SANDEMOSIANA - Aksel Sandemose Selskabet.

I motsetning til mange som har vært bergtatt av ham i sin ungdom
har jeg aldri klart å forvise ham fra mit sinn, hvilket jeg i
sin tid forsøkte da noen sa jeg skulle. Kanskje jeg også hadde en
aning av lyst til å gjøre det, fordi han i min bevissthet helt ufortjent
var koblet sammen med umodne litterære forsøk.
Og et Obstfelder-citat, ”Nettene var så lange og lyse”, er brugt som
titel på en Sandemose-tekst så sent som i 1965.
Et andet idol var den nu helt glemte danske lyriker Marinus
Schnei der, der levede fra 1884 til 1910. 3. september 1963 skriver Sandemose
til Johannes Væth: ”Jeg køpte en diktsamling av ham i 1920
eller der omkring; dengang var jeg meget opptatt av ham. Jeg har
en sterk følelse, en undergrunnsfornemmelse, av at Schneider har
betytt noe for meg engang.” Og i Sandemoses dagbog fra dengang
er der et fragment, der minder meget om Schneider:
En dag var det vår. Du stod i din dør –
jeg så dit undrende blik
glide hen over stærens baskende vinger
og spirende knoppers mystik.
Sandemose sendte også et par digtsamlinger til forlag og fik dem
straks i hovedet igen; om et manuskript med titlen Drift skrev Ludvig
Holstein, at der er en klynkende og sentimental tone, og at teksterne
har karakter af genklang. Om en samling, der hedder Skiftende
Tider, skriver Kai Hoffmann, at versene virker som en ung mands
første, usikre udkast, og da manuskriptet kommer i hænderne på
Hans Brix, er dommen, at det er umodent arbejde. Harald Nielsen
er ikke blidere, når han skriver, at den formelle udførelse er dilettantisk,
og at han stiller sig tvivlende til hr. Sandemoses digteriske
fremtid.
Den mest interessante tekst fra disse år er ”Feber”, et digt oversat
til svensk og publiceret i Jazz. Nordiskt Boulevard blad i 1922.
20