SKOLETJENESTEN Ã RSBERETNING

03 04SKOLETJENESTENÅRSBERETNING

SKOLETJENESTENÅRSBERETNING2003/2004

SKOLETJENESTENS FORRETNINGSUDVALGPR. 1. APRIL 2005:Karl-Erik Andersen (formand), Københavns KommuneKirsten Friisnæs, Frederiksberg KommunePer Due, Københavns AmtBjørn Ilsøe, Frederiksborg AmtJill Daniel, Roskilde AmtHardy Granhøj Jørgensen, Vestsjællands AmtBjarne Lund Hansen, Storstrøms AmtLars Lunding Andersen, Zoologisk HaveLars Kirdan, ArkenTinna Damgaard-Sørensen, VikingeskibsmuseetPoul Vestergaard, SkoletjenestenSteen Chr. Steensen, SkoletjenestenSKOLETJENESTEN HAVDE FØLGENDEFASTE MEDARBEJDERE PR. 1. APRIL 2005:Torkil AdsersenJørgen BayAnne BertramHans Peter BoisenMarianne BomgrenMikkel BroeLine EsbjørnBente GarbersRikke Rosenberg HansenKirsten HegnerAne Bendix HornPernille Haugaard JensenPia JustesenBerit Anne LarsenSteen LomholtHanne LopdrupIda Brændholt LundgaardVibeke MaderMarie Louise Krogh-NielsenUlla Hahn RanmarJan RindomTorben Ingerslev RougUlla RønbergMerete StaackSidsel Risted StaunLotte StuhrHilde ØstergaardSkoletjenesten/Årsberetning 2003/2004© Skoletjenesten 2005Layout: Hans Peter Boisen/SkoletjenestenTryk: Vester Kopi

INDHOLDSkoleåret 2003/2004 .......................................................... 5Arbejdermuseet ............................................................. 6Arken ...................................................................... 8Danmarks Akvarium ......................................................... 10Danmarks Tekniske Museum .................................................. 12Film-X / Det Danske Filminstitut .............................................. 13Frederiksborgmuseet ......................................................... 16Kunstindustrimuseet ......................................................... 17Kunstmuseet Køge Skitsesamling .............................................. 20Københavns Bymuseum ...................................................... 22Lejre Forsøgscenter .......................................................... 25Louisiana ................................................................... 27Nationalmuseet ............................................................. 28Statens Naturhistoriske Museum ............................................... 32Thorvaldsens Museum ....................................................... 34Vikingeskibsmuseet .......................................................... 36Zoologisk Have .............................................................. 38Musikken i Skoletjenesten .................................................... 40Skoletjenesten Öresund ...................................................... 41Projektsamarbejde............................................................ 44Informationsarbejde.......................................................... 45Besøgsstatistik 2002/2003 ..................................................... 46Besøgsstatistik 2003/2004 ..................................................... 483

SKOLEÅRET 2003/2004Skoleåret 2003/2004 har været endnu et godt år for Skoletjenesten. Årsberetningengiver et bredt billede af de mange undervisningsaktiviteter, som rigtigtmange elever og deres lærere har glæde af. Besøgsstatistikken taler endnu engangsit tydelige sprog, idet det samlede antal elever, der har deltaget i denegentlige undervisning, nu er oppe på mere end 185.000! Det høje besøgstalskyldes, at der på mange af Skoletjenestens afdelinger har været et stigende besøg i skoleåret. Men,der har også været faldende besøg på nogle afdelinger, bl.a. på Louisiana, i Zoologisk Have og påVikingeskibsmuseet – et fald der har forskellige årsager, idet det formentlig er betinget af henholdsvisen strukturændring, indførelse af entré og personaleændringer. Arbejdermuseet har været lukketpå grund af ombygning en stor del af skoleåret og har derfor naturligt et lavt besøgstal. Det erderfor så meget mere glædeligt, at det samlede besøgstal har været stigende, og endnu engang erdet højeste antal elever, der har deltaget i Skoletjenestens undervisningstilbud i et skoleår.Skoletjenestens medarbejderes beskrivelse af skoleårets aktiviteter afspejler undervisningstilbuddenesstore bredde, og de afspejler de meget varierede opgaver, som tilrettelæggelsen af undervisningenindebærer. Grundlæggende viser beretningen, at arbejdet har mange facetter, og at der er mangeelementer, der skal falde på plads, for at undervisningstilbud og undervisningsmaterialer kan nåden faglige og pædagogiske kvalitet, som er målet.Årsberetningen giver mange eksempler på, hvor central udviklingen og forberedelsen af undervisningstilbuddeneer, for at elever og lærere kan få et optimalt udbytte af besøget og de supplerendeundervisningsmaterialer, som først og fremmest kan benyttes i undervisningen hjemme på skolen.Blandt eksemplerne kan nævnes arbejdet med nytænkning af skriftlige undervisningsmaterialer påArken, de tekniske eksperimenter med aktiverende forsøg i forbindelse med særudstillingen “Ethav af teknik” på Danmarks Akvarium og udviklingen af drama- og rollespilsformen på Lejre Forsøgscenter.De følgende sider beskriver årets aktiviteter i Skoletjenesten, og der er som antydet meget stof at gåpå opdagelse i – god fornøjelse med læsningen!5

ARBEJDERMUSEETI efteråret 2003 var hele museet præget af den storeombygning, der startede i maj 2003. Gårdarealetomkring selve museet var blevet gravet op, og adgangentil museets udstillinger var væsentligt forringede.Alle museets gæster var nødt til at benyttesig af en midlertidig indgang via museets restauration.Derudover var museets særudstillingslokalerog foyer lukket. Der var derfor kun adgang for publikumtil museets faste udstillinger. Museet lukkedehelt for publikum d. 1. december 2003.BesøgsstatistikTil trods for de vanskelige forhold var museet pæntbesøgt af skoleelever i Skoletjenestens målgruppe. Ialt besøgte 4.869 elever fordelt på 450 klasser museet.Heraf modtog 3.357 elever fordelt på 310 klasserundervisning.Derudover besøgte 453 elever, fordelt på 23 klasserfra København og Tårnby og Dragør kommuner,museet i forbindelse med en række undervisningsforløbarrangeret i samarbejde med LO i København.Arbejdsopgaver under museets lukningMuseets udstillingerEfter museets lukning indgik Skoletjenesten i arbejdetmed at forberede en større revidering af museetsudstillinger. På den måde blev det muligt at fåtilført elementer i museets udstillinger, som harsærlig relevans for Skoletjenestens målgruppe.I den faste udstilling “Familien Sørensen, en arbejderfamiliepå Østerbro” er en lejlighed blevetændret fra “hands off” til “hands on”, således atgæsterne får mulighed for at sidde i møblerne, åbneskuffer m.v. Dette er især en fordel for de klasser,der ikke besøger museets nye undervisningslokale.I udstillingen om 1950’erne er der tilføjet elementer,der gør udstillingen mere velegnet til at diskutereungdomsliv i 50’erne.I udstillingen “Folkets Århundrede” er der ryddetud i den høje genstandsmængde samt i antallet afgenstandstekster, så udstillingens hovedtema, Arbejderbefolkningenskamp for en bedre tilværelse,træder tydeligere frem.Sammenlægning med ABAUd over arbejdet med museets udstillinger har Skoletjenestenværet engageret i arbejdet med museetsombygning og omstrukturering. Arbejdermuseet erblevet lagt sammen med Arbejderbevægelsens Bibliotekog Arkiv (ABA), og det har krævet en stor indsatsfor alle parter at få denne sammenlægning tilat fungere. Til gengæld har Skoletjenesten på Arbejdermuseetallerede nydt godt af sammenlægningeni form af adgang til ABA’s meget omfattende billedarkiv.Nyt undervisningslokaleUdviklingen af museets undervisningslokale stodstille det sidste års tid før museets lukning, da detvar usikkert, om det kunne blive, hvor det lå, ellerom der skulle indrettes et helt nyt lokale. Heldigvisendte det med det sidste, og Skoletjenesten på Arbejdermuseetråder nu over et større og væsentligtbedre undervisningslokale, hvor der er blevet indrettetet køkken fra slutningen af 1800-tallet og enstue fra samme periode, ud over at der er plads tilborde og stole, som eleverne kan sidde og arbejdeved. Det nye undervisningslokale giver væsentligtbedre muligheder for aktiviteter, der ligger ud overdet, man normalt kan lave i et traditionelt undervisningslokale.UndervisningsmaterialerI foråret 2004 blev det længe ventede undervisningsmaterialetil de ældste folkeskoleklasser og gymnasiet/HFendelig færdigt. Det fik vokseværk undervejsog endte med at blive et hæfte på 64 sider. Derfor erdet ikke gratis, men sælges til en favorabel pris i klassesæt.Det interaktive, webbaserede undervisningsmaterialeom levevilkår i slutningen af 1800-tallet ernået så langt, at der er en foreløbig udgave, hvormaterialets design og funktionalitet kan afprøves,men det er endnu ikke lagt ud til offentligheden.Tilrettelæggelse af den fremtidige undervisningUnder lukningen er det blevet besluttet, at museetskal til at holde åbent alle dage, mens åbningstidenfortsat er kl. 10-16. Det har givet mulighed for, atder kan tilbydes undervisning mandag-torsdag,hvor det tidligere var tirsdag-fredag. Erfaringen harvist, at fredag er den dag, der passer skolerne dårligst,når der arrangeres ture. Derfor har vi valgt attilbyde undervisning om mandagen i stedet, hvilketikke var muligt før. Undervisningen vil fortsatfinde sted i tidsrummet kl. 9-14, hvor der er afsatfaste tider til undervisningen, som ikke kan reserveresaf andre end Skoletjenestens målgruppe. Samtidiger tidsrummet, hvor lærerne kan ringe ind ogbestille tid, udvidet fra tirsdag-torsdag kl. 14-16 tilmandag-torsdag kl. 13-16. Til gengæld kan alle, derer interesseret i at bestille tid, ringe inden for dettetidsrum. Det er fortsat Skoletjenestens studentermedhjælpere,der tager imod bestillinger, da det ervigtigt, at lærerne får så god vejledning som muligt,når de ønsker at besøge Arbejdermuseet.Nye undervisningstilbudDer er udarbejdet en række nye undervisningstilbudi tilknytning til museets faste udstillinger.Ombygningerne i udstillingerne har betydet, at un-6

dervisningen i selve udstillingerne har måttet tænkesom, og i det nye undervisningslokale er der mulighedfor værkstedsaktiviteter, der ikke kunne ladesig gøre før.Ved museets åbning kunne Skoletjenesten på Arbejdermuseettilbyde undervisning for alle klassetrini to af museets faste udstillinger samt undervisningfor de ældste klasser i udstillingen “FolketsÅrhundrede”, som ikke henvender sig til de mindreklasser.Derudover tilbyder Skoletjenesten 5 nye undervisningstilbud,der indeholder aktiviteter i undervisningslokalet.Oplæring af studentermedhjælpDa museet lukkede, holdt de fleste af studentermedhjælperneop i Skoletjenesten. Derfor blev der iforåret/sommeren 2004 ansat nye studentermedhjælpere,som er blevet oplært i at undervise, guideog betjene museets telefonbestilling. Skoletjenestenpå Arbejdermuseet har nu 8 studenter ansat til atvaretage undervisning, guidninger og betjening afmuseets telefonbestilling.Skoletjenesten var således godt rustet, da Arbejdermuseetendelig slog dørene op for publikum d. 27.august 2004.7

ARKENOscar NiemeyerARKEN’s udstilling var den første præsentation afNiemeyers arkitektur for et dansk publikum. Denvar en omfattende visning af hans realiserede projekterog arkitektoniske visioner fra midten af1930’erne til i dag.På ARKEN indgik Niemeyers arkitektur i en dialogmed Søren Robert Lunds særprægede arkitektur. Imødet med den sanselige brasilianske og den rådanske arkitektur kunne eleverne stille spørgsmåltil de rammer, de selv indgår i, og hvilken betydningarkitektur har for mennesket i dag.Med Niemeyer-udstillingen gik vi i gang med atnytænke vores undervisningsmaterialer på ARKEN.Signalerer materialet det rigtige, rammer vi målgruppen,er det legende og nytænkende i den grafisketilrettelæggelse osv.? Tanken er længere fremmei processen at foretage en brugerundersøgelse i samarbejdemed RUC-studerende, gennem RUC’s videnskabsbutik.Nytænkningen af undervisningsmaterialet førtetil en projektansættelse af folkeskolelærer i billedkunstTrine Johansson, Strøby Skole. Hun foretogen omfattende evaluering af Niemeyer- og Picassomaterialet,og undervisningsmaterialet til “Det genfundneparadis, tysk ekspressionisme”, efterår 2004,er blevet til i et samarbejde med hende.Vi valgte at introducere til den brasilianske arkitektOscar Niemeyer med et aldersdifferentieret undervisningsmateriale,der præsenterer tre forskelligetemaer eller indgange til Niemeyers arkitektur.Undervisningsmaterialet til Oscar Niemeyer bestoddenne gang af en plakat, som på bagsiden havdeen billedcollage og en aldersdifferentieret folder,der belyser forskellige temaer: Folderen til de yngsteklassetrin (1.-5. klasse) har overskriften “Arkitekturog omgivelser”. Temaet til folkeskolens ældste klasser(6.-10. klasse) er “Arkitektur og organiske former”.Til gymnasiet/HF og VUC er fokus lagt på“Brasília – bymønstre og idealer“.På plakatens bagside er en billedcollage, der bestårdels af billeder af Niemeyers arkitektur, dels afforskellige andre billeder, der kan danne afsæt foren diskussion af foldernes temaer.I forbindelse med udstillingen afholdt vi lærerkursusom Niemeyer: “Byplanlæggere, filosoffer ogarkitektforbrydere”.Picasso – til alle tider31. januar - 13. juni 2004Pablo Picasso (1881-1973) er en af det 20. århundredesstørste kunstnere. Han udforskede enhverkunstnerisk stilart og arbejdede både med tegning,grafik, maleri, skulptur og keramik.Udstillingen “Picasso – til alle tider” viste enkunstner, der altid tog udgangspunkt i det nære,konkrete og selverfarede. Han malede det, der varlige omkring ham: sine børn, sine koner og kærester,venner og familie, tyrefægtere og udsigten desteder, han boede. Liv og kunst er tæt sammenvæveti Picassos værk.ARKEN’s udstilling præsenterede et stort antalværker, som er gået i arv fra Picasso til barnebarnetBernard Ruiz-Picasso, værker Pablo valgte at holdetæt ind til kroppen indtil sin død i 1973.Undervisningsmaterialerne havde forskellig fokus:3.-6. klasse: Portrættet; 7.-10. klasse: Flade ogrum og gymnasiet/HF: Originalitet og kopi.SamlingenSamlingen er jo på mange måder museets identitet.Den besidder tilmed et stort pædagogisk potentialeved at rumme værker fra børn og unges samtid ogved at gøre det muligt at blive fortrolig med værkernepå en måde, en udstilling aldrig gør muligt.Fra september 2001 har samlingen og dermedsamtids- eller nutidskunsten været et 3-årigt indsatsområde.Denne vision ses i forskellige tiltag ogaktiviteter:Gå tæt på et værkVi håber at bringe samtidskunsten ind i en undervisningssammenhængog dermed få den ud til børnog unge. Vi tilbyder derfor et nyt forløb, hvor vi givermulighed for at komme rundt om et værk og diskuteredet til bunds.Fremtidens krop – Kroppens fremtidMed plastikkirurgien og genteknologien har vi i dagadgang til en række teknologier, der gør det muligtat ændre os selv. Mennesket står derfor over for denstørste udfordring nogensinde: At skitsere det nyemenneske. Men hvordan ser fremtidens krop ud?Og har kroppen overhovedet en fremtid i en verden,der i stigende grad orienterer sig i virtuellerum og et liv i cyberspace? På et seminar præsenteredesforskellige visualiseringer af fremtidens krop;forskellige kunstneriske bud på kroppens fremtidhentet fra billedkunsten, litteraturen og filmensverden.Seminaret havde stor deltagelse fra både Sverigeog Danmark. Det følges op af en række seminardagei efteråret 2004 for svenske og danske elever ogstuderende.SamtidskunsthæfteHæftet er blevet til på baggrund af et ønske om atbringe samtidskunsten ind i en undervisningssammenhæng,og for at børn og unge kan få glæde afden. Visionen er, at børn og unge vil få mulighed8

for at opleve, diskutere og forholde sig til den aktuellekunstscene og de kunstneriske udtryk, der erdel af den tid, de selv tilhører.Vi vil med hæftet klæde undervisere på til at brugesamtidskunsten og museet, den vises i, som et alternativttværfagligt læringsmiljø. Dels ved at introduceretil samtidskunsten og de forskellige receptionsmåder,den er forbundet med, dels ved at introducereog præsentere, hvilke læringsformer samtidskunstenlægger op til og hvorfor.Projekt MIND MAPPING – en anden tilgang til samlingenProjektet sigter mod en fremtidig udbygning af AR-KEN’s hjemmeside. Projektet har fået arbejdstitlenMind mapping – en anden tilgang til samlingen.Projektet er tænkt finansieret helt eller delvist afKulturnet.dk.Projektet handler om at udvikle en ikke-hierarkisksøgemaskine, der er mindre struktureret og tilladeren mere fri, subjektiv og associativ søgning iARKEN’s samling af samtidskunst.Formen appellerer bl.a. til børn og unge, somikke har noget at søge på i en almindelig søgemaskine(kunstnernavne, kunstretninger). Der kunnevære tale om søgninger, der medtænker børns fascinationer.Helt enkelt kunne man forestille sig søgningerpå action, teknik, forelskelse, rød, lyd, poposv. Associationer kunne også føre til sammenstødog dilemmaer, så der ikke kun bliver tale om homogeneassociationskæder.Skoleelever og lærere ville også kunne drage nytteaf en sådan billedbase, der er koblet til en stor differentieretvidensbank. Der er tale om at lege sig tillæring. Formålet er at skabe nysgerrighed og fasci-nation og dermed interesse for kunsten ved at mødefolk, der hvor de er, mentalt som fysisk.Visuel kulturUdarbejdelse af undervisningsbog, i samarbejdemed Skoletjenesten på Kunstindustrimuseet, Louisianaog Nikolaj Udstillingsbygning, bygger på introducerende,analytiske læsninger af visuelle ikoner.Læsningerne er eksemplariske i forhold til atanimere, forstå og analysere visuelle fænomener isåvel samtidskulturen som historisk set. Gennemkonkrete analyser af forskellige typologiske, visuellefænomener præsenteres en vifte af kulturanalytiske/synshistoriskegreb, som tydeliggør det progressiveog meriterende forhold mellem forskellige fagdiscipliner,der traditionelt ikke er i spil på sammetid.NetværkÆstetikgruppe, intensiveret teamsamarbejde særligtomkring visuel kultur-projektet (se ovenstående beskrivelse)i gruppen af formidlere af de æstetiskefag.Collect & Share, engagement i europæisk museumsformidlernetværkom vidensdeling, udveksling ogevaluering.Netværk Frederiksberg, netværksråd (alternativtCVU) bestående af repræsentanter for Frøbel Seminarium,Frederiksberg Seminarium, Diakonissen ogDen Sociale Højskole samt et bredt sammensat opponenteller dialogråd bestående af Mads Lebech,Margrethe Vestager, Niels Groes, Jytte Abilstrøm, repræsentantfor Handels Højskolen og Skoletjenesten.9

DANMARKS AKVARIUMSet udefra forløb året uden større begivenheder. Interntblev der dog arbejdet intensivt med nye tilbud,bl.a. i forbindelse med næste års særudstilling.BesøgstalletPå baggrund af sidste års kapacitetsproblemer ansesbesøgstallet nu for stabiliseret. Fremgangen blevdog mindre end ventet, hvilket antageligt hængersammen med, at søgningen til mere ubekvemmeundervisningstider, som f.eks. eftermiddagstider,hovedsageligt sker, når Akvariet har særtilbud. Morgen-og formiddagstiderne blev i reglen fuldt udnyttet.Forberedelse og afprøvningSommeren 2004 åbner særudstillingen “Et hav afteknik”. Det medførte, at en stor del af året blevbrugt på at forberede undervisning og indstille sigpå nye muligheder for skolerne, så Skoletjenestenkunne være klar i august måned.Mulighederne for at tilbyde aktiverende forsøgsom supplement til planlagte opstillinger i udstillingenkom i centrum. Der blev valgt tre indfaldsvinkler:Lyd (perspektiv: Ekkolod, fiskeri), mærkning(perspektiv: Sporing af dyr i naturen) og iltoptagelsehos fisk (perspektiv: Stofskifte, havbrug).Med undervandsmikrofon blev det kortlagt, hvilkeaf Akvariets dyr der egnede sig til demonstrationaf lyd i vand. Som næsten “sikre”, “talende” fisk vistedet sig, at knurhane, kejserfisk, jomfrufisk,klovnfisk og dragefisk kan bruges.Mange af de indledende overvejelser angik stabiliteteni forsøgene, idet Skoletjenestens situation erden, at de praktiske elementer og dyrene “skal virke”,hver gang en klasse bestiller et besøg. Normalter det særligt dyrene, man skal tænke på, men emnetfor særudstillingen her gjorde det helt afgørende,at teknikken også skulle være til at regne med.Frem til sommerferien lykkedes det at få styr påto muligheder for at lade eleverne spore mærkededyr. Det lykkedes ikke mindst i kraft af et fint samarbejdemed Marinbiologisk Institut i Helsingør.Dernæst lykkedes det at stabilisere lydgengivelsenfra udvalgte fisk i udstillingen via en driftsikker hydrofonog nyopsatte højtalere. Derimod voldte detproblemer med en række forberedende lydforsøgfor mindre elever – ganske vist udbreder lyden sig ibølger, men associationer til vandbølger er behæftetmed fejlkilder. Netop lydens hurtigere og længereudbredelse i vand sammenlignet med udbredelseni luft er central for at forstå brugen af bl.a. ekkolod.Erkendelse og ny forståelse af lydens egentligevæsen måtte derfor gå forud for udviklingen af deforberedende elevforsøg. I den forbindelse vistemedarbejdere i Eksperimentarium og DanmarksMiljøundersøgelser os stor hjælpsomhed. Ved skoleåretsslutning kunne arbejdet med at fremskaffeudstyr til en række lydforsøg derfor indledes på etsolidt grundlag.Til begge emner er udarbejdet udførlige undervisningsvejledningertil underviserne.Arbejdet med iltoptagelse hos fisk fulgte et lignendeforløb som de to andre emner, men en rækketekniske vanskeligheder hindrede i dette tilfælde, atelevforsøgene kunne være klar til næste skoleårs begyndelse.Der må til den tid foretages en endeligvurdering af stabilitet og tidsforbrug for eleverne iforbindelse med de påtænkte elevforsøg.AkvarieindretningEt længerevarende arbejde med et emne om akvarieindretning– som der egentlig har været arbejdetpå med mellemrum gennem de sidste 10 år! – blevafsluttet kort før sommerferien efter en effektiv justeringog tilføjelse af nye elementer.Grundlæggende er formålet med akvarieindretningenat udvide elevernes indsigt i vandets miljøerog skærpe deres forståelse for dyrenes behov. Emnethedder “naturakvarier” og bygger i sin tænkning pådet eksisterende og meget populære emne for mindreelever, “levesteder”, hvor eleverne indretter etakvarium nødtørftigt ud fra en vurdering af en fisksbehov. Til naturakvarieemnet er målgruppen størreelever, og de skal blandt en række fotografiske gengivelseraf levesteder for fisk finde et passende miljøtil en udleveret fisk og derpå indrette et egnet akvarium.Dette indebærer bl.a., at en vis mængde teknikmå bringes i anvendelse.Emnet er særdeles relevant i sammenhæng medudstillingen, idet de fleste akvarier her er indrettetmed naturen som forbillede.Som noget nyt lykkedes det at få tilladelse til atlade en klasse komme bagved til et udvalgt afsnit affodergangen, men kun såfremt emnet er “naturakvarier”(stedet er uegnet til at færdes på for besøgende).Formålet er at få indsigt i, hvordan dekoratørenmed beton, plastic og lyseffekter skaber illusioner,der giver iagttageren indtryk af natur.Forløbet blev afprøvet med held umiddelbart førsommerferien og vil blive et fast nyt tilbud til folkeskolensmellemste klassetrin, men vil i høj gradegne sig til SFO og fritidshjem, fordi disse institutionerofte har et vist dyrehold, som også omfatterfisk. En udførlig undervisningsvejledning blev udarbejdetogså til dette emne.10

11Foto: Stephen Maze. Danmarks Akvarium.

DANMARKS TEKNISKE MUSEUMSkoleåret 2003/04 har ikke været præget af storeomvæltninger, og afdelingen har nu fundet sineben i den nye museumsbygning på Fabriksvej. I detforgangne år har Skoletjenestens medarbejder haft2 måneders børnepasningsorlov, og i den periodeblev undervisningen varetaget af afdelingens studenter.Alligevel er det lykkedes at fastholde besøgstalletpå samme niveau som de foregående år. I althar 5.640 elever modtaget undervisning på DanmarksTekniske Museum.Geografisk er det igen i år skolerne fra FrederiksborgAmt og Københavns Amt, der flittigst harbenyttet sig af afdelingens undervisningstilbud. Ide seneste år har afdelingen arbejdet med at udvikleundervisning for folkeskolens mindste klasser, ogdet arbejde synes at bære frugt. De yngste elever besøgernu museet omtrent lige så hyppigt som mellemtrinnet.Til gengæld ser vi ikke de ældste klassetrini det omfang, vi kunne ønske os. Derfor vil situationennu blive analyseret og evalueret, indenarbejdet med at udvikle tilbud til de ældste bliversat i værk.Det er “Eventyr i Kandestøberværkstedet”, “Stjernerog Planeter”, “Det’ min idé” og “Teknik i Børnehøjde”,der benyttes mest. Foruden de almindeligefaste undervisningstilbud har afdelingen også efterkommeten række specialønsker. Det er megettidskrævende at gå ind i enkelte og individuelle ønsker,men for et sted som Danmarks Tekniske Museumer det en naturlig konsekvens af udviklingen iFolkeskolen. Derfor efterkommer vi også lærernesønske i det omfang, det lader sig gøre. Et andet område,som har været meget tidskrævende i år, er deældste elevers projektopgaver. Det har været en fornøjelseat råde og vejlede eleverne, men det tagertid. Igen er der blot at konstatere, at arbejdsformerneændrer sig i skolen, og vi følger med.Hvad angår gymnasieskolen, så har vi i år haft enanelse flere klasser end normalt, selvom det fortsatligger lavt. Karakteristisk for de besøgende gymnasieklasserer, at de alle har modtaget et individuelt tilpassetundervisningsforløb. Som en konsekvensheraf tilbydes gymnasielærerne nu forsøgsvis et individuelttilpasset undervisningsforløb som en delaf de pædagogiske tilbud.til fly”. I alt en god uge med fokus på naturvidenskabfor de yngste. Et andet projekt foregik over tredage på Naturcenter Nyruphus i samarbejde medBørnekulturkonsulenten for Helsingør Kommune.Igen var det med fokus på naturvidenskab, og igendeltog afdelingen med sit oppustelige planetarium.Desuden har afdelingens medarbejder på Skoletjenestensforanledning udarbejdet et forslag til samarbejdemellem Skoletjenesten og Ingeniørforeningen.Ligesom der er skrevet om astronomi til etundervisningsmateriale udgivet af Nikolaj Udstillingsbygning.I januar udbød afdelingen “Trafik i børnehøjde”som et nyt tilbud. Her får de yngste elever mulighedfor at se gamle cykler, biler og knallerter oghøre om deres udviklingshistorie fra “legetøj” tilegentlige transportmidler. Det er tanken, at skolernekan benytte dette tilbud i forbindelse medtrafikundervisningen. Da undervisning i trafik ofteligger i efteråret, fik vi ikke så mange henvendelser iforåret, men det ser ud til at være på vej. “Trafik ibørnehøjde” er en del af afdelingens samlede satsningpå at udvikle undervisning til de mindste. Ensatsning, som begyndte med “Eventyr i Kandestøberværkstedet”og siden blev fulgt op af “Teknik ibørnehøjde”. Sidst på skoleåret blev afdelingens fasteundervisningstilbud set efter i sømmene og denetbaserede beskrivelser til lærerne korrigeret. Samtidiger der blevet udarbejdet en ny introduktion tildet pædagogiske arbejde på afdelingen, så vi starterskoleåret 2004/05 op med en lidt skarpere profil afdet pædagogiske og faglige arbejde på DanmarksTekniske Museum.Der har altså været tale om et skoleår, hvor afdelingenhar konsolideret sig efter et par turbulente årmed flytning til nye udstillingslokaler. Det ser samtidigud til, at besøgstallet har stabiliseret sig på etfornuftigt niveau, der nogenlunde svarer til kapaciteten.Men der kommer fortsat mange klasser påmuseet, som ikke modtager undervisning. Og detskal derfor overvejes, hvordan disse klassebesøg kanoptimeres og kvalificeres.I efteråret 2003 deltog afdelingen i et par projektermed eksterne samarbejdspartnere. Det første projektvar arrangeret af Espergærde Bibliotek og henvendtesig særligt til Folkeskolens yngste klasser.Herfra blev der kørt et oppusteligt planetarium udtil biblioteket, og Skoletjenesten stillede med enmedarbejder hver formiddag en hel uge og undervistede yngste i astronomi. Her på museet kom klasserneog modtog undervisningstilbuddet “Fra fjer12

FILM-X / DET DANSKE FILMINSTITUT2003/04 var det første hele skoleår med aktiviteterarrangeret af Skoletjenesten FILM-X. Det var også enperiode, hvor FILM-X skulle stå prøven rent teknisk– med håbet om at undgå større problemer og forhindringerfor gennemførelsen af undervisningen. Idet store og hele er det gået rigtig godt, og de fasteaktiviteter i studiet har vist sig at have den fornødnediversitet og fleksibilitet, således at vi både kan imødekommeden brede målgruppe samt udvikle nyeundervisningstilbud.I forhold til logistikken har det ikke været nødvendigtat foretage egentlige justeringer. Vi er fortsatmed en frekvens på gennemsnitligt 10 klasserpr. uge. Tilstrømningen fra skolerne til besøg iFILM-X har fortsat været meget stor. Vi vurderer, atbelægningen for skoleåret 2003/04 er på ca. 98 %(inkl. lærerkurser, temauger m.v.).Vi har den samme medarbejdergruppe (4 personer)tilknyttet FILM-X (skole- og weekend-besøgende).Det har desuden været muligt at udvide staben afpædagogiske medhjælpere fra 4 til 6 personer. Grundeten fast lønsum – og heraf fortsat 1 1 /2 fuldtidsstillingtil deling – er der tale om færre timer til fleremedarbejdere. Udvidelsen har haft en meget positiveffekt – både logistisk, fagligt og socialt.Aktiviteter for skolerneTemaugerUd over det faste undervisningstilbud i FILM-X,hvor klasser på 2 1 /2 time kan eksperimentere medfilm i praksis, har vi i 2003/04 tilbudt 7 temauger og14 lærerkurser. Temaugerne giver os mulighed for atfokusere på forskellige filmfagligheder og for at tilbydeforløb af længere varighed. Under KøbenhavnsInternationale Børnefilmfestival Buster i septemberoktoberarrangerede vi i FILM-X forløb med fokuspå instruktion og skuespil. 8 klasser fik undervisningheri under kyndig vejledning fra en professionelinstruktør. Vi havde i ugen stort udbytte af instruktørerneAage Rais, Anders Gustafsson og BirgitteStærmose, som med afsæt i hver sin aktuelle filmholdt oplæg i Bio Benjamin og bagefter optrådtesom gæstelærere i FILM-X. I december havde vi fokuspå filmfagligheden klipning – og 8 klasser blevinspireret af en professionel filmklipper i deres egenproduktionsproces i FILM-X. I januar og april arrangeredevi dagsforløb med fokus på de filmiske virkemidler– i teori og praksis. Et nyt differentieret undervisningsmaterialeom emnet var under udviklingog dannede oplæg for såvel lærere som elever. Vi tilbødi februar en temauge om det flerkulturelle isamarbejde med filmfestivalen Salaam.DK. Elever oglærere så en selvvalgt kortfilm om emnet, debatteredemed en ekstern oplægsholder/ordstyrer – for herefterselv at skulle prøve kræfter med emnet indenfor rammerne i FILM-X. Dette var et forsøg, som fravor side var forbundet med nogen skepsis, idet deindholds- og genremæssige rammer i FILM-X ikkeumiddelbart lægger op til inddragelsen af det flerkulturelleproblemfelt. Men ikke desto mindre komder mange gode film og ikke mindst diskussioner ogrefleksioner ud af dette “møde”. Dette forsøg viste ihøj grad, at vi særligt i sådanne situationer er megetafhængige af lærernes engagement og elevernes forberedelse.I marts afholdt vi en uge med fokus påmanuskript-skrivning og storyboard – og altså eninddragelse af præproduktionen i besøget i FILM-X.Dette er normalt en del af elevernes forberedelse forudfor besøget i FILM-X. Vi havde en professionelmauskriptforfatter/instruktør tilknyttet som gæstelærer,og eleverne gennemarbejdede deres manuskripteri FILM-X under hans vejledning. Den sidstetemauge var tilegnet indskolingen. Denne elevgruppehar ikke været stærkt repræsenteret i besøgsstatistikkenfor FILM-X, og med fokus på netop 0.-2.klasse ville vi undersøge, hvordan og til hvad lærereog elever inden for målgruppen bedst kan bruge vorestilbud – for siden – på baggrund heraf – at kunnemålrette vores tilbud til dem.LærerkurserVi har afholdt i alt 9 introkurser for lærere – i startenaf skoleåret og igen midtvejs. Kurserne introducererlærere for FILM-X i et didaktisk perspektiv, hvorlærernes eget praktiske arbejde i FILM-X er det centrale.Derudover har vi tilbudt 5 temakurser i tilknytningtil flere af de udbudte temauger: I oktoberom de filmiske virkemidler; i december om filmklipning;i marts om manuskriptskrivning og i maj forlærere i indskolingen. I november desuden et kursusfor billedkunstlærere på disses opfordring. Alle kurserhar søgt at integrere det filmfaglige i teori ogpraksis. På opfordring fra en seminarielærer (danskfaglig)på Zahles Seminarium introducerede vi engruppe dansklærere fra forskellige københavnskelærerseminarier til FILM-X. Dette også med det perspektivfor øje at vurdere, om lærerstuderende vilkunne inddrages som målgruppe for aktiviteter iSkoletjenesten FILM-X. Konklusionen er, at det kander bestemt være flere gode grunde til.Andre aktiviteterFILM-X har desuden deltaget med aktiviteter underKulturnatten 2003; med weekendaktiviteter for handikappedebørn og unge samt med en stand på Børnekulturforum(februar) i samarbejde med CB&U.13

Foto: Per Morten Abrahamsen.Pædagogisk udviklingsarbejdeLærerstuderende i praktik / SupervisionUd over de nævnte temauger og lærerkurser, der alletjener et udviklingsmæssigt formål for det pædagogiskearbejde, har vi i 2003/04 for første gang haftlærerstuderende i praktik (august). Det var tre udbytterigeuger, hvor supervision og vejledning afpraktikanterne gav os et ekstra perspektiv på voresundervisningspraksis. Dette var en velegnet anledningtil en periode (februar-april) med supervisionaf de faste pædagogiske medhjælpere. Som led idenne proces var vi på studietur til Station Next /Studio Next (februar) – og vi fik indblik i, hvordander kan undervises om film på andre måder.Web og UndervisningsmaterialeI foråret lagde vi alle 9 baggrundsfilm med tilhørendeindklip ud på www.film-x.dk, hvilket har indfrietet stort ønske fra brugerne, og det imødekommerbehovet for optimering af elevernes forberedelse afdet konkrete besøg. De kan herudfra direkte forholdesig til de faktiske fiktioner i FILM-X som led i deresforberedelse af handlingerne.I februar lå det differentierede undervisningsmaterialeom de filmiske virkemidler klar. Materialet ergenerelt og tilstræbt tidløst, og det kan bruges både irelation til analytisk og praktisk filmundervisning. Iovervejelserne omkring udviklingen heraf har vihaft et ekstra perspektiv: FILM-X BIO.FILM-X BIOI efteråret 2003 indledte vi forhandlinger om etsamarbejde mellem DFI og Skoletjenesten omkringat tilbyde skolerne særlige filmvisninger. Med bidragfra både Museum & Cinematek, Center for BørneogUngdomsfilm samt Skoletjenesten udmøntedeforhandlingerne sig i konceptet FILM-X BIO: Visningeraf kvalitetsfilm på det store lærred i skoletiden– med tilhørende oplæg og undervisningsmateriale.Aktiviteten er af DFI defineret som et indsatsområdefor finansåret 2004 – og har ad dennevej fået midler til dækning af de driftsmæssige udgifter.Skoletjenesten FILM-X koordinerer aktiviteten– herunder som medansvarlig i programredaktionen,der herudover består af tre medarbejdere fraCB&U. FILM-X BIO åbnede for skolerne i februarmed et fint program bestående af lige dele filmklassikereog temaprogrammer. Fra februar til april (ogigen i september-december 2004) viste vi film togange ugentligt (tirsdag og onsdag kl. 10:30). Desværrekom der meget få skoleklasser, og vores evalueringaf FILM-X BIO for foråret har i store træk resultereti:1. Nedsat entré: fra 500 kr. til 240 kr. pr. klasse.2. Flere nyere film, færre klassikere samt konstantantal temaprogrammer.3. Større programoplag/flere programmer pr. skole –distribution til skoler på hele Sjælland.Efteråret 2004 vil vise, om indsatsområdet kan be-14

vilges driftsmidler – og hermed sikres et eksistensgrundlagfremover. Til varetagelse af den øgede bookingaf skolebesøg som resultat af FILM-X BIO blevder bevilget 12 timer ugentligt til en booker, somdesuden er pædagogisk medhjælper i FILM-X.Deltagelse i seminarer/konferencerSkoletjenesten deltog sammen med ansatte i Centerfor Børne- og Ungdomsfilm med en stand på en MediepædagogiskMinimesse på Filmhøjskolen i Ebeltofti september, hvor interesserede filmformidlerefik oplysninger om bl.a. aktiviteter i SkoletjenestenFILM-X. Desuden var Skoletjenesten paneldeltagerunder Børnefilmfestivalen Buster i et seminar medfokus på mulighederne for et nordisk samarbejdeomkring mediepædagogiske tiltag.I maj deltog Skoletjenesten i en europæisk konferenceom mediepædagogik – arrangeret af BFI i Belfast.I en af flere diskussionsgrupper præsenteredesundervisningsaktiviteterne i FILM-X.I juni rejste Skoletjenestens medarbejder til Tjekkietfor at deltage i et europæisk seminar for (film-)museumsformidlere. Her repræsenterede SkoletjenestenDFI med et oplæg om DFI’s samlede formidlingsinitiativerrettet mod målgruppen børn, ungeog undervisere.SamarbejdeSkoletjenesten FILM-X har et fint samarbejde medDFI – herunder med Museum & Cinematek vedr.drift og program for FILM-X BIO; med Center forBørne- og Ungdomsfilm (CB&U) i relation til det mediepædagogiskeog konkret forankret i aktivitetenFILM-X BIO.Af eksterne samarbejdspartnere kan nævnes BørnefilmfestivalenBuster (temauge); Station Next (inspiration/idéudveksling);Animationshuset (idéudveksling,temauge); Den flerkulturelle festival Salaam.DK(temauge, filmprogram); Odense Filmfestival:“uddannelse” af børnejuryen; Pædagogisk centrali Vallensbæk m.fl. (lærerkurser).Interesse fra udlandetUdlandet har løbende vist stor og positiv interessefor FILM-X og vores pædagogiske aktiviteter. Detkan nævnes, at repræsentanter fra kulturinstitutioneri både Japan, Canada og Sverige har aflagt os besøg.Desuden har Film i Skåne været på besøg for atindsamle viden og inspiration forud for etableringaf et filmstudie i Ystad. Skoletjenestens medarbejderhar desuden holdt oplæg for en gruppe engelskelærere (de æstetiske fag) om aktiviteterne i FILM-X.UdviklingsperspektivSkoleåret 2003/04 har været et spændende år meden mængde aktiviteter og mange glade elever oglærere. Der er inden for nær fremtid nye aktiviteterpå vej i FILM-X, idet studiet supplerer de eksisterendebaggrundsfilm med tre nye med afsæt i tre udvalgteH.C. Andersen-eventyr – med åbning for skolernei januar 2005. Denne udvidelse er muliggjortaf en donation fra H.C. Andersen Fonden (december2003). Allerede fra august 2004 tilbyder vi ekstra udfordringermht. filmoptagelser i Studie 1, idet vi hertilføjer et ekstra kamera.Vi håber, at FILM-X BIO bliver et tilløbsstykke i efteråret2004, sådan at aktiviteten kan fortsætte ogpå sigt medføre en udvidelse af undervisningstilbuddenei Skoletjenesten FILM-X.Afslutningsvis skal det nævnes, at FILM-X og herunderSkoletjenesten FILM-X pr. 1. august 2004 organisatoriskhører under CB&U. Dette kan medførenye undervisningstiltag og perspektiver for samarbejdetmellem DFI og Skoletjenesten.15

FREDERIKSBORGMUSEETDet samlede skolebesøg ved museet har i år væretnæsten på niveau med året før, hvilket er glædeligtset i lyset af, at museets samlede besøgstal har væretfaldende i den samme periode. Når det gælder antalletaf underviste elever, er det endda steget i forholdtil sidste år. Besøgets fordeling på de enkelteklassetrin udviser i år nogle forskydninger. Der harværet færre fra 5.-6. klasse, som der var overvægt afsidste år, men til gengæld har vi haft lidt flere fra 2.-4. klasse og fra 7.-10. klasse. Så alt i alt er der taleom en jævnere fordeling på de forskellige alderstrin.Det mindre tal fra 1.g kan forklares ved, at vinetop sidste år havde besøg af meget store hold fradet klassetrin.Børnenes DanmarkshistorieAfdelingen for børn med særudstillingen “ChristianIV - barn og konge” har også i det forløbne skoleårværet en succes. Udstillingen omhandler ChristianIV’s liv fra hans fødsel på Frederiksborg slot i 1577til hans kroning i 1596 og rummer til sidst et afsnitom kongen selv som fader for sine mange børn.Den er bygget op omkring fire temaer: familien,barndom og skolegang, barnekongen og kongensbørn, der belyses ved hjælp af samtidigt materialesom portrætter, kobberstik og Christian IV’s stilebøger.Især giver stilebøgerne indtryk af, hvilke idealerder lå bag opdragelsen af den kommende monark.For at få et nutidigt blik på Christian IV’s opvækstblev billedkunstneren Martin Bigum inddrageti projektet. Han malede fire historiemalerier omudstillingens temaer.Projektet er stadig populært blandt de klassetrin,som traditionelt beskæftiger sig med Christian IV’stid, nemlig 4.-6. klasse. I år har vi imidlertid søgt atudbrede målgruppen på begge sider, hvilket harmedført, at vi nu ser flere elever fra 3. klasse og fra7. klasse og opefter.For folkeskolens ældre klasser og gymnasiet tilbydeset forløb uden aktiviteter, hvor man i stedetinddrager museets faste udstilling af portrætter oghistoriemalerier om Christian IV. Dette giver mulighedfor at arbejde med Martin Bigums billeder afChristian IV’s liv på en anden måde, idet man veden sammenligning af de nye og gamle billeder kanbehandle historiesyn og opfattelser af Christian IVfør og nu. Dette tilbud har derfor givet udstillingenet nyt perspektiv, som der arbejdes videre med.Udstillingens aktiviteter med fjerpenneskrivning ogdragtprøvning er stadig populære. I det forløbne årer der arbejdet med at justere og tilpasse forløbenetil forskellige alderstrin. Især har vi eksperimenteretmed at udbygge dragtprøvningen med mere informationom tidens mode. Udstillingens øvrige rekvi-sitter som svøbelsesbarn, skolepult, kongekrone,kroningsbaldakin og festbord fungerer også fintsom udgangspunkt for formidlingen af udstillingenstemaer.1864-nederlaget og kunsten at fremstille en død heltI foråret 2004 blev 140-året for nederlaget i 1864markeret med en særudstilling om baggrunden forog forløbet af krigen, der førte til afståelsen af hertugdømmerneSlesvig, Holsten og Lauenborg.Udstillingen blev afholdt i de rum i den faste udstilling,der omhandler de slesvigske krige. Her blevder vist en række tegninger, grafik og fotografier framagasinerne, som gjorde det muligt at følge krigensgang på tæt hold. Udstillingen gjorde Skoletjenestensmaterialer om de to krige aktuelle på ny, ogsamtidig blev der sat fokus på en række af de helteportrætter,hvoraf en del først blev malet efter denpågældende officers død.Derved gav udstillingen anledning til at drøftebetydningen af at fremvise de døde helte som led iden nationale identitetsdannelse. Udstillingen henvendtesig især til de ældste elever i folkeskolen oggymnasiet, som var interesseret i at arbejde mednational selvforståelse og identitet.Tværinstitutionelle projekterSkoletjenesten ved Frederiksborgmuseet har stadigto undervisningstilbud, som er kommet i gang takketvære Skoletjenesten Öresund. Det drejer sig om“Kroppens sprog”, hvor vi tilbyder omvisninger,der fokuserer på kropssproget som et udtryk for denportrætteredes sociale status, køn og placering isamfundet. Det andet om Tycho Brahe har væretmere efterspurgt og kan indgå i en række af de emner,der arbejdes med i øvrigt om Frederik II ogChristian IV’s tid.LærerkurserDer har været afholdt flere lærerkurser om “BørnenesDanmarkshistorie”, som havde god tilslutningfra folkeskolelærere med fagene historie, dansk ogbilledkunst. Desuden har der været kurser for andremålgrupper som tale- og hørepædagoger fra amtetom undervisningsmuligheder i museet generelt, ogendelig blev der afholdt en særlig omvisning forgymnasiekonsulenter om undervisningsmulighederfor gymnasiet i museets moderne afdeling om Danmarki det 20. århundrede.Feriearrangementer for skolebørnDer har i år været feriearrangementer for børn i efterårsferieni “Børnenes Danmarkshistorie”, og ivinterferien tog aktiviteterne udgangspunkt i undervisningstilbuddetom Tyco Brahe.16

KUNSTINDUSTRIMUSEETSkoletjenestens formål og målsætningFormålet med Skoletjenesten på Kunstindustrimuseeter at give børn og unge forudsætninger for atkunne opleve, forstå og vurdere design. Målet er atgøre børn og unge engagerede i deres fysiske omgivelserog hermed udvide deres handlemulighederog almene livsorientering. Målet er ikke at gørebørn og unge til små “Designere”, men at give demmulighed for at engagere sig i og kritisk vurdereformgivning.Undervisningen tager udgangspunkt i museets fastesamlinger, og der lægges vægt på det 20. århundredesdesign i overensstemmelse med bekendtgørelsernefor designfaget i gymnasiet, HF, VUC ogfolkeskolen. Undervisningen i Skoletjenesten erlagt an på at være undersøgende og eksperimenterende.Der arbejdes med nye former for læring, såledesat en faglig viden formidles via nye undervisningsformer,hvor der lægges vægt på aktive læringsprocesser:Undervisningen er dialogbaseret ogforsøger at fundere den teoretiske og historiske videni en praksis ved at gøre brug af skitsering, modellering,modelopbygning mm.UndervisningstilbudDe allerede etablerede undervisningstilbud med tilhørendeundervisningsmaterialer udbydes fortsat:“Farten og langsomhedens former”, “Utopier i design,kunsthåndværk og arkitektur”, “Fra 60’er poptil 90’ernes økologi og mangfoldige design” samttilbuddet om materialer.Nye undervisningstilbud 2003/04Designprocessen. Et undervisningstilbud, der sernærmere på designprocessen. Hvordan henter designereninspiration? Hvordan arbejder forskelligedesignere med idéudvikling, skitsering, modellering,3D-produkt-typefremstilling, brugerbehovm.m.? Dette bliver et emne, som bliver taget op idet virtuelle designstudie.Økologi, genbrug og bæredygtigt design. I undervisningenses nærmere på designere, der skaber bæredygtigeprodukter, og som ønsker at sænke tempoeti det hastige forbrugssamfund og at mindske brugenaf produkter, der opbruger og nedbryder naturensegne ressourcer. I undervisningen diskuteresmiljøproblemer, og der ses nærmere på, hvorledesforskellige designere skaber genbrugsdesign af f.eks.colaflasker, cykelslanger og bæredygtige højteknologiskeprodukter. Webbaseret undervisningmaterialeforventes færdiggjort i 2004.Hvad er design? Undervisningen ser nærmere på,hvad det er, der kendetegner design, og hvordan endesigner arbejder. Design i dag forholder sig til enlang række af spørgsmål, der både angår god form,konstruktion, funktion og materialer, men somogså behandler spørgsmål, der angår kom-munikation,levevis, miljø, forbrug, ritualer, signaler. I undervisningsforløbetanalyseres en række konkretegenstande i dialog med eleverne ud fra disse omdrejningspunkter.Industrielt design gennem 250 år. Undervisningsmaterialeog nyt undervisningstilbud til udstillingen“De industrielle Ikoner” (5. marts - 15. august2004). I anledning af det Kgl. Danske Kunstakademis250 års jubilæum viste Kunstindustrimuseet enstor udstilling om danske industrielle ikoner fra1750-2000. I undervisningen blev industrielt designgennem 250 år sat i en design-, teknologi- og kulturhistoriskkontekst.Metal i moderne design. Et undervisningstilbud ommetallers egenskaber, formgivningsmuligheder, udtrykog signalværdi.UdviklingsprojekterMaterialeprojekt. Projektet “materialer” et tværmusealtog et udviklingsprojekt, der varetages af Skoletjenestenpå henholdsvis Kunstindustrimuseet, Louisiana,Teknisk Museum og Københavns Bymuseum.I 2003 er der blevet arbejdet intensivt medundervisningsmaterialerne om metal til folkeskolenog gymnasiet.Design, visuel kultur og den nye gymnasiereform. Påopfordring fra Undervisningsministeriets fagkonsulenti design og billedkunst arbejder Kunstindustrimuseetsammen med Louisiana, Arken, Nikolaj Udstillingsbygningog Undervisningsministeriet på enfælles bog om Visuel kultur. Fagdimensionen visuelkultur i det nye almene studieforberedende forløb i1. g lægger vægt på de visuelle fænomener i denmoderne billedkunst, arkitektur, design, kunsthåndværk,fotografi, reklame, it-teknologi, film ogmedie.Der ligger et stort potentiale i at skrive en undervisningsbogmed analyser af en visuel kultur, tænktsom led og del af det alment studieforberedendeforløb i den nye gymnasiereform. Visuel kultur er etdannelsesfag, der bygger bro mellem populærkulturensvisuelle udsagn og den traditionelle finkultursophøjede ikoner. Projektet forventes færdigt i foråret2005.Det virtuelle designstudie. I skoleåret 2003/04 blevder arbejdet på at udvikle konceptet for et nyt visueltdesignstudie. En første ansøgning blev udviklet iefteråret 2003, og projektet fik tildelt 85.000 kr. tilprojektudvikling fra Kulturarvsstyrelsen. En realiseringaf Det virtuelle designstudie vil give ungemulighed for at gøre sig erfaringer med væsentligeværktøjer, formgivningsprocesser og problemstillingeri designfaget. Det virtuelle designstudie kan ses17

som en udvidelse af formålet og visionen for SkoletjenestenKunstindustrimuseet.IT er et vigtigt arbejdsredskab i såvel folkeskolesom gymnasium og indgår som et væsentligt elementi alle fag. Der er et stort behov for at få udvikletnye undervisningsprogrammer, der kan tilgodesedisse nye kompetenceskabende dimensioner iundervisningen. Det virtuelle designlaboratoriumudvikles ved hjælp af en fokusgruppe bestående afdesignlærere ved gymnasiet og en afprøvning af,om det fungerer, på en gruppe af elever.I samarbejde med designgruppen VIA arbejdesder videre med projektudviklingen af Det interaktivedesignstudie. Det vil indeholde interaktive øvelser,videoklip, lyd samt grafik på en forhåbentligtsjov, udfordrende og lærerig måde. Der søges yderligereprojektpenge i november 2004.AktiviteterVærkstedsaktivitet. Etablering af værksted i undervisningen.I 2003 er der blevet arbejdet ihærdigt på atfå værkstedsaktiviteter tilknyttet alle undervisningsforløbene.På den måde er det muligt at bestilleet 2 timers forløb, der koster 500 kr.Værkstedsaktiviteterne skal ses som led og del afSkoletjenestens arbejde med et differentieret læringsbegreb,som tilgodeser forskellige erfaringsformer.Gennem skriftlige undervisningsmaterialer,faglige oplæg og små værkstedsforløb reflekteres ogperspektiveres den sansekonkrete erfaring med designsprimære materialer, i forhold til designhistoriskeog designteoretiske problemstillinger.Projekt om økologi og genbrug i september 2003.Samarbejde omkring økologi og genbrug med “RoyalAwards For Sustenibility”, som indbød en langrække folkeskoler til at skabe genbrugsdesign. Klassernefik mulighed for at besøge museet og høre omøkologi og genbrug, før de selv gik i gang med atskabe design. Til slut blev en række af de udvalgteog præmierede genstande udstillet i det åbne designstudie.Workshop 13. november 2003 om genbrugs-design.En 3 timers workshop og undervisning ved kunsthåndværkerLone Villaume og Skoletjenesten. Et arrangementi festsalen, hvor to klasser fik mulighedfor at få en introduktion til det 20. århundredes designsgenbrugssektion og herefter møde en kunsthåndværker,der arbejder med genbrugsdimensionen.Det blev et inspirerende og lærerigt arrangement.Kulturnat – Workshoppen Papfang. På kulturnattenstod Skoletjenesten for en workshop kaldet Papfang,der tog udgangspunkt i udstillingen “Blikfang”,med brugsgenstande og legetøj skabt af blik iområdet omkring det indiske Ocean.Vinterferieaktiviteter februar 2004. I samarbejdemed HUR.PraktikEn lærerstuderende fra Blågårds Seminarium var ipraktik februar 2004.Lærerkurser og seminarer“Technolotion” 14. september 2003. Åbent arrangementfor lærere og andre. Arkitekt og professor iHumanteknologi Peter Broberg fra Lunds TekniskaHögskola skabte en udstilling med en række billeder,der på pædagogisk vis illustrerer vigtige teknologiskeudviklinger og dets betydning for menneskeog samfund. “Teknolution” er et begreb, som erskabt til at betegne den udvikling, som begynder,når den biologiske evolution aftager – en tekniskevolution, som fører fra enkel værktøjsanvendelsetil vort højteknologiske samfund.Lærerkusus om Økologi og genbrug, 26. november2003. Introduktion til økologi og genbrug ved RikkeRosenberg. Herefter Workshop ved tekstil- oggenbrugsdesigner Lone Villaume, afholdt i fællesskabmed Fantasy design.Design Teknologi Krop 23. marts 2004. Et seminararrangeret i samarbejde med Skoletjenesten Öresund.Et seminar om design og teknologiudviklingog dens betydning for kroppen. Om design i spændingsfeltetmellem etiske, kunstneriske og højteknologiskeproblemstillinger. Programmet omfattedeet foredrag ved professor i Humanteknologi PeterBroberg, en omvisning i “de industrielle ikoner”,foredrag ved Mette Kanstrup fra innovations lab iÅrhus samt en workshop for lærere. Et vellykket arrangement.Lærerkursus om narrativitet i design, 27. april 2004.Introduktion til narrativitet ved Rikke Rosenberg.Workshop ved Designer Duoen Claydies, der arbejdedemed narrativitet om redesign af allerede eksisterendeobjekter.Små udstillingerSkoletjenesten har i skoleåret 2003/04 medvirketved tilrettelæggelsen af en række mindre udstillinger,som har haft en særlig undervisningsvinkel.Blikfang 19. august - 2. november. Om genbrug idet indiske ocean. En udstilling, der meget naturligtindgik i undervisningsforløb om økologi og genbrugog i metal.“Scenerier” 5. december - 29. februar. En udstillingaf Designer Duoen Claydies.“Passionsfyldte glas” 12. marts - 25. april. En udstillingom glas produceret til Holmegaard af eleverfra Danmarks designskole. En udstilling, der sattefokus på processen bag fremstillingen. Skitser, modeller,ideer og tanker m.m.Fantasy design 4.-25. juni. Udstilling med fantasidesign skabt på 6 udvalgte folkeskoler i København.6. klasserne skabte sko, og 9. klasse skabte lamper,som blev udstillet i Stensalen. En udstilling, der er18

Foto: Elisabeth Bodinblevet til i samarbejde med projektet, Kunstindustrimuseet,Fantasy Design og Billedskolen i Tvillingehallen.Deltagelse i netværk: Styregruppen Kulturnatten,Collect and Share (EU-projekt), samarbejde medfagkonsulent i Design/billedkunst for Gymnasiet,HF og VUC, æstetikgruppen i Skoletjenesten, GoldenDays, HUR, Materialeprojekt, Visuelkulturgruppen,Skoletjenesten Öresund.19

KUNSTMUSEET KØGE SKITSESAMLINGSkoleåret 2003/04 var et godt år for Skoletjenesten.Behovet for en skoletjeneste-afdeling på museetblev understreget, idet tilslutningen til Skoletjenestensundervisningstilbud var stigende i forhold tilåret før. Således modtog 3.326 elever undervisning iSkoletjenesten i 2003/04, 713 skoleelever besøgtemuseet på egen hånd, mens 21 studerende og læreredeltog i Skoletjenestens lærerkurser og kontaktlærermøderi første halvår af 2004. Alt i alt harSkoletjenesten således et samlet besøgstal på 4.061.Der er tale om en lille stigning i forhold til året før,men ikke desto mindre er stigningen væsentlig pågrund af to forhold. For det første var 2002 stadigpræget af nyhedens interesse efter museets genåbningi september 2001 med en nyetablering af Skoletjenesten,der bød på gratis undervisning. Det måformodes at have haft en afsmittende positiv virkningpå besøgstallet i det efterfølgende år. For detandet blev der pr. 1. januar 2003 på grund afnedskæringer i museets samlede budget indførtbrugerbetaling på Skoletjenestens undervisning.Det forhold afholdt nogle skoler fra at besøge museet.Derfor er stigningen i Skoletjenestens besøgstalen vigtig indikator på, at der trods brugerbetaling eret behov for Skoletjenesten på Kunstmuseet KøgeSkitsesamling.Der er imidlertid stadig et stort behov for synliggørelseog markedsføring af Skoletjenesten. Deter ambitionen at udbrede kendskabet til Skoletjenestensundervisningstilbud betydeligt. Derfor harmarkedsføring også været en vigtig og højt prioriteretarbejdsopgave i andet halvår af 2003 og førstehalvår af 2004. Besøgstallet skulle således gerne afspejledenne indsats i det kommende år.Museets udvidelse med inddragelsen af anden sal tiludstilling af værker fra den permanente samling imaj 2003 havde stor betydning for Skoletjenesten.Desværre betød åbningstidspunktet, at udstillingenførst for alvor kunne udnyttes af skoleklasser fra detnye skoleårs start i august.Udstillingen danner grundlag for to nye undervisningstilbudom kunsten i det offentlige rum ogom kunstværkernes tilblivelsesproces. Det betyder,at udbuddet af museets undervisningstilbud nu erlangt mere varieret og alsidigt. Således rummer udstillingenaf den faste samling nu en langt brederekunstnerskare, en mere varieret gruppe af kunstværkerog flere typer af skitsemateriale.Udstillingens temaopdeling er udgangspunktetfor Skoletjenestens undervisningstilbud til folkeskolensyngste klasser, der således omhandler kropsidealerfør og nu, symboler i udsmykningen af kirkerum,kunstens betydning for steder og stemninger,musikkens indflydelse på oplevelsen af kunstog rum og endelig den kunstneriske arbejdsproces.For de ældste folkeskoleklasser og gymnasiet/HF fokusererundervisningen på kunstens rolle og betydningi det offentlige rum. Alt i alt er Skoletjenestensformidling af den nye permanente udstilling medvirkendetil at give en bedre belysning af museetsvirkeområder: den kunstneriske arbejdsproces ogkunst i det offentlige rum.Undervisningstilbuddene til den permanente samlingpå anden sal er ligesom undervisningsforløbenei Bjørn Nørgaards skitsemateriale suppleret afskriftligt aldersdifferentieret undervisningsmaterialei tre niveauer.Skolernes interesse for skitsematerialet til BjørnNørgaards gobeliner er fortsat stor. Materialet appellerertil alle klassetrin og en lang række forskelligefag. Skoletjenestens mange forskellige undervisningstilbudog værkstedsforløb med praktisk/kreativeaktiviteter afspejler da også materialets mangepædagogiske muligheder, som stadig ikke er udtømte.Der er således udviklet og udbudt nye undervisningstilbudmed udgangspunkt i gobelinskitserne.I forbindelse med H.C. Andersen-jubilæet er der afholdten række møder med repræsentanter fraAmtscentrene for undervisning. Alle amtscentre påtværs af landet afholder en fælles plakatkonkurrenceefteråret 2004. Museet lægger hus til en udstillingaf plakaterne udført af skoler i Roskilde Amt.Ligesom der tilbydes undervisning på museet i forbindelsemed de enkelte klassers deltagelse i konkurrencen.Det forberedende arbejde med udarbejdelseaf skriftligt undervisningsmateriale og markedsføringaf undervisningsforløbene med temaetH.C Andersens samtid og den lille Havfrue, der udbydesfra august 2004 til december 2005, startede iforåret 2004. Der er blandt andet afholdt et lærerkursuspå Roskilde Amtscenter om Skoletjenestensundervisningstilbud og værkstedsforløb.I et samarbejde med museets billedskole er der udarbejdetprojektbeskrivelse og ansøgt BørnekulturensNetværk og Køge kommune om støtte til ProjektHuskunstner. Projektet, som vi har kaldt “Goddagher er din by!”, er et tværgående samarbejde,hvor eleverne undervises af Skoletjenestens undervisereog uddannede kunstnere på henholdsvismuseet, skolen og ved kunstværker i det offentligerum. Temaet er mødet med de kunstværker, somofte er placeret, når man ankommer til en bys stationspladseller banegård. Der er på nuværende tidspunktgivet tilsagn om støtte, og forløbene bliverudbudt fra vinteren/foråret 2005.20

Foto: Kunstmuseet Køge Skitsesamling og Jens Frederiksen, Arkitekterne KØGE.I foråret 2004 havde Skoletjenesten en kunsthistoriestuderendefra Københavns Universitet i et otteugers praktikforløb. Der er taget initiativ til samarbejdemed bl.a. Haslev Seminarium om praktikforløbfor lærerstuderende.Fra august 2003 blev arbejdsgangen i forbindelsemed bestilling af undervisning ændret og opgraderet.Således er det nu to af Skoletjenestens undervisere(kunsthistoriestuderende), der varetager dettearbejde 2x2 timer pr. uge. Det betyder, at det er muligtat give de lærere, der ringer, en kvalificeret fagligog pædagogisk rådgivning, hvilket har givet enpositiv effekt på klassernes besøg på museet.Tiden udnyttes til også at lave brugerundersøgelserog opsøgende arbejde, der er vigtige redskaber imarkedsføringsarbejdet af Skoletjenesten og museet.Der føres således statistik over, hvor kendskabettil museet, Skoletjenesten og undervisningstilbuddenestammer fra. Der holdes ligeledes styr på, hvilkeundervisningstilbud der efterspørges.I løbet af efteråret har studenterne endvidere udnyttetde fire ugentlige timer til at lave fotooptagelseraf undervisningssituationer, har medvirket tiludarbejdelsen af en folder om Skoletjenestens undervisningstilbudog varetaget forskellige ad hocopgaver.I sidste halvår af 2003 intensiverede Skoletjenestenmarkedsføringsarbejdet i håb om at sprede kendskabettil Skoletjenestens eksistens og virkeområde.I den forbindelse er der blevet afholdt en rækkelærerkurser og kontaktlærermøder. Der er indgåetsamarbejde med Pædagogisk Central i Køge ogAmtscentrene for Undervisning i henholdsvis Roskildeog Storstrøms amter om annoncering og afholdelseaf kurser. Der er desuden foretaget opsøgendearbejde, udsendt breve og invitationer tiludvalgte lærere og skoler, ligesom der er udarbejdetden tidligere omtalte folder over alle Skoletjenestensundervisningstilbud.I løbet af året har Skoletjenestens medarbejder deltageti et pilotprojekt i samarbejde med Amtscentretfor undervisning i Hillerød om webbaseret undervisningsmateriale.På grund af museets særligerolle som et museum for skitser og modeller til kunsteni det offentlige rum er digitale undervisningsmidleroplagte, fordi man kan koble skitser og modellermed de færdige værker og samtidig give etindtryk af det rum, kunstværkerne er lavet til.I 2003 tog Skoletjenesten initiativ til et tværinstitutioneltsamarbejde mellem Skoletjenesten KunstmuseetKøge Skitsesamling, Køge Museum og KøgeArkiv om udvikling af fælles undervisningstilbud.Der er afholdt en række møder, defineret et fællesundervisningstilbud og søgt fondsmidler tilfinansiering. Undervisningen skal omhandle enspecifik historisk periode og basere sig på de tre institutionersforskellige kildetyper. Samarbejdetfortsætter, men det konkrete undervisningsprojekter sat i bero på grund af etablering af nye formidlingsaktiviteterpå Køge Arkiv.I det kommende år vil der fortsat blive lagt et stortarbejde i udviklingen af nye undervisningstilbud ogkvalificeringen af undervisningen/underviserne.Det er desuden stadig en stor og vigtig arbejdsopgaveat markedsføre Skoletjenesten over for undervisningsinstitutioneri og uden for amtet.21

KØBENHAVNS BYMUSEUMSkoleåret 2003/04 har været travlt for SkoletjenestenBymuseet. Efterhånden har rigtig mange skoler fåetøjnene op for, hvad museet kan bruges til i deresundervisning. Samlet er antallet af besøgende eleversteget med 30% i forhold til sidste skoleår, og af dissemodtager 70% en eller anden form for undervisning,mod kun 58% af de besøgende elever sidsteskoleår. Så alt i alt en meget tilfredsstillende udvikling.Dette har også medført nogle omstruktureringeri arbejdsgangene i Skoletjenesten Bymuseet, såledesat vi nu udbyder alle forløb alle ugens dage,samt at vores undervisere er sikret faste lønnedearbejdsdage.Kold krigEfteråret 2003 på Bymuseet har bl.a. stået i DenKolde Krigs tegn. Umiddelbart inden skolerne gikpå sommerferie, åbnede Bymuseet en stor særudstillingom den kolde krig i København i 1950’erne.I Skoletjenesten har vi siden 1. september 2003 tilbudtet gratis, 1 times undervisningsforløb i udstillingenfor 7.-10. klasse og gymnasiet, HF og VUC.Da udstillingen er en intim, tætpakket udstilling,valgte vi at dele klasserne i hold på max. 15 personer.Disse små hold har givet muligheder for atkomme i tæt dialog og diskussion med eleverne omudstillingens emne: Stormagternes konflikt ogbetydningen for menigmand m/k og for at drageparalleller til i dag.Undervisningen har især lagt vægt på, at elevernefår indsigt i de to stormagters fundamentalt forskelligemåde at opleve verden på med hhv. en kapitalistisk,økonomisk verdensforståelse og en socialistiskverdensfor-ståelse, for med denne basisviden atkunne diskutere propaganda, arbejdsliv, militær ogfjendebilleder. Men samtidig har det også været undervisningenshensigt, at eleverne får en forståelseaf deres egen samtid. Interessen for undervisningenhar været ganske stor, og det har da heller ikke skadet,at DR i foråret viste tv-serien “Krøniken”.Mennesker festerEn anden særudstilling, som kom til at tegne SkoletjenestenBymuseet, var åbningen af “Menneskerfester – jul, chanukka og ramadan” den 17. november2003. Udstillingen var resultatet af Bymuseetsønske om at forny den traditionelle juleudstillingog et hold universitetspraktikanters overvejelser omhøjtider i flerkulturelt og lokalt forankret perspektiv.Udgangspunktet for udstillingen var, at de klasser,som besøger museet, består af mange andre endkristne børn, og som derfor ikke har et forhold tiljulens religiøse indhold og de forskellige traditioner,som er forbundet med julen. Nøjagtigt somKøbenhavn er flerkulturel i dag, fejrer mange afbørnene andre højtider end jul, påske og pinse.Omdrejningspunktet for udstillingen er derfor højtider– julen, chanukkaen og ramadanen. Højtider,som alle er forbundet med en monoteistisk religion(dvs. troen på én gud): kristendommen, jødedommeneller islam. Udstillingen viste såvel forskellesom ligheder – til alle højtider gives gaver, spises ensærlig mad, og man samles med familie og venner.Men der er også forskelle, for ikke alle kristne fejrerjul på samme måde, ligesom maden er forskellig,når man fejrer ramadanens afslutning Id, afhængigaf om du kommer fra Vesterbro, Marokko eller Sverige.Udstillingen har givet anledning til mange diskussionerom forskellighed og lighed og til enfrugtbar dialog om, hvad danskhed er og kan være,eller overvejelser om bedetæppet mon var et flyvendetæppe, når nu der var et kompas på til at visevej? Eleverne har fået mulighed for gensidigt at forklarederes egen højtid og samtidig fortolke ogdiskutere hinandens fester og traditioner.Fra udstillingen åbnede, og til den lukkede d. 28.februar 2004, har knap 130 klasser benyttet sig afmuligheden for at besøge udstillingen og få et dialogbaseretundervisningsforløb. Undervisningenhar henvendt sig til folkeskolens yngste klasser,men på grund af den store interesse for temaet,også fra ældre klasser og andre undervisningsinstitutioner,har Skoletjenesten Bymuseet besluttet atopsætte udstillingen igen i november 2004 og dennegang tilbyde undervisning på alle niveauer.Absalon – København i middelalderenHen over vinteren udviklede to arkæologistuderendefra Bymuseet undervisningshæftet “Absalon –København i middelalderen”, der skulle bruges iundervisningen i udstillingen “Bispeby og Kongestad”.Efterfølgende udviklede Skoletjenesten hertilet 1 1 /2 times undervisningsforløb. Initiativet tilprojektet blev taget med udgangspunkt i et samarbejdemed Folkekirkens Skoletjeneste, hvor man iforløbet “Krig og kristendom” ønskede at inddrageBymuseets udstillinger og i særdeleshed Absalonsrolle i Københavns grundlæggelse.Skoletjenesten Bymuseets undervisningsforløb erdog primært fokuseret på dagliglivet i den københavnskemiddelalder, herunder handel, religion ogborgerliv. Undervisningen foregår dels i udstillingen,hvor eleverne gennem dialog og med hjælp afkostumer og rekvisitter forholder sig til byens tidligstehistorie, dels i undervisningslokalet, hvor deskal skrive gotisk med blæk og fjer og høre om middelalderensskoleliv.Siden forløbet startede i midten af marts 2004,22

23Foto: Henning Nielsen/Københavns Bymuseum.

har knap 40 klasser deltaget i forløbet, som gennemgåendehar affødt positiv respons. Da undervisningenforegår med både dialog og praktiske aktiviteter,er det muligt at engagere alle elever.Absalon ÖresundMiddelalderforløbet udbydes også i en “svensk udgave”.Dvs. at der tilbydes undervisning til svenskeelever, hvor der lægges vægt på skånsk middelalderog tilknytningen til København. De svenske eleverskal agere svenske handelsmænd, som besøgerKøbenhavn ca. 1350. På den måde kan de oplevebyen fra svensk synsvinkel. Det har desværre endnuikke været muligt at få en svensk prøveklasse igennemforløbet, da det først lå klar sidst på skoleåret.Det håber vi dog vil ske i begyndelsen af næsteskoleår.Affald før og nuI foråret blev Bymuseet kontaktet af en lærer medønsket om at høre noget om vores arkæologiske affaldsfundi forbindelse med skolens projektuge ommiljø.Dette resulterede i et 1 1 /2 times undervisningsforløbfor folkeskolens mindste klasser om affald,spildevand, latriner og arkæologi. Bymuseet råderover udstillingen “Under jorden”, der fortæller historienom “bagsiden” af byens historie. Med dennesamling af gamle toiletter, rørledninger, skraldespandem.v. kan byens “affaldshistorie” levendegøresog diskuteres i relation til nutidens renovation.Forløbet er oplagt til de mindste klassers natur ogteknik-undervisning og kan bidrage med en forståelsefor både byens udvikling og emner som miljøog forurening.Konkret gennemgås udviklingen af byens lokummer,spildevandet og renovation, hvilket relaterestil nutidige forhold. I denne forbindelse anvendesogså skriftlige opgaver til repetition af den nye information.Anden halvdel af forløbet er henlagt tiludstillingen “Lille Kirkestræde”, en udstilling somomhandler arkæologiens metoder og de kulturlag,man kan finde i Københavns gader. Omdrejningspunkteter her forståelse for, dels hvor lang tid affaldaf enhver slags kan bevares i jorden, og delshvad disse arkæologiske fund kan fortælle om byen.Eleverne får mulighed for selv at være arkæologervha. to affaldskasser med hhv. nutidigt og fortidigtaffald. Dels skal eleverne afkode kassernes indhold,dels skal de forsøge at formulere en konkrethistorie, som indholdet kan fortælle om københavnerlivet.UndervisningsmaterialerVi har i dette skoleår kunnet føje nyt undervisningsmaterialetil vores samling.København i middelalderenI januar lå undervisningsmaterialet til vores nyemiddelalderundervisning klar. Hæftet henvendersig til 4.-6. klasse og giver en bred indføring i denkøbenhavnske middelalder.Københavns nye københavnereI løbet af foråret 2004 udviklede Skoletjenesten Bymuseetet undervisningshæfte om Københavns historieog indvandring gennem de seneste 500 år.Hæftet er rettet mod de københavnske sprogskoleeleverog andre, som kunne have brug for en letforståeligintroduktion til hovedstadens historie. Materialet,som er skrevet af en af museets etnologistuderende,er rigt illustreret, og der er i tekstens udformning tagethensyn til målgruppens sproglige kompetencerog begrebsforståelse. Det har været en udfordring,både fagligt og pædagogisk, at formidle en kompaktog kompliceret historie på et let forståeligt dansk tilen målgruppe, der ikke kan forventes at have nogenforhåndsviden om Københavns historie. Hæftet låfærdigt fra trykken i juni 2004, og allerede nu har vikunnet mærke interesse for materialet.Mennesker og materialerI foråret 2004 afsluttedes skrivningen af undervisningsmaterialet“Mennesker og materialer – Metal”,et tværfagligt samarbejde mellem Teknisk Museum,Louisiana, Kunstindustrimuseet og Københavns Bymuseum.PraktikanterI efteråret 2003 havde Skoletjenesten Bymuseet toseminariepraktikanter fra Zahles Seminarium i 3ugers praktik i “alternative undervisningsformer”.Formålet med praktikanternes ophold var, at debåde skulle have et konkret indblik i Skoletjenestensundervisningspraksis, og at de selv var med tilat tilrettelægge et undervisningsforløb om metal ogbyen og om muligt gennemføre undervisningsforløbetmed en prøveklasse.LærerkurserI efteråret 2003 gennemførte Skoletjenesten 3lærerkurser (3/10, 26/10, 28/11). Kurserne blev gennemførtpå opfordring fra en samlet lærergruppe elleruddannelsesinstitution.I det kommende år har Skoletjenesten også valgtat annoncere i Skoletjenestens Informationshæftemed muligheden for at bestille et lærerkursus påBymuseet – det har givet større fremmøde pr. gang,ligesom diskussionerne om, hvad Bymuseet kan iundervisningssammenhæng, hurtigere kommer,når gruppen kender hinanden på forhånd.24

LEJRE FORSØGSCENTERRoars første rejse– nyt undervisningsmateriale til VikingeområdetHvert år deltager o. 900 elever i et kortere eller længerelejrskoleforløb i Centrets Vikingeområde, entensom “fastboende bønder” i lejrskolen eller som“rejsende håndværkere og handelsfolk” på markedspladsen.Handel er et centralt tema for samværetmellem de to klasser, og hæftet er oprindeligtudsprunget af et behov for at hæve kvaliteten af dehandelsvarer, klasserne medbringer. Nu er det blevettrykt i sin endelige udgave i et oplag på 6.500eksemplarer, som tilbydes i klassesæt til alle klasser,der er tilmeldt et lejrskoleforløb. Hæftet er på 20 sideri et liggende A4-format, illustreret med storestregtegninger af Charlotte Clante. Hæftet henvendersig direkte til brugerne; det er fyldt med informationer,råd og vejledning vedrørende handel oghandelsvarer i vikingetiden samt den uafsluttedefortælling om drengen Roar, der rejser som håndværkerlærlingfra Lejre til Hedeby.Ny dramaramme om undervisningen i JernalderlandsbyenFra sæsonens start i maj 2004 har de besøgendeskoleklasser oplevet en anden dramaramme endden hidtil praktiserede. De fire instruktører, derdagligt underviser i Jernalderlandsbyen, er hver udstyretmed en rolle som en bestemt person i landsbyen.Børnene møder først en udsending fra landsbyen,som er på vej hjem fra rejse. Han medbringerhandelsvarer som salt, gaver i form af romerske glasog mønter samt et ægteskabstilbud fra en stormandtil en af landsbyens unge kvinder. Kvindens forældreer meget positive og fremhæver betydningen afgode alliancer, mens landsbyens smed, som datterenegentlig var lovet til, sætter sig imod. De næstetimer er eleverne travlt optaget af praktiske aktiviteter,men bliver samtidig inddraget i en diskussionfor og imod dette arrangerede ægteskab. Forløbetslutter med en fælles middag for begge klasser ogen fælles debat af, hvad der vil være det rigtigste ellermest hensigtsmæssige svar på frieriet.Med denne nye ramme supplerer vi den almeneformidling af levevilkår og livsforhold med et fokuspå magtrelationer og kulturelle forbindelser i romerskjernalder, samtidig med at vi bidrager med ethistorisk perspektiv på en aktuel debat.LandbohuseneUndervisningsforløbet “Vær god ved de underjordiske”,som kombinerer de daglige gøremål i Landbohusenemed et spil om folketro i 1800-tallet, harhaft sit første år som fast undervisningstilbud ogfungerer til alles tilfredshed. Også her arbejderinstruktørerne med faste figurer, som de fylder udmed faktuelle oplysninger om de personer, der harboet i det originale Tystrup-hus. En aftale med Roskildekommune om en forhåndsbooking af 24 årligeundervisningsforløb har sikret så hyppig undervisning,at det også af den grund har været muligtat arbejde løbende med udvikling af det nye undervisningsforløb.Besøgstallene4.123 elever fra 205 klasser og grupper har i skoleåret2003/04 deltaget i et af Skoletjenestens undervisningstilbud.De fordeler sig således i centretsundervisningsområder:Jernalderlandsbyen, 3 timer: 1.505 elever fra 76klasser (altovervejende 3. og 4. kl.).Landbohusene, 3 timer: 687 elever fra 37 klasser(mest 4. og 6. kl.). 504 heraf var fra 23 Roskildeklasser.Vikingemarkedspladsen, 4 timer: 240 elever fra 14klasser. Minilejrskole: 385 elever fra 25 klasser (mest3.-5. kl.).Stenalderbopladsen, 4 timer: 789 elever fra 40 klasser(mest 3. kl.).Lejrskolen, 4 døgn: 271 elever fra 13 klasser (mest4.-6. kl.).Der har været en stigning i deltagelsen i Skoletjenestensundervisningsforløb på ca. 15% sammenlignetmed forrige skoleår. Denne stigning svarer retpræcist til de 23 klasser, der besøgte Landbohusenesom led i aftalen med Roskilde kommune.I Centrets åbningstid kan der rummes 6 klasser iSkoletjenesteregi: 2 i Jernalderlandsbyen og én ihvert af de øvrige områder: Landbohusene, Stenalderbopladsen,Vikingemarkedspladsen og Lejrskolen.Lejrskolen og Vikingemarkedspladsen rummerogså elever før og efter centrets normale sæson.Der er en nedadgående tendens i efterspørgslenefter lejrskoler af en uges varighed, som opgjort iantallet af elever mere end opvejes af et stigendeønske om lejrskoler af to eller tre dages varighed.Centret har derudover haft besøg af 10.925 “børni grupper”. Dette tal, der af endnu ikke kortlagtegrunde er væsentligt lavere (20%) end de foregående5 år, svarer nogenlunde til det antal børn, derhar deltaget i aktiviteter i Båldalen.KurserDer har været afholdt 8 kurser med i alt 206 deltagere,heraf 7 internatkurser af 2-4 dages varighed medi alt 158 deltagere. Kurserne er gennemført i samarbejdemellem Skoletjenesten og hhv. Dansk Legepladsselskab,Institut for Idræt, Zahles Seminarium,Dannerseminariet samt personalet fra en skole.25

Illustration: Charlotte ClanteGæsterSkoletjenesten har modtaget 110 gæster fra 6 forskelligedanske og udenlandske grupper. De besøgendehar været lærer- og pædagogstuderende, enstørre gruppe tilknyttet det estiske Nationalmuseumsamt medarbejderne ved Lund kommunes fritids-og kulturforvaltning.PraktikanterSkoletjenesten har haft 6 erhvervspraktikanter frafolkeskolen, 3 lærerstuderende og 1 pædagogstuderendesamt en tysk forhistoriestuderende i praktik– de fleste har tilbragt deres praktik i Lejrskolen ogpå markedspladsen.De historiske værksteder i DanmarkEfter seks år i træk at have været værter for de historiskeværksteders årlige madtræf måtte vi dennegang aflyse pga. ringe tilmelding. I oktober var viderimod værter for et håndværker/tømrertræf.Årets store træf i januar foregik i Vingsted HistoriskeVærksted med temaet “Menneskets samspilmed naturen”. Lejre Forsøgscenter havde syv deltagerepå træffet.26

LOUISIANAUndervisning i forbindelse med særudstillingerI det forgangne skoleår tilbød Skoletjenesten Louisianaundervisningsforløb og skriftligt materiale tilfølgende udstillinger:Skoleåret begyndte med “Roy Lichtenstein – Allabout Art”. Udstillingen blev meget populær i undervisningsøjemed.Alle 9.000 eksemplarer af undervisningsmaterialetvar sendt ud, 14 dage efterudstillingen åbnede. Materialet på 3x12 sider blevudarbejdet af Nete Harsberg, cand.mag. i Modernekultur. Endvidere havde vi et meget vellykket seminari Louisianas koncertsal med 60 deltagere i forbindelsemed udstillingen.Skoletjenesten udgav i efteråret undervisningsmaterialeom “Fotografi i Louisianas samling” ogafholdt seminar om samtidsfotografi i forbindelsemed udstillingen med den unge tyske fotografThomas Demand. Materialet på 3x12 sider er forfattetaf mag.art. Charlotte Præstegaard.I foråret tilbød Skoletjenesten undervisning ogskriftligt materiale i forbindelse med en præsentationaf den tyske samler Harald Falkenbergs samling,som præsenteredes i dialog med Louisianas samlingmed titlen “I Hate You”. Undervisningsmaterialet på3x6 sider blev forfattet af stud.mag. Mads Damsbo.I foråret åbnede endvidere udstillingen “WilliamEggleston – Los Alamos”, som ligeledes medførtelærerkursus samt skriftligt undervisningsmateriale irelation til undervisningen. Forfatter var stud.mag.Ida Leisner.Forårets store udstilling “Jørn Utzon – Arkitektensunivers” åbnede 2. april og fortsatte til september2004. Også i denne forbindelse tilbød Skoletjenestennaturligvis undervisning, skriftligt undervisningsmaterialepå 3x12 sider samt et Utzon-seminari Louisianas koncertsal. Det skriftlige materialeblev udarbejdet af stud.mag. Louise Banke Kristensen.De fem særudstillinger har alle på forskellig visgivet anledning til at kaste lys på aspekter af Louisianasfaste samling og de 18 faste undervisningstilbud,Skoletjenesten udbyder. Det er nu blevet fastpraksis på bagsiden af undervisningsmaterialet tilsærudstillinger at påpege relevante faste undervisningstilbud,som også året igennem bliver benyttetaf vores brugere.Louisianas nyerhvervelser til samlingen de sidstefire år blev i juni præsenteret samlet i forbindelsemed åbningen af den nyrenoverede sydfløj underoverskriften “Værker og dage”. Denne præsentationdemonstrerede kvaliteten og dynamikken i den fastesamling og dermed ligeledes relevansen af at tilbydefaste undervisningstilbud og den fortsatte udviklingaf disse.ProjektsamarbejderMed arbejdstitlen “Skulptur og menneskesyn” fortsatteSkoletjenesten et nyt tværinstitutionelt samarbejdebaseret på erfaringer fra “Jeg har et museum”med fokus på skulptur fra oldtiden til i dag. De deltagendeinstitutioner i samarbejdet er ThorvaldsensMuseum, Statens Museum for Kunst, Glyptoteketog Billedskolen i Tvillingehallen. De involveredeklasser besøgte alle institutioner. Hver institutionhavde en klasse særligt tilknyttet, som modtog undervisningpå denne institution to gange. Det varSkoletjenesten Louisianas undervisnings- og udviklingsmedarbejderTeddy Josephsen, der var ansvarligfor skulpturprojektet, som blev afsluttet med enudstilling på Thorvaldsens Museum i juni måned.Louisiana foretog en omstrukturering, som indebar,at alle formidlingsopgaver blev samlet i én afdelingmed Naja Pedersen som leder. I forbindelse medomstruktureringen fratrådte alle Skoletjenestensundervisningsmedarbejdere deres stillinger. Det betyder,at der på nuværende tidspunkt er to nyemedarbejdere tilknyttet undervisning med fokus påhenholdsvis folkeskole og gymnasieskolen. Omstruktureringenbetød en overgangsperiode medmanglende bemanding, der medførte, at undervisningenikke kunne gennemføres fuldt ud. Desudentilbydes der kun museums- og værkstedsundervisningto dage om ugen. Antallet af praktikanter iSkoletjenesten vil i det kommende år blive reducerettil 2-3 praktikanter pr. semester.27

28Foto: Nationalmuseet.

NATIONALMUSEETDANMARKS OLDTIDEn af de vigtige ledetråde i arbejdet har været denmodel, som Undervisningsministeriet fremhæver isit faghæfte for folkeskolens historieundervisning.Modellen opererer med begreberne fortidsfortolkning,nutidsforståelse og fremtidsforventningersom de centrale elementer. Fortiden skal ikke blotbetragtes som noget, der var engang. Undervisningenskal tværtimod aktivt bruge fortiden til at skabeforståelse for den verden, vi står midt i, og med dettesom udgangspunkt også være med til at skabe visionerfor fremtiden. Kort sagt er målsætningen atfremme en mere aktiv dialog med fortiden, bl.a.ved også at se historiske forhold i relation til nutidigeog evt. dagsaktuelle problemstillinger. Skoletjenestenhar forsøgt at fremme en mere eksperimenterendeog interaktiv formidlingsform for børnog unge. Der er lavet to større evalueringer af medspilsteaterformenog en evaluering af ungdomsprojektetom Køn og ligestilling.Undervisning og besøgstalI undervisningslokalet til Danmarks oldtid har derværet basisundervisning og 4 forskellige medspilsteaterstykker.Der er givet 322 oplæg med 6.373 elever.Undervisningen er på 1 1 /2 time, når der spilles teaterog laves workshop. Ved særudstillingen SejrensTriumf er der blevet omvist 222 klasser med 5.425elever. Til Gud har mange navne og Døden har derværet 59 klasser med 1.236 elever, til Afrikaundervisninghar vi haft 33 klasser med 627 elever. På Shaktiudstillingener der givet 46 oplæg for 1.006 elever. Iungdomsprojektet om Køn og ligestilling har 69 klasserdeltaget i forskellige oplæg.Sejrens Triumf og NydambådudstillingenTil særudstillingen Sejrens Triumf og Nydam-udstillingen,som åbnede i maj 2003, blev der udvikletnye undervisningstilbud og materialer. Udstillingenfortalte om, hvorledes de nordgermanske samfund iSydskandinavien og Nordtyskland udviklede sigunder påvirkning fra det Romerske Imperium. Derblev udarbejdet lærerorientering og et elevmaterialetil 3.-4. klassetrin, som blev lagt på nettet.Lærerorienteringen indeholdt faktaark om jernalderen,små teaterstykker og noveller samt litteraturliste.Elevmaterialet indeholdt opgaver og som nogetnyt animationer til udvalgte genstande, f.eks.Gundestrupkedlen, hvor guder og dyr blev levende,aktivitetsark og faktaark. Undervisningscenteretudarbejdede et undervisningshæfte på 56 sider tilgymnasiet.Der blev produceret to medspilsteaterstykker,“Høvdingens hovedpine og den kloge kones råd”og “Krig og fred i Nydammose” for 3. og 4. klassetrin.Medspilsteatret er en undervisningsmetode,hvor eleverne oplever en blanding af intellekt ogfølelse, hoved og krop forenet, i stedet for den ensidigeintellektuelle stimulation, som de fleste yngreelever ikke kan forholde sig til. Udviklingen af medspilsteatretsindhold byggede på de mange årspædagogisk og praktisk erfaring, hvor dette alderstrin,10-11 årsalderen, både er i stand til at tilegnesig viden og samtidig har lyst til indlevelse. Derblev opbygget en differentieret undervisning medudgangspunkt i de mange intelligenser, som er beskrevetaf Howard Gardner. Stykkerne lagde op tildiskussion om fortid, nutid og fremtid omkringemner som krig og fred, religion og magt.Medspilsteatret foregik dels i udstillingerne ogdels i undervisningslokalet, hvor der blev lavet nyscenografi og fremstillet nye teatereffekter. Der varet fint samarbejde med oldtidsafdelingen og konservatorerneomkring tilblivelsen af stykkerne. Derblev lejet dragter på Det Kongelige Teater og i Forsøgscentereti Lejre. Der blev lavet en større evalueringblandt de besøgende elever og lærere. Formåletmed evalueringen var at få uddybet vore tankerom formidling af denne form for undervisning ogskabe grobund for nye tiltag ved denne form forundervisning. Rapporten forelå i foråret 2004.Som noget nyt indgik kopier af dragter og genstandefra jernalderen i alle omvisninger i særudstillingen.Der blev afholdt lærerkurser. Resultatetaf en tegnekonkurrence til Sejrens Triumf blev vist iAutomatcafeen i januar måned og på SkoletjenestensNetgalleri.BronzealderprojektI foråret blev der tilbudt et nyt undervisningsforløbtil 3. klasser om bronzealderen. Der blev udarbejdeten Cd-rom med forberedelsesmateriale og en folderom Dyrehavens bronzealderhøje.Der blev lavet en udstilling i Automatcafeen medelevernes bronzealdertegninger. Undervisningenselementer bestod af en ny powerpointpræsentationom bronzealderen, praktiske aktiviteter og et udklædningsoptogi udstillingen. Der foreligger enrapport med evalueringer over projektets indhold.Medspilsteatret “Vikingernes møde med den islamiskeverden”En gruppe arkæologistuderende og Skoletjenestenpå Nationalmuseet skabte i dette år et nyt medspilsteateraf to timers varighed om vikingernes mødemed kulturen i Mellemøsten. Der blev udarbejdet etstort lærerorienteringsmateriale til brug i forberedelsenog efterbearbejdningen af museumsbesøget29

MIDDELALDER OG RENÆSSANCE2003/04 stod i udviklingens og evalueringens tegn.I 2002/03 tog vi en række nye initiativer, som nuskulle implementeres. Det handlede i høj grad omnytænkning på det pædagogiske område, som varblevet inspireret af udviklingsprojektet “Skoletjenestensom dannelsesinstitution”. I løbet af efteråretblev en række undervisningstilbud gennemskrevetog revideret med henblik på at styrke og kvalificereden dialogbaserede undervisning. Vores formål vardels at arbejde mere bevidst med de sprogligeaspekter i vores formidling, og dels at arbejde medtematiske problemstillinger uafhængige af tid ogrum og perspektivere undervisningen i forhold tilvores egen tid.De socio-kulturelle perspektiver på den fagligeformidling gør det mere enkelt at knytte an til dennutidige ungdomskultur og tage problemstillingerop, som opleves nærværende af vores besøgendeelever fra ungdomsuddannelserne. Som eksempelkan nævnes vores pilgrimstema, hvor vi arbejdermed pilgrimsrejser i de store verdensreligioner setfra en religionssociologisk synsvinkel, som inddrageraspektet i at være på rejse og de psykologiskefaser i hjem – ude – hjem.En nutidig rejseform, backpacker-rejser, ungdommensdannelsesrejse, omfatter ligeledes en tilsvarendesociologisk synsvinkel, og vi kan på den baggrundtage afsæt til diskussioner om pilgrims- ogdannelsesrejser.Det ovennævnte er eksemplarisk for vores undervisning,ikke kun for gymnasiet/HF, men også forfolkeskoleelever, hvor vi lægger os tæt op ad dennye læringskultur, som findes på de fleste folkeskoler,med de skærpede krav til faglighed.At anskue læringspotentialet i museumspædagogikkeni et bredere perspektiv åbner tillige for entværfaglig tilgang til temaerne; i det ovennævnteeksempel kan man inddrage fagene dansk, religion,historie og viden om fremmede kulturer, så vi harsnydt lidt og taget forskud på gymnasiereformen,som træder i kraft i august 2005.I efteråret 2003 arbejdede vi tæt sammen medmag.art. Dorte Odde Sørensen med henblik på atfærdiggøre en rapport om moderne dannelsesteoriersom et pædagogisk udviklingsredskab, en artikeltil Danske Museer og endelig et seminar i septembermåned for Skoletjenestens medarbejdere. Samarbejdetmed Dorte Odde Sørensen gav ny indsigtog inspiration til nye undervisningsformer og projekter.Et direkte resultat af samarbejdet er “Unge og demokrati”,et projekt om unges politiske dannelse idet senmoderne samfund. Projektets primære formåler at få unge til at reflektere over og at diskuteredemokratiet i udvikling/i forandring set i lyset afnye dannelsesformer.I efteråret gik vi i gang med at udvikle projektet,som omfatter en antologi og samarbejder med andreinstitutioner, hvor det er hensigten, at der udviklesnye undervisningsprogrammer om unge ogdemokrati. I projektets tidligste faser blev der knytteten medarbejder til research og udvikling,stud.mag. Margit Bech Larsen. Projektet har fået100.000 kr. fra Undervisningsministeriet, menmangler p.t. yderligere finansiering.Et tilsvarende større projekt, “De syv Dødssynder”,var ligeledes under udvikling i samme periode.Det er et undervisnings- og udstillingsprojekt,der sigter mod at give unge mennesker redskabertil at diskutere og reflektere over religionensbetydning eller fraværet af religion i den offentligesamfundsdebat, og hvilken betydning den kristneetik har haft for den moderne samfundsudvikling.Elever fra 9.-10. klasse fremstiller i samarbejdemed professionelle kunstnere og Billedskolen i Tvillingehallento- og tredimensionale værker, der skaludstilles i middelalder- og renæssancesamlingen påNationalmuseet. Projektet er et samarbejde med Billedskoleni Tvillingehallen og Folkekirkens SkoletjenesteKbh.-Frb. Udstillingen er planlagt til februar2005. Projektet er finansieret af samarbejdspartnerneog Nationalmuseet. Der vil blive udarbejdetundervisningsprogrammer til folkeskolen og gymnasiet/HF,og markedsført som særligt velegnet tilsamlæsning i gymnasiet.I foråret 2004 forberedte vi et dramatiseret undervisningstema,“Pilgrimsrejsen”, der former sig somen geografisk rute gennem middelaldersamlingen.Rejsen afsluttes med en fælles refleksion over pilgrimsrejseri de store verdensreligioner. Projektet afviklesi samarbejde med U&A enheden og Tora Ribers.Endelig har vi udviklet tre nye undervisningstilbudtil folkeskolen: Kristningen af Danmark meddet tilhørende materiale “Gave og Bod” til 4.-6.klassetrin, Dagligliv i Danmark og Renæssancens videnskabeligeRevolution.Samarbejdet med Etnografisk Samling er nu permanent,og vi varetager formidlingen af nord- ogsydamerikanske indianerkulturer og -religioner.Området er endnu ikke så udviklet som middelalderog renæssance, da samarbejdet med den fagligeafdeling har lidt under museets nedskæringer. Derer dog blevet udviklet et nyt tema: Myter, sagn og religionhos Nordamerikas indianere.Vi har haft praktikanter fra KDAS i løbet af året,indrettet undervisningslokaler, pakket ned pågrund af skadedyr og har været en del optaget af atfå forenklet arbejdsgange m.v.Elevbesøg i 2003/04:Danmarks Middelalder og Renæssance: 7.987Indianere/Etnografisk Samling: 3.216. I alt: 11.203.30

samt undervisningsmaterialer til elever på 3. til 6.klassetrin. En produktionsskole i København skabteet klassesæt af abbasidedragter, og der blev lånt ogindkøbt genstande og telte fra forskellige museer oginstitutioner. Maj-Britt Mathiesen skrev teaterstykkerneog instruerede de studerende, som skulle arbejdemed medspilsteatret. 10 klasser blev spurgtom deres viden om vikingerne og islam inden besøget.Der blev lavet en større skriftlig evaluering afprojektet.Medspilsteatret foregik ved, at to forskellige klasserkom ind på museet. Den ene klasse modtog enkort introduktion om vikingetiden, og den andenklasse blev undervist i abbasidekalifatets kultur. Deto klasser iklædes henholdsvis vikinge- og abbasidedragter,hvorefter de rejser igennem Nationalmuseetsudstillinger, gange, haver og i scenograferedeundervisningslokaler. Eleverne kommer undervejstil at møde personer fra de to kulturer, som entenkræver noget af dem, laver praktiske aktivitetermed dem eller fortæller dem fantastiske eventyr.Forestillingen slutter med, at de to klasser mødes ogforetager en vareudveksling. Efter teaterstykket erder diskussion om fortidens og nutidens kulturmøder.Cd-rom om den nordiske mytologiI foråret havde Skoletjenesten et samarbejde med 3studerende på Københavns Tekniske skole omkringen opgave om udarbejdelsen af en Cd-rom om denordiske guder til brug på 3. klassetrin.Shakti – Gud er en kvindeTil særudstillingen om offerfester til gudinderneKali og Durga i Calcutta i Indien fra 15. august2003 til 1. marts 2004 blev der i samarbejde medundervisningscenteret udarbejdet 2 undervisningsoplæg,undervisningsmateriale og lærerkurser.noget?” skabt debat om køn og ligestilling blandtde deltagende unge. Ved at gå tværfagligt til værkshar museet som både historieproducerende oghverdagstolkende institution bidraget til at skærpeelevernes bevidsthed om, at både historiske og globaleproblemstillinger berører mange af de spørgsmål,som er centrale i deres egen hverdag.Udstillingsundersøgelse i forbindelse med den ny udstillingom Danmarks oldtidNationalmuseet arbejder med at opbygge en ny udstillingom Danmarks oldtid, som skal åbne til 200års jubilæet i maj 2007. Skoletjenesten er involvereti forarbejdet til udstillingen på mange planer ogdeltager i de mange planlæggende møder. Der erbl.a. lavet en undersøgelse blandt 20 skoleklasser,som har besøgt den nuværende oldtidsudstilling.Undersøgelsen gik ud på at finde ud af, hvad elevernefandt mest interessant i udstillingen, hvilke områderde ikke rigtig kunne bruge, og hvilke undervisningstilbudde gerne ville have.Samarbejde med Zangenberg TeaterDer er startet et samarbejde med Zangenberg Teateri København, hvor teatret spiller forestillinger medoldtidstemaer, og vi giver undervisningstilbud omsamme emner på Nationalmuseet. Det har givetSkoletjenesten adgang til en stor ny brugergruppe.Vinterferie, Kulturnat og efterårsferiearrangementerBørnenes Museum og Skoletjenesten stod for vinterferie-og efterårsferiearrangementer samt børneaktiviteterpå Kulturnatten.I vinterferien blev der lavet maskeoplæg og udstillingaf masker. I efterårsferien blev der opført enny medspilsteaterforestilling om vikingemyter samtlavet en skattejagt om guder i Nationalmuseets udstillinger.Lige – hvad for noget?Ligestilling var et tema for de større elever, somblev udviklet i samarbejde med undervisningscenteret.6 forskellige undervisningstilbud blev tilbudti forskellige udstillinger. Projektet blev holdt sammenaf et undervisningshæfte, som blev udarbejdetog trykt med økonomisk støtte fra Ligestillingsministerietog Undervisningsministeriet. Der blev lavet4 Hot Spot om ligestilling for de unge, som ervideodokumenteret til senere bearbejdelse.I forbindelse med projektet blev en række billedtableauerudstillet i Automatcafeen. Udstillingenblev til i et samarbejde med Københavns Kvindedaghøjskoleog støttet af EU-ligestillingsprogramI:C:A:R:E:.Undervisningstilbud, kaldet en køn udstilling,lod de unge producere deres egne udstillinger medligestillingstemaet som omdrejningspunkt. Alle elevudstillingerer fotodokumenteret.Med Nationalmuseets udstillinger og genstandesom ramme er der med projektet “Lige – hvad forAngreb af dyr i undervisningslokalernePå grund af angreb af skadedyr i vores undervisningslokalerhar vi flere gange i årets løb pakket alleundervisningsmaterialer i form af bl.a. dragter ogredskaber ned og sendt til frysning. Derefter er depakket ud igen og stillet op til brug. Der er blevetbrugt mange kræfter på ekstra rengøring og aflæsningaf dyrefælder.Udlån til skoler, museer og konsulentbistandI årets løb er der udlånt dragter, malerier, lysbillederog genstande til museer i ind- og udland, kulturinstitutioner,biblioteker og skoler, og der er delt ud afmuseumspædagogisk videnPraktikanterDer har været 2 erhvervspraktikanter fra folkeskoleni ugepraktik og 10 lærerstuderende i 4 perioderaf 4 ugers varighed.31

STATENS NATURHISTORISKE MUSEUMI skoleåret 2003/04 har pædagogiske medarbejderefra Skoletjenesten i samarbejde med medarbejderefra UUF og DI færdiggjort materialet til “VirkelighedsLaboratoriet” – et inspirationsmateriale for 6.klasse og opefter. Materialet giver vejledning i,hvordan lærere kan målrette besøg på virksomhederog dermed bruge dem i højere grad end hidtil iundervisningsforløb.Et samarbejde med bl.a. IDA er blevet påbegyndtaf Skoletjenesten. Arbejdstitlen “Naturfag i hverdagen”bruges om dette samarbejde, som inddragerden pædagogiske medarbejder i SkoletjenestenDanmarks Tekniske Museum og Skoletjenesten StatensNaturhistoriske Museum. Det er håbet, at projektetpå længere sigt kan udvides med andre samarbejdspartnere.Arbejdet med EFEU er med assistance fra dengrafiske afdeling blevet revitaliseret. Databasen erblevet ført ajour, og der er etableret en onlinetilmelding.Det er håbet, at disse initiativer kan øgemængden af tilbud, som på denne måde står tilrådighed for skolerne.Gruppen af pædagogiske medarbejdere ved denaturvidenskabelige afdelinger i Skoletjenesten hari det forløbne år søgt at etablere et fagligt teamsamarbejde.Arbejdet har været vanskeliggjort afpersonaleskift og sygdom, men det er håbet, at der idet kommende år vil være basis for fælles initiativervia dette samarbejde.Arbejdet med supervision af nye medhjælperebåde på Botanisk Museum & Botanisk Have samt påZoologisk Museum har været videreført. Her kanbl.a. nævnes, at det nye skoleår åbnes med et udvekslingsbesøgpå Experimentarium. Forud ligger etbesøg fra Experimentariums piloter på ZoologiskMuseum.Også i dette skoleår har afdelingen været benyttetsom praktiksted af lærerstuderende. ZoologiskMuseum har været basis, og de andre museer harfungeret i praktikken som besøgssteder, ligesom andreafdelinger af Skoletjenesten er blevet præsenteretfor de studerende via besøg og kontakt med depædagogiske medarbejdere på stederne.Ved årsskiftet blev Statens Naturhistoriske Museum,SNM, en realitet – de 4 institutioner, som Skoletjenestenved de naturhistoriske museer ved Detnaturvidenskabelige Fakultet dækker, blev formelt iuniversitetssammenhæng én institution. I praksishar det endnu ikke givet anledning til ændringer,men med udarbejdelsen af en formidlingsplan forSNM vil Skoletjenesten muligvis blive berørt, og dervil i det kommende år være opmærksomhed på detteområde.Zoologisk MuseumI skoleåret 2003/04 blev Zoologisk Museum besøgtaf 29.233 elever i forbindelse med skolebesøg(27.282 i skoleåret 2001/02). Heraf modtog 13.126elever undervisning (11.808 i det foregående skoleår).Den svage nedgang i besøgstallet, som kunneregistreres i skoleåret 2002/03, er således rettet op,og besøgstallet i 2003/04 svarer til tallene i2001/02. Dette bekræfter formodningen, om atnedgangen alene skyldtes begrænsningen i besøgeti forbindelse med ombygningen i 2002.Der har været udbudt lærerkursus med indvandringenaf dyrene til Danmark som emne. Kursetmåtte desværre igen aflyses pga. for få tilmeldte,hvilket må give anledning til overvejelser om nyeannonceringsformer, da selve emnet er efterspurgtsom undervisningstema.Det har desværre vist sig ikke at være muligt atfinanciere et brætspil i emnet “indvandringen”. Tilgengæld har det været muligt gennem Skoletjenestensforsøg med it-materialer at omforme spillet tilen elektronisk udgave. Denne udgave vil tidligt iskoleåret 2004/05 blive tilgængelig for skolerne.I relation til “indvandringen” er der blevet færdiggjortet større skriftligt materiale til skolerne.Materialet er beregnet som opfølgning af et besøgpå museet, og det lægger op til selvstændigt gruppearbejdei klassen. Dette materiale er et forsøgmed en ny type undervisningsmateriale for ZoologiskMuseum.I skoleåret er en gennemgribende revision og fornyelseaf arbejdsarkene på museet iværksat. I førsteomgang handler det om en bevidst udfasning af ældreark samt introducering af en række nye. Senerevil der blive fulgt op med en decideret revision afmaterialer, der stadig er relevante rent emnemæssigt,men som alligevel trænger til en fornyelse. Dettearbejde forventes at tage længere tid og vil blivegennemført i det tempo, som mere aktuelle og nyhedsprægedeopgaver tillader.Op mod slutningen af skoleåret er der iværksat etarbejde med udarbejdelsen af et undervisningsmaterialetil den kommende særudstilling om bionik.Også dette materiale vil i sin form være et forsøgmed introducering af en ny type i Zoologisk Museum-sammenhæng.Det er tillige håbet, at materialetvil være brugbart, også efter at særudstillingen ernedtaget efter ca. 1 år. Materialet er tænkt til folkeskolensældste klasser samt gymnasiet og HF.Botanisk Museum og Botanisk HaveDenne del af afdelingen har været besøgt af 1.987elever (i skoleåret 2002/03 var tallet 1.744 elever).Besøget fordeler sig med forholdsvis mange elever32

fra de yngste klasser og lige så forholdsvis mangefra gymnasiet og HF. Dette i modsætning til besøgetpå Zoologisk Museum, hvor hovedvægten af besøgkommer fra 3.-5. klassetrin.Den nye struktur med 2 studentermedhjælpere tilat varetage såvel undervisning som vejledning aflærere og booking har fungeret tilfredsstillendetrods stor udskiftning af medarbejdere. I det forløbneskoleår har vi været forskånet for udskiftningaf medhjælpere, hvilket har givet en ønskværdigstabilitet.De skriftlige dele af undervisningsmaterialerneom lægeplanter og om krydderier er blevet færdiggjort,og arbejdet med at skaffe illustrationer og fåtrykt materialerne vil blive fortsat. Desuden er etmateriale om julens planter så langt, at det vil bliveintroduceret for skolerne i den kommende sæson.Geologisk MuseumI det afsluttede skoleår har 6.950 elever besøgt SkoletjenestenGeologisk Museum (i skoleåret 2002/03var tallet 6.513 elever).Det færdige undervisningsmateriale om pladetektoniktil 5.-7. klassetrin blev introduceret for lærernei skoleåret 2002/03, og materialet er blevet godtmodtaget og bliver brugt jævnligt.Dette materiale blev i året 2003/04 fulgt op af etvelbesøgt lærerkursus.33

THORVALDSENS MUSEUMSkoleåret 2003/04 har været travlt og spændende.Vi har fortsat arbejdet med at etablere en bred vifteaf tilbud rettet til alle niveauer, og vi har nu fasteundervisningstilbud til alle vores målgrupper. Vihar også arbejdet med forskellige særprojekter oghar udviklet en række undervisningsmaterialer. Vihar oplevet en stigning i antallet af besøgende klasser,og især har vi haft den glæde at få besøg af flereaf folkeskolens alleryngste elever.Det digitale værksted er kommet rigtig godt i gang,og undervisningsforløbene i værkstedet er blevetpopulære. De nye specialdesignede programmer gørdet enkelt og sjovt at arbejde med kreative digitaleprocesser. Forløbene tilrettelægger vi altid så de givereleverne indsigt i den kunst, museet viser.I forløbet Rundt om skulpturen fotograferer eleverneet udvalgt værk og udarbejder derefter et digitaltkatalog med egne billeder og tekster om værket.Skulptur & Rum kan vælges som overbygning til etaf vores grundforløb. Her arbejder eleverne med atsætte Thorvaldsens skulpturer ind i nye omgivelser,og de får til sidst et udprint med deres arbejde.I foråret tilrettelagde vi et Portrætværksted i samarbejdemed fotografen Trine Søndergaard. Her fikeleverne først en introduktion til portrætfotografiet,og bagefter fotograferede de hinanden med museetsom ramme.Ud over aktiviteterne i det digitale værksted harvi også arbejdet med udviklingen af to forskelligenetbaserede undervisningsmaterialer. Disse er stadigunder udarbejdelse.I forbindelse med det Kongelige Danske Kunstakademis250 års jubilæum har vi samarbejdet medDen Kongelige Afstøbningssamling og med Kunstakademietomkring undervisningsaktiviteter til detre afstøbningsudstillinger, der vises i jubilæumsåret.Vi har udarbejdet undervisningshæftet “Af denrette støbning”, der kan bruges på alle tre institutioner,og vi står for tilrettelæggelse, organisering ogbooking af undervisningen på Akademiet.I særudstillingen af Thorvaldsens afstøbningssamlinghar vi udarbejdet et undervisningsforløbom de antikke forbilleder for folkeskolens ældsteklasser, gymnasiet og HF. For elever fra fjerde klasseog op har vi tilbudt klassisk tegneundervisning medafstøbningerne som motiv.Skoleåret igennem har vi arbejdet med Jeg har etmuseum-projektet i samarbejde med Billedskolen iTvillingehallen, Statens Museum for Kunst, Glyptoteket,Louisiana og fire forskellige klasser. Vi hargennemført undervisningsforløb for alle klasserne,men har i særlig grad samarbejdet med vores stamklassefra Amagerfælled skole, som vi også har besøgtpå skolen for at undervise. Projektet blev afsluttetmed en elevudstilling i Thorvaldsens Museumsforhal, hvor skulpturarbejder af elever fra allefire skoler blev udstillet i en måned.Til folkeskolens yngste elever har vi udviklet undervisningsforløbetFriser & relieffer, hvor vi ser på billedfortællingernei Jørgen Sonnes frise uden på museetog Thorvaldsens Alexanderfrise. Til sammemålgruppe har vi også udviklet undervisningsmaterialetFigurkik, hvor eleverne skal indtegne skulpturelementerpå nogle gamle stik af Thorvaldsensskulpturer. Materialet er med til at få eleverne til atse koncentreret på skulpturerne.Til grundskolens mellemtrin har vi udarbejdet undervisningshæftetHerkules. Materialet tager udgangspunkti Thorvaldsens statue af “Herkules” ogfortæller om inspirationskilderne til hans skulpturarbejde.Vi har arbejdet på at tilpasse vores grundforløbKroppens sprog til svenske klasser, bl.a. ved at foretageen observation af en svensk klasse, der modtoget af vores forløb. Herudfra har vi forsøgt at tilpasseforløbet til de svenske elever, og vi har sammensatet forberedelsesmateriale på svensk til eleverne.Fra maj 2004 har afdelingen ansat en projektmedarbejder,der står for tilrettelæggelsen af et stortundervisningsprojekt kaldet Skulpturmøde. I projektetskal 26 danske og svenske klasser mødes i efteråret2004 og samarbejde om arbejdet med skulptur.Ud over ovenstående aktiviteter har vi tilbudt undervisningi de eksisterende forløb og har arrangereten række fortællearrangementer. Vi har arbejdetmed en række tiltag, som først vil blive tilbudt tilskolerne i det efterfølgende skoleår. Det gældersærligt materiale og forløb til udstillingen Hvid marmorog udviklingen af vores nye skriveværkstedsforløbDer var engang…Vi har i løbet af skoleåret haft lærerstuderende ipraktik og har haft ansat en akademiker i job medløntilskud.Med det store udbud af aktiviteter og den store interessefra skolerne for at gøre brug af vores tilbudkan vi slutte, at Skoletjenesten på ThorvaldsensMuseum er blevet godt etableret både på museet ogi skolernes bevidsthed. I fremtiden vil vi fokusereendnu mere på det pædagogiske udviklingsarbejdeog på nytænkning af kunstformidlingen.34

35Foto: Thorvaldsens Museum.

VIKINGESKIBSMUSEETPå Vikingeskibsmuseet ligger det totale besøgstalfor skoleåret 2003/04 på 14.739 elever. Dette tal erdog ikke helt korrekt, da implementeringen af etnyt bookingsystem på Vikingeskibsmuseet, Spektra,har medført, at skolegrupper uden booking ikke erregistreret i perioden 1. maj - 10. juni. Ser man påde foregående års statistik, kan disse skolegrupper idenne periode udgøre mellem 1.000 og 2.000 elever.Bookingsystemet vil blive justeret, så de mangler,der først er blevet opdaget, efter at systemet erkommet i brug, snarest vil blive udbedret.Skoleåret har stået i børnenes tegn på flere fronter.Skoletjenestens faste medarbejder vendte efter endtbarsel tilbage i november og overtog en velsejlendeskude efter barselsvikaren. Allerede i april overtogen ny barselsvikar roret på Vikingeskibsmuseet, daden faste pædagogiske medarbejder igen gik på barsel.På trods af dette har arbejdet fortsat stabilt heleåret, og flere nye investeringer i de eksisterende undervisningsforløbblev foretaget i slutningen af2003 og fortsattes i 2004. Blandt andet indkøbtes 3kopisværd, der indgår i forløbet Vikingerne og deresskibe, men som også er blevet indkøbt med henblikpå kommende aktiviteter omkring søsættelsen afSkuldelev 2 i september 2004 og en kommendesærudstilling i 2005. Efter at have været på pilotprojektstadietlænge er “Rundvisningsrygsækken”endelig blevet realiseret i 2004 med indkøb af enrække genstande og indarbejdet i undervisningsforløbetDe fem vikingeskibe.I september afholdtes der på VikingeskibsmuseetFærøuge, og i den forbindelse tilbød Skoletjenestenet særligt undervisningsforløb, hvor blandt andetRegin Debess fra Føroya Fornminnissavn (detFærøske Nationalmuseum) forestod en del af undervisningen.55 elever nåede at prøve dette forløb.Undervisning i VikingeskibshallenTo undervisningsforløb hører fast til i Vikingeskibshallen,hvor de 5 Skuldelevskibe er udstillet, mensto undervisningsforløb benytter Vikingeskibshallensom del af et undervisningsforløb, der ellers foregårpå Museumsøen, hvor Skoletjenesten har sineudendørs værksteder og undervisningslokaler. ForløbetVikingerne og deres skibe har været benyttet af3.550 elever. Det 1 1 /2 times forløb er bygget op somen kombination af en rundvisning i Vikingeskibshallen,hvor man ser den “ægte vare”, og så “handson”delen, hvor man i Østrummet går om bord i deto gulvmodeller af Skuldelev 1 og 2 og får levendegjortSkuldelevskibene med en række kopigenstande,der indgår under rundviserens dialog medeleverne. Forløbet tiltrækker særligt 3.-6. klassetrin.De fem vikingeskibe, der varer en time, har væretbenyttet af 3.554 elever. Da forløbet udelukkendeforegår omkring Skuldelevskibene, er der tid til atfordybe sig i detaljerne ved de enkelte skibe.“Rundvisningsrygsækken” har betydet, at nogle afde emner, der tidligere har været vanskelige at forklare– f.eks. dendrokronologi – nu oftere inddragesogså for yngre elever. Eksempelvis medbringes i“Rundvisningsrygsækken” bl.a. en planche, så manenkelt og forståeligt kan forklare, hvordan man udfra årringenes særlige profil kan fastslå et vragstykkesalder og oprindelse. Desuden fastholdes tilhørernesopmærksomhed lettere, når der ud overskibene er en genstand at fokusere på – samtidigmed at flere sanser inddrages (føle, lugte). Ud overde 3.554 elever har 941 elever deltaget i De fem vikingeskibei forbindelse med det to timers værkstedsforløbHistorisk værksted og rundvisning, der foregårpå Museumsøen.For både Vikingerne og deres skibe og De fem vikingeskibegælder, at mange valgte at se filmen “Vikingernesskibe” om udgravningen af Skuldelevskibeneenten før eller efter undervisningen.De i alt 7.104 elever, der benyttede sig af De femvikingeskibe og Vikingerne og deres skibe, var fordeltpå 317 klasser. Heraf var 1.066 (15 %) gymnasieeleverog HF-elever fordelt på 43 klasser.MuseumsøenDet ene af de forløb, der benytter Vikingeskibshallensom del af undervisningen, er Temadag. Fra januartil april 2003 blev forløbet kørt som gratis forsøgsundervisning.Temadag fungerer nu som fasttilbud på Vikingeskibsmuseet, og der vil fortsat blivearbejdet på at udvikle forløbet, der har fået positivrespons fra brugerne. Det, der særligt appellerertil brugerne, er den for Skoletjenesten Vikingeskibsmuseetnye arbejdsform, hvor det er eleverne selv,der med støtte fra underviser og skriftligt materialeskal fordybe sig og undersøge forskellige problemstillinger.I alt 386 elever fordelt på 16 klasser hardeltaget i forløbet.Vikinger på Nordatlanten har oven på et meget stilleår sidste år fået et “come-back”. I alt har 446 eleverfordelt på 19 klasser deltaget i forløbet.Vikingernes farver, der både foregår i Vikingeskibshallenog på Museumsøen, henvender sig specielt tilbørn i indskolingen og er blevet benyttet af 280 eleverfordelt på 11 klasser. Efter at forløbets faste underviservalgte at stoppe midt i skoleåret, blev et paraf Skoletjenestens studentermedhjælpere oplært i atvaretage værkstedsundervisningen. Der er hervedblevet rusket op i fastgroede strukturer, og eleverneinddrages nu endnu mere end før i de praktiske gøremålomkring fremstilling af farvepigmenter. Samtidigblev der investeret i en ny smelteovn, så36

Foto: Vikingeskibsmuseet.brændingen af gul okker til rødt farvepigment igener en fast del af forløbet. Denne del har været tagetud af forløbet et lille års tid, da den gamle bunsenbrændervar lidt for “levende” indimellem. Lærerneer meget begejstrede for forløbet, og de, der harværet her tidligere, synes, at det har udviklet sig tildet endnu bedre.Den udendørs værkstedsundervisning, der foregår påMuseumsøen fra august til oktober og igen frapåske til sommerferien, er lige så velbesøgt som tidligere.Værkstedsundervisningen fokuserer på nogleaf de håndværk og teknikker, der benyttes, når manbygger et vikingeskib. Forløbets struktur er densamme som tidligere, hvor man kan vælge at kombinereværkstedsundervisningen enten med to timerssejlads eller en times rundvisning i Vikingeskibshallen.I alt har 2.747 elever for-delt på 111 klasserdeltaget i værkstedsundervisningen. Af dem var1.806 elever (70 klasser) før eller efter værkstedsundervisningenpå en 2 timers sejltur.Ud over to timers-sejladserne i forbindelse medværkstedsundervisningen blev der igen i år tilbudtdagssejladser af 2 til 5 timers varighed for de ældsteelever. Disse sejladser foregår i museets store råsejlsriggedebåde. 833 elever fordelt på 38 klasser deltogi dagssejladserne. De store både benyttes også i forløbetRundvisning – sejlads, hvor man før eller efteren rundvisning kan få sat perspektiv på historiengennem sejladsen. I alt 496 elever fordelt på 18klasser benyttede dette tilbud.Lejrskolesejladserne I vikingernes kølvand er megetefterspurgt, og i både sensommeren og foråret harSkoletjenesten kunnet sende i alt 308 elever fordeltpå 12 klasser ud på Roskilde Fjord til en unik oplevelse.Det “gamle” undervisningsforløb Roskildeskibene,der blev taget af programmet på grund af manglendeinteresse fra brugerne, efterspørges stadig indimellem,og vi stiller selvfølgelig op. I år fik 46 eleverglæde af dette forløb.BesøgstalleneI skoleåret 2003/04 modtog 12.862 elever et undervisningsoplægmod 15.230 året før, et fald på 15,5%. Vores statistik viser imidlertid, at eleverne i år igennemsnit har modtaget knap 2 timer og 27 minuttersundervisning mod forrige års gennemsnitpå knap 2 timer og 13 minutter, hvilket skyldes, atfordelingen af elever på undervisningsoplæggene afforskellig varighed er meget varierende fra år til år.Således er det samlede antal elevundervisningstimerkun faldet ca. 7,3 % fra 33.888 timer til 31.424timer. Det 4 timer lange undervisningsforløb Temadagvar som forsøgsundervisning gratis for skoleklasserneforrige år, hvor 1.255 elever (5.020 elevundervisningstimer)deltog. Med brugerbetalingfaldt tallet til 386 elever (1.544 elevundervisningstimer),hvilket nok er den primære forklaring pådet faldende antal elevundervisningstimer.I alt besøgte 14.739 skoleelever Vikingeskibsmuseetmod 19.787 sidste år.Hvad angår gymnasie- og HF-klasser har i alt2.014 elever fordelt på 81 klasser besøgt museet. Udaf disse deltog 1.884 elever fordelt på 69 klasser iSkoletjenestens undervisningstilbud.Skoletjenesten på Vikingeskibsmuseet har desudenhaft 5 erhvervspraktikanter og har afholdtlærerkurser/introdage for lærerstuderende for i alt170 deltagere.37

ZOOLOGISK HAVEDet har endnu en gang været et hektisk og travlt år,der både har budt på ansættelse af ny pædagogiskmedarbejder, masser af kursus- og undervisningsaktivitetsamt udarbejdelse af nye undervisningsmaterialer.Mere end 65.000 skole- og gymnasieelever harmed deres lærere benyttet Zoologisk Have som udgangspunktfor, eller som en del af, emner i deresbiologiundervisning.I de biologiske værksteder og i Børnezoo har35.787 elever og studerende modtaget undervisning.De fleste har benyttet de “almindelige” tilbud,hvor eleverne kommer til en times oplæg forderefter på egen hånd at arbejde videre i Haven. 61klasser har “gået i skole i Zoo” og tilbragt en ugemed undervisningsoplæg i de Biologiske Værksteder,aktiviteter ved anlæggene, en arbejdsdag iBørnezoo og selvstændigt arbejde.Der er afviklet talrige “kørekortskurser” for lærereog pædagoger, hvilket har medført, at i alt 820lærere nu har erhvervet sig “kørekort” til BiologiskVærksted 3.Børnezoo’s stalde har igen været omdrejningspunktfor formidling af vores landbrugsdyr. Såledeshar 39 klasser arbejdet med husdyr og fået forståelsefor, hvordan dyrene i landbruget benyttes, oghvordan diverse husdyrprodukter produceres.Adgangsforhold til ZooZoologisk Have indførte pr. 1.1. 2003 entréafgift tilZoo for skole- og gymnasieelever, og skoleåret2003/04 er den første sammenhængende periode,hvor alle besøgende af Zoo-skoletjenesten har skulletbetale. Dette har ikke overraskende påvirket antalletaf besøgende i forhold til sidste år, hvor efterårssæsonenstadig var gratis. I tal har det betydet ennedgang i underviste elever på ca. 3.000.Skolerne kan tegne et skolekort for alle elever påskolen (Bh-klasse til og med 9. klasse) til en pris på15 kr. pr. person pr. år. Lærere og elever fra 10. klassegår gratis med i skolekortet. Ligeledes kan skolernesSFO benytte kortet, som er gældende på allehverdage, dog undtagen skolernes sommerferie.Ønsker skolen ikke at tegne et skolekort, købesskolebilletter til en pris på 30 kr. pr. person, læreresom elever. Gymnasieelever kommer ind for 20 kr. iforbindelse med undervisning, eller 30 kr. ved selvstudier.165 skoler, i alt 37.796 elever, har i efteråret 2003og foråret 2004 erhvervet eller generhvervet et skolekorttil Zoo. Eleverne kan i princippet kommehver dag, hvis de havde lyst, men skolekortet harbetydet, at mange skoler nu vælger et undervisningsforløb,hvor flere elevgrupper undervises hverdag i en hel uge.Med et skolekort kan skolerne også benytte Skoletjenestenstilbud om “en arbejdsdag i Børnezoo” til400 kr., som alene dækker materialeudgifter. Prisenuden et skolekort ligger på 1.500 kr.Børnezoo og HusdyrsundervisningVores værkstedsuge i uge 20 var en stor succes. Besøgendekunne opleve en markedsplads, hvor detvar muligt at afprøve ben- og skindværkstedet, tegnehusdyr, spinde tråd, filte uld, fodre dyr og oplevedissektion af både høns og kaniner. Desuden kunneman bage vafler af selvmalet mel, hvilket var genstandfor stor begejstring for både unge og gamle.Erfaringerne fra værkstedsugen har vi brugt i dendaglige undervisning. Især på Zooscenen i Børnezoo,hvor de har vist sig brugbare og aktuelle.Det har længe været vores mål at få Børnezoo gjortmere aktiv i den daglige undervisning. Derfor har viprioriteret vores aktiviteter i Børnezoo, således atundervisningsfaciliteterne ikke kun benyttes de 2dage, hvor der afholdes “En arbejdsdag i Børnezoo”.Derfor har der alle onsdage i perioden 1. maj til 20.juni arbejdet 3-4 klasser med husdyremner i Børnezoo.Igen har en markedsplads været udgangspunktfor undervisningen, og eleverne har fået indsigti de produktionsmetoder, der benyttes i bearbejdningenaf vores landbrugsprodukter.Øvrige undervisningsforløb og aktiviteterSkoleklasser og børnehaver har deltaget i planteprojekteri vores undervisningshave. Børnene har sået,udplantet, luget og høstet. Formålet har været atformidle læren om planters vækst i samspil medlæren om fødevarer til hhv. dyr og mennesker. Projekteter en succes, som vi planlægger at gentage.Østerbro Ungdomsskole har benyttet sig af et tilbudom temaundervisning efterår og forår (2 x 8besøg). Her har børn og voksne modtaget undervisningaf to timers varighed om dyreadfærd og pasningaf dyr.Under temaet “Naturens fantastiske og forunderligeverden” har vi afviklet et prøveforløb i samarbejdemed Godthåbskirken. Børn mellem 10 og 11år har modtaget “før konfirmand undervisning”,hvor de har besøgt Zoo 2 x 2 timer. Undervisningenhar omhandlet biotopsammenligninger og opdelingaf dyregrupper.I påsken holdt vi ekstraordinært vores BiologiskeVærksteder åbne. Lokalerne var indrettet til et fuglelaboratorium,hvor Havens gæster havde mulighedfor at få indblik i fuglenes levevis og anatomi.Laboratoriet var en del af et overordnet tema omfugle, der prægede Haven i forbindelse med dennyåbnede rovfuglearena.38

I forbindelse med det nyåbnede sælanlæg og dettilhørende formidlingscenter var vinterferienpræget af et tema om de danske sæler. “De gode fortællere”fra sidste års litteraturfestival besøgte igenZoo og fortalte historier med omdrejningspunktom sæler og mennesker.UndervisningsmaterialerUd over den løbende revidering af vores eksisterendeundervisningsmaterialer har Zooskoletjenestenudarbejdet nye materialer til brug ved det nye sælanlæg.Anlægget åbnede januar 2003 og er, med dettilhørende formidlingscenter og rensningsanlæg,relevant til brug i vores undervisning på alle niveauer.Således er der udviklet nyt undervisningsmaterialetil brug for de mindste samt mellemgruppenaf brugerne i Skoletjenesten. Materiale tilbrug for gymnasieelever samt folkeskolens ældsteklassetrin er under udvikling.Vores eksisterende undervisningsmateriale til alleklassetrin er blevet revideret og opdateret. Nye arbejdsarker under udarbejdelse. Der er udviklet nyetilbud til gymnasiet og HF, så der i alt er otte undervisningsoplæg.Således er der til hvert tilbud udvikletlærervejledninger og arbejdsark, der nu er implementeretog bliver brugt i den daglige undervisningaf elever på de højeste niveauer. I samme forbindelseer der planlagt et gymnasielærerkursus i efteråret2004, hvor de nye oplæg præsenteres og diskuteres.Praktikanter i ZooZooskoletjenesten har hvert år en lang række praktikanter,der ønsker at følge undervisningsaktiviteternei det Biologiske Værksted og i Børnezoo.30 praktikanter fra folkeskolens 8. og 9. klasserhar i 2003/04 arbejdet sammen med dyrepasseren iundervisningsstalden. Også dyrepasserelever harværet i en måneds praktik for at lære om undervisningog formidling i Zooskoletjenesten.Mange lærerpraktikanter har valgt at lægge deresselvvalgte praktikperiode i Zoo. Der har været praktikanterfra henholdsvis Haslev Seminarium, BlågårdsSeminarium, Frederiksberg Seminarium ogZahles Seminarium.Der var desuden også en lærerstuderende fraBlågårds Seminarium, der i efteråret havde fået acceptfra seminariet om at lægge sin beståelsespraktiki Zoo. Hendes overordnede projektemne varundervisningsdifferentiering.Kurser og undervisningsaktiviteter uden for ZooZooskoletjenesten har afholdt kurser, oplæg og undervisningfor lærere og pædagoger samt fagligekurser rettet mod grupper, der i deres professionellevirke arbejder med børn og dyr. Der er bl.a. afholdt:- Evolutionskursus for folkeskolelærere fra FynsAmt- Dagkurser for hele lærerkollegier fra hhv. VUCKøbenhavn, Præstemoseskolen og Søager skolen- Tegnekursus for børn og voksne- Slagelse Seminarium, heldagskursus for 2 hold,- Etik/natur kursus for svenske og danske lærere oggymnasielærere- “Kend din frygt” dagkursus for elever fra Valbyskolerne- Undervisningsaktiviteter på Roskilde dyrskue ijuni måned- “Koen og mælken”, i samarbejde med mejeriforeningen- Deltagelse med egen stand i “Børnekulturforum“,uge 8- BørneKulturmessen 5.-7.9. i Øksnehallen sammenmed Skoletjenestens andre institutioner- Lærerkursus i OdenseAndre aktiviteterZooskoletjenestens medarbejdere deltager derudoveri og er aktive i en lang række sammenhænge, ogrelevante kurser og konferencer.39

MUSIKKEN I SKOLETJENESTENMusikken i Skoletjenesten blev etableret september2001 som et 3-årigt udviklingsarbejde. I den indeværendeperiode har arbejdet omfattet:Koncerter/arrangementerDet Kgl. TeaterDet Kgl. Teater kunne tilbyde adgang til åben prøvepå to forestillinger. I lighed med de foregåendesæsoner bestod undervisningstilbuddet af et skriftligtmateriale, der blev udsendt i forvejen, en kortintroduktion ved Steen Chr. Steensen og dramaturgHenrik Engelbrecht, halvanden times åben prøvesamt afsluttende mulighed for spørgsmål og diskussion.Undervisningstilbuddene har i denne sæsondrejet sig om: 20. november 2003: Mozarts “Figarosbryllup”, gymnasiet/HF og VUC. 2. februar 2004:Brittens “Peter Grimes”, gymnasiet/HF og VUC.Den Anden OperaI indeværende år har Musikken i Skoletjenestensamarbejdet med Den anden Opera om undervisningstilbudi forbindelse med to forestillinger. Dedeltagende elever fik tilsendt et undervisningshæfteforud for forestillingen.I forbindelse med børneoperaen “Ved siden af”var der endvidere mulighed for at stille sangernespørgsmål efter forestillingen.13.-30. september: “Hvide Rose”, gymnasiet/HF ogVUC. 2.-29. november: “Ved siden af”, 1.-3. klasse.RadiosymfoniorkesteretI et nyt samarbejde med Radiosymfoniorkesteretkunne Musikken i Skoletjenesten tilbyde pladser tilto generalprøver i foråret 2004. Formen for arrangementetvar udsendelse af et 12-siders undervisningshæfteforud for koncerten, 15 minutters introduktioninden koncerten ved Ulla Hahn Ranmar, overværelseaf ca. 45 minutters generalprøve, samt 15minutters opfølgning efter koncerten med mulighedfor spørgsmål m.m.4. februar: Carl Orffs “Carmina burana”, 6. klasse.11. marts: “Ild og vand” (Stravinskys “Ildfuglen” ogRespighis “Roms fontæner”), 4.-5. klasse.Netværks- og etableringsarbejdeDe rytmiske spillestederI efteråret 2003 indledte Musikken i Skoletjenestenen dialog med 4 rytmiske spillesteder i København,Vega, Copenhagen Jazzhouse, Pumpehuset og Stengade30.Efter flere møder og flere forslag for formenaf dette samarbejde er der nu fastsat et samarbejdefor sæson 2004/05. I løbet af efteråret 2004 og foråret2005 afvikles en koncertrække med titlen “4rytmiske udspil”. Formen bliver én koncert påhvert spillested i løbet af 4 måneder. Repertoiret forde enkelte koncerter vil afspejle det repertoire, somde enkelte spillesteder hver især har specialiseret sigi. I forbindelse med koncertrækken udvikles en flyersamt undervisningsmateriale. Koncertrækken erpilotprojekt for et fremtidigt samarbejde mellem defire spillesteder og Musikken i Skoletjenesten.DR BigbandI indeværende år har Musikken i Skoletjenestenigangsat et samarbejde med DR Bigband. Som pilotprojektfor et fremtidigt samarbejde planlægges afholdelseaf en koncert for elever i gymnasiet/HF ogVUC i Store Vega i november 2004. I denne sammenhængvil eleverne få adgang til et elektroniskundervisnings-materiale, som udarbejdes hertil.FokusgruppeUd fra et ønske om en yderligere målretning af tilbudfra Musikken i Skoletjenesten til elever i folkeskolenhar vi udsendt mødeinvitationer til en rækkemusiklærere fra folkeskolen samt fagkonsulent imusik Finn Holst Christensen. Formålet med mødetvil være at få indblik i pædagogiske samt praktiskeforhold omkring læreres og elevers hverdag,som er afgørende for deres deltagelse i arrangementerfra Skoletjenesten. Derudover er målet med dettemøde at skabe basis for en fremtidig dialog mellemdenne gruppe og Skoletjenesten som en fokusgruppe,hvor muligheder og behov kan drøftes.Mødet vil blive afholdt 24.8. 2004 med deltagelseaf fagkonsulent Finn Holst Christensen samt 5 folkeskolelærerei musik.Besøgstal20. november 2003:Mozarts “Figaros bryllup” – 126 elever2. februar 2004:Brittens “Peter Grimes” – 103 elever13.-30. september:“Hvide Rose” – 375 elever2.-29. november:“Ved siden af” – 920 elever4. februar:“Carmina burana” – 118 elever11. marts:“Ild og vand” – 121 elever40

SKOLETJENESTEN ÖRESUNDSkoletjenesten Öresund (SÖ) har nu eksisteret igodt tre år, og vi er begyndt at kunne se en rækkekonkrete resultater af vores arbejde. Først og fremmesti form af et stadigt mere etableret samarbejdemellem os og en række af regionens kulturinstitutioner,men også i form af en øget kontakt institutionerimellem og – sidst, men ikke mindst – en øgetinteresse for at modtage undervisning på den modsatteside af sundet.SPECIALTILPASSET UNDERVISNING – NY FOLDERI forlængelse af det tematiske samarbejde omkring“Kroppens sprog” indledte vi hen imod slutningenaf sidste skoleår et samarbejde med ThorvaldsensMuseum. Thorvaldsens Museum ville gerne tiltrækkesvenske skoleelever og var derfor også indstilletpå at tilpasse deres undervisning efter de svenskeklassers behov og nivaeu. SÖ hjalp til med at findesvenske testklasser og var med som observatør vedundervisningens gennemførelse. På baggrund afdisse observationer blev der udfærdiget en rapport,der redegjorde for nogle af de særlige problemer,der er forbundet med besøg fra den anden side afsundet. En af rapportens væsentligste konklusionervar, at sproget er så stort et problem, at der bør tageshøjde for dette i langt større omfang, end dethar været tilfældet hidtil. Som en konsekvens herafindledte SÖ et større opsøgende arbejde, hvor vikontaktede en række institutioner på begge sider afsundet og tilbød dem at samarbejde om udviklingaf sådanne særligt tilrettelagte undervisningstilbud,der tager højde for den sproglige barriere. I alt 10institutioner valgte at deltage og har på forskelligvis udarbejdet et eller flere undervisningstilbud,som på forskellig vis forsøger at overvinde sprogbarrieren.Alle undervisningstilbud blev samlet i enfælles brochure, der lå klar til distribution ved startenaf det nye skoleår.LÆRERKURSER – NYT KONCEPTI de forløbne tre år har en stor del af vores virksomhedkoncentreret sig om tilrettelæggelse og afholdelseaf en lang række lærerkurser.Målet har været dels at introducere lærerne til deforskellige museers og kulturinstitutioners samlinger,særudstillinger og tilhørende undervisningstilbud,dels at synliggøre os selv og vores opgave: Atfå skoleklasserne til at krydse sundet og gøre brug afde mange undervisningstilbud på den anden side afØresund. De mange kurser har alle været velbesøgte(ofte deltog mellem 50 og 90 personer), og de efterfølgendeevalueringer har vist, at de også har væretmeget værdsatte af såvel deltagerne som vores samarbejdspartnerepå institutionerne.I det forgangne år besluttede vi os imidlertid for,at vi også vil arrangere nogle mindre og mere intimekurser. Kurserne skal i langt højere grad værebaseret på work-shops og således tilrettelagt, at deltagerneog vi – men især deltagerne internt - lærerhinanden bedre at kende og får udvekslet erfaringerog ideer. Vi tror på, at man med denne type kurserkan skabe en god grobund for efterfølgende samarbejdermellem lærerne på tværs af sundet.LEJRSKOLERI begyndelsen af september 2003 arrangerede SÖ enlejrskole sammen med lærere fra Melby Skole ogDalslundsskolan i Åkarp i det sydvestlige Skåne ogderes to 5. klasser. Stedet var Helsingborg. Her boedeklasserne sammen på et vandrehjem i Pålsjöskov, og her arbejdede, spiste, sov og legede de sammenfra onsdag til fredag. På lejrskolens anden dagbesøgte klasserne Frederiksdal Friluftsmuseum,hvor museets pædagoger havde planlagt en dagsaktiviteter for dem. Denne dag var på forhånd udsettil at være lejrskolens højdepunkt, og SÖ havdetil dagen ansat en dansk museumspædagog som ekstraressource. Det var man fra museets side megetglad for, idet samarbejdet med den danske kollegaoplevedes som en berigelse af projektet. Elever oglærere var også meget tilfredse med lejrskolen, somafsluttedes med, at en af museumspædagogerne vistedem Kärnan. De syntes dog, at det ville haveværet bedre, hvis klasserne havde haft mere kontaktmed hinanden inden lejrskolen. Endelig varklasserne også vældigt glade for, at to svenske dagbladehavde besøgt dem på lejrskolen og skrevet tostore artikler om dem!SÖ havde søgt midler til lejrskolen og fået bidragfra Fondet for Dansk-svensk samarbejde, hvilket betaltefor elevernes indkvartering. Det havde ikkeværet økonomisk muligt for skolerne at gennemføredette uden sådanne eksterne bidrag.Hven som lærende miljøEt af lejrskolens meget positive resultater var denkontakt, de fire deltagende lærere havde fået gennemderes møder og samarbejde om lejrskolen. Degav alle udtryk for, at det havde været meget spændendeog sjovt at planlægge og afholde lejrskolen,og at de derfor meget gerne ville holde kontaktenog fortsætte samarbejdet med hinanden. På baggrundaf disse erfaringer og et ønske om også selv atopnå en tættere kontakt til lærerne gik vi i slutningenaf 2003 i gang med at planlægge næste års lejrskole– men denne gang for lærere! Årets lejrskole2004 skulle være et mindre (max. 22 deltagere), intimtlærerkursus på Hven: “Hven som lærende miljø”.Hensigten med kurset er dels at få præsenteretHven som et oplagt sted for et lejrskoleophold og41

42Foto: Marianne Bomgren.

mødested for danske og svenske skoleklasser, dels atfå danske og svenske lærere til at knytte såvel fagligesom sociale bånd og kontakter på tværs. På kursetmødes lærere fra begge sider af sundet med osog hinanden over en længere periode (1 1 /2 dag) ogskal samarbejde om nogle praktiske og pædagogiskeopgaver. Det er vores forhåbning, at dette forudenen gensidig faglig inspiration også vil resultere i, atlærerne herefter vil få lyst til at fortsætte samarbejdet.Kurset på Hven bliver arrangeret i tæt samarbejdemed museilektor Anneli Oxenstierna fra LandskronaMuseum/Tycho Brahe minderne på Hven, ogskal afholdes 30. september - 1. oktober 2004.INTERKULTUREL PÆDAGOGIK – SEMINAR FOR MUSE-UMSPÆDAGOGERI SÖ ser vi det også som vores opgave at styrke kontaktenmellem de pædagogiske medarbejdere påØresundsregionens kulturinstitutioner. Vi har såledeslænge ønsket at samle vores kolleger i beggeSkoletjenester omkring et fælles emne og en pædagogiskproblematik for derigennem at få sat gang ien erfaringsudveksling på tværs af sundet og institutionerne.Da flere af vores kolleger føler sig usikreoverfor, hvordan de skal håndtere den stadigt stigendemængde af to-sprogede elever i de klasser,der besøger institutionerne, var emnet oplagt: Interkulturelpædagogik. Første seminar om Interkulturelpædagogik blev afholdt som et heldagsseminarpå Malmö Museer d. 21. okt. med deltagelse afb.la. Per Bregengaard som oplægsholder og ordstyrerved dagens opsamling og afsluttende debat. I alt40 personer deltog. Som følge af den store interessefor emnet besluttede vi at følge op med endnu etseminar. Det andet seminar om Interkulturel pædagogikblev holdt d. 11. maj på Kulturen i Lund i forbin-delsemed særudstillingen “Vem är jag? Vem ärdu? Mellanösten här”. Denne gang deltog 27 museumspædagoger,men der var stor tilfredshed meddagen og et udtalt ønske om at fortsætte dialogenom dette væsentlige emne ved endnu et seminar.VIDEREUDVIKLING AF PROJEKTER OG SAMARBEJDERKroppens sprogSÖ har i det forløbne skoleår også brugt en del tidpå at videreudvikle det tematiske samarbejde omkring“Kroppens sprog”. Ved skoleårets start distribueredevi vores nye folder om “Kroppens sprog”,der som noget nyt også kunne tilbyde en naturvidenskabeligtilgang til emnet, idet både ZoologiskHave og Malmö Museers naturvidenskabeligepædagoger nu også deltager i projektet.D. 11. september 2003 afholdt vi et lærerkursuspå Malmø Museer, hvor 39 lærere deltog. Vi fortsattemed at markere den nye naturvidenskabelige toningaf “Kroppens sprog” ved at afholde yderligereto lærerkurser, der på forskellig vis fokuserede påhumanteknologi, fremtid og krop og dermed en tilgangtil temaet på tværs af humaniora og naturvidenskab.Kurserne blev afholdt på Arken d. 12.marts (30 deltagere) og på Kunstindustrimuseet d.23. marts (67 deltagere).I forlængelse af disse to lærerkurser har vi i samarbejdemed Arken arbejdet på planlægningen af enrække elevseminarer om det samme tema. De i alt 4elevseminarer for danske og svenske gymnasie- ogskoleelever afholdes på Arken til september og november2004.Natur-historie-netværketI løbet af året har netværket omkring kulturhistorieværet samlet to gange: i august 2003 på Bymuseetog i marts på Landskrona Museum. Ved begge besøghar deltagerne set en aktuel udstilling og ud fradenne diskuteret formidling og muligheder for atskabe en bedre tværfaglighed i undervisningen. Interessenfor netværksmøderne har hele tiden væretstørre blandt de skånske kolleger end blandt dedanske, men det kan have sin forklaring i de anderledesarbejdsforhold. Netværket er nu blevet enigeom at afprøve en ide om individuelle studiebesøghos hinanden, hvor man følger undervisningen ogmåske ligefrem prøver at undervise på den andeninstitution.Levande läromedelEn af SÖs medarbejdere har fulgt den museumspædagogiskeefteruddannelse “Levande läromedelkulturarvspedagogik”ved Lärarhögskolan i Malmø(afsluttedes januar 2004). Uddannelsen oplevedesmeget positivt af deltagerne (alle arbejdende museumspædagoger),og ved et opfølgende møde, somSkoletjenesten i Skåne arrangerede, fremkom der ettydeligt ønske om at fortsætte pædagogmøderne ogvidereuddannelsen. Skoletjenesten i Skåne undergiki løbet af året en omorganisering og har fået flereressourcer, eksempelvis er der sket en forstærkningpå informationssiden. Sammenfattende harSÖ nu også en god platform at arbejde fra på denskånske side.Unga spekulerarSom et eksempel på en bedre forankring hos voreskolleger kan vi nævne Malmö Museer, der kontaktedeos, da de ville indbyde en dansk gymnasieklassetil det igangværende projekt “Unga spekulerar”.SÖ fandt frem til en dansk og en skånsk gymnasieklasseog deltog i forberedelserne. Klassernemødtes siden på Malmö Museer og arbejdede i mindregrupper omkring temaet “Øresundsregionensfremtid”.ÖKA – ÖRESUNDS-KULTUR-AMBASSADØRERAfslutningsvis kan vi berette, at vi i det forgange århar udviklet et koncept for et nyt projekt under SÖ:ÖKA – ÖresundsKulturAmbassadører. Projektet går ikorthed ud på at tilrettelægge en efteruddannelsefor undervisere i hele Øresundsregionen. Efteruddannelsenafholdes i skoleåret 2005/06.43

PROJEKTSAMARBEJDESTATENS MUSEUM FOR KUNSTSkoletjenesten har stået for den grafiske produktionaf undervisningsmaterialet “indblik” til følgendeudstillinger:“Carl Henning Pedersen – retrospektiv” (24/9 2003-4/1 2004)“Fortælling, myte og drøm” Børnenes Kunstmuseum(6/2 2004-24/4 2005)NIKOLAJ UDSTILLINGSBYGNINGSkoletjenesten har stået for den grafiske produktionaf undervisningsmaterialer til følgende særudstillinger:“Eventuelle pårørende” / Tina Enghoff (15/112003-25/1 2004)“Black Shoals Stock Market Planetarium” / Lise Autogenaog Joshua Portway (7/2-12/4 2004)“Skulpturer” / Rui Chafes (7/2-12/4 2004)“Sleep” / sha & GTT (23/4-13/6 2004)“Zona” / Karl de Keyser (23/4-13/6 2004)MUSEET FOR SAMTIDSKUNSTSkoletjenesten har stået for den grafiske produktionaf undervisningsmaterialet til “Floden” (7/10-21/122003) – en udstilling af Jytte Rex’ billedverden, deromfatter maleri, tegning, dias, fotoemulsion ogfilm.DANSK ARKITEKTUR CENTERDAC har tilbudt undervisning i forbindelse med deaktuelle særudstillinger, og samarbejdet har isæromfattet markedsføring.EXPERIMENTARIUMUndervisningsforløbet “Hjerte & Lunger” har efterpilotprojektet været tilbudt i skoleåret som et fasttilbud. Derudover har Skoletjenesten bidraget tilmarkedsføring af Experimentariums undervisningstilbudog projekter.MARKEDSFØRINGSkoletjenesten har endvidere bidraget til markedsføringaf undervisningsmuligheder på bl.a. følgendemuseer og kulturinstitutioner:Charlottenborg UdstillingsbygningDen Kongelige AfstøbningssamlingDet Kongelige Danske KunstakademiKulturcentret Assistens KirkegårdMedicinsk-historisk MuseionOrlogsmuseetTeater Mungo ParkTøjhusmuseetVestsjællands SkoletjenesteTEATERSkriftlige undervisningsmaterialer er tilrettelagt isamarbejde mellem de enkelte teatre og Skoletjenestentil følgende forestillinger:Aveny-T“Boblerne i bækken” (22/8-4/10 2003)“En gæst” (12/3-8/5 2004)Kanonhallen“57 Beds” / Signa Sørensen (12/2-28/2 2004) webFolketeatret“Klokkeren fra Notre Dame” (januar-maj 2004) webNørrebro Teater“Elling & Kjell Bjarne” (20.11 2003-28/1 2004)44

INFORMATIONSARBEJDEInformationshæfte / www.skoletjenesten.dkSkoletjenestens undervisningsaktiviteter er omfattende,og det er derfor vigtigt, at der med informationsarbejdetgives så godt et overblik over tilbuddenesom muligt. Skoletjenestens Informationshæftehar i skoleåret 2003/04 fortsat været et centraltelement i markedsføringen af de pædagogiske aktiviteter.Informationshæftet er udsendt i august2003 og december 2004, og de har præsenteret henholdsvisefterårets og forårets nye undervisningstilbudog kurser. De to hæfter har været på 40 sider,hvilket understreger aktiviteternes store omfang.Produktionen af hæfterne er tilsvarende meget tidskrævende,og det er derfor besluttet, at der i løbet afdet kommende skoleår skal findes en ny form, hvordet trykte Informationshæfte bliver mindre og samtidiglægger op til øget brug af Skoletjenestenshjemmeside. Her er der langt bedre mulighed for(hurtige) opdateringer, ændringer og præsentationaf nyheder. Det vil samtidig blive overvejet, hvordaninformation til henholdsvis folkeskolen oggymnasiet kan adskilles og målrettes mere direktetil de forskellige brugergrupper.Det er bevidst, at der sigtes mod en gradvis ændringaf Skoletjenestens Informationshæfte samtidigmed, at der vil blive lagt større vægt på Skoletjenestenshjemmeside: Lærerne er gennem de sidsteca. 10 år blevet vant til at kunne bruge informationshæfternetil deres informationssøgning vedr.Skoletjenestens undervisningstilbud. Nye informationshæfterer meget efterspurgte og benyttede, ogde vil derfor ikke helt kunne undværes. Samtidig erinformationshæfterne en vigtig del af Skoletjenestensansigt udadtil.Parallelt med ændringen af Informationshæftetvil der blive foretaget en tilsvarende udvikling af nystruktur og design af Skoletjenestens hjemmeside.Følgende artikler er trykt i skoleårets informationshæfter,nr. 17 og 18:- “Mennesker, materialer og muligheder…”- “Samtidskunst i Nikolaj Udstillingsbygning”- “Lige- hvad for noget?” – et tema om ligestillingog køn på Nationalmuseet- “En stenalderboplads” – en aktivitetsbog til undervisningeni Lejre Forsøgscenter- “Klassiske indtryk, nutidige udtryk – Thorvaldsenog de digitale medier”- “Gips!” – Kunstakademiet 250 år.- “Zoo – et hot spot for undervisning” – om undervisningfor gymnasie- og HF-elever i ZoologiskHave- “Vær god ved de underjordiske” – nyt undervisningsforløbpå Lejre Forsøgscenter45

BESØGSSTATISTIK, SKOLEÅRET 2002-2003Elever, der har modtaget undervisningI ALT Kbh. Fred. Kbh. Fr.borg. Rosk. Vestsj. Storstr. AndreKom. Kom. Amt Amt Amt Amt AmtArbejdermuseet 7.883 1.205 376 2.007 1353 714 515 394 1.319Arken 11.603 1.419 521 5.123 617 2.803 320 480 320Danmarks Akvarium 4.992 1.245 182 2.016 964 394 27 49 115Danmarks Tekniske Museum 5.740 417 103 1.127 3.014 54 308 102 515Film-X 5.008 1.173 180 1.433 1.192 425 186 124 295Frederiksborgmuseet 6.790 876 182 1.385 3.466 276 138 49 418Kunstindustrimuseet 3.193 569 420 307 708 273 180 345 391Københavns Bymuseum 1 4.563 757 208 2.429 481 269 98 72 249Køge Skitsesamling 3.584 84 56 448 140 2.308 140 308 28Lejre Forsøgscenter 3.592 432 44 922 558 734 248 295 359Louisiana 2 15.760 4.111 482 3.082 3.640 528 347 118 3.452Nationalmuseet 3 20.974 4.079 819 8.693 3.621 1.935 688 341 798Thorvaldsens Museum 7.089 1.848 368 2.221 1.428 803 76 125 220Vikingeskibsmuseet 15.233 1.960 434 4.162 2.639 3.471 896 734 937Zoologisk Have 4 39.080 10.740 1.840 11.540 4.260 4.460 300 440 5.500Zoologisk Museum m.fl. 5 20.065 4.115 539 5.746 1.826 655 223 278 170I alt 175.149 35.030 6.754 52.641 29.907 20.174 4.690 4.254 15.086Kommentarer:1. Tal omfatter 2.286 elever på byvandring.2. Tal for Andre omfatter 1.336 elever, som ikke er registreret under kommuner/amter.3. Det samlede tal (Prinsens Palais, Frilandsmuseet m. Brede og Frihedsmuseet) er 67.919.4. Antal klasser er registreret. Elevtallet er beregnet med 20 elever pr. klasse.Tal for Andre omfatter 4.850 elever, som ikke er registreret under kommuner/amter.5. Fordeling på de enkelte museer: Zoologisk Museum: 11.808, Botanisk Museum og Botanisk Have: 1.744, Geologisk Museum: 6.513 (ikke fordelt påkommuner og amter)46

BESØGSSTATISTIK, SKOLEÅRET 2002-2003Anslået samlet antal eleverI ALT Kbh. Fred. Kbh. Fr.borg. Rosk. Vestsj. Storstr. AndreKom. Kom. Amt Amt Amt Amt AmtArbejdermuseet 13.142 2.218 614 3.283 1.770 1.114 909 928 2.306Arken 1 26.003 2.163 701 8.240 1.059 4.080 420 614 966Danmarks Akvarium 9.651 2.187 227 3.497 1.772 783 220 118 847Danmarks Tekniske Museum 2 8.240 417 103 1.127 3.014 54 308 102 615Film-X 5.008 1.173 180 1.433 1.192 425 186 124 295Frederiksborgmuseet 11.312 1.286 283 2.124 5.638 479 207 122 1.173Kunstindustrimuseet 5.650 958 757 516 1.307 523 314 572 703Københavns Bymuseum 7.835 1.594 302 3.932 499 342 362 147 677Køge Skitsesamling 3 3.788 84 56 448 140 2.380 140 308 28Lejre Forsøgscenter 4 17.025 - - - - - - - -Louisiana 5 20.377 5.346 587 3.983 4.442 751 506 207 4.555Nationalmuseet 6 67.919 - - - - - - - -Thorvaldsens Museum 7 7.089 1.848 368 2.221 1.428 803 76 125 220Vikingeskibsmuseet 19.787 2.542 519 4.924 3.341 4.435 1.388 1.121 1.517Zoologisk Have 8 76.815 - - - - - - - -Zoologisk Museum m.fl. 9 35.539 9.145 1.453 11.884 3.216 1.187 840 967 333I alt 335.180 30.961 6.150 47.612 28.818 17.356 5.876 5.455 14.235Kommentarer:1. Tal i alt omfatter 7.760 elever, som ikke er registreret under kommuner/amter.2. Tal i alt omfatter 2.500 elever, som ikke er registreret under kommuner/amter.3. Tal i alt omfatter 204 elever, som ikke er registreret under kommuner/amter.4. Geografisk fordeling registreres kun ved undervisning.5. Tal for Andre er inkl. 1.527 elever, som ikke er registreret under kommuner/amter.6. Omfatter samlede antal grupper/elever, der har besøgt museet i forbindelse med undervisning.Derudover har mange klasser besøgt Nationalmuseet på egen hånd (ca. 11.000).Dertil kommer onsdage, hvor besøg ikke registreres.7. Registreringen omfatter kun elever, der har modtaget undervisning.8. Omfatter kun de elever, der har bestilt adgangskort via Bestillingstelefonen.9. Fordeling på de enkelte museer: Zoologisk Museum: 27.282, Botanisk Museum og Botanisk Have: 1.744, Geologisk Museum: 6.513 (ikke fordelt påkommuner og amter).47

BESØGSSTATISTIK, SKOLEÅRET 2003-2004Elever, der har modtaget undervisningI ALT Kbh. Fred. Kbh. Fr.borg. Rosk. Vestsj. Storstr. AndreKom. Kom. Amt Amt Amt Amt AmtArbejdermuseet 3.357 602 168 1.189 321 457 64 0 556Arken 19.469 3.578 572 7.629 1.687 3.711 547 367 1.378Danmarks Akvarium 5.079 1.181 396 2.121 646 369 203 103 60Danmarks Tekniske Museum 5.640 452 167 1.302 2.772 246 258 103 340Film-X 7.560 923 158 2.399 1.623 1.376 170 378 533Frederiksborgmuseet 6.979 968 186 1.195 3.509 497 172 100 352Kunstindustrimuseet 4.745 982 661 551 983 508 219 461 380Københavns Bymuseum 7.320 2.038 484 2.951 735 218 187 196 511Køge Skitsesamling 3.920 0 0 784 336 2.044 84 616 56Lejre Forsøgscenter 4.123 415 21 1.079 610 899 495 275 329Louisiana 9.338 2.695 256 1.399 1.927 421 138 53 2.449Nationalmuseet 27.195 6.173 1.526 9.374 3.974 3.065 1.393 731 959Thorvaldsens Museum 8.447 2.596 505 2.446 1.474 793 148 218 267Vikingeskibsmuseet 12.862 1.334 213 3.675 2.473 2.095 1.058 782 1.232Zoologisk Have 35.787 10.460 2.280 10.680 3.400 3.160 1.000 320 4.487Zoologisk Museum m.fl. 22.063 5.888 478 10.177 2.433 1.205 349 919 614Musik (flere institutioner) 1.763 636 207 655 93 160 12 0 0I alt 185.647 40.921 8.278 59.606 28.996 21.224 6.497 5.622 14.503Kommentarer:Arbejdermuseet Museet lukket på grund af ombygning (1/12 2003-27/8 2004).Københavns Bymuseum Tal omfatter 1.431 elever på byvandring.LouisianaTal for Andre omfatter 1.222 elever, som ikke er registreret under kommuner/amter.Nationalmuseet Det samlede tal (Prinsens Palais, Frilandsmuseet m. Brede og Frihedsmuseet) er 75.500.Zoologisk HaveAntal klasser er registreret. Elevtallet er beregnet med 20 elever pr. klasse.Tal for Andre omfatter 3.407 elever, som ikke er registreret under kommuner/amter.Zoologisk Museum m.fl. Fordeling på de enkelte museer: Zoologisk Museum: 13.126, Botanisk Museum & Have: 1.987, Geologisk Museum: 6.950.48

BESØGSSTATISTIK, SKOLEÅRET 2003-2004Anslået samlet antal eleverI ALT Kbh. Fred. Kbh. Fr.borg. Rosk. Vestsj. Storstr. AndreKom. Kom. Amt Amt Amt Amt AmtArbejdermuseet 4.869 1.018 241 1.483 479 477 88 132 951Arken 26.980 4.465 900 11.438 2.019 4.719 715 512 2.212Danmarks Akvarium 9.345 2.112 498 3.452 1.093 604 365 334 887Danmarks Tekniske Museum 8.640 452 167 1.302 2.772 246 258 103 340Film-X 10.940 923 158 2.399 1.623 1.376 170 378 533Frederiksborgmuseet 10.920 1.325 291 1.547 5.929 599 243 240 746Kunstindustrimuseet 7.431 1.365 1.110 763 1.608 868 359 652 706Københavns Bymuseum 10.373 3.040 608 3.994 1.041 280 256 274 880Køge Skitsesamling 4.880 0 0 784 336 2.044 84 616 56Lejre Forsøgscenter 15.048 - - - - - - - -Louisiana 11.709 3.440 336 1.831 2.230 544 158 53 3.117Nationalmuseet 75.500 - - - - - - - -Thorvaldsens Museum 8.447 2.596 505 2.446 1.474 793 148 218 267Vikingeskibsmuseet 14.739 1.559 245 4.110 2.671 2.360 1.331 909 1.554Zoologisk Have 65.865 - - - - - - - -Zoologisk Museum m.fl. 38.170 11.165 1.456 17.269 3.887 1.632 559 1.493 709Musik (flere institutioner) 1.763 636 207 655 93 160 12 0 0I alt 325.619 34.096 6.722 53.473 27.255 16.702 4.746 5.914 12.958Kommentarer:Danmarks Tekniske MuseumFilm-XKøge SkitsesamlingLejre ForsøgscenterLouisianaNationalmuseetThorvaldsens MuseumZoologisk HaveTal i alt omfatter 3.000 elever, som ikke er registreret under kommuner/amter.Tal i alt omfatter 3.380 elever, som ikke er registreret under kommuner/amter.Tal i alt omfatter 960 elever, som ikke er registreret under kommuner/amter.Geografisk fordeling registreres kun ved undervisning.Tal for Andre er incl. 1.540 elever, som ikke er registreret under kommuner/amter.Tallet svarer til samlede antal elever, der har besøgt museet i forbindelse med undervisning.Mange klasser har besøgt Nationalmuseet på egen hånd. På grund af den usikre registrering, specielt onsdage, hvorgruppebesøg ikke registreres, kan der ikke angives et nøjagtigt antal elever.Registreringen omfatter kun elever, der har modtaget undervisning.Geografisk fordeling registreres kun ved undervisning.49