mindre betydningsfuldesmåstumper af fibulaer o.a., som returneresuden yderligere behandling. Eftersamme principper som for danefæstykkernefastsættes dog en dusør for de frasorteredebagatel-stykker, som af rigsantikvarenlægges til finderens samlede danefædusør.I denne forbindelse vægtesdetektorfund fra fattige eller nye lokaliteternaturligvis højere end tilsvarendestykker fra gammelkendte, fundrige pladser.2. Der sondres fortsat mellem museale ogprivate findere, og det er kun udgravningsfundaf eksklusivt danefæ (guldsager,større sølvsager og mønter), som erklæresfor danefæ til glæde for eventuellelodsejere. Museale småfund af sølvopfattes ikke længere som danefæ. Andremuseale fund bliver, selv om de er nok såkulturhistorisk interessante, yderst sjældenterklæret for danefæ.Danefævurdering beror i stort omfang pået fagligt skøn, ansvaret herfor er Nationalmuseets,men vi er altid lydhøre over for lokalmuseernesargumenter, og er man i tvivl,så kan jeg kun opfordre til at kontakte Nationalmuseet- vi elsker at diskutere danefæ.LitteraturUddrag af Museumsloven og Bemærkninger til lovforslaget. Arkæologiske Udgravninger iDanmark 1984, s. 120-131. København.Axboe, M. 1991: Metal og Magt? Detektorfund fra jernalderbopladser. Arkæologiske Udgravningeri Danmark 1991, s. 18-26. København.Jørgensen, L.& L. Pedersen 1996: Vikinger ved Tissø. Gamle og nye fund fra et handels- oghåndværkscenter. Nationalmuseets Arbejdsmark 1996, s. 22-36.Nielsen, K.H. & P.V. Petersen 1993: Detektorfund. I: S. Hvass & B. Storgaard (red.): Da klingeri Muld. 25 års arkæologi i Danmark, s. 223-227. Århus.Petersen, P.V. 1992: Nye fund af metalsager fra yngre germansk jernalder. (New metal Findsfrom the later germanic Iron Age. Metal Detector Finds and Treasure Trove in the periodfrom 1966 to 1988). Høvdingesamfund og Kongemagt. Fra Stamme til Stat i Danmark II.Århus, s.49-66.Petersen, P.V. 1994: Excavations on Gudme-sites with Treasure Finds 1984-91. I: P.O. Nielsen,K. Randsborg & H. Thrane (red.): The Archaeology of Gudme and Lundeborg. ArkæologiskeStudier Vol. X, s. 30-40. København.Ørsnes, M. 1980: Danefæ. I: P.V. Glob (red.): Danefæ. Til Hendes Majestæt Dronning MargretheII 16. april 1980, s. 13-17. København.Ulriksen, J. 1998: Anløbspladser. Besejling og bebyggelse i Danmark mellem 200 og 1100e.Kr. Roskilde.112

Danefæbegrebet inden for Middelalder og Renæssance - permanent ellerforanderlig størrelse?Anne PedersenBehandlingen af danefæ på NationalmuseetsMiddelalder- og Renæssancesamlinghviler på den såkaldte danefæparagraf (§27) i Museumsloven fra 1984. De to indledendestykker i paragraffen beskriver kort,hvilke typer fund der er tale om, og hvadder skal ske med dem.Stk. 1: Genstande fra fortiden, herundermønter, der er fundet i Danmark, og hvortilingen kan godtgøre sin ret som ejer, er danefæ,såfremt de er forarbejdet af værdifuldtmateriale eller har særlig kulturhistoriskværdi.Stk. 2: Danefæ tilhører staten. Den, der finderdanefæ, og den, der får danefæ i sin besiddelse,skal straks aflevere det til rigsantikvaren.Paragraffen lægger vægt på, at danefæ erforarbejdet af værdifuldt materiale eller harsærlig stor kulturhistorisk værdi uden dognærmere at angive kriterierne for materialeeller kulturhistorisk værdi. Videre fremgårdet, at danefæ er herreløst gods, som ingenkendes ved. Danefæ skal endelig være karakteriseretaf en vis ælde, og her gælder ireglen et alderskriterium på omkring 75 år,selv om hovedparten af genstandene erlangt ældre.De danske danefæbestemmelser har eksisteretgennem mange hundrede år, og detkan derfor ikke undre, hvis opfattelsen af,hvad der må regnes for danefæ, i tidens løbskulle have forandret sig (se Glob (red.)1980). I lovgivningen optræder ordet Danefæførste gang i Christian den Femtes DanskeLov, der i 1683 fik gyldighed i kongerigetDanmark, men præciseringen af ejendomsrettentil herreløst gods kan følges tilbagetil middelalderen, hvor princippet var"Hvad ingen ejer, det ejer kongen". Gods afguld og sølv kunne ifølge Jyske Lov fra1241 findes i høje, efter plov eller på andenmåde, men uanset omstændighederne gjaldtkongens ret. Lovteksten fra 1683 bygger påmiddelalderens lov; den er ganske kortfattetog nævner alene fund af værdimetaller, somjo også var en indtægtskilde for kronen.Denne lov blev siden fulgt op af en kongeligforordning fra 1737 samt en såkaldt Placatudsendt i 1752, der nøje beskrev, hvilkefund det drejede sig om, hvor de skulle hen,og især hvilke konsekvenser der måtte væreved ikke at følge loven. I 1737-forordningener danefæbegrebet udvidet til at omfatte "alanden skat", dvs. at en høj materialeværdiikke længere var eneste kriterium for aflevering,og i 1752-plakaten blev der yderligerelagt vægt på fundenes "rarhed" betingetaf deres ælde eller særlige beskaffenhed.Hver tid har sin opfattelse af, hvad dermåtte være særlig sjældent eller af særligstor kulturhistorisk interesse, og betydningenaf udtrykket "af nogen rarhed" har da ogsågradvist ændret sig siden 1700-tallet.Hvor tidligere materialet, først og fremmestguld, sølv og ædle stene, eller den enkeltegenstands mere eller mindre eksotiske eller113

kuriøse karakter var dominerende, ser vi idag en forstærket bevægelse mod en værdiudtrykt i genstandenes betydning for forståelsenaf den danske kulturhistorie. Materialeter således af underordnet betydning, hvisgenstandstypen, dens tilstand eller dens ornamentikiøvrigt fremhæver den som nogetusædvanligt, alternativt bidrager til at forøgevores viden om den pågældende periodeog dens materielle kultur. Denne glidendeudvikling i danefæbegrebet kan spores iNationalmuseets protokoller, især inden forde seneste årtier.Tilgangen af danefæIndtil for ca. 15-20 år siden var tilgangen afdanefæ til Middelalder- og Renæssancesamlingenyderst begrænset og omfattede isærgenstande af ædelmetal fra arkæologiskeundersøgelser eller tilfældigt fundne ædelmetalgenstandeog sådanne særlige gruppersom kirkeudstyr, våben og smykker, seglstampereller runeindskrifter. Hver sag omfattedei reglen kun en genstand. I dag er situationenen anden, og tilgangen af danefæsvarer omtrent til det billede, vi kender forafdelingen Danmarks Oldtid på Nationalmuseet,dvs. talrige smågenstande fra sammelokalitet, hovedsageligt fremstillet afuædle metaller og gerne fundet ved hjælp afen metaldetektor. Privatpersoner, der indsenderderes fund til Nationalmuseet entenpå egen hånd eller hyppigst via et lokalmuseum,er klart i overtal i modsætning til desåkaldte "museale" findere, der under enudgravning gør et særligt fund, der kan regnesfor danefæ, og hvor lodsejeren kan tildelesen godtgørelse.Sideløbende med drejningen i karakterenaf danefæfund er der sket en mærkbar stigningi antallet af indleveringer til Middelalder-og Renæssancesamlingen, både for antalletaf sager og for antallet af genstande.Denne stigning kan følges i ArkæologiskeUdgravninger i Danmark, hvor årets tilgangaf danefæ er blevet præsenteret af Nationalmuseetsinspektører siden 1985 (fig. 1).Før 1992 lå antallet af danefæsager knyt-350300250200150100500Sager m/danefæDanefæ1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998Fig. 1. Tilgangen afdanefæ på Middelalder-og Renæssancesamlingenmellem1985 og 1998, hhv.antallet af sager medgenstande, der er erklæretfor danefæ, ogantallet af genstande.Tallene er baseret påen gennemgang afsamlingens protokolsamt kapitlerne omdanefæ i ArkæologiskeUdgravninger iDanmark.114

tet til middelalderen eller renæssancen, ivisse tilfælde også nyere tid, på gennemsnitligt25-30 sager om året, og selv dette talrepræsenterer en stigning sammenlignetmed antallet af sager omkring1980, hvor gennemsnittet lå på ca. 11om året, de fleste omfattende en enkeltgenstand.Blandt de genstande, der blev erklæretfor danefæ før 1985, er ettohåndssværd af jern (D142/1979),en malmgryde (D821/1981), et par hesteformedevægtlodder(D354/1980,D1215/1981), adskilligefingerringe,enkeltsmykker ogsigneter, foruden tostore skattefund; Kirialskatten,Danmarks største møntfundmed over 81.000 mønter, fundet vedpløjning i 1967 på Djursland ogLundby Krat-skatten fundet medmetaldetektor i efteråret 1980 vedGistrup syd for Aalborg (se f.eks.Glob (red.) 1980).I 1992 skete omtrent en fordoblingi antallet af indleveringermed genstande, der er blevet erklæretfor danefæ, så gennemsnittet nuer oppe på 50-60 sager, en stigningder ser ud til at fortsætte. Tilsvarendeer antallet af genstande stegettil over 150 pr. år. Disse tal når ikkeop på tilgangen for Danmarks Oldtid,alligevel kan stigningen mærkesi administrationen af danefæ. De storeopsigtsvækkende fund er i mindretal (fig.2), og i stedet præges billedet af samledeindleveringer af smågenstande, der tilhørerdagligdagen i middelalderen og renæssancen,herunder talrige remspænder, små brocher(fig. 3), fingerbøl, blyplomber og signeteraf enkel type med bomærke.Metaldetektorerne dukkede opomkring 1980, og trods den storeskepsis, de blev mødt med i starten,er der ikke længere tvivl om detektorensanvendelighed og betydning.Metaldetektoren tages i brug påarkæologiske udgravninger, ofteført af amatørarkæologeri tætsamarbejde meddet gravende museum,og de brugesflittigt af talrigeamatører i fritiden.Metaldetektorensrolle for tilgangen af fundfremgår tydeligt af grafen fig. 4.Antallet af genstande fundet udenmetaldetektor udgør en meget lilledel af årets samlede fund, og talletsvarer omtrent til tilgangen af danefæfør 1980. Metaldetektoren harsåledes medvirket til en betydeligtilgang af fund og ikke mindst fundaf en lidt anden karakter end tidligere.Fig. 2. Processionskrucifikset fundet ien grav ved arkæologisk undersøgelseaf en middelalderlig klosterkirkegård iSkelskør er et eksempel på danefæ i meretraditionel forstand (Nationalmuseetinv.nr. D321/1996). Korset er fremstilletaf en kobberlegering, der er forgyldt ogforsynet med farvet emalje, og Kristusfigurener støbt i bronze. Begge dele erfremstillet i Limoges i første halvdel af1200-tallet. Højde 22 cm. Foto: HenrikWichmann.115

Fig. 3. Blandt de genstande, der er erklæret for danefæ inden for de seneste år, er adskilligesmykker af uædle metaller som disse fra Hemmed på Djursland (Nationalmuseet inv.nr. D160-162/1997). Det runde spænde er ornamenteret med små bukler af forskellig størrelse og fremstilletaf tin/bly. Urnesspændet og det velbevarede korsvedhæng i gennembrudt arbejde er beggei bronze. Målestok 1:1. Foto: Kit Weiss.300Uden metaldetektor250Med metaldetektor2001501005001985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996Fig. 4. Antallet af danefæ fundet med/uden metaldetektor modtaget på Middelalder- og Renæssancesamlingeninden for perioden 1985 til 1996.116

MuseumsbilledetIkke alle områder slår lige kraftigtigennem i fundbilledet. BornholmsMuseum og Aalborg HistoriskeMuseum hører til de storeindsendere af danefæ, mens andremuseer spredt over hele landet errepræsenteret i mindre grad, ognogle museer savnes helt (fig. 5).Disse udsving er resultatet afflere faktorer, der hver især kanforstærke den regionale skævhed ifundtilgangen. En vigtig faktor ersåledes den entusiasme og iver,der gør sig gældende lokalt. Adskilligefindere optræder mangegange i løbet af et år, og man fårdet klare indtryk, at der her er taleom en fritidsbeskæftigelse, der optagermange timer. Ikke alle museerhar kontakt med en amatørgruppe,der bruger metaldetektorer,og dette er uden tvivl medvirkendetil, at der i nogle områderikke registreres så mange fund.Hvorvidt detektorfundene sidensendes ind til Nationalmuseet afhængerblandt andet af forskelligpraksis lokalt, og her kan manhævde, at det ikke spiller den storerolle, hvor fundene ender, blot deter på et statsligt eller statsanerkendtmuseum. De fleste amatørarkæologerhar kontakt med et lokalmuseum, således atfundene bliver bevaret for eftertiden, menspørgsmålet om bl.a. registrering af fundene,dermed indirekte også udbetaling af danefægodtgørelse,og fastholdelse af kontaktentil amatørerne løses forskelligt. Selve1993 1994 1995 1996 1997 1998Gilleleje Museum 1 5 2 3Færgegården 4 4Værløse Museum 1Køge Museum 1 4 3 2 2 5Søllerød Museum 2 3 1 2 1Nordsjællandsk Folkemuseum 1 4Roskilde Museum 3 2 1 2 2Kalundborg & Omegn 5 2 2Samsø Museum 1Sorø Amts Museum 3 1 1 1Sydsjællands Museum 1Bornholms Museum 4 2 25 24 20 14Falsters Minder 1 1 2Middelfart Museum 2Odense Bys Museer 3 4 4 2 1 6Svendborg & Omegn 1 1Nyborg Museum 1Skagen Fortidsminder 2Thy og Vester Hanherred 1 1Vendsyssel historiske Museum 2Aalborg historiske Museum 25 29 1 29 15 18Skive Museum 1Kulturhistorisk Museum 1Forhistorisk Museum 1Djurslands Museum 1 1 1Silkeborg Museum 1 1 1Holstebro Museum 4 1 9Horsens Museum 1Vejle Museum 1 2 1Haderslev Museum 1 2Ringkøbing Museum 1 1Varde Museum 1 1Den antikvariske Samling 2 1Tønder Museum 1Andre 4 5 7 3 4 7Antal sager med genstande, derer erklæret for danefæ 55 57 55 79 69 73Fig. 5. Repræsenterede museer og antallet af sager med danefæbehandlet af Middelalder- og Renæssancesamlingen indenfor perioden 1993 til 1998.administrationen af danefæ påvirker ligeledestallene. Udsving år for år kan såledesskyldes en forsinket behandling af sagernelokalt eller på Nationalmuseet med det resultat,at et område slår igennem med en"fundpukkel" et år, men stort set ikke figurererdet følgende år.117

Udover faktorer, der bunder i administrativpraksis og personligt engagement, kanfundtallet afspejle forskelle i lokale fundforhold,herunder nedpløjning af fundlokaliteter,jordbundsforhold etc. Bevaringsbetingelsernefor metaller er således ikkeoptimale over hele landet, og nogle områderstår klart bedre end andre. Der findes ingenlandsdækkende undersøgelse, men museumsinspektørMargrethe Watt har tidligereblandt andet i SDA Nyt fra februar 1998 tagethul på disse problemer med udgangspunkti detektorfundene fra Bornholm.Endelig kan man heller ikke forvente, attabsmønstrene tegner sig ens over hele landet.Selv på det tidspunkt, hvor fundene endtei jorden, gjorde der sig forskellige forholdgældende, f.eks. en forskel i økonomiskformåen, i den daglige omgang med tingeneosv. Der har vist sig store udsving inden forblot små områder, hvor en enkelt lokalitettegner sig som yderst metalrig og ofte rig påfundmateriale i det hele taget, mens nabolokaliteternestort set ikke giver fund påtrods af, at pladserne må regnes for stort setsamtidige.Alle disse forhold har konsekvenser forudnyttelsen af danefæ (og fund iøvrigt) somkulturhistorisk kildemateriale. De flestegenstande, der kommer ind som danefæ, erløsfund uden specifik fundkontekst. Deresværdi i detaljerede kronogiske studier er oftebegrænset, til gengæld er de anvendeligei diskussionen af lokalformer, handel, bosættelsem.v. (jvf. Watt 1998). Spredningsmønstreog geografiske fordelinger spillerher en stor rolle, og vurderingen af ethvertspredningskort må nødvendigvis tage hensyntil de faktorer, der kan have påvirketbilledet. Det må således overvejes, om engiven fordeling er et reelt udtryk for spredningenaf den pågældende genstandstype ellersnarere et udtryk for f.eks. de gunstigebetingelser for bevaring af metaller og enintensiv brug af metaldetektorer i området;dernæst om der kunne være historiske argumenterfor fordelingen, måske forskelle iregional kulturel orientering og dermed kulturelindflydelse, som ville kunne forklareen skæv fordeling af en genstandstype,f.eks. smykker af kontinental eller angelsaksiskkarakter.Spredningskort har alle dage været enkompliceret størrelse med indbyggedesvagheder. Et kort bliver alt for hurtigt ensandhed, hvor den "støj", der måtte liggemellem kortet og den fortidige virkelighed,filtreres bort, og dette gælder i høj grad forde mange nye detektorfund.DanefæSom nævnt ovenfor er der i tidens løb sketen udvidelse af danefæbegrebet til også atomfatte mere uanselige genstande, mendermed er danefæ ikke blevet altomfattende.Inden for de efterhånden meget brederammer kan der spores en gradvis ændring,således at nogle genstandsgrupper ikke længerevækker helt samme opsigt som tidligere,især ikke hvis der er tale om fragmenter,f.eks. små brudstykker af malmgryder ellerde efterhånden særdeles talrige og velkendteknivendebeslag fra renæssancen. Disse fundbliver sorteret fra og returneret til lokalmuseerneuden yderligere behandling. Runeindskrifterregnes dog indtil videre per definitionsom danefæ uanset omfang og læsbarhed.Argumenterne for at anlægge en sådanpraksis er tildels bundet i den overvældende118

genstandsmængde og erkendelsen af, at Nationalmuseetunder alle omstændigheder ikkegennemfører en total registrering afsamtlige danske fund. Via danefæadministrationenkan museet først og fremmest bidragetil at vedligeholde et overblik overfortidens materielle kultur, der er med til atunderstøtte den levende interesse for fortiden,som eksisterer rundt omkring i landet.Et resultat af den gældende danefæpraksiskombineret med den omfattende detektoraktiviteter, at mange af hverdagens smågenstandekommer ind fra landbebyggelser,hvor de tidligere hovedsageligt var kendt fraundersøgelser i de middelalderlige borge ogbyer (jvf. fig. 6). Foruden kendskab til landbebyggelsenfår vi således ofte et nytkildemateriale at arbejde med. Alleredekendte genstandstyper som f.eks. pyntedetaljerfra middelalderens hesteudstyr tegnersig klarere samtidig med, at helt nye typerdukker op.En sådan type, om ikke ny så dog kendt ilangt større antal i dag end tidligere, er desåkaldte manperler eller tenvægte af bly.Disse små genstande er i reglen koniske ellerdobbeltkoniske med hul i midten og gerneornamenteret med trekantede felter, støbteribber, perlebånd og punkter. De er genereltblevet beskrevet som tenvægte ud fraderes lighed med tenvægte af ler. De er dogtemmelig små sammenlignet med de kendtetenvægte og har et "råt" hul uden slid ellerefterbearbejdning. Hullet er heller ikke altidhelt symmetrisk, og at dømme ud fra antalleter det rimeligt at tro, at de er tabt relativthyppigt under bevægelse over større bopladsområder.Tvivl om tolkningen af disse blygenstandesom tenvægte fremkom i 1990'erne og somalternativ blev en funktion som pynteperlerforeslået. Klare belæg for en sådan tolkningsavnes dog fortsat. I Skara i Sverige er derforuden blyperlerne/-tenvægtene for nylig6050403020101996 i alt 255 genstande1997 i alt 212 genstande1998 i alt 326 genstandeFig. 6. Danefægenstandeinddelt i hovedgrupper.Våben, der er envelrepræsenteret gammelgenstandsgruppe iMiddelalder- og Renæssancesamlingen,optræderikke særlig hyppigtblandt danefæfundene imodsætning til småtingsom personligt udstyr,beslag, spænder og lignende.0Personligt udstyrRideudstyrBlyplomberHusholdningSeglstamper/-ringPilgrimstegnVåbenBeslag o.lign.SpænderArbejdsredskaberVægtlodAndet119

fundet en halv støbeform, der kan dateres til1100-tallet, og endnu to støbeforme er fundeti Lödöse i Skåne og dateres her til 1200-tallet (Ekre et al. 1994, 49f.). Støbeformenefra Lödöse er beregnet til små smykkegenstandesamt en Sankt Olofsøkse, men haraltså rummet plads for en form til blyperlerogså. Det må derfor antages, at de hørte tilen metalstøbers varesortiment, uden at dettedog løser spørgsmålet om deres funktion.En anden gruppe genstande, som har vaktopmærksomhed inden for de sidste år, erpyntedetaljer af bronze til hesteudstyr fra1000-tallet. Med udgangen af 900-tallet ophørteden rige gravskik i Danmark, og dermedforsvinder også de sluttede gravfundmed våben og hesteudstyr som kildegruppe,således at det efter ca. år 1000 er vanskeligereat vurdere udviklingen i tidens rideudstyr.Først længere oppe i middelalderentegner formerne sig klarere. Nye danefæ-/detektorfundfra den sene vikingetid ogden tidlige middelalder tyder på, at rideudstyrfremstillet af jern blev udsmykketmed detaljer af bronze, herunder bronzebeslagtil stigremmen. En rundspørge om sådannebeslag fra David Williams i Englandunder overskriften Have you found anythinglike these? nåede for et par år siden et danskblad og gav positiv respons. Også i Danmarkkunne der findes stigremsbeslag afsamme type som de beslag, der var dukketop blandt detektorfundene i England.David Williams nåede at få seks danskefund med i sit corpusarbejde Late SaxonStirrup-Strap Mounts. A classification andcatalogue publiceret i 1997, og der er sidenkommet otte til, således at tallet foreløbig eroppe på 14. Det er ganske vist ikke mangesammenlignet med de over 500, som DavidWilliams kunne fremlægge fra England. Påden anden side er disse genstande nu identificereti Danmark. Inkluderes Slesvig ogSkåne, som hørte til Danmark i 1000-tallet,kan endnu et par fund føjes til, herunder etpar eksemplarer af en type, som foreløbigikke er registreret blandt de mange former iEngland! Noget tyder således på, at dissefund ikke nødvendigvis er importer, menderimod blev fremstillet her i landet. Motivetpå beslagene, et firfodet dyr, der nærmesthører hjemme inden for Mammen/Ringerikestilen, svarer helt til andrekendte hjemlige fund (Pedersen 1999).I forlængelse af sit arbejde har David Williamsidentificeret endnu en gruppe bronzegenstandetil hesteudstyr, nemlig små pyntebeslagudformet som et dyrehoved. De haren karakteristisk hul bagside, som ofte harrester af loddemetal, og var efter alt atdømme beregnet til montering nederst på enstigbøjle af jern (Williams 1998). Nogle afdisse beslag er meget små og kan måskevære tænkt til et andet formål, men foreløbiger forklaringen som stigbøjlebeslag den,der giver bedst mening (fig. 7). Denne tolkningblev blandt andet præsenteret på denTrettende Vikingekongres i Nottingham iefteråret 1997, og ikke mindst beslagenesspecielle udformning med klar henvisningtil de nordiske stilarter, Ringerike og Urnesstil,ledte hen på tanken, at lignende beslagogså måtte kunne findes i Danmark. Detteviste sig allerede samme år at være tilfældet,og siden er fundtallet vokset til 17 eksemplarer,der omfatter samme hovedgrupper,som er påvist i England.For begge grupper af hesteudstyrsdetaljerer det brugen af metaldetektorer kombineretmed danefæparagraffens krav om indleveringaf fundene, der har givet den store tilvækst.Tidligere var disse beslag ikke er-120

kendt tildels som følge af, at de ikke synesat optræde i de danske gravfund, hvorfra enstor del af de genstandstyper, som dannerudgangspunkt for klassifikationen af vikingetidensgenstandsinventar, stammer.KonklusionDanefæbegrebet er foranderligt, og tolkningenaf hvad der må regnes for danefæ,har gennem århundrederne bevæget sig fradet oprindelige fokus primært på ædelmetallernemod en øget opmærksomhed på fundeneskulturhistoriske værdi. Som begrebetanvendes i dag, er der sket en væsentlig udvidelseaf det oprindelige indhold, og tilgangenaf danefæ er steget markant. Detprimære formål med danefæparagraffen erat sikre registreringen og den antikvariskevurdering af alle fund, ikke blot resultaterneaf museernes arkæologiske udgravninger,og paragraffens krav om indlevering sikrer,at kulturhistorisk værdifulde fund bevares ioffentligt eje. I danefægodtgørelsen (§ 27,stk. 3) ligger yderligere et incitament forden enkelte finder til at indlevere sine fund,og administrationen af alle sager på en ogsamme institution sikrer en ensartet behandlingpå landsplan. Danefæbegrebet har udentvivl også en formidlingsmæssig værdi oger med til at fastholde den brede interessefor fortiden, samtidig med at danefæadministrationeni sig selv via de mange fund ermed til at skabe og vedligeholde en ekspertiseog et overblik over fortidens materiellekultur.Fig. 7. Rekonstrueretstigbøjle med bronzebeslagfra Chalgrove i Oxfordshire,England (efterWilliams 1997 med henvisning).Stigremsbeslagaf denne type er foreløbigikke fundet i Danmark,derimod er derlignende dyrehovedformedebeslag beregnet tilmontering nederst påstigbøjlen.121

LitteraturAUD = Arkæologiske udgravninger i Danmark, årg. 1984-1996.Ekre, R.; C. Hylander & R. Sundberg 1994: Lödösefynd - ting från en medeltidsstad. Lödöse.Glob, P.V. (red.) 1980: Danefæ. Til Hendes Majestæt Dronning Margrethe II 16. april 1980.København.Pedersen, A. 1999: Riding gear from late Viking-age Denmark. Journal of Danish Archaeology13, 1996-97, s.133-160.SDA Nyt Februar 1998 (Temanummer om metaldetektoren).Watt, M. 1998: Overfladerekognoscering. Betragtninger over samarbejdet mellem arkæologerog detektoramatører. SDA Nyt. Februar 1998, 8-13.Williams, D. 1997: Late Saxon Stirrup-Strap Mounts. A classification and catalogue (= CBAResearch Report 111). York.- 1998: Stirrup Terminals (= Finds Research Group 700-1700. Datasheet 24). Stock-on-Trent.122

Detektorfundene i magtens landskabTim GrønnegaardFig. 1. Manden med detektoren.Tegning: Tim Grønnegaard.Denne mand står på Jens Pæsens pløjemark,et sted, der ikke umiddelbart virker som endel af magtens landskab. Han har netop medsin detektor fundet en snavset fibula. Mandensumiddelbare glæde ved tingen afløsesefterhånden af et ønske om at se den somandet og mere end blot endnu et nummer irækken af årets danefæ (fig. 1). Hvordankan han som detektorbruger anvende sinmaskine til at bringe ved til historiens bål,til at se en helhed i enkeltheden?Dagens program har vist eksempler på detvæld af rige metalfundspladser fra yngrejernalder, som er dukket op de senere år.Størsteparten af disse pladser er erkendt vedrene tilfældigheder, ved tilstedeværelsen afsærligt aktive detektoramatører eller somfølge af undersøgelser omkring allerede erkendtepladser.På den ene side har vi en flok arkæologer,der på Sydøstfyn har fundet en ualmindeligtrig centralplads fra yngre jernalder og somknytter stednavne i området til denne plads.På den anden side har vi en række stednavneforskerei navnlig Norge og Sverige, derud fra kombinationer af visse typer stednavnemener at finde belæg for forskelligetyper kult- og magtcentre.Førstnævnte har det arkæologiske belæg,der på sin vis giver svaret på forhånd: harman en rig plads, kan enhver komme oghævde, at stednavnene tyder på en sådanplads. Sidstnævnte har en sproghistorisk argumentation,men mangler i reglen belæg idet arkæologiske materiale. Her er det,manden på pløjemarken kommer ind i billedet.Arkæologer har på Fyn gennemført ettværvidenskabeligt forskningsprogram, hvisudgangshypotese var, at stednavne medGammeltofte, Toftegård og Bytofte dækkedeover bebyggelse fra yngre jernalder ogvikingetid. Da man målrettet gik ud for atefterprøve hypotesen i marken, viste den sigtil overflod at holde stik.123

Jeg har lavet en lignende hypotese for lokaliseringenaf yngre jernalders centralpladser:"Beliggenheden af centralpladserne i 4.-7.årh. har en signifikant sammenhæng med detidligt middelalderlige herredsbyer. Vissefunktioner i forbindelse med centralpladserne("centralitetsbærende bebyggelser",kult-/ceremoni-/offerpladser, folkeforsamlingspladserm.m.) har sat sig spor i stednavnematerialet,og koncentrationer af sådanne"sakrale stednavne" kan i sig selv lokaliserecentralpladser.Centralpladserne er generelt beliggendetilbagetrukket fra kysten. Man kan derforforvente en landingsplads på en topografiskegnet lokalitet ved kysten nedenfor centralpladsen,bærende præg af centralpladsenssærlige funktioner.Brakteater og andre guldofferfund er devigtigste arkæologiske fingerpeg til lokaliseringaf centralpladserne”.Guldfundene har den fordel som kilde, atderes spredning er nogenlunde repræsentativ,i og med at enhver bondekarl, der pløjedeguld op, ville få øje på det og samle detop. På denne måde kan man f.eks. se klarekoncentrationer omkring de gamle herredsbyerOdense og Gudme, som begge er sakralestednavne. Brakteatkoncentrationeromkring Viborg og på Esbjerg-egnen vilmåske i fremtiden vise sig at dække overlignende centralpladser.Skal man imidlertid efterprøve hypotesenom koblingen til stednavne og herredsbyer,må man opsøge lokaliteter, hvor der ikke ersådanne arkæologiske lokketoner for ikke,som ved Gudme, at risikere selvbekræftendesvar.Jeg har udvalgt to lokaliteter som mønstereksempler,idet de begge er kendetegnetved koncentration af sakrale stednavne, herredsbysnærhed og ideel tilbagetrukket topografii forhold til havet. Samtidig har ingenaf lokaliteterne givet arkæologiske fundaf betydning fra perioden. De er begge beliggendeved Limfjorden (fig. 2).Fig. 2. Potentielle centralpladser syd for Limfjorden.Til at undersøge sådanne områder har jegskitseret et "Projekt Centralplads" i 4 faser:1. Udpegning af egnede lokaliteter udfra ensamlet analyse af stednavne, topografi,besejlingsmulighed og herredsbys nærhed.2. Udtagning af fosfatprøver (evt. i førstegang med spot-test-metoden) med pas-124

sende mellemrum på de områder indenfordet lokaliserede centralpladsområde,som udfra ovennævnte kriterier antydersærlige funktioner (ladeplads, kultplads,folkeforsamlingsplads m.v.).3. Gennemgang af arealerne med høje fosfatværdiermed metaldetektor. Eftersomde høje fosfatværdier snarere udtrykkeraffaldslag/kulturlag end egentlig bebyggelse,må detektorundersøgelsen ogsåomfatte de tilstødende arealer. Undersøgelserneved Tissø har vist, at dette giveret godt helhedsbillede af pladsens karakter.4. Vandsoldning af m 2 -felter af pløjejordenmed passende mellemrum (stikprøver)indenfor de områder, hvor detektorfundhar dokumenteret særlig aktivitet. Pådenne måde kan man for temmeligt småmidler få et sammenligneligt billede afpladsernes karakter og funktioner.Projektet minder metodisk set, om det bornholmskesortmuldsprojekt. Forskellen er, atlokaliseringen i centralpladsprojektet er detprimære - og det er et tidrøvende arbejde,der er helt afhængigt af frivillige detektorbrugeresbistand. Det må også strække sigover en årrække, da en stor del af arealernetil enhver tid er utilgængelige som følge afdyrkning og braklægning. Til gengæld erProjekt Centralplads ikke så bekosteligt,idet det ikke inkluderer egentlige udgravninger.Man kan diskutere, om detektoramatørernei praksis vil acceptere rollen som hypoteseefterprøverepå lokaliteter, hvor der ikkehar vist sig synlige tegn på gevinst, men erfaringernefra Vendsyssel Historiske Museumviser, at sådanne forsøg i nært samarbejdemed det lokale museum møder opbakningblandt detektorfolket.Selve diskussionen om herredsbyernes relationtil centralpladserne er jeg ikke kommetind på her, men den findes i hovedfagsspecialet"Yngre jernalders centralpladser -indfaldsvinkler til et helhedsbillede", hvordetektorfundene spiller en væsentlig rolle.Dette skitserede projekt er naturligvis kunét ud af mange tænkelige svar på seminaretstitelspørgsmål: "Detektorfund - hvad skal vimed dem?" En anden aktuel problemstilling,detektorfundene kunne belyse, er debornholmske skattefund, som er kommet fordagen i hobetal de senere år, men aldrig ergennemgået nogen egentlig bearbejdningmed henblik på deres sammensætning, kontekstog tolkning.Faren i en debat om detektorfundene er, atsvaret på seminarets spørgsmål let bliver:"Detektorfundene? Dem skal vi registrereog digitalisere, og så må vi håbe, at nogenengang kan bruge dem til noget fornuftigt".Imidlertid vil detektorfundene efter alt atdømme også i fremtiden strømme ind ogkræve personale til registrering, de digitaleregistreringsprogrammer vil bestandig blivemere sofistikerede og problemerne medsamkøring af museernes data vil næppe blivemindre med tiden. Derfor kan man ligeså vel først som sidst opstille de problemstillingerog målsætninger, de mange enkeltfundskal søge at løse, som at dykke nedi en arkæologi, hvor teknologien bliver formåleti sig selv.125

126

Detektorfundne mønters videnskabelige mulighederJens Christian MoesgaardDanefæ, detektorfund og mønterI 1997 behandlede Nationalmuseet 404Danefæsager med i alt 2650 genstande.Heraf blev 148 sager (36%) med i alt 1342genstande (51%) behandlet af Den kongeligeMønt- og Medaillesamling. Ud af de 148sager var ca. 80% detektorfund, ca. 12%udgravningssager og ca. 8% andet (tilfældigefund ved havearbejde m. v.). Detektorsagernevar bestemt ikke de mindste, hvor en"gennemsnitssag" indeholdt 9 mønter, indeholdtflere detektorsager mellem 30 og 50,ja helt op til 100 eller flere stykker.Disse tal viser tydeligt, at Møntsamlingener en vigtig deltager i Danefæbehandlingeni dagens Danmark, og at detektorfundene erlangt den største enkeltgruppe. Danefæbehandlingenfylder da også godt i det dagligearbejde på Møntsamlingen, og detektorfundenehar nu overhalet kirkegulvsmønterne(mønter fundne i kirkegulvene ved udgravningeller byggeaktivitet) som den vigtigstefundgruppe (Jensen 1988; 1977).Ideen bag Danefæregistreringen er at tagevare på det kildemateriale, som jordfundeneudgør, så de kan bruges til præsentation forpublikum og som grundlag for forskning.Her er det sidstnævnte aspekt, der skal behandles.Skattefunds videnskabelige betydningog tolkning er ofte blevet diskuteret(f.eks. Jensen 1992; Grinder-Hansen 1994),så jeg vil her koncentrere mig om enkeltfundnemønter, som også - hvis der findesmange på et sted - kaldes ophobede fund(Mørkholm 1976).I dette forum behøver jeg ikke at insisterepå betydningen af mønter til datering i arkæologiskeudgravninger - og dog, jeg vilsenere vende tilbage til de positive afledteeffekter som de rent numismatiske analyserkan have for brug af mønter i denne sammenhæng.Enkeltfundne mønter som kildematerialeDen numismatiske forskning har i de senereår lagt stor vægt på analysen af enkeltfundnemønter med henblik på studiet af møntomløbet(f.eks. Casey & Reece 1974; Clarke& Schia 1989). Metoden går ud på følgende:Først at samle oplysninger om såmange enkeltfundne mønter som muligt ogdernæst at frasortere åbenlyse gravfund, offerfundog lignende, hvis nedlæggelse udgørbevidste, ikke-tilfældige og - i moderneforstand - ikke-økonomiske, symbolskehandlinger. Den tilbageværende gruppefund antager man er resultatet af tilfældigetab af småmønt i daglig handel og vandel. Inogle få tilfælde kan denne antagelse sandsynliggøresved den arkæologiske sammenhæng(markedsplads, butik...) (f.eks. Liebgott1979:40, 43 & 162), men som regel måden forblive et postulat. Det viser sig imidlertid,at der er så stor lighed mellem fundfra forskellige steder indenfor en givet geografiskområde, at det virker rimeligt at antage,at fundene skulle have samme tilblivelsesgrund(Moesgaard 1998) 1 .127

I DATIDENDEMONETISERING NEDSMELTNING EKSPORTØKONOMISKAKTIV OMLØB OPSPARINGMØNTMASSEØKONOMISKVOTIV-PASSIV TAB NEDLÆG- GLEMSELMØNTMASSEGELSERI NUTIDENFUNDJCM 1994MANGLENDEREGISTRERINGVIDENSKABELIGREGISTRERINGSkematisk fremstilling af mønters vej fra datidens møntmasse til nutidens videnskabeligeregistrering, med angivelse af tabsfaktorer undervejs.Eksport: hvis en mønts metalværdi i udlandet oversteg dens pålydende værdi, blev den oftegenstand for eksport med nedsmeltning for øje.Opsparing: i tiden før bankvæsenets udvikling foregik en del af opsparingen ved nedgravning afmønter, der dengang var i ædelmetal.Votivnedlæggelser: nedlæggelser af mønter ved grundstenen til en bygning, i en grav, ofring afmønter ved helligkilder m.v.128

Hermed besidder vi et righoldigt, ensartetkildemateriale, der repræsenterer et tilfældigtudsnit af de kurserende mønter. I periodermed flere møntenheder dækker enkeltfundenedog hovedsagligt småmøntsniveauet,idet større mønter sjældnere brugtesi daglig handel, og de var lettere at findeved tab, ligesom man sikkert ledte grundigereefter en tabt guldmønt end efter en lillekobbermønt.Studiet af den møntbaserede økonomisudbredelse 2Forskningen indenfor dette felt har hidtilfulgt forskellige spor, hvoraf jeg vil fremhæveto. Det ene går på studiet af udviklingenover tid i møntøkonomiens størrelse.Med indregnede korrektioner for et skønnetstørre tab af små end store mønter samt forvisse mønttypers lange circulationstidkommer man frem til et antal fund pr fasttidsperiode (årti, 25 årsperioder, århundredealt efter forholdene) indenfor et område (enudgravning, en by, en egn, et land alt efteromstændighederne). Det er ikke møntmassensstørrelse man måler, men aktiviteten imøntbrug, idet en lille møntmasse med storomløbshastighed i princippet giver sammeresultat som en stor møntmasse med lilleomløbshastighed. Det bør her understreges,at den kronologiske spredning af skattefundeneer helt anderledes, krigsperioder erf. eks. kraftigt overrepræsenterede i forholdtil fredsperioder. Enkeltfundene giver altsået originalt kildegrundlag, der belyser andreforhold, end skattefundene gør.Et indirekte indicium for metodens holdbarhedgives af det faktum, at det viser sig, atforskellige pladser indenfor samme områdehar omtrent den samme kronologiske spredning,der således må være udtryk for en genereltrend i samfundet. Det kan så giveværdifulde oplysninger om den møntbaseredeøkonomis udbredelse, om møntmangeleller -overflod og andre historiske fænomener.Disse må man dernæst sætte ind i ogforsøge at tolke ud fra den konkrete historiskesammenhæng. Hvis man har fund nok,kan man også begynde at undersøge eventuelleforskelle i monetariseringsgraden fralandsdel til landsdel, mellem land og byosv.Denne metode er hovedsagligt blevet udvikleti England, i første omgang af romertidsnumismatikere,men nu har den ligeledesvundet indpas indenfor middelaldernumismatikken(f.eks. Casey 1980 kapitel 2;Rigold 1977; Blackburn 1993; Metcalf1998). I England er der tradition for at rapporteredetektorfund, skønt der ikke er lovmæssigpligt til det 3 , hvilket giver et righoldigtmateriale til forskningen. I Sverige erlovgivningen omkring detektorbrug langtmere restriktiv, og en nylig syntese overmonetariseringsprocessen i Sverige byggededa også næsten udelukkende på kirkegulvsmønterne(Klackenberg 1992). I Danmarktillader lovgivningen, kirkearkæologiensorganisering og det gode samarbejdemed detektoramatører at registrere beggedisse fundgrupper, hvilket giver spændendemuligheder for sammenligninger (se næsteafsnit).129

Arkæologer bruger til tider de ved en udgravningfundne mønters kronologiskespredning som et indicium for stedetsbenyttelsesperiode og -intensitet. Det er heltlegitimt, men faldgruben er at tage tallenedirekte uden at korrigere for den normalfordeling,der er fremkommet ved brug afovenstående metode. Det er afvigelser i forholdtil normalfordelingen og ikke op- ognedgang i absolutte tal, der betyder noget.Et skoleeksempel på de fejl, man kan begå,er, som påvist af Mark Blackburn,udgravningen i Hamvic, Southamptonsforgænger. Her tynder den forholdsvisfyldige møntrække ud i 800-tallet for helt atstandse omkring 880. I første omgang togman meget naturligt det til indtægt for enformodet nedgang i aktiviteten i Hamvicallerede i 800-tallet. Det viste sig imidlertid,da man fik registreret flere fund, at mønterfra anden halvdel af 800-tallet er fåtalligeoveralt i Sydengland. Fraværet af dissemønter i Hamwic kan således ikke bruges tilat udtale sig om nedgang i aktivitetsniveauetpå stedet, men tyder nærmere på et”normalt” aktivitetsniveau. Derimod stigermængden af mønter i 900-tallet i Sydengland,og mangelen på mønter fra denperiode i Hamwic er påfaldende og måbetyde, at stedet er blevet forladt 4 .Møntmassens sammensætningDen anden tendens i forskningen i enkeltfunder studiet af møntmassens sammensætning.Det kan dreje sig om sammensætningenfordelt på møntenheder - hvad var f.eks. andelen af kvartpenninge i omløbet? -eller sammensætningen efter oprindelsesland.Møntmassen sammensætning er ikke uinteressant,idet møntherren (kongen) ofteforsøgte at forbyde udenlandske mønter iomløbet. Møntfundene giver hermed en mulighedfor at checke om forbudene blevoverholdt - en normativ kilde kontrolleret afen levning, som man vil sige i kildekritikkensterminologi. Det er i denne sammenhængvigtigt at understrege, at fraværet afudenlandsk mønt ikke nødvendigvis betyderfravær af handel. Ofte vil det blot betyde, atkongens forbud blev overholdt, og at deudenlandske mønter blev nedsmeltet ogommøntet til hjemlig mønt. Befolkningenklagede i visse perioder over mangel påsmåmønt, og møntfundene giver endnu engangmulighed for at checke realiteternebag - en kvantitativ kontrol af en kvalitativkilde. En stor andel småmønter i omløb tyderpå en omfattende og dagligdags brug afmønter, idet småmønter er forudsætningenfor at kunne foretage små indkøb og kunnegive tilbage på større mønter.Indtil 1980'erne udgjorde kirkegulvsmønternedet største løsfundsmateriale, men nusupplererer detektorfundene vor viden.Sammenligninger mellem de to fundgruppertyder i øvrigt på, at der er visse forskelle ideres sammensætning. Måske har manbrugt andre, specielt udvalgte, mønttyper tilindsamlingen i kirken end dem, man brugtetil hverdag. Fremtidig forskning vil forhåbentligtkaste lys over dette emne (Jensen1981:166-167; Jensen 1988:227).Også hvad angår møntmassens sammensætningkan numismatikkens resultaterhjælpe arkæologens udnyttelse af kilderne.Jeg hørte engang en fransk arkæolog byggeen større teori på fundet af en mønt præget iet lille fyrstendømme i det nordøstlige hjørneaf Frankrig. Herfra stammede nemlig130

nogle lejesoldater, der havde hærget i Vestfrankrig,i det område, hvor mønten varfundet. Arkæologen forestillede sig, at enlejesoldat kunne have haft mønten med sigog tabt den under kampagnen. Det kedeligeer bare, at det generelle billede, man kanudlede af møntfundene, viser, at den pågældendefremmede mønttype var gængs påstedet, og at man derfor ikke behøver vidtløftigeforklaringer på dens forekomst. Detmest sandsynlige er, at den var tabt af enlokal bonde.Møntmassens kronologiske sammensætning,og dermed mønternes omløbstid, derjo er vigtig for arkæologens datering af sitlag, kan man derimod ikke udlede af løsfundene(en sjælden undtagelse kunne væreen præcist dateret arkæologisk sammenhængmed ældre mønter, der bevisligt erhavnet dér under brug og ikke sekundært) -men her kommer den aldersmæssige sammensætningaf skattefundene os til hjælp.Enkeltfund og detektorfundDisse forskningsmetoder er kun mulige ogstatistisk forsvarlige, hvis man har et stortmateriale af møntfund. Det bedste materialeer naturligvis mønter fra udgravninger, hvorden stratigrafiske placering af mønten oftekan give oplysninger om møntens tabssituation.Udgravningsmønter alene ville dogvære for få til at bygge ovennævnte analyserpå. Det er her detektorfundenes betydningkommer ind. Blot deres antal giver dem enunik udsagnskraft. Samtidig giver forskelligetyper af fundsteder (by-land, landsbyherregård-kirke,markedsplads...) mulighedfor sammenligninger og forfinede analyser.Heldigvis er detektorfundenes mulighederblevet taget alvorligt i Danmark, og der ergrund til at prise detektorbrugernes samarbejdemed lokalmuseerne og disses indsatsfor nøjagtig registrering af fundsteder m. v.I mange andre lande er registreringen affundene langt mere tilfældig. I andre landeer detektorbrug direkte forbudt, hvilket naturligvisikke forhindrer den i at finde stedalligevel - med endnu sværere betingelserfor at registrere fundene og tab af uerstattelige(i dette ords ordrette betydning) oplysningersom uundgåelige følger.Noter1 Om faktorer, der indvirker på overleveringen og repræsentativiteten af fund, se Sarvas 1981.2 Keld Grinder-Hansen bruger i sin nylige Ph.d.-afhandling dette udtryk for det, man traditionelt kalder monetariseringsgrad(jf. Grinder-Hansen 2000).3 Se de årlige lister i rubrikken ”Coin register” i British Numismatic Journal.4 Mark Blackburns indlæg ved symposium om fundmønter organiseret af Marc Bompaire (CNRS) i Paris i november 1994.131

LitteraturBlackburn, M.A.S. 1993: Coin circulation in Germany during the early Middle Ages. The evidenceof the single finds. I: B. Kluge (red.) Fernhandel und Geldwirtschaft, s. 37-54. Berlin.Casey, J. & R. Reece (red.) 1974: Coins and the archaeologist. Oxford. (2. udgave, London1988).Casey, P.J. 1980: Roman coinage in Britain. Aylesbury.Clarke, H. & E. Schia (red.) 1989: Coins and Archaeology. Oxford.Grinder-Hansen, K. 1994: Mønter som kilde til middelalderens økonomiske historie – en præsentationaf et kildemateriale. Fortid og Nutid 1994, s. 101-133.-2000: Kongemagtens krise – det danske møntvæsen 1241-ca. 1340. København.Jensen, J.S. 1977: Kirkegulvsmønter. Hikuin 3, s. 295-302.-1981: Monetary Circulation in Denmark, c. 1350-c.1500. Nordisk Numismatisk Årsskrift 1981,s. 160-170.-1988: Metaldetektorer og møntfund. I: Festskrift til Olaf Olsen på 60-års dagen den 7. Juni1988, s. 223-230. København.Jensen, J.S. et al. 1992: Danmarks Middelalderlige skattefund c. 1050-c. 1550. Nordiske Fortidsminder,Serie B, bind 12,1-2.Klackenberg, H. 1992: Moneta Nostra, monetarisering i medeltidens Sverige. Lund.Liebgott, N-K. 1979: Stakhaven. Arkæologiske undersøgelser i senmiddelalderens Dragør. NationalmuseetsSkrifter. Arkæologisk-historisk række, bind 19. København.Metcalf, D.M. 1998: An atlas of Anglo-saxon and Norman coin finds 973-1086. London.Moesgaard, J.C. 1998: Enkeltfundne mønter – tab eller tilfældigheder? I: J.C. Moesgaard & P.Nielsen (red.): Ord med mening. Festskrift til Jørgen Steen Jensen 1. november 1998, s.72-75. Taastrup.Mørkholm, O. 1976: Nogle betragtninger over klassificeringen af møntfund. Nordisk NumismatiskUnions Medlemsblad 1976, s. 101-106.Rigold, S.E. 1977: Small Change in the light of medieval site-finds. I: N. Mayhew (red.): Edwardianmonetary affairs, s. 59-80. Oxford.Sarvas, P. 1981: Schätze und Schatzfunde. I: Lagom. Festschrift für Peter Berghaus, s. 3-10.Münster.132

Detektorfund.Sammenfatning af detektorseminaret 26. oktober 1998Jørgen A. JacobsenSom den, der er anmodet om at afrunde seminaretog søge at sammenfatte nogle afhovedtrækkene i diskussionen, har man detnogenlunde som en tilskuer, der forsøger atfølge en jonglørs mange kulørte bolde i luften.Hvilke bolde lander hvor, og hvor blevnogle af dem egentlig af? Nedenstående ersåledes et forsøg på at sætte navn på demange problemstillinger, der knytter sig tildetektorfund, og som blev lagt på bordetunder seminarets få, men koncentrerede timer.Hovedvægten er derfor lagt på selvedebatten, der var livlig og undertiden heftig,hvorimod der kun i mindre grad er tagetemner op fra selve indlæggene, der medstørre eller mindre ændringer er præsenteretpå skrift på de foregående sider.Det fremgik forholdsvis hurtigt, at derkunne udskilles et antal tilbagevendendetemaer, og at de i et vist omfang også ladersig indordne i en naturlig rækkefølge. Dissetemaer er søgt sammenfattet i diagramformi fig. 1, og behandles nedenfor i samme orden.Indflettet i gennemgangen er ligeledesnogle af de principielle spørgsmål, der blevnævnt i indkaldelsen til seminaret. Man fårså hver for sig vurdere, hvorvidt debattentog disse spørgsmål op, og i hvor høj gradder egentlig kom et svar på provokationen"Detektorfund - hvad skal vi med dem?"Et af de emner, der naturligt synes at rangerehøjest, drejer sig meget konkret omindmåling af detektorfund. Her fremgik detklart, at der er et meget direkte forhold mellempræcisionen i indmålingerne og anvendelighedenaf de indsamlede data til efterfølgendeanalyser.Højeste kvalitetsniveau er uden al tvivlindmåling med totalstation, hvilket sikrer enmaksimal præcision, og er en forudsætningfor lokalisering og funktionsbestemmelse afspecifikke aktiviteter på den enkelte lokalitet,eks. værkstedsområder (Tissø eks.).Herfra er der tydeligvis et større kvalitativtspring til indmålinger på samtlige lavere niveauer.Indmålinger af den art kan anvendestil kronologisk ramme for aktiviteterne påog for levetiden af de enkelte lokaliteter,mens de ikke kan tjene som udgangspunktfor gravning efter underliggende strukturer,eksempelvis i forbindelse med skattefund,som erfaringerne fra Bornholm viser. Indmålingpå højeste niveau er imidlertid forbundetmed problemer, i al fald når det gælderindmåling af amatørernes detektorfund,hvor dataindsamlingen i sagens natur måfinde sted, efter at fundet er samlet op, ogudfra efterladte afsætninger i marken. Flereindlægsholdere gav udtryk for (MBH,PØS,TN), at højkvalitetsindmåling af amatørfundkan være en belastning for lokalmuseerne,der må afse ressourcer til mandskabsforbrug,kørsel, registrering, fundanmeldelsem.v. Hele proceduren lægger beslagpå ressourcer, man vel at mærke ikkekan reservere på forhånd, idet omfanget reeltmere styres af amatørernes aktivitet endaf forskningsmæssig planlægning. Flere ste-133

der har man så i stedet valgt at udruste amatørernemed egnede detailkort og lade demselv udføre indmålingerne ved hjælp af entenmålebånd, pejlekompas eller ved simpelafskridtning. Brugen af GPS-systemet, betjentaf amatørerne, blev nævnt som en mulighed,om end der stadig er for stor indmålingstoleranceved de enklere udgaver afgrejet.Problemet med flere præcisionsniveauerer i Gudmeområdet løst ved simpelthen atoperere med to indmålingslag, et elektroniskindmålt niveau og et amatørindmålt ogmed analyser, spredningskort m.v. afstemtefter disse kvalitative lag.Som det er fremgået, ledte drøftelserneom indmåling til spørgsmålet om, hvormange ressourcer der kan investeres i detektoraktiviteten.Denne del af debattenvedrørte ikke de få deciderede forskningsprojekter,men derimod lokalmuseernes engagementi indmåling, registrering, udarbejdelseaf fundanmeldelse, danefæindsendelsem.v. Her gav Torben Nilsson fra VendsysselHistoriske Museum meget klart udtrykfor, at museets arbejdsbyrde er blevetstærkt forøget gennem detektoramatørernesuplanlagte virksomhed, og reelt er nær(smerte-)grænsen for museets formåen. Detvar mærkbart i debatten, at det netop er lokalmuseerne,der efter euforien i detektorernesførste årtier nu føler behov for en såvelpraktisk som metodisk afklaring af,hvad man skal stille op med en accellererendemængde detektorfund.Således som museerne efterhånden følervægten af en eksternt påført arbejdsbyrde,styret af detektoramatørers virksomhed ogvirketrang mere end egne prioriteringer,tegner der sig et klart behov for, at en fremtidigfælles indsamlings- og dokumentationspraksislægges på et niveau, der erhåndterligt for lokalmuseerne. At ressourceproblemetligeledes har nær sammenhængmed danefæhåndteringen, blev ret tydeligttilkendegivet, men herom senere.Hermed fulgte naturligt spørgsmålet omregistreringspraksis, hvormed menes håndteringenaf fundene og især af de forskelligefundkategorier udover selve indmålingen.Her åbenbarede der sig en broget mangfoldighedmed hensyn til registrering. Mestudførligt blev der redegjort for de bornholmskeerfaringer, hvor der er fastlagt nøjebeskrevne procedurer for registrering ogdokumentation fra fundet gøres i marken ogfrem til evt. danefæindsendelse eller indlemmelsei museets samlinger. Også her erder imidlertid sket en ressourcebetinget tillempningaf registreringsniveauet - f.eks. fraoprindelig tegning af danefægenstande tilsimpel fotokopiering. Mere problematiskend uens registreringsmetode og -niveau erimidlertid den ret varierende praksis medhensyn til vægtning af de forskellige fundkategorier.Her er klare metodiske implikationerforbundet med forskellig behandlingaf de mere eksklusive fundtyper, herunderdanefækategorierne på den ene side og detmere vanskeligt dater- og identificerbaremetalskrot og ikke mindst detektorfundetjern på den anden. Som påpeget af MargretheWatt er det i realiteten det enkelte museumshåndtering af fundene, der afgør karakterenaf det materiale, der for fremtidenvil stå til disposition for forskningen. Sammenlignelighedmellem fundene på landsplaner muligvis allerede illusorisk, men herforegribes debatten om de metodiske overvejelser,der ledsagede indlæg og debat. Pådet mere praktiske plan mundede registreringsdebattenud i et ønske om en standar-134

diseret procedure med hensyn til definitioneraf detektorfund. Udløsende for dette varpræsentationen af databasen over detektorfundfra Gudme, hvor >4000 fund i visse afMapinfo-gengivelserne kunne minde omhaglbeskydninger på tæt hold. Ønsket omsøgning i og sammenlignelighed mellem destore detektordatabaser mundede naturligtnok ud i formuleringen af behovet for ensartededefinitioner og et fælles niveau i finhedenaf definitionerne, en nomenklaturkonventionmed andre ord. Nomenklaturprojektetfor Nordisk Middelalder blev bragt påbane, og man pegede på det ønskelige i atetablere noget lignende for detektorfund,forhistoriske som middelalderlige. Her ervel at mærke tale om et system af helt nydefineredekategorier. Heroverfor blev der påpeget,at man er lovlig sent ude, idet der pånuværende tidspunkt formentlig eksistereromkring 20 forskellige databaser med tilhørendeegne definitioner. På trods af udsigtentil at skulle starte på bar bund, synes behovetfor at sikre en ensartet struktur for dendigitale arkæologi at veje tungest, og standardiseringsspørgsmåletførte til seminaretseneste helt konkrete beslutning, idet man fraRAS' side gav tilsagn om at tage problemetop i samarbejde med DKC og DAN.Ét er imidlertid ensartede søgemuligheder,et andet fremtidssikringen af de data, derindsamles. Her var det igen Gudmefundene,der gav anledning til spørgsmål,denne gang om datalagring og især datasikkerhed.Mængden af elektroniske data kan isig selv blive et lagringsproblem indenforen overskuelig tid, men på længere sigt erdet væsentligste måske snarere at lagre dedigitale data på medier, der til enhver tid ersikre og tilgængelige. For, som det blevbemærket, hvem kan stadig afspille en 78-plade?Ingen detektordebat uden drøftelse af danefæbegrebetog danefæpraksis! Hvor derom de foregående emner herskede nogenlundebred enighed om problemerne og deresløsning, fremkaldte temaet danefæ debati egentligste forstand. Som det fremgik afPeter Vang Petersens indlæg, har man siden1996 opereret udfra en række nøje fastlagteprincipper for danefæudvælgelse og sagsbehandling.Det var imidlertid ikke så megetstringensen i gældende praksis som detf.eks. var den afledte ressourcebelastning ogkriterierne for erhvervelse til Nationalmuseetssamlinger, der blev gjort til genstand forkritik fra lokalmuseernes side. Fra Nationalmuseetsside blev der henvist til samlingernesrepræsentativitet, hvilket affødte enlivlig debat vedrørende pragtstykker og"eksklusivt danefæ" overfor jern, slagger ogfibelskrot. En debat, hvis væsentligste punkterkan aflæses i flere af indlæggene i nærværendeseminarrrapport, og som synes attyde på, at den oprindelige trofæbetagelsestadig eksisterer sideløbende med en voksendeerkendelse af de mere ydmyge fundkategoriersmetodiske betydning.Flere af indlægsholderne pegede på denmangfoldighed af metodiske problemstillinger,der er så uløseligt forbundet med detektoraktivitet.Især blev de mangeårigebornholmske erfaringer med detektorfundog detektorfolk gjort til genstand for engrundig præsentation. Man må dog nokkonstatere, at metodiske overvejelser i højeregrad blev præsenteret i indlæggene end iden efterfølgende debat. Følgende emnerblev dog berørt under den knappe metodedebat:Prioritering: Spørgsmålet om, hvorvidtdetektorpladser fra yngre jernalder og135

fremefter nyder uforholdsmæssig stor opmærksomhedi forhold til andre og lige såtruede fund og fortidsminder blev nævnt,bl.a. i Henriksens indlæg, og blev dernæststort set forbigået. En enkelt nordjysk røstpåpegede, at detektorpladser faktisk var almindeligtforekommende, og således efterhåndentålte en nedprioritering, men udfordringenblev ikke kommenteret.Opfølgning/udgravningHoldningen til udgravning af detektorpladservar varierende alt efter sammenhængen,hvori udgravning indgik: Et er detektorafsøgningsom en integreret del af en udgravning,eks. Tissø, ligesom det også i Gudmeområdeti kraft af projektet var en selvfølgeat gennemføre udgravninger i detektorfundsområderne(KKM). Noget andet erudgravninger, der er afledt alene af detektorfund.Fra bornholmsk side blev det påpeget,at der kun sjældent er bevaret kulturlagyngre end ældre germanertid, og at en stordel af fundmaterialet allerede befinder sig ipløjelaget. Herved bliver udgravning ikke ialle tilfælde en optimal løsning, men måskeendog skadelig set i forhold til det spredningsmønster,der kan opnås ved afsøgningalene. Af denne årsag reserveres udgravningderfor til skattefund, særligt truede pladsersamt pladser med smede- eller støberivirksomhed.I Vendsyssel gennemfører man ganskeenkelt ikke gravninger som selvvalgt forskningpå detektorpladser på grund af ressourceindsatsen.Herfra blev der endvidere advaretmod at gennemføre små, og for lidetgivende gravninger på pladserne, og der efterlystesen overregional strategi for undersøgelseaf udvalgte lokalitetstyper. Som anvendeligealternativer til udgravning blevforeslået sammenligninger mellem fosfattalog detektorfund, ligesom Tim Grønnegaardbragte sampling via m 2 -vis vandsoldning iforslag. Støvsugning af pladserne: I oplæggestil seminaret spurgtes til, om der ikkevar en tilbøjelighed til at støvsuge de alleredekendte, og sikkert givende detektorpladseri stedet for at afgrænse dem, som detkan ske med små mesolitiske pladser.Spørgsmålet blev ikke udtømmende besvaret,men der blev refereret til erfaringer om,at flere kendte pladser efterhånden afgavstadigt flere småstykker. Udfra erfaringernefra Tissø med etapevis muldafrømning ogdetektorafsøgning viste den efterfølgendesoldning, at så godt som alt var indfangetved detektorafsøgningen. Hvorvidt der ogsåsker tømning af pladser, hvor detektorfundeneblot plukkes op fra overfladen, blev ikkeafklaret, men processen blev vurderet tilat vare ikke under et årti.TolkningspotentialetEt af de problemer, der gik igen i flere afindlæggene, angik repræsentativiteten i detektorfundene,betragtet både meget lokalt,regionalt og på landsplan. I tilknytning tilregistreringsdebatten og ønsket om sammenlignelighedmellem landsdelene blevder peget på de ret forskelligartede samarbejdsrelationermellem lokalmuseer ogamatører, som i vidt omfang udgør et subjektivtelement i enhver form for jævnføringaf detektorpladser. Det synes med andre ordsvært at styre en forskningsproces, når dataindsamlingeni vidt omfang sker ved frivilligedetektorfolk, der, som det blev nævnt,136

"af natur er ret anarkistisk anlagte". Problemernemed manglende afsøgning afmindre attraktive og overrepræsentation afmere attraktive områder er klassiske og i detektorsammenhængtilsyneladende uudryddeligemetodeproblemer. Man kan ikkeundgå at stå tilbage med en fornemmelse af,at der adskillige steder drives en form foroverflødig afsøgning af givtige pladser, deri bedste fald kun er additiv og kan give udsagnom dateringsrammen for den enkeltelokalitet. Her ligger såvel et ressourcemæssigtproblem som et problem vedrørendestyring af amatørindsatsen.Repræsentativitetsproblemer blev yderligereberørt i forhold til mere ydmyge fundgruppersom f. eks. detektorfundet jern, derkan friste til fravalg, trods dets dokumenteredebetydning som indikatorer for aktivitetsområder(Tissø). Det blev ligeledes tilkendegivet,at der kunne erkendes tydeligegeografiske/jordbundsmæssige forvrængningeri form af ret store regionale forskellei bevaringstilstanden for detektorfund.Et forsøg på afrundingRækken af principielle metodiske problemstillinger,forbundet med detektorfund er legio,og kunne have været det bærende temafor seminaret, hvad der forsåvidt også varlagt op til i indkaldelsen. Når debatten i højeregrad kom til at dreje sig om mere håndgribeligeemner, spændende fra indmålingtil datasikkerhed, kunne man fristes tiloverveje, om vi - snart 20 år efter metaldetektorensindtog på den arkæologiske arena,endnu ikke er kommet på tilstrækkelig afstandaf den tidlige detektoræras begejstringtil at have en metodisk distance til de magiskemetalstumper i pløjelaget. Eksistererder i virkeligheden flere forskellige holdningertil detektorfænomenet, spændendefra den stadige begejstring over tilvækstenaf præsentable fund til et mere metodisk reflekterendesyn på en fundkategori, der måskeefterhånden bør indtage en plads, sideordnetandre truede og problematiske fundgrupper.Blev senglaciale bopladser i øvrigtikke nævnt? Debatten på seminaret, og i ligeså høj grad det, der ikke blev debatteret,viser et behov for en fortsat principiel drøftelseaf detektorfund, og også behovet for atskære helt ind til benet med hensyn til demere grundlæggende metodiske spørgsmål.Vi er kun lige begyndt!137

INDMÅLINGRESSOURCERREGISTRERINGStandardisering/NomenklaturprojektDANEFÆDATASIKKERHEDMETODISKE PROBLEMSTILLINGERPrioriteringOpfølgning/udgravning”Støvsugning” af pladserneTolkningspotentialetFig. 1. Et forsøg på sammenfatning af diskussionens hovedtemaer.138

Program9.45-10.00 Ankomst og kaffe10.00-10.05 Karsten Kjer Michaelsen Velkomst10.05-10.15 Mogens Bo Henriksen Hvad skal vi med detektorfund?10.15-10.35 Mogens Bo Henriksen Nye fynske pladser med detektorfund10.35-11.10 Lars Jørgensen Tissø - kobling mellem detektorfund ogunderliggende anlæg og strukturer.11.10-11.45 Palle Østergaard Sørensen & GIS som værktøj til bearbejdning af data fraKlaus Støttrupdetektorpladser.12.00-13.15 Frokost13.15-14.05 Finn Ole Nielsen Detektorfund fra bopladser med kulturlag.& Margrethe WattRepræsentativitet og metode.14.05-14.35 Torben Nilsson Nordjyske bopladsområder med detektorfund.14.35-14.45 Kaffe14.45-15.20 Anne Pedersen & Er danefæbegrebet en permanent størrelsePeter Vang Petersen- og hvad er danefæ i dag?15.20-15.45 Tim Grønnegaard Detektorfundene i magtens landskab.15.45-16.00 Jørgen A. Jacobsen Afslutning139

DeltagerlisteAdamsen Lone Odense Bys MuseerAdamsen Christian Tidsskriftet SkalkAndersen Hans Christian Haderslev MuseumAxboe Morten Nationalmuseet, OMABjerknæs Susanne Det KulturhistoriskeCentralregisterBoas Niels Axel Djursland MuseumBodilsen Ann Viborg StiftsmuseumBundgaard Ole Arkæologisk Afdeling i KorsørCarlsen Elisabeth Barfoed Århus Universitet, Afdeling forForhistorisk ArkæologiChristensen Kirsten Arkæologisk Afdeling i KorsørChristensen Anne Birgitte Haderslev MuseumChristensen Tom Roskilde MuseumChristensen Lisbeth Haderslev MuseumEthelberg Per Haderslev MuseumFeveile Claus Antikvarisk Samling RibeFrandsen Lene B. Varde MuseumGrønnegaard Tim KøbenhavnHedegaard Arne A. Odsherred MuseumHelgesson Bertil Arkeologiska Institutionen, LundHenriksen Mogens Bo Odense Bys MuseerHjermind Jesper Viborg StiftsmuseumHolm Harald Holstebro MuseumHøstmark Jytte Nationalmuseet, OMAHårdh Birgitta Arkeologiska Institutionen, LundIversen Mette Viborg StiftsmuseumJacobsen Jørgen A. Odense Bys MuseerJeppesen Jens Moesgård MuseumJohansen Erik Rigsantikvarens SekretariatJørgensen Ernst Moesgård MuseumJørgensen Lars Nationalmuseet, OMAKramer Finn Erik Nordsjællands FolkemuseumKlitgaard Susanne Odense Bys MuseerLarsen Margrethe Svendborg & Omegns MuseumMadsen Ove Moesgård MuseumMichaelsen Karsten Kjer Odense Bys MuseerMoesgaard Jens Christian Nationalmuseet, Den KongeligeMønt- og MedaillesamlingMårtensson Kirsten Det KulturhistoriskeCentralregisterNielsen Finn Ole Bornholms Museum140

Nielsen Henning Arkæologisk Afdeling i KorsørNielsen Jens Kalundborg & OmegnsMuseumNielsen Jørgen Odense Bys MuseerNielsen Karen Høilund Århus Universitet, Afdeling forForhistorisk ArkæologiNielsen Villy Svendborg & Omegns MuseumNikolajsen Eigil LadbyskibsmuseetNilsson Torben Vendsyssel Historiske MuseumNyholm Sus Svendborg & Omegns MuseumOlsen Lis Helles Holstebro MuseumPaulsson Jonas Arkeologiska Institutionen, LundPedersen Lisbeth Kalundborg & OmegnsMuseumPedersen Anne Nationalmuseet, OMAPetersen Peter Vang Nationalmuseet, OMAPoulsen Per Nationalmuseet, OMAPrangsgaard Kirsten Museet på KoldinghusRostholm Hans Herning MuseumSkov Hans Moesgaard MuseumStidsing Ernst Kulturhistorisk MuseumRandersStøttrup Klaus Rigsantikvarens SekretariatStaal Benny Søllerød MuseumSørensen Bodil Holm LadbyskibsmuseetSørensen Palle Østergaard Nationalmuseet, OMASørensen Søren A. Museet FærgegårdenThomsen Per O. Svendborg & Omegns MuseumTornbjerg Svend Åge Køge MuseumUlriksen Jens Roskilde MuseumWatt Margrethe Søborg141

Forfatternes adresserKarsten Kjer Michaelsen: Odense Bys Museer, Viden & Formidling/Arkæologi, Overgade 48, 5000Odense C.Mogens Bo Henriksen: Odense Bys Museer, Viden & Formidling/Arkæologi, Overgade 48, 5000Odense C.Lars Jørgensen: Nationalmuseet, Afdeling for Oldtid og Middelalder, Frederiksholms Kanal 12, 1220København K.Palle Østergaard Sørensen/Klaus Støttrup: Nationalmuseet, Afdeling for Oldtid og Middelalder, FrederiksholmsKanal 12, 1220 København K.Margrethe Watt: Dyssegårdsvej 71b, 2860 Søborg.Finn Ole Sonne Nielsen: Bornholms Museum, Skt. Mortensgade 29, box 126, 3700 Rønne.Torben Nilsson: Vendsyssel Historiske Museum, Museumsgade 3, 9800 Hjørring.Anne Pedersen: Nationalmuseet, Afdeling for Oldtid og Middelalder, Frederiksholms Kanal 12, 1220København K.Peter Vang Petersen: Nationalmuseet, Afdeling for Oldtid og Middelalder, Frederiksholms Kanal 12,1220 København K.Tim Grønnegaard: Strandvejen 63, 3tv, 2100 København Ø.Jens Christian Moesgaard: Nationalmuseet, Den Kgl. Mønt- og Medaillesamling, Frederiksholms Kanal12, 1220 København K.Jørgen A. Jacobsen: Odense Bys Museer, Viden & Formidling/Arkæologi, Overgade 48, 5000 OdenseC.142

Skrifter fra Odense Bys MuseerVol. 1,1Mogens Bo Henriksen, Jørgen A. Jacobsen & Asger H. Lorentzen. Fynske jernalderbopladser bind 1.Vends, Skovby, Skam og Lunde herreder. Odense 1997.Pris: 35 kr + forsendelseVol. 2Esben Hedegaard: Landbrugets bygninger 1850-1940. Beretning fra det 15. bebyggelseshistoriskesymposium arrangeret af Odense Universitet og Odense Bys Museer 11.-12. november 1996 på Hollufgård.Odense 1997.Pris: 35 kr + forsendelse.Vol. 3Mogens Bo Henriksen: Bebyggelseshistoriske projekter. Deres betydning, bearbejdning og publikation.Rapport fra et bebyggelseshistorisk seminar på Hollufgård den 9. april 1997. Odense 1998.Pris: 35 kr + forsendelse.Vol. 4Esben Hedegaard & Claus Østergaard: Haveplaner og plantelister. Den Fynske Landsby 1998. Odense1998.Pris: 20 kr + forsendelse.Vol. 5Mogens Bo Henriksen: Detektorfund. Hvad skal vi med dem? Dokumentation og registrering af bopladsermed detektorfund fra jernalder og middelalder. Rapport fra et bebyggelseshistorisk seminar påHollufgård den 26. oktober 1998. Odense 2000.Pris: 45 kr + forsendelse.Skrifterne kan købes ved henvendelse til:Odense Bys MuseerPublikum & Kommunikation,Bangs Boder 5Box 12555100 Odense CTelefon 66 14 88 14 * 4601Telefax 65 90 86 00E-mail: museum@odmus.dkwww.odmus.dk143

144