Energi-agent for en dag - Experimentarium

Forberedelse – introduktion til energi Ideen er, at give eleverne den første bevidsthed om, hvor afhængige vi er af elektricitet i vores hverdag. Den konkrete opgave er at undersøge, hvilke ting på skolen, der bruger strøm, og diskutere, hvad der vil ske, hvis skolen ikke længere kunne bruge strøm. Sådan kan du gøre: • Introducer emnet, undervisningsforløbet og læringsmål. • Del klassen i 4 grupper (de 4 grupper svarer til det antal arbejdsstationer, vi har i værkstedet). • Giv hver gruppe et område af skolen, hvor de skal registrere alt, hvad der bruger el. Det kan være et undervisningslokale, et fællesrum, lærerværelset mv. Brug evt. elevarket, som du modtager ved booking af besøget og som også findes bagest i denne vejledning. • Lad eleverne diskutere i grupperne, hvad der ville ske, hvis skolen ikke kunne bruge el. Hvad vil være anderledes? Lad dem evt. prøve at beskrive en skoledag uden el. • Lad eleverne fremlægge deres resultater og diskussioner ved tavlen. Huske-­‐tips Del klassen i fire grupper, inden I kommer på besøg. Der er fire arbejdsstationer i selve værkstedet. Gruppestørrelsen bliver derfor desværre ofte rigelig stor. (I løbet af 2012 bliver der bygget en ekstra arbejdsstation, så grupperne kan blive lidt mindre). Hav jeres smartphones og hovedtelefoner med. Man bør være to om en smartphone. Hvis der er nogen, som har fordelerstik til hovedtelefoner, så man kan være mere end to, så tag dem med. Ellers kan I låne i det omfang, vi har. Vi har også ekstra smartphones. Download applikationen ’Experimentarium’ som indeholder ’Jagten på den grønne energi’ til både iPhone og Android hjemmefra. (Skulle nogen have glemt det, så kan I gøre det gratis på Experimentariums netværk, når I er her). Hav en mailadresse, som I kan bruge til tjek-­‐ind af hele klassen. På den måde kan I bagefter få adgang til det, I producerer på værkstedet (klassens hjemmeside – se s. 10). 5

På Experimentarium Selve værkstedsdelen forgår dels i det særligt indrettede rum på Experimentarium, dels i vores Energi-­‐udstilling ude i hallen. Forbrugs-­‐ og sparedelen Værkstedets første del tager udgangspunkt i den kendte, nære verden. Hver gruppe arbejder ved et modelhus, som der er mulighed for at indrette på mange forskellige måder – og med en masse el-­‐forbrugende apparater. Formål • Eleverne skal erfare, at ønsker om forbrug kan være i konflikt med ønsker om at spare på energien. • Eleverne skal tilegne sig viden om, hvordan man kan spare på strømmen, gennem adfærd og ved at vælge energi-­‐besparende forbrugsgoder. I arbejdet med modelhusene får eleverne arbejdet med: • Luksusindretning med strømslugende apparater (uden hensyn til fråds) • Spare-­‐scenarie, hvor eleverne har fjernet noget udstyr • Tips og tricks til besparelser, som ikke i sig selv reducerer komfort derhjemme Eleverne er i værkstedet blevet udstyret med en oversigt, hvor de kan se hvilke apparater, der findes i modelhusene, og hvor meget strøm hver enkelt apparat sluger om året ved en typisk benyttelse. De kan vælge at krydse af i en kolonne til venstre (første indretning) hvor meget udstyr, de vælger at bruge, og i en kolonne til højre (anden indretning) hvor meget de synes, de vil reducere forbruget til. Det samlede elforbrug kan de se på måleren på modelhuset. Eleverne kan vælge at tage et billede med deres mobiltelefon af huset før og efter, men det er svært at få alle detaljer med. Arbejdet med dukkehusene giver også en mulighed for at afprøve nogle af de spareråd, som er trykt på bagsiden af oversigten, eleverne bruger. Fidusen ved disse besparelser er, at de så at sige er ’gratis’. De handler om vaner og adfærd, som sparer strøm, men som giver den samme ydelse som hidtil. Typiske spørgsmål til denne opgave Der er næsten altid en gruppe, der forsøger at spare så meget som muligt ved at fjerne alle elektriske apparater. Det er næppe en realistisk løsning, hvilket måske også bliver påpeget af underviseren i værkstedet. Hvem bor i modelhuset? Forskellige typer familier har helt naturligt forskelligt elforbrug. Er der fx teenagere i husholdningen, er det normalt at der bruges mere strøm. 6

Jagten på den grønne energi – arbejdet i udstillingen Experimentariums nye app I anden det af værkstedet skal eleverne i grupper arbejde med nogle af aktiviteterne i Experimentariums Energi-­‐udstilling. Det er her, I skal bruge Experimentariums applikation (app). Den hedder ’Experimentarium’ og fås gratis til Apple iOS og Android. Fra forsiden af den nye app ’Experimentarium’ skal du ind på ’Jagten på den grønne energi’. Her opretter du din klasse ved at trykke på ’Gruppe’ – brug fx den mail-­‐adresse, du plejer at bruge på dit arbejde. Formålet med arbejdet i udstillingen med hjælp fra app’en er • At introducere eleverne til bæredygtig energi • At introducere eleverne til at fordele og ulemper ved forskellige grønne energi-­former• At hjælpe eleverne med at arbejde bedre og længere med opstillingerne • At involvere eleverne og lave to-­‐vejs kommunikation • Få gemt de vigtigste begivenheder fra arbejdet • Sætte de fem opstillinger bedre i sammenhæng, så den grønne energi kan blive bearbejdet fra flere perspektiver, hvilket emnet har god brug for 7

Praktisk om brug af app’en Du skal ved starten af værkstedet fortælle underviseren, om eleverne har nok smartphones med hjemmefra. Giv også underviseren, den e-­‐mail-­‐adresse, der skal benyttes til tjek ind af hele klassen. Vi vil først og fremmest bruge elevernes egne smartphones. Hent Experimentariums applikation hjemmefra – eller via vores gratis wifi-­‐netværk. I kan også bruge netværket under selve arbejdet i udstillingen, så I slipper for at betale for datatrafik. Netværket hedder ’Experimentarium’ og kræver ikke password. Grupperne til arbejdet i udstillingen kan bestå af to eller tre elever. Hver gruppe deles om én smartphone. Der kan være et højt lydniveau i udstillingen, så det er en fordel at have hovedtelefoner, bare én prop til hver. Med tre elever, så kan eleverne have et fordeler-­‐stik med. Skulle der være brug for at låne ekstra telefoner, så er det også muligt. Værkstedet råder over seks telefoner (uden SIM-­‐kort) og over ekstra hovedtelefoner og fordelerstik. Eleverne tjekker gruppevis ind, finder klassens navn og får en kode. Og holdene vælger selv deres navne. App’en kommunikerer direkte med klassens hjemmeside og opsamler automatisk resultaterne af elevernes arbejde (se også afsnittet ’Efter værkstedet’) Applikationens narrative forløb Applikationen er bygget på en historie. Den starter med et opkald fra Energiminister Else Elstrøm. Hun har et problem: Hun skal undgå en fremtidig energikrise, og grøn energi skal spille en vigtig rolle. Men hun har – trods sine embedsmænds arbejde – brug for flere ’on-­‐the-­‐site’ oplysninger om fordele og ulemper ved fem udvalgte, grønne energiformer. Else Elstrøm har sat en embedsmand til at lede slagets gang. Hans opgave er at uddanne og bruge et korps af agenter i marken. Brugerne kan ved at arbejde godt blive forfremmet til energiagenter af 1. rang. Men det kræver så også, at man har arbejdet med alle fem opstillinger. Arbejdet i udstillingen Opstillingerne, eleverne skal bruge, finder de let via app’ens kort eller via de påsatte mærkater. Arbejdet ved hver opstilling tager op til 10 minutter, alt efter, hvor meget eleverne går op i det. Det er ikke nødvendigt at alle hold besøger alle fem opstillinger. Eleverne finder hurtigt ud af, at fremgangsmåden ved alle opstillingerne er nogenlunde den samme. Det betyder, at eleverne kan nå at blive endnu mere skarpe på gennemgående problemer, de opdager fra opstilling til opstilling. App’en stiller åbne spørgsmål. Det kan være en udfordring – og adskiller sig fra de ’normale’ arbejdsark. Omvendt så kan eleverne opleve det som meget rart, at alting ikke er sort/hvidt. 8

Der er tre typer af resultater, som bliver gemt ved hver opstilling: • Et foto, hvor gruppen sætter en stor pil netop dér på billedet, hvor opstillingen har sit vigtigste sted. Der er selvfølgelig mange måder at svare på. Og gruppen kan prøve flere gange, hvis de ikke er tilfredse med første skud. Det sidste billede, der er sendt til energiministeriet, bliver gemt på klassens hjemmeside. Øvrige billeder er gemt i telefonens egen hukommelse. Alle fotos bliver selvfølgelig accepteret. • En test med efterfølgende vurdering fra ministeriets embedsmand. Embedsmanden vil gerne tjekke agenternes viden, og heldigvis er der hjælp at hente, både på opstillingen og i app’ens ’faktabog’. • En tilbagemelding til ministeriet om én fordel og én ulempe ved pågældende energiform. Resultaterne gemmes i app’en, og nyeste resultat gemmes (overskrives) på klassens hjemmeside. Det vil sige, at man altid kan vælge at lave noget om. 9

Produktionsdelen Formål • Vise at produktionshensyn og miljøhensyn kan være i konflikt med hinanden • Eleverne skal tilegne sig viden om, hvordan man laver strøm og om konsekvenser af forskellige produktionsformer Hvad skal der foregå Aktiviteten foregår ved Elektricitaniens produktionsstationer. Her skal eleverne spille et spil, hvor de får til opgave at sammensætte Electricitaniens energiproduktion bedst muligt. Der er fem håndtag – et for hver af energiformerne: Vand, Atomkraft, Kul, Sol og Vind. Eleverne drejer på håndtagene for at regulere andelen af hver energiform og Else Elstrøm giver myndig feed-­‐back og guider dem på vej. Inden da har vi set på elevernes arbejde i udstillingen. På den måde kommer vi til at snakke om de forskellige produktionsformer. Vi vil gerne give eleverne en forståelse af fordele og ulemper ved de forskellige produktionsformer. Udover de produktionsformer de har arbejdet med i udstillingen, bliver eleverne også præsenteret for atomkraft og kulkraft. Fordele og ulemper ved de forskellige produktionsformer skal eleverne bruge i arbejdet med produktionsstationerne. Det er således første gang eleverne kommer til at arbejde med elproduktion baseret på fossile brændstoffer. Det plejer at komme bag på eleverne, at fossil produktion fylder så meget som det gør. TIP: De fossile brændstoffers store andel skyldes først og fremmest kravet om forsyningssikkerhed. Man vil jo gerne have strøm, når man skal bruge den – og ikke når vinden tilfældigvis blæser. Experimentarium har sammen med DONG Energy lavet et lille spil, som på en sjov måde viser, hvor svært det er at holde en by forsynet med strøm – se og spil på: http://www.co2powerplay.dk Intervallerne, som Else Elstrøm vil acceptere i spillet er: Vand: 1 – 6% Atom: 0 – 0% Kul: 60 – 80% Sol: 1 – 8% Vind: 20 – 35% Disse tolerancer ligner meget det billede, som bliver aktuelt i Danmark i de kommende år. Der er mulighed for at sammensætte elforsyningen lidt forskelligt, og hver gruppe får et farveprint af slutresultatet. 10

Opsamling efter besøget – Klassens hjemmeside Når I er hjemme i klassen anbefaler vi, at I laver en opsamling. Det er en god ide, at du på forhånd har orienteret sig i gruppernes arbejde. Det giver en stærk indikation af, hvordan eleverne har arbejdet i udstillingen. Det kan give dig en mulighed for at komme ud i nogle gode faglige hjørner, som måske ikke ville dukke op spontant i opsamlingen, fordi der kun skal arbejdes med et udpluk af det samlede arbejde. Kig indenfor på klassens hjemmeside Tag og kig på et eksempel på de resultater, du kan bruge i opsamlingen. Gå ind på www.experimentarium.dk/agent Forsiden. Log ind som gruppe. Brug ’poulk@experimentarium.dk’ og kodeord ’1234’ Tjek resultaterne ved de fem opstillinger. 11

Få let overblik over gruppernes arbejde. Her fx ’Vindenergi’ Ud for grupper, der ikke har været ved opstillingen, står der ”Mangler”. Ellers står der ”Udført” og man kan se resultaterne. 12

Anbefalinger til opsamling Generelt vil vi anbefale, at I starter med en opstilling, som mange af eleverne har arbejdet med. På hjemmesidens oversigt kan du let se, hvilke det er. Start hér med at spørge til et billede. Billederne er et sted, hvor der er gjort mange selvstændige tanker, og hvor der kan være udfoldet en hel del kreativitet. Lad grupperne selv melde ind. Det er ikke sikkert at alle billeder er hverken skarpe eller velkomponerede – men derfor kan de sagtens rumme gode svar. Tip: Billederne kan være et sted, hvor eleverne har gjort mange selvstændige tanker Man kan spørge til, om der er grupper, der har placeret pilen et andet sted. Kig på sådan et billede. Lad være med at lægge dig fast på, hvilket svar der er det rigtige. Lad det være op til klassen at bestemme i fællesskab. Du kan også bruge de skriftlige tilbagemeldinger – både quiz’en og fordele/ulemper-­diskussionen. Gå frem på samme måde som ved billedet. 13