Pdf-udgave - Aksel Sandemose Selskabet

Af Søren Kappel SchmidtInformationsbrev nr. 1 · sommeren 1997

K æ re læserDer er tre personer på titelbilledet. Denførste person er den danske smedesønAxel Nielsen som 10-årig, omgivet afsine klassekammerater. Den andenperson er føromtalte Axel, nu som konfirmandog på vej til at træde i karakter.Under logoet findes den tredje person,fritænkeren og forfatteren Aksel,der er blevet norsk og har taget efternavnetSandemose. I baggrunden anesi glimt barndommens ø. Udover noglestatister er der ikke andre personer påbilledet. Den skitserede jernbane blevaldrig realiseret.Byen, der efter sigende kunne haveværet Ribe eller Arendal, gav hanø g e n a v n et Jante.S a n d e m o s e p rojektets titelbillede er konstrueretaf Per Sommer, med brug afarkivmateriale fra Morsø LokalhistoriskeArkiv og Sandemosearkivet.Algade i Nykøbing, 1906.Morsø lokalhistoriske arkiv*. (t.h.)* Morsø Lokalhistoriske ArkivDueholm Kloster, 7900 Nykøbing MorsTlf. nr. +45 97 72 34 21Med denne forældede formulering fo rsøger jegat få dig i tale – vel vidende, at du ikke læser det,jeg skrive r, sådan som jeg tro r, du læser det.Når et fo r fa t t e rs kab får en ny læser, indgår det ien ny kontekst. Det bliver læst med nye øjne,o rdnes efter nye kriterier og indgår i en fo rs t å e l-s e s ra m m e, der måske er langt fra det, fo r fa t t e-ren i sin tid fo restillede sig. Når den proces ergodt i gang, må teksten stå sin prøve i den nyekontekst – er den stadig værd at beskæftige sigm e d ?» S a n d e m o s e p rojektet – hvo r for flygte fra Jante?«handler selvfølgelig om Aksel Sandemoses liv ogdigt. For dem, der som læsere og littera t u r i n t e re s-s e rede har haft emnet tæt inde på livet, vil megetv æ re ve l kendt. Fo r fa t t e rs kabet er grundigt analys e ret og beskrevet, og derved kunne det blive.Der er gode grunde til alligevel at vove et øje.Aksel Sandemose skabte en læsev æ rdig fo r t æ l-ling, som kan tåle at blive præsenteret for en nyg e n e ration af læsere. De gamle kan hygge sigmed gensynet eller læse med nye øjne.En anden væsentlig indgang til projektet angivesaf undertitlen: »Multimedier som indgang tilet fo r fa t t e rs kab«. Multimedie er et modeord ,som alle ke n d e r, men som langtfra alle har nogetsynderlig udbygget begreb om. Vi vil afprøve begrebet på fortællingen og se, hvilke mulighederdet g i ve r, når et stof skal fo r m i d l e s. Hvo rdan påvi r kes læserens læsebev æ g e l s e.Vi befinder os i en tid med socialt og ku l t u re l to p b r u d . 1 Sandemose brød op og satte dermednormer og sandhedsværdier til debat. Hans livsfø relse var til tider i sig selv debatskabende og ih vert fald ikke kedelig. Hvor finder vi sandhedenom fo r fa t t e ren? I digterværket eller i de fa k t i s keb e g i venheder? Og i fortsættelsen – hvor finder visandheden om os selv? I den fa k t i s ke ko n t e k s t ,2Informationsbrev nr. 1 · sommeren 1997Sandemoseprojektet

ammen om vo res tilvære l s e, eller i den fo r t æ l-ling vi som aktører og meddigtere er med til atv i r ke l i g g ø re? Også Fo l ke b i b l i o t e ket må afprøveh æ vdvundne normer for formidling i en fo ra n-derlig ko n t e k s t .S a n d e m o s e p rojektet er i det lys en ny fo r t æ l l i n gunder tilblive l s e. Stoffet hentes fra Morsø Fo l kebiblioteksSandemosearkiv og fra den omfa t t e n-de mængde tekster, der er skrevet af og om fo r-fa t t e ren. En vigtig tilgang bliver de menneske r,der stadig henter inspiration fra Sandemoses fo r-tælling, som mødes, går til fo re d rag, udtaler sig,læser og skrive r.Fortællingen handler selvfølgelig stadig om opgø ret med Jante, om et mord, om den besværligevej mod erke n d e l s e, selve r ke n d e l s e, om fo r-holdet til kvinder (om forholdet mellem kvindeog mand, kunne det måske fo rsigtigt indskyd e s )og om det eneste, der er værd at skrive om...Formen er en uadskillelig del af fo r t æ l l i n g e n .At benytte nye medier stiller os ove r for en mængdenye pro b l e m e r. Hvo rdan kan de nye medierbruges til formålet? Hvem ejer teksten, når denb l i ver interaktiv og kan bruges til nye uhelligealliancer på alskens appara t e r. Hvem er fo r fa t t e-ren, når alle kan skrive med? Sandem o s e p ro j e k-tet er (også) en praktisk og teoretisk unders ø g e l-se af nogle af de mange spørgsmål, der rejser sig.Formen vekslede bestandigt Sandemoses fo r-fa t t e rs kab igennem, ja selv indenfor den enke l t eu d g i ve l s e. Sådan bliver dette projekt også. En legmed form. En udgive l s e, der fo rsøger at tilkæmpesig en berettiget plads i det spekter, man meden bred benævnelse kan kalde multimedie.Anledningen? Jo, Sandemose fylder 100 ården 19. marts 1999. Nykøbing har by j u b i l æ u msamme år. Espen Arnakke, fo r fa t t e rens alter ego,var fra Jante. Det kunne have været Ribe ellerA rendal, men ...I Nykøbing ligger der et lille, men ve l fo rs y n e tSandemosearkiv på et lille, ve l f u n g e rende købstadsbibliotek. Byen har et godt, eksperim e n t e-rende medieværksted. Skulle vi sætte vo res lysunder en skæppe? – Janteloven er genial i sinm o n o tone nedkæmpning af enhve r, der måttefo rsøge sig på egen hånd. Sandemoses våbenfællefra afholdsagita t i o n s fo reningen Frimændene, Tom Kristensen, skrev engang i en polemiskp a rodi på Janteloven syv bud, hvo raf det syve n-de kan bruges til et af dette projekts mål:Du skal læse Aksel Sandemose!Vi nedtoner det grimme ord SKAL og lokker i stedetmed en spændende tilgang til fo r fa t t e rs ka b e tvia de nye medier.S ø ren Kappel Schmidtp ro j e k t ko o rd i n a to rHavnegade i Nykøbing, 1907.Morsø Lokalhistoriske arkiv*.1. “Gammel viden står ikke mere til troende.Det gør metoderne heller ikke.Postmoderniteten tvinger ikke kun til etsocialt og kulturelt opbrud. Også selvebegrebet videnskab og spørgsmåletom validitet stilles over for nye udfordringer.Tendenserne i dette sammenbruder blandt andet omformulering afobjektivitetsbegrebet, øget perspektivisme,stigende fragmentering og etstigende krav om anvendelse af resultaternei en uoverskuelig verden.Hvad gør forskning og samfundsvidenskabi denne situation? Den forholdersig reflekterende til sit genstandsfeltog til sig selv. Kort sagt: denovervejer sine vilkår – eller ser sig selvi øjnene. Den lader metoder og indsigterindgå i en diskurs, som ogsåomfatter selve kundskaben og indsigtenog ikke mindst den proces, derskabte indsigten.”Fra Per Schulz Jørgensen, At se sig selvi øjnene, i Nordisk Psykologi 1997,nr. 1. Hans Reitzels Forlag.Sandemoseprojektet Informationsbrev nr. 1 · sommeren 19973

Jakob Albrektsen tager sig stadig tidtil at besøge arkivet og aflevere relevanteudklip . Her viser han et af samlingensklenodier, afholdstidsskriftetF r i m a n d e n, som Sandemose forf a t t e desammen med Tom Kristensen ogAnton Hansen.Frimanden er dateret 1928, 1. årg.nr. 1, og arkivets eksemplar er prydetmed Anton Hansens exlibris. Diverseudstregninger fortæller, at der er taleom et ufærdigt prøvetryk. Publikationenblev aldrig udgivet.(Foto: Søren Kappel Schmidt, februar1997).Et arkiv bliver til– J a kob Albrektsen og Sandemosearkive t“Jeg har altid været lidt af en samlernatur,” sigerJ a kob Albrektsen, som sidder i Sandemosea r k i ve tog fortæller om dets tilblive l s e.J a kob Albrektsen stammer fra Møn og kom viaS ve n d b o rg til et job som ove r b i b l i o t e kar påNykøbing Mors Fo l kebibliotek. Aksel Sandemosesbesøg i sin fødeby Nykøbing, marts 1965, oghans død i august samme år gjorde det naturligtat påbegynde de indsamlinger, der med tidens kulle komme til at danne grundstammen iS a n d e m o s e a r k i vet, som vi kender det i dag.Målet var fra første færd at skabe en samling aff ø rs t e u d g aver (så vidt muligt) af alt, hvad Sandemosefik skrevet. Dertil et fyldigt uddrag af litte ra t u ren om fo r fa t t e ren og fo r fa t t e rs kabet. Begrænsendefa k to rer va r, at samlingen som en delaf fo l ke b i b l i o t e ket og det tilhørende loka l-h i s to r i s ke arkiv ikke havde en selvstændig økonomi,og at nya n s kaffelser derfor skulle prioriteresi forhold til andre af husets opgave r.I 1968 blev loka l h i s torisk arkiv selvs t æ n d i g-gjort fra biblioteket, og i den forbindelse to gA l b rektsen initiativ til en klausul om, at Sandemosesamlingeni sin helhed skulle fo r b l i ve påb i b l i o t e ke t .En del af samlingen består af en mængde av i s-a r t i k l e r, ofte udklip eller fo to ko p i e r, når originaltmateriale ikke har været tilgængeligt. I omfa n gs va rer det til godt og vel to tredjedele af alle artikle r, som er nævnt i biografien “Aksel Sandemoseog Ska n d i n av i e n ”Den allestedsnærværende Johannes Væthhar også haft stor betydning for Sandemosearkivet.En artikel i Skive Fo l keblad fra 1967 fo r t æ l-ler om en række tekster, Væth fo r æ rede arkivet iforbindelse med et fo re d ra g s b e s ø g .4Informationsbrev nr. 1 · sommeren 1997Sandemoseprojektet

En mappe rummer en del fo tos med re l a t i o ntil fo r fa t t e ren. De første tilgik samlingen fra ens ø s t e rsøn til Sandemose efter et besøg i samlingen.I tidens løb er der opbygget en samlingb å n d o p ta g e l s e r, der dels er lånt fra ra d i o u d-sendelser og dels er optagelser fra Sandemosese m i n a rer og fo re d rag. På et af båndene findesSandemoses tale på Centralhotellet i Nykøbing.En besøgsliste fortæller om studere n d e, derhar benyttet arkivet i forbindelse med opgaveskrivning,seminard e l ta g e re på rundvisning mv.A n d re besøgende har måske mere tilfældigt fundetfrem til arkivet. Her har en engageret fre m-visning af nogle af samlingens effekter med tilhø rende uddrag af det uudtømmelige re p e r to i reaf anekdoter fra Sandemoses liv givet gode oplevelserog ansporet til læsning af fo r fa t t e rs ka b e t .I 1968 købte Morsø Spare kasse det hus i Færken s t r æ d e, hvor Aksel Sandemose voksede op.Siden har kommunen ove r taget huset, og derarbejdes på at skaffe midler til istandsættelse ogi n d retning af huset til gæste/ku n s t n e r b o l i g .B i b l i o t e kets nuværende lejemål udløber år2000, og drømmen er, at arkivet i den fo r b i n d e l-se sikres bedre lokale- og fo r m i d l i n g s fa c i l i t e t e r.Som udefra kommende bibliotekar har Albrektsen haft let ved at dista n c e re sig fra, hva dder hos en tidligere generation måtte være afgammelt Nykøbing-nag til Sandemose.Nu har pensionisttilværelsen givet ham tid tilat dyrke andre intere s s e r. Hjemme hos Albre k t-sen samles der stadigvæk. En stor samling litteraturom barndomsøen Møn, en samling ugler,s l æ g t s fo rskning ... ( s k s )Uddrag af artikel i Morsø Folkebladsugeavis 19.03.1997. Inger Hanseninformerer. Interviewet er gengivetmed tilladelse af Poul Erik Tarp,Morsø Folkeblad.Artiklerne kan også læses påhttp://www.sandemose.dkInger Hansen har efterfulgt JakobAlb rektsen som overbibliotekar påM o r sø Folkebibliotek, hvor Sandemosesamlingenhar til huse.(Foto: Søren Kappel Schmidt)Morsø Folkeblad 13.09.1967,Jakob Albrektsen informererSandemoseprojektet Informationsbrev nr. 1 · sommeren 19975

Tre medier samt database og netværk– h vert medieum skal supplere de andre med ka ra k t e r i s t i s ke kva l i t e t e rI Sandemosearkivets udklipssamlingfindes en del af det materiale, derudgør basis for indeværende projekt.Samlingens klenodier er dog forsvarligtanbragt i et brandsikret skab.– Hvordan bliver læserens bevægelsei et sådant materiale?– Kan forfatterskabet ved hjælp af denye medier komme til at indgå i nyelæseres kontekst?– Kan de, der allerede er kendt medforfatterskabet, finde ny næring tillæseoplevelse og indsigt?S a n d e m o s e p rojektet er et ægte multimedieprojekt,det vil sige, at vi arbejder på at lave et integre ret produkt, hvor nye og traditionelle medierarbejder sammen. Det endelige produkt vil blivel a n c e ret i forbindelse med Sandemoses 10 0 - å rsdagi 1999. Dele af materialet vil løbende bliveo m talt og offentliggjort via projektets hjemmesideog et ny h e d s b rev.U d g i velse på papirB i b l i o t e kets traditionelle formidlingsmedie erbogen, suppleret med tidsskrifter, av i s s tof mv. Etvæsentligt mål for Sandemoseprojektet er atfo ku s e re på det trykte materiale, der findes af ogom fo r fa t t e ren. Undervejs i forløbet vil vi selvtage ordet i bl.a. projektets Info r m a t i o n s b rev.I n fo r m a t i o n s b revet kan bestilles hos os, men vilogså kunne ses på projektets hjemside.U d g i velse som videoDer findes en del filmmateriale af og om AkselS a n d e m o s e. Det er vo res hensigt at publicerenogle centrale uddrag af dette materiale. Det eroftest dyrt og vil blive brugt sammen med nyev i d e o o p ta g e l s e r, hvor vi via personer og stedernærmer os centrale dele af fo r fa t t e rens unive rsog anbringer dette i en moderne kontekst. Optagelsernevil dels indgå i Sandemosearkivet i fo r maf interview mv. og dels blive brugt i en videofilm,der skal fungere som en selvstændig del afp rojektets fo r m i d l i n g s a r b e j d e.U d g i velse på cd/vd vTe k s t e r, musik, filmklip, lyd o p tagelser og fo to sd i g i ta l i s e res og benyttes som råmateriale til enslags collage – nogle elementer og brudstykke r,der kan danne udgangspunkt for en interesse fo rog fo rståelse af fo r fa t t e rs kabet. Den intera k t i vef remvisningsdel fungerer sammen med en databaseover Sandemosearkivets bestand af bøger,o r i g i n a l m a t e r i a l e, billeder og audiovisuelt materi a l e. Fra cd’en vil der kunne eta b l e res ko n takt tilre l evante adre s s e r, boglister mv. på internet.—Det er et mål for projektet at få de tre nævntemedier ko m b i n e ret med brug af internet og databasetil at ko r re s p o n d e re så godt som muligt, såledesat hvert medium supplerer de andre medka ra k t e r i s t i s ke kva l i t e t e r. Den diskussion af fo r-holdet mellem en teksts form og indhold, derkommer ud af det, er en central og dynamisk delaf projektet. Teksten er i live og den er til sta d i g-hed under udarbejdelse.6Informationsbrev nr. 1 · sommeren 1997Sandemoseprojektet

h t t p : / / w w w. s a n d e m o s e. d k– et arkiv går på nettet. Muligheder og begrænsninger i en ny fo r m i d l i n g s fo r m“Det er da også irritere n d e,” tænker jeg, da jegb l i ver gjort opmærksom på, at man ikke ka nove r f ø re et papirlayouts faste større l s e s forhold tilweb-sider på nettet. Internet er alt andet end fa s tform. Siderne bliver vist på andre computersys t e m e r, skærmene har fo rs kellig opløsning,fa r verne holder næppe, og næste side i bogen erm å s ke “en by i Ru s l a n d ”. Der kan altså ikke udenv i d e re eta b l e res en håndfast ko r re s p o n d a n c emellem det trykte medium og publicering afmateriale på nettet. Dertil ko m m e r, at de layo u t-mæssige muligheder trods en hurtig udvikling,også på det område, endnu ikke er helt på højdemed, hvad der kendes fra ve l u d byggede sideopsæ t n i n g s p ro g rammer med allehånde sofistike redefaciliteter til styring af såvel typografi somg ra f i k .I middelalderen fo restillede man sig, at mankunne skrive “Den sto re bog med al viden”. Enforholdsvis afgrænset større l s e, der skulle indeho l d e, hvad man anså for betimelig oplys n i n g .På internettet kan man tale om flydende tekst e r, ofte korte tekstfra g m e n t e r, der ikke ska ltage sig ud som tilløb til ve rd e n s b i l l e d e r. Te k s t e r-ne ko r re s p o n d e rer med sig selv og med andretekster på nettet ved hjælp af links og ko m m e rd e r ved til at udgøre et hy p e r t e k s t s ys t e m .En af vo res bestræbelser er at give Sandemosesfo r fa t t e rs kab en plads i det ekspandere n d ehy p e r t e k s t s ystem. Om kort tid åbner adre s s e nh t t p : / / w w w. s a n d e m o s e. d k, som er Sandemoseprojektets homepage. Her vil man kunne findeo p l ysninger om fo r fa t t e rs kabet og om pro j e k t e t .Vi arbejder i øjeblikket på at knytte fo r b i n d e l s etil en database over arkivets tekstsamling, så detvil være muligt at fo re tage søgning i littera t u re nom og af Sandemose. Derudover vil hjemmesidenindeholde fo rs kellige artikler, billedmaterialee tc. med relation til fo r fa t t e rs kabet og stof i re l a-tion til “multimedie-fo r fa t t e rs ka b s - d a ta b a s e r ”.Internetmaterialet bliver løbende udbygget iperioden frem til 1999, der bliver oprettet linkstil andre re l evante steder på nettet (andre fo r fa t-t e re, andre sider med Sandemosestof etc.), ogder bliver lagt søgeord ud på ska n d i n av i s ke oginternationale søgemaskiner.Det er ikke ta n ken at offentliggøre større deleaf Sandemoses tekster. De er ofte trykt i sto reoplag, og er tilgængelige for intere s s e rede læsere.Vi vil benytte vo res ret til at citere, og vil eve n-tuelt fo rsøge at få lov til at publicere enkelte tekst e r, som kan belyse fo r fa t t e rs kabet og motive retil yd e r l i g e re læsning. Vel mødt i cy b e rspace påh t t p : / / w w w. s a n d e m o s e. d kf ra 15. august 1997.Læserens første møde med projektetshomepage. Per Sommer har lavet grafikkeni samarbejde med Søren KappelSchmidt. Vi håber, mange andre vilbidrage til at gøre siden til et spændendested på nettet, med links til ogfra andre interessante sider vedrørendeSandemose og andre forfatterskaberpå nettet.Fra hjemmesiden er der henvisning tilden øvrige del af materialet og videreherfra ud på nettet.Sandemoseprojektet Informationsbrev nr. 1 · sommeren 19977

L æ s e ren som medskribent– nye arbejdsvaner når analog og digital formidling smelter sammen“Cyberspace er en fuldstændig rumliggjortvisualisering af al information iglobale informationsbehandlingssystemer,ved hjælp af mulighederne iaktuelle og fremtidige kommunikationsnetværker,hvilket vil muliggørefuld tilstedeværelse og interaktion formange brugere på en gang, muliggøreinput og output fra og til hele detmenneskelige sanseapparat, og tilladesimulationer af virkelige og virtuellerealiteter, dataindsamling over afstandog kontrol gennem telepræsens, totalintegration af og kommunikation meden hel række produkter og omgivelseri real space.”(Marcus Novak)Citeret fra Peter Duelund, Den danskekulturmodel, s. 415. Forlaget Klim,Aarhus 1995.Cyberspace er dannet af ordenecybernetics (kybernetik) og space(rum). Et digitalt “rum” bestående afstyrede informationer og “spændt udi“ den globale telekommunikation.Ill. er konstrueret af Per Sommer ogSøren Kappel SchmidtLæsning (og skrivning) har altid haft noget at gøremed at skabe en orden i en mere eller mindrekaotisk ve rden. Fra begyndelsen af historisk tidfinder vi re g n s kaber og ove rs i g t e r, religiøse fo restillingerog beskrivelser af samfundets fo rs ke l-lige indre t n i n g e r. Kort sagt afspejler tekster ogf ragmenter datidens bestræbelser på at opre t h o l-de den hers kende orden. Skrive rens arbejde va ret møjsommeligt indfo l d n i n g s a r b e j d e. Iagtta g e l-s e r, re g i s t reringer og fo restillinger skulle bringespå en ko n c e n t re ret sproglig form og nedskrive s.H i s torien melder om legendariske bibliotekers vækst og fo rsvinden i takt med samfundsord e n e rs tilbliven og efterfølgende sammenbrud.Af uransagelige veje når erfa r i n g e r, teksterog fo restillinger alligevel videre og sætter dere spræg på eftertidens tekster. For den opmærksommelæser fo restår der et stort og møjsommeligtu d fo l d n i n g s a r b e j d e. Tekster skal opsøges, læsesog fo rstås i forhold til den kontekst de oprindeligb l ev skabt i. Det læste skal så stå sin prøve i fo r-hold til en ny tids krav og intere s s e r. Hvo rd a nkan det læste indgå i en fo r nyet begre b s d a n n e l-s e. Hvilken orden befo rd rer teksterne?Aksel Sandemose var et uregerligt menneskeog en begærlig læser. Erik M. Christensen påvistepå et Sandemoseseminar i 1995, at Sandemosemed sit værk har skrevet sig ind i en nordisk,anarkistisk tradition. Det Sandemose skriverer egenartet og danner måske derfor ikken e top sko l e.Internettet kan måske beskrives som de traditionelleteksto rd e n e rs kontinuerlige sammenbrud.Nye ordener dukker bestandig op for snartat opløses i dagens tekst.Billedet på følgende side er et fo rsøg på at illust re re nogle forhold omkring en nutidig læse- ogs k r i ve p ro c e s. Fra naturen omkring os, fra ku l t u r-h i s torien og fx fra et fo r fa t t e rs kab hentes indtrykog tekster til videre fo rarbejdning. Det møjs o m-melige læsearbejde fo restår sideløbende medidéudvikling og samta l e.Den digitale sparringspartner, computeren, ertændt og til rådighed. Via internet og lagringsmedierkan sto re mængder digita l i s e ret info r m a-tion foldes ud på skærmen og ko m b i n e res meda n d re former for erfa r i n g s d a n n e l s e.C o m p u t e ren er også et bearbejdningsre d s kab.L æ s e ren kan løbende bearbejde, sammenstilleog tilføje elementer til teksterne.Arbejdet kan foldes ud som traditionel fo r-midling eller lægges på nettet, hvor det ko m m e rtil at udgøre en lille del af den samlede tekst.Et lille bidrag til den sto re bog.8Informationsbrev nr. 1 · sommeren 1997Sandemoseprojektet

A r k i vet som ska t k i s t e– H vem ejer skatten, hvad er der i den, hvem finder den – og hvad så?Overvejelser når et arkiv skal åbnesOvervejelser over et (forfatter)arkivs etablering,vedligeholdelse og vækst vil ofte tage udgangspunkti overvejelser over hvad, der skal bevaresog overleveres til eftertiden. Udgangspunktetkan, som i tilfældet Sandemosearkivet, være ensærlig lokal indfaldsvinkel kombineret med enmere generel interesse. Der er tale om fremskrivningaf nutidens værdier ind i en ukendtfremtidig kontekst. Med tiden vil der uværgerligtopstå spørgsmål som:N.A. Christensen & co. – støberietder i en menneskealder produceredebl.a. Morsø Støbegods mv. stammerfra 1853. I tiden efter århundredeskiftetvar fabrikken Morsøs største virksomhedmed 250 ansatte i 1903 og420 i 1914. Nu har kommunen overtagetbygningerne, og anvendelsesmulighedernebliver debatteret. Skaldet være kultur- og aktivitetscentermed bl.a. folkebibliotek,medieværkstederog Sandemosearkiv? (Tegningog foto: Ellen Phillipsen Dahl).T.h. Effekter fra Sandemosearkivet,“tilfældigt” arrangeret til ære for fotografen.Til højre ses brandskadedemanuskriptsider fra Varulven. (Foto:Søren Kappel Schmidt)– Skal der fortsat bruges ressourcer på arkivet,eller skal det henlægges?– Hvad kan arkivet bruges til og af hvem?– Kan arkivet indgå som et integreret aktiv idagens formidlingsaktivitet?– Er arkivet en naturlig del af folkebiblioteket?BrugergrupperSandemosearkivet har gennem årene væretbesøgt af studerende og litteraturinteresseredefra Danmark, Norge og Sverige. Derudover harforskellige grupper brugt arkivet som udflugtsmål,og den oplevelse, de har fået med sig, harværet en mundtlig beretning med afsæt i nogleaf samlingens klenodier.Ejendom eller formidlingNogle arkiver rummer materiale, der har en sååbenlys bevaringsværdi, at alene det forhold berettigeropretholdelse af en aktiv arkivfunktion.Efterhånden som Aksel Sandemoses forfatterskabkommer på afstand er arkivets berettigelsesom en aktiv funktion i tilknytning til MorsøFolkebibliotek afhængig af, at der til stadighedkan etableres interesse for aktiviteter med relationtil arkivet. Arkivets overlevelsesevne er ligefremtproportionalt med dets evne til at indgå inye relationer. Til at være et aktiv i dagens tekst.Og her viser fo r fa t t e rs kabet sig at rumme mangegode muligheder for at agere sparringspartner10Informationsbrev nr. 1 · sommeren 1997Sandemoseprojektet

eller spejl for et formidlingsarbejde, der foregåri en tid, hvor IT-teknologien for nogle på detnærmeste står som indgangen til “den fagre nyeverden“, mens andre kun nødigt betjener sig afde nye medier.KlenodierFrimanden – det afholdsagitatoriske tidsskrift,der aldrig blev udgivet, Agnes min dejlige sommerfuglog et manuskript til Varulven er nogle afsamlingens klenodier. Dertil kommer notater ogbrevvekslinger og en lille samling fotografier.For de fleste bare nogle gamle dokumenter fratiden, der gik, men for den særligt interesserededen konkrete indgang til en fængslende historie.En sjælden gang har arkivet besøg af studerendeeller andre, der har en egentlig forskningsmæssiginteresse i arkivets materiale. For demer det en guldgrube at dykke ned i tekster ognotater, finde ansatser til det, der siden blevudgivet i andre bearbejdninger, eller kommentarertil denne eller hin detalje i forfatterskabet.Eksemplarer af en del opgaver og forskningsarbejderkan ses på arkivet.Det er, som det ses, vanskeligt at argumenterefor arkivets beståen alene ud fra aktueli n t e re s se og bevaringsværdi. Det sidste kunneklares ved en deponering eller overdragelse afarkivets mest bevaringsværdige dele til fx Detkgl. Bibliotek. Med hensyn til den aktuelle interesse,der gerne skulle blive samlingen til del, måden skabes i mødet med de potentielle brugereog deres erfaringsverden. Det er i spændingsfeltetmellem fo r fa t t e rs kabet, som det præsenteresaf fx arkivet (bibliotekets udlånssamling), og dagenslæser, at arkivets nye historie skal skrives.Aksel Sandemose har haft sin tid. Han villes k r i ve og oplevelser fra hans liv udgjorde fortællingensråstof. Efterhånden som fortællingenblev skrevet, brudt op og sat på ny form skabtesmyten om Sandemoses liv. Et forestillingsbillede,hvor virkelighed og fiktion blev bøjet modhinanden uden unødig hensyntagen til andresopfattelse af de faktiske begivenheder.Vi er selv histo r i e, sagde Poul Henningsen it re d iverne. Aksel Sandemose gjorde sit liv og sitværk til en del af historien, og vi fortsætter –hen imod 100-året for hans fødsel.Ikke langt fra jernstøberiet, i Færkenstræde12, ligger Aksel Sandemosesbarndomshjem. Reklamerne på fortrappenfortæller symbolsk, at stedetstår tomt og ligesom jernstøberiettrænger til en kærlig hånd og nyt liv.(Foto: Søren Kappel Schmidt, 1996)Apropos Poul Henningsen. Han var(som Sandemose) “ikke et menneske,som lider af overdreven mistillid tilsine egne evner”. (Otto Gelsted,1931). Sandemose formulerede denjantelov, som åbenbart også P.H. fikat mærke. Som Sandemose strandedeP.H. i Stockholm under krigen.Om det skriver Poul Hammerich iLysmageren: “Han måtte ofte låne frarigere flygtninge og lånte som regelvidere til fattigere. En af de meststandhaftige betlere var Aksel S a n d e-mose...” Kan det undre nogen?Sandemoseprojektet Informationsbrev nr. 1 · sommeren 199711

B e s k r i velse af Sandemosepro j e k t e t– Multimedier som indgang til et fo r fa t t e rs ka bJohannes Væth og Thorleif Skjæveslandog Knud Sørensen har hver forsig stor indsigt i Sandemoses forfatterskab.Også for Sandemoseprojektethar de været til stor hjælp. (Foto:Søren Kappel Schmidt)Sandemose har i et produktivt fo r fatterliv kre d-set om temaer med rod i hans opvækst og tidligsteungdom. Et uudslukkeligt kærligheds-hadforholdtil byen Nykøbing (som han begave d emed tilnavnet Jante) og de af dens menneske r,der kom til at betyde noget for ham, er en drivkraft fo r fa t t e rs kabet igennem. Hvad man end menerom beke n d t s kabet, hvo rdan man end re a g e-rer ove r for manden og hans digt – det gør et uudsletteligtindtryk. Og man kender ham ikkeu s t raffet. Der er altid endnu en regning, der ikkeer betalt, endnu en tvist at endeve n d e.M o rsø Fo l kebibliotek råder i kraft af en bibliote ka rs ihærdige indsamling af materiale over ensamling, der er blevet kaldt et kra f tcenter iS a n d e m o s e fo rskningen. Fo r fa t t e rs kabet er stadigaktuelt og læsev æ rdigt en generation efterhans død. Sandemoses spænd – fra det norrønetil det moderne, fra det lokale til det nord i s kemed tra n s a t l a n t i s ke udløbere og fra det eksperime n t e rende til det bredt læste – giver en godmulighed for at eta b l e re et stykke grænseove r-skridende formidlingsarbejde med NykøbingM o rs og dets bibliotek som et positivt centrum.Der fo regår i disse år en eksplosiv udvikling afInternet, både hvad angår brug, indhold og org a-nisation. Mange biblioteker har et aktuelt spørg s-mål på dagsordenen: Hvad kan vi bruge Internett i l ?P rojektets mediedelLigesom en dra m a t i s e ret indgang til fo r fa t t e rs kabetpå cd kan være et fixpunkt i fo r m i d l i n g s a r-bejdet kan også lanceringen af fo r fa t t e rs kabet påInternet være det. Også her vil arbejdet på enmeningsfuld måde være med til at biblioteke t( i k ke bare i Nykøbing) gør brug af og bemægtigersig et nyt medie. Her kan lægges et frit tilgængeligtfo r fa t t e rarkiv med udvalgte artikler,a n m e l d e l s e r, bibliofile stiko rd mv.Formålet med Sandemoseprojektets mediedeler at aktualisere Morsø Fo l kebiblioteks Sandemosesamlingog i et videre pers p e k t i v, at skabeen bre d s p e k t ret tilgang til et spændende fo r-fa t t e rs ka b. Med “bre d s p e k t ret tilgang” menes tot i n g :– at der med anvendelse af fo rs kellige mediete k n i k ker og virkemidler laves en æstetisk ve l-f u n g e rende audiovisuel og dramatisk indgangtil centrale dele af fo r fa t t e rs kabet og– at der udarbejdes et søgere g i s t e r, der kan tjenesom udgangspunkt for den mere fa g l i g ti n t e re s s e rede læser eller til studiebrug.12Informationsbrev nr. 1 · sommeren 1997Sandemoseprojektet

T i l rettelæggelsen af materialet tager udgangspunkti en re g i s t rering af tekster ogandet materiale i Morsø Fo l ke b i b l i o t e k sSandemosesamling. Sideløbende med regi s t reringen noteres hovedindhold og nøgleord fra de enkelte tekster, ligesom der uddrages citater til brug i mediematerialet.Materialet org a n i s e res i en database medhenblik på såvel søgning som uddra g e l s etil brug i undervisningsøjemed. Data b a s e na r k i ve res på en cd-rom og der laves enf remvisningsdel, der org a n i s e res som inte raktiv multimedie til afvikling fra compu t e r. Dele af det råmateriale, der ligger tilgrund for cd-fremstillingen indgår i env i d e o f i l m .I n i t i a t i vet til projektet er taget i Danmarkog hovedparten af arbejdet fo re g å rh e r, med base i bibliotekets samling. Dervil i projektperioden blive knyttet fo r b i n-delse til Sandemoseintere s s e rede kredse iN o rg e, Sverige og Danmark, og personer idisse kredse vil blive bedt om bidrag ogko m m e n ta rer under projektets fo r l ø b.Der er gældende rettigheder på alt,h vad Aksel Sandemose selv har skrevet. Vivil forhandle med re t t i g h e d s h averne omfrikøb af ko r t e re tekster – kro n i k ker mv.eller dele af disse. Derudover vil en del teksterkunne indgå som citater i den montagematerialet tilsammen vil udgøre. Medhensyn til artikler om Sandemose, vil re t t i g-h e d s s p ø rgsmålet blive undersøgt via de pågældendedagblade, for så vidt de sta d i ge k s i s t e re r.Med hensyn til brug af radio- og videomaterialefra Danmarks Radio er der ta l eom priser i større l s e s o rden 3.500-4.000 krp r. klip af under et minuts varighed, samtt i m e b e taling for båndkopiering mv. Udgiftentil frikøb kan her søges nedbragt ved atfinde materiale i sta t s b i b l i o t e ker eller andre tilgængelige arkive r. Fo tos fra før 1949vil som hove d regel være fritaget fra copyright.Fo tos efter 1949 vil for en dels ve d-kommende skulle frikøbes. Projektet produ c e rer selv såvel film som fo to, der naturligvisvil blive brugt i det materiale der publi c e re s. Der opere res med fire indgange tils to f f e t :1 . En leksikonagtig indgang, hvor man udf ra fritekstsøgning, nøglebegreber elleralmindelige littera t u rsøgekriterier ka nfinde eksempler i det fo religgende materialeeller littera t u r h e n v i s n i n g e r.2 . En kronologisk tilgang, hvor man ud fraen visualiseret tidstavle får en ove rs i g tvigtige begivenheder i Aksel Sandemosesliv og begivenheder i det omgive n d esamfund Fra de pågældende begive n h e-der ledes læseren videre gennem materialetsaudiovisuelle del til tekst- og henvi s n i n g s m a t e r i a l e t .3 . En to p o g rafisk tilgang, hvor læseren medudgangspunkt i ove rs i g t s kort bev æ g e rsig ind i materialet.4 . P i n a ko t e ket, hvor man fra et antal småbilleder (ikoner/thumbnails) bevæger sigind gennem materialets audiov i s u e l l ed e l .L æ s e rens bevægelse i materialetU n d e r vejs gennem materialet vælger læserenselv sine spor. På den måde vil denm å l rettede læser hurtigt kunne finde fre mtil et bestemt billede, en tekst om et emneeller en litteraturhenvisning. Den der blotb evæger sig rundt vil efterhånden afd æ k kerester af fortiden, og især af Aksel Sandemosesbevidsthedsrum. Ta n ken er, at deru n d e r vejs opstår en dialog mellem læserog materiale. Dialogen kan udvikle sig fo r-s kelligt alt efter læserens intere s s e. At derer valgmuligheder og at materialet er interaktivtbetyder dog ikke, at der ikke liggeren målrettet tilrettelæggelse til grund. Dialogener til en vis grad styret af materialevalgog organisation og kan som sådanb e t ragtes som en art “sokratisk dialog”,h vor en lærer gennem spørgsmål leder sine l ev mod en erkendelse (– læs selv videre!).Undervejs vil nogle af de spørgsmål,Sandemoseprojektet Informationsbrev nr. 1 · sommeren 199713

der står centralt i forfatterskabet, blive berørt.Materialet kommer til at indeholde:– en samling fo tos centre ret omkring AkselSandemose og de miljøer han færd e-des i. Gamle miljøer suppleres med tilsva rende nutidige, så der også her opståren dialog mellem nutidsplan og fo r t i d ,– gamle filmklip, korte sekve n s e r,– l ydklip, histo r i s ke og nye (Sandemosearki vet har også egne opta g e l s e r )– speak og ko m m e n ta re r– nye videooptagelser af personer og miljøer(på sporet af Sandemose),– c i tater fra bøger af og om Sandemose– c i tater fra kro n i k ker og av i s a r t i k l e r. Helet e k s t e r.– fo tos af originalmanuskripter og gensta n d eTe a mwork og pers o n e rO ve r b i b l i o t e kar Inger Hansen, Morsø Fo l kebibliotek,er formelt ansvarlig for pro j e k t e tog bidrager med ko n ta k t e r, biblioteksfa g l i gindsigt og materiale via bibliotekssys t e me t .P ro j e k t ko o rd i n a or t Søren Kappel Schmidt , lærerog gra f i ke r, indehaver af konsulent- ogmediefirmaet Ka l l i g raf og daglig leder afp rojektet, har i en årrække arbejdet medb o g s a t s, grafisk produktion, medier og ungemv.A n d re re s s o u rc e p e rs o n e rV i d e o p roducent Michael Barnwe l l , M o rs øP ro d u k t i o n s s kole og Countryside Te l ev i s i-on har indvilliget i at bidrage ved videooptagelserog bearbejdning af materiale til cdud g i ve l s e.Adjunkt Marianne Ping Huang, littera t u r fo r-s ker på Center for Ku l t u r fo rskning, AarhusU n i ve rsitet, har indvilliget i at bistå pro j e k-tet med ekstern evaluering og rådgivningu n d e r ve j s.Le k tor Niels Windfeld Lu n d , D o ku m e n tasj o n s v i t e n s kap, Center for Språk og Ku l t u r,U n i ve rsitetet i Tromsø, tidligere underviserog fo rs ker på Syd j ysk Unive rsitetscenter ogA a l b o rg Biblioteksskole har indvilliget i athjælpe med ko n takter til den nors ke bibli o t e k s ve rden og til re l evante projekter iN o rg e.Johannes Væth, Knud Sørensen og BentD u p o n t f ra Danmark og Thorleif Skjæve s -l a n d f ra Risør i Syd n o rge har allerede bidraget med interviews etc., og vi har godko n takt til en del pers o n e r, der besidderviden og materiale i relation til fo r fa t t e r-s ka b e t .Øvrige ko n ta k t e rDet er væsentligt for projektet, at der ko m-mer råd og bidrag fra nogle af de mangei n t e re s s e rede personer i læserkredsen ogomkring de næsten årligt tilbageve n d e n d eS a n d e m o s e s e m i n a re r. Det er vo res håb atogså Nyhedsbrevet kan være med til at skabeopmærksomhed om projektet og fo r fa t-t e rs ka b e t .Vi vil være re p r æ s e n t e ret på Sandemosese m i n a ret i Risør, august 1997, ligesom vivil bidrage til og følge det videre fo r l ø bf rem mod etablering af et Sandemoseseminari Nykøbing Mors i 1999.A fslutning i marts 1999Materialets lancering i forbindelse medSandemosejubilæet søges gjort til enm e d i e b e g i venhed, med det formål at vise:– at bogen står aktuelt og centralt og ka nb e fo rd res af “de nye medier”– at fo rs kellige tekstformer supplerer ogb e fo rd rer hinanden– at det nord i s ke fællesskab leve r, også påb i b l i o t e k s o m r å d e t– at man kan bemægtige sig og bruge denye medier i en videreudvikling af end a n s k / n o rdisk oplys n i n g s t ra d i t i o n– at den nye elektro n i s ke fo r b u n d e t h e dogså kan benyttes til befo rdring af etpositivt menneskeligt fællesskab (at læreaf Jante), og at biblioteket også her haren central ro l l e– at fortællingen lever og har det godt.14Informationsbrev nr. 1 · sommeren 1997Sandemoseprojektet

C y b o rg og læsehest– B e t ragtning om forholdet mellem menneske, maskine, natur og tekstPå side 8 her i hæftet kan man læse Marku sN ovaks ikke helt letfo rståelige definition afcy b e rs p a c e. På dansk findes det beslægtede ordk y b o rg (eng. cy b o rg), et med maskine fo r b u n d e tm e n n e s ke. (Disse mænd og deres fa n ta s t i s kemaskiner). “Handling og maskine, vær så god ... ”s k r i ver den unge digtera s p i rant. Det skal ikkedermed være sagt, at han på det tidspunkt ka nt i l s k r i ves særlig dybsindige ove r vejelser ove rm e n n e s kets forhold til tekniske hjælpemidler ogko m m u n i ka t i o n s re d s ka b e r.Sandemose var tydeligvis skeptisk ove r for tekni k kens velsignelser i forhold til “de gode dagesomtvistelige poesi". Skal vi som læsere og/ellerskribenter tilslutte os hans og andres ske p s i sove r for ny teknologi?Sandemose hentede ret direkte inspiration fran a t u ro p l evelser og egne oplevelser af nære personligere l a t i o n e r. Men også litteratur og disku s-sioner kom til at præge hans bev i d s t h e d s r u m .S k r i ve p rocessen var langt fra nogen lineær proce s. Bestandigt blev elementer af det skrev n egenbrugt i en ny kontekst, og som led i en nyb ev i d s t h e d s d a n n e l s e.I cy b e rspace er “maskinen” mere end etb e a r b e j d n i n g s re d s ka b. Den er også fo r l æ n g e l s e naf vo re sanser og et re d s kab til ko m m u n i ka t i o n .Vi møder nye sta n d a rder for sansning, nye måderat udvikle bevidsthed på, nye udtryksmåder.U d vekslingen bliver måske hurtigere, men fo r-holdet til natur og medmennesker er stadig denc e n t rale omdre j n i n g s a k s e. Og vi er stadig læsere.Aksel Sandemose, portrætfoto taget iKøbenhavn 1920. Fra Leo Estvadsbog Aksel Sandemose først i 20’erne.Carit Andersens Forlag. Kbh. 1967.På den tid var der to væsentlige forholdhan tilsyneladende endnu ikkehavde beskæftiget sig seriøst med: forholdettil kvinder og til maskiner. Medhensyn til det første kan der hentes endel forståelse fx i Haavardsholms velskrevnebiografi Flugten fra Jante. Omdet sidste står der i samme bog lakonisk,som indledning til et afsnit hvorSandemoses og tidens elendighedudmales: “Vinteren 1921-22 køberAksel Sandemose sin første skrivemaskine,og renskriver en hel ladning afsine nye og gamle manuskripter for atsende dem i »hodet på Gyldendal«.Selv skriver Sandemose: “Jeg gik idag hen og lejede en skrivemaskine.Alle vegne fordres maskinskrivning, ibedste fald vrænges på næsen af dethåndskrevne. Det kan ikke nytte atsidde som en efternøler og smøresjælestudier ved håndkraft. Handlingog maskine, vær så god, Fanden i degode dages omtvistelige poesi.”Og senere: “... og da jeg nu havdedenne maskine, fandt jeg, at den burdebenyttes, ...”“... for at benytte hans egne [Estvads]ord –, at jeg engang ville præsterenoget, der er mit talent værdigt ...Nu ærgrer det mig bare, for når jegengang kommer frem, hvad jeg selvfølgeliggør, så kan han blære sigmed, at det sae han jo nok.”Sandemoseprojektet Informationsbrev nr. 1 · sommeren 199715

S a n d e m o s e p rojektet og dets bidra g yd e reBent Dupont på hjemmebane foranen del af sin bogsamling. Billedet ertaget i forbindelse med videooptagelseaf et foredrag om SandemosesCanadarejser. Videoen vises på Sandemose/Hagerupseminaret i Risør,august 1997 og kan derefter lånesfra Sandemosearkivet.Om dette Informationsbrev:Trykt i 500 eksemplarerpå Morsø FolkebladUdkommer 1. august 1997Tekst, sats og layout:Søren Kappel SchmidtE-post: medialab@post4.tele.dkHæftet kan rekvireres fraSandemoseprojektetMorsø FolkebibliotekAlgade 47900 Nykøbing MorsTlf. +45 97 72 02 88Hjemside (fra medio august 1997)http://www.sandemose.dkS a n d e m o s e p rojektet – hvo r for flygte fra Jante?har to omdre j n i n g s p u n k t e r :• Fortælle om Aksel Sandemoses fo r fa t t e rs ka b.• U n d e rsøge hvo rdan digitale medier kan brugesi formidlingsarbejdet.M o rsø Fo l kebiblioteks Sandemosesamling mode r n i s e res og gøres tilgængelig via digitale medi e r. I perioden frem til Sandemoses 100 års fødselsdagden 19. marts 1999 vil vi på fo rs kellig visg i ve adgang til:• L i t t e ra t u rsøgning• Møde med Sandemoseke n d e re og deres synspunkter• Au d i ovisuel oplevelse• Tekster og citater ve d r ø rende fo r fa t t e rs kabet• Materiale til brug i undervisning eller egen bear b e j d e l s e.B i b l i o t e kets traditionelle fo r m i d l i n g s former suppl e res med en CD-rom med data b a s e, tekst, fo to ,l yd og video. Projektets homepage udbygges ogder pro d u c e res videofilm. De anvendte mediers kal hver med deres fortrin udgøre en integre re tdel af et fo r m i d l i n g s a r b e j d e.S a n d e m o s e p rojektet – hvo r for flygte fra Jante?er fortællingen om et lille biblioteks fo rsøg på atbemægtige sig og benytte de nye medier.P rojektet er blevet til som en del af de aktivitete r, der skal marke re Aksel Sandemoses 10 0 - å rsdagden 19. marts 1999, samme år som NykøbingMors kan fejre 700 års byjubilæum. Det erfo r m u l e ret som et biblioteksudviklingspro j e k tfor Morsø Fo l kebibliotek af lærer og medieudviklerSøren Kappel Schmidt i samarbejde medove r b i b l i o t e kar Inger Hansen.P rojektet har fo reløbig modtaget støtte fra :– M o rsø kommune til pro j e k t b e s k r i ve l s e, mediedelsamt aktiviteter– S tatens Bibliotekstjeneste til biblioteksudviklingsdelen(støtte for arbejdsårene 1996 og1997 samt fo reløbigt tilsagn om støtte i 1998,h vor projektet i det væsentligste færd i g g ø re s.d e r u d over har– Po l i t i kens fond og Edva rd Pe d e rsens bibliote k s fond bidraget med støtte.– Per Sommer har bidraget med hjælp til interne tdesign og grafisk arbejde og Ulla Højgaardhar re g i s t re ret tekster til samlingens data b a s e.16Informationsbrev nr. 1 · sommeren 1997Sandemoseprojektet