Roug, P. Marte meo i praksis.pdf - Gyldendal

IndholdForord 91. Marte meo-metoden 13Metoden i praksis 152. Etik i forbindelse med videooptagelser 21Marte meo-metodens begrænsninger 263. Marte meo-principperne 27At tage et initiativ 28At se barnets initiativ 29At bekræfte barnets initiativ 30At benævne eller sætte ord på barnetsinitiativ 32At følge barnets initiativ 34At hjælpe barnet med at udvælge et nytinitiativ 36At afvente barnets reaktion på den voksnesbekræftelse eller initiativ 38At sætte ord på egne handlinger 39Triangulering; at kæde sammen 41Turtagning 42Positiv ledelse 444. Udviklingsstøttende samspil 49Struktursituationer 51Øjenkontakt 55Stemmeføring 56Spørgsmål 58Brug børns navne 60Rytme og tempo 605. Videointeraktionsanalyse 636. Tilbagemeldinger 69Det strukturelle niveau 735

Det informative niveau 74Det kommunikative niveau 747. Hjem er forskellige 778. Marte meo i sundhedsplejen 83Familier med en svær start 83Skrigebørn 85Børn med spiseproblemer 90Børn med soveproblemer 94Søskendejalousi 979. Marte meo i daginstitutionen 103Børn der hele tiden vil være den første 103Børn der ikke vil samarbejde 106Børn der ikke leger med andre børn 110Meget aktive børn 115Vrede børn 121Usikre børn og børn der taler dårligt 125Aflevering og afhentning af børn 13010. Marte meo til pædagoger 135Samlinger 135Spisning 139Af- og påklædning 14111. Marte meo i skolen og til børn med speciellebehov 145Hvornår er barnet skolemodent? 146Analyse af videooptagelser fra skolen 149Børn der har svært ved at koncentrere sig 156Børn der klæber og kræver konstantbekræftelse 158Stille børn 161Børn der bliver mobbet 165Urolige børn med dårlig adfærd 166Børn med DAMP 17012. Marte meo i arbejdet med voksne 179Den udbrændte lærer 180De vrede klienter 1826

Gruppearbejde 18313. Marte meo i arbejdet med pleje- og adoptivbørn 189Adoptivfamilier 189Plejefamilier 197Samkvem og samvær 19914. Marte meo i arbejdet med demente 20115. Marte meo i arbejdet med mennesker medvarig funktionsnedsættelse 209Udviklingshæmmede spæd- og småbørn 211Adfærds- og udviklingsproblemer 212Voksne udviklingshæmmede med adfærdsproblemer 217Voksne udviklingshæmmede der ikke vilsamarbejde 220Sent udviklede der selv ønsker forandring 226Autister 228Hvordan hjælpe børn til at blive socialtopmærksomme? 23216. Marte meo for alle 235At se og følge initiativer 235At sætte ord på sig selv 237At vente 23917. Praktiske oplysninger 241Lidt om at videofilme 241Marte meo-uddannelser 242Marte Meo Foreningen 244Ordforklaringer 245Litteraturhenvisninger 246Socialpædagogisk Bibliotek 249Stikords- og navneregister 253

ForordLidet skulle jeg ane hvor meget Sikon-konferencen Børn i krise i 1994i Falkonercenteret ville ændre mit liv – såvel fagligt som personligt.Det var oven i købet en morgen der startede meget kompliceret medstore togforsinkelser og -aflysninger som betød at jeg måtte tage entaxa fra Hovedbanen for at nå frem og høre dagens første oplægsholder,Maria Aarts fra Holland, der skulle fortælle om marte meometoden.Jeg havde aldrig hørt hverken om hende eller metoden,men hendes halvanden times oplæg repræsenterede så meget sundfornuft at jeg nødvendigvis måtte vide mere. Jeg kom kort efter medpå det første danske terapeuthold, og min begejstring for metodener ikke aftaget med tiden.Og lad mig så lige slå fast at vi ikke er ovre i den religiøse ellersekteriske genre – noget jeg sommetider bliver spurgt om.Marte meo er en metode til udvikling af samspil – kort og godt. Metodener baseret på videooptagelser af hverdagssituationer, og dener et redskab der har vist sig at være brugbart fordi det er konkretog løsningsorienteret.Det der egentlig har overrasket mig mest i arbejdet med martemeo, er hvor små ændringer i kommunikationen der sommetiderskal til for at ændre på et uheldigt samspil. Det kræver ikke ekstratid eller ekstra ressourcer i hverdagen at anvende principperne, ogde ændringer der skal til, er af sådan en art at alle kan klare dem.Jeg hører sommetider kritik som netop går ud på at marte meo eren metode, fordi metoder kan fremstå som noget statisk og unuanceret;men marte meo er derimod kreativ og dynamisk og indeholderden største grad af objektivitet og mulighed for individuel tilpasningjeg nogensinde er stødt på.Da Gyldendal kontaktede mig og spurgte om det var noget formig at skrive en bog om marte meo, skulle jeg tænke mig om længe.Den ene årsag til den lange tænkepause var selvfølgelig spørgsmåletom at finde tid til at skrive en bog. Den anden at der jo alleredefindes to gode bøger på det danske marked: Maria Aarts’ Marte meoGrundbog, som mest er beregnet til mennesker der allerede arbejdermed metoden, og Jytte Birk Sørensens Ser man det, som er en indføringi metoden og oven i dette har et fint afsnit der relaterer til denmoderne udviklingspsykologi – den teori marte meo bygger på. At9

jeg endte med at sige ja til Gyldendal, skyldes at jeg selv manglededenne bog i de første år jeg arbejdede med metoden – en grundbogder beskriver metoden ud fra cases og praksis.Denne bog kan altså ses som et supplement til de allerede eksisterendebøger.Marte meo-metoden kan ikke læres ved kun at læse om den, mendet er mit håb at terapeutstuderende sideløbende med det praktiskearbejde vil kunne få hjælp og inspiration til at forstå metoden ogdens teknikker bedre med min bog. Det er ligeledes mit ønske ogsigte med bogen at alle der ønsker at vide noget om metoden, kanlæse den – uanset om de har en fagligt relevant uddannelse.Alle de forløb og de mennesker der beskrives i bogen, har jeg arbejdetmed enten personligt eller som supervisor for terapeutstuderende.Den vedlagte cd-rom giver mulighed for at se elementerne i udviklingsstøttendesamspil. Der er for mig stor forskel på at skullelæse om elementerne og at se dem i virkeligheden.Marte meos teoretiske afsæt vil ikke blive beskrevet specifikt –mit ønske er primært at sætte fokus på praksisdelen. I alle afsnit erder tjeklister til sidst der fremhæver nogle af de vigtigste fokuspunkteri det specifikke arbejde. Tjeklisterne er vejledende for detkonkrete problem – der er ikke to forløb og to mennesker der er ens,og man vil altid se betydelige og store variationer i ens eget arbejde;tjeklisterne kan ikke erstatte en individuel interaktionsanalyse.Marte meo i praksis er bygget op på den måde at det er muligt kunat læse de første syv kapitler og derefter fordybe sig i det af de følgendeni kapitler der har ens faglige eller personlige interesse. Hvisbogen læses fra ende til anden, vil der være gentagelser. Bagest i bogenfindes i øvrigt en ordliste som forklarer de mest almindeligemarte meo-begreber.Alle citater er så nær de originale udtalelser som muligt idet jegkun få steder har været nødt til at tilpasse gengivelsen for at letteforståelsen. Fra de let genkendelige cases er der indhentet tilladelsetil min anvendelse her. Alle navne er ændret.Der er mange jeg skylder tak for hjælp til denne bog.Først og fremmest tak til de mange mennesker der har ladet migfortælle deres historie, og en stor tak til Marianne Katborg der harladet mig filme samspillet med Albert, samt tak til de pædagoger,børn og forældre der har ladet mig vise deres samspil.Dernæst en kæmpe tak til Kirsten Bork, min kollega fra Hind-10

holm Socialpædagogisk Seminarium, der under udarbejdelsen afbogen har været en utrættelig og uvurderlig sparringspartner. Hvorså jeg rigtigt da jeg spurgte dig om du ville være min kollega. Dernæsttak til Anders Elof Nielsen, ligeledes fra Hindholm, der indimellemhar stillet mig kritiske spørgsmål angående min skrivestilsom jeg har måttet forholde mig til.Stor tak til alle de andre kollegaer på Hindholm der har hjulpetmed stort og småt og som altid støtter mig i mit arbejde med martemeo. Venne- og familiekredsen har overrasket mig positivt vedat vise så stor interesse for projektet og for at give den fornødnehjælp og forståelse.Også tak til Anita Tusindfryd og Lone Bakke, de to andre licensedsupervisorer i Danmark, hvis samarbejde jeg sætter stor pris på.Og så min familie – tak til mine børn Stine og Anders der alt forlænge kun har set deres mors ryg, men som til trods for dette givermig evig glæde og hver dag lærer mig nyt, og til min mand, Ole,som i de 10 måneder det har taget at skrive bogen, har taget et stortslæb herhjemme og alt for mange aftener og fridage har oplevet atvære græsenkemand. Tusind tak alle tre for den store støtte.Også mine forældre, Marianne og Karsten Rubin, skylder jeg takfor hjælpen med at læse bogen igennem med den udenforståendesbriller (mor), og tak fordi de med deres opdragelse har givet mig enaf de største gaver – forståelsen for at et menneskes handling ikkealtid afspejler intentionen bag, og forståelsen for at de svage i samfundethar en grund til at agere og reagere som de gør.Til sidst en stor tak til Maria Aarts der altid har støttet mig ogsidst, men ikke mindst, altid har troet på mig.Næstved, juli, 2002Pernille Roug