AMAGERLANDS PRODUCENTFORENING 100 Ã R

AMAGERLANDSPRODUCENTFORENING 100 ÅRGLEMMER DU | NUMMER 1| JANUAR/FEBRUAR 2008Grønttorvet i Vendersgade. Ca. 1930.INDLEDNINGAmagere har siden den senemiddelalder afsat deres grønsageri København. Øen ermed god grund blevet kaldtfor Københavns spisekammer,for Amager har stået Københavnernebi med disse varersåvel i freds- som krigstid.Amagerne solgte deres varerpå Amagertorv, Børsrampenog Christianshavn indtil detførste grønttorv i 1889 blevindrettet ved Vendersgade,nuværende Israels Plads.ORGANISERINGFormodentlig blev amagerne inspirerettil at stifte Foreningenaf Amagerlands torvesøgendeProducenter af en tilsvarendeforening af gartnere i Københavnsområdet.Denne gartnerforeningblev stiftet i 1907og skulle søge indflydelse påen ny torveorden, sørge fortilbud på kunstgødning samtfinde frem til en fælles emballageog glasforsikring. Blandtinitiativtagerne var to handelsgartnerefra Tårnby nemlig3

ningsselskabet indvilligedeheri mod visse betingelser. Forat kontrolløren skulle kunnegarantere kålens ægthed d.v.s.,at den var avlet på Amagerskulle eksportørerne afgiveerklæringer på dette. Samtidigskulle avlerne garantere, at deikke benyttede kobbervitrioleller andre skadelige stoffer tilsprøjtning af kålen. Dette blevgivet.Samme år blev der hårdkonkurrence fra hvidkålsavlerefra Sjælland, der pressedeprisen. Producentforeningenmente dog, at de gode amagerkålkunne modstå dettepres.I 1914 fik foreningen en henvendelseom at eksporterehvidkål til USA gennem ”TheExport Co.Ltd”. I første omgangblev det til en prøvesendingpå 1000 kasser, der blevafsendt fra Tømmerup Stationden 19.1.Den første ladning nåede fremi god behold. Men en senereforsendelse gik det grueligtgalt med. Hvidkålen var blevetsendt af sted på den førsterejse, som DFDS ´s dampskibFrederik den 8. foretog over Atlanten.Turen gik over Norge,hvor man fik meget dårligtkul ombord. Undervejs overAtlanten mødte skibet hårdestorme, og det fik kaptajnen tilat indse, at han ikke kunne nåtil USA, da kulforsyningen varved at slippe op. Han sejledederfor skibet til Azorerne istedet. Men da hvidkålen komned i varmen, gik den i forrådnelse.Ved ankomsten tilNew York gav politiet ordretil at sænke den rådne ladning ihavet. Eksportøren og AmagerlandsProducentforening led etstort tab trods delvis erstatningfra D.F.D.S.GLEMMER DU | NUMMER 1| JANUAR/FEBRUAR 2008HVIDKÅLSEKSPORTNordens daværende største dampskib,Frederik den 8, som medbragte den førsteladning amagerkål på skibets jomfrurejse tilNew York i 1914. Men det gik grueligt galtmed kålen7

FÆLLESINDKØBUdover fællesindkøb af gødningtog foreningen endvidereunder besættelsen initiativ tilfællesindkøb af tørv, formbrændselsamt tækkerør.Producentforeningen indkøbteogså læggekartofler til medlemmerne.I 1930´erne tog foreningeninitiativ til at markedsføreKongelundskartoflen.Kongelundskartoflen blev behandletpå en speciel måde, ogmåtte blandt andet ikke vaskes.Der blev endvidere fastlagthelt præcise regler for fremstillingog markedsføring. Indtil1969 blev Kongelundskartoflensolgt i åbne kasser, menpå grund af misbrug af navnetindførte producentforeningen,at kartoflerne fremover skulleemballeres i plasticposer.TORVETBent Jensen, Maglebylille, og en kollegapå grønttorvet med kartofler.Ca. 1960.Der var gennem årene forskelligeplaner om at flyttetorvet fra Vendersgade, menførst i 1958 blev det nyegrønttorv i Valby ved Retortvejindviet. Producentforeningensdaværende formand,handelsgartner H. C.Andersen, var lige fra startenmed i ledelsen af KøbenhavnsGrønttorv.Året efter blev Sjællandsbroenindviet, og det gjorde rejsentil torvet meget nemmere forAmagerproducenterne. Detbetød også, at amagerne nukunne stå i tørvejr, da handlenforegik i en stor hal. I Vendersgadeblev grønsagerneom vinteren ofte ødelagt afkulden og om sommeren afvarmen. I årenes løb var dertale om at åbne torvet forudenlandske varer, men detvakte selvsagt modstand fraamgerproducenterne. Førstfra 1974 blev der åbnet op fordette, da man var kommet indi Fællesmarkedet.GLEMMER DU | NUMMER 1| JANUAR/FEBRUAR 20089

REKLAME FORBLOMKÅLLUFTHAVNS-UDVIDELSERAMAGERLANDS PRODUCENTFORENING 100 ÅRProducentforeningen startedei 1961 en propaganda forat få danskerne til at spiseden tidlige amagerblomkål.Fremstødet blev indledt ved,at en Amagervogn belæssetmed blomkål kørte gennemKøbenhavn i begyndelsen afjuni 1961. Kusken var formandenfor foreningen, H.C.Andersen fra Tømmerup, derhavde sin datter, MargretheZibrandtsen, iført amagerdragtved sin side. Begivenhedenblev omtalt i flereaviser, og selv fjernsynet varpå pletten. Foreningen reklameredei øvrigt i Radio Mercur.Fremstødet blev finansieretaf de producenter, derdyrkede tidlig blomkål.Lige siden Kastrup Lufthavnblev anlagt i 1925 er gårdeog jorde på Amager bleveteksproprieret. I første omganggik det specielt ud overMaglebylille her i kommunenog siden Tømmerup og Ullerup.I 1940´erne skulle der igeneksproprieres til fordel forlufthavnsudvidelser. Det fikden daværende formand J.P.Svane til at udtale følgende i1946:Velegnet til gartneribrug er Amagerjordenog særlig den jord derligger på øens østlige side af flg.grunde:For det første er jorden højtliggendeog i meget høj grad kultiveret gennemflere hundrede år.For det andet har den salteøstersøluft en gavnlig indflydelse påkulturernes trivsel og gode kvalitet.Disse faktorer er en betingelse forat den gode gartnerjord er tidligtilgængelig om foråret og længstmulig om efteråret giver kulturernetid til afgroning inden nattefrostensætter ind.Tvinger man de nu de bosiddendeAmagere i Maglebylille og StoreMagleby til at fraflytte den højt10

Lufthavnen har “spist” et stort stykke af Maglebylille.Luftfoto fra 1950’erne.GLEMMER DU | NUMMER 1| JANUAR/FEBRUAR 2008kultiverede gartnerjord er det ensbetydendemed at de kommer ud forstore vanskeligheder med at findepassende jord til det vante erhvervog ikke mindst jord der ligger ipassende afstand af KøbenhavnsgrønttorvTager man foranstående i betragtninger erstatningsspørgsmålet af størstebetydning for lodsejerne og særligden der helt skal flytte andetsteds.I slutningen af 1950´erneblev der igen fremlagt planerom nye udvidelser og producentforeningenrustede sig tilkamp.I 1961 afholdt man et protestmødepå Dragør Strandhotel,hvor fremmødet var stort.”God gartnerjord vil blive ødelagt.Man kan ikke roligt sidde og sepå at staten tager jord fra producenterneog på den måde truer producenterneseksistens uden at prøveat finde andre mulig-heder. Ladikke St. Magleby, Tømmerup ogUllerup blive et nyt Maglebylille”lød det i pressemeddelelsen.Efter en lang debat blev enresolution vedtaget. Heristod bl.a. :”Vi protesterer mod,at Statens Lufthavn i Kastrup,11

AMAGERLANDS PRODUCENTFORENING 100 ÅRsom allerede har disponeret overbetydelige arealer af Danmarksbedste gartner - og landbrugsjord,nu muligvis står overfor at foretageyderligere udvidelser. Sådanneplaner medfører fare for yderligereindskrænkning af vore mulighederfor at drive vort erhverv, ligesomde vil medføre forøget og udbredtstøjplage. Selv i stor afstand frade arealer, som allerede anvendestil lufthavn, er støjplagen ulideligog tilmed sundhedsfarlig og virkerhæmmende for vore muligheder forat erhverve og beholde den nødvendigearbejdskraft. En udvidelse aflufthavnen vil bevirke at Amagerdeles i to stykker, og vi er dermedpå vej til at blive trængt ud af vorterhverv. ”Producentforeningen pegededernæst på muligheden for atflytte lufthavnen til Saltholm.Men i 1969 indså man at løbetvar kørt, lufthavnen skulleudvides og det ville komme tilat berøre 75 medlemmer afproducentforeningen. Foreningennedsatte et lufthavnsudvalg,der skulle sørge forhjælp til de ramte. Man badhøjesteretssagfører Christrupom at varetage producenternesinteresser ved eksproprieringen.Ullerup blev ramt af lufthavnsudvidelserne i 1970. Men der var stadigvækgårde tilbage. Her hos Oli Albrechtsen pilles kartofler op.Foto: Amager Bladet ca. 1978.12

AMAGERLANDS PRODUCENTFORENING 100 ÅRderfor hjemmefra kl. 4. På vejenkøber han rundstykker tilmorgenkaffen, som han plejerat få hos en af kommissionærerne.På torvet er der alleredelivlig aktivitet både på pladsenmed lastbiler og varevogne oginde i hallernes stadepladser.Ejnar læsser af. Dagens leverancerer: 142 kasser hvidkålá 8 stk., 15 kasser rødkål á 8stk., 40 kasser spidskål á 8 stk.,260 kg. broccoli og 75 bundterbladpersille. Det sidste erspecielt de mange tyrkiskegrønthandlere glade for. Ejnarhar også taget drueagurkermed for en nabo. Pilekurveneog trækasserne er afløstaf plastic og flamingo. Trækassernevar for dyre og skullei mange tilfælde rengøres efterbrug. Andre bruger dem dogstadig og tager 20 kr., i pant.Klokken er 5.30. Ejnar erfærdig med at læsse af. Hanfordeler grønsagerne til 3 forskelligekommissionærer, denene er Ole Køppen, der bor iUllerup. Hans far var ligeledeskommissionær. Ole Køppenhavde allerede som dreng talentfor at handle, dengang vardet med halm i poser til kaniner.Han kan i løbet af ingentid få afsat broccolien, menerEjnar. Det er en mangelvarepå torvet for tiden. Ordrerindgår, grønsagerne skal hurtigtud i landet, så derfor erdet nødvendigt for mangekommissionærer at have enmobiltelefon. Ole Køppenafsætter bl.a. til lufthavnenog de store ISO forretninger.Dem forbeholder han ogsåde efterspurgte varer. Det eren kunst at sælge varen på detrette tidspunkt.Inde i hallen er der en herligduft af bl.a. porrer, løg, sellerierog persille. Man får lyst tilat købe en favnfuld grønsagertil en gang suppe, Det vrimlermed tyrkiske grønthandlere,der har overtaget og startetmange grøntbutikker. Der erogså tyrkiske kommissionærer,der sælger produkter pådåser fra hjemlandet. Mentyrkerne køber også ind hosde danske kommissionærer.På torvet kan man tælle kommissionærerfra Amager på enhånd.Der indgås handler i forbifarten,man kender og stoler påhinanden. Der bestilles derforstore mængder varer med enenkelt sidebemærkning udenstore armbevægelser og håndslag.Ole Køppen bestiller 2514

kasser broccoli og 80 kasserspidskål hos Ejnar.Klokken 6 får Ejnar morgenmadog en kop kaffe - ståendevel at mærke. Der er ikke enstol at finde på siddepladserne!Der falder mange kvikke ogskrappe bemærkninger ombåde kunder og vare.Så er det tid til at købe indtil butikken på Kirkevej. Devarer, som de ikke selv har,skal indkøbes hos kommissionærerne,også udenlandskfrugt og grønt. De hollandskegrønsager, som tidligere var enefterspurgt vare på grund afderes lange holdbarhed, indkøbes,der ikke så meget afmere. Forbrugerne er blevetbevidste om, at grønsagerneofte er strålebehandlet, ogkøber dem derfor ikke i så højgrad mere. De kan ellers leveresfra dag til dag til grønttorvet.Da alle indkøbene er ordnetog vognen er blevet læssetmed både fyldte og tommekasser, er klokken blevet otte.Turen går hjemad.Lindgren på torvet.NUTIDENDet er planen at grønttorvetskal flyttes til Høje Taastrupved årsskiftet 2011/12. Detforventes at blive ”Nordeuropasstørste handels-og distributionscenterfor fødevarer,blomster og tilbehør.”Der er i dag ca. 100 medlemmeraf Amagerlands Producentforeningmen kun ca. 10er aktive producenter.Producentforeningens nuværendeformand er handelsgartnerJørgen Olsen.GLEMMER DU | NUMMER 1| JANUAR/FEBRUAR 200815

Handelsgartner H.C. Andersen,Tømmerup, med en stor melon.Foto: ca. 1950HENVENDELSE& ÅBNINGSTIDERHvis du har billeder, oplysninger ellerandet af lokalhistorisk interesse, såhenvend dig til Stads- og lokalarkivet.VI HAR ÅBENTMandag 15.00 - 19.00Tirsdag 12.00 - 16.00Fredag 12.00 - 15.00STADS- OG LOKALARKIVET HARDESUDEN UDSTILLINGER PÅ:Kastrupgårdssamlingen“MIDT PÅ AMAGER” & “KASTRUPGLAS”Tirsdag til søndag 14.00-17.00Onsdag tillige 14.00-20.00Plyssen Amager Strandvej 350:PERMANENTE OGSKIFTENDE UDSTILLINGERLørdag og søndag 13.00-16.00Stads- og lokalarkivetTÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKERKamillievej 10 . Tlf.: · 32 46 05 45taarnbybib.dk