SANDEMOSIANA - Aksel Sandemose Selskabet.
SANDEMOSIANA - Aksel Sandemose Selskabet.
SANDEMOSIANA - Aksel Sandemose Selskabet.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Her får Vilfred lov at fremføre nogle af <strong>Sandemose</strong>s kongstanker.<br />
Han analyserer både spillerum og grænse for den frie vilje, idet han<br />
hæver sig over problemstillingen i en metarefleksion. Han ser sig<br />
selv og sine frie valg fra en distance, der gør det gennemsigtigt for<br />
ham, at der faktisk er grænser. Grænserne sættes i denne refleksion<br />
af karakteren, som imidlertid ikke bliver analyseret som begreb.<br />
Hvordan karakteren dannes eller arves står ufortalt her. I Vilfreds<br />
udtalelser dukker også anden halvtfordøjet tankegods op; en slags<br />
lommefilosofi, som <strong>Sandemose</strong> lader ham udvikle i dialog med Røde<br />
Fane. Men han er ikke nogen helt overbevisende Sokrates, og Røde<br />
Fane tillader sig også at være både irriteret og uopmærksom i samtalens<br />
løb.<br />
Dog er han en figur der peger frem mod de problemfelter, det<br />
moderne menneske må håndtere, når det skal skabe sin tilværelse<br />
uden anden autoritet end sig selv. Han har idealer, bl.a. socialistiske,<br />
som han rationelt argumenterer for; han er en kold ild, tænker<br />
Fanen.<br />
Onkel Frans er en af de mange bipersoner i romanen, og dog spiller<br />
hans indre monologer en væsentlig rolle som kontrast til det, de<br />
andre har gang i. Han har været en stærk og livsduelig mand, men<br />
er ramt at vattersot. Derfor har han permanent ophold hos Vera og<br />
Emil; herfra kan han følge udviklingen i utroskabsforholdet på tæt<br />
hold, som en lidt udenforstående observatør. Han repræsenterer en<br />
kritisk røst i forhold til hvad andre parter tænker, hævder og ud fører.<br />
Hvor Røde Fane og Vera hævder kærlighedens og lidenskabens ret,<br />
advokerer Frans for de mennesker, der vil blive ofre for den løsslupne<br />
drift. Han tænker med udgangspunkt i det værdigrundlag,<br />
som nybyggertilværelsen bringer i fare eller snarere opløsning.<br />
Frans’ tanker kredser om fædrelandet Norge, om slægten der,<br />
stedet hvor netop denne familie har sine rødder. Hans værdier<br />
hører til den gamle, traditionsbundne livsform, som familien var<br />
fun dament for og del af. Her var orden og mening med livsforløbet<br />
– slægt fulgte slægt og levede indfældede i naturens cyklus. Ingen<br />
9