de vigtigste arbejdsmiljøopgaver i kirker og på ... - Kirkeministeriet

IndholdIndledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6Roller, ansvar og pligter i arbejdsmiljøarbejdet . . . . . . . . . . . . . 8Menighedsrådets opgaver og ansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8Kontaktpersonens opgaver og ansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9Medarbejdernes opgaver og ansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10Arbejdstilsynet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12Arbejdstilsynets tilsynsmetoder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12Påbud og andre reaktioner fra Arbejdstilsynet . . . . . . . . . . . . . . . 15Sagsgangen ved påbud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17Yderligere Information . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19Organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20Hvordan skal arbejdet organiseres? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20Centrale opgaver og pligter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23Yderligere information . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24Systematisk arbejdsmiljøarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25Arbejdspladsvurdering (APV) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25Oplæring og instruktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27Lovpligtige eftersyn og særlig uddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29Yderligere information . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31Arbejdsskader . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32Hvor opstår arbejdsskaderne? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32Hvad gør man, hvis der sker en alvorlig ulykke? . . . . . . . . . . . . . . 33Anmeldelse af arbejdsskader . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35Yderligere information . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37Det fysiske arbejdsmiljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38Støj ved manuel ringning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38Støjbelastning for organister og kor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44Adgangsforhold ved ringning og eftersyn af klokker . . . . . . . . . 46Yderligere information . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49Det ergonomiske arbejdsmiljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50Manuel klokkeringning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50Løft og bæring af kister . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51Brug af katafalker, kistevogne mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54Manuel gravning af grave . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58Løft og flytning af tunge sten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60Hækklipning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62Grandækning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64Rengøringsopgaver i kirken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64Yderligere information . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66Det kemiske og biologiske arbejdsmiljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67Arbejdspladsbrugsanvisninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67Opbevaring af benzin og diesel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70Pesticider . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70Arbejdstøj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71Træflis og skimmelsvamp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71Yderligere information . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72Det psykiske arbejdsmiljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .73Samarbejde og ledelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .74Mennesker i sorg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .75Yderligere information . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .76Bilag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .774 arbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårde arbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårde 5

1 Roller, ansvar og pligter iMenighedsrådet har blandt Hvis man vælger at entrereandet ansvar for:med en fremmed virksomhedarbejdsmiljøarbejdetAt arbejdsmiljøet bliver vurderetom at udføre arbejdsopgaver,Et godt arbejdsmiljø er en fælles opgave. Alle spiller en rolle, ogalle har ansvar for at bidrage til at skabe nogle gode rammer ihverdagen. Et af de vigtige redskaber til at opnå et velfungerendesikkerheds- og sundhedsarbejde er en klar opgave- ogansvarsfordeling.På de følgende sider sættes der fokus på de krav, som arbejdsmiljølovenstiller i den forbindelse. Emnet er inddelt i følgendeafsnit:Menighedsrådets opgaver og ansvarKontaktpersonens opgaver og ansvarMedarbejderens opgaver og ansvar.løbende og undersøgt.At der bliver holdt øje med,at medarbejderne udførerarbejdet forsvarligt.At medarbejderne får oplysningerom de ulykkes- ogsundhedsfarer, der er forbundetmed deres arbejde.At medarbejderne får oplæringog instruktion i at udførederes arbejde, så de ikkekommer til skade.At sikkerheds- og tillidsrepræsentanternesom kræver særlige sikkerhedsforanstalninger,f.eks. vinduespudsningi kirken, er detarbejdsgiveren i den fremmedevirksomhed, som haransvaret for, at arbejdet bliverudført sikkerheds- og sundhedsmæssigtforsvarligt.Dette fritager dog ikke menighedsrådet100 % for ansvar,idet menighedsrådet har pligttil at samarbejde med denMenighedsrådets opgaverog ansvarMenighedsrådet er arbejdsgiverfor alle kirkens og kirkegårdensmedarbejdere medundtagelse af præsten, der eransat under Kirkeministeriet.Som arbejdsgiver har menighedsrådetansvaret for at medarbejdernesarbejdsforholdsikkerheds- og sundhedsmæssigter fuldt forsvarligt.Menighedsrådet har også ansvarfor de situationer og arbejdsmiljøforhold,rådet ikkehar direkte kendskab til. Menighedsrådetsmanglendekendskab til lovgivningen fritagerikke for dette ansvar.Som arbejdsgiver kan menighedsrådetsåledes pålæggesbødeansvar, selvom overtrædelsenikke kan tilregnes menighedsrådet.Med arbejdsgiveransvaret følgeren række opgaver og pligter,som i dagligdagen typiskvaretages af sikkerhedsorganisationeneller af den kontaktperson,menighedsrådet ellerkirkegårdsbestyrelsen harvalgt. Ansvaret er dog fortsatplaceret hos menighedsrådet.får besked,hvis arbejdspladsen fårpåbud fra Arbejdstilsynet.At medarbejderne og ledelsenarbejder sammen om atskabe forbedringer.At det bliver anmeldt tilArbejdstilsynet, hvis der skeren arbejdsulykke.Selvom menighedsrådet ikkeer arbejdsgiver for præsten,har menighedsrådet pligt til atsørge for, at de fysiske rammeromkring kirken, kirkegården,kontor mv. er i orden, så præstensarbejde kan foregå underforsvarlige forhold.fremmede virksomhed om atsikre, at arbejdet kan udføresforsvarligt.Kontaktpersonens opgaverog ansvarI kirker og på kirkegårde medfærre end 10 ansatte er detkontaktpersonen eller den,menighedsrådet vælger til atvaretage opgaven, i det følgendekaldet kontaktpersonen,der på vegne af menighedsrådet,varetager opgaven med atsamarbejde med medarbejderneom sikkerheds- og sundhedsarbejdet.Det daglige til-8 arbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårdearbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårde9

syn kan uddelegeres til en arbejdsleder,f.eks. en kirkegårdsledereller en ansat personaleleder.Kontaktpersonenskal have løbende kontaktmed medarbejderne, så hankan give de nødvendige informationerog modtage forslagtil forbedringer af arbejdsmiljøetfra medarbejderne. Herudoverskal kontaktpersonen orientereom planlagte bygge- ogistandsættelsesarbejder og omændringer af arbejdsforholdenepå medarbejdermødet, derafholdes mindst 1 gang årligt.Endelig har kontaktpersonenpligt til afværge fare, hvis hanbliver bekendt med, at der opstårfarlige situationer.Hvis kirken/kirkegården har10 eller flere ansatte, skal deroprettes en sikkerhedsorganisation.I så fald foregår samarbejdetmellem medarbejdereog ledelse herigennem.Medarbejdernes opgaver ogansvarMedarbejderne har også pligttil at bidrage til et sundt ogsikkert arbejdsmiljø. Medarbejderneskal være med til atsikre det gode arbejdsmiljøved at overholde arbejdsmiljølovenog de regler og anvisninger,der er på arbejdspladsen.Såfremt medarbejderen ikkefølger regler og anvisninger,kan det efter omstændighedernefå konsekvenser for ansættelsesforholdet.Den enkelte medarbejder harblandt andet pligt til at:Samarbejde med ledelsen ogfølge de vedtagne reglerBidrage til, at arbejdsforholdeneer forsvarligeAnvende tekniske hjælpemidlerog sikkerhedsudstyrefter de givne anvisningerGive arbejdslederen ellerkontaktpersonen besked omfejl og mangler, hvis han ikkeselv kan rette dem.Vær særlig opmærksom på:Menighedsrådet har somarbejdsgiver det overordnedeansvar for arbejdsmiljøet påarbejdspladsen.Hvis der er 10 eller flereansatte skal der oprettes ensikkerhedsorganisation (seafsnittet ”Organiseringen afarbejdsmiljøarbejdet”).Gode råd og anbefalinger:Prioriter arbejdetMenighedsrådets engagementog opbakning har storbetydning for, om sikkerhedsarbejdetlykkes. Det ervigtigt, at menighedsrådet ibåde holdning og gennemkonkrete handlinger viser, atarbejdsmiljøet bliver prioriteretpå linje med andre vigtigeopgaver.Arbejd systematiskEt systematisk arbejdsmiljøarbejdeer kendetegnet ved,at der løbende skabes forbedringerved at sætte mål,igangsætte indsatser og evaluere.Samtidig skal der væreen klar organisering, ensprincipper, gode værktøjer ogensartede metoder.Systematisk arbejdsmiljøarbejdekan bl.a. være en regelmæssigkortlægning afarbejdsmiljøet, hvorefter derudarbejdes handlingsplanerfor forebyggende tiltag ogforbedringer. En sådan systematiksikrer, at arbejdsmiljøetløbende vurderes og forbedres.Skab engagementDe medarbejdere, som deltageraktivt i arbejdspladsenssikkerheds- og sundhedsarbejde,f.eks. som sikkerhedsrepræsentant,er ofte ildsjæle,der ønsker at gøre en positivforskel. Det er vigtigt, atkollegaer og ikke mindstmenighedsrådet viser, at deanerkender deres indsats.Når de påpeger problemer, erdet vigtigt, at menighedsrådetlytter og tager aktivt stillingtil det, de hører. Det erogså vigtigt at gøre det interessantog udfordrende at deltagefor at fastholde eller øgemotivationen.10 arbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårdearbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårde11

Tilpasset tilsynEt tilpasset tilsyn er et helhedsorienterettilsyn, hvor Arbejdstilsynetafpasser både tilsynetog reaktionen på eventuellearbejdsmiljøproblemerFormelle kravErgonomiStøjUlykkesrisikoPsykisk arbejdsmiljøHerudover viser erfaringen, atder bliver uddelt en del påbudpga. manglende arbejdspladsbrugsanvisningertil farligetil den enkelte virksomhed.Kirker og kirkegårde kan forvente,at Arbejdstilsynet bådeved screening og tilpasset tilsynisær vil interessere sig for:APVOrganisering af sikkerhedsarbejdetTunge løftTræk, skub og bæringArbejdsstillingerRingning/kimningOrgelspilRisici ved brug af diverse maskinerRisici for fald til lavere niveau eller tilsamme niveauManglende social støtte og ledelsesmæssigopbakningManglende eller uklar prioritering afarbejdsopgaverFølelsesmæssige kravFlytning af lig og ligdele.stoffer og materialer (læs merei afsnittet ”Det kemiske og biologiskearbejdsmiljø”).DetailtilsynHvis der sker en ulykke, ellerArbejdstilsynet af andengrund har grund til at tro, at envirksomhed har et akut arbejdsmiljøproblem,kan Arbejdstilsynetforetage et detailtilsynmed det mål at afklaredette.Et detailtilsyn foregår uanmeldt,og Arbejdstilsynet oplyserikke, om de f.eks. kommerpå baggrund af en klage fra enmedarbejder.Vær særlig opmærksom på:Når en virksomhed er screenet,får den tildelt en grøn,gul eller rød smiley, som bliveroffentliggjort påArbejdstilsynets hjemmeside.Den grønne smiley gives tilvirksomheder, der ikke harnoget udestående medArbejdstilsynet.Den gule smiley gives tilvirksomheder, der har fåetpåbud med frist, strakspåbudog rapport om psykiskarbejdsmiljø.Den røde smiley gives tilvirksomheder, der har fået etforbud eller rådgivningspåbud.De røde og gule smiley’er kanses på Arbejdstilsynets hjemmesidei mindst 6 måneder.Påbud og andre reaktionerfra ArbejdstilsynetHvis Arbejdstilsynet konstaterereller får mistanke om, at arbejdsmiljølovenikke bliveroverholdt, har det forskelligereaktionsmuligheder. De mestalmindelige gennemgås her.ForbudHvis Arbejdstilsynet vurderer,at medarbejderne er i overhængendeog betydelig fare,kan de give forbud mod at fortsættearbejdet. I så fald skal arbejdetstoppes øjeblikkeligt, ogdet må ikke genoptages, førdet kan udføres fuldt forsvarligt.Påbud (3 typer)Et strakspåbud betyder, at problemetskal udbedres med detsamme. Om nødvendigt kander etableres en midlertidigløsning, indtil der kan findesen permanent.14 arbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårdearbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårde15

4. Lovhjemmel og klagevejledning.5. Vejledning i hvordan problemstillingenkan løses,f.eks.: ”Påbudet kan efterkommesved at indføre mekaniskkimning”.6. Tilbagemeldingsblanket.Når problemet er løst, udfyldesblanketten og sendes tilArbejdstilsynet. På blankettenskal der bl.a. gives oplysningerom, hvordan problemeter løst.Normalt vil Arbejdstilsynet ikkestille krav om en bestemtløsningsmodel. Det står såledesvirksomheden frit for,hvordan problemet løses, sålænge den anførte risici forebygges.Det er vigtigt at overholde defrister, som angives i påbudet.Hvis det ikke er muligt, er detvigtigt at kontakte Arbejdstilsynetog drøfte mulighedenfor fristforlængelse.Hvis der er tale om kompliceredeproblemstillinger, f.eks.støj eller ergonomi, kan menighedsrådetfå påbud om atbruge en autoriseret arbejdsmiljørådgivertil at hjælpe medat løse et eller flere arbejdsmiljøproblemer.I nogle tilfælde vil Arbejdstilsynetkomme på kontrolbesøgfor at se, om påbudet er løstsom beskrevet på tilbagemeldingsblanketten,og om dethar løst den konstaterede problemstilling.Vær særlig opmærksom på:Ved screening og tilpasset tilsynhar Arbejdstilsynet fokuspå det psykiske arbejdsmiljøpå alle virksomheder. HvisArbejdstilsynet får en konkretmistanke om, at der erproblemer med det psykiskearbejdsmiljø, har de mulighedfor at give menighedsrådetpåbud om brug af enautoriseret arbejdsmiljørådgivertil undersøgelse af forholdi det psykiske arbejdsmiljø.Tilstræb en god kontakt og etgodt samarbejde medArbejdstilsynet.Gode råd og anbefalinger:Sørg for, at post fra Arbejdstilsynetbliver videregivet tilrette person hurtigst muligt.Gå i dialog. Hvis Arbejdstilsynetgiver vejledninger,påbud eller forbud, er detvigtigt at drøfte problemstillingengrundigt med demunder besøget, så alle misforståelserundgås.Yderligere Information? www.arbejdstilsynet.dk.? Tilsyn i "Religiøse institutioner og foreninger" (kirker). Arbejdstilsynets interneinstruks nr. 9/2006.? Arbejdstilsynets Call Center, tlf. 70 12 12 88.18 arbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårdearbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårde19

3 Organiseringen afarbejdsmiljøarbejdetForebyggelse er et nøgleord i arbejdsmiljøarbejdet – man skalforebygge frem for at helbrede! Dette kræver, at man forholdersig til de påvirkninger, medarbejderne bliver udsat for ellerrisikerer at blive udsat for, allerede inden arbejdet påbegyndes.Det skal vurderes, om der på kortere eller længere sigt er risikofor skader eller nedslidning. Ud over forebyggelse skal arbejdspladsenogså kunne håndtere ulykker og øvrige problemer medarbejdsmiljøet.I det følgende bliver der gjort rede for reglerne på området, ogder gives gode råd om, hvordan man får arbejdsmiljøarbejdettil at fungere optimalt i praksis. Ligeledes er der en oversigtover de centrale opgaver og pligter.Hvordan skal arbejdet organiseres?Alle menighedsråd har pligt tilat samarbejde med medarbejderneom at skabe et sundt ogsikkert arbejdsmiljø. Organiseringenaf samarbejdet afhængeraf, hvor mange medarbejdere,der er ansat.De steder, hvor medarbejderneudfører arbejde for flere menighedsråd,er det det ansættendemenighedsråd, der haransvaret for den pågældendemedarbejder. De øvrige menighedsrådskal dog samarbejdemed det ansættende menighedsrådom de sikkerheds- ogsundhedsforhold, der vedrørerderes kirke/kirkegård.Ved opgørelsen af antallet afmedarbejdere, skal de medarbejdere,der udfører arbejde forflere menighedsråd, kun tællesmed af det ansættende menighedsråd.Færre end 10 medarbejdereI kirker og på kirkegårde medfærre end 10 medarbejdere erder ikke pligt til at oprette ensikkerhedsorganisation.Selv om der ikke er pligt til atoprette en sikkerhedsorganisation,skal der dog også udføreset sikkerheds- og sundhedsarbejde.Det skal ske i et samarbejdemellem arbejdsgiveren,eventuelle arbejdsledere og deansatte. Det er bl.a. et krav, atder udarbejdes en arbejdspladsvurdering(APV). Samarbejdetkan ske, ved at kontaktpersonendrøfter arbejdsmiljøspørgsmålmed en eller flererepræsentanter for medarbejderne.10 medarbejdere eller flereHvis der er ansat 10 medarbejdereeller flere, skal menighedsrådetsikre, at der oprettesen sikkerhedsorganisation.En sikkerhedsorganisation beståri sin enkleste form af énsikkerhedsgruppe. En sikkerhedsgruppebestår af to personer- en ledelsesrepræsentantog en sikkerhedsrepræsentant.Ledelsesrepræsentanten udpegesaf ledelsen og sikkerhedsrepræsentantenvælges af ogblandt de ansatte. Medarbejderenkan repræsentere allemedarbejdere på tværs af faggrupper.Større arbejdspladser skal opretteflere sikkerhedsgrupper,der oftest afspejler organisationeni øvrigt.20 medarbejdere eller flereHvis der er ansat 20 medarbejdereeller flere, skal der opretteset sikkerhedsudvalg.I kirker/kirkegårde som har énsikkerhedsgruppe, består sikkerhedsudvalgetaf sikkerhedsgruppensmedlemmer ogen formand - det vil sige trepersoner.Hvis der kun er ansat en leder,kan denne både varetage rollensom ledelsesrepræsentanti sikkerhedsgruppen og somformand i sikkerhedsudvalget.Sikkerhedsudvalget består såledesudelukkende at to personer.Hvis der er oprettet to sikkerhedsgrupper,består sikkerhedsudvalgetaf sikkerheds-20 arbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårdearbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårde21

gruppernes medlemmer og enformand - det vil sige fem personer.På arbejdspladser, hvor der erflere end to sikkerhedsgrupper,vælger sikkerhedsrepræsentanternemellem sig to repræsentantertil sikkerhedsudvalget.Arbejdslederne i sikkerhedsgruppernevælger ligeledesmellem sig to repræsentanter.Virksomhedens leder erformand for sikkerhedsudvalget.Et sikkerhedsudvalg bestårsåledes som udgangspunkt affem medlemmer, uanset hvormange sikkerhedsgrupper derer i virksomheden.Formanden skal kunne handlepå ledelsens vegne, hvilket indebærer,at den pågældendeskal kunne træffe beslutningeri arbejdsmiljømæssige spørgsmåli samme omfang som menighedsrådet.I mange tilfældevil det derfor være naturligt atudpege kontaktpersonen somformand for sikkerhedsudvalget.Vær særlig opmærksom på:Alle ansatte (inkl. deltidsansatte),der ikke er ledere, skalmedregnes ved opgørelsen afantal ansatte. Præster er ikkeansat af menighedsrådet ogskal derfor ikke tælles med.Hvis der er medlemmer afmenighedsrådet, der også eransat ved kirken eller kirkegården,og som anvendermere end 50 % af arbejdstidenpå at lede og føre tilsynmed arbejdet, skal de betragtessom ledelsesrepræsentanter,hvis de indgår i en sikkerhedsgruppe.Mødeaktivitet:Sikkerhedsgruppen skalholde møde efter behov.Sikkerhedsudvalget skalholde møde mindst en gangi kvartalet.Sikkerhedsgruppens medlemmerskal gennemgå denlovpligtigeArbejdsmiljøuddannelse på37 timer.Sikkerhedsrepræsentanten erbeskyttet mod afskedigelseeller anden forringelse afsine forhold på samme mådesom tillidsrepræsentanter pådet pågældende eller tilsvarendefaglige område.Sikkerhedsrepræsentantenmå ikke stilles ringere pågrund af de aktiviteter, der erforbundet med hvervet.Alle på arbejdspladsen harpligt til at samarbejde omarbejdsmiljøet.Gode råd og anbefalinger:Skriv referater. Uanset omder er oprettet en sikkerhedsorganisation,eller der samarbejdesom arbejdsmiljøet påanden vis, bør der altid tagesreferat fra møder, hvorarbejdsmiljøet er på dagsordenen.Dels for at kunnehuske, hvad der er aftalt påmødet, dels for at kunnedokumentere et samarbejdemellem medarbejdere ogledelse overfor Arbejdstilsynet.Referatet kan foreliggesom notater i en notesbogeller lignende.Sikkerhedsrepræsentantenskal efter reglerne have ”denfornødne tid” til sikkerhedsarbejdet,men det er en godide at aftale, hvordan derskabes tid til hvervet.Centrale opgaver og pligterHvad enten arbejdsmiljøarbejdeter organiseret i en sikkerhedsorganisationeller varetagespå anden måde, er der enrække opgaver og pligter, manskal være opmærksom på.Systematiske arbejdsmiljøopgaver:Udarbejdelse og ajourføringaf arbejdspladsvurdering(APV)Undersøgelse og anmeldelseaf eventuelle arbejdsulykkerUdarbejdelse og ajourføringaf arbejdspladsbrugsanvisninger(APB).I det daglige skal man først ogfremmest være opmærksompå:Om arbejdet foregår på enmåde, som ikke er til fare formedarbejdernes sikkerhedog sundhedOm medarbejderne anvenderværnemidler, hvor det erpåkrævetOm medarbejderne har fåettilstrækkelig instruktion i atudføre arbejdetOm maskiner og udstyr er iforsvarlig stand.Vær også opmærksom på arbejdsmiljøet,når der f.eks. sker:22 arbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårdearbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårde23

Ændringer i, hvordan arbejdetgennemføres og tilrettelæggesPlanlægning af ombygning,flytning og nybyggeriAnskaffelse og ændringer afmaskiner, udstyr og tekniskehjælpemidlerIndkøb af stoffer og materialer– herunder overvejelserom mulighed for at brugemindre farlige stoffer.Yderligere information? Samarbejde i folkekirken. Vejledning fra Kirkeministeriet, december 2000.? Kirker og kirkegårde. Vejledning fra Kirkeministeriet, 2001.? Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde. Arbejdstilsynets bekendtgørelsenr. 575 af 21. juni 2001.? Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde. Arbejdstilsynets vejledningF.2.4, marts 2006.? Sikkerhedsgrupper og sikkerhedsrepræsentanter. Arbejdstilsynets vejledningF.2.5, marts 2006.? Sikkerhedsudvalg. Arbejdstilsynets vejledning F.2.6, marts 2006.? Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse. Arbejdstilsynets vejledningF.2.1, marts 2006.Systematisk arbejdsmiljøarbejdeArbejdsmiljøloven pålægger alle virksomheder at gennemførenogle opgaver, som ”tvinger” virksomheden til at arbejde systematiskmed at forudse risici og derigennem forebygge arbejdsskader,ulykker, nedslidning mv.Ved screening og tilpasset tilsyn har Arbejdstilsynet altid fokus på,om virksomheden har styr på disse opgaver. Hvis ikke det er tilfældet,vil det ofte udløse et påbud. På de følgende sider sættes derfokus på nogle af de vigtigste opgaver. Det drejer sig om:Arbejdspladsvurdering (APV)Oplæring og instruktionLovpligtige eftersyn og særlig uddannelse.Andre steder i denne vejviser beskrives en række andre forhold,som også er vigtige at være opmærksom på i forbindelse med virksomhedenssystematiske arbejdsmiljøarbejde. Det drejer sig isærom:Organiseringen af arbejdsmiljøarbejdetArbejdsskaderArbejdspladsbrugsanvisninger.Arbejdspladsvurdering (APV)Alle virksomheder med ansattehar pligt til at udarbejde enskriftlig arbejdspladsvurdering(herefter kaldet APV). Formåletmed APV’en er at give virksomhedenet styringsredskab til at:Synliggøre sine eventuellearbejdsmiljøproblemerUdpege løsningsforslagArbejde systematisk og forebyggendemed arbejdsmiljøetAPV’en skal udarbejdes i samarbejdemellem menighedsrådet(kontaktpersonen) og medarbejderne.APV’en skal indeholde:En identifikation og en kort-424 arbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårdearbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårde25

lægning af virksomhedensarbejdsmiljøforhold, herundergenerelle påvirkninger/risikofaktorer i forbindelsemed fysiske, ergonomiske,kemiske, biologiske og psykiskeforhold samt risiko forulykker. Herudover skal detvurderes særskilt, omarbejdsmiljøet har indflydelsepå sygefraværet. Det skaldesuden beskrives hvilkepersonlige værnemidler derevt. skal anvendes.En beskrivelse og vurderingaf problemernes art, alvor,omfang og årsag.En prioritering og opstillingaf handlingsplan for, hvornårog hvordan problemerne skalløses, samt hvem der eransvarlig for at gøre det.Angivelse af, hvornår der følgesop på handlingsplanen,og hvem der har ansvaret forat gøre det.APV’en skal revideres mindsthvert tredje år. Den skal desudenrevideres, hvis der skerændringer i arbejdet, arbejdsmetoder,nye indkøb af maskinereller arbejdsprocesser, somhar betydning for arbejdsmiljøet,eller hvis man får ny videnom arbejdsmiljøet, f.eks.pga. en ulykke.Den enkelte kirke/kirkegårdhar frihed til selv at vælge,hvilken metode de vil bruge tilat udarbejde APV. På It-skrivebordetfindes et APV skema,der er tilpasset kirker og kirkegårdessærlige forhold, somdet kan anbefales at bruge.Findes der arbejdsforhold, derhar betydning for arbejdsmiljøet,som ikke er nævnt på listen,skal kontaktpersonen/-sikkerhedsorganisationen sørgefor, at de bliver medtaget.Hvad skal man være opmærksompå:En APV består af en kortlægningaf eventuelle arbejdsmiljøproblemerog en handlingsplan,der beskriver,hvordan problemerne vilblive håndteret. Sygefraværskal inddrages særskilt.APV’en skal underskrives afbåde en ledelsesrepræsentant(kontaktpersonen) og ensikkerhedsrepræsentant/medarbejderrepræsentant.Husk at skrive dato påAPV’en. Både når den bliverudarbejdet, og når den bliverrevideret.Både ledelsen og alle ansatteskal have fri adgang tilAPV’en og vide, hvor den er.Alle skal kunne fremviseAPV’en, hvis Arbejdstilsynetønsker at se den.Hvis kortlægningen viser, atder ikke er nogen arbejdsmiljøproblemer,skal der alligeveludarbejdes APV. I så faldskal der stå, at kortlægningenviser, at der ikke er forhold iarbejdsmiljøet, som giveranledning til problemer.Gode råd og anbefalinger:Overvej at gøre APV’en til etfast punkt på dagsordenenpå alle møder i sikkerhedsorganisationenog/eller medarbejdermøder.Så bliverAPV’en et aktivt styringsredskab.Husk at notere de APVrelateredeemner, som drøftespå mødet, i APV’en. Så erAPV’en altid ajourført.Der findes gode elektroniskeværktøjer til at understøtteAPV-arbejdet.Oplæring og instruktionMenighedsrådet har som arbejdsgiverpligt til at sikre, atmedarbejderne er oplært oginstrueret i, hvordan de kanudføre deres arbejdsopgaverpå en sikkerheds- og sundhedsmæssigforsvarlig måde.Medarbejderne skal også oplysesom de risici, der er forbundetmed arbejdet. Endelig harmenighedsrådet pligt til at sikre,at der bliver ført kontrolmed, at medarbejderne følgerinstruktionerne.Man bør især være opmærksompå instruktion og oplæringi forbindelse med:NyansættelserForflyttelse eller ændring afarbejdsopgaverNye arbejdsmetoderBrug af arbejdsudstyr, maskiner,sikkerhedsudstyr mv.,herunder indførelse af nyeredskaber/udstyr.Faglærte medarbejdere, derudelukkende løser opgaver, deer uddannet til, kan nøjes medinstruktion i arbejdspladsenssærlige forhold. Ufaglærte skalderimod altid have grundig instruktioni, hvordan de udføreralle opgaver.26 arbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårdearbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårde27

Det er ikke en let opgave at giveinstruktion, og der kannemt opstå misforståelser. Envigtig del af opgaven er derforat kontrollere, at medarbejderenreelt har forstået budskabet.I mange tilfælde vil detogså være hensigtsmæssigt atgentage instruktionen efter etstykke tid.Hvad skal man være opmærksompå:Hvis kirken/kirkegården haren sikkerhedsorganisation,skal instruktion foregå i samarbejdemed denne.Menighedsrådet skal kunnedokumentere og gøre redefor, hvordan instruktionen erforegået.Hvis man udlejer eller udlåneren medarbejder til enanden arbejdsplads, har mandet juridiske ansvar for, atmedarbejderen får den nødvendigeinstruktion i at udførearbejdet på den fremmedearbejdsplads. I praksis kaninstruktionen dog ofte medfordel udføres af den arbejdsplads,som låner eller lejermedarbejderen.Ved indkøb af tekniske hjælpemidler(f.eks. maskiner ogværktøj til kirkegårdsgartnere)skal man sikre sig, at deer CE-mærkede, og at dermedfølger en brugsanvisningpå dansk.Brugsanvisningen skal indeholderoplysninger om, hvordanmaskinen anvendes,vedligeholdes og rengøres.Leverandøren har pligt til atlevere en brugsanvisning pådansk.Alle personlige værnemidlerskal være CE-mærket.Medarbejderen skal modtageinstruktion i brugen af personligeværnemidler og oplysesom farerne ved ikke atanvende dem. Instruktionenskal som regel også omfattetilpasning, vedligeholdelseog opbevaring.Gode råd og anbefalinger:Det er en god ide at udarbejdeen fast procedure for,hvem der har ansvaret forinstruktion, hvordan og hvornårinstruktionen sker, samthvem der kontrollerer, atinstruktionen er gennemført.Udarbejd en liste med deting, nye medarbejdere skalinstrueres i og hvornår (førtiltrædelse, ved tiltrædelseeller senere). Giv medarbejderenen kopi af listen, så hankan se, hvad der er planlagt.Ved særlig risikofyldte opgaver,hvor selve arbejdsmetodenhar afgørende betydningfor, om arbejdet kan udføresforsvarligt, er det en god ideat udarbejde en procedure,der minimerer risiciene. Detkan f.eks. være situationermed særlig ulykkesrisiko,risiko for forgiftning ellerrisiko for ergonomiskepåvirkninger. Disse procedurerskal være tilgængelige formedarbejderne.Det kan ofte være en god ideat dele instruktions- og kontrolpligten,så det er en erfarenkollega eller en andensagkyndig, som giverinstruktionen, og arbejdslederensom kontrollerer.Lovpligtige eftersyn og særliguddannelseArbejdsgiver har pligt til atsikre, at alle tekniske hjælpemidlerbliver efterset og vedligeholdtefter leverandørensanvisninger.En sagkyndig er en person som harspecialviden på området, f.eks. enperson med håndværkeruddannelse.En særlig sagkyndig er en person, derhar autorisation til at foretage detpågældende eftersyn.Nogle af eftersynene kan sikkerhedsorganisationenellerden arbejdsmiljøansvarligeselv foretage, mens andre eftersynskal foretages af en sagkyndig.Andre eftersyn kræveren særlig sagkyndig.Enkelte arbejdsopgaver kræverogså særlig uddannelse ellerinstruktion. I kirker og på kirkegårdeer dette overvejenderelevant i forhold til opgaver,der vedrører:Opstilling af stilladserAsfaltarbejdeArbejde med asbest, epoxyog styrenBetjening af trucks, kraner ogteleskoplæssereTopkapning af træerBrug af pesticider, se afsnitom det kemiske og biologiskearbejdsmiljø.Hvis der er medarbejdere, somarbejder med ovennævnte ma-28 arbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårdearbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårde29

terialer, udstyr eller maskinerskal menighedsrådet kunne dokumentere,at medarbejderenhar gennemført den nødvendigeuddannelse eller modtagetden nødvendige instruktion.Man kan finde informationom, hvilke uddannelseskravlovgivningen stiller indenforde forskellige områder på Arbejdstilsynetshjemmeside.Vær særlig opmærksom på:I kirker og på kirkegårde vedrørerde lovpligtige eftersynførst og fremmest:Minigravere. Minigravereskal efterses efter leverandørensanvisninger.Eftersynene skal kunnedokumenteres.Løftemateriel. Alt løftematerielskal efterses for synligefejl og mangler af brugereninden løfteopgaven påbegyndes.Herudover skal løftestropper,kæder, taljer ogandet anhugningsgrej haveet eftersyn efter producentensanbefalinger, dogmindst et årligt hovedeftersynaf en særlig sagkyndigog være synligt mærket medmaksimal lasteevne.Eftersynene skal kunnedokumenteres.Stiger. En stige må ikke bruges,hvis den er beskadiget.Herudover skal alle stigerhave et årligt eftersyn af ensagkyndig. Eftersynene skalkunne dokumenteres, f.eks.ved hjælp af en logbog. Væropmærksom på, at denenkelte stige skal kunneidentificeres med nummer,farvekode eller lignende. Deter altså ikke tilstrækkeligtmed en generel formuleringsom ”alle stiger efterset”.Stiger efter 1995 skal væreCE-mærkede. Der skal medfølgeen brugsanvisning (oftetrykt på stigen).Afstivningsmateriel.Afstivningsmateriel skalaltid efterses af brugeren forsynlige fejl og mangler indenanvendelse.El-værktøjer. Alt elektriskhåndværktøj, der tilslutteslysnettet, skal efterses togange om året af en sagkyndig,f.eks. en medarbejder,som har modtaget instruktion/uddannelsei at udføreopgaven. Eftersynet omfattersynlige skader på ledninger,kontakter og kabinet, kontrolaf sikkerhedsudstyr og evt.dødmandsfunktion.Eftersynene skal kunnedokumenteres, f.eks. via enlogbog.Vær opmærksom på, at denenkelte maskine skal kunneidentificeres med nummer,farvekode eller lignende. Deter altså ikke tilstrækkeligtmed en generel formuleringsom ”alt el-værktøj efterset”.Menighedsrådet skal kunnedokumentere, at de lovpligtigeeftersyn bliver gennemført.Gode råd og anbefalinger:Udarbejd logbøger, der dokumentererde lovpligtige eftersyn.Mærk maskiner og udstyrmed numre, farvekode ellerlignende, så de kan identificeresenkeltvis.Yderligere information? Sikkerhedshåndbog for anlægsgartnere. Kirkeministeriet og Branchearbejdsmiljørådetjord til bord, marts 2007.? Arbejdspladsvurdering. Arbejdstilsynets vejledning D.1.1, januar 2005.? At-intern instruks om håndhævelse af reglerne om arbejdspladsvurdering? (APV), organisering af arbejdet for sikkerhed og sundhed (SIO) og bedriftssundhedstjeneste(BST). Arbejdstilsynets interne instruks nr. 2, marts 2005..? Arbejdstilsynets tjeklister (www.at.dk).? Bekendtgørelsen om arbejdets udførelse. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr.559 af 17. juni 2004.? Bekendtgørelsen om hejseredskaber og spil. Arbejdstilsynets bekendtgørelsenr. 1101 af 14. dec. 1992.? Opstilling og brug af stilladser. Arbejdstilsynets vejledning B.3.2,januar2006.? Opstilling, eftersyn og vedligeholdelse af hejse-, løfte- og transportmateriel.? Arbejdstilsynets anvisning nr. 2.3.0.2, oktober 1996, maj 1996.? Anhugningsgrej. Arbejdstilsynets meddelelse nr.2.02.10, oktober 1996.30 arbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårdearbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårde31

5 ArbejdsskaderArbejdsskader opdeles i arbejdsulykker og erhvervssygdomme.En arbejdsulykke er en fysisk eller psykisk personskade, som er forårsagetaf en hændelse eller en påvirkning, der opstår pludseligeller indenfor 5 dage.En erhvervssygdom er en sygdom, der skyldes særlige påvirkningeri arbejdet eller de forhold arbejdet er foregået under. Der kan væretale om påvirkninger gennem kortere eller længere tid.På de følgende sider sættes der fokus på nogle af de temaer, som ersærlig vigtige at være opmærksom på. Det drejer sig om:Hvor opstår arbejdsskaderne?Hvad gør man, hvis der sker en alvorlig ulykke?Anmeldelse af arbejdsskader.Hvor opstår arbejdsskaderne?I kirker og på kirkegårde skerulykker ofte ved, at medarbejderen:Falder eller snublerForetager tunge løftBliver klemt fast i forbindelsemed gravningKommer galt af sted med enmaskine.I kirker og på kirkegårde kanen erhvervssygdom f.eks. opstå,hvor medarbejderen udsættesfor påvirkninger, somgiver ryg-, muskel- og ledsmertereller nedsat hørelse.Alle arbejdsskader har en ellerflere årsager. Accepter ikke enulykke som et hændeligtuheld. Den bagvedliggende årsager ofte manglende/utilstrækkeliginstruktion eller enuhensigtsmæssig sikkerhedskultur.Hvis den daglige ledelse ellermenighedsrådet har en oplevelseaf, at medarbejderne eruforsigtige, bør man kiggenærmere på arbejdspladsenssikkerhedskultur.En god start kunne være atdrøfte disse spørgsmål på etmedarbejdermøde:Hvilke holdninger til sikkerhedsignalerer medarbejdereog ledelse i ord og handling?Er der sammenhæng mellemdet, der bliver sagt, og detman gør?Hvilken adfærd afføder holdningerne?Hvilke forandringer er derbrug for?Hvad skal der til, for at forandringernebliver gennemført?Hvad skal medarbejdernebidrage med? Hvad skalden daglige ledelse bidragemed? Hvad skal menighedsrådetbidrage med?Hvordan og hvornår skal derfølges op på, om der er sketforbedringer?Vær særlig opmærksom på:Mange ulykker sker i forbindelsemed driftssituationer,f.eks. ved rengøring, reparationog vedligeholdelse, eller hvisder sker noget usædvanligt.Sørg for systematisk vedligeholdelseog eftersyn afmaskiner og teknisk udstyr.Gode råd og anbefalinger:Ledelsens holdning til sikkerhedsmitter altid af på medarbejderne.Derfor er det vigtigt,at hele menighedsrådet(ikke kun kontaktpersonen)og den daglige ledelse viser ibåde ord og handling, at detager sikkerheden alvorligt.Planlæg arbejdsopgaverne, såde belaster medarbejdernemindst muligt.Afsæt de ressourcer der skaltil, for at arbejdet kan udføresforsvarligt. Rekvirer denødvendige hjælpemidler.I det daglige arbejde opstårder mange situationer, somkan udvikle sig til en ulykke,hvis man er uheldig elleruopmærksom. Disse situationerkaldes nærved-ulykker.Mange alvorligere ulykkerkan undgås ved at registrerenærved-ulykker systematiskog lære af dem.Hvad gør man, hvis der skeren alvorlig ulykke?Når der sker en alvorlig ulykke,32 arbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårdearbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårde33

skal der ske mange ting på korttid og helst så koordineret sommuligt. Det kan derfor anbefalesat udarbejde en køreplanfor øjeblikkelig handling, hvisder sker en alvorlig ulykke.Køreplanen kunne f.eks. indeholdefølgende:Få overblik – stands ulykken(stop maskinen, afbryd strømmv.)Giv førstehjælp på stedetTryk 112 og fortæl hvad der ersketLyt og tal med den, der erkommet til skadeHent evt. forbindingskasseeller andet nødvendigtudstyrSørg for vejvisning til redningskøretøjSørg evt. for en ledsager iambulancenKontakt evt. ArbejdstilsynetOrienter pårørende og relevanteledere og medarbejderepå arbejdspladsenKontakt til pressen.Herudover kan planen f.eks.indeholde oplysninger om:Hvilke medarbejdere påarbejdspladsen, der haruddannelse i at give førstehjælpHvor udstyr til brandslukning,førstehjælp mv. bliveropbevaretHvor arbejdspladsbrugsanvisningertil kemiske stofferbliver opbevaretHvem der skal orienteres påarbejdspladsenHvilke pårørende, der skalkontaktes.Gode råd og anbefalinger:Hvis der sker en ulykke, børden bruges til at blive klogereaf. Det kan anbefales atforetage en systematisk analyseaf årsagen til ulykken ogbruge den opnåede viden tilat forebygge, at den sammetype ulykke sker igen.Analysen kan f.eks. gennemføresved at anvende bagsidenaf den rosafarvede blanketpå ulykkesanmeldelseneller en tilsvarende blanket iEASY (se afsnittet ”Anmeldelseaf arbejdsskader”).En ulykke kan være en voldsompsykisk oplevelse – ikkekun for den tilskadekomnemen også for kolleger ogandre personer, som på denene eller anden måde erberørt af ulykken. Der kanvære flere end den tilskadekomne,som har brug for psykiskførstehjælp.Tal med hinanden om, hvaddet var der skete, og hvordanI har det. Husk at gøreopmærksom på, at ingenfølelser eller reaktioner erunormale. Det er hændelsen,som er unormal.Søg professionel hjælp, hvisdet er nødvendigt.På hjemmesidenwww.arbejdsulykker.dk kanman læse om 30 gennemprøvedemetoder til forebyggelseaf arbejdsulykker. Påsamme side kan man findehjælpeværktøjer til at beregneomkostningerne ved enarbejdsulykke.Anmeldelse af arbejdsskaderUlykkerEn arbejdsskade, som medførerfravær ud over den dag,hvor skaden skete, skal anmeldestil Arbejdstilsynet, Arbejdsskadestyrelsenog arbejdsgiverensforsikringsselskab,hvis skaden skønnes atmedføre krav.Skaden skal anmeldes snarestmuligt og senest 9 dage efterskadens indtræden. Hvis tidsfristenpå de 9 dage ikke overholdes,kan ulykken dog stadiganmeldes, men behandles ikkesåfremt der er gået mere endet år fra ulykkens indtrædenog anmeldelsestidspunktet.Selv om skaden i første omgangikke har medført fraværeller gener, er det en godt idéat anmelde skaden, da det sikrermedarbejderens mulighedfor at søge erstatning, hvis derpå et senere tidspunkt opstårproblemer som følge af ulykken.Arbejdsgiveren har pligt til atanmelde arbejdsulykker, allehar dog ret til at anmelde enarbejdsulykke.ErhvervssygdommeArbejdsgiveren har ikke pligttil at anmelde erhvervssygdomme.Det har medarbejderensegen læge eller tandlægederimod, hvis de gennem dereserhverv får kendskab ellermistanke til en sygdom, somkan formodes at skyldes arbej-34 arbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårdearbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårde35

RingningMorgen/aftentårnrummet eller klokkestabel),antallet af klokker, klokkernesstørrelse og ringerensplacering i forhold til klokken.Nedenstående tabel viser detUnder halvtag88-104 dB(A)Underklokkestabel90-103 dB(A)støjniveau, der er målt i ringerensarbejdszone i en rækkeforskellige kirker ved forskelligehandlinger. Støjniveauet erhøjest de steder, hvor klokkener stor og tung.Under dårlig Under klokkeetageadskillelse på gavlkam86-94 dB(A)84-94 dB(A)Eksempel:En ringer, som også fungerer som graver, udfører forskellige opgaveri løbet af en arbejdsdag.Arbejdsopgave Støjniveauet (LAeq) Tid (t)Morgenringning 93 dB(A) + 5 dB(A) 4 minutter (0,07) tGræsslåningmed maskine 81 dB(A) 3 timerHækklipning 80 dB(A) 4 timerKonstant udenbedeslag95-104 dB(A)92-102 dB(A)95-99 dB(A)85-96 dB(A)Aftenringning 93 dB(A) + 5 dB(A) 4 minutter (0,07) tBedeslagKimning91-101 dB(A)89-104 dB(A)85-96 dB(A)99-104 dB(A)Hvis ringningen foretages fraklokkestabel eller halvtag pågavl, vil de kraftigste støjimpulser(peak-værdier) næsten altidvære større end 115 dB(C). Vedkimning vil peak-værdierneligge i området 105-120 dB(C).Ved ringning og kimning tætved klokken vil støjniveauet typiskvære omkring 110 dB(A)med peak-værdier på omkring130 dB(C).90 dB(A)75-84 dB(A)Hvis støjens peak-værdieroverstiger 115 dB(C) mere end 1gang pr. minut skal der tillægges5 dB(A) til det aflæste niveau.For at kunne beregne ringerenssamlede støjbelastning i løbetaf en arbejdsdag, skal mankende støjniveauet under allede arbejdsopgaver, han udføreri løbet af en dag.I Arbejdstilsynets vejledningD.7.4. kan man finde en formelfor, hvordan støjbelastningenberegnes.Vær særlig opmærksom på:At støjmålingen skal foretagesi overensstemmelse medArbejdstilsynets vejledning D7.4, marts 2003 Måling af støjpå arbejdspladsen.Hvis en medarbejder bliverudsat for risici fra støj, skalAPV’en indeholde en vurderingaf støjbelastningen, evt.fastlagt gennem målinger.APV’en skal udformes undersærligt hensyn hertil.Unødig støjbelastning skalundgås.I nogle tilfælde er det en fordelat kende det reelle støjbillede,for at kunne finde denoptimale forebyggende foranstaltningmod støjpåvirkningen.Støjen kan kortlæggesved hjælp af en måling,f.eks. med hjælp fra en autoriseretarbejdsmiljørådgiver.Hvis støjbelastningen er over80 dB(A), eller der er peakværdierover 135 dB(C), skalmedarbejderne have høreværntil rådighed.Ingen må udsættes for enstøjbelastning over 85 dB(A)og peak-værdier over 137dB(C). I særlige tilfælde, hvordet ikke er muligt at overhol-40 arbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårdearbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårde41

Støjbelastning for organisterog korI forbindelse med de kirkeligehandlinger og øvning blivermedlemmerne af koret og isærdeleshed organisten udsatfor støjbelastninger, som overskriderden tilladte grænse på85 dB(A), hvilket giver risikofor vedvarende høreskader(læs mere om støjbelastning iafsnittet ”Støj ved manuelringning”).Støjniveauet afhænger naturligvisaf, hvilken type orgel deranvendes. Ved nogle orgler sidderorganisten direkte foranpiberne, uden afskærmning,og er derfor udsat for en betydeligstøjbelastning.Vær særlig opmærksom på:Hvis en medarbejder bliverudsat for risici fra støj, skalAPV’en indeholde en vurderingaf støjbelastningen, evt.fastlagt gennem målinger.APV’en skal udformes undersærligt hensyn hertil.Unødig støjbelastning skalundgås. Støjniveauet skalderfor holdes så lavt, som deter rimeligt under hensyn tilden tekniske udvikling.Hvis støjbelastning er over80 dB(A), eller der er peakværdierover 135 dB(C), skalmedarbejderne have høreværntil rådighed.Ingen må normalt udsættesfor en støjbelastning over 85dB(A) og peak-værdier over137 dB(C). I særlige tilfælde,hvor det ikke er muligt atoverholde disse værdier, skalder anvendes et høreværn,som er så godt, at værdierneikke overskrides. I øvrigt skalhøreværn altid anvendes,hvis støjen kan være skadeligfor hørelsen .Medarbejdere, der udsættesfor en støjbelastning over 80dB(A) eller peak-værdier over135 dB(C), skal instrueres oggøres bekendt med risici oghave adgang til en høreprøve.Er støjbelastningen over85 dB(A) eller peak-værdierneover 137 dB(C), skal dehave adgang til en arbejdsmedicinskundersøgelse.Gode råd og anbefalingerDer er flere muligheder for atstøjdæmpe organistensarbejdsmiljø. En løsning kanI Trinitatis Kirke i Fredericia har man valgt at placere en hærdetglasplade over organisten, som ikke skæmmer det smukke orgel.Glaspladen reducerer den støjbelastning, organisten bliver udsatfor, fordi lyden reflekteres på glasoverfladen.Organisten fortæller, at skærmen har haft den sidegevinst, at hanhar fået et bedre klangbillede af musikken.44 arbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårdearbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårde45

f.eks. være at sætte afskærmningop rundt om organistensarbejdsplads, så dendirekte støjbelastning bliverreduceret.En anden mulighed er, atorganisten og kormedlemmerneanvender høreværn,som dæmper lyden fra orgletlige meget ved alle frekvenser.Dæmpningen bør værehelt lineær over hele frekvensområdet,så organistenstadig får den samme musikoplevelseog kan høre allefrekvenser mv. men medvæsentlig reduceret støjbelastning.Placer koret så langt væk fraorglet som muligt.For at kunne finde den optimaleforebyggende foranstaltningmod støjpåvirkningener det vigtigt at kendedet reelle støjbillede. Støjenkan kortlægges ved hjælp afen måling, f.eks. med hjælpfra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver.Adgangsforhold ved ringningog eftersyn af klokkerPå steder, hvor der foretagesringning eller regelmæssigeeftersyn af klokker, skal bådearbejdsstedet og adgangsvejenetil arbejdsstedet være sikkerhedsmæssigtforsvarlige.Arbejdsmiljølovgivningen indeholderingen detailkrav om,hvordan forholdene skal være.Det generelle krav er, at forholdeneskal være forsvarlige ogopfylde bygningsmyndighedenskrav på det tidspunkt,hvor bygning blev opført ellervæsentligt ombygget. Forsvarlighedskraveti arbejdsmiljølovgivningengælder dog ogsåfor eksisterende byggeri, uansetalder.I ældre kirker og specielt demiddelalderlige kirker kan detpga. de specielle bygningskonstruktionervære nødvendigtat gå på kompromis med deregler, der anvendes på nyerebygninger. Et kompromis skaldog altid tage høje for, at arbejdetskal kunne udføres forsvarligt.De typiske problemstillingerses oftest i forbindelse meddårlige pladsforhold og mang-lende afskærmning, som giverrisiko for at falde ned. Det ervigtigt at vurdere de enkeltesituationer, så der kan etableresen sikker afskærmningmod fald.Vær særlig opmærksom på:Gangveje og arbejdsplatforme.Gangveje og arbejdsplatformepå kirkelofter, i klokketårne,over hvælvinger mv.skal være plane og gode at gåpå. Gangvejene bør normaltvære 1 meter eller mere ogikke under 0,7 meter og kunundtagelsesvist 0,6 meter.Rækværk. Hvis gangvejeneller arbejdsplatformen erhævet mere end 0,5 meterover et andet plan, eller hvisder er risiko for at falde gennemloftet, skal der være etrækværk.Rækværket skal normaltvære 1 meter højt og have enholdbar håndliste og en knælistei ca. 0,5 meter højde.Hvis der ligger materialer,værktøj eller andet på gangvejen,skal der tillige være en15 centimeter høj fodliste, sådet ikke kan falde ned ogramme nogen.Faldsikring. Ved kortvarigearbejdsopgaver, f.eks. reparationereller vedligeholdelse,kan rækværk eller afspærringerstattes af faldsikringsudstyr,typisk i form af ensikkerhedsline.Fastgørelsespunktet for sikkerhedslinenskal kunneoptage et træk på 10 kN(1.000 kg).Faldsikringsudstyr må normaltkun anvendes til kortvarigearbejdsopgaver, hvilketifølge Arbejdstilsynetspraksis normalt vil sige enarbejdsopgave, der kan udførespå mindre end 4 mandetimer.Trapper. Trapper skal vedligeholdes,så trinfladerne erhele og plane og gode at gåpå. Det gælder også ældre,murede trapper i klokketårne.Trapper skal altid have enhåndliste i mindst den eneside. I snævre vindeltrapperkan det accepteres at brugeet tov i den ene side af trappensom håndliste. Trappenbør normalt være 1 meterbred og ikke under 0,7 meterog kun undtagelsesvist 0,6meter.46 arbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårdearbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårde47

Trinene skal være vandrette,og hvis det er muligt, børtrappehældningen ikke værestørre end 45 grader. Hvis deter muligt, bør man overholdeden gamle tommelfingerregelfor gode trapper om, at 2stigninger + 1 grund skalvære lig med 63 centimeter.Frihøjde. Den fri højde overadgangsvejen og arbejdsstedetbør være mindst 2,1meter. På enkelte steder, hvordet er påkrævet, kan denreduceres til 1,9 meter.På steder, der sidder lavereend 1,9 meter, f.eks. i murgennembrydningerog underbjælker, skal der skiltes medden lavere højde og opsættesen fender til at beskyttehovedet mod skader.Frihøjden må kun undtagelsesvistvære mindre end 1,6meter.Belysning. Der skal være forsvarligelektrisk belysning iadgangsveje og på arbejdspladsforme.Der er ikke kravom speciel nødbelysning.Stiger. Ringning fra stige måikke finde sted, da det er vanskeligtat sikre ringeren modnedstyrtning under arbejdet.Der må i det hele taget ikkevære stiger i adgangsveje,som anvendes dagligt.Stiger kan anvendes vedeftersyn af f.eks. klokker ifritstående klokkestabler.Læs mere om reglerne forarbejde fra stiger under”Rengøringsopgaver i kirken”.Gode råd og anbefalingerSammenhæng mellem problemerne.Dårlige/uacceptableadgangsforhold og støjproblemeri forbindelse medringning bør ses i sammenhæng.Nedføring af tovet. Hvor derringes i klokketårn med dårligeadgangsforhold, kan detvære en løsning at føre tovetned til terrænniveau.Gangbro på hvælvingerne.Hvis adgangsvejen går overen hvælving, hvor der er farefor nedstyrtning, skal deretableres en gangbro med 1meter højt rækværk og knælistei begge sider hen overhvælvingen. Gangbroen kanudføres som en trækonstruktionog understøttet af hvælvingen.Yderligere information? Vejledning om klokkeringning. Kirkeministeriet, 1993.? Beskyttelse mod udsættelse for støj i forbindelse med arbejdet (Støjbekendtgørelsen).Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 63 af 6. februar 2006.? Måling af støj på arbejdspladsen. Vejledning D 7.4, marts 2003.? Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning. Arbejdsministeriets bekendtgørelsenr. 96 af 13. februar 2001 med senere ændringer.? Faste arbejdssteders indretning. Arbejdstilsynets vejledning A.1.9, marts2003.? Maskiner og maskinanlæg (afsnit 8 om platforme, gangbroer og adgangsveje).Arbejdstilsynets vejledning B1.3, maj 2004.? Brug af transportable stiger. Arbejdstilsynets vejledning B3.1.1, juli 2005.? www.indeklimaportalen.dk.48 arbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårdearbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårde49

7 Det ergonomiske arbejdsmiljøDet ergonomiske arbejdsmiljø handler om, hvordan medarbejdernebruger deres krop og deres arbejdsredskaber, når dearbejder. Målet er at forebygge, at medarbejderne bliver udsatfor helbredsskadelig belastning og nedslidning. Midlet er atplanlægge arbejdsopgaverne, så de kan udføres i gode arbejdsstillingermed de rigtige hjælpemidler og med en passendeintensitet.På de følgende sider gennemgås nogle af de arbejdsopgaver, dererfaringsmæssigt, giver anledning til problemer i kirker og påkirkegårde. Det drejer sig om:Manuel klokkeringningLøft og bæring af kisterBrug af katafalker, kistevogne mv.Manuel gravning af graveLøft og flytning af tunge stenKlipning af hækkeGrandækningRengøringsopgaver i kirken.En del af de arbejdsopgaver, der forekommer i kirken og på kirkegården,er fysisk krævende, hvilket øger risikoen for nedslidningog arbejdsskader. For at forebygge disse problemer bør der altidtages stilling til:Hvad der skal til, for at medarbejderne kan bruge gode arbejdsstillinger.Manuel klokkeringningManuel klokkeringning kanvære en belastning for medarbejdernesskuldre, arme og ryg.Belastningen sker især, nårklokken sættes i gang og stoppesi forbindelse med bedeslag.Belastningen afhænger afklokkens vægt, klokkeophæng,medarbejderens arbejdsteknikog pladsforholdene.For at medarbejderen kan udføreringning og kimninguden unødig fysisk belastning,skal der være tilstrækkeligplads til, at ringningen kangennemføres med brug af godearbejdsstillinger. Som tommelfingerregelbetyder det, atder skal være mindst 1 metertil bygningsdele eller andet inventarhele vejen rundt om tovet.Herudover skal der værefuld højde (min. 2,40 meter).Gulvet/underlaget skal væreplant og uden niveauforskelle,så ringeren ikke risikerer atsnuble eller falde.I kirker, hvor det ikke er muligtat ændre på pladsforholdene,eller hvor kirkeklokkens størrelseog/eller klokkeophængetsudformning betyder, atder skal anvendes uacceptabelstor kraft, kan det være nødvendigtat nedbringe belastningenpå anden måde, f.eks.ved at automatisere klokkeringningen.Vær særlig opmærksom på:Klokkens ophæng, udformningenaf klokkeophængetsamt trisser og taljer i forbindelsemed rebnedføring skalvære vedligeholdt og optimeret,da det har stor betydningfor, hvor stor kraft der skalanvendes ved ringningen.Gode råd og anbefalingerKirkeministeriet har udarbejdeten vejledning i manuelringning af klokker, som illustrerer,hvilke arbejdsstillingermedarbejderen børbruge. Vejledningen skalhænges op på arbejdsstedet(vejledningen er vedlagt sombilag).Løft og bæring af kisterKister er som udgangspunkttunge og uhåndterbare, og manuelhåndtering af kister kanderfor være årsag til, at medarbejdernesrygge og skuldre bliveroverbelastet. Enten i formaf nedslidning over tid eller iform af akutte løfteskader vedet enkelt tungt løft eller ved etulykkestilfælde.Når en kiste skal løftes eller50 arbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårdearbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårde51

transporteres, skal der derforaltid anvendes et hensigtsmæssigthjælpemiddel, såmedarbejderen ikke skal løfteeller bære kisten manuelt. Kistevogneog katafalker medhæve/sænkefunktion er engod løsning i både kirken, kapelletog på kirkegården.Udgangspunktet er, at ansvaretfor kisters indbæring ogudbæring er de pårørendes. Depårørende kan anmode bedemandenom at udføre denneopgave. Såfremt der er kapelog menighedsrådet ønsker, atdet benyttes, er ansvaret for atflytte kisten fra kapel til kirkemenighedsrådets.Menighedsrådet kan i alle tilfældepålægge kirkefunktionærenat medvirke til kistebæringforudsat at retningslinjerneom løft med videre som beskreveti dette kapitel overholdes.Det er vigtigt at sikre, atsamarbejdet mellem kirkefunktionærog bedemand fungerertilfredsstillende, herunderat der er en tilfredsstillendekommunikation mellem bedemandog kirkefunktionær.Det skal samtidig præciseres,at ansvaret for at sikre koordineringenaf arbejdsmiljøet primærter arbejdsgivernes. Deter derfor nødvendigt at menighedsrådog bedemand i fællesskabsikrer, at de nødvendigehjælpemidler til kisteløft er tilstede.Nogle steder sikres detteved, at bedemanden sikrer, atden rigtige kistevogn medbringes,mens menighedsrådetsikrer, at der findes mobilerammer, hvor adgangsforholdeneikke tillader kørsel medkistevogn.I forbindelse med begravelsesceremonierog lignende vilArbejdstilsynet ikke stille kravom brug af tekniske hjælpemidler,når der er pårørende tilstede uagtet om de pårørendetager del i at bære kisten ellerej. Det skal sikres, at det manuelleløft foregår under så optimaleomstændigheder sommuligt, f.eks. at løftet starter igod højde.Medarbejderne skal være instrueretog oplært i, hvordande skal udføre arbejdet medflytning af kister både i forbin-delse med ceremonier, hvorder er pårørende tilstede og iandre situationer, herunderkende de generelle retningslinierfor løftearbejde, se afsnitom ”Løft og flytning af tungesten”.Alle opgaver, hvor en kiste skalløftes eller bæres, skal vurderesindividuelt i forhold til dekonkrete forhold på stedet.Bemærk:En medarbejder må aldrigløfte en kiste selvEt løft må ikke påbegyndeseller afsluttes i en højdeunder knæniveauMedarbejderne må højestbære en kiste 20 meterVed bæring af kister tæller 1trappetrin for 1 meterGode råd og anbefalingerI mange kirker er det nødvendigtat gå på trapper forat komme ind. Det kan væreen god ide at tænke i permanenteløsninger, der udovertransport af kister også forbedreradgangsforholdenefor handicappede, gangbesværedeog barnevogne. Derkan bl.a. hentes inspirationtil dette i en pjece fraKirkeministeriet, som kanses på www.tilgaengelighed.km.dk.Hvis der kun er nogle få trin,kan løsningen være en flytbarslisk. Slisken skal mindsthave en længde på 1 meter pr.10 centimeters højdeforskel.Ved lange trappeløb kan detanbefales at bruge en katafalk,der kan ”kravle” på trapper.Undgå at sætte kisten på gulvet- sæt den i stedet påbukke eller en vogn. Dettehar 2 formål – dels at undgåat løftet afsluttes under knæhøjde,dels at sikre at et efterfølgendeløft kan påbegyndesover knæhøjde.Tænk løftet igennem indendet påbegyndes. Stil bukkeeller en vogn frem, der hvorkisten efterfølgende skal placeres.Hvis man skal flytte rundt påkister inde i kapellet, kan enmindre løftevogn på 4 hjulog hæve/sænkefunktionvære en god løsning.I de fleste kapeller er kisterneplaceret på 2 kistebukke, så52 arbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårdearbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårde53

løftevognen skal have enstørrelse, så den kan kommeind mellem kistebukkene.Vandringen på hæve/sænkefunktionenskal tilpasses, såkisten kan hæves til det højesteniveau, eksempelvis hviskistebukkene har forskellighøjde, eller hvis der kan ståflere kister over hinanden ikølerummet.Brug af katafalker, kistevognemv.Ved transport af katafalker ogkistevogne skal man være opmærksompå, hvor stor kraftmedarbejderne skal bruge forat skubbe eller trække vognen.Skub og træk af tunge byrderkan nemlig udsætte medarbejdernesrygge og skuldre for desamme fysiske belastningersom tunge løft.For at forebygge arbejdsskaderkan man som tommelfingerregelregne med, at man vedigangsætning af et skub ellertræk må anvende den sammekraft, som hvis man skulle løfteen byrde på 40 kg. Til at vedligeholdefarten må man somtommelfingerregel bruge enkraft, som svarer til at løfte 20kg.Når man vurderer, hvor storkraft der skal bruges, er detvigtigt at være opmærksompå, at det ikke kun er vognenssamlede vægt, der har betydningfor, hvor stor kraft derskal bruges. Det vigtigste erkombinationen af, vægten oghvor blødt underlaget er, underlagetshældning, og hvorbrede vognens hjul er.Der skal f.eks. bruges mindrekraft til at skubbe en vogn pået plant underlag end op ad enbakke. Der skal bruges mindrekraft til at skubbe en vogn påasfalt end på perlegrus, og hvisvognen skal skubbes i perlegrus,skal der bruges mindrekraft, hvis vognen har bredeluftfyldte hjul, end hvis denhar smalle faste hjul. I det følgendegives en række eksemplerpå hjælpemidler til transportaf kister:KistehåndteringsvogneNogle typer kistehåndteringsvognekan efter placering i kirkenomdannes til katafalk. Kistehåndteringsvognenfås medelektrisk hævning og sænkning,således at den kan indstillesefter rustvognen og kistentrækkes over på rullerne.Vognen leveres også med automatiskfremdrift, hvilket anbefales,da belastninger ved trækog skub især ved niveauforskellei terrænet og ved ujævntunderlag kan elimineres.Kistehåndteringsvogne.Foto: DSN A/SElektrisk katafalkEn elektrisk katafalk, som vistpå nedenstående foto, er forsynetmed en motor, der har entrækkraft, der også kan klareselv meget stejle stigninger.Katafalken har lignende egenskabersom kistehåndteringsvognen.Den kan køre frem ogtilbage, er forsynet med parkeringsbremseog aftageligehåndtag. Dog kan den ikkehæves og sænkes.Katafalk. Foto: DSN A/S54 arbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårdearbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårde55

KistevogneManuelle kistevogne findes iflere udgaver. De vogne som erforsynede med store luftfyldtegummihjul, er nemmere attrække og skubbe i forhold tilandre typer vogne og katafalkermed små faste hjul.Kistevognen med 4 hjul erklart at foretrække, da mankan undgå løft under kørselmed kisten, ligesom modstandenmod underlaget er langtmindre end ved vogne med 2hjul.Kistevogne. Foto: DSN A/SKistevognen er ikke højdeindstilleligog kan som den elektriskekatafalk ikke nøjagtigttilpasses en rustvogn. Ved størreniveauforskelle i terrænetkan belastningen ved håndteringaf vognen blive uhensigtsmæssige.Her har kistehåndteringsvognenemed automatiskfremdrift en klar fordel.2-hjuls modellen er på vej udaf markedet, men hvor denstadig anvendes, bør kistenplaceres således, at den tungeende med afdødes overkropanbringes over hjulene for atmindske løftebelastningen underkørsel. Løftet med vognenshåndtag skal ske roligt og medafbalanceret og lige ryg.Katafalker”Almindelige” katafalker udenmotor fås i mange udformninger.Katafalker med store luftgummihjuler de letteste at køremed.Endelig er det ved katafalkermed ruller lettere at trække enkiste på plads end ved katafalkermed glideskinner. Katafalkerhelt uden rulle-/glideanordningbør undgås, da der erfor stor modstand mellem kistenog overfladen.Katafalk med bøjle.Foto: DSN A/SKatafalker kan have montereten bøjle i den ene ende, ellerder kan være påmonteret ettrækhåndtag, som sikrer, atder kan indtages en god oprejstarbejdsstilling.Når der skal foretages en størreretningsændring ved brugaf bøjlen, er det en fordel at gåom på siden, og trække ellerskubbe. Herved udnyttesvægtstangsfordelen i modsætningtil metoden, hvor manstående bag bøjlen ”vrider”katafalken rundt.Alle igangsætninger bør foregåstille og roligt og ikke medryk-bevægelser, der er langtmere belastende for kroppen.RamperHvor der er mindre niveauforskellei form af dørtrin ellerlignende kan overkørselsramperanvendes.Hvor der er trapper, kan deranvendes ramper, men er stigningenpå rampen stejlere end1:20, bør hjælpemidlet væreselvkørende.Gode råd og anbefalinger:Vælg katafalker og kistevognemed brede, luftfyldte dæk.Sørg for, at underlaget er såjævnt og hårdt som muligt.Hvis der er store transportafstandepå kirkegårdenog/eller underlaget er blødtog med niveauforskelle, kandet anbefales at trække kistevognenmed en minitraktoreller bruge en elektrisk katafalk.56 arbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårdearbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårde57

Manuel gravning af graveManuel gravning af grave kanmedføre en overbelastning afmedarbejdernes rygge ogskuldre. Årsagen er dels deubekvemme arbejdsstillinger,dels de mange løft og i særdeleshedde lange afstande, løfteneforetages i.Der findes egnede tekniskehjælpemidler til at løse opgaven,og Arbejdstilsynet harderfor vurderet, at manuelgravning af grave ikke kan accepteres.På enkelte kirkegårde er detimidlertid ikke muligt at maskingravepå grund af pladsforholdene,f.eks. smalle gange,små gravsteder eller andrefysiske hindringer. Sådannesteder accepterer Arbejdstilsynetundtagelsesvis manuelgravning under forudsætningaf, at menighedsrådet/kirkegårdsudvalgetudarbejder enplan, der med tiden ændrerkirkegården, så alle grave kanmaskingraves.Både ved manuel gravning ogved maskingravning er der risikofor arbejdsulykker i formaf jordskred. Derfor er det vigtigtat etablere god afstivning.Hvis jorden er stabil, kan afstivningenetableres ved hjælpaf en planke for ca. hver halvemeters dybde. Ved almindeliggravdybde (1,75 meter) er dettilstrækkeligt at afstive med 3planker. Ved ekstra dybe graveskal der anvendes 5.Hvis jorden er tør og sandet, ellerder på anden måde er øgetrisiko for jordskred, skal deranvendes plader, så der dannesen gravekasse. Når gravendækkes, skal plankerne/pladernefjernes enkeltvis.Vær særlig opmærksom på:Det manuelle gravearbejdebelaster især led og muskler ilænden og skuldre samtkredsløbet. Det er derfor vigtigt,at medarbejderne holderpauser undervejs og udførerarbejdet på en måde, så debøjer sig mindst muligt foroverog udfører mindstmuligt kraftfuldt arbejdeover skulderhøjde.Gravearbejdet skal planlægges,så den samlede belast-ning bliver fordelt på mindst2 medarbejdere.Arbejdsgiveren skal stillepersonlige værnemidler tilrådighed i form af vandtætteværnefodtøj og værneklæder,hvis der vådt når der graves.Gode råd og anbefalinger:Når der skal opsættes afstivningunder gravearbejdet,foretages det som regel af 2personer. 1 person holderplankerne på plads, og denanden udspænder spindlerne.Ved at foretage følgendeændring af udstyret, kanafstivningen udføres af enperson.I hver ende af plankerne, 10-20 centimeter inde på tykkelsesfladen,monteres en 30-40centimeter lang kæde meden krog for enden. I plankensmodsatte side monteres etøje. Når graven er så dyb, atden første planke skal sættesop, hægtes krogene op i denramme, der ligger på jorden,og planken hænger nu ikæderne i den rigtige dybde.Planken i den modsatte sidehænges ligeledes op i rammen,og medarbejderen harnu begge hænder fri til atudspænde spindlerne mellemplankerne.Gravearbejdet fortsættes, ogde næste planker hægtes op iøjet på den overliggendeplanke.58 arbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårdearbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårde59

Kirkegårde, som ikke harøkonomi/behov til at indkøbederes egen minigraver,kan købe en minigraver i fællesskabmed andre kirkegårdeeller indgå en aftale meden lokal entreprenør om atudføre gravningen.Udover gravearbejde kan enminigraver med fordelanvendes til andre tunge løftpå kirkegården, f.eks. løft afgravsten, kalksten eller fjernelseaf større træstammerog rodnet.Løft og flytning af tunge stenManuel håndtering af gravstenog andre tunge sten kanoverbelaste medarbejdernesrygge og skuldre. Overbelastningenkan dels skyldes stenensvægt, men også det forholdat stenen enten skal løftesfra eller sættes på jorden.Dette betyder, at medarbejderneikke kan foretage løftet igode arbejdsstillinger, hvorvedbelastningen forøges væsentligt.Medarbejderen skal anvendesikkerhedsfodtøj.Ideelle løfteforhold vil sige:At hele løftet foregår midtforan kroppen mellem midtlårog albuehøjde.At byrden er beregnet tilhåndtering.At der er mindst 2 minuttermellem hvert løft.At der ikke udføres bæring.At fodfæstet er stabilt.At klimaet er passende.På langt de fleste kirkegårde erdet stenhuggeren, der varetagerde opgaver, hvor en gravstenskal løftes eller flyttes, såfor kirkegårdens medarbejdereforekommer denne arbejdsopgavekun i begrænset omfang.Der kan imidlertid være andretunge sten, som det er nødvendigtat løfte/flytte, f.eks. natursten,der dukker op ved gravningaf grave eller kantsten,der er sat rundt om et gravsted.Tunge løft skal som udgangspunktforetages med et tekniskhjælpemiddel. På kirkegårde,hvor der er en minigravereller et andet løfteredskab(f.eks. et 3-ben med kædetaljeog stropper), skal arbejdetplanlægges, så disse hjælpemidlerbliver anvendt.Når der løftes/flyttes tungesten på kirkegården, skal Arbejdstilsynetsregler følges.Reglerne fremgår af nedenståendefigur. Hvis løftet foretagesunder optimale forhold,må en medarbejder foretageenkelte opretstående løft påop til 50 kg, hvis byrden kanholdes tæt ved kroppen og 30kg, hvis byrdenkan holdes iunderarmsafstand.50 kg30 kg15 kg11 kg7 kg3 kgTæt ved kropca. 15-20 cmI den øverste del afdet gule område erløftet kun acceptabelt,hvis det udføresunder optimale forhold.Det forhold, at sten enten liggereller skal sættes på jorden,betyder, at byrden ikke kanholdes tæt på kroppen men ibedste fald i underarmsafstand.Ved ideelle forhold måmedarbejderne derfor reeltkun løfte sten, som højest vejer30 kg.Underarms afstandca. 30 cmGULT OMRÅDE:Løft i det gule område betyder, at der skal foretagesen nærmere vurdering af de øvrige faktoreri forbindelse med løftet, for at det kan afgøres,om løftet anses som sundhedsskadeligt.GRØNT3/4 arms afstandca. 45 cmRØDT OMRÅDE:Løft i det røde område anses for klart sundhedsskadelige.Der skal umiddelbart træffesforanstaltninger for at imødegå risikoen.60 arbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårdearbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårde61

Gode råd og anbefalinger:Det kan være vanskeligt atvurdere, hvor tung en sten er.Som tommelfingerregel kanman regne med, at granitvejer ca. 3 gange så meget somvand. Sammenligner man stenensstørrelse med en enlitersmælkekarton, er det nemt atregne ud, at en sten, som fylderdet samme som 1 litermælk vejer ca. 3 kg, og at ensten som fylder det sammesom 3 liter mælk vejer ca. 9 kg.Hvis man anvender 3-ben ogkædetalje, kan det være engod ide at bruge en lav stenvogn,der kan skubbes indmellem 3-benets ben.Vær kreativ og brug de tekniskehjælpemidler, der i øvrigtfindes på kirkegården til atløfte og transportere tungesten.Arbejdsgiveren skal stilleværnefortøj til rådighed nårde arbejdsres med håndteringaf sten og andre tungeting, der kan falde ned overfødderne.HækklipningHækklipning med en håndholdthækklipper kan være fysiskbelastende for muskler ogled, specielt i lænden og omkringskuldrene. Hvis arbejdsopgavenudføres i længere tideller i akavede arbejdsstillinger,kan det føre til overbelastningsskaderog nedslidning pålængere sigt.Klipning af lave/høje hække,hvor arbejdet foregår med foroverbøjetryg eller over skulderhøjde,er særligt belastende,og disse arbejdsopgave måderfor ikke udføres i mere end1 til 1V time uden tilstrækkeligpause. Hvor lang en ”tilstrækkeligpause” er, må vurderesi det enkelte tilfælde.Den daglige arbejdstid medhækklipning må ikke overstige4 timer, og arbejdet skalderfor planlægges, så der ogsåer andre arbejdsopgaver i løbetaf dagen.På mange kirkegårde er der kilometervisaf hække i forskelligehøjder og forskellige plantetyper.Det er derfor vigtigt atplanlægge hækklipningen, såopgaven belaster medarbejdernemindst muligt.Overvej følgende:Passer hækklipperen til medarbejderen?Det er vigtigt, atmedarbejderen synes om atarbejde med redskabet, menogså at vægt, størrelse ogudformning på redskabetpasser til medarbejderen.Passer hækklipperen tilarbejdsopgaven?Stanghækklipper er en variationsmulighedved både laveog høje hække. Benzindrevnehækklippere er mobile og haren stor effekt. Eldrevne hækklipperevejer mindre, har etmindre vibrations- og støjniveauog afgiver ikke udstødningsgasser.Hvor lang en periode skalhækklipningen strække sigover, og hvor mange medarbejdereskal der til for at løseden?Hvor høje/lave skal hækkenevære?Hvilken kvalitet vil manacceptere, at det færdigearbejde bliver leveret i?Vær særlig opmærksom på:Ved hækklipning skal deranvendes det nødvendigesikkerhedsudstyr, f.eks. høreværn.Ved klipning af højehække kan det anbefales atanvende øjenværn.Arbejdsgiveren skal sørge forat de ansatte bruger høreværn,så snart arbejde, dervurderes at være høreskadeligt,påbegyndes. Det vil sige,at også støjbelastningerunder 85 dB(A) kan betyde, atder skal bruges høreværn.Hvis der er risiko for atkomme til at skære sig f.eks. iben og fødder, skal der brugespersonlige værnemidler,der beskytter mod dette.Ingen må udsættes for størrevibrationsbelastning end3m/s2 over en 8 timersarbejdsdag. Hvis vibrationsbelastningener højere, skalman reducere arbejdstideneller etablere vibrationsdæmpendeforanstaltninger.Leverandøren af maskinenskal oplyse vibrationsniveau.Ikke-faglærte medarbejdereskal instrueres i, hvordanhækklipperen fungerer, oghvordan den skal anvendes.Gode råd og anbefalinger:Lave hække kan med fordelklippes med en stanghæk-62 arbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårdearbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårde63

klipper, så medarbejderenkan arbejde opretstående,hvorved ryggen belastesmindre end ved foroverbøjetarbejde.Høje hække kan ligeledes medfordel klippes med en stanghækklipper,så medarbejderenikke skal løfte hækklipperenop over skulderhøjde.GrandækningArbejdet med grandækningkan være ergonomisk belastende.Der forekommer mangeensidigt gentagne arbejdsbevægelseri akavede arbejdsstillinger.Arbejdet skal derfororganiseres med så meget variationsom muligt.Ved transport til arbejdsstedetskal der så vidt muligt anvendestekniske hjælpemidler:Benyt om muligt selvkørendekøretøjer til transportBegræns manuel transportmed trillebør mest muligtOverfyld aldrig trillebøren dadet kan give rygproblemer,når man forsøger at hindretrillebøren i at vælte.Arbejdet skal tilrettelægges såknæliggende arbejde begrænses.Dette kan f.eks. ske ved atklippe granet stående ved arbejdsbordeeller lignende. Hvisknæliggende arbejde ikke kanundgås skal knæene beskyttes.F.eks. ved brug af kulde- ogfugtafvisende underlag, derbeskytter knæene mod trykbelastningeller ved brug af knæbeskyttere.Ved grandækning bør man altidanvende kedeldragt elleroverall, så man ikke ”skiller”på midten. Der bør anvendestermotøj eller fiberpels underkedeldragten. Dette er med tilat mindske risikoen for rygskader,når ryggen holdesvarm.Rengøringsopgaver i kirkenVinduespudsning og rengøringaf lysekroner og andreting, der er hængt op i kirkerummet,kræver som oftestbrug af stiger eller et mindrestillads.Arbejde fra stiger udgør enstor ulykkesrisiko og kan tilligemedføre overbelastning afmuskler og led. Det skal altidvurderes, om arbejdet kan fo-retages mere sikkert fra et stilladseller en lift.Vær særlig opmærksom på:Arbejde fra alle typer af løsestiger, herunder wienerstiger:En medarbejder må højestarbejde fra en løs stige i 30minutter ad gangen uden tilstrækkeligpause. Hvor langen ”tilstrækkelig pause” er,må vurderes i det enkelte tilfælde.Den samlede arbejdstidfra stiger må ikke overstige entredjedel af arbejdsdagen.Arbejdet fra en stige må normaltikke udføres i størrehøjde end 5 meter fra gulv tildet trin, der arbejdes fra. Isærlige tilfælde kan derudføres let arbejde i størrehøjde.Arbejdsredskaber skal værelette og let håndterlige. Deskal kunne betjenes med énhånd.Hvis stigen er mere end 5meter lang og ikke er fastgjort,må den kun bruges,hvis der er en fodmand.Stigen skal være godkendt.Godkendelsen skal fremgå afet synligt mærkat fra producenten/leverandøren.Stigen skal efterses af en sagkyndigmindst en gang omåret.Arbejde fra stilladser:På stilladser, der er højereend 2 meter, skal der værerækværk i form af:En håndliste i 1 metershøjdeEn knæliste i 0,5 metershøjdeEn fodliste der er 0,15 meterhøj.Stilladser, der er højere end 3meter, må kun sættes op ogtages ned af personer, der haren særlig stilladsuddannelse.Gode råd og anbefalingerVinduespudsning kan foretagesmed en teleskopstang iop til 4 meters højde. Derskal gøres opmærksom på, atvinduespudsning med teleskopstang,som udføres ilængere tid eller i akavedearbejdsstillinger, kan værefysisk belastende for musklerog led, specielt nakken ogskuldrene. Arbejdet skal derforplanlægges, så der også erandre arbejdsopgaver i løbetaf dagen.64 arbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårdearbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårde65

Overvej at lade en professionelvinduespudser foretagevinduespudsningen.Hæng lysekroner mv. op i enautomatisk hejs, så genstandenekan sænkes til gulvniveau.Yderligere information? Sikkerhedshåndbog for anlægsgartnere. Kirkeministeriet og BranchearbejdsmiljørådetJord til Bord, 2007.? Vejledning i manuel ringning af kirkeklokker. Kirkeministeriet.? www.tilgaengelighed.km.dk.? Håndholdt hækklipper. Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord, 2001.? Håndskubbet plæneklipper. Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord, 2001.? Håndtering af belægningssten. Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord,2001.? Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning. Arbejdsministeriets bekendtgørelsenr. 96 af 13. februar 2001 med senere ændringer.? Bekendtgørelse om arbejdets udførelse. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr.559 af 17. juni 2004.? Brug af transportable stiger. Arbejdstilsynets vejledning B.3.1.1, juli 2005.? Opstilling og brug af stilladser. Arbejdstilsynets vejledning B.3.2, januar2006.? Gravearbejde. Arbejdstilsynets vejledning D.2.13, januar 2005.? Løft, træk og skub. Arbejdstilsynets vejledning D.3.1, september 2005.? Vurdering af arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser. At-meddelelse nr.4.05.3, marts 1998.? Arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær D.3.4.? ”Tilsyn i "Religiøse institutioner og foreninger" (kirker). Arbejdstilsynets interneinstruks nr. 9/2006.Det kemiske og biologiskearbejdsmiljøI kirker og især på kirkegårde skal der løses arbejdsopgaver,hvor de ansatte kommer i fysisk kontakt med stoffer, materialerog mikroorganismer, som på kort eller længere sigt kanskade medarbejdernes helbred, hvis der ikke bliver taget denødvendige forholdsregler.På de følgende sider sættes der fokus på nogle af de forhold,man bør være særlig opmærksom på. Det drejer sig om:ArbejdspladsbrugsanvisningerOpbevaring af benzin og dieselPesticiderArbejdstøjTræflis og skimmelsvamp.Arbejde med stoffer ogmaterialerNår der arbejdes med alle typerstoffer og materialer, skalarbejdet planlægges og tilrettelægges,så det udføres forsvarligt.Dette omhandler:At undgå unødig påvirkningfra stoffer og materialerAt formindske påvirkningerfra stoffer og materialerAt overholde fastsatte grænseværdier.ArbejdspladsbrugsanvisningerIfølge arbejdsmiljøloven haralle virksomheder og dermedogså kirker og kirkegårde pligttil at udarbejde en kemiskAPV, hvis der bruges farligestoffer og materialer, der bliverbrugt på arbejdspladsen. Denkemiske APV indeholder en listeover alle farlige stoffer ogmaterialer, samt henvisningertil relevante leverandørbrugsanvisningereller arbejdspladsbrugsanvisninger(herefterforkortet APB). Herudover skal866 arbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårdearbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårde67

der udarbejdes en såkaldt arbejdspladsbrugsanvisningforhvert enkelt produkt.I kirker og på kirkegårde harde produkter, det drejer sig om,næsten altid et orangefarvetfaremærke. På kirkegårdenkan det være benzin, diesel ogsmøremidler, malings- og træbeskyttelsesprodukter,kunstgødningog lignende. I kirkenkan det være rengøringsmidlersom toiletrens, vaske-/opvaskemidlereller kemiskestoffer til at bekæmpe skadedyr.En APB skal indeholde relevanteoplysninger om produktetsegenskaber samt oplysningerom, hvordan stoffet må brugespå den specifikke arbejdsplads,herunder hvilke personligeværnemidler, der skal bruges,samt hvad man skal gøre,hvis uheldet er ude. Endeligskal APB’en indeholde oplysningerom en evt. særlig reguleringfor stoffet.Et stof betragtes som farligt,hvis det:Er klassificeret og faremærketefter Miljøstyrelsens regler(har et orangefarvet faremærke).Er optaget med en grænseværdipå Arbejdstilsynets listeover grænseværdier forstoffer og materialer.Stoffer, der indeholder 1 pct.eller derover af et stof, der eroptaget på Arbejdstilsynetsliste over grænseværdier forstoffer og materialer.Stoffer, der indeholder 1 pct.eller derover af et stof, derskal klassificeres som sundhedsskadeligteller miljøfarligtefter Miljøstyrelsens regler.Har fysisk-kemiske, kemiskeeller toksikologiske egenskaberog bliver brugt på enmåde, som indebærer en risikofor medarbejderne.I praksis er den letteste mådeat udarbejde en APB at brugeen brugsanvisning fra leverandørenog supplere denne medet tillægsskema med oplysninger,der er rettet mod den specifikkearbejdsplads.Leverandørbrugsanvisning+ Tillægsskema med virksomhedsspecifikkeoplysninger= ArbejdspladsbrugsanvisningLeverandøren har pligt til atudlevere en leverandørbrugsanvisningpå dansk. Som tillægsskemakan man bruge detskema, der er vedlagt som bilagtil denne vejviser. Tillægsskemaetskal indeholde devirksomhedsrelevante oplysninger,der er angivet i bilaget.Klips leverandørbrugsanvisningenog tillægsskemaetsammen og placer dem i enmappe tæt på det sted, hvorprodukterne bliver opbevaret.Der er pligt til, at de ansatteskal instrueres i brug af APB.Derudover skal APB’en opdateres,når der er ændringer i leverandørbrugsanvisningen.Vær særlig opmærksom på:Arbejdstilsynet uddelermange påbud pga. manglendearbejdspladsbrugsanvisninger.Menighedsrådet har pligt tilat sikre, at alle medarbejdereer instrueret om, hvorAPB’erne opbevares, og hvordande bruges.Sikkerhedsorganisationenskal:Inddrages i forbindelse mednyindkøb og brug af farligestofferKontrollere, at medarbejdernefår instruktion om, hvorarbejdspladsbrugsanvisningerer, og hvordan de skalbrugesKontrollere, at medarbejderneikke bliver udsat for unødigepåvirkninger, når derbruges farlige stoffer.Gode råd og anbefalinger:Listen over stoffer og materialerog dertilhørendearbejdspladsbrugsanvisningerkan med fordel inddragessom en del af det øvrige APVarbejde.Ryd op i de kemikalier, der erpå arbejdspladsen.Gennemgå produkternesystematisk og bortskaf deprodukter, der reelt ikke erbrug for.Udskift farlige produktermed ikke-faremærkede produkter,hvis det er muligt.68 arbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårdearbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårde69

Udarbejd en indkøbspolitik,hvor det defineres, hvilkekrav der stilles til nye produkter.Tag ikke et nyt produkt ibrug, før der er udarbejdet enarbejdspladsbrugsanvisning.Opbevaring af benzin og dieselPå alle kirkegårde anvendesder benzin til plæneklippere,hækklippere, generatorer mv.og diesel til minigravere ogtraktorer. Både benzin og dieselskal omgås med særlig storforsigtighed.Vær særlig opmærksom på:Der skal udarbejdes arbejdspladsbrugsanvisningforbåde benzin og diesel.Benzin og diesel skal altidopbevares i godkendt emballage.Benzin og diesel må kunopbevares i begrænsedemængder. Almindeligvis 25liter benzin og 125 liter diesel.Ønsker man at opbevare størremængder, stilles der kravtil opbevaringsstedet i formaf brandcelle opdeling,rumudsugning og mulighedfor opsamling af spild.Gode råd og anbefalinger:Opbevar altid brandfarligeprodukter væk fra letantændeligematerialer og ladestationertil udstyr.PesticiderPå Folkekirkens kirkegårde erder indgået aftale om ikke atanvende pesticider (kemisk bekæmpelse)til at bekæmpeukrudt – der kan dog væreundtagelser. I kirker og på kirkegårdebliver pesticider derforførst og fremmest brugt tilat bekæmpe skadedyr. De flestesteder er brugen af pesticiderdog yderst begrænset.Hvis medarbejderne brugerkemiske midler, skal de gennemgået kursus i miljø- ogsundhedsmæssig forsvarliganvendelse af pesticider.Hvis medarbejderen alenepåsmører produkterne ellerudfører bekæmpelse i mindreend 4 timer om året, kan hannøjes med et sprøjtebevis.Hvis medarbejderen udførerbekæmpelse i større skalaend dette, skal han have etsprøjtecertifikat.Elever er fritaget for kravetom sprøjtebevis og sprøjtecertifikat,men skal altidhave grundig instruktion i atudføre arbejdet.Gode råd og anbefalinger:Undgå at bruge kemiskebekæmpelsesmidler.Undersøg altid alternativertil de kemiske produkter.ArbejdstøjI forbindelse med gravning ogandre opgaver på kirkegårdenrisikerer medarbejderne at blivetilsmudset, især hvis jordener våd af regn- eller grundvand.Almindeligvis er det tilstrækkeligt,at de ansatte efter endtarbejde tager et bad og skifterarbejdstøj samt vasker det anvendtefodtøj.Gode råd og anbefalinger:Efter endt arbejde bør medarbejdernetage et bad, skiftearbejdstøj og vaske detanvendte fodtøj.Hvis arbejdsopgaven ikke ersærligt svinende, og mangerne vil slippe for at skulleskifte arbejdstøj, kan enengangsbeskyttelsesdragtvære en god løsning.Træflis og skimmelsvampTræflis er et godt vækstmediefor skimmelsvampe. Hvis træflisener fugtig og opbevares istørre mængder, kan der forekommestore mængder skimmelsvampe,som kan givemedarbejderne alvorlige helbredsgener.Skimmelsvampeneer især kritiske for medarbejderemed allergi eller astma.Når man håndterer lagret flis,frigives der altid store mængderskimmelsvampesporer.Problemerne opstår, når medarbejderneindånder disse sporer.Når der arbejdes med træflisunder åben himmel og i begrænsedemængder, udgør detdog almindeligvis ikke nogenstørre sundhedsrisiko.Der er flere skimmelsvampe ilagret flis end i helt friskhuggetflis. Jo flere grønne dele derer i flisen, jo flere skimmels-70 arbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårdearbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårde71

vampe kan der leve i den. Flisaf grenaffald og andet grøntmateriale bør ikke gemmes tilsenere brug.Vær opmærksom på, at der fleregange er konstateret skimmelsvampi udlagt flisVær særlig opmærksom på:De ansatte skal have mulighedfor at beskytte sig modskimmelsvampene ved atanvende en beskyttelsesmaskemed P3-filter.Gode råd og anbefalingerMedarbejderne bør altidhåndtere træflis, så vindenbærer eventuelle svampesporervæk fra dem.Det psykiske arbejdsmiljøDet psykiske arbejdsmiljø eller trivslen på arbejdspladsen, somman også kunne kalde det, handler både om de indbyrdes forholdmellem menneskerne på arbejdspladsen og om arbejdetsorganisering.Det kan være svært at få et klart billede af, hvornår der er brugfor at gøre en målrettet indsats for at fremme det psykiskearbejdsmiljø, men nogle af faresignalerne er:Et højt eller forholdsvist højt sygefraværMange konflikterLav eller faldende produktivitetKlikedannelseManglende arbejdsglæde.9Forebyggelse er dog altid bedre end helbredelse – også når detdrejer sig om det psykiske arbejdsmiljø.Yderligere information? Bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser).? Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 292 af 26. april 2001 med senere ændringer.? AT-vejledning C.0.11: Arbejdspladsbrugsanvisning for stoffer og materialer -November 2005.? AT-vejledning C.1.3: Arbejde med stoffer og materialer – Februar 2003.? AT- vejledning D.5.4.: Åndedrætsværn - Marts 2003.? Tekniske forskrifter for brandfarlige væsker. Statens Brandinspektion.? Skimmelsvampe og flis: www.flisogskimmelsvampe.dk.Det psykiske arbejdsmiljø er et meget bredt felt med mangeinteressante og relevante temaer som f.eks. stress, mobningeller sygefravær. Hvis man ønsker at fordybe sig i et bestemtemne findes der mange gode materialer og hjemmesider (sehenvisningerne under ”yderligere information”).På de følgende sider sættes der fokus på 2 temaer, som vedrørerdet psykiske arbejdsmiljø i kirker og på kirkegårde. Det drejersig om:Samarbejde og ledelseMennesker i sorg.72 arbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårdearbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårde73

Mange undersøgelser viser, atder er en klar sammenhængmellem dårligt psykisk arbejdsmiljø,højt sygefravær ogfor tidlig tilbagetrækning fraarbejdsmarkedet.Derfor har Arbejdstilsynet ogsået særligt fokus på det psykiskearbejdsmiljø ved screeningog tilpasset tilsyn.Samarbejde og ledelseProblematiske samarbejdsforholdog uklare ledelsesforholdfører ofte til, at medarbejderneoplever et dårligt psykisk arbejdsmiljø.I kirker og på kirkegårde udføresmange forskelligartede arbejdsopgaver.En stor del af opgavernekræver specifik uddannelse,og der er derfor ofteansat mange forskellige faggrupper.Arbejdsopgavernesmeget forskellige art betyder,at de forskellige faggrupperkun arbejder sammen i begrænsetomfang. Ledelsen harderfor en helt særlig udfordringi at skabe gode samarbejdsforholdpå tværs af og ide enkelte faggrupper.Menighedsrådet har det øversteledelsesansvar, men det vilofte variere, hvem der udførerledelsesansvaret i dagligdagen.Det er afgørende for etgodt psykisk arbejdsmiljø, atalle ved, hvem der har ledelsesansvareti forhold til hvilkeopgaver, og hvem der referertil hvem i forskellige situationer.Sidst men ikke mindst erdet afgørende, at ledelsesansvaretrespekteres.Hvis et medlem af menighedsrådetf.eks. har ønsker til, hvordanen arbejdsopgave skal udføres,er det vigtigt, at vedkommendeikke retter henvendelsetil medarbejderne, men til denperson, der har ansvaret fordet pågældende arbejdsområde.Ellers risikerer medarbejderneat komme til at stå i ensituation med modsatrettederetningslinjer og et uklart billedeaf, hvem der har ledelsesansvaret.Vær særlig opmærksom på:Det er ledelsens ansvar atskabe rammerne for et godtpsykisk arbejdsmiljø, mendet er alles opgave at bidragetil at fylde rammerne ud.Gode råd og anbefalinger:Fordelingen af det ledelsesmæssigeansvar skal væreklart og kendt af alle parter.Ledelsen kan bidrage til atfremme samarbejdet og detpsykiske arbejdsmiljø ved at:Give den enkelte medarbejderindflydelse og medbestemmelse- både på vedkommendeseget arbejde ogved større beslutningerSkabe mening i arbejdetInformere, så unødige overraskelserog hovsaløsningerundgåsHåndtere konflikter oguoverensstemmelser somen naturlig ting i hverdagenog på en måde, så de ikkeudvikler sig i negativ retningGive mulighed for, at derkan opstå gode kollegialerelationerArbejde på, at alle kenderderes egne og hinandensopgaver samt succeskriteriernefor arbejdet.Mennesker i sorgI forbindelse med begravelserog i kirken og på kirkegården idet hele taget møder medarbejderneind i mellem menneskeri sorg. Hvis den enkeltemedarbejder ikke føler sig rustettil at tale med nedtryktemennesker, kan det være enpsykisk belastende oplevelse.For at kunne håndtere sådannesituationer på en god mådefor både den sørgende og medarbejderenselv, bør medarbejdernehave instruktion eller efteruddannelsei at håndteredisse situationer.En naturlig sorgproces indeholderforskellige faser, hvorden sørgende kun gradvist accepterertabet som realitet.Undervejs skal en lang rækkeforskellige og nogle gangemodstridende følelser have lovtil at komme til udtryk. Følelsesløshed,intens vrede, fortvivlelse,skamfølelse, skyldfølelse,benægtelse af tabet, selvbebrejdelse,lettelse, accept aftabet og nyorientering er alleaspekter af en sund sorgproces.Hvis medarbejderne har videnom dette, vil det være letterefor dem at anerkende og accepterede sørgendes reaktio-74 arbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårdearbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårde75

ner og derigennem gøre mødetmindre belastende for demselv.Gode råd og anbefalinger:Sørg for, at medarbejderne ertilstrækkelig klædt på til athåndtere de situationer, hvorde møder mennesker i sorg.På de kirkelige arbejdspladserer det først og fremmestpræsten, der udfører sorgarbejdemed de pårørende.Præsten er via sin uddannelseog erfaring særdeles kompetenttil dette arbejde, ogdet er derfor oplagt at brugepræstens viden og erfaring,når de øvrige personalegrupperskal instrueres i, hvordande håndterer situationer,hvor de møder mennesker isorg.Enkelte faglige organisationerafholder kurser i, hvor deansatte lærer at håndteremennesker i sorg.Det er en god ide at opfordremedarbejderne til at talemed hinanden om, hvordande har det med at mødemennesker i sorg, og hvordande håndterer det. For nogenkan det være svært selv attage emnet op, så det kananbefales at tage emnet op ifællesskab, f.eks. på et medarbejdermøde.Yderligere information? Samarbejde i folkekirken. Vejledning fra Kirkeministeriet, december 2000.? Bekendtgørelse om arbejdets udførelse. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr.559 af 17. juni 2004.? Kortlægning af psykisk arbejdsmiljø. Arbejdstilsynets vejledning D.4.1, juni2004.? www.godarbejdslyst.dk. www.arbejdsmiljoforskning.dk.? www.sund-virksomhed.dk. www.stopmobning.dk.? www.socialtengagement.dk.76 arbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårdearbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårde77

Arbejdspladsbrugsanvisning- TillægsskemaSkemaet skal opbevares sammen med leverandørbrugsanvisningenIdentifikation af stoffet/materialetHandelsnavn samt interne navne til brug i virksomheden:Anvendelsesområde på virksomheden:Afdeling:Eventuelle anvendelsesbegrænsninger, regulering m.m. på virksomhedenAnvendelsesbegrænsning:Må ikke bruges af:Uddannelseskrav:Eventuelle kræftrisikable stoffer:Opbevaring på virksomhedenForholdsregler ved brug på virksomhedenArbejdsstedets indretning, herunder eventuelle ventilationskrav.BrandbekæmpelseSlukningsmidler:Opbevaring:Brug af værnemidler:Forholdsregler ved uheld og spildOpsamlingsmateriale:Afleveringssted:Brug af værnemidler:BortskaffelseOplysninger om hvor affaldet skal afleveres:Evt. særlig beholders placering:TransportoplysningerNødvendige foranstaltninger ved intern transport mv.:Eventuelle ryge- og spiseforbud:Personlige værnemidlerÅndedrætsværn: FriskluftFiltrerende, filtertypeBriller/ansigtsskærm:Andet evt. forklæde, overtræksdragt, beskyttelsesdragt:Værnemidler opbevares og kan rekvireres hos:FørstehjælpFørstehjælpsudstyret opbevares:Evt. telefon nr.:Erstatter:Udfærdiget af:(tidligere dato) Dato: Underskrift/navn78 arbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårde arbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårde 79