Vinter 2009 - Energinet.dk

Udgiveradresseret Maskinel Magasinpost id-nr.: 42.504Ændringer vedr. abonnement kontakt venligst 76 22 48 01 eller acm@energinet.dkKARPE: Elektriske ål er faktisk en karpefisk uden rygfinner, der lever i de sydamerikanske floder.De kan blive over to meter lange og er i stand til at skabe spændinger på op til 750 volt – nok tilat slå et menneske omkuld. Foto: Lars Laursen, ScanpixHer er Amazonflodenssvømmende kraftværkELEKTRISK: Findes der virkelig ål,der kan slå mennesker og køer omkulduden så meget som at røredem? Ja, for de sydamerikanske flodsystemervrimler med op til fleremeter lange svømmende kraftværker.De hedder elektriske ål – dog udenaf den grund at være i familie medålene, som vi kender dem.Strøm lammer byttedyr- Nu er det ikke sådan, at de såkaldteål angriber og spiser menneskerog køer, der vover sig ud i floderne.I stedet lever de af fisk ogmindre pattedyr, som de lammermed strømstød, fortæller havbiologJørgen Møller.Han er direktør på Kattegatcentreti Grenaa, som har to elektriskeål. Den ene er godt en meter lang,seks år gammel og stammer fraPeru. Den anden er lige ankommetog stadig i karantæne.Den elektriske ål adskiller sig frade fleste andre fisk på især to punkter.For det første kan de lammeeller dræbe byttedyr ved hjælp afkraftige udladninger på op til 750volt – eller næsten tre gange spændingeni den strøm, vi har i voreshuse, og som jo kan være farlignok. For det andet er den nødt tilat hente ilt fra atmosfæren for atoverleve, da dens gæller ikke er tilmegen gavn.BioelektricitetMen hvordan er det muligt for etlevende væsen at frembringe elektricitetmed en så kraftig spænding– og så endda i vand?- Det sker ved, at ålen generererbioelektricitet i musklerne ved hjælpaf en lang række serieforbundneelektroplagues eller elektrocytter.Og store ål kan give større stødend små, fordi de har flere serieforbundneelektrocytter, fortæller havbiologenvidere.Poler på hoved og halespidsStrømmen bliver dannet i et systemaf muskelceller, som ved hjælp afimpulser fra hjernen skaber et lillestrømfelt over cellemembranen.Når der er tilstrækkeligt mangeforbundne celler, kan fisken generereet spændingsfelt mellem to polertæt på hovedet og på halespidsen.- Flodvandet er tit uklart, og ålenser ikke særligt godt. Så derfor trorvi, at ålen også bruger mindre udladningertil at finde byttedyrene.Teorien er, at ålen kan registrereændringer i det elektriske felt, somden selv skaber, og på den måde orienteresig i vandet, tilføjer JørgenMøller.Af Torben Bülow | tob@energinet.dk