SANDEMOSIANA - Aksel Sandemose Selskabet.

”Graven i Sne”, hvor emnet er Adam Oehlenschlägers gravsted, og
det er jo noget ganske andet.
Sandemose omtaler her i 1953 sine lyriske forsøg i et ironisk og
overbærende tonefald og skriver, at hans digtsamlinger har gjort
rejsen til ungdomsversenes kirkegård. To af teksterne fra den refuserede
digtsamling blev trykt i Politiken kort efter, og vi må give
Holstein ret i, at ”Kafé” fx slet ikke kan måle sig med Johannes V.
Jensens ”Ved Frokosten”, selv om den ledsagende tegning i bladet
faktisk lige så godt kunne forestille Jensen som Sandemose. Både det
og ”Mit Harem”, som det andet hedder, har en ret anstrengt humoristisk
tone.
KAFÉ
Jeg har endelig fundet et Værtshus,
hvor der er til at være,
naar man er kommet for at spise
og læse Avisen i Fred.
Et sted, hvor man ikke drikker,
med mindre man føler Tørst.
Et Sted, hvor Tjeneren er i Dag,
som han vil være i Morgen
og var i Gaar, –
et Sted, hvor jeg ikke overraskes
af nye Paahit,
men af Madsvenden faar
nøjagtigt og ordret
den samme Vittighed, ha, ha,
som han sagde i Gaar,
i Forgaars og for tre Maaneder siden.
Ha, ha.
Et Sted, hvor man kommer,
til man er graa
31