SANDEMOSIANA - Aksel Sandemose Selskabet.

Hanne Dalgaard Sejersen
Aksel Sandemose: September – eneren og flokken
September er en roman med rigtig mange temaer og problemstillinger;
den er nummer tre i en trilogi om den efterhånden veletablerede
koloni, Beaver Coulee, i Canada. Koloniens historie og forskellige
personer kan man læse om i Ross Dane og En sømand går i land, fra
henholdsvis 1928 og 1931.
I denne lille artikel er det ikke hovedtemaet – kærlighedsforholdet
mellem Røde Fane og Vera, et blandt mange af Sandemoses
trekantsdramaer – der skal undersøges, men derimod de forskellige
enere og outsidere. Det er deres position eller status i forhold
til gruppen af kolonister, som bliver omdrejningspunktet. Også den
specielle samfundsformation, vi her har med at gøre, skal kommenteres.
Hvad er det for en slags enhed – hvilke værdier, hvilke normer,
hvilket tidspunkt og hvilke forudsætninger danner rammen om romanens
drama?
Men først skal nogle få generelle træk ved et lille samfund opregnes.
Det drejer sig om træk, der for læseren måske fremstår som
de rene selvfølgeligheder. Men ikke desto mindre er det væsentlige,
basale træk, som på samme tid er afgørende for netop denne fiktions
handlingsforløb, og betegnende for de fleste smågruppers adfærd.
Det sidste er typisk for Sandemose, der med sine tekster gerne vil
pege ud over fiktionens ramme og vise jantemenneskets reaktionsmønstre
i kontrast til det ene-stående menneske.
Generelle træk – enheden
Kolonien udgør en ret selvstændig enhed i det store samfund i det
nye land, Canada. Inden for denne forholdsvis afgrænsede enhed
er opstået hierarkier. Et hierarki kan kun bestå hvis mange er enige
3