Fællesbladet - Beder-Malling Idrætsforening

Jul i den gamle perronAf Jens Holtet, pædagog i PerronenJuleværkstederne på Perronen var populære.Så er julen ovre, et nyt år er startet, og dengamle pædagog kan se tilbage på en decembermåned med aktiviteter til den store guldmedalje;juleværkstederne.Juleværksteder er en af de ting på året, jegglæder mig allermest til. Jeg tror, det at skabenoget er en dybtliggende egenskab hos allemennesker, og når vi gør det, kan det give osen følelse af rigtighed. Der var ikke noget før,ikke noget brugbart, men ved hjælp af voresegen kraft bliverdet til noget ogsom regel nogetunikt.Ved værkstedsbordeneer deren summen afliv og glæde.Der er også enstor spørgelyst,for alle vil jogerne være sikkerpå, at deresbliver flot. Derforbliver de voksneogså rimelig øre i hovedet af børn, der råberderes navn mindst et hundrede gange - og vihjælper dem, alt det vi kan, fordi det at hjælpeogså giver en glæde. Det at lære fra sig har enstor værdi for os alle sammen. Det, vi som pædagogerfår ud af at hjælpe, er ikke kun glæde.Når vi nu sidder der og snakker om julegaversammen med lille Mogens og et par venner, såkunne det jo være, at vi snakkede lidt om, hvorvi skulle holde jul. Hvis så lille Mogens’ forældreer skilt, og det er første gang, han skal holdeen delt jul, kan sådan noget godt fylde rigtigtmeget i et lille hoved. Ja, det kan nemt fyldeså meget, at det kan være svært at sove omnatten.Disse informationer giver os en god mulighedfor at snakke med Mogens om, hvad vi kangøre for at hjælpe. Det kan også være, at derer en anden ved bordet, hvis forældre er skilt,og som kan fortælle om sine oplevelser. Detat få informationer fra et andet barn, det, at enligemand har de samme problemer eller harovervundet dem, er meget mere beroligende,end når en voksen sidder og siger ”bare rolig,det skal nok blive godt”.Vi pædagoger får således den mulighed at fortællemor og far om, hvordan det går. Men mestsidder vi og snakker om sjove ting eller de heltstore spørgsmål, som ”hvordan bliver man gravid”eller ” findes Gud?”En lille statistik her til sidst, sådan helt uvidenskabeligt:Der er flere, der tror på nisser end påGud eller julemanden.Den gode skoleAf Per Bisgaard, pædagogisk lederUnder temaet ”den gode skole” arbejdede alleklasserne fra 3.- 8. i uge 46. Alle klasser gennemførteet undervisningsforløb, hvor følgendeemner blev behandlet.• Alle klasser skulle gennem undervisningenkomme frem til fem udsagn/handlinger, demener, leder mod "den gode skole". Alle forslager nu afleveret til elevrådet.De vigtigste udsagn fra klasserne var:Ingen mobning - Plads til alle - Gode lærere- Bedre rengøring – Renovering/hærværk -Kantine med sund mad• Klasserne skulle arbejde med at skrive dengode historie om en kammerat. Der er nuindsamlet 110 gode historier. Historierne eralle ophængt på opslagstavlerne på glasgangen.• Der skulle etableres en ”trivselstavle” i klasserne,hvor klassens regler og gode ideer tildet gode undervisningsmiljø blev nedskrevetog aftalt.Efter denne ”trivselsuge” skal vi nu i samarbejdemed elevrådet i gang med en undersøgelseaf skolens undervisningsmiljø. Til dette anvendervi en it-baseret spørgeskemaundersøgelseudviklet af Dansk Center for Undervisningsmiljø.Undersøgelsen ser på de tre områder: Detpsykiske, det fysiske og det æstetiske undervisningsmiljø.UVM-undersøgelsen behandles efterfølgendeaf elevrådet, sikkerhedsudvalget og skolebestyrelsen.Der udarbejdes prioriterede handleplanerfor, hvordan miljøet kan blive forbedretpå de tre områder. De alvorligste problemerskal jo løses først.Nogle af de problemer, eleverne peger på, vilformodentlig koste penge at få rettet op på, derforskal undersøgelsen være færdig, inden skolebestyrelseni foråret 2009 tager beslutningerom budgettet for skoleåret 2009/10.Skolens undervisningsmiljø skal nuundersøges.Skolens kontor: 87 13 86 86 • Fax: 87 13 86 89 • "Perronen" 87 13 86 94 • mal@aaks.aarhus.dk • www.malling-skole.dkNummer 1/200913