Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderendeJeg ønsker at aflægge prøve på nedenstående eksaminationsgrundlag.Jeg har foretaget ændringer i vejlederens fortrykte forslag: nej □ ja □Dato:____________ Underskrift________________________________HUSK at skrive dit fulde navn og adresse i skemaet neden under og tag det medtil studievejlederen ved tilmeldingStamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelserTermin maj/juni 2007Institution VUC Århus, 648UddannelseHoldnr:Fag og niveauSelvstuderendeKursistnr:påføres ved tilmeldinghosstudievejlederen,og disse arkafleveres i 3 eks.i administrationend. 1/10 (V)eller 1/3 (S)EksaminatorFaglig vejlederhfexk6sjKultur- og samfundsfaggruppen, hf-bekendtgørelsenNavn:Adresse:Telefon:E-mail:Navn: Lene Madsen (MA), religion, Marianne Østergaard Petersen (MP) historie,Jens Tersbøl (JT) samfundsfagOversigt over temaerTitel 1 Introduktions forløb; Fællesfagligt ”Terrorisme”, Til de særfaglige stofområderTitel 2 Det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfundTitel 3 Vestlige værdierTitel 4 Fjendebilleder, ideologi – ”Islam i Danmark”Titel 5 Mellemøsten; ”Israel – Palæstinakonflikten”Titel 6 Det gode samfund.Side 1 af 18

Beskrivelse af det enkelte tema (1 skema for hvert tema)Retur til forsideTitel 1IndholdIntroduktions forløb; Fællesfagligt ”Terrorisme”, Til de særfaglige stof områderSamfundsfagTerrorismeInformation august 05 ”Hvis Bomber er de værste?”Information august 05 ”div. Billeder”Hansen, Birthe Frydenlund 2002, ”Terrorisme på tværs” s. 21 -23, 64, 73.Særfagligt kernestofBencke m.fl. ”Danskerne og samfundet” Introduktion til samfundsfag bind 1 1. udg.1 oplag 2005 Columbus s. 7 -10, 16 -18.Fokus på:- Hvad er samfundsfag- Hvordan arbejder man i samfundsfag- samfundsfaglig metode og værktøjer- baggrundsvariable- brugen af begreber- brugen af statistisk materiale, tabel læsning- hvad er en teoriHistorieTerrorismeHvis bomber er de værste? Information august 2005Billeder fra terrorangrebet i London. Information august 2005Birthe Hansen: Terrorisme på tværs. (Frydenlund 2002)S. 21-23 Hvad er terrorisme? +s. 64 Terrorismeformer + s. 73 TerroristtyperSærfagligt kernestof: Hvad er historie?Ebbe Kühle: Hvorfra, hvorhen, hvorfor. En verdenshistorie. (Gyldendal 1998)S. 10-13Jens Engberg: Historie er farlig. Samvirke nr. 4 1982Div. billedmaterialeReligionTerrorismeTekster:De spillede fodbold I parken. Information 28.07. 2005Amerikanske muslimer udsteder fatwa mod terror. Vejle amts Folkeblad, 30.07. 2005Al-Qaeda: Truslen er fragmenteret. Information 08072005Interview: Fadi Abdulaatif. Berlingske Tidende 240720051b. Hvad er religion?Side 2 af 18

Tekster:Ark med 11 religionsdefinitionerHvad er religion? Kopi fra Politikens håndbog i Verdens religioner, 2000, s.8Religionernes forskellige dimensioner. Smarts model, kopieret fra: E. Andreasen: Religion og kultur,2002, s.265-66.Særlige fokus- Faglige mål:punkter- anvende og kombinerer viden og metoder fra faggruppen, indsigt i historiske,samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge med forståelse for de enkeltefags særpræg.- Diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidigeværdierMetode:- analysere og kritisk anvende forskelligartede materialetyper- identificerer de værdier, der ligger til grund for egne og andres udsagnSide 3 af 18

Beskrivelse af det enkelte tema (1 skema for hvert tema)Retur til forsideTitel 2IndholdDet traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund.Samfundsfag:Bencke m.fl. ”Danskerne og samfundet” Introduktion til samfundsfag bind II Columbus1 udg. 1 oplag 2005 s. 7 – 12, 22 – 25Mazanti Sørensen m.fl. ”Ungdomssociologi” Columbus s. 10.Benny Jacobsen ”Liv i Danmark” 1 udg. 2005 s.10 – 41Samfundsstatistik 2005 tabel 8.3, figur 8.3, figur 8.1 (social arv)Flensborg Avis 20.07.05 ”Lykken er en pille”Politiken 09.08.05 ”Honeymoon. Kærligheden har sejret over ægteskabet derforskilles folk”Politiken 04.10.05 ”de svageste behandles godt”Fokus på:- stat marked og samfund i det traditionelle, moderne og senmoderne samfund- karakteristik og problemstillinger i det senmoderne samfund- identitetsdannelse og socialisation- socialisering (fx primær, sekundær, dobbeltsocialisering)- individets selvopfattelse (fx konstrueret identitet)- norm og rolleindlæring (fx Mead)- individualisering- aftraditionalisering- sociale og kulturelle forskelle (fx levekår, social arv og mobilitet)- livsformer og livsstil (subjektive forestillinger om lykke, segmenter)- kursist oplæg om senmodernitetens karakteristik (herunder skriftligt produkt)HistorieDet trad itionelle samfund:1. Danmark i middelalderenFokus på:- landbrugets organisering- magtstrukturer – konge, kirke, stormænd- ulighedsforestillinger- forestillinger om livet og dødenEbbe Kühle: Danmark. Historie – samfund. (Gyldendal 2003)S.35 – 50Harry Haue m.fl. : Fra stammer til folk. (Gyldendal 2000)S. 66 – 74Kalkmalerier: Djævlescene, Smørkærning, Himmerige, Helvede(www.k alkmalerier.dk)2. ReformationenFokus på:- magtstrukturer – konge, adel, kirke- det religiøse livSide 4 af 18

Ebbe Kühle: Danmark. Historie – samfund (Gyldendal 2003)S. 50-52Harry Haue m.fl. : Fra stammer til folk. (Gyldendal 2000)S. 139 – 147Det mo derne samfund:Danmark sidst i 1700-tallet og i 1800-talletFokus på:- landboreformer- industrialisering- magtstrukturer – demokrati og politisk organisering- arbejderne – levevilkårEbbe Kühle: Danmark. Historie – samfund. (Gyldendal 2003)S. 85 – 88, 106 – 144Ole Hyldtoft m.fl. : Det industrielle Danmark 1840 – 1914. (Systime 1982)S. 193 – 198 (Børnearbejde i 1870’erne)Religion2a. Religion i det senmoderne:Hans Raun Iversen. Gudstro i det 21.århundredes Danmark. Kristeligt Dagblad, 25.01. 2005Peter Lüchau: Flere danskere tror på Gud (statistik). Gudstro i Danmark i 50 år.Et sindbillede på senmoderniteten. I: M.Q.Fibiger: Religiøs mangfoldighed, s.12-14Hypotesen om at religion er på retur, må opgives. Interview med Mikael Rothstein. Politiken01112004Kvickly træder på mine følelser (Jesussandaler). Læserbrev i Ikast Avis, 19.05. 2003Dansk buddhist skal vejlede OL-deltagere. Kristeligt dagblad. 10.10. 2004Illustration af slikmutter i det religiøse supermarked (Samvirke)2b. Religion i det traditionelle:Dåb i middelalderen (og i det senmoderne):Dåbens betydning. B.Smidt Hansen: At komme til verden, 1978, s.10-12Folketroen og ritualerne. J.S.Møller: Fester og højtider i gamle dage, s.49 ff og s.93ffDåben er vigtig for slægten. Kristeligt Dagblad, maj-juni 2005Overgangsriter. Kopi fra: E. Andreasen: Religion og kultur – en grundbog, 2002, s.21-22.Billeder: Gregorsmessen 1479, Torslunde kirkes altertavle. Begge kopieret fra: Dagmar Warmind:Billeder og tro, Kristeligt Dagblads forlag 2004, s.42-43 og 46-47.Salme 675 (gml. Salmebog): Du gav mig, O Herre en lod af din jord.2c. Religion i det moderne – dvs. sekulariseringsprocessen:Religion og etik efter Guds død. Kopieret fra: E.Andreasen: Religion og kultur – en grundbog,2002, s.225-230.Galieo Galilei: Brev til Elia Diodato. In: Frede Færing: Rummet er blåt, tekst 1.Nietzsche: Mordet på Gud. In: E. Andreasen: Mennesket og Magterne s, 295.Side 5 af 18

Særlige fokuspunkterFaglige mål:- anvende og kombinerer viden og metoder fra faggruppen, indsigt i histori-ske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge med forståelse for deenkelte fags særpræg.- Redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundhold-over mennesket som historieskabt og historieskabendeninger og deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng- Reflekterer- Diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidi-ge værdier- Anvende viden om centrale epoker til at opnå forståelse af sammenhængeaf kulturel og samfundsmæssig art i Danmarkshistorien- Sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekteraf europæisk kultur og tænkning- Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og socialeog kulturelle mønstreMetode:- Indsamle, analysere og kritisk anvende forskelligartede materialetyper- Formidle faglige sammenhænge mundtligt ved anvendelse af faglig terminologi- Argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne diskutere ogvurdere konsekvenserne af synspunktetRetur til forsideSide 6 af 18

Beskrivelse af det enkelte tema (1 skema for hvert tema)Retur til forsideTitel 3IndholdVestlige værdierSamfundsfagBencke m.fl. ”Danskerne og samfundet” Introduktion til samfundsfag bind II Columbus 1 udg. 1 oplag 2005 s.49 – 61Benny Jacobsen ”Liv i Danmark” 1 udg. 2005 s. 57 - 85Fok us på:- Demokrati (fx demokratiske værdier, repræsentativ/direkte, demokratiopfatfxvesten islamiske stater)telser)- Menneskerettigheder (- magtens tredeling- parlamentarisme- regering og folketing- politiske aktører (fx interesser, ressourcer, medier)- magtbegreber (fx direkte og indirekte magt)- statens legitimitet (fx demokrati diktatur/totalitære styreformer)Historiea) Grækenland i oldtide nFokus på:- politiske strukturer- økonomiske strukturer- myter- filosofiEbbe Kühle: Hvorfra, hvorhen, hvorfor. En verdenshistorie. (Gyldendal 1998)S. 36 – 52Kopieret materiale: oversigt over græske guderbilleder: Jason og Athene, Ødipus og sfinksenb) Opdagelser og renæssanceFokus på:- verdensbillede- menneskeopfattelseEbbe Kühle: Hvorfra, hvorhen, hvorfor. En verdenshistorie. (Gyldendal 1998)S. 86 – 106Flemming Kiilsgaard Madsen m.fl. : Opdagelserne. Kulturmøde eller kultursammenstød?(Munksgaard 1995)S. 43 – 51 Tekster af Bartholomeus de las Casas og Juan de Sepulveda om indianere.(1550’erneIvan Z. Sørensen: Inden turen går til Firenze (DLF 1993)S. 120 – 122Tekst af Pico della Mirandola :Om menneskets værdighed (1480’erne)Side 7 af 18

c) Oplysningstid og revolutioner i Nordamerika og FrankrigFokus på:- sekularisering- samfundsopfattelse- menneskeopfattelse- videnskabEbbe Kühle: Hvorfra, hvorhen, hvorfor. En verdenshistorie. (Gyldendal 1998)S. 106 – 112 og s. 127 – 148Johs. Nielsen: Den amerikanske revolution. (Gyldendal 1994)Den amerikanske uafhængighedserklæring (1776)Anders Bjørn: Leve revolutionen! – Det revolutionære Frankrig 1789-99 (Columbus1988)Menneskerettighedserklæringen (1789)d) Europa 1870 – 1914Fokus på:- demokratisering- nationalisme- socialisme- videnskabeligt verdensbilledeEbbe Kühle: Hvorfra, hvorhen, hvorfor. En verdenshistorie. (Gyldendal 1998)S. 152 – 166ReligionBaggrundsstof til hele forløbet: Allan Poulsen: Kristendommen. Fra: Religion og kultur, s.135-1623a. Introduktion: Kristendommens opståen, grundlægger, udbredelse, hovedretnin-ger, kernen i den kristne lære, religionshistoriske rødder.3b. Den kristne grundmyte:Skabelse og syndefald. Tekst 3 og 4 i tekstkompendiet (Første Mosebog 1,1-2,4: Skabelsen, FørsteMosebog 3,1-24: Syndefaldet).Kopiark om mytetyper.3c. Problemløsningsmyten.Tekst 5 og 6 i tekstkompendiet (Uddrag fra Paulus brev til menigheden i Rom og i Korinth).3d. Jesu nytolkning af jødedommen samt næstekærlighedsbuddet:Tekst 7 og 9 i tekstkompendiet (Markusevangeliet kap.7.1-23, uddrag af bjergprædikenen: Matthæusevanglietkap. 5.1-2 og 21-48).Tekst 10 (Den barmhjertige samaritaner: Lukasevangeliet: kap.10,25-37).Perspektiveringstekst 10A1: Søren Krarup: Næstekærlighed og kristendom. In: Kristendom i nu-s.88-89. tid,Perspektiveringstekst 10 A2: Svend Auken: I er jordens salt og verdens lys. Pol.07012005 (ud-drag)3e. Luther og protestantisk kristendom som baggrund for det moderne DK?Luther: Et opgør med gerningsretfærdigheden. In: Religionerne, s.242-44.Side 8 af 18

Jan Lindhardt: Alt vigtigt opleves i fællesskab – ikke alene. Jyllandsposten 30.10. 01.3f. Afsluttende diskussion om velfærdsstatens grundlæggende værdier har rod i kristendommen:Holger K Nielsen: Danske værdier. JP 01112001Danskernes værdier. Fyns Stiftstidende 13.05. 2003Baggrundsstof: Kristendom og europæisk kultur. Kopi fra: Politikens bog om religioner og religiøsebevægelser. Gyldendal 1996, s.87-103 i uddrag.Særlige fokuspunkterFaglige mål:- anvende og kombinerer viden og metoder fra faggruppen, indsigt i historiske,samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge med forståelse for de enkeltefags særpræg.- Redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdningerog deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng- Reflekterer over mennesket som historieskabt og historieskabende- Diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidigeværdier- Anvende viden om centrale epoker til at opnå forståelse af sammenhænge afkulturel og samfundsmæssig art i Danmarkshistorien- Sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter afeuropæisk kultur og tænkning- Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale ogkulturelle mønstreMetode:- Analysere og kritisk anvende forskelligartede materialetyper- Skelne mellem beskrivelse og vurdering og kunne identificere de værdier, derligger til grund for egne og andre udsagn- Formidle faglige sammenhænge mundtligtog skriftligt ved anvendelse af fagligterminologi- Argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne diskutere ogvurdere konsekvenserne af synspunktetSide 9 af 18

Retur til forsideBeskrivelse af det enkelte tema (1 skema for hvert tema)Retur til forsideTitel 4IndholdFjendebilleder, ideologi – ”Islam i Danmark”SamfundsfagLystrup ”Ideologi og politik” Systime 4 udg. 1 oplag 2001 s. 13 – 14, 176 – 177,180, 207 – 208, 216 – 219.Prytz ”Håndbog til samfundsfag c” Systime 1 udg. 1 oplag 2005 s. 28 – 37Benny Jacobsen ”Liv i Danmark” 1 udg. 2005 s. 52 – 55Mazanti Sørensen m.fl. ”Ungdomssociologi” Columbus s. 204 – 207, 226 – 227Information 11.10.02 ”Interview: Hans Hauge: Højre/venstre nægter at dø”Politiken 10.02.05 ”Populisme fører os lige ind i flertalstyranni”www.folket inget.dk DFs partiprogramPolitiken 03.02.05 ”Ny politik: KR til overklassen. V til folket. Og Pia til arbejderne.”Fok us på:- hvad er en ideologi?- ideologierne (menneskesyn, samfundssyn etc.)- nypolitik (fx traditionelskala og værdiskala)- politiske partiers placering i aktuel politik- populisme (årsager, konsekvenser)- parti og vælgeradfærd (fx kernevælger, marginal vælgere, Molin og Downs)- minoritet og majoritet i Danmark (fx integrationsteori, assimilation etc.)- sociale og kulturelle forskelle- identitetsdannelse (identitetsdannelse blandt minoritetsunge)- særfaglig synopsis som afslutning på temaet samt skriftlig opgave.Historie:a) Mellemkrigstiden med særlig vægt på nazismen i TysklandFokus på:- årsager til nazismen- nazismens indenrigs- og udenrigspolitik- nazismens ideologi (herunder fjendebilleder)Ebbe Kühle: Hvorfra, hvorhen, hvorfor. En verdenshistorie. (Gyldendal 1998)S. 187 – 189, s. 198 – 214Peter Frederiksen: Det tredje rige. (Systime 1998)S. 124 – 126 Versaillestraktaten (1919) (uddrag)S. 137 – 139 A. Hitler: Kampen mellem racerne (uddrag fra Mein Kampf 1925)S. 183 En tysk skolepiges syn på jøderne (1935)S. 185 Lov til beskyttelse af det tyske blod og ære (1936)Inger Berthelsen m.fl. : Hitlerfascismens vej til magten. (Gyldendal 1984)S.74 – 77) Hitlers tale i industriklubben i Düsseldorf (1932)Side 10 af 18

) Kold krig 1945 - 1949Fokus på:- årsager til blokdannelserne- politiske og økonomiske modsætninger- ideologier (herunder fjendebilleder)Niels Kayser Nielsen m.fl. : Verdenshistorie bd. 3. Fra 1945 til i dag . (Gjellerup ogGad 1998)S. 11 – 31, s. 55 – 63, s. 71- 76Svend Å. Bay: Sovjetunionen og Vestmagterne 1945- 1955. (Gyldendal 1977)S. 59 – 61 Præsident Trumans budskab til Kongressen 12. marts 1947S. 67 – 69 Grundlæggelsen af Kominform sept. 1947c) Opbrud/sammenbrud i østblokken 1989Fokus på:- årsager til sammenbruddet- Østeuropa i 1989- nationalisme, identitet og fjendebillederNiels Kayser Nielsen m.fl. : Verdenshistorie bd. 3. Frau 1945 til i dag. (Gjellerup ogGad 1998)S. 199 – 216Vaclav Havel: Den frygtelige totalitære arv. Berlingske Tidende 16. september 1990TV-udsendelser: Den kolde krig 23-24. Perioden 1980 - 1992d) Indvandrere og flygtninge i DanmarkFokus på:- årsager til indvandring- forskellige grupper- det multikulturelle samfund?- fjendebillederEbbe Kühle m.fl. : Danmark i nyeste tid. Danmarks historie efter 1973. (Gyldendal2001)S. 106 – 117 (S. 112- 115 Orla Borg: Multi- Danmark. Jyllandsposten 30.8.99 . S.115-117Pia Kjærsgaards tale på Dansk Folkepartis 4. årsmøde oktober 1999)Mogens Camre: Truslen mod Europa. Jyllands Posten 25-6-1998ReligionBaggrundsstof til det generelle forløb: E. Andreasen: Mennesket og magterne, Gyldendal 1990,s.89-104.Profeten Muhammed:Traditionen om Muhammeds kaldelse (komp. S.11). Jan Hjärpe: Islam, lære og livsmøn-s.35 ster.1995Profeternes betydning i islam, synet på Jesus (komp. S.15-17):M.S. Laher: Moderne muslimers syn på Jesus. Fra: Merete Munk: Islam s.83-84Hussein Shehadeh: Jesus – Muhammed. Fra: Merete Munk: Islam s.47-48.Side 11 af 18

Islams kilder:Yusuf K. Ibis: Muslimer lever gennem Koranen (komp. S.18) 4). Fra: E.Wulff Pedersen,Islam, S.60-61Dr. Mm. Azami: Isnad- systemet (komp. S.19)). Fra: Merete Munk: Islam, s.21Islams dogmer:Komp. S.20-25:Hadith om troens principper. Fra: Merete Munk: Islam s.25Gud. Fra: E.W.Pedersen: Islam, s.35-36Dommens dag. Fra: E.Andreasen: Mennesket og Magterne. En tekstbog, s.3 muligheder efter dommedag. Fra: E.W.Pedersen: islam, s.63-64.De rituelle pligter:Komp. S.28-32:Bekendelsen. Fra: E.W.Pedersen: Islam, s.71Hele verden er en Moske. Fra: E.W.Pedersen: Islam, s.72-73Koranen om bøn. Fra: E.W.Pedersen: Islam, s.74-75Koranen og hadith om almisse. Fra: E.W.Pedersen: Islam s.102Uddrag af dokumentarudsendelse om Hadj: Gæster hos Gud.Besøg i den tyrkiske moske.Sharia:” Hvordan islams forskrifter regulerer muslimens hverdag” Fra: Naser Khader: Ære og skam,s.76-78.Rubya Mehdi: Islam, sharia og moderne straffelove. Kristeligt Dagblad 14.06. 2005N. Basharat: En helt anden slags sharia- kultur (uddrag). Berlingske Tidende 03092005Islam i Danmark:A.Friis Clausen: Det multikulturelle samfund s.10-16.Kopi: Islam i Danmark: færre end hver femte imam taler dansk. JP 05122004Euroislam, kritiske muslimer og Hizb ut tahrir:A.Friis Clausen: Det multikulturelle samfund, s.35-40.Kopi: Tariq Ramadan: At være europæisk muslim, s.141-43 og 222ff.Sherin Khankan: En islamisk stat er en illusion. Fra: A.Friis Clausen: Det multikulturellesamfund s.123-125).Kopier fra Hizb ut tahrirs hjemmeside(præsentation og mål)Fundamentalisme(portræt af en 17-årig fundamentalistisk muslim) JP 29092002.Side 12 af 18

Særlige fokuspunkterFaglig e mål:- anvende og kombinerer viden og metoder fra faggruppen, indsigt i historideske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge med forståelse forenkelte fags særpræg.- Redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdningerog deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng- Reflekterer over mennesket som historieskabt og historieskabende- Diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidiværdierge- Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og socialeog kulturelle mønstreMetod e:- Analysere og kritisk anvende forskelligartede materialetyper- Skelne mellem beskrivelse og vurdering og kunne identificere de værdier,der ligger til grund for egne og andre udsagn- Formidle faglige sammenhænge mundtligt og skriftligt ved anvendelse affaglig terminologi- Argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne diskutere ogvurdere konsekvenserne af synspunktetRetur til forsideSide 13 af 18

Beskrivelse af det enkelte tema (1 skema for hvert tema)Retur til forsideTitel 5Mellemøsten; ”Israel – Palæstinakonflikten”Indhold Samfundsfag:Ben ny Jacobsen ”Liv i Danmark” 1 udg. 2005 s. 124 – 126 (Øv.), 127Branner m.fl., ”International Politik” Columbus 1 udg. 3 oplag s. 55 – 63Fok us på:- USA og Israel ens vestlige værdier arabiske totalitære stater- Identifikation (demokrati, kultur, religion, historie)- Karakteristik af internationale system (uni-, bi- og multipolaritet, anarki)- Amerikansk verdensorden (mulige begrænsninger)- USA som Israels beskytter (hvorfor?, konsekvenser)Historie:Fokus på:- årsager til konflikten- forløb 1967 til i dag- definition og legitimering af konflikten- årsager til, at konflikten er uløst i dag- konfliktens konsekvenser – regionalt og globaltJohan Bender: Palæstinaproblemet. Krig- krise – fredsproces. (Gyldendal 1999)S. 74 – 90, s. 93 - 132S. 132 – 134 Yassir Arafats tale 14. december 1998S. 241 – 246 Yitzhak Rabins tale 3. oktober 1994Bjørn Meidell: På vej mod en fredelig løsning? (Operation dagsværk . Palæstina ’98, s.33 – 34)Maria Bergsøe: Palæstinensernes selvorganisering (Operation Dagsværk. Palæstina98., s.27 - 30 )Løbesedler fra Intifadaen (Operation Dagsværk. Palæstina ’98, s. 31 – 31)Graham Usher: Den grønne linie eksisterer ikke mere. (Information 14.-15. oktober2000)David Grossman: Israel: Voldens blodige logik. (Politiken 12. oktober 2002)Jørgen Flindt Pedersen: Sharon og jernmuren. (Information 7.-8. januar 2006)Bjørn Meidell: Under den islamiske paraply (Interview med Mahmoud Zahan – Hamasleder– 1994Operation Dagsværk. Palæstina 98)Religion:5.1.Jødedom læst med særlig henblik på Israel – Palæstinakonflikten.Side 14 af 18

Baggrundsstof: Mennesket og magterne s.34-46, 49-51.5.1.A. De grundlæggende træk i jødedom.De vestlige religioners fællestræk – og jødiske særtræk.Tekst:De vestlige religioners indbyrdes slægtsskab. Kopi fra: F.Jacobi: Religionerne, Munksgaard 1994.Trosbekendelser fra jødedom, kristendom og islam. Desuden uddrag fra den jødiske Attenbøn, derudtrykker tanken om det udvalgte folk og det forjættede land centreret om Zion / Jerusalem.Jødedommens centrale myter og ritualer.Oprindelsesmyter:Myterne legitimerer jøderne som det udvalgte folk og Israel som det forjættede land.Dvs. folk, land og det guddommelige knyttes sammen til en enhed.Tekster:1.mos.17 (Pagten med Abraham: det udvalgte folk, det forjættede land)2.mos.6 (Udfrielsen af Ægypten: Bevis for at Gud står ved pagten)2.mos.19 (Moses modtager Thoraen. De 10 bud = thoraen i koncentreret form).Ritualer:Ritualerne (eks. sabbatten, omskæring, fejring af den jødiske påske) er en aktualiseringaf de mytiske forestillinger, holder myterne i live.Tekster (kopi):Elisabeth Astrup interviewer overrabbiner Bent Lexner om omskæringens betydning.Pol.15.12..2002.Subkultur: Syret på den usyrede måde, uddrag.Weekendavisen 29 april 2005Messianske = eskatologiske myterDen messianske fremtidsforventning: en fremtidig konge af Davids slægt, et nytfredsrige, det jødiske folk samles atter i det forjættede land, det jødiske tempel gen-Udleverede noter om det jødiske tempel.opbygges i Jerusalem på Zions bjergTekst:Zakarias bog kap.8,1-8, kap.9,9-10.(kopi)Maimonides: Messias og hans rige. I: E. Andreasen: Mennesket og magterne, en tekstbog, 1992,s.49-505.1B. Zionisme og antizionisme.Jødiske retninger med forskellig holdning til staten Israel, til forholdet mellem religi-til fredsprocessen og til palæstinenserne.on og stat,Baggrundsstof: Mennesket og magterne s.57-58.Den religiøse, fundamentalistiske zionisme: Jord over blod!Tekster:Side 15 af 18

Kronik: Rabin-mordet og den jødiske fundamentalisme (kopi). JP 04111996.Jord over blod (kopi). Weekendavisen 10.11. 1995Den religiøse, fundamentalistiske antizionisme: Neturei KartaTekst: Bag fjendens linjer (kopi). Information 26.02. 2004Den moderate tolkning: Du skal elske den fremmede.Tekst:Israels danske politiker (kopi). Berlingske Tidende 02051999.Polariseringen mellem fundamentalistiske jøder og sekulare jøder i Israel. Dokumen-De sorte mænd (1996).tarfilm:5.2. Islam – læst med sær lig henblik på Israel-Palæstina-konflikten.Hamas: en militant palæstinensisk-islamisk befrielsesgruppe. Gruppen har det mus-limske broderskab som sin ”moderorganisation”Tekster (kopier):Hvad er fundamentalisme? Gads religionsleksikon. 1999, s.167.Den fundamentalistiske bølge. I: Birte Hansen: Terrorisme på tværs, 2002. s.45-47.Hamas. Artikel fra Leksikon for det 21. årh. www.leksikon.org.Hvem er Hamas. Islam som bevægelsens grundlag. Kort uddrag af Artikel fra Palæstina Orienteringnr.3, 1992.Hamas opgiver målsætning om Israels udslettelse. Politiken 13.01. 2006 (kort uddrag).Hasan al-Banna: Fundamentalismens målsætning. Kopi fra: Mennesket og magterne, en tekstsam-1992, s. 110.lingKoranuddrag om djihad. Kopi fra E.W. Pedersen: Islam, s.129-30Den store og den lille djihad. Kopi fra E.W.Pedersen: Islam, s.129-30Koranmuren: Selvmordsbomber: De siger at hun smilede. Berlingske Tidende 14.02. 2004.Klip fra dokumentarudsendelser:Islams hellige krigere. DR2 2001Hamas bag masken. TV 2 26.09. 2005.Særlige fokuspunkterForløbet om Hamas, fundamentalisme og djihad skal selvfølgelig også ses i forlængelseaf det tidligere forløb om islam generelt og islam i Danmark.Faglig e mål:- anvende og kombinerer viden og metoder fra faggruppen, indsigt i historiske,samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge med forståelse for de enkeltefags særpræg.- Redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdningerog deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng- Reflekterer over mennesket som historieskabt og historieskabende- Diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidigeværdier- Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale ogkulturelle mønstreMetod e:- Analysere og kritiskanvende forskelligartede materialetyperSide 16 af 18

- Skelne mellem beskrivelse og vurdering og kunne identificere de værdier, derligger til grund for egne og andre udsagn- Formidle faglige sammenhænge mundtligt og skriftligt ved anvendelse af fag-- Argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne diskutere oglig terminologivurdere konsekvenserne af synspunktetTitel 6IndholdDet gode samfundSamfundsfagPrytz ”Håndbog til samfundsfag c” Systime 1 udg. 1 oplag 2005 s. 70 – 84.Benny Jacobsen ”Liv i Danmark” 1 udg. 2005 s. 91 – 93, 95 - 101Benny Jacobsen ”Velfærdsstatens mange liv” 1 udg. 1 oplag 2004 s.124 – 129.Berlingske Tidende 08.12. 2005 ”Mere arbejde vil give tryggere vilkår for velfærdsstaten”Weekendavisen 23.04.04 ”13 udfordringer til den danske velfærdstat”www. Politiken.dk 04.04.06 ”Fogh affyrer startskud til velfærds-forhandlinger”Fok us på:- økonomiske sammenhænge og styringsredskaber- privat og offentlig sektor- økonomiske mål (fx vækst, lav inflation og arbejdsløshed)- økonomiske midler (finanspolitik, strukturpolitik)- velfærdsstaten (karakteristik, velfærdsstatsmodeller, ideologi)- velfærdsstatens udfordringer og fremtid (fx ældrebyrde, outscorcing, privati-udlicitering)sering,- reformer- afslutte med særfaglig synopsisHistorieTema: Det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund.Fokus på:- definition af positive og negative værdieri de tre samfundstypera) Det traditionelle samfundPeder Palladius: En Visitatsbog (Haase og søn 1940)S. 118 – 121 Om troldkvinder, en formaning og undervisning.Johnny Thiedecke: Kvinder og børn i renæssancens Danmark. (Gad 1982)S. 37 – 38, s. 51 – 53 Renæssancens danske ægteskabslovgivningb) Det moderne samfundJunigrundloven 1849 (uddrag)Dansk socialisme 1872 (Socialisten 20.1.1872)c) Det senmoderne samfundLeder i Information 15. januar 2005 ”Hvad Gud har med politik at gøre”Henrik Bang-Møller: Generalopgør (Information 7. oktober 2005)Side 17 af 18

ReligionReligion har arbejdet med forskellige opfattelser af hvilken rolle religionen bør spille idet gode samfund: Sekularisering / adskillelse af religion og stat – versus fundamen-/ den religiøse stat.talismeTekst: Anders Jerichow og Michael Jarlner: Vi må da sætte en grænse – også for Gud. BerlingskeTidende, 10.10.2005.Interview: Erik Bjerager. Er sekulariseringen gået amok? Berlingske tidende, 25.03..2006Dennetekst er i gennemgangen relateret til parallelle – og til modsatrettede opfattel-tekster i de øvrige fælles ser blandt temaer.Særlige fokuspunkterFaglig e mål- anvende og kombinerer viden og metoder fra faggruppen, indsigt i historiske,samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge med forståelse for de enkeltefags særpræg.- Redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdningerog deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng- Diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidigeværdier- Anvende viden om centrale epoker til at opnå forståelse af sammenhænge afkulturel og samfundsmæssig art i Danmarkshistorien- Sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter afeuropæisk kultur og tænkningMetod e:- Analysere og kritisk anvende forskelligartede materialetyper- Skelne mellem beskrivelse og vurdering og kunne identificere de værdier, derligger til grund for egne og andre udsagn- Formidle faglige sammenhænge mundtligt og skriftligt ved anvendelse af fagligterminologi- Argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne diskutere ogvurdere konsekvenserne af synspunktetRetur til forsideSide 18 af 18