Klik her for at læse medlemsbladet "Sommelier" nummer

22 [rejsebreve] Sommelier 1/2011
Sommelier 1/2011 [rejsebreve] 2
frescobaldi-imperiet
Castello di Nipozzano er blot én af
mange vingårde i Frescobaldi-familiens
besiddelse. Imperiet omfatter 1200
hektarer vinmarker, som yder ni mio.
flasker årligt og ud over Nipozzano tæller
følgende gårde og vine:
Castello di Pomino, Rufina (Pomino
Benefizio, Casafonte Pinot Noir, Pomino
Bianco, Pomino Rosso, Pomino
Vendemmis Tardiva og Vin Santo).
Tenuta di Castel Giocondo, Montalcino
(Brunello di Montalcino, Campo
ai Sassi, Rosso di Montalcino, Luce og
Lamaione).
Tenuta di Castiglioni, Montespertoli
(Castiglioni, Giramonte og Saltagrilli).
Santa Maria, Morellino di Scansano.
Tenuta dell’ Ammiraglia, Maremma
(Ammiraglia og Pietra Regia).
I Classici Toscani (Remole, Pater og Albizzia).
Costa di Nugola, Toscana nær Livorno
(rød, hvid og rosé).
Leonardo de’ Frescobaldi om Mormoreto:
- Vi ville konkurrere med verdens bedste vine.
Castello di Nipozzano har en historie, der rækker tilbage til 900-tallet og har med århundrederne udviklet sig til en hel lille landsby.
Castello di nipozzano
Pelago
Leonardo de’ Frescobaldi venter på
vores lille gruppe, da vi ankommer
til Castello di Nipozzano. Det er ikke
første gang, vi mødes. Bekendtskabet
rækker tilbage til 1987, da jeg som Fyens
Stiftstidendes vinskribent besøgte
hovedsædet i Firenze og – sammen
med daværende salgschef Gianpaolo
Targioni – Castello di Nipozzano. Siden
optog H.J. Hansen Vin forhandlingen
af Frescobaldis bedste vine, og
dermed var der yderligere basis for
både at mødes i Toscana og til smagninger
herhjemme. Leonardo tager sig
af bl.a. det danske marked og regner
med at komme hertil på ny i år.
Til ære for dem, som ikke før har set
Nipozzano, får vi en hurtig tur gennem
kælderen, hvor 2010 ligger i nye fade
og er i færd med at overstå den malolaktiske
gæring.
2010 er en lille årgang. Det regnede til
sent op mod høsten.
- Vi måtte være meget mere omhyggelige
end i 2009 med sorteringen af
druerne, siger Leonardo.
Vi forlægger residensen til et smagelokale
ovenpå, og her ridser Leonardo
Nipozzanos historie op.
Tusindårig historie
Stedets historie går tilbage til 900-tallet,
men af de nuværende bygninger
stammer de ældste fra 1400-tallet. Der
er mange af dem, så stedet forekommer
at være en hel lille landsby her
imellem Rufinas flot svungne bakker,
der er beklædt med cypresser, oliventræer
og vinstokke.
- Nipozzano ligger i hjertet af Rufina
og har bidraget til at gøre distriktets
vine kendt, siger Leonardo. Vi fremstiller
kun rødvine, som på grund af
de højtliggende marker og det relativt
kølige klima giver vine med stil, elegance
og et langt liv.
- Nipozzano er stedet for eksperimenter.
I 1800-tallet introducerede
man her cabernet sauvignon, cabernet
franc, merlot og siden petit verdot, og
det har bidraget til øget viden om, hvor
man kan dyrke disse druesorter. I forvejen
vidste vi, at sangiovese kun kan
dyrkes på meget specifikke jordbundstyper.
Siden 1974 har man på Nipozzano udgivet
den 100 procent sangiovese-baserede
Montesodi. Druerne kommer
fra en bestemt mark og fremstilles kun
i de bedste år. Det er en barrique-lagret
vin, som indtil 1988 indeholdt en
smule cabernet sauvignon, men siden
da har været det, Leonardo kalder ”et
ægte udtryk for Toscanas druesorter”
– og først og fremmest sangiovese.
- På andre måder er vinen, vi producerede
dengang, anderledes i dag. Plantetætheden
var eksempelvis dengang
langt lavere end i dag. Det var også
obligatorisk at bruge visse druesorter
ud over sangiovese for at opfylde kravene
til en chianti – og Montesodi er jo
en Chianti Rufina. Men man kan ikke
sige, at vi snød dengang ved at bruge
udelukkende sangiovese og lidt cabernet
– vi var bare avantgarde.
I anledning af vores besøg har Leonardo
fundet et par flasker Montesodi
1974 frem.
- 1974 var ikke nogen stor Rufina-årgang,
men på Nipozzano var den god,
lyder det, da vi smager på den sødmefyldte,
silkeglatte vin, som stadig har
en god tanninstruktur.
2008-udgaven af Montesodi er selvfølgelig
mere rank, har flot fedme, faste
tanniner og udsigt til et langt liv. Nipozzano
Riserva årgang 2008 kan man
også godt være bekendt at skænke op.
Det er en cremet, harmonisk vin med
endnu lidt hårde tanniner.
Konkurrence-vinen
Historien om Nipozzanos anden cruvin
begyndte i 1976, da Mormoretomarken
blev tilplantet med cabernet
sauvignon, merlot og cabernet franc.
I 1983 udkom så den første vin med
navn efter den 25 hektarer store mark.
- Vi ville konkurrere med de bedste
vine i verden, forklarer Leonardo som
begrundelse for at fremstille en atypisk
vin i et chianti-distrikt.
- Mormoreto har siden de første årgange
fået et lille skud petit verdot, men
ellers er den store forskel fra dengang
til nu, at vi bruger mange flere kræfter
end før i vinmarkerne. Druerne sorteres
grundigt, og vinifikationen er forbedret.
I det hele taget er investeringen
i mark og kældre langt større end før.
Mormoreto 2007 er en flot, frisk, fed
og saftig vin. Årgang 2008, som kommer
i handelen i april, har fået to år i
barrique og er en elegant, harmonisk
og tanninrig vin, som klart signalerer
Italien trods sit internationale tilsnit.
Her er ikke for meget af noget. Europæisk
enkelhed i stedet for oversøisk
voldsomhed.