Projekt Tjørnelyskolen for dygtige børn - Greve Kommune

Projekt TjørnelyskolenBaggrundDen 31. maj 2006 besluttede Børne- og Ungeudvalget at iværksætte et projekt på Tjørnelyskolen for dygtigebørn med det formål at styrke skolens faglige profil og udvikle skolen som distriktets skole.Baggrunden var en stigning i antallet af forældre, som valgte skolen fra og en stigning i antallet aftosprogede elever.Ud fra den antagelse, at fravalget skyldes forældrenes bekymring for skolens faglige niveau og dermedderes barns muligheder senere i livet, blev formålet yderligere beskrevet således:- at skabe et særligt tilbud til dygtige elever- at give elever på skolen, der ønsker en høj faglighed, bedre muligheder for at få dette- at tiltrække elever, der vil en høj faglighed, enten fordi de er godt begavede eller er villige til at gøreen ekstra indsats- at tiltrække lærere med høj faglig viden og eksperticeSucceskriterierne blev beskrevet således:• Der er 15-25% tosprogede på skolen i 20012• 90% af distriktets elever vælger skolen• 10% af eleverne kommer fra andre skoler• Målinger ifm. kvalitetsstyringsprojektet viser styrket trivsel og stigende faglige resultater• 95% af fagene læses af lærere med linjefag i det pågældende fag eller tilsvarende kompetencerDer blev nedsat en projektgruppe med deltagelse af repræsentanter fra forvaltningen, skolens ledelse,skolebestyrelse og udviklingsgruppen ( lærere).I nærværende rapport fremlægger projektgruppen en uddybning af projektet og en række anbefalinger til detvidere arbejde.IndledningProjektgruppen indledte sit arbejde med at søge viden på området ved at indkredse relevant litteratur ogskabe kontakt til personer med kendskab og erfaring.Søgningen viste, at der siden 80’erne har været storinternational opmærksomhed og engagement på de højt begavede børns udbytte og trivsel i skolen( såkaldte Higly Abled eller Gifted Children).Der er således etableret både et internationalt forum World Council for Gifted and Talented Children og eteuropæisk forum European Council for High Ability (ECHA) med det sigte at udveksle forskningserfaringerog stimulere udvikling af strategier og undervisningsmetoder og materialer for denne børnegruppe.Danmark blev i 90’erne repræsenteret i disse råd med Ole Kyed, som er cand.-pæd. psyk. og ansat i PPR,Lyngby-Taarbæk Kommune.Ole Kyed har udgivet flere bøger om emnet og bl.a. gennemført et 4-årigt forsknings- og udviklingsprojekt ikommunen med titlen ” Skolens møde med elever med særlige forudsætninger”.2

Projektgruppen valgte derfor at henvende sig til Ole Kyed, og han har løbende bistået projektgruppen medråd og vejledning og deltaget i flere møder.Skolebestyrelsens behandlingUdviklingsprojektete blev behandlet på mode den 29. September 2006.Skolebestyrelsen blev introduceret til og fik forelagt projektet, som det så ud på daværende tidspunkt.Skolebestyrelsens holdning var, at projektet virkede meget lovende, og bestyrelsen bakkede op omkring detvidere arbejde I projektgruppen.Bestyrelsen lagde vægt på, at det ikke alene skulle være en karaktermæssig vurdering / intelligenstest, somskulle afgøre, om eleverne kunne deltage I den særlige undervisning, men at der også ville blive lagt vægtpå evner, vilje og lyst.Desuden skulle de valgte “faglige projekter” være forskelligartede, som f.eks. matematisk, musisk og teknisk.Bestyrelsen lagde vægt på, at der skulle være åbenhed omkrin optagelseskriterierne, samt at afslag påoptagelse skulle være velbegrundet, og der skulle gives en grundig og forståelig forklaring på et afslag.Den pædagogiske og politiske baggrund for projektetI Folkeskoleloven af 1994 slås det fast, at et af de bærende principper for skolens arbejde erundervisningsdifferentiering. Sigtet var, at undervisningen skulle tage udgangspunkt i elevernes individuelleundervisningsbehov og forudsætninger. Skolen skulle rumme og give alle børn lige mulighed for at udviklederes individuelle, iboende potentialer, uanset kultur og social baggrund.Mange fandt, at der ikke var behov for – og måske heller ikke overskud til - at rette opmærksomheden modde velbegavede og såkaldte elever med særlige forudsætninger. Holdningen var generelt, at de nok skulleklare sig med deres særlige forudsætninger og god støtte hjemmefra.FN’s internationale erklæringer vedrørende undervisning understreger dog, at de velbegavede også skalmedtænkes, og af regeringsgrundlaget fra 2001 fremgår det, at” Der skal være plads til de dygtigste elever i vores uddannelsessystem. Der skal være mulighed fordifferentieret undervisning målrettet den enkelte elev.”Projektets udgangspunkt for at beskæftige sig med denne elevgruppe er således lovfæstet og særdelespåkrævet.Identifikation af eleverBegrebet børn med særlige forudsætninger er blevet lanceret af Kirsten Baltzer, lektor på DanmarksPædagogiske Universitet og Ole Kyed i bogen ” Undervisning af elever med særlige forudsætninger” sommodsætning til det almindeligt anvendte specialpædagogiske begreb ”børn med særlige behov”.Børn med særlige forudsætninger er som alle andre, almindelige børn med unikke behov. I dagligdagssprogbrug kalder vi dem intelligente, kvikke og velbegavede.Projektet interesserer sig således for børn, der er kendetegnet ved inden for visse områder at have en hurtigudviklingstakt.Normalt siger man, at ca. 2-5% af eleverne menes at have særlige forudsætninger.3

Men på anbefaling fra Ole Kyed, som baserer sin anbefaling på de seneste engelske erfaringer, harprojektgruppen valgt at udvide målgruppen til at omfatte 15-20% af de dygtigste elever.Børnene kan siges at have flg. kendetegn:Bevidst og årvågen gennem hele barndommenOpmærksom på mange fænomenerHøjt aktivitetsniveauLille søvnbehovAvanceret udviklingIvrigt observerendeEkstremt nysgerrigGod hukommelseTidligt og veludviklet ordforrådLærer hurtigtKan tænke og ræsonnere abstraktFølsomPerfektionistLeger med puslespil, tal, labyrinter forud for sin tidKilde: Skolens møde med elever med særlige forudsætninger, side 21Børn med særlige forudsætninger og skolestartDesværre viser erfaringer fra mange undersøgelser, at det kan være både positivt og negativt at havesærlige forudsætninger, hvis skolen ikke magter at skabe de rette udviklingsbetingelser i form afundervisningsmaterialer, træning, målrettede og udfordrende opgaver, støtte og opmuntring.For nogle børn opstår der derfor vanskeligheder med indvirkning på barnets selvværd og motivation, hvilketkan føre til dårlige arbejdsvaner og forstyrrende og urolig adfærd. En ond cirkel kan være resultatet.Ole Kyed beskriver udviklingen således:PositivHar let ved at læseNegativBliver ligeglad, forsømmer detaljer, modtagerikke vejledningKan ræsonnere abstraktStræber mod lette løsninger, finder påundskyldninger, bliver virkelighedsfjernSpørger og udvikler kritisk sansUtålmodig og kritisk over for andre, eranderledes, skaber problemer med kammeraterKan arbejde selvstændigtBliver meget elitær, skiller sig ud4

Formulerer eneståendeIdeer.Besidder en udviklet sans for humor Sarkastisk grænsende til det grusommeGod hukommelse og analyseevneBryder sig ikke om rutiner, opgaver og keder sigArbejder målbevidstStædig vil ikke ændre retningHar flere interesserInteresseret i et enkelt snævert feltIvrig, opvakt, højt energiniveauMister interessen hvis det ikke går som hun vilModtagelig og følsomSkrøbeligt ego, ekstrem følsom over for kritikKilde: Skolens møde med elever med særlige forudsætninger, side 22Udvælgelse af elever til særlige projekter for dygtige eleveIIdentifikation af en elev med særligt indlæringspotentiale er nødvendigt for at kunne tilrettelægge enundervisning, der tager hensyn til elevens individuelle behov.Almindeligvis anvendes IQ-tests som et grundlag, men det har projektgruppen fravalgt som et for statiskmateriale og i stedet valgt at følge erfaringer fra Ole Kyeds projekt i Lyngby-Taarbæk Kommune.Ole Kyed anbefaler, at vi baserer udvælgelsen af elever på beskrivelser fra forældre og lærere på baggrundaf en grundig information om karakteristika for denne gruppe elever.Forældrene kan f.eks. beskrive eleverne med udgangspunkt i:- barnets tidlige udvikling- barnets specielle interesser og hobbies- eksempler på bøger, som barnet har læst og været glad for- usædvanlige præstationer, tidligere og for nylig- foretrukne aktiviteter, når barnet er alene- samvær med andre i fritiden- særlige problemer og/eller behovLærerne kan tage udgangspunkt i elevens faglige præstationer og standpunktprøver, arbejdsstil, særligeinteresser og sociale adfærd i skolen sammen med kammerater og voksne.Det skal også være muligt for eleverne selv at sende en ansøgning om at komme i betragtning til et af deprojekter, som de finder mest interesse for.Evaluering, test og måling af resultater5

Projektgruppen har diskuteret, hvordan udviklingsarbejdet med elever med særlige forudsætninger kandokumenteres.Projektgruppen overvejer derfor, hvilke redskaber der mest hensigtsmæssigt kan anvendes i arbejdet for bl.a.at dokumentere, at det virkeligt er børn med særlige forudsætninger/særlig talentfulde børn, som blivertilmeldt projektet, og hvad de får ud af at deltage, både fagligt og socialt.Et evt. samarbejde med et forskerteam skal medvirke til at udvælge velegnederedskaber/test/evalueringsmaterialer.Udvælgelse af projekter for elever med særlige forudsætninger.På en temadag på Tune Landboskole har projektgruppen udarbejdet en række ideer til temaer og projekter:1. Sprog/humanioraSkrive/forfatter værksted med kendt forfatter/journalistSkriveværkstedLitteratur-/meningsforståelseHistorieskrivning/fortælling –forskellige genrer, fortælle, oplæsningJournalistkursus med praktik på avis/medieDansk: skriveaktiviteter – skoleblad, avisTysk/engelsk intensivt kursus 9. kl. med afsluttende udlandsbesøg (evt. genbesøg)Sprog på højt niveau, indfødt underviserProjekt læseløftFilmens verden – analyse, skrive manuskript, filme, redigere, promovere2. Praktisk/musisk”Byg en bil” praktikerkursusBilledskoleVære med i et udadvendt kunstprojekt af høj kvalitet med professionelleIdræt: bold, redskaber, springTotalteater – alle, klasser, skuespillere, musikere, kulissefolk, portalen i en ugeMusik med professionelle udøvereKunne spille et instrument, ”offentlig koncert” med professionelleDrama (musical), musikledsagelse, billedkunst, sløjd, håndarbejdeMusik, orkester, samspil, kor, (drama)Fritidsundervisning – musik, dans, billedkunst mv.3. Naturvidenskab6

”Verden ifølge Tjørnely” –astronomi, planetariet (forløb med studerende fra KU), nataktiviteter (tælle,registrere stjerneskud, kometer, deltage i projekter på nettet).Naturfag på udebane: Eksperimentarium, Planetarium, Rundetårns observatoriumNaturvidenskab som valgfag på højt niveauMatematik i en virksomhed (samarbejde med virksomheder i Greve Kommune)Kunne matematik på et højt niveau ved udgangen af 9. klasse, med gymnasiefolkLEGODen lille opfinder, ”Ole opfinder”OpfinderkursusEksperimentariumTroldmandsskolen ”Harry Potter”Husdyr, landbrugspraktik, dyrelægebesøg, ZOO, dissekere døde dyr, anatomi, formidle viden4. AndetIT-kurser som valgfag (videoredaktion, præs. pr. , musik)Greve Kommunes hyggeligste lektiecaféGæstelærerundervisningEksempler på konkrete temaer, udarbejdet af lærere, er medtaget som bilag 1 bagerst i rapporten.På en pædagogisk weekend i starten af februar 2007 skal lærerne arbejde videre med udvælgelse ogbeskrivelse af, hvilke projekter, der skal iværksættes i næste skoleår.Tilknytning af forskere til projektetFor at skabe et bedre teoretisk fundament for arbejdet med børn med særlige forudsætninger i folkeskolenhar projektgruppen vurderet muligheden for at tilknytte et forskerteam til udviklingsarbejdet.Projektgruppen har kontakt til to forskere på Danmarks Pædagogiske Universitet, Kirsten Baltzer og PoulNissen, som er interesseret i et samarbejde omkring udviklingsprojektet om dygtige elever.Formålet med forskernes deltagelse skal være at medvirke til at beskrive og dokumenter ”det der virker” overfor denne målgruppe.Eller sagt på en anden måde, at finde svar på problemstillinger som:- Hvordan fungerer denne elevgruppe anderledes end ”et almindeligt barn”?- Hvilke læringssituationer giver denne elevgruppe størst udfordring og udbytte?- Hvordan kan undervisningen differentieres, så elevernes særlige forudsætninger bedstimødekommes?- Hvilke organisationsformer i undervisningen – holddannelse, projektarbejde, gæstelærere m.m.-imødekommer denne elevgruppes særlige forudsætninger?1. Projektgruppen anbefaler derfor, at der tilknyttes en eller flere forskere til udviklingsprojektet.Uddannelse af lærere, kompetenceudvikling og dannelse af fagligt netværk7

I indeværende skoleår er der iværksat en uddannelse af kvalitetsvejledere på kommunens skoler med detformål at ” kvalitetssikre udvikling af skolens indhold og organisation”.Projektgruppen finder derfor, at det vil være hensigtsmæssigt, at projektet for dygtige børn udvikles isamarbejde mellem de aktuelle lærere og kvalitetsvejlederne på skolen, og at kvalitetsvejlederne indgår i etfagligt netværk med de lærere, som skal gennemføre de kommende undervisningsforløb.Det er derfor særdeles vigtigt, at kvalitetsvejlederne stifter bekendtskab med identifikation og undervisning afelever med særlige forudsætninger i deres uddannelsesforløb.Det anbefales også, at folkeskolen etablerer samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner som f.eks.gymnasier for at tilvejebringe faglige miljøer på højere niveau for elever med særlige forudsætninger2. Projektgruppen anbefaler derfor, at kvalitetsvejlederne og de aktuelle lærere gennemfører et kursusforløb i2007-08 om identifikation og undervisning af elever med særlige forudsætninger på 30 timer, evt. isamarbejde med lærere fra Greve Gymnasium.Studiebesøg i EnglandEngland er et af de lande i Europa, som er kommet længst med udviklingen af undervisningen for attilgodese elever med særlige forudsætninger.I England er der etableret en national organisation, National Association for Able Children in Education(NACE), hvis hovedformål er at udarbejde undervisnings- og kursusmateriale, give rådgivning til og afholdekurser for lærere og professionelle til hjælp i deres daglige arbejde med elever med særlige forudsætninger.Erfaringer viser, at det er hele skolen, som skal ind i arbejdet med at udvikle og differentiere undervisningen.De foreslår derfor, at der etableres team på skolen, som er efteruddannede og i det daglige kan sparre medhinanden.3. Projektgruppen anbefaler derfor, at der arrangeres en studietur til England for at få større viden om deengelske erfaringer med implementeringen af undervisningen for de dygtigste elever i folkeskolen.FondsansøgningRegeringen har afsat 5 mio. kr. i 2007 til at udvikle og indarbejde talentpleje i det danske uddannelsessystem.Baggrunden er en bred og stigende erkendelse af, at der er mange dygtige børn og unge i det danskeuddannelsessystem, der savner de rigtige udfordringer, og at en indsats for at udvikle de dygtige elever ogsåhar en afsmittende effekt på de øvrige elever.4. Projektgruppen anbefaler, at der udarbejdes en ansøgning til ministeriet, evt. i samarbejde med GreveGymnasium, om økonomisk tilskud til et udviklingsprojekt over tre år, herunder udvikling af fagligt netværkmed Greve Gymnasium, studietur til England og tilknytning af forskningsprojekt.8

2. Læse/skriveværkstedHvad er formålet/ hvad skal eleverne have ud af det?- forfine det, de allerede kan- udvikle evnen til at se genrekendetegn- allerede tidligt tilegne sig f.eks. berettermodellenHvad skal der til for at ideen/projektet karakteriseres som en succes?- elevgrundlaget skal være til stede- at der er søgning til værkstedetHvilke og hvor mange elever er målgruppen?- mellemtrinnet ( 4.-6-kl )- 12-15 elever ( 15-20 hvis der tilknyttes 2 lærere )Hvilke resourcer kræver ideen/projektet?- at den rigtige lærer vælges- evt. 2 lærere på projektetHvordan skal ideen/projektet organiseres i praksis?- deles op i :skriveværksted med fokus på formuleringsevne, fantasi og indlevelse- læseværksted med fokus på: læse, hvad der står mellem linierne, gennemskue næste anslag, afslutte med enskr. anmeldelse- én uge i hvert værksted i løbet af skoleåret- der skal ske en planlægning sammen med de øvrige dansklærere på årgangen/trinnetHvilke barrierer er der for ideen/projektet?- der er også andre fag, der skal tilgodeses- manglende forståelse hos andre faglærere11

3. Naturvidenskab/naturfagHvad er formålet? Styrke den naturfaglige undervisning på Tjørnely. Udfordre de faglig dygtige og interesserede elever.Stimulere interesse og kendskab til fagene.Hvad skal eleverne have ud af det (mål)? Faglige udfordringer på et højere niveau end resten af klassen. Større videnog kendskab til de naturfaglige fag.Hvad skal der til for at ideen/projektet karakteriseres som en succes (succeskriterier)? At eleverne vælger det til.Dokumenteret effekt. Eleverne opnår forståelse for naturvidenskabens sammenhænge og perspektiver.Hvilke og hvor mange elever er målgruppen? 6. – 7. klasse. 10 – 15 elever.Hvilke ressourcer kræver ideen/projektet? Ekstern økonomi. Besøg af gæstelærere. Fonde.Hvordan skal ideen/projektet organiseres i praksis? Holddannelse.Hvilke barrierer for ideen/projektet? Janteloven.12

Bilag 2Økonomi i ”Projekt Tjørnely” pr. projektår.Forsker tilknytning.Før hvert projekt et tre timers møde, hvor mål og evalueringsform aftales.Efter hvert projekt et tre timers møde til evaluering og opsamling i.f.t. ”forskerdelen”.Der skal være tid til forberedelse af evalueringsmødet, 3 timer.Hvert projekt ”bæres” af 3 lærere.I alt 27 timer á 200 kr. = 5.400 kr. x 4 projekter = 21.600Fagligt netværk med Greve Gymnasium4 møder pr. år á 3 timer. 4 lærere pr. møde.I alt: 48 timer á 200 kr. = 9.600 kr.Eksterne undervisereI projekterne i hvert projektforløb skal der være mulighed for at bruge eksterne undervisere eller flytte undervisningen ”udaf huset”.I alt = 150.000 kr.Kursusforløb i identifikation og undervisning af elever med særlige forudsætninger.Kvalitetsvejlederne (2 personer) og 12 lærere. Kursusforløb på 30 timer.I alt: 420 timer á 200 kr. = 84.000 kr.Ekstraordinære undervisningsmidlerI alt: 50.000 kr.Samarbejde med lokale virksomhederTid til møder. 3 lærere á 15 timer .I alt: 45 timer á 200 kr. = 9.000 kr.Supervision20 timer til 3 lærere á 200 kr. i 4 projekter = 48.000 kr.( Kvalitetsvejlederne kunne indgå i dette )Udbredelse af projekt/Videndeling/ formidling( Kvalitetsvejleder og IT-vejleder kunne indgå i dette )20 timer til 3 lærere á 200 kr. = 12.000 kr.Trykning af rapport og udsendelse = 20.000 kr.I alt ( uden indregning af studietur til England) kr. 404.200 pr. projektår13

Bilag 3. Talentpleje i det danske uddannelsessystemTalentpleje i det danske uddannelsessystemRegeringen har afsat 5 mio. kr. i 2006 og 5 mio. kr. i 2007 til at udvikle og indarbejde talentpleje i detdanske uddannelsessystem.Baggrunden er en bred og stigende erkendelse af, at der er mange dygtige børn og unge i det danskeuddannelsessystem, der savner de rigtige udfordringer. Undersøgelser viser, at en indsats for at udviklede dygtige elever også har en afsmittende effekt på de øvrige elever.En bredere satsning på talentpleje, ikke mindst inden for det naturvidenskabelige område, indgår som etled i regeringens strategi for at gøre Danmark til et førende vidensamfund.Derfor skal der arbejdes målrettet med talentplejen i alle dele af uddannelsessystemet fra folkeskolenover ungdomsuddannelserne til de videregående uddannelser.Undervisningsministeriet indkalder derfor ansøgninger til talentpleje.Der anvendes ikke ansøgningsskema. Ansøgningen indgives i A 4 format og skal indeholde kortfattetbeskrivelse af projektet, en tidsplan for projektet og for anvendelsen af tilskuddet. Ansøgningen skalvære ledsaget af et budget for projektet med angivelse af direkte omkostninger (rejser og møder) ogeventuelle lønudgifter angivet som timer og timepris.ProjektbeskrivelseProjektbeskrivelsen skal være så kort og fokuseret som muligt.Beskrivelsen skal bl.a. omfatte- Formålet med projektet og eventuelle relationer til andre projekter.- Hvem der deltager i planlægningen og gennemførelsen af projektet.- Forventede resultater af projektet.- Projektets aktiviteter, herunder særlige udviklingsperspektiver.- Beskrivelse af projektets videre forankring efter projektperiodens afslutning.- Plan for udbredelse af projektresultat og videndeling.- Et koncept for evaluering af projektet i forhold til kriterier.Hvem kan søge?Kommuner/folkeskoler, frie grundskoler, højskoler, efterskoler, husholdnings- og håndarbejdsskoler,14

Referencer og litteratur1. Skolens møde med elever med særlige forudsætninger, et forsknings- ogudviklingsprojekt i Lyngby-Taarbæk Kommune 2001-2005,Ole Kyed m.fl. 20062. Undervisning af elever med særlige forudsætninger, red. Ole Kyed m.fl. 20053. Talentspotting – hvordan? Artikel af Ole Kyed fra Undervisningsministeriets tidsskrift Uddannelse nr. 8,oktober 20054. Højtbegavede børn i folkeskolen. Artikel af Søren Chr. Jensen , Skoleinspektør, Holmegårdskolen,Hjørring.fra Undervisningsministeriets tidsskrift Uddannelse nr. 8, oktober 200516