SANDEMOSIANA - Aksel Sandemose Selskabet.

om hvad det er som regnes for op og ned. Hvad er de gode og rigtige
værdier og hvad er forkert eller sygt, hvad regnes for truende adfærd
i forhold til et mere eller mindre skjult værdisæt? Er der forrædere
af de gode skikke og normer? Er der nogle hvis anderledeshed truer
med at opløse en orden, som er afgørende for gruppens tryghed og
eksistens. Kort sagt: Er der syndebukke som gruppen placerer som
sådan eller som selv udsætter sig for denne outsiderrolle? Om den
ubetænkte og selvfølgelige norm og dertil hørende orden hedder det:
Man kunne ikke sige at der var uordentligt omkring husene, men
der var noget fremmed ved det hele, en orden af en anden art end
han var vant til. Ellers vidste man på enhver farm hvor tingene
skulle stå, både ude og inde, for dér skulle de stå (September, Det
Schønbergske Forlag 1976, s. 11).
Den slags selvfølgeligheder skal man ikke sætte spørgsmålstegn ved,
med mindre man som en anden filosofisk Spørge-Jørgen vil risikere
tørre tærsk. Det hedder videre:
På nøjagtig samme måde havde alle farmerne og deres folk visse
ordensbegreber som var ens for dem alle, selv om de kunne være
temmelig upraktiske [...] De ville få et mærkeligt udtryk i ansigtet,
hvis man sagde: Hvorfor står ploven dér? (11).
Grænser og identitet
En gruppe sætter ved sine normer og regler en definerende orden.
Det vil sige at der etableres nogle grænser, som er afgørende for gruppens
selvforståelse og for det enkelte individs identitet: ’Hvem er
jeg’ afhænger af den sammenhæng som gruppestrukturen sætter.
Her hører man hjemme – på sin plads i det hierarki, der udgøres
af hvad de andre regner én for. Det hævdes at disse træk ved den
menneskelige adfærd sætter sig igennem uanset hvor og hvornår
– altså uafhængigt af kultur, historisk tidspunkt og udviklingen i
4