SANDEMOSIANA - Aksel Sandemose Selskabet.

Metusala og Fredrik forstår at tale uden at sige ret meget, at vise hinanden
hvem der ved hvad, at agere klogt og dristigt rent økonomisk
på de rigtige tidspunkter og således blive den ny tids magtmænd.
De er pengemændene, det kapitalistiske markeds bestyrere, den
store pengesatan kaldes Metusala jo. De repræsenterer den moderne
tids menneskerelationer, der hovedsageligt beror på dygtighed til at
forudse ’kasinospillets’ næste træk og ’handle’ før de andre.
Røde Fane er om nogen enspænderen, han er ugift, er uden
egentlig tilhørsforhold, hans liv synes uden mål og mening. Han
søger, men styres som regel af den umiddelbare lyst. Han har en
række refleksioner over sig selv som hollænder, emigrant, fremtidig
ægtefælle m.m. Han lommefilosoferer på Sandemoses vegne en del
over livets fletværk og sammenhænge, mens han gennem romanens
handlingstråde søger et tilhørsforhold. Hvor fremmed det er at emigrere
fra fædrelandet og blive en integreret del af noget nyt høres
i følgende refleksion, som er en blanding af Sandemoses viden og
Fanens tanker:
Røde Fane kunne aldrig komme til at holde af prærien [...] Man
var troløs mod jorden, men der kom nok en dag hvor den ville
tage hævn. Skulle erobringen af jorden være et plyndringstogt?
Det var ikke alene det at de systematisk udtørrede et helt kontinent,
de var blevet rodløse [...] De levede ekkoløst, på et uvedkommende
sted hvor ingen sten hviskede til dem: Kan du huske
dengang du gik her og plukkede blomster, mens din far savede
det store grantræ ned?
Det var ikke sandt at ens fædreland var dér hvor man tjente
penge [...] Men fædrelandet fulgte ikke med i posen hvis man
måtte drage ud for at finde mad. Man kom til et sted hvor fuglene
sang andre viser. Droslen er ikke din barndoms drossel, og den
store lærke kender du ikke. Det var ikke den der sang over dit
hoved da du gik på besøg hos bedstefar med din mor en søndag.
Nej, jeg er ikke af den Pedersen’ske æt (35-36).
15