SANDEMOSIANA - Aksel Sandemose Selskabet.

i 30’erne for alvor gjorde ejendomme usælgelige. Folk er i deres net,
og en slags kulmination for deres forretningssans høres den dag
krigen bryder ud:
Der kom folk [...] Fredrik og Metusala tog gæstfrit imod dem.
Jaså, er du ude at gå dig en tur? Så blev der en masse ha og tja og
hehe [...] Hvad kom de efter? Telefonen ringede ustandselig. Så
var det til Fredrik, så til Metusala. Den der ikke var bud efter, stod
uinteresseret – så det ud til, men af og til sendte de hinanden et
kærligt blik [...] Det var farmere som skyldte penge, og ikke vidste
hvordan deres stilling ville blive når der var krig [...] De blev
ramt af panik over for alle der havde med penge at gøre, ligesom
handlede med penge. Handle med penge? Det var noget de havde
hørt, men aldrig forstået – og nu styrtede de i blinde hen til Pengesatan
for at få gode råd [...] De havde ikke fået noget andet svar
på deres spørgsmål end tja og hm. Det eneste de alle fik en tydelig
fornemmelse af var at de sikkert blev nødt til at betale, hvordan
det end gik (121-122).
Røde Fane er den der bevidner dette optrin, og hans indre synsvinkel
lader læseren forstå at her er et par enere, som han både rystes
af, men også føler en slags sympati for. Da Fanen jo er en af hovedfigurerne
i romanen og hans udvikling derfor er vigtig, drejes også
romanens værdiudsagn af hans vurderinger. Fanen tænker:
De havde set deres egen magt i dag, set hæderlige mænd og letsindige
mænd, dumme mænd og kloge mænd komme i audiens.
De trængte til at have en dag for sig selv nu, med strygen over
skægget, stjålne grin og hehe. Men jeg kan lide de to kumpaner,
de er rene i al deres nederdrægtighed, og jeg synes også selv om
magt. Måske besidder de den eneste virkelige magt et menneske
kan opnå? (123).
14