SANDEMOSIANA - Aksel Sandemose Selskabet.

Vilfred er den person som mest gennemført står som bevidst normbryder:
Han er ateist, hvilket i sig selv er betænkeligt blandt gode
kristne europæere, han er alenefar til et adoptivbarn, han er kommunist,
han læser bøger og aviser, han reflekterer kritisk over alt det
som vedrører flertallets indiskutable sandhedsfundament – værre
kan det næppe blive! Om ham sladres der bestandig, men han nyder
også en del respekt hos mange.
Vilfred har et skarpt syn og analyserer eller fornemmer alt som
foregår. Han er den uantastede ener, den selvberoende, der hviler i
sig selv. Han har overskredet enhver grupperamme og tør stå i det
åbne felt mellem normsættene og bruge sin analytiske fornuft, når
der skal træffes beslutninger. Som sådan er han idealet af det moderne
individ, oplysningsfilosofiens menneske, der er trådt ud af den
umyndiggørelse, der følger med at skulle rette ind efter flokkens –
eller stammens – hierarki og autoritet. Han er moderne og han bliver
den positive eksponent for romanens historiske kontekst. Denne
drejer sig nemlig ikke bare om krigen og de historiske begivenheder,
men i ligeså høj grad om det frigjorte individs muligheder og kampe
i en tid, hvor mobilitet bliver en mulighed. At Sandemose fremstiller
en sådan type, viser at romanens tankegang og tankefigurer er under
indflydelse af samtidens idéer. I en af Vilfreds alenlange replikker
reflekterer han over den frie vilje. I en samtale med Røde Fane om
et af koloniens mest selvretfærdige og indskrænkede beboere, Lloyd
Evans, hedder det:
Lloyd er hverken værre eller bedre end vi andre. Karakteren er
det vi er lænket til og aldrig slipper fra. Det menneske vi kalder
svagt, går lige så sikkert i sit tøjr som det vi kalder stærkt [...] Vi
har en fri vilje inden for den cirkel som tøjret giver os [...] Hver
gang det gælder et valg, er mennesket ude på sin grænselinje.
Den der går i tøjret og tror på sin frihed, vil tale om en svag karakter
når han ser en anden slide i sin lænke, og han ved ikke at
det er ham selv der er en middelmådig ko (42-43).
8