En sommer med masser af sporarbejder - Banedanmark

2 baneavisen 31. januar 2008Der skal satses yderligere på jernbanenKommentaraf TransportministerCarina ChristensenSom ny minister ser jeg megetfrem til arbejdet med at udviklejernbanen i Danmark. Derhar været mange negativehistorier om varme skinner ogforsinkede tog de sidste par år.Det er dog min opfattelse, atudviklingen nu er vendt, og atvi er klar til at skrive et nytkapitel i jernbanens historie.Banedanmark har ydet sitbidrag hertil ved at indfri detambitiøse mål for kanalregulariteteni 2007. Banedanmarkhar med dette resultat og sinindsats generelt i 2007 sikret,at det første år i trafikaftalenfor 2007-2014 blev en succes.Det er væsentligt for Banedanmarkog hele jernbanen. Jegvil gerne ønske alle Banedanmarksmedarbejdere tillykkehermed. Det giver et godtudgangspunkt for de næste årsarbejde med at genoprette jernbanen.Det er min opfattelse, atBanedanmark er en virksomhed,som er inde i en godudvikling. Det er dog vigtigt,at ingen hviler på laurbærrene,og at Banedanmark fortsætterden positive udvikling.Arbejdet med at forny og vedligeholdeskinnenettet bliverikke mindre de kommende år,og en ny stor opgave med atudskifte alle Banedanmarks signalanlægventer.Jeg glæder mig til at modtagedet beslutningsgrundlagom signalerne, som Banedanmarki øjeblikket er ved at udarbejde.Herefter vil jeg sætte migsammen med de trafikpolitiskeordførere i efteråret for at indgåen politisk aftale om signaludskiftningen.Der er taleom et meget stort projekt, dervil præge banen de næste mangeår, og som kommer til atkræve en stor indsats fra alle iBanedanmark.Men vi har ikke kun brugfor at forny og vedligeholde detjernbanenet, som vi kender idag. Der skal satses yderligerepå jernbanen. Jeg har modtagetInfrastrukturkommissionensrapport. Den har skabt et godtgrundlag for at drøfte denfremtidige udvikling af densamlede danske transportsektor.Infrastrukturkommissionenanbefaler, at den kollektive trafiksandel af den samlede trafikskal vokse - herunder ikkemindst jernbanens andel. Detkan afhjælpe trængselsproblemerneog er godt for klimaetog miljøet.Der er indgået politisk aftaleom etablering af to nye spormellem København H og NyEllebjerg. Derudover fortsætterarbejdet med at forberedeen beslutning om at øge kapacitetenmellem København ogRingsted. Der er således alleredeflere nye baneprojekter i støbeskeen.De kommende år vil samletset byde på mange positiveudfordringer på banen. Jeg serfrem til et godt samarbejde medBanedanmark herom.Nye signaler betyder nye tiderHvis politikerne siger ja til signalprogrammettil efteråret, kommer det på et tidspunkt til atbetyde store forandringer for rigtig mangemedarbejdere i Banedanmark. Derfor harSignalprogrammet sat et arbejde i gang, detskal gøre os parat til de nye tider.uddannet til at arbejde med detnye signalsystem.Særligt medarbejdere derarbejder med at vedligeholde detnuværende system, bliver føreller siden påvirket, fordi det nyesystem bygger på en helt andenteknologi. Men også for medarbejdernei Trafikstyring bliverhverdagen lidt efter lidt anderledes,fordi få centrale kontrolrumkommer til at afløse detlandsdækkende net af komafKatrine Bekker BauerTil efteråret tager politikerne stillingtil, hvor mange penge Banedanmarkskal have til et nyt signalsystemtil jernbanen. Der erderfor ingen tvivl om, at der erstore forandringer i vente forrigtig mange medarbejdere iBanedanmark – for et nyt signalsystembetyder nye måder atarbejde på.For at få et overblik over,hvordan Banedanmark bedstruster sig til de nye tider, harSignalprogrammet derfor sat etarbejde i gang, hvor man bl.a.gennem interviews forsøger atafdække, hvordan Banedanmark,som organisation, skalruste sig til at indføre et nyt signalsystem.”Politikerne tog en principbeslutningi 2006 om at udskiftealle signalanlæg inden 2020,bl.a. fordi vores anlæg er megetgamle. For eksempel er 20 % afvores anlæg mere end 40 årgamle, så der skal ske udskiftningerunder alle omstændigheder,”fortæller Anette Zobbefra Signalprogrammet.Ny teknologiSå forandringerne venter på denene side lige om hjørnet. På denanden side kommer projektetmed nye signaler til at strækkesig frem til omkring 2020, så fornogle medarbejdere har forandringernelange udsigter. I deførste mange år vil der faktiskikke ske nogen nævneværdigforandring.”Projektet skal både kravsspecificeresog udbydes. Så skalaftalen forhandles på plads, projekteresog systemet skal testesgrundigt, inden det rulles ud ilandet,” forklarer Anette Zobbe.Tanken er, at udskiftningenaf de gamle signaler skal skestrækningsvis frem til senest2020. Det betyder, at det eksisterendesystem skal holdeskørende i en årrække, indtil detnye signalsystem er rullet ud ihele landet. Derfor får Banedanmarki en periode brug forbåde de medarbejdere, der kenderdet nuværende system, ogmedarbejdere, der bliver efter-mandoposter, og fordi overvågningenaf signalsystemet bliveranderledes, netop fordi et nytsystem er baseret på ny teknologi.”Derfor skal vi kigge på,hvordan vi får videreudvikletmedarbejdernes kompetencer tilat arbejde med den nye teknologi.Men vi har også en udfordringi forhold til at holde fastpå medarbejderne, som skal vedligeholdeog arbejde med detHverdagen bliver anderledes for trafikstyringsmedarbejderne,når signalprogrammet rulles ud. Foto: Peter Elmholt• Ved finanslovsforhandlingerne i 2006 sagde politikerne iprincippet ja til en udrulning af et helt nyt signalanlæg påhele jernbanen.• Politikerne krævede dog mere præcise tidsplaner og budgetter.Derfor har Signalprogrammet i Banedanmark sidenforåret 2007 arbejdet på et beslutningsgrundlag, som politikernetager stilling til i efteråret 2008 i forbindelse med finansloven.• Teknikken bag det nye signalsystem på fjernbanen er detfælleseuropæiske ERTMS 2, som baserer sig på signalering itogets førerrum, og ikke som i dag, ydre signaler langs banen.På S-banen er tanken at anvende et eksisterendebybane/metro/S-bane-system.• Udskiftningen af signaler vil ske strækningsvis frem til 2020.nuværende system, lige somnogle medarbejder også vil kommeud for at skulle flytte arbejdsplads,når for eksempel de mindrekommandoposter nedlægges,”siger Anette Zobbe, dersamtidig understreger, at detaltså ikke sker de første mangeår.InterviewrundeMen denne ”organisatoriske” delaf Signalprogrammet kræverrigtig meget kortlægning ogplanlægning inden detaljerne i,hvordan det hele skal forløbe, erpå plads. Signalprogrammet harderfor i efteråret og i løbet afjanuar gennemført mere end 50interviews med medarbejdere,tillidsrepræsentanter og ledere iBanedanmark.”Den bedste måde at få fatpå bekymringer og meninger omsignalprogrammet er at tale medfolk. Så det har vi gjort i samarbejdemed Rambøll. Og vi harfået en masse værdifulde oplysninger.For eksempel skal vi blivemeget bedre til at kommunikereom projektet, så der ikkeopstår usikkerhed om, hvad projektetgår ud på. Og så findes derselvfølgelig masser af videnrundt om i organisationen, somSignalprogrammet kan bruge,og som vi vil være opmærksommepå at få med,” slutterAnette Zobbe.Dyr porto skidt for sparelystenLæserbrevHejsaDet er faktisk en både sød ogsjov lille bog vi fik sendt hjemtil privatadressen - portoen påbrevet var 29,00 kroner. Jegkan godt lide kunstneren LarsAndersen.Med forlov - hvorfor blevder ikke bare sendt en kasse -som "B" post - med postvæsenettil hver af de få Fjernstyringsområdervi har. Hvis alleincl. Entreprise har fået sendtbogen hjem - så har det kosteti omegnen af 60.000,00 kr. iporto.Umiddelbart kunne forsendelsenhavde været sendt samletud til en pris af ca. 5.000,00kr.Sikke dog et spild af statensknappe ressourcer - det kan Iikke være bekendt - så kan detgodt være at vi er blevet CO2neutrale på miljøområdet!Det er jo omvendt motivation- medarbejderne kan ikkeså godt forstå den slags, og delægger mærke til sådannedetaljer - det er ikke så heldigt.Andre steder på nettet opfordresmedarbejderne direkte tilat fremkomme med gode ideertil besparelser i dagligdagen.De penge fik vi ikke nogetfor overhovedet. Jeg ser fremtil et svar/ eller undskyldningi næste udgave baneavisen.Sådan skal den kage skæres!Med venlig hilsenPeter Juul ChristensenFC - EsbjergKære PeterFørst vil vi sige, at det glæderos, at du kan lide bogen.Dernæst, at du har ganskeret. Det er en alt fordyr måde at bogen ogbaneavisen er sendt udpå denne gang, og detskyldes simpelthen, atder er sket en fejl iudsendelsen, så bøgerneer blevet sendt ud privati stedet for tilarbejdsstederne. Der er tale omen beklagelig fejl, som vi nu isamarbejde vil sikre ikke skerigen.Med venlig hilsenKåre Stig Nielsen, Indkøb &Ejendom og Inger PetersenThalund, Kommunikation

aneavisen 31. januar 20083En eftermiddag med strategiStrategiprojektet favner nu tre projekter, derskal føre Banedanmarks strategiplan ud i livet.De tre projekter var alle på dagsordenen, daca. 55 medarbejdere var til gå-hjem møde iBanehuset i sidste uge.af Sidsel GjølFotos: Christoffer RegildStrategiprojektet er egentligt etdårligt navn. Til gengæld harSAP-projektet skiftet navn tilProbat. Det var noget af det, mankunne få at vide, da Strategiprojektetholdt gå hjem møde iBanehuset i sidste uge. Men dervar også meget andet.Hele pointen med mødet vardels at give en status på, hvorlangt arbejdet med at professionalisereBanedanmarks processerer nået, dels at forklare, hvadder ligger i strategiprojektet.Det var økonomidirektørSøren Stahlfest Møller, som lagdeud med at forklare, at strategiprojektetsnavn egentlig ikkeer retvisende.”Det, de laver, er jo ikke atudarbejde strategier, som manmåske kunne tro ud fra navnet.Tværtimod er det faktisk meget’hands on’ det arbejde, der foregår.Når navnet alligevel ikke erhelt skævt, er det fordi, de arbejdermed at føre Banedanmarksstrategi ud i livet,” sagde SørenStahlfest Møller, og forklaredederefter, hvorfor Strategiprojektetnu indeholder tre forskelligedele: Strømlining af Banedanmarksprocesser, it-understøttelsei form af SAP og værdiansættelseaf Banedanmarksaktiver.”Værdiansættelsen er placeretder, fordi det er en meget væsentligdel af Banedanmarks strategiat få styr på virksomhedensaktiver. Mens SAP-projektet erendt der, fordi arbejdet med processernehar vist, at der er behovfor it-understøttelse i form afSAP,” sagde han.HovedrengøringHerefter får de tre projektlederelov til at fortælle kort om hvertderes projekt. Og det er her detkommer frem, at SAP-projektetnu har skiftet navn til PROBAT,som står for processer, bane ogteknologi - de tre kerneområder,som vil blive berørt i forbindelsemed SAP-implementeringen.”Navnet betyder samtidigeffektivt, virkningsfuldt, kraftigtog gennemslagsfuldt,” forklarerprojektleder Hanni Pham.At navnet så også leder tankernehen på et rengøringsmiddel,generer hende ikke. Tværtimodantyder hun, at optimaleSAP-systemer kan være som enhovedrengøring for Banedanmarksprocesser.Gode erfaringerOg det er projektleder for procesprofessionaliseringPer Lindholmenig i. Sekretariatet har i det forløbneår været igennem bl.a. processernefor vedligehold og trafikstyring.Det har ført til nyeprocesser for vedligehold ogafprøvning af nye processerinden for trafikstyring i fjernstyringscentraleni Roskilde.”Foreløbigt er resultaterne fraRoskilde gode. Når pilotprojekteter færdigt i slutningen afjanuar ser vi på, hvad der kanCirka 55 medarbejdere lyttede med.overføres til andre tjenestesteder,”siger Per Lindholm og fortæller,at sekretariatet i 2008arbejder på anlægs-, indkøbs-,og økonomiprocesserne. Men atogså støtteprocesserne HR ogKommunikation står for tur i detkommende år.Det gør også værdiansættelsesprojektet,som Ole Munk fraØkonomi, er sat i spidsen for,og da han til sidst kort forklarerom baggrunden for projektet,slår han blandt andet fast:”Banedanmarks ledelse harbrug for en hensigtsmæssigstruktur til ledelsesinformationog økonomistyring, og så er detet krav fra både vores ejer ogbestyrelse.”Godt med informationEt krav er det også, at medarbejderneved, hvad der foregårPer Lindholm Larsen, projektlederfor procesprofessionalisering,fortalte om denye processer for vedligeholdog trafikstyring.omkring Strategiprojektet. Ogden opgave har mødet hjulpet tilmed, hvis man spørger nogle afdeltagerne.”Det var rigtigt rart at høre,hvor langt man var kommet medStrategiprojektet. Både af generelinteresse, men også fordi detviste sig at SAP-implementeringenformentligt kommer til athave nogle grænseflader til RDS,som min sektion er systemejerpå,” siger Troels Richter fra Driftsopfølgningi Trafikstyring Fjern.Også Poul Jacobsen fraAnlæg og fornyelse var godt tilfredsmed mødet:”Jeg synes helt klart, det varet meget interessant møde. Nuarbejder jeg selv meget med SAP,så det var godt at få lidt indtrykaf, hvilken indflydelse det får påos. Men det var også fint at høre,hvilke planer de har i Strategiprojektet,og hvad der rør sig. Nuglæder jeg mig til at høre nogetmere detaljeret,” siger han.Der holdes endnu et gå hjemmøde i Banehytten mandag den25. februar. Du kan læse mereom Strategiprojektet og tidsplanenfor de forskellige dele af projektetpå intranettet.Kort nytGulve undersøgesTorsdag i sidste uge faldt en medarbejdergennem gulvet i kommandoposteni Århus. Gulvet er etsåkaldt "teknikgulv", hvor der i detca. 60 cm. dybe hulrum mellemgulvpladerne og selve betongulvetligger kabler. Hver gulvplade stårpå fire ben på betongulvet, og detvar et af disse ben, som knækkedeog betød, at medarbejderen faldtgennem gulvet. Medarbejderne pådrogsig et kompliceret brud påskulderen ved faldet. Nu er gulvenei andre kommandoposter med sammeslags gulv ved at blive tjekket.Der er ikke konstateret problemerhverken i Roskilde eller Fredericia,mens kommandoposten i Københavnbliver undersøgt i løbet afugen. Esbjerg Kommandopost tjekkesonsdag.Vasbygadelager lukketLageret i Vasbygade er nedlagt fra1. januar. Det betyder, at Banedanmarkkun ejer et strategisk lager,nemlig lageret i Horsens, hvor allevarerne fra Vasbygade også er flyttethen. Lageret i Vasbygade er nedlagt,fordi det som en del afTrafikaftalen blev aftalt at sælgebygningerne i Vasbygade. Det erderfor ikke længere muligt, hverkenat få varer fra lageret i Vasbygadeeller aflevere varer. Hvis man harbehov for varer fra lageret iHorsens, skal man kontakte Indkøb.Tro på privatiseringI en artikel i Berlingske Tidende isidste uge slås det fast, at privatiseringenaf DSB er udskudt til 2009. Isamme artikel berøres salget afEntreprise. Michael Birch fra Transportministeriettror dog fortsat på,at det lykkes at opnå enighed medDansk Jernbaneforbund. Han henvisertil, at det er lykkedes medandre af statens privatiseringer.Jesper Hansen siger om sagen: ”Deter stadig en afgørelse, der liggermellem Transportministeriet og defaglige organisationer for tjenestemændene.Jeg håber fortsat på, atder snart kommer en løsning forEntreprises og ikke mindst medarbejdernesskyld”.Entreprise får nyt logoEntreprise får nystrategiplan, nyt logoog egen hjemmeside.De nye tiltag er endnuet led i klargørelsentil salg.af Sidsel GjølIgennem de seneste månederhar Entreprise arbejdet på atudvikle et nyt strategioplæg,som de har kaldt ”bedst påbanen”. I den forbindelse harEntreprise også besluttet at fåsin egen visuelle identitet medblandt andet nyt logo. Bådestrategioplæg og logo er endnuet led i klargørelsen til salg.”Vi har gennemtænkt helevores brand og er blevet enigeom, at vi skal være ”Bedst påbanen”, og at vores brand skalkredse om det, vi kalder ”livetpå banen,” siger EntreprisedirektørSøren Horn.Ifølge Søren Horn har processenomkring udviklingen aflogoet været, at flere af Entreprisesmedarbejdere og samarbejdsparterer blevet spurgt,hvad de forbinder med Entreprise.Det, de har sagt, er såsammenfattet til det, SørenHorn kalder ”Livet på banen”,som har dannet udgangspunktfor det nye logo.Derfor er meningen med detnye logo, for eksempel at denblå og grønne farve skal symbolisereelementer som himmel,jord og miljø. Mens sporetogså er repræsenteret i formaf den hvide midte i cirklen.”Udover kravet om at logoetskulle symbolisere livet påbanen, var det også vigtigt foros, at logoet stod ud fra deandre entreprenør-firmaerslogoer, og det er lykkedes, synesjeg,” siger Søren Horn.Det er firmaet NetworkCommunications, der har ståetfor udviklingen af den nyevisuelle identitet, som introduceresi form af nye skilte,skilte på maskiner, nye visitkort,nyt brevpapir, egen hjemmesidesamt nye logoer påarbejdstøjet. Logoet indføresgradvist, når f.eks. arbejdstøjalligevel skal udskiftes.Du kan se Entreprises nyehjemmeside på www.entreprise.dkSkywalker på skinnerI det svenske godsselskab HectorRail, som er begyndt at køre godstogtværs gennem Danmark medgods fra Sverige til Tyskland, er deglade for filmene ”Starwars”. HectorRail har nemlig købt 10 nye lokomotiver,der dels er udstyret, så dekan køre i alle tre lande, men somogså er opkaldt efter figurerne i”Starwars”. Lokomotiverne hedderblandt andet R2D2 og Skywalker.Det skriver JydskeVestkysten.Kom til info-mødeMandag den 25. februar afholderStrategiprojektet info-møde i Banehytten.Mødet foregår fra kl. 9:00 –10:30 i lokale 106. Her kan du høremere om Strategiprojektet og de trespor i projektet; procesprofessionalisering,SAP-projektet og værdiansættelsesprojektet.Sæt kryds ikalenderen og tilmeld dig hosMarianne Kirkegaard påmak@bane.dk.

Baneavisen er Banedanmarksmedarbejderavis og udkommer hver14. dag.Ring eller skriv til redaktionen, hvis duhar ideer eller forslag til artikler ellerhistorier til avisen.Ansvarshavende redaktør:Inger Petersen ThalundRedaktionen:Melissa Fugl og Katrine Bauer.BanedanmarkKommunikationAmerika Plads 152100 København ØTelefon 8234 0000E-mail: mfu@bane.dkTelefon 8234 6447Avisen er trykt hos:Bording A/SOplag: 2.800Papir: 120 g Multi offsetISSN 1600-4426Bladfordeling: Intern ServiceTelefon 8234 1848At Tænke CigJesper Hansen ridermod stormenJesper Hansen anbefaler nu enS-bane mellem Lyngby ogHundige som en løsning påtrængselsproblemerne ihovedstaden."Jeg ved at Vibeke Storm i årevishar kæmpet for en letbane,men vi er ikke til lette løsninger.Søren Eriksen er desudenenig med mig, og jeg menerdet samme som ham, ligesomjeg er enig med ham i, at viskal have en ny bane overKøge til Ringsted," siger JesperHansen."Desuden mener jeg, at det eret valg hvor ambitiøs man vilvære og hvilken vej man vilgå," siger Jesper Hansen.Når naboerne går amok”Psykisk syg ville skyde jernbanearbejdere” og ”Nyt hærværk på Tølløse station” var barenogen af de overskrifter, der i slutningen af 2007 satte fokus på, at det ikke altid er fredeligtat arbejde på banen.af Kim Forum JacobsenTræk jer ud i tide og gå ikkeind i en situation, som I ikke ertrygge ved – overlad det i stedettil politiet, at håndtere uroligeelementer. Det er en af deerfaringer sikringstekniker UffeDybbro gjorde, da han den 16.december stod overfor en gruppeunge mennesker bevæbnetmed fyrværkeri. Og dagen efternytår kunne to af Entreprisessikringsteknikere udnytte erfaringernetil at bringe sig i sikkerhed.Banedanmarks medarbejdereskal, ligesom alle andremyndigheder, der arbejder imarken, være forberedt på konfrontationer.Trusler i TølløseDer var 20 – 30 unge menneskertil stede da sikringsteknikerUffe Dybbro kom frem tilTølløse Station den 16. decemberom aftenen. Klokken varomkring ni, og Uffe Dybbrohavde på fornemmelsen, at deunge mennesker havde nogetmed problemerne med togdriftenpå stationen at gøre.”Roskilde RFC blev ved medat miste styringen på Tølløseperiodisk. Det tydede på, at dervar nogen, der stod og trykkedepå den udvendige nødstopknappå sikringsskabet,” huskerUffe Dybbro.Det skulle vise sig, at problemetvar noget mere alvorligt.”Da jeg kom op på perronen,var de unge menneskerforsvundet. Og så kunne jegkonstatere, at hele sikringsskabetvar sprængt i luften affyrværkeri,” siger Uffe Dybbro.I mellemtiden havde deunge mennesker luret, at detnok ikke var en politimand, derstod der i orange tøj, og devendte tilbage til stationen.Finn von Bülow og Michael Andersen måtte låse sig inde i signalhytten for at undgå en konfrontationmed naboer, der var sure over larmen fra et nødstrømsanlæg. Også i Næstved varder i januar en episode, hvor sporfolk på stationen blev truet med at blive skudt af en mand,der efterfølgende blev anholdt af politiet. Foto: Christoffer Regild.Efter aftale med RFC’en begynderUffe Dybbro til de ungesirritation at notere deres nummerplader,og da stemningenog tilråbene bliver intensiveretvælger Uffe Dybbro at fortrækketil den nærliggende sikringshytte,hvor han begynderarbejdet med at få Tølløse Stationop at køre igen.Borgerpligt”Jeg betragter det som en borgerpligtat anmelde en kriminelhandling, så jeg har intetproblem med at notere de ungemenneskers nummerplader, ogda situationen begyndte at blivelidt speget, ja så kørte jeg jobare,” fortæller Uffe Dybbro,der på det tidspunkt ikke havdeværet nervøs over situationen.Det blev han til gengæld, daet enormt brag lød lige udenfor den åbne dør i relæhytten.Og så gik det stærkt.”Der kommer denne her gutløbende med en tændt Chrysantemumbombei hånden. Jegkunne høre de andre unge råbetil ham, at han skulle passe på,og derfor fik jeg hans navn. Isidste øjeblik drejede han fraog kastede bomben i en andenretning. Hvorefter de unge forsvandt,fordi politiet ankom tilstedet,” fortæller Uffe Dybbro,der siden vidnede mod denmest truende af de unge.Oplevelsen har ikke fåetham til at blive nervøs ved atarbejde tæt på perroner, menhan har lært at vurdere situationenbedre.”Dagen efter blev sikringsvagtenkaldt ud igen, og nuvidste vi jo hvad vi havde medat gøre, så togene måtte køremed forsinkelse indtil han kunnefå politibeskyttelse,” sigerUffe.Siden december har derværet fredeligt på Tølløse Station,så problemet synes atvære løst. Men så sent somomkring årsskiftet kunne kollegergøre brug af Uffe Dybbroserfaringer.Knæene rysterFinn von Bülov og MichaelAndersen, begge sikringsteknikerefra Kalundborg, havdehørt om Uffes oplevelser, da dedagen efter nytår oplevede entruende situation, så de togingen chancer.Pip – en Napstjært”Vi bliver kaldt ud til etstrømsvigt i en relæhytteomkring Jyderup. Da vi kommerfrem kan vi se, at det helesådan set fungerer fint. Nødgeneratorenvar gået i gang ogdet er jo en dejlig beroligendelyd for en banetekniker, mennaboerne havde altså en andenholdning til det,” fortæller Finnvon Bülow, der netop var gåeti gang med at arbejde, da en afnaboerne begyndte at råbe ogtrue og ville have teknikernetil slukke for nødgeneratoren.”Det larmede åbenbart formeget for naboerne, og debegyndte at råbe og skrige ogda de begyndte at komme nedtil os, mens de truede med altmuligt, så huskede vi på Tølløseog låste os inde i relæhyttenog ringede efter politiet,”fortæller sikringsteknikeren, dermåtte vente i ca. et kvarter på,at politiet kom frem og anholdtde truende personer.”Det er skræmmende, ligemens det står på. Jeg kan huskejeg tænkte: ”Hvor mange er de?Er de påvirkede af stoffer? Harde våben? Så man var lidtsmånervøs,” husker Finn vonBülow, der også har en erfaringat give videre: ”Sørg forat have kodet numrene på delokale politistationer ind og forat kende det postnummer iarbejder i. Det spørger de nemligom, og vi måtte bruge mange,nervøse minutter på atprøve at regne postnummeretud”.KONKURRENCEMåske kender du en vipstjert eller en rødstjert – men hvorpokker har vi en Napstjært på jernbanen? Har du lyst til atgætte med i denne årets første konkurrence kan du sendedit bud til konkurrence@bane.dk eller til Birte Hartvig, AmerikaPlads 15, 2100 København Ø. Vi skal have dit bud senestden 8. februar. Præmien er en sort skuldertaske med Banedanmark-logo.Kontakt osModtager du ikke baneavisen,eller har du ændringer til ditabonnement, bedes du kontakteIntern Service. Ring ellermail på 8234 1848, kontorhold@bane.dk.Har du kommentarer, idéereller læserbreve til baneavisen,er du velkommen til atkontakte os.Ring eller skriv til:Melissa Fugl, 8234 6447,mfu@bane.dk ellerKatrine Bekker Bauer, 82342430, ktb@bane.dkballast Af Lars Andersen