Årsberetning 2008 - Den Danske Maritime Fond

Årsberetning 2008

Amaliegade 33 B1256 København KTelefon: 77 40 16 11Telefax: 33 11 62 10www.dendanskemaritimefond.dkHjemhørende i KøbenhavnsKommune.Baggrund og fundatsDen Danske Maritime Fond blevstiftet den 13. juli 2005 i forbindelsemed Folketingets lov om omdannelseaf Danmarks Skibskreditfondtil aktieselskabet DanmarksSkibskredit A/S.Fondens grund kapital udgøres af10% af aktiekapitalen i DanmarksSkibskredit A/S, og afkastet herafudgør fondens indtægter.Ifølge fundatsen er Fondens formålfølgende:”Fondens formål er at yde økonomiskstøtte til initiativer og tiltag,der kan tjene til at udvikle ogfremme dansk skibsfart og/ellerdansk værftsindustri.”Der er ikke opstillet nærmere kriterierfor, hvilke typer aktiviteterFonden ønsker at støtte, men bestyrelsen ser meget gerne ansøgningerom aktiviteter, der er innovative,fremadrettede og gerneforretnings orienterede. Altså projektersom udvikler kompetencerneog konkurrenceevnen i den danskemaritime sektor.Bestyrelsen ser også gerne, at enstørre del af uddelingerne fremovertilfalder virksomhedsrelaterede aktiviteter,for også heri gennem atstyrke branchens vækst.

BestyrelseFonden ledes af en bestyrelse beståendeaf 6 medlemmer, der ud -peges for 2 år ad gangen. DanmarksRederiforening udpeger 2 medlemmer,heriblandt bestyrelsens formand,Danske Maritime udpegerligeledes 2 medlemmer, heriblandtnæstformanden, og BilfærgernesRederiforening, Rederiforeningenfor mindre Skibe samt Rederiforeningenaf 1895 udpeger i fællesskab1 medlem. Endelig udpegerøkonomi- og erhvervsministeren1 medlem, der i modsætning tilde øvrige bestyrelsesmedlemmerudpeges for en periode på 5 år.Bestyrelsesmedlemmer i periodenhar været følgende:Formand:Direktør Knud Pontoppidan,A.P. Møller-Mærsk A/SDirektør Jørgen Hammer Hansen,SøfartsstyrelsenSkibsreder Bjørn Clausen,Corral Line ApSSkibsreder Finn Poulsen,J. Poulsen Shipping A/SCivilingeniør Kjell M. Harr,Odense Stålskibsværft A/SAdministration:Erik Bastiansen, civilingeniørBendt Bendtsen, MFOm at ansøgeFondens bestyrelse mødes ca. 4gange om året, hvor de indkomneansøgninger behandles.Der kan løbende indsendes ansøgningerom støtte. På Fondens hjemmesideses en indsendelsesfrist foransøgninger, der vil blive behandletpå det førstkommendebestyrelsesmøde.På hjemmesiden kan man ogsåhente en vejledning til udarbejdelsenaf en ansøgning, samt se enoversigt over Fondens uddelinger.Fondens administration står tildisposition med råd og vejledning,og vil muligvis på eget initiativbede en ansøger om yderligere oplysningerefter modtagelse af ansøgningen.Næstformand:Direktør Thorkil H. Christensen,Dansk Maritime

“Støt fremad”Velkommen til årsberetningen for 2008fra Den Danske Maritime Fond.Fonden er stiftet for at udvikle og fremmedansk skibsfart og værfts industri. Dettesker gennem økonomisk støtte til forskning,teknologi- og produktudvikling oguddannelse samt til andre typer af initiativermed maritimt fokus.“…at udvikle og fremmedansk skibsfart og værftsindustri”I 2008 blev der uddelt knap 47 mio kr. til33 modtagere, hvilket er et fald i forholdtil året før. Totalt har fonden nu støttetmaritime projekter med næsten 150 miokr. siden etableringen i 2005.Her i årsberetningen sætter vi fokus på6 af de mange spændende projekter.Alle uddelinger i 2008 er kort omtalt sidsti årsberetningen. Og på indersiden af omslagetsforside omtales Fondens formål,baggrund, bestyrelse og ansøgningsproceduren.På indersiden af omslagets bagsideomtales Fondens aktiviteter og økonomi.Fondens årsrapport kan hentes påwww.dendanskemaritimefond.dk

Green Ship of the FutureKort fortalt:En af de store udfordringer for denmaritime industri er at nedbringe skibsfartensemissioner. Projektet Green Shipof the Future, sigter via forskning ogimplementering af konkrete projekterpå at opnå betydelige reduktioner i skibenesrøggasemissioner.I projektet deltager allerede en langrække af branchens betydende aktører,og for at skabe yderligere resultatersamler Dansk Center for Maritim Teknologi(DCMT) og DTU Mekanik nu kræfternebl.a. via kvartalsvise møder medparterne samt en række workshops, ogandre informationsmøder.Fakta:> Ideer til nye tværfaglige projekter.> Etablering af konkrete projekter påbaggrund af både workshops ogdeltagernes egne idéer.> Implementering af nye teknologier tilreduktion af røggasemissioner.> Kommunikation af projekter viawww.greenship.org, seminarer o.l.Baggrunden:Skibsfart er en klimavenlig transportform,og Danmark er traditionelt med til konstantat udvikle og forbedre miljø- ogenergieffektive løsninger. Den danske maritimebranche er således blandt verdensførende, og med til at sætte standardernepå området.Der er dog altid plads til forbedringer, ogSøfartsstyrelsen har en vision om at nedbringeemissioner fra transport med skibved udvikling og implementering af nyeteknologier og systemer.Løsningen:Green Ship of the Future omfatter i dagen række projekter med sigte på at mindskerøggasemissionerne. For at styrke indsatsenpå området tager DCMT initiativ tildels generering af nye projekter, og delsgennemførelse, implementering og udbredelseaf konkrete projekter.Indsatsen fokuserer på forbedringer påisær skibenes energianlæg, fremdrift, operationog på optimerede transportkæder.DCMT er dels netværksfacilitator, delsomdrejningspunkt for Green Ship of theFuture og formidler i samarbejde medDTU Mekanik informationer om arbejdetog resultaterne.Perspektiverne:Først og fremmest skal projekterne reducerede forskellige former for emissionerfra skibsfarten. Det gælder både CO2, NOX,SOX og partikler, og selv om præcise mål ersvære at opstille, kan indsatserne resulterei betydelige reduktioner på nybygningerog eksisterende skibe.På sigt forventes CO2-emissioner reduceretmed 30% og NOX og SOX-emissionermed 90%. Udover selve reduktionen vil derdesuden være afledte fordele som f.eks.bedre skibsmotorer og hjælpesystemer,øget effektivitet og en bedre forståelse afsamspillet mellem de forskellige systemer.Endelig og ikke mindst kan samarbejdet iGreen Ship of the Future medvirke til enforbedret konkurrenceevne, og skabe nyemarkedsmuligheder.

Den Danske Maritime Fond > Årsberetning 2008 > Tema 1“Gode idéer mødes med kompetentemennesker og praktisk erfaring…”Hans Otto KristensenDTU MekanikProjekter:Green Ship of the Future er et åbent samarbejdemellem store og små danske maritimevirksomheder. Der indgår typisk 2 til4 virksomheder i et samarbejdsprojekt,hvor én virksomhed agerer projektkoordinator.Følgende konkrete udviklingsprojekterpågår, hvor hovedparten fokuserer påreduktion af energiforbruget og dermedCO2-udledningen:• Videreudvikling af systemer til udnyttelseaf varmeenergien i udstødsgassen fraskibets motorer; “waste heat recovery”.• Optimering af motorernes forbrændingsproces,så de mest optimale driftsbetingelseropnås ved forskellige skibshastighederog dermed motorbelastninger.• Udvikling af et system til recirkulationaf udstødsgassen fra skibsmotoren, hvilketreducerer udledningen af NOX.• Intensiveret brug af elektronisk styringaf skibets motorer, der overvåger motordriftenog tilpasser indstillingerne tildet optimale brændstofforbrug.• Forbedrede metoder til rensning af udstødsgassenfor SOX og partikler, ogsåkaldet “scrubbers”.• Optimering af energibehovet for hjælpesystemer,herunder pumpesystemer, airconditionanlægog kølesystemer.• Udvikling af højtlydende propellertyper,bl.a. injector propellen.• Anvendelse af forskellige metoder tilreduktion af et skibs fremdrivningsmodstand,eksempelvis ved et luftboblesystemkaldet ”air cavity system”.• Registrering og katalogisering af “bestpractises”, dvs. energirigtig sejlads. Herdeltager også søfartsskolerne, således atnye metoder og erfaringer hurtigt kaninddrages i undervisningen.Følgende virksomheder deltager p.t. i samarbejdet:Aalborg Industries, ABB, A.P.Møller-Mærsk, APV, DESMI, DFDS, DKGroup, DTU Mekanik, FORCE Technology,Grotmij Carl Bro, Injector Innovation, MANDiesel, Odense Staalskibsværft, SIMAC ogAalborg Universitet.Set indefra:Green Ship of the Future skal reducereskibsfartens emissioner. DCMT og DTUMekanik samler initiativerne, sikrersynergi og formidler budskaber.“Med Green Ship of the Future har viet effektivt forum – både i forhold tilreduktionen af emissioner og udviklingenaf nye energieffektive løsninger, og iforhold til at skabe et handlekraftigtinnovationsmiljø.Vi mødes allerede ca. en gang i kvartalet,og hver gang introducerer vi en ellerto nye potentielle partnere med idéer tilnye projekter. Derved evalueres idéerne iet meget kompetent og udviklingsorienteretmiljø – og ikke mindst en megetpositiv og konstruktiv ånd – og GreenShip of the Future vokser stille og roligtved knopskydning…”Info:> Green Ship of the Future> Dansk Center for Maritim Industri> Kontakt: Hans Otto Kristensen,DTU Mekanik, 45 25 13 95> www.mek.dtu.dk / www.greenship.org

Flexibel svejserobotFigur 1 Figur 2Kort fortalt:En væsentlig omkostning for et skibsværfter lønudgiften til tidskrævendeprocesser, bl.a. svejsearbejde.Denne lønudgift er et væsentlig konkurrenceparameter,og et skibsværft vilderfor gerne mindske den.FORCE Technology er derfor ved atudvikle en selvkørende svejserobot,der kan automatisere specielt kompliceredesvejsninger, der i dag udføresmanuelt. Robotten afprøves på OdenseStålskibsværft.Fakta:Udvikling af en fleksibel, robust ogeffektiv svejserobot, der er let at medbringe,hurtigt at opstille og tolerantoverfor variationer i svejsefugegeometri.Baggrunden:Svejsning på skibsværfter udføres i stortomfang fortsat manuelt, hvilket er tidskrævendeog fysisk hårdt. Der findes i dagen række produkter til mekanisering afsvejsearbejde, men brugen af disse produkter,eller robotter, begrænses dogenten af manglende fleksibilitet, uforholdsmæssigtlange opstillingstider, snævreprocesmæssige anvendelsesområdereller uensartet svejsefuge-geometri. Automatiseredesvejsninger foretages derfor idag primært ved den indledende opbygningaf skibssektioner i beskyttede miljøer.Løsningen:Baseret på en kombination af kendt og nyteknologi udvikler FORCE Technology enny type svejserobot. Ved hjælp af magnetiskehjul og en lasersensor til kontinuertopmåling af svejsefugen kan robotten delsselv følge svejsefugen, svejse i alle stillingersamt løbende tilpasse procesparametrenetil svejsefugens aktuelle geometri.Robotten kører uden skinner, hvilket reducereropstillingstiden med op til 90%.Adaptiv parameterstyring gør robottenrobust overfor variationer i fugegeometriog muliggør automatisering i helt nye applikationer.I det igangværende projekt udvikler ogafprøver FORCE Technology en fuldskalaprototype af svejserobotten i samarbejdemed Odense Stålskibsværft A/S, der bådespecificerer krav til robotten og afprøverden under realistiske produktionsforhold.Perspektiverne:Robotten vurderes at kunne reducere tidsforbrugettil svejsning med op til 50% altefter applikation. Lønandelen af en svejsningspris kan således reduceres væsentligt,hvilket, alt andet lige, vil øge konkurrenceevnenfor værfter med relativthøje timelønsomkostninger.

Den Danske Maritime Fond > Årsberetning 2008 > Tema 2“Og så kommer vi til at brugefærre øjendråber…”Ulf LarsenForce TechnologyProjektet:Svejseprocessen er i sin natur meget u-stabil, og der skal kontinuerligt korrigeresfor variationer i svejsefugens geometri.Dette gør en erfaren svejser efter “gefühl”.For at en automatisering af svejseprocessenkan være robust, skal der regulereskontinuerligt på flere svejseparametre.I afdelingen for innovation hos FORCETechnology har man udviklet på et systemtil en sådan ”adaptiv processtyring” i enårrække. Systemet har bevist sit værdunder laboratorieforhold og skal nu afprøvesi egentlig produktion.Adaptiv styring forudsætter input om defaktiske svejseforhold. Hertil anvendes oftesten lasersensor, der ”ser” svejsefugen.De kommercielt tilgængelige lasersensorerer dog fortsat alt for dyre og begrænsede ifunktionalitet. I projektet udvikles derforen sensor, der kan opfylde behovet til detadaptive styresystem.Anvendelsen af højteknologiske sensorerog adaptiv styring er samtidig forudsætningfor et andet stort udviklingsarbejde,som FORCE udfører indenfor rumfart.Her udvikler man svejsemetoder og udstyrtil næste generation af rumraketter, merepræcist selve raketdyssen. Krav om væsentligereduktioner i priser på dette nukommercielle område driver udviklingen.Set indefra:Ulf Larsen, chef for divisionen forsvjese- og produktionsinnovation hosFORCE, ser betydelige muligheder for atforbedre produktiviteten hos bl.a. værfterneved at fokusere på udviklingen afinnovative svejserobotter.“Moderne processer, styringer og automatiseringanvendes på stadigt flerefagområder. Man kan derfor undresover, at hovedparten af svejsearbejdetstadig udføres med anvendelse af metoderog udstyr, der ikke er ændret væsentligtde senest 25 år.”Info:> Opfindelse og patentering afselvkørende svejserobot.> FORCE TechnologyPark Allé 345, 2605 BrøndbyKontakt: Ulf Larsen, 43 26 74 69> Mere info: www.force.dk

Projekt SkibKort fortalt:Maskinerne på et moderne skib styresi dag fra et kontrolrum. Tidligere stodmester med en tot twist og en varmefølsomhånd på maskinen, men i dag erhele driften automatiseret.Dermed foregår både styring og kontrolvia et centralt kontrolrum og en rækkeinformationer, som formidles elektroniskog i høj grad via computere.Det stiller nye krav til både personalet,udstyret og ikke mindst uddannelsen.På SIMAC er opbygget en kopi af etkontrolrum. Her træner de studerende irealistiske omgivelser og situationerbåde igangsætning, drift, fejlfinding ogoptimering af både motorer, hjælpesystemerog hele brugerfladen.Fakta:> Etablering af automationssystem tildrift af skibmotorer> Opbygning af 1:1 model af modernekontrolrum med tilhørende motor> Implementering af systemet tilundervisningsbrugBaggrunden:Moderne skibsmotorer stiller store krav tiluddannelsen som maskinmester. Oliekandeog twist skal nu suppleres med automationsviden,processteknologi og computerekspertisefor slet ikke at tale om evnen tilat omsætte de mange informationer tilkommandoer via et tastatur og en skærm.På SIMAC uddanner man fremtidens maskinmestretil nogle af verdens mest avanceredemaskinrum på verdens størsteskibe. Derfor har skolen længe ønsketen 1:1 model af et moderne kontrolrum,hvor man i et realistisk miljø og med udsigtentil og informationerne fra en rigtigmotor kunne skabe realistiske scenarier.Løsningen:Med afsæt i et afgangsprojekt fra 3 studerendehar man med egne midler og medarbejderesamt støtte fra Den DanskeMaritime Fond nu både fået beskrevet ogbygget et komplet automationssystem tilen moderne skibsmotor med hjælpesystemer,og ikke mindst nu rent fysisk opbyggetet komplet 20 m 2 kontrolrum medudsigt til den tilhørende skibsmotor. Dermedfår de studerende nu i et realistiskmiljø en langt mere effektiv og praktiskorienteret undervisning i betjening, drift,fejlfinding og optimering af skibsmotorenog hjælpesystemerne.Perspektiverne:Med etablering af en automations- ogkontrolrums-simulator har SIMAC fåetstyrket sin maskinmesteruddannelse ogkan nu tilbyde de studerende effektivundervisning i realistiske miljøer og problemstillingermed tættere sammenhængmellem teori og praksis end tidligere.Det giver fremtidens maskinmestre øgetpræcision og viden i alle facetter afmaskinhåndtering, driftsoptimering, fejlfindingog innovation.

Den Danske Maritime Fond > Årsberetning 2008 > Tema 3“Nu er det som at værepå et helt moderne skib…”Claus Walther JensenSvendborg International MaritimeAcademy, SIMACProjektet:I 2005 luftede lektor på SIMAC ClausWalther Jensen en idé for sine studerendeomkring behovet for et afgangsprojektmed afsæt i en modernisering af skolensmaskinlaboratorium. Her underviste mande studerende i betjening, drift og fejlfindingpå maskinanlæg, men udviklingenhavde overhalet skolens virkelighed.3 studerende tog udfordringen op og udarbejdedeet oplæg til et komplet automationsanlægtil en supermoderne skibsmotor.Eksamensprojektet fik fortjent et flot 11-tal, og dannende et velfunderet grundlagfor at igangsætte moderniseringen.På baggrund af idéerne i eksamensprojektetgik SIMAC videre: Man søgte DenDanske Maritime Fond om støtte til ProjektSkib, som projektet nu var døbt.Det gik ganske enkelt ud på at opbygge etsupermoderne kontrolrum komplet medautomationssystemet, 3 operatørstationerog ikke mindst instrumentering af og opkoblingtil den tilhørende motor, som erinstalleret bag en glasvæg til at fuldendedet realistiske miljø.En stor del af det konkrete arbejde med atopbygge anlægget og systemerne er varetagetaf 2 af SIMACs studerende, som harudarbejdet el-tegningerne, programmeretautomationssystemet og foretaget helekablingen mellem anlæggets dele.Under færdiggørelsen af projektet harSIMAC derudover arbejdet tæt sammenmed en maskinmester med helt up-todateerfaring fra A.P. Møller-MærsksE-serie, således at disse erfaringer erbygget med ind i systemet.Dermed har SIMAC nu med Projekt Skibfået et undervisningsmiljø, som i realistiskeomgivelser præsenterer de studerendefor det nyeste nye, og dermed skaber basisfor at positionere den danske maskinmesteruddannelse.Set indefra:Projekt Skib giver med støtte fra DenDanske Maritime Fond de studerende påSIMAC en optimeret og realistisk undervisningi betjening, drift, fejlfinding ogoptimering af helt moderne og avanceredeskibsmotorer.“Med vores nye kontrolrum skaber vi etrealistisk og spændende undervisningsmiljø,som især på automationsdelen erunikt. Nu kan de studerende med detsamme se, præcis hvad der sker, nårman gør det ene eller det andet. Debliver bedre til både drift og fejlsøgning,og dermed står de langt bedre rustet, nårde kommer til søs, fordi de har været iet realistisk miljø, som svarer præcis tildet, de møder på de moderne skibe.”Info:> Projekt Skib - model af kontrolrum tilmoderne skibsmotor> Svendborg International MaritimeAcademy, SIMAC> Kontakt: Claus Walther Jensen,72 21 55 00> Mere info: www.simac.dk

Den Danske Maritime Fond > Årsberetning 2008 > Tema 4“Erfaringer fra computerspil skabermere sikre offshoreplatforme…”Ulrik BlomErhvervsakademi SydvestProjektet:Verdens første virtuelle, interaktive offshoreplatformudføres i et samarbejdemellem offshore industrien og relevanteud- dannelser som f.eks. Teknisk ManagerOffshore, Driftsteknolog Offshore og CivilingeniørOlie og Gas. Grafik og funktionudføres af Virtual Lab, som har specialiseretsig indenfor ‘Serious gaming’, hvorspilteknologi kombineres med effektivlæring. Projektet omfatter udviklingen afen komplet virtuel og interaktiv 3D platformtil at træne alt personale.Selve modellen er en generisk 3D model,som alle, der arbejder med olie- og gasudvinding,kan anvende i uddannelsesøjemed.Hvis det ønskes, kan Virtual Labnemt indsætte en specifik model af en bestemtoffshore installation i systemet -især hvis der f.eks. er lavet en laserscanningaf platformen.Med platformen vænnes nye medarbejderetil opbygningen på en platform, og trænesi både arbejdsfunktioner og sikkerhedsrutiner,før de kommer ombord på selve offshoreplatformen. Træningen kræver bloten pc og et login, og kan også ske på storskærmi 1:1.Platformen kan bruges af flere medarbejderepå samme tid, og figurer kan kontrolleresaf f.eks. en instruktør eller en erfarenmedarbejder. Den realistiske opbygninggør det muligt at træne en række relevanteopgaver som f.eks. betjening af bore- ogbrandslukningsudstyr.Simulatorundervisning er en sikker undervisningsformog tillader, at vanskelige opgavertrænes så ofte, at der opnås storrutine i udførelsen af opgaverne. Derudoverkan der simuleres ekstreme forholdsom f.eks. stormvejr, røgudvikling og højsø som ikke altid forekommer i andreomgivelser.Set indefra:Den virtuelle platform er nu nået sålangt, at den allerede har bevist sinværdi i praksis, og dermed er klar til trin2, hvor man begynder at lægge flerefunktioner og designe flere detaljer.“Med den virtuelle platform har vi nufået et værktøj, som er yderst velegnet tilf.eks. introkurser for folk, som skal tilat sætte deres ben på en offshoreplatformfor første gang. Denne del af platformenstilles gratis til rådighed forskoler og introforløb, og dermed er kommendemedarbejdere bedre udrustet tilmødet med den virkelige platform.Næste skridt er så den videre udvikling,hvor vi har en frugtbar dialog med bådeen række operatører og eksperter fraoffshoresektoren…”Info:> Virtuel offshoreplatform> Erhvervsakademi Sydvest ogVirtual Lab> Kontakt: Ulrik Blom, 76 13 32 51> Mere info: www.easv.dk

GreenSteam- dynamisk trim-optimeringKort fortalt:Et skibs forbrug af brændstof afhængeraf en lange række komplekse parametre.Og det er kendt viden, at det rette trimaf skibet kan mindske energibehovet.Færøske Decision3 har udviklet og patentanmeldtGreenSteam, et energibesparendesystem til dynamisk trim-optimering,som både kan sikre rederierneøkonomiske besparelser og samtidigskåne miljøet. Systemet kombinererkontinuerligt en lang række oplysningerom skibets fart, vind, vejr, propellerhastighedm.m. og forsyner på den baggrundløbende broen med anbefalingerom det optimale trim.Fakta:> Indsamling af data fra forskelligeskibstyper> Måling af parametre på skibe i drift> Programmering af system til dynamisktrim-optimering> Installering af systemet på både nybygningerog skibe i driftBaggrunden:Prisen på bunkerolie er steget betragteligtde senere år, og dermed er det sund fornuftat bruge ressourcer på at reducereskibenes energiforbrug. Udover de økonomiskefordele indebærer en sådan reduktionnaturligvis også både miljmæssige ogkonkurrencemæssige fordele. Et af midlernetil at reducere skibets brændstofforbruger brugen af trim. Mange af oplysningernetil trimningen er dog baseret på modelforsøgog simuleringer, og afspejler såledesikke helt de komplekse påvirkninger, somet skib i den virkelige verden udsættes for.Løsningen:3 færøske ingeniører har de seneste 3 årarbejdet på GreenSteam, hvor man fraropaxfærgen Smyril i daglig drift har indsamletstore mængder empiriske data omalle relevante parametre af betydning forskibets energiforbrug. Skibets fart ogenergiforbrug sammenholdes med vind ogvejr, propeller-omdrejninger, aktuelt trimog m.a. Alle oplysningerne behandles oglagres i en computer, som via en rækkeavancerede matematiske modeller lærersig sammenhængene mellem de mange informationer.Systemet arbejder dynamiskog kontinuerligt, og forsyner løbendebroen med anbefalinger om det optimaletrim via et skærmbaseret og meget enkeltbrugerinterface.Perspektiverne:GreenSteam har allerede i de indledendefaser vist lovende resultater med potentiellebrændstofbesparelser på 4% ellermere på den pågældende skibstype.Næste skridt er etablering af et samarbejdemed rederier omkring andre skibstyper,både i drift og som nybygninger, forat få data til at skræddersy systemet tildisse typer. Installation af systemet påskibe i den danske handelsflåde vil kunnegive både økonomiske og miljømæssigefordele og en afledt styrkelse af konkurrenceevnenog profilen.

Den Danske Maritime Fond > Årsberetning 2008 > Tema 5“Forestil dig, at skibet er ioptimalt trim konstant…”Daniel J. JacobsenDecision3Projektet:Der er en sammenhæng mellem et skibshastighed og den måde, skibet er trimmetpå. Forkert trim øger fremdriftsmodstandenog har dermed konsekvenser for hastighedog brændstofforbruget.Justering af trim foretages traditionelt påbaggrund af viden erhvervet rent praktisk– altså erfaring – og via modelforsøg og etenkelt fuldskalaforsøg.Med GreenSteam anvender man nu denkendte viden og supplerer den med nyeeksakte data fra skibet i daglig drift på eninnovativ måde til at beregne det optimaletrim dynamisk.Disse data er erhvervet via målinger afskibet i drift – systemet indsamler skibetsdata om gps-fart, brændstofforbrug, aktuelttrim, propellerhastighed, rorbevægelserm.m. synkront med eksterne data om vindog vejr m.m.. Via avancerede matematiskemodeller kan systemet så beregne det optimaletrim for det enkelte skib kontinuerligtog præsentere broen med anbefalingeromkring optimering af trimmet. For hvergang skibet sejler, tilføres så nye data,som behandles og gør anbefalingernemere og mere præcise.Systemet er allerede afprøvet i praksis pået Ropax-skib i rutefart med yderst lovenderesultater, og firmaet bag Green-Steam er i gang med at indgå aftaler medflere rederier omkring installering og afprøvningaf systemet på andre skibstyper.Perspektiverne er lovende på flere områder.Først og fremmest kan systemet vedløbende at anvise det optimale trimreducere brændstofforbruget markant.Derudover medfører en reduktion i brændstofforbrugetbåde en miljømæssig gevinsti reduktion af emissioner, og desuden vildet naturligvis forbedre det enkelte rederiskonkurrenceevne.Set indefra:GreenSteam er et innovativt system tilat reducere energiforbruget på skibemed dynamisk og kontinuerligt trimoptimering.“Først og fremmest er vores system anderledes,fordi det er baseret på præciseempiriske data fra det enkelte skib i’real-time’. I et modelforsøg er det umuligtat simulere de tusindvis af variabler,som forekommer på en tur fra Bremerhaventil Shanghai, men i GreenSteamlagres alle oplysninger samtidig meddata om skibets fart, trim og brændstofforbrug.Alt akkumuleres i systemet,som ’lærer’ ved hvert input. Det givermulighed for nogle meget præcise justeringer,som igen afspejler sig i det optimaletrim – og sparet brændstof…”Info:> Green Steam, dynamisk trim-optimering> Decision3, Færøerne> Kontakt: Daniel J. Jacobsen,00298 59 15 59> Mere info: www.decision3.com

Værktøj til vurderingaf sikker bemandingKort fortalt:Både nationalt og internationalt stillesder fra myndighedernes side en rækkekrav omkring såkaldt sikker bemandingaf skibe ud fra skibenes størrelse samtde funktioner og opgaver, som skal løsespå det enkelte skib. Dansk skibsfart er ihård international konkurrence, og envæsentlig faktor er omkostningerne tilskibsbesætninger. Der er således behovfor at udvikle et værktøj, som kan skabeet objektivt grundlag for at vurdere, omet givet skib med en given bemandingunder givne omstændigheder er sikkertbemandet.Fakta:> Vurdering af forskellige bemandingsprincipper> Udvikling af objektivt værktøj tilvurdering af bemandingsbehov> Udvikling af systemer til bemandingsoptimering> Bidrag til debat omkring bemandingsprincipperneBaggrunden:Skibe skal være sikkert bemandede. Det erder enighed om (og regler for) internationalt,men der er ikke enighed omkringprincipperne for, hvordan man fastlæggerden sikre bemanding. Det skyldes til dels,at der kan anvendes to forskellige formerfor principper. Den ene er en skalaløsning,som groft sagt vurderer, at større skibekræver større besætninger. Den anden eren opgavebaseret model, som forholder sigtil, hvilke opgaver, der skal løses, og hvilkekvalifikationer, det kræver hos et givetantal besætningsmedlemmer.Løsningen:Da moderne skibsfart imidlertid er udsatfor en lang række variabler i forhold tilskibstyper, opgaver, vejrforhold og andreuforudsete influenter, er der behov for etfleksibelt og dynamisk værktøj, som kanidentificere både opgaver, ressourcer ogkvalifikationer, og sammenholde disse medbåde lovkrav og en lang række andre parametre,og på den baggrund dels vurdere etgivet forslag til bemanding, dels foreslåoptimering af bemandingen. FORCE harudviklet en prototype af et sådant værktøj,som er klar til demonstration hos enrække interessenter.Perspektiverne:Et færdigudviklet værktøj til objektiv vurderingaf sikker bemanding rummer storemuligheder. I forhold til argumentationeni den internationale debat omkring lovgivningenkan det bakke danske synspunkteromkring fleksibel bemanding op. Og i forholdtil rederierne kan det både vurderekvaliteten af et forslag til en given bemandingsamt være et effektivt redskab tilat optimere bemandingen, besætningenssammensætning, ressourcefordeling, kompetencebehovsamt opgavernes fordeling.

Den Danske Maritime Fond > Årsberetning 2008 > Tema 6“Det bliver faktisk muligtat skræddersy en besætning...”Jens Erik BayFORCE Technology LyngbyProjektet:Skibsfarten er i hård international konkurrence,hvor selv små marginaler har storbetydning. En af de større faktorer er omkostningernetil skibets bemanding.Alle er enige om, at ethvert skib altid skalaltid være sikkert bemandet. Derfor haralle skibe fastsat en mindste besætningbeskrevet i en besætningsfastsættelse -et Minimum Safe Manning Document,der er et officielt dokument.Besætningens sammensætning kan fastsættesefter to forskellige principper. Dettraditionelle princip er “skala-bemanding”,hvor fastsættelsen er ret statisk fastsat iloven efter skibsstørrelse, eventuelt skibstypeog fartsområde. Jo større skibet er, jostørre er besætningen groft sagt.Et nyere princip, som bl.a. ønskes anvendti Danmark, er målbaseret (“goal-based”)fastsættelse efter en konkret vurdering afde reelle forhold for skibet. Ifølge lovenbestemmes besætningens størrelse efterprincipper omkring skibets type, indretning,udstyr, anvendelse og fartsområde.Målet er, at besætningen skal kunnedække alle opgaver af betydning forskibets og de ombordværendes sikkerhedog funktion. Alt naturligvis under hensyntil vagtplaner, hviletidsbestemmelser m.m.Internationalt pågår i stigende grad diskussioneromkring valget af det ene ellerandet bemandingsprincip, bl.a. på baggrundaf forskellige politiske, nationale ogrederimæssige interesser. Med et værktøj,som på et objektivt grundlag vurderer,om et givet skib med en given bemandingunder givne omstændigheder er sikkertbemandet, står Danmark stærkere i debattenom de forskellige principper, og samtidigfår skibsfarten et effektivt værktøj tilat optimere bemandingen og effektiviseredriften.Set indefra:Projektet om skibes bemandingsfastsættelsegør det bl.a. muligt at nærme sigen objektiv vurdering af det enkelteskibs sikre bemanding. Samtidig muliggørdet en optimering af både bemandingenssammensætning og tilrettelæggelsenaf skibets funktion og drift:”Selvfølgelig tjener værktøjet et vigtigtformål i forhold til argumentationen idebatten omkring regler og myndigheder.Og lige så vigtigt er det, at det blivermuligt grafisk og visuelt at sammenholdearbejdsopgaver, funktioner og påvirkningermed besætningens størrelseog især sammensætning i forhold til uddannelse,erfaring, kompetencer og ressourcer.Vi bliver faktisk i stand til atskræddersy besætningen…”Info:> Skibes bemandingsfastsættelse> Værktøj til vurdering af sikkerbemanding> FORCE Technology Lyngby> Kontakt: Jens Erik Bay, 72 15 77 00> Mere info: www.force.dk

Liste over samtligeuddelinger i 2008En samlet oversigt over alle større uddelingertil virksomheder og institutioner nævnti alfabetisk orden:Ange Optimization ApS:Optimering af containerstuvningPlaceringen af containere i lastesektioner påstore containerskibe kræver omtanke med henblikpå at undgå at skulle flytte rundt på dem,inden de igen skal losses – et fænomen der ifagsproget hedder overstow. At undgå dettekan formuleres som en uhyre kompleks matematiskopgave, når der samtidig skal tages hensyntil en række fysiske restriktioner, og atcontainere løbende lastes og losses i de havne,et containerskib anløber på en rundtur.Projektet hos Ange Optimization udvikler praktiskeværktøjer, der kan hjælpe planlæggernemed at løse containerstuvningen optimalt.Projektet udføres parallelt med, men uafhængigtaf, et forskningsprojekt ved IT-universitetetinden for samme emneområde, som fondenogså støtter. Ange Optimization forventer atkunne lancere den første kommercielle versioni januar 2011.www.ange.dkDanmarks Rederiforening:RekrutteringskampagneRekrutteringskampagnen ”World Careers” er enmålrettet kampagne, der skal udbrede kendskabettil de mange muligheder for uddannelse ogkarriere der eksisterer inden for den maritimesektor. Kampagnen er et langt sejt træk for atøge antallet af kvalificerede ansøgere, der matchererhvervets rekrutteringsbehov. Men undersøgelserhar vist, at siden kampagnen blev sat iværk i 2006, er der konstateret en markantøget søgning til de konkrete uddannelser, samtet større kendskab til Det Blå Danmark end før.Kampagnen forestås af Danmarks Rederiforeningpå hele den maritime sektors vegne, ogfinansieres af Den Danske Maritime Fond isamarbejde med andre maritime fonde.www.shipowners.dkDansk Brand- og Sikringsteknisk Institut:Ny brandtest af glaspartierDanmarks Rederiforening:Forundersøgelse om udviklingsfinansieringSom en del af regeringens handlingsplan ”Danmarksom Europas førende søfartsnation” indgåren målsætning om at forbedre finansieringsmulighedernepå kommercielle betingelserfor den mindre og mellemstore skibsfart.Rederiforeningerne har derfor med støtte fraDen Danske Maritime Fond gennemført en forundersøgelsevedrørende behovet for udviklingsfinansiering.Denne forundersøgelse ergennemført af en arbejdsgruppe med deltagelsefra Danmarks Rederiforening med assistance fraSøfartsstyrelsen og enkeltpersoner med dybgåendebranchekendskab. Parterne har afdækketbehovet gennem interview af repræsentanterfor den finansielle sektor, fra Danmarks Skibskreditsamt fra et bredt udvalg af rederierinden for den mindre og mellemstore skibsfart.Konklusionen blev, at der eksisterer et behovfor tilførsel af kapital til en række mulige projekter,der kan ”lukke hullet” mellem projektmagerensegenkapital og banker og DanmarksSkibskredits udlånsgrænser. Ligeledes konstateredeset relateret behov for tilførsel af forretningsmæssigeog/eller ledelsesmæssige kompetencertil disse projekter. Der arbejdes derfor nuvidere med etableringen af en kapitalfond og ettilhørende managementselskab.www.shipowners.dkDer findes i dag et sæt internationale regler fraIMO for, hvordan man tester glaspartiersbrandbeskyttelse med vandtågeanlæg.Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut arbejdermed disse regler som godkendt prøvningsanstaltfor skibselementer, men har påbaggrund af sine erfaringer udviklet nye ogmere stabile testmetoder. Dem ser man gerneantaget hos IMO som nye klassifikationstest.De vedrører dels brandtest med vandtågebeskyttelseaf glaspartier på skibe, og dels vandtågebeskyttelseaf offentlige miljøer på skibe.Begge testmetoder ønskede man at demonstrereved den internationale konference i Københavni september 2008 i regi af International WaterMist Association. Fonden støttede opførelsen afdemonstrationsanlæggene.www.dbi-net.dkDansk Center for Maritim Teknologi og DTUMekanik: Green Ship of the FutureGreen Ship of the Future er navnet på et bredtsamarbejde mellem en række maritime virksomhederomkring udvikling af metoder og produktertil reduktion af røggasemissioner fra skibe.Målene er meget ambitiøse til gavn for klimaetog miljøet, og forventeligt til gavn for virksomhederneskonkurrenceevne. Fonden støtterDansk Center for Maritim Teknologi (DCMT) ogDTU Mekanik i deres rolle som hhv. koordinator/sekretariatog formidler af den tilvejebragteviden. DCMT sørger således for at holde overblikover igangværende projekters indhold,fremdrift og resultater, ligesom man står forvejledning af virksomheder, som ønsker at del-

tage i igangværende projekter eller som søgerpartnere til nye samarbejdsprojekter. DTU Mekanikstår for formidlingen af de tilvejebragteresultater til dagspressen og den brede offentlighed.www.greenship.orgDecision3 Sp/f:Dynamisk TrimoptimeringEt skibs energiforbrug til fremdrivningen påvirkesbl.a. af dets trim, dvs. forskellen mellemskibets dybgang for og agter. Der vil således foret givet skib være et ”optimalt trim” ved engiven hastighed og dybgang samt ydre omstændigheder,der kræver mindst mulig fremdrivningseffekt.Kender man sammenhængenmellem disse parametre, vil skibsføreren løbendekunne justere skibets trim, og dermedminimere bunkerolieforbruget. Decision3 harudviklet et apparatur, der kan klare denne opgaveved hjælp af en matematisk model forsammenhængene opbygget på erfaringsdata, ogmåling af skibets trim. Erfaringsdata til modellenindsamles under sejladsen over en periode,og omfatter samhørende observationer af trim,fart, maskinindstilling, bunkerforbrug, rorvinkelsamt ydre forhold så som strøm og vind. Fondenstøtter etableringen af demonstrations- ogtestanlæg på 6 skibe af forskellige typer, derprimært henhører i den danske handelsflåde.www.decision3.comDMA Sorption ApS:LastvandsseparatorFNs søfartsorganisation IMO sætter strengegrænser for, hvor stort indholdet af olierestermå være i spildevand, eller i fagsproget lastvand,der lænses overbord. Nuværende systemerhar svært ved at skille olien fra vandet, og derforbeholder mange skibe deres lastvand ombord,indtil de kommer i havn, hvor det lænsestil videre håndtering i land. Det er dyrt oguhensigtsmæssigt, så derfor har DMA Sorptionsat sig for at udvikle en effektiv lastvandseparator.Med dette udstyr vil man med sikkerhedkunne opfylde myndighedernes fastsatte grænseværdierfor olierester i skibenes lastvand, ogdermed med sindsro kunne lænse det overbord.Fonden støtter udviklingsarbejdet.www.dma-sorption.dkDTU Management:Ruteplanlægning i trampfartSkibe i trampfart sejler, modsat skibe i liniefart,ofte i et stadigt skiftende sejladsmønster.Forskere ved DTU er imidlertid overbeviste om,at avancerede optimeringsmodeller vil kunneøge udnyttelsesgraden af et rederis flåde.Fonden støtter derfor forskningen omkring sådannemodeller og løsningsmetoder, med henblikpå at øge rederiets indtjening gennem enhøjere udnyttelsesgrad og lavere omkostninger.Flere danske rederier har derfor indvilget i atgå ind i et samarbejde med forskere, og i atstille deres praktiske viden og data til rådighed.www.man.dtu.dkErhvervsakademi Sydvest:Virtuel offshoreplatformNye medarbejdere på en offshoreplatform skalgennemgå et øvelses- og træningsprogram, førde må arbejde på en sådan. Det er ikke så nemtat gennemføre på land, med mindre man har enfuldskala model, men man kan komme langtmed en virtuel model i en træningssimulator.Erhvervsakademi Sydvest har derfor igangsatudviklingen af verdens første virtuelle 3D offshoreplatformi et tæt samarbejde med virksomhederog organisationer inden for offshoresektoren,og med Virtuel Lab ApS som IT-udvikler.Resultatet af dette projekt skal primært anvendesi uddannelsen af offshore teknikere og ingeniører,og vil primært kunne demonstrerehvordan indretningen er og tingene fungere påen platform. Forudsat et succesfuldt resultat ogfortsat opbakning fra industrien, kan næste trini udviklingen blive en træningssimulator, hvorulykker, brand, evakuering m.v. kan simuleresunder forskellige betingelser. Et sådan produktvil være værdifuldt for offshore virksomhederne,og kan dermed danne basis for en kommercielvirksomhed både i Danmark og iudlandet.www.easv.dkEuropas Maritime Udviklingscenter.Konference i International Association ofMaritime EconomistsI 2009 skal Danmark være værtsland for enstor international konference for økonomermed speciale inden for den maritime sektor,der normalt samler mange specialister fra heleverden.Konferencens faglige indhold ventes at tiltrækkeen række personer fra Det blå Danmark,men den vil også være en oplagt lejlighed til atmarkedsføre Danmark og den danske maritime

Liste over samtligeuddelinger i 2008(fortsat)sektor over for de udenlandske deltagere.Konferencen vil give danske virksomheder ogforskere mulighed for at etablere nye kontakterog netværk, og på den måde skaffe sig ny videnog erfaringer. Konferencens faglige del foreståsaf Instituttet for Maritim Forskning og Innovationved SDU, samt Center for Shipping Economicsand Innovation ved CBS, mens EuropasMaritime Udviklingscenter sørger for de praktiskearrangementer – med støtte fra bl.a. DenDanske Maritime Fond.www.maritimecenter.dkGorrissen Federspiel Kierkegaard:Konference om EU-konkurrenceretEuropean Maritime Lawyers’ Organisation afholdti 2008 sin årlige konference i København,og valgte at fokusere på EU's konkurrenceretsreglersanvendelse på både linie- og trampfart.Reglerne har stor betydning for danske rederiersmåder at samarbejde på, herunder i de såkaldtepool-samarbejder, der blev belystgennem en række foredrag fra bl.a. Konkurrencestyrelsen,Europakommissionen og fra maritimevirksomheder. Fonden støttede sammenmed en række advokatvirksomheder afholdelsenaf konferencen, som blev en stor succes.www.GFKLAW.DKHandels- og Søfartsmuseet på Kronborg:Nyt Søfartsmuseum i HelsingørDet nuværende Handels- og Søfartsmuseum harhaft til huse på Kronborg Slot siden 1915, medheraf følgende begrænsninger i mulighedernefor en udvidelse og modernisering af udstillingen.Det nye søfartsmuseum placeres i Dok 1.fra det tidligere Helsingør Værft, der har givetmulighed for at skabe et innovativt og arkitekttoniskspændende projekt. Ud over de traditionellemuseumsopgaver skal det nyemuseum i højere grad end nu kunne påtage sigrollen som formidler af viden om handel og søfarti dag, samt om dansk erhvervsliv i almindelighed.Det vil bl.a. ske gennem en aktiv skoleoginformationstjeneste, deltagelse i arrangementerm.v. Museet vil således understøtte demaritime erhvervets arbejde med erhvervsvejledning,rekruttering og mere generel formidlingaf viden om hele den danske maritimesektor.www.maritime-museum.dkIT-Universitetet:Stuvningsplanlægning for containerskibeDet er en kompliceret opgave at planlægge denmest hensigtsmæssige lastning og lodsning afcontainerskibe for en hel rundtur. Der skal såledestages hensyn til en række fysiske restriktioner,men specielt skal containerne placeres såhensigtsmæssigt som muligt for at nedbringeantallet af kranoperationer og dermed minimerelaste-/lossetiden i havn. Dette kræver effektiveplanlægningsværktøjer, som hurtigt kanforsyne planlæggerne med alternative scenarierfor stuvningen og beregne deres konsekvenser.Da der i dag ikke findes sådanne beslutningsværktøjer,har Fonden besluttet at støtte etPh.d.-projekt, der skal forske i forskellige optimeringsprincippersegnethed, samt udvikle ogteste nye optimeringsalgoritmer, som kunnetænkes at indgå i nye beslutningsværktøjer.Forskningsresultaterne vil blive formidlet gennemen mini-workshop, publiceringer og gennemph.d.-afhandlingen.www.itu.dkKnud E. Hansen A/S:Front FremdrivningAt reducere et skibs bunkerolieforbrug er interessantbåde af hensyn til rederiernes økonomiog miljøet. Derfor har skibsdesign-virksomhedenKnud E. Hansen igangsat et udviklingsprojekt,der sigter på at flytte et skibsfremdrivningssystem fra agter til stævn. Ideener at nedsætte bølgemodstanden, og dermedøge den totale virkningsgrad af fremdrivningsanlægget,med deraf følgende mindre brændstofforbrugtil følge. Fonden støttergennemførelsen af projektets første fase, hvoralternative muligheder undersøges og vurderespå basis af simple beregninger.www.knudehansen.comKøbenhavns Maskinmesterskole og Elinstallatørskole(KME):Renovering af kølelaboratorietEn af KMEs kernekompetencer har traditioneltværet køleområdet. Der er i de seneste år sketen stor teknologisk udvikling på dette område,som skolen ikke har været i stand til at matchei form af moderne udstyr og systemer.Projektet, som Fonden støtter, går således udpå at opgradere skolens kølelaboratorium tildagens standarder, så de studerende kan forberedesig på de forhold, som de vil møde somfærdiguddannede, ligesom et opdateret laboratoriumogså vil være til gavn for efteruddannelsenaf maskinmestre.www.kme.dk

Maersk Training Centre (MTC):Reduktion af bunkerolieforbrug.To søsterskibe i samme fart, men med hver sinbesætning, har ofte forskelligt forbrug af bunkerolie,fordi de sejles af mennesker, og dermeder påvirket af ikke-tekniske faktorer. Dette forholdhar MTC, med støtte fra Fonden, undersøgtgennem interview, adgang til interneundersøgelser hos rederier samt ved en holdningsundersøgelse.Hypotesen var, at man måkunne reducere et skibs olieforbrug ved atændre på holdninger, vaner og reaktionsmønstrehos et skibs besætning, samt ved at tageudgangspunkt i best practice. Undersøgelsenviser, at de vigtigste årsager til et større bunkerforbrugpå visse skibe skyldes besætningenshensyn til deres bekvemlighed, ønsket om sikkerhed,manglende træning, uddannelse ellerviden, samt en frustration over den begrænsedenytteværdi af tiltag i forhold til faktorer udenfor besætningens rækkevidde.www.mtc-maersk.comMaersk Training Centre (MTC):SafeTest – Intelligent Safety InventorySikkerheden til søs har gennem årene udvikletsig markant i positiv retning, hvilket primært eropnået gennem fokus på tekniske og systemmæssigeforhold. For at øge sikkerheden yderligereer det imidlertid nu nødvendigt i højeregrad at inddrage sikkerhedsforståelsen og sikkerhedsadfærdenhos den enkelte søfarende.Med udgangspunkt i den ”universelle” 80/20-regel er det sandsynligt, at det er ca. 20% afde søfarende, som har et reelt behov for uddannelse,efteruddannelse eller videreuddannelsei sikkerhed. En identifikation af hvem derhar hvilke behov for uddannelse, vil kunnehøjne sikkerheden yderligere samt øge effektivitetenog mindske omkostningerne gennem enmere målrettet undervisning. MTC har derforudviklet ideen til en testmetode, kaldet Safetest– Intelligent Safety Inventory, der skalkunne måle en persons øjeblikkelige sikkerhedsforståelseog sikkerhedsadfærd, efter princippersom kendes fra psykologiens testredskaber.Fonden støtter 1. fase af udviklingsprojektet,der bl.a. skal afklare principielle spørgsmål,vurdere måleparametre, metoder og systemkrav,udvikle testspørgsmål, samt opstille krav til valideringaf disse. Projektets resultater offentliggøresi en rapport, som kunne danneudgangspunkt for etablering af et kommercieltprodukt.www.mtc-maersk.comMarstal Navigationsskole og SDU-MFI:Cross-Cultural Understanding.Manglende viden om fremmede kulturer førerlet til stereotype fordomme. Det gælder ogsåinden for skibsfarten, hvor der ofte forekommerbesætninger med blandet kulturel baggrund.Manglende indsigt kan føre til misforståelsereller manglende kommunikation, der igen kanføre til uheld eller ulykker. Marstal Navigationsskolehar således identificeret et behov forforskning inden for området, og et ønske om atresultaterne herfra hurtigt omsættes til praktiskanvendelige værktøjer til undervisningen iden danske maritime sektor. Projektet udføresaf en ph.d.-studerende, og vil inddrage flerestore og små danske rederier. Projektet er forankretpå Marstal Navigationsskole, men medfaglig støtte fra Syddansk Universitet, Instituttetfor Maritim Forskning og Innovation.www.marnav.dkNanoNord A/S:Kvalitetsmåling af bunkerolie.Fonden støttede i 2006 NanoNords udviklingaf et ”laboratorium” til brug ombord på skibe,således at besætningen under lastning af bådebunkerolie og smøreolie kan kontrollere kvalitetenheraf. Laboratoriet er koblet til selveføderøret fra land, hvorfra det udtager prøver,som analyseres med det samme mht. bl.a. densitet,viskositet, vandindhold, svovl og katalysatorrester.Udviklingen på miljøsiden for skibsfartenhar siden projektets start øget interessenfor produktet, og har desuden medført en udvidelseaf laboratoriets funktionsområde til bl.a.at omfatte gasmåling af skibets udstødning.Fonden har derfor besluttet at øge støtte tilprojektet, for dermed at støtte tiltag, der vilgøre det nemmere for rederierne at kontrollereoverholdelsen af de stadig strengere miljøkrav.www.nanonord.comNexus Communication:”På langfart”, en TV-serieDanmark er en af Europas førende søfartsnationer,og har som sådan en lang historisk traditionsom søfartsnation, skibsbygger m.m. Der ersåledes et righoldigt materiale for gode historieri billeder og tale, som Nexus Communicationsammen med DR har fået ideen til atformidle i en serie på 6 fjernsynsudsendelser.De skal belyse dansk søfart fra vikingeskibenetil dagens moderne globale transportsystemeraf tank-, bulk- og containerskibe m.v., livet tilsøs samt skibsteknologi og skibsbygning. Serienvil også sætte fokus på søfartens bagland så

Liste over samtligeuddelinger i 2008(fortsat)som havne og søfartsbyer, ligesom de maritimeuddannelser, navigation, søfartspolitik og søfartensrammebetingelser vil blive taget op.Fonden støtter produktionen sammen med Undervisningsministerietog DR.www.nexus.dkOdense Staalskibsværft A/S:PLNG logistik systemTransport af naturgas fra fjerntliggende offshorefelter sker i dag udelukkende gennemrørledninger, mens naturgas fra onshore felterhyppigt transporteres i skib i flydende formnedkølet til -162 o og ved et tryk på 1 bar. Iforbindelse med offshore olieproduktion bliverden ”associerede gas” som regel enten afbrændtpå stedet eller pumpet tilbage i oliefeltet, menet nyt transportkoncept vil formodentlig kunnegøre det rentabelt at transportere denne gas,både naturgas (metan og ethan) og ”flaskegas”(propan og butan), til eksisterende gasinstallationerpå land. Transportkonceptet baserer sigpå en nedkøling til -132 o og opbevaring underet tryk på 6 bar i standard ståltanke, og betegnesPresurised Liquified Natural Gas - PLNG.Fonden har bevilget støtte til en bæredygtighedsundersøgelse,teknisk bearbejdelse og markedsstudierfor et PLNG logistik system.Projektet gennemføres i Odense StaalskibsværftA/S’s regi sammen med Danmarks Tekniske Universitet.www.oss.dkSIMAC:Sikkerhedsledelsesprincipper i søofficersuddannelserneSikkerheden til søs har udviklet sig meget positivtgennem en lang årrække, primært baseretpå forbedrede tekniske og systemmæssige løsninger.For at øge sikkerheden yderligere, erdet nu nødvendigt i højere grad at fokusere påde menneskelige faktorer, herunder sikkerhedsledelseog risikofaktor-håndtering. A.P. MøllerMaersk er på offshore området nået langt pådisse områder, og man har i forbindelse meddette projekt indvilget i at stille sin viden ogerfaring herom til rådighed for dansk søfart i etsamarbejde med SIMAC. Målet er således at udvikleet nyt uddannelseskoncept, hvor de studerendeopnår en højere bevidsthed omkringvigtigheden af en høj sikkerhedsstandard og engod kultur på området. Dette tænkes gjort vedat indføre sikkerhedsaspekterne som integreredeelementer i undervisningen i samtlige operationellefag gennem hele uddannelsen, istedet for, som i dag, at undervisningen sker iét selvstændigt fag. Projektet vil bidrage til, atdansk søfart kan komme yderligere i front påsikkerhedsområdet, og derved øge effektivitet,kvalitet og dermed konkurrenceevnen.www.simac.dkSkibsbevaringsfonden:Bevaring af danske skibeI Danmark udføres et stort arbejde for at bevaregamle danske skibe, det dertil hørende udstyrog håndværkstraditioner. Alle sådannetiltag er ressourcekrævende og som oftest baseretpå frivillig arbejdskraft og private midler.Fonden har ønsket at støtte disse initiativer,som bidrager til at bibringe befolkningen enstørre forståelse for søfartens og skibsbygningensbetydning for samfundsøkonomien, beskæftigelsen,håndværkstraditioner og som denplatform hvorpå den moderne danske maritimesektor bygger. Fonden har derfor tildelt et engangsbeløbfordelt over 3 år til Skibsbevaringsfondensarbejde.www.skibsbevaringsfonden.dkSøfartens Arbejdsmiljøråd:Konference om Maritim Sikkerhed, Sundhedog Miljø 2008.Konferencen i 2008 for Maritim Sikkerhed,Sundhed og Miljø - MSSM havde fokus på enrække problemstillinger, der er central for demaritime erhverv. På konferencen udstillede DetBlå Danmark således de resultater, der er opnået,og pegede på de skridt der skal til, for atden danske handelsflåde og de øvrige maritimeerhverv også i fremtiden kan fastholde sinfrontposition på områderne sikkerhed, sundhedog miljø. MSSM konferencen, der blev støttetaf fonden, havde også fokus på multikulturellebesætninger, hviletid, forskellige vinker på trivselog på det psykiske arbejdsmiljø.www.mssm.dk

Maritim Forsker Dag 2008Som led i Den maritime Uge i april 2008 arrangeredeFonden et heldagsmøde for alle forskningsinstitutioneri Danmark, der beskæftigersig med den maritime sektor.Formålet med arrangementet var at give denenkelte forsker et indblik i, hvad andre forskerebeskæftiger sig med af maritim forskning, og atgive dem lejlighed til at mødes.Maritim Forsker Dag 2008I alt deltog 8 forskningsenheder plus ForceTechnology. Hver enhed var på forhånd blevetbedt om at give en skematisk oversigt over densstørrelse, bemanding, netværk og større udførteog igangværende forskningsprojekter inden foremneområdet.På selve mødet gav en repræsentant for hverenhed så en uddybende præsentation af hansenhed. Som modspil hertil var inviteret repræsentanterfra ”brugersiden”, dvs. rederierne,værfterne, udstyrsproducenterne og Søfartsstyrelsen,som ”udfordrede” forskerne gennemkommentarer og spørgsmål.Den gode stemning og livlige diskussion tydedepå, at deltagerne fik noget ud af dagen. I hvertfald fik forskerne flere input med hjem fra brugersiden,bl.a. at vi som en lille nation må samarbejdemed hinanden, undgå dobbeltarbejde ogudnytte vores ressourcer bedst muligt. Samtidigmå vi erkende, at vi ikke selv kan løfte alleproblemstillingerne, og at de globale maritimevirksomheder jo således har mulighed for arbejdesammen med udenlandske forskningsinstitutioner.Inden den egentlige seance gik i gang holdtAksel Olesen, der er direktør for Instituttet forFremtidsforskning, et spændende indlæg medtitlen: ”Megatrends og scenarier – konsekvenserfor søfarten”. Dette arbejde er resultatet aten uddeling af støttemidler, som Fonden foretogi 2007, der skal betragtes som en inspirationskildefor maritime virksomheder, derarbejder med langsigtede udviklingstendenserog deres konsekvenser for den maritime sektor.Ét forhold, som Aksel Olesen nævnte i sin indledning,og som de forløbne ca. 12 månedersudviklingen er en slående illustration af, er, atusikkerheden i vurderingen af fremtiden ermindre på langt sigt end på kort sigt.www.dendanskemaritimefond.dkMaritime uge 2008Uddeling:I forbindelse med den maritime uge i april 2008 blev der på Christiansborg afholdten heldagskonference med titlen ”Det blå Danmark i global konkurrence”, arrangeretaf Danmarks Rederiforening, Danske Maritime og CO-Industri. Her benyttede DenDanske Maritime Fond lejligheden til at markere et antal uddelinger ved overrækkelseaf et støttebevis og en lille gave til de udvalgte. Overrækkelsen blev foretagetaf den daværende økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen, og Fondens formandmotiverede uddelingerne. På billedet ses: Dir. Knud Pontoppidan, bestyrelsesformandfor Den Danske Maritime Fond, Peter Bønke, rektor for FredericiaMaskinmesterskole, Lulu Hjarnø, forsker ved Center for Maritim Sundhed og Sikkerhed,Erik Baastrup Jacobsen, direktør for Atlas Incinerators, fv. økonomi- og erhvervsministerBendt Bendtsen, Susanne Lynggaard, chartering manager hos J.Lauritzen, Steen Sabinsky, direktør for Europas Maritime Udviklingscenter og Oli B.G. Madsen, professor ved DTU Transport.

aogj.dk I 11886

Om driften i 2008Fonden modtog i 2008 i alt 78 ansøgninger,hvilket var noget mindreend i 2007. Heraf blev 30 ansøgningerimødekommet, mens 3 forsatvar under behandling ved årets udgang.Andelen af imødekomne ogendnu ikke afsluttede ansøgningerudgør således ca. 44% af alle ansøgningerne,hvilket er et mindrefald i forhold til året før. De resterende45 ansøgninger blev entenafvist eller afsluttet af anden årsag.Antal uddelinger og meddelte tilsagnudgjorde for året 33 med etsamlet tilsagn på 46,9 mio. kr. Deter lavere end året før, hvor de tilsvarendetal var 49 og 63,6 mio. kr.Førstnævnte tal indeholder ansøgninger,der var under behandlingved årets begyndelse, og som efterfølgendeblev godkendt til uddelingi løbet af året.Forskning og teknologiudviklingmodtog i året 9 uddelinger med etsamlet beløb på 14,8 mio. kr., eller32% af de samlede uddelinger i2008. Hovedaftageren er DanskCenter for Maritim Teknologi; etsamarbejde mellem DTU Mekanik ogFORCE Technology. Uddelingen hertilomfatter også midler til det industriellesamarbejdsprojekt undernavnet Green Ship of the Future.Fonden har desuden uddelt midlertil fire ph.d.- projekter inden foroptimering af skibsdrift på hhv.DTU, IT-Universitetet og MarstalNavigationsskole i samarbejde medInstituttet for Maritim Forskning ogInnovation ved SDU.Undervisning og rekruttering tegnersig for ca. 30% af årets samledeuddelinger, idet 8 ansøgninger på ialt 14,1 mio. kr. blev godkendt tiluddeling. Rekrutteringskampagnen”World Careers” aftager den størsteandel, hvortil kommer et filmprojektmed et industrihistorisk-, profilerings-og rekrutteringsmæssigtsigte, der er planlagt vist i danskfjernsyn i efteråret 2009 over seksudsendelser. Dette støtteområdeomfatter desuden to almennyttigeprojekter ved hhv. ErhvervsakademiSydvest og Maersk Training Centre,som meget vel kan udvikle sig tilperspektivrige kommercielle projekterinden for sikkerhedsområdet forhhv. offshore olie- og gasproduktionog skibsdrift. Endelig har KøbenhavnsMaskinmester- og ElinstallatørSkole på DTU Campus modtagetmidler til renovering af sinelaboratorier for køletekniske anlæg.I kategorien værfter, udstyrsproducenterm.m. er uddelt til 9 projektermed en budgetramme på 8,1 mio.kr., svarende til 17% af de samledeuddelinger. De kommercielle udviklingsprojekterfokuserer bl.a. på nedsættelseaf forureningen fra skibe.Effektivisering af driften af containerskibeindgår også ved et projekttil optimal placering af containere.Endelig støtter Fonden et projekt tiludvikling af et nyt transportkonceptved Odense Stålskibsværft.Ansøgere/StøttemodtagereAntal modtagne ansøgningerAntal uddelingerAntal Procent Antal ProcentForskning og teknologiudvikling 8 10 9 27Undervisning og rekruttering 13 17 8 24Rederier 7 9 3 9Værfter, udstyrsproducenter, havne m.m. 13 17 9 27Organisationer og myndigheder 8 10 2 6Andet/andre 29 37 2 6Sum 78 100 33 100

Danske rederier modtog i 2008 tilsagnom støtte til 3 projekter på ialt kr. 1,6 mio., hvor den største aftagerer et projekt ved SIMAC iSvendborg, der i samarbejde medA.P. Møller-Maersk skal højne kvalitetenyderligere i søfartsuddannelsernepå området sikkerhedsledelse.Målet er, at undervisningen i sikkerhedintegreres i undervisningen ialle fag, hvor man i dag typisk harsikkerhed som et separat fag.Maritime netværksorganisationermodtog i 2008 tilsagn om støtte på0,4 mio. kr. Et af projekterne er enstor international konference, somskal afholdes i København i sommeren2009 og arrangeres af Institutfor Maritim Forskning ogInnovation ved SDU og Centen forShipping Economics and Innovationved CBS. Konferencen arrangeresfor The International Association ofMaritime Economists.I gruppen ”Andet/andre” indgår touddelinger: Fonden har gennemårene fået en række ansøgningerom støtte til projekter vedrørendebevaring af primært ældre træskibe,som trods relevante værdier ogsåfor Fonden alle er blevet afvist,bl.a. fordi det har været svært atvurdere projekterne. Derfor besluttedeFonden i 2008 at imødekommeen ansøgning fra Skibsbevaringsfondenom én større uddeling overen treårig periode, idet man her haren meget høj sagkundskab på området,og samtidig dækker heleområdet omkring skibsbevaring ogdirekte relaterede fagområder.Endelig har Fonden ydet et tilskudtil bygning af et nyt nationaltsøfartsmuseum i Helsingør medhenblik på en langsigtet indsatsomkring undervisning og oplysningomkring samt rekruttering til heleden danske maritime sektor.Om årsrapporten 2008Årsrapporten er aflagt i overensstemmelsemed årsregnskabslovensamt Fondens fundats. Fonden har iregnskabsåret modtaget aktieudbyttepå t.kr. 59.160 og har haftandre finansielle indtægter på t.kr.4.073. Fondens overskud udgørefter skat t.kr. 61.404. Der er i 2008uddelt i alt t.kr. 47.309 til fondensformål, og henført t.kr. 14.391 tiluddelingsreserven.Der er afholdt personaleomkostningeri form af gager og bestyrelseshonorarerpå t.kr. 851, eksterneomkostninger på t.kr. 976, og endeligfinansielle omkostninger på t.kr.2. Skat af årets resultat er kr. 0.Regnskabet fremgår af nedenståendetabel, og den fuldstændigeårsrapport kan rekvireres fra administrationeneller hentes påFondens hjemmeside:www.dendanskemaritimefond.dkUddelinger i kr.ResultatopgørelseMio. kr.Procent14,8 3214,1 301,6 38,1 170,4 18,0 1746,9 100Udbytte af andre kapitalandeleAndre eksterne omkostningerGager og bestyrelseshonorarerResultat før andre finansielle posterAndre finansielle indtægterFinansielle udgifterResult at før skatSkat af årets resultatÅrets resultat2008 2007(t.kr.)(t.kr.)59.160 66.377-976 -1.120-851 -68457.333 64.5734.073 2.205-2 -4861.404 66.7300 061.404 66.730Anvendt således:Uddelinger i åretRegulering til uddelinger tidligere årTil uddelingsreserve47.309 63.647-296 -1.74614.391 4.82961.404 66.730