Vinter 2009 - Energinet.dk
Vinter 2009 - Energinet.dk Vinter 2009 - Energinet.dk
aggrundNyhedsmagasinet omenergi 8REGULATOR: - Vi ser i stigende grad vores rolle som en regulerende enhed, der spiller op imod øgede mængder vindkraft i elsystemet. Iøjeblikket optimerer vi vores elpatron til at levere primær frekvensregulering, siger driftsleder Jan Diget, Skagen Varmeværk. Foto: Lars HornVind-el giver varme i radiatorenELPATRON: En ny lov har gjort det attraktivt for kraftvarmeværker at bruge vindenergi til atlave fjernvarmevand. Det sker efter dyppekoger-princippet ved hjælp af såkaldte elpatroner,der kan blive et effektivt middel til at indpasse mere vindkraft i elsystemet.En halv snes kraftvarmeværker har allerede investeret ielpatroner, der efter dyppekoger-princippet kan overtagearbejdet med at skaffe varmt vand til radiatorerne,når masser af vind resulterer i høj elproduktion og lavespotpriser. Kraftvarmeværkerne har taget forskud påden permanente lov, der nu gør det rentabelt at brugeel til opvarmning.Men i følge Energinet.dk skal kapaciteten firedobles,før elpatroner for alvor kan aftage større mængdervindkraft og bruges til at skabe balance i elmarkedet,når det rigtig blæser. Selv om elpatroner er forholdsvisbillige og hurtige at installere, tøver mange værker, dainvesteringen skal hentes hjem ved at byde ind i markedernefor elspot og regulerkraft.- Det har virkelig skabt grøde på området, at elpatron-lovener gjort permanent, men potentialet er betydeligtstørre, vurderer cheføkonom i Energinet.dk,Henning Parbo.Den installerede kapacitet af elpatroner ligger lige nupå 75 megawatt, men ifølge Henning Parbo skal elsystemeti løbet af få år bruge mindst 300 megawatt elpatroner,hvis markedet skal undgå at blive ramt af negativeelpriser (læs artikel herom på side 26).Primær frekvensreguleringUdviklingen kan dog speedes op af, at en del mindrekraftvarmeværker nu tænder på idéen om at deltage i ethelt tredje marked, nemlig markedet for såkaldt primærfrekvens-regulering tæt på driftsøjeblikket. Og detkræver kun en relativt lille ekstra investering at kunnevære med på det marked.- I dag betaler Energinet.dk de centrale kraftværkerfor den type regulering, og det marked vil de små værkerselvfølgelig gerne have andel i, siger cheføkonomen.Det koster i dag en halv million kroner pr. megawatteffekt at installere en elpatron, men økonomien variererefter lokale forhold. For mens en stor del af elnettetumiddelbart kan klare nye elpatroner, så skal elnettetandre steder forstærkes for at kunne håndtere de storemængder strøm, der skal føres ud til kraftvarmeværket.Måleudstyr på vej ned i prisFor at kunne levere primær frekvensregulering skalkraftvarmeværket desuden kunne “føle på frekvensen”i nettet og reagere inden for 30 sekunder, hvis frekvensenfalder eller stiger. Et sådant måleudstyr skal væreuhyre nøjagtigt, men det er ved at blive en standardvareog er på vej ned i pris.Den mest simple måde er stadig at holde øje med prisenpå el og typisk byde elpatronen ind i markedet, nårspotprisen er under 15 øre pr. kWh.- I timer med stor vindkraftproduktion og lav efterspørgselvælger nogle kraftvarmeværker også at ladeEnerginet.dk bruge deres elpatron som regulerkraft.Mod betaling får vi så lov at tænde for elpatronen ogsætte et forbrug i gang, forklarer Henning Parbo.Blæsende økonomiForrige vinters høje reguleringsydelser fik mange tilat investere i elpatroner, men i fjor slog priserne om– sammen med vejret. Kraftvarmeværkerne kan nuglæde sig over det nye indtjeningsområde for elpatronernei form af primær frekvens-regulering.- Udbygningen med vindkraft vil helt sikkert resulterei stadig flere situationer, hvor kraftvarmeværkernekan tjene gode penge på elpatroner og med tiden ogsåpå varmepumper, anslår Henning Parbo.
Genbrug af århusianernes badevandGENBRUGSVARME: Vi lukker masser af lunkent spildevand ud i kloakken. Med Danmarksstørste vinddrevne varmepumpe vil Århus Kommune omdanne spildvarmen til opvarmninghos 20.000 familier.Århusianerne kan i fremtiden tage varmt bad med lidtbedre samvittighed. For badevandet og anden spildvarme,som strømmer ud i kloakken, skal genbruges til atopvarme byens boliger. En eller flere gigantiske varmepumperskal efter planen omdanne spildevandet tilfjernvarme, som kan dække behovet hos 20.000 familier.Systemet skal drives af el fra vindmøller og koblessammen med kraftvarmeværket i Studstrup. Dermedskaber Århus CO 2 -neutral fjernvarme.- Ideen udsprang af vores arbejde med at gøre ÅrhusCO 2 -neutral i 2030, fortæller idémand og projektlederAllan Lundfald fra det kommunale selskab AffaldVarmeÅrhus.Har vi nok biomasse?Studstrupværket fyrer i forvejen med kul og biomasse iform af halm. Biomassen udgør omkring otte procent,så det er oplagt at øge mængden af biomasse. Menspørgsmålet er, om det på længere sigt er muligt atskaffe nok biomasse til en fornuftig pris. Derforbegyndte århusianerne at kigge på alternativer.I begyndelsen fokuserede Århus-projektet på enenkelt stor varmepumpe. Men måske lander de på fleresmå pumper, fordi det giver mulighed for lavere fremløbstemperaturerog dermed bedre økonomi i systemet.Allerede nu arbejder AffaldVarme Århus med atsænke de nuværende fremløbstemperaturer på 70-80grader i distributionsnettet og på 100-125 grader i detoverordnede transmissionsnet. Målet er at nå ned på60-70 grader i distributionsnettet og 80-105 i det overordnedenet.- Med de kølemidler, der er tilladt i varmepumpesystemeri Danmark, er lave temperaturer afgørende forpumpesystemernes effektivitet og økonomi, forklarerAllan LundfaldElforbrug når vinden blæserEnerginet.dk ser også perspektiver i at bruge storevarmepumpesystemer til at skabe et mere fleksibeltelforbrug i perioder med meget vindenergi i elsystemet.Energinet.dk er derfor gået med ind i analyseprojektet,som skal afdække økonomi og tekniskemuligheder i at bruge store varmepumper i fjernvarmesystemer.Behovet for varmepumpens drift er ofte størst, nårvindmøller producerer mest strøm – populært sagt påkolde, blæsende vinternætter. Derfor er fleksible varmepumpermeget interessante i forhold til at skabebalance i elsystemet. Endnu er der dog en række tekniskeproblemer forbundet med at starte varmepumpermeget hurtigt, så de kan bruges i det såkaldte regulerkraftmarkedtæt på driftsøjeblikket.- Men vi vurderer, at problemerne kan løses, sigeringeniør Grethe Hjortbak fra AffaldVarme.Da det er muligt at oplagre varme i fjernvarmesystemet,så kan varmepumpens drift tilpasses den aktuelleproduktion af vindenergi og elprisen. Og systemet kansende fjernvarme ud i radiatorerne, selv om varmepumpenlukker ned i perioder.Stort potentiale- Hvis vi får fornuftige projekter etableret her i Århusog i Frederikshavn, hvor der kører et lignende projekt,vil der være et potentiale i mange andre byer, vurdererGrethe Hjortbak.For 61 procent af danskernes varmeforbrug dækkesaf fjernvarme. Og fjernvarmesystemerne er oplagte atkoble sammen med varmepumper.- Alene i Århus vil det være realistisk, at varmepumpesystemerkan dække 10-15 procent af forbrugernesvarmebehov, vurderer Grethe Hjortbak.Nyhedsmagasinet omenergi 9VARMEPUMPE: Ideen medat etablere en gigantisk varmepumpei Århus udsprang afarbejdet med at gøre ÅrhusCO 2 -neutral i 2030, fortællerprojektleder Allan Lundfald ogingeniør Grethe Hjortbak fradet kommunale selskabAffaldVarme Århus.
- Page 5 and 6: STABILITET: Udviklingsdirektør Dor
- Page 7: KOMFORT: Steen KramerJensen er glad
- Page 11 and 12: Elbiler udfordrerlokale netSPORTY:
- Page 13 and 14: STABEL: Den næsten Star Wars-ligne
- Page 15 and 16: Nyhedsmagasinet omenergi 15
- Page 17 and 18: PARLØB: Der findes allerede etgast
- Page 19 and 20: Klimavenlige teknologier er ikke en
- Page 21 and 22: KREDSLØB: - Vi skaber et energisys
- Page 23 and 24: Nyhedsmagasinet omenergi 23EKSPORT:
- Page 25 and 26: Nyhedsmagasinet omenergi 25NÆRLÆS
- Page 27 and 28: Skagerrak 4så småt i gangBÆLTKRY
aggrundNyhedsmagasinet omenergi 8REGULATOR: - Vi ser i stigende grad vores rolle som en regulerende enhed, der spiller op imod øgede mængder vin<strong>dk</strong>raft i elsystemet. Iøjeblikket optimerer vi vores elpatron til at levere primær frekvensregulering, siger driftsleder Jan Diget, Skagen Varmeværk. Foto: Lars HornVind-el giver varme i radiatorenELPATRON: En ny lov har gjort det attraktivt for kraftvarmeværker at bruge vindenergi til atlave fjernvarmevand. Det sker efter dyppekoger-princippet ved hjælp af såkaldte elpatroner,der kan blive et effektivt middel til at indpasse mere vin<strong>dk</strong>raft i elsystemet.En halv snes kraftvarmeværker har allerede investeret ielpatroner, der efter dyppekoger-princippet kan overtagearbejdet med at skaffe varmt vand til radiatorerne,når masser af vind resulterer i høj elproduktion og lavespotpriser. Kraftvarmeværkerne har taget forskud påden permanente lov, der nu gør det rentabelt at brugeel til opvarmning.Men i følge <strong>Energinet</strong>.<strong>dk</strong> skal kapaciteten firedobles,før elpatroner for alvor kan aftage større mængdervin<strong>dk</strong>raft og bruges til at skabe balance i elmarkedet,når det rigtig blæser. Selv om elpatroner er forholdsvisbillige og hurtige at installere, tøver mange værker, dainvesteringen skal hentes hjem ved at byde ind i markedernefor elspot og regulerkraft.- Det har virkelig skabt grøde på området, at elpatron-lovener gjort permanent, men potentialet er betydeligtstørre, vurderer cheføkonom i <strong>Energinet</strong>.<strong>dk</strong>,Henning Parbo.Den installerede kapacitet af elpatroner ligger lige nupå 75 megawatt, men ifølge Henning Parbo skal elsystemeti løbet af få år bruge mindst 300 megawatt elpatroner,hvis markedet skal undgå at blive ramt af negativeelpriser (læs artikel herom på side 26).Primær frekvensreguleringUdviklingen kan dog speedes op af, at en del mindrekraftvarmeværker nu tænder på idéen om at deltage i ethelt tredje marked, nemlig markedet for såkaldt primærfrekvens-regulering tæt på driftsøjeblikket. Og detkræver kun en relativt lille ekstra investering at kunnevære med på det marked.- I dag betaler <strong>Energinet</strong>.<strong>dk</strong> de centrale kraftværkerfor den type regulering, og det marked vil de små værkerselvfølgelig gerne have andel i, siger cheføkonomen.Det koster i dag en halv million kroner pr. megawatteffekt at installere en elpatron, men økonomien variererefter lokale forhold. For mens en stor del af elnettetumiddelbart kan klare nye elpatroner, så skal elnettetandre steder forstærkes for at kunne håndtere de storemængder strøm, der skal føres ud til kraftvarmeværket.Måleudstyr på vej ned i prisFor at kunne levere primær frekvensregulering skalkraftvarmeværket desuden kunne “føle på frekvensen”i nettet og reagere inden for 30 sekunder, hvis frekvensenfalder eller stiger. Et sådant måleudstyr skal væreuhyre nøjagtigt, men det er ved at blive en standardvareog er på vej ned i pris.Den mest simple måde er stadig at holde øje med prisenpå el og typisk byde elpatronen ind i markedet, nårspotprisen er under 15 øre pr. kWh.- I timer med stor vin<strong>dk</strong>raftproduktion og lav efterspørgselvælger nogle kraftvarmeværker også at lade<strong>Energinet</strong>.<strong>dk</strong> bruge deres elpatron som regulerkraft.Mod betaling får vi så lov at tænde for elpatronen ogsætte et forbrug i gang, forklarer Henning Parbo.Blæsende økonomiForrige vinters høje reguleringsydelser fik mange tilat investere i elpatroner, men i fjor slog priserne om– sammen med vejret. Kraftvarmeværkerne kan nuglæde sig over det nye indtjeningsområde for elpatronernei form af primær frekvens-regulering.- Udbygningen med vin<strong>dk</strong>raft vil helt sikkert resulterei stadig flere situationer, hvor kraftvarmeværkernekan tjene gode penge på elpatroner og med tiden ogsåpå varmepumper, anslår Henning Parbo.
Change language