2-2006 - Dansk Holstein

7 Sortbroget kvæg2. og 3. laktation sammenlignetmed 1. laktation.Hvis der er avlsmæssige forskellemellem laktationerne, bliverdet først sikkert fastlagt, når tyrenfår døtre i 2. og 3. laktation.VAR Camaro har dog mangedøtre som har afsluttet 1., 2. og3. laktation og ændrer sig derforstort set ikke i ydelsesindekserne.Det skal understreges, atder for langt de fleste tyre kuner små forskelle mellem detavlsmæssige niveau i forskelligelaktationer.Samlet set er ændringerne i Y-indekset små, og det er i megetstor udstrækning de samme tyresom tidligere, der har de højesteindekser.Årsager til at køernesindekser kan ændresHvis der ikke indgår nye ydelsesinformationer,er hovedårsagentil ændringer i køernesydelsesindekser, at vi i testdagsmodellenanvender sammenhængenmellem mælk, fedt ogprotein i beregningerne. Dethar især en betydning for indeksernepå køer, som har atypiskeforhold mellem mælkeydelseog fedtydelse eller mellemproteinydelse og fedtydelse.Køer, som har en høj mælkeydelsei forhold til proteinydelsevil således stige i M-indeks ogfalde i P-indeks. Omvendt vilkøer, som har lav mælkeydelse iTabel 2. Indekser før og efter overgangen til testdagsmodellenFør testdagsmodellen I dag ForskelM-indeks 106 109 +3F-indeks 101 100 -1P-indeks 118 132 +14Y-indeks 117 130 +13forhold til proteinydelsen, faldei M-indeks og stige i P-indeks.Ko som stiger i Y-indeksEt eksempel på en ko, som bliverpåvirket af, at vi anvendersammenhængene mellem mælk,fedt og protein i beregningen,er vist i tabel 2. Koen havde førovergangen til testdagsmodellen117 i Y-indeks, mens den har130 i dag. Koen stiger i M- og P-indeks og falder i F-indeks.Koen har ydet i 3. laktation oghar en gennemsnitlig fedtprocenti disse laktationer på 4,01og en proteinprocent på 3,73.Proteinprocenten er meget høji forhold til besætningens gennemsnitligeproteinprocent,mens fedtprocenten er lidt lavereend besætningens gennemsnitligefedtprocent. Dette betyderogså, at koen giver megetprotein i forhold til fedtmængden.Forholdet mellem protein- ogfedtydelsen påvirker F- og P-indekset.P-indekset stiger og F-indekset falder. Samtidig betyderden lave fedtprocent, at M-indekset stiger.AfslutningTestdagsmodellen giver en langrække fordele, hvor den vigtigsteer, at ydelsesregistreringerneudnyttes bedre end tidligere.Overgangen til testdagsmodellenhar kun en lille betydningfor tyrenes avlsværdital forydelse, mens køernes avlsværditali højere grad bliver påvirket.2 2006