Mejeriet Kildedyb

Mejeriet KildedybDet gamle mejeriMejeriet startede på Rytterskolevej 7 i 1886. Denførste mejeribestyrer er ubekendt, efterfølgeren hedBrask, i 1917 kom Dines Bonde, og han var ansattil sin død i 1940. Herefter ansattes mejeribestyrerValdemar Nielsen og senere Aksel E. Vogensen,der var ansat, til mejeriet blev nedlagt i 1971.I 1925 blev forholdene for trange i det gamle mejeri,og man byggede mejeriet på Nr. Bjertvej 99. Dervar på dette tidspunkt ansat en første mejerist, ensmørmejerist og to elever. Om sommeren, når dervar meget mælk, var der ansat en mejerist mere tilat lave ost. Smørret blev sendt til firmaet Plum iEsbjerg, og mælken blev leveret til Kolding Andels¬mejeri.I de første år var der et mejeriudsalg på mejeriet,der havde åbent kl. 7-9 om morgenen. Det blev passetaf Edel Sørensen, datter af smed Søren PeterSørensen. Hun blev efterfulgt af Dinne Mortensen,men fra 1932 blev der udsendt mælkevogne. I Nr.Bjert og Eltang kørte Svend Jepsen.Inger Dahlgren fortæller om mejeriets 50-års jubilæumi 1936. Hun var på det tidspunkt ung pige ihuset.Det var midt på sommeren. Fra smørfirmaet Plum iKøbenhavn ville frk. Plum komme som gæst, ogfra Esbjerg deres eksportør grosserer Gabelgaard.Hans søn Aage havde været elev på mejeriet. Viregnede ud, at der ville komme omkring 20 gæstertil frokost. Kogekonen kom dagen før og lavedemange gode retter. Jeg kan kun huske to, en storkogt oksetunge og roastbeef, men der var megetmeget mere.Dagen oprandt. Alle mælkekuske skulle ind ogMejeriet Kildedyb.65

MEJERIET KILDEDYBdrikke morgenkaffe med rundstykker og wienerbrød.Heldigvis var en af deres gamle piger kommetfor at hjælpe, for da det blev frokosttid, kom derikke 20 men 40 mennesker. Mad var der nok af,men vi manglede tallerkner, bestik og glas. Petra dePlace i Brugsen hjalp os ud af den situation, så snartblev vi alle bænket.Dagen var ikke slut endnu. Om aftenen var der kaf¬febord og dans på Snoghøj Badehotel for alle leve¬randørerne med fruer. Jeg tror, vi var omkring 150mennesker. I dagens løb var der kommet mangeblomster, både buketter og kurve. Man syntes, atalle leverandørerne skulle se blomsterne, så de blevtransporteret til Snoghøj. Blomsterne havde nu ikkesærlig godt af det. Det blev en lang, men god dag.TørmælksproduktionenMejerist Anders Johnsen fortælle om produktionenaf tørmælk:Jeg blev ansat i maj 1948, og da var der ansat 5-6mejerister. I 1947 var der påbegyndt en bygning,hvor der monteredes maskiner til produktion af tør¬mælk. Det drejede sig om to vakuumkedler til ind¬dampning af mælk. Efter inddampning af mælkentil et bestemt tørstofindhold, pumpedes koncentra¬tet videre til tørretårnet. Tårnet var meget højt, ogtemperaturerne var på 160 grader. Øverst oppe sadet hjul med huller, som kørte med 12.000 omdrej¬ninger pr. minut. Det bevirkede, at koncentratetblev pulver, når det kom ud af tårnet.I 1956 solgtes virksomheden til Lidano i Kalund¬borg, og andelshaverne blev overflyttet til mejerieti Kolding, men mejeribestyrer Vogensen forblevansat ved "Kildedyb".I 1959 solgte Lidano virksomheden til The BordenCompagni i Esbjerg, der havde stor tørmælksproduktion.Der blev igen anskaffet mange nye maski¬ner til produktion af forskellige produkter. Mælkenblev nu leveret i tankbiler. Om vinteren, når der varmangel på mælk, blev der leveret 5.000 kg svine¬fedt 3 gange ugentlig fra Kolding Andelssvineslagteri.Svinefedtet blev blandet med skummetmælk,og efter tørring blev det færdige produkt anvendtved produktion af røde pølser.I oktober 1971 stoppede The Borden Compagniproduktionen, og bygninger og inventar blev solgt.Firmaet havde fået tilbudt gratis jord i Irland, hvorde byggede 4 store tørmælksfabrikker.I 1972 købte Gunnar Jepsen og Erik Pedersen me¬jeriet og startede en virksomhed, der fabrikerededørkarme og vinduer. Den ophørte i 1977. Bygnin¬gerne blev nu overtaget af Gunnar Jepsen og Karneog Per Simonsen, der byggede mejeriet om til 3 lej¬ligheder med skumsalen i midten som fællesrum.Der blev produceret i 3 holds skift, så antallet afmejerister måtte op på 12 mand. Osteriet blev ned¬lagt, og der blev monteret 10.000 kilos tanke i rum¬met. Når lageret var fuldt, skulle tørmælken pak¬kes, og der blev så ansat 8-10 damer og 1-2 mænd.Andelshaverne kunne nu ikke levere mælk nok, ogmejeriet fik derfor leveret mælk fra mange andremejerier. Da tørmælksproduktionen var begyndt,var der mange, der ville se det nye anlæg, så der varbesøgende fra nær og fjern. Der var god afsætningaf produktet til mange lande, især havde mejerietstore ordre til Sydamerika. I 1954 indstillede manbetalingen for leverancerne, og trods advokatbi¬stand og retssag lykkedes det ikke at få pengene fradet korrupte samfund i Sydamerika, så mejerietmåtte optage lån for at kunne fortsætte produktio¬nen.66