Vinter 2009 - Energinet.dk

STABILITET: Udviklingsdirektør DortheVinther står i spidsen for Energinet.dk’sarbejde med at sikre et stabilt elnet medstadigt stigende mængder vindkraft.Foto: Palle Peter SkovNu skal vi lære at bruge mere strømNyhedsmagasinet omenergi 5KURSSKIFTE: Netop som vi har lært at spare på strømmen, skal vi nu helst bruge mere af den– som erstatning for olie, benzin, kul og naturgas. Varmepumper og elbiler er vægtige bidragtil at nå de danske CO 2 -reduktionsmål.Elektricitet kommer til at udgøre selve rygraden i energisystemet,for i fremtiden skal vi bruge strøm til nyeformål som opvarmning og transport.Mens vi før bare skruede op for de centrale kraftværker,når elforbruget steg, så handler det i dag også omat skabe et fleksibelt elforbrug, som tilpasses den stærktsvingende vindkraftproduktion. Når vinden blæser skalvi altså til at bruge el i stedet for de fossile brændsler.- På mange måder står det danske energisystem overfor et komplet kursskifte, siger Energinet.dk’s udviklingsdirektør,Dorthe Vinther.Selv om vindkraft allerede kan dække over 20 procentaf vores elforbrug, bygger vi stadig vindmøller.Det skaber ikke bare en stadigt mere svingende elproduktion,men også et energisystem, som resten af verdendårligt kan forestille sig.- Det vil gavne miljøet og styrke os geopolitisk, atvi gør os mindre afhængige af fossile brændsler. Tilsvarendevil det gavne dansk erhvervsliv, at vi læggeros i front med vedvarende energi, tilføjer DortheVinther.Udlandsforbindelser vigtigeTil gengæld ser hun en kolossal udfordring i at holdebalance mellem produktion og forbrug i forbindelsemed kursskiftet. Der skal bruges mange, forskelligehåndtag. Et vigtigt håndtag er flere og stærkereudlandsforbindelser til eksport og import af strøm.Energinet.dk planlægger en ekstra forbindelse tilNorge, udbygger forbindelsen mellem Jylland og Tysklandog undersøger økonomien i et kabel til Holland.- Men vores nabolande udbygger også med vindkraft,så derfor skal vi samtidig blive bedre til selv atbruge strømmen til nye formål og med omtanke, fortsætterudviklingsdirektøren. Hun henviser til en rapportfra Energinet.dk, der udpeger varmepumper ogelbiler som vigtige faktorer for Danmarks mulighederfor at nå EUs mål for CO 2 -reduktion.I dag er fjernvarme primært et biprodukt fra elproduktionen– noget der bidrager til en særdeles effektivdansk energisektor. Men i perioder med stor vindkraftproduktionog lave elpriser er det uklogt at holde kraftvarmeværkerkørende for fuld kraft for at dække etvarmebehov.- Så giver det bedre mening, hvis kraftværkerne investereri elpatroner til kæmpestore dypkogere og elforbrugendevarmepumper til at udvinde varme fra eksempelvisjord, spildevand eller havvand, påpeger Dorthe Vinther.For private er varmepumper også en billig og energieffektivform for boligopvarmning ved hjælp af storeandele vedvarende energi – ikke mindst i landområderne.Endelig skal vi lære at bruge elbiler, for de kan opladespå de tidspunkter, hvor der er store mængder vindkrafti elnettet.Krav om intelligensHvis det virkelig skal lykkes at omlægge vores forbrugtil tidspunkter med lav elpris og høj produktion afvindenergi, så kræver det intelligent kommunikationmellem produktionen og elforbrugende enheder somfor eksempel varmepumper og elbiler, fastslår DortheVinther. Intelligensen skal gøre enhederne i stand tilat tale sammen for på den måde at placere elforbrugetmest energieffektivt og økonomisk fordelagtigt.- Derfor er intelligens og evnen til kommunikationmed elmarkedet tænkt ind i alle de løsninger, vi arbejdermed for fremtidens elsystem, siger Energinet.dk’sudviklingsdirektør.Af Hans Havgaard, freelance-journalistLæs mere om fremtidens elsystem på de følgende sider.

Vi ser et stort marked for energiselskaber,der tilbyder kunderne overvågning …”baggrundNyhedsmagasinet omenergi 6Vind-varme ind i danske hjemVARMEPUMPE: Vi har især brug for opvarmning, når det er koldt og vinden blæser. Derfor ereldrevne varmepumper og vindenergi et godt makkerskab - ikke mindst fordi vi i fremtiden vilsatse på at trække varme op af jorden.- Se, her går det galt!Civilingeniør i Energinet.dk, Steen Kramer Jensen,har inviteret hjem i privaten for at vise, hvordan varmepumperkan integreres i danske hjem – på den intelligentemåde.- Her er noget, jeg skal have justeret, siger han ogviser på computeren, hvordan husets varmepumpe tændersamtidig med, at elprisen går lodret i vejret.Privatøkonomisk betyder det uheldige sammenfaldikke noget, for endnu er prisen for private elforbrugerenormalt ens døgnet rundt. Men det betyder meget forbalancen i elsystemet. Og i fremtiden vil vi kunne tjenepenge på at afpasse vores elforbrug efter vindmøllernesproduktion.- Det er netop den situation, jeg er ved at forberedevarmepumpen til, forklarer Steen Kramer Jensen.Kloge pumperIntelligente varmepumper bliver efter al sandsynligheden vigtig faktor i fremtidens energisystem, hvor vipopulært sagt skal bruge energi som vinden blæser.En klog varmepumpe skal derfor afpasse sin aktivitetefter vindmøllernes elproduktion og det øvrige elmarkedsforbrug. Så en klog varmepumpe vil normalt køremere om natten end om dagen.Og familien kommer ikke til fryse, fordi varmepumpenstandser i nogle timer. For et betongulv holder sig varmtlænge. Det er også muligt at lagre varme i en akkumulatortankmed opvarmet vand, så huset kan holde sig varmtindtil elprisen falder, og varmepumpen igen kører.Nyt markedCivilingeniøren fra Taulov ved Fredericia arbejder professioneltmed intelligent elforbrug og samspil mellemvarmepumper, elpriser og vejrudsigt.- Det er ret enkelt – tilmed ved hjælp af eksisterendeteknologi. Men vi forventer ikke, at den almindelige forbrugervil gå så højt op i sit energiforbrug. Til gengældser vi et stort marked for energiselskaber, som vil tilbydekunderne denne overvågning, siger Steen Kramer Jensen.Servicen kan for eksempel bestå af en samlet pakke,som sikrer forbrugeren en besparelse på energiregningenog samtidig giver god komfort koblet med enrække ydelser som tyverialarm og individualiseretenergirådgivning.Koblet på DMI- Prøv at se her, siger Steen Kramer Jensen og viser enrække grafer over både solindfald i huset, udendørstemperatur, sol-produktion, vindretning og vindhastighedi lokalområdet. De informationer bruger systemettil at forudsige varmebehovet og lægge forbruget, nårdet er billigst, forklarer Steen Kramer Jensen om detintelligente elforbrug.Når der først er lagret varme i gulvet og i akkumula-OVERSKUD: Via computeren kan Steen Kramer Jensen sikre, athans varmepumpe kører på de tidspunkter, hvor der er overskudaf strøm i elnettet. Hvis alle varmepumper udstyres med sammeform for intelligens, udgør de et stort potentiale til regulering afvores strømforbrug i forhold til vindkraftproduktionen.

KOMFORT: Steen KramerJensen er glad for sin varmepumpeog sit lavenergihus,fordi det giver høj komfortmed god samvittighed.tortanken, kan systemet slukke for varmepumpen etpar timer, hvis strømmen bliver dyr. Det er både tilfordel for forbrugeren, miljøet og Energinet.dk’sarbejde med at skabe balance mellem produktion ogforbrug i elsystemet.Avanceret rådgivningDataene vil også afsløre, hvis varmeforbruget fx konsekventstiger, når det blæser fra øst. Noget dermeget vel kan skyldes, at en østvendt mur trænger tilefterisolering.På den måde vil energiselskaberne kunne anvendede mange informationer fra huset og bruge dem tilen meget individuel energirådgivning.- Ja, måske er det i virkeligheden her, systemet vilgive den største besparelse – ikke mindst i ældre husepå landet, siger Steen Kramer Jensen.Indsamling af erfaringerEnerginet.dk har netop behandlet en række projektansøgningerunder forskningsprogrammet ForskEL,som går ud på at få erfaringer med intelligent styringaf varmepumper.Energinet.dk planlægger, sammen med Energistyrelsenog Elsparefonden, et demonstrationsprojekt.Her vil der blive lagt stor vægt på at inddrage brugernemed henblik på at afdække de behov og muligheder,som eksempelvis energiselskaber kan tilbydefremtidens indehavere af intelligente varmepumper.Baggrundsartiklerne er skrevet af freelance-journalistHans Havgaard. Fotos: Hans Havgaard.Sådan fungereren varmepumpeSolopvarmet: Et varmepumpeanlæg kan udvinde energifra fx solopvarmet jord. Anlægget kan producere tre enhalv gang så meget energi, som det forbruger.Systemet fungerer ved, at kold væske pumpes ud i nedgravedeslanger. På sin vej gennem slangerne optagervæsken varme fra jorden og fordamper. På den mådetrækkes den tilførte energi med tilbage i varmepumpeanlægget,hvor dampen sættes under tryk. Ved kompressionenkondenserer dampen og kommer igen på væskeform.Under kondenseringen afgives den varme, væsken optogi forbindelse med fordampningen.Optimalt føres varmen ud i et gulvvarmesystem, hvorfremløbstemperaturen kun er omkring 25 grader celsius.Den lave fremløbstemperatur er med til at give varmepumpeanlæggeten høj energieffektivitet.Varmen kan også oplagres i en akkumulatortank, såsystemet fortsat kan levere opvarmning, selvom pumpenlukker ned.Et varmepumpeanlæg er op til 60 procent billigere endelvarme, 50 procent billigere end oliefyr og 40 procentbilligere end naturgasfyr. Varmepumpeanlæg er tjent indefter cirka seks år.Store varmepumpe-systemer – som kan supplere kraftvarmeværker– benytter sig af tilsvarende principper ogkan eksempelvis også trække varme ud af spildevand ellerhavvand.På www.flamingohuset.dk kan du læse mere om SteenKramer Jensens lavenergihus og hans forsøg med intelligentstyring af sit varmepumpeanlæg.Nyhedsmagasinet omenergi 7På vej mod EU's klima- og energimålKLIMAMÅL: Varmepumper og elbiler kan bliveen meget vigtig faktor for Danmarks mulighederfor at nå EU’s klima- og energimål. 40 procentaf Danmarks mål for CO 2 -reduktion i de ikkekvotebelagtesektorer kan sandsynligvis nås i2020 ved at satse på intelligent styrede varmepumperog elbiler baseret på vindkraft.Det viser rapporten “Effektiv anvendelse afvindkraftbaseret el i Danmark” fra Energinet.dk.Rapporten analyserer samspillet mellem vindkraft,elektriske forbindelser til udlandet, varmepumperog elbiler.EU's bindende klima- og energimål for år 2020– de såkaldte 20-20-20-mål – er:• 20 procent af den energi, som forbruges i EU,skal stamme fra vedvarende energi• 20 procent reduktion i udledningen af CO 2• 20 procent mindre energiforbrugLæs rapporten på www.energinet.dk.Se under Klima og miljø > Klima >Varmepumper og elbiler.VARMEPUMPEREffektiv anvendelse af vindkraftbaseretel i DanmarkSamspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler

aggrundNyhedsmagasinet omenergi 8REGULATOR: - Vi ser i stigende grad vores rolle som en regulerende enhed, der spiller op imod øgede mængder vindkraft i elsystemet. Iøjeblikket optimerer vi vores elpatron til at levere primær frekvensregulering, siger driftsleder Jan Diget, Skagen Varmeværk. Foto: Lars HornVind-el giver varme i radiatorenELPATRON: En ny lov har gjort det attraktivt for kraftvarmeværker at bruge vindenergi til atlave fjernvarmevand. Det sker efter dyppekoger-princippet ved hjælp af såkaldte elpatroner,der kan blive et effektivt middel til at indpasse mere vindkraft i elsystemet.En halv snes kraftvarmeværker har allerede investeret ielpatroner, der efter dyppekoger-princippet kan overtagearbejdet med at skaffe varmt vand til radiatorerne,når masser af vind resulterer i høj elproduktion og lavespotpriser. Kraftvarmeværkerne har taget forskud påden permanente lov, der nu gør det rentabelt at brugeel til opvarmning.Men i følge Energinet.dk skal kapaciteten firedobles,før elpatroner for alvor kan aftage større mængdervindkraft og bruges til at skabe balance i elmarkedet,når det rigtig blæser. Selv om elpatroner er forholdsvisbillige og hurtige at installere, tøver mange værker, dainvesteringen skal hentes hjem ved at byde ind i markedernefor elspot og regulerkraft.- Det har virkelig skabt grøde på området, at elpatron-lovener gjort permanent, men potentialet er betydeligtstørre, vurderer cheføkonom i Energinet.dk,Henning Parbo.Den installerede kapacitet af elpatroner ligger lige nupå 75 megawatt, men ifølge Henning Parbo skal elsystemeti løbet af få år bruge mindst 300 megawatt elpatroner,hvis markedet skal undgå at blive ramt af negativeelpriser (læs artikel herom på side 26).Primær frekvensreguleringUdviklingen kan dog speedes op af, at en del mindrekraftvarmeværker nu tænder på idéen om at deltage i ethelt tredje marked, nemlig markedet for såkaldt primærfrekvens-regulering tæt på driftsøjeblikket. Og detkræver kun en relativt lille ekstra investering at kunnevære med på det marked.- I dag betaler Energinet.dk de centrale kraftværkerfor den type regulering, og det marked vil de små værkerselvfølgelig gerne have andel i, siger cheføkonomen.Det koster i dag en halv million kroner pr. megawatteffekt at installere en elpatron, men økonomien variererefter lokale forhold. For mens en stor del af elnettetumiddelbart kan klare nye elpatroner, så skal elnettetandre steder forstærkes for at kunne håndtere de storemængder strøm, der skal føres ud til kraftvarmeværket.Måleudstyr på vej ned i prisFor at kunne levere primær frekvensregulering skalkraftvarmeværket desuden kunne “føle på frekvensen”i nettet og reagere inden for 30 sekunder, hvis frekvensenfalder eller stiger. Et sådant måleudstyr skal væreuhyre nøjagtigt, men det er ved at blive en standardvareog er på vej ned i pris.Den mest simple måde er stadig at holde øje med prisenpå el og typisk byde elpatronen ind i markedet, nårspotprisen er under 15 øre pr. kWh.- I timer med stor vindkraftproduktion og lav efterspørgselvælger nogle kraftvarmeværker også at ladeEnerginet.dk bruge deres elpatron som regulerkraft.Mod betaling får vi så lov at tænde for elpatronen ogsætte et forbrug i gang, forklarer Henning Parbo.Blæsende økonomiForrige vinters høje reguleringsydelser fik mange tilat investere i elpatroner, men i fjor slog priserne om– sammen med vejret. Kraftvarmeværkerne kan nuglæde sig over det nye indtjeningsområde for elpatronernei form af primær frekvens-regulering.- Udbygningen med vindkraft vil helt sikkert resulterei stadig flere situationer, hvor kraftvarmeværkernekan tjene gode penge på elpatroner og med tiden ogsåpå varmepumper, anslår Henning Parbo.

Genbrug af århusianernes badevandGENBRUGSVARME: Vi lukker masser af lunkent spildevand ud i kloakken. Med Danmarksstørste vinddrevne varmepumpe vil Århus Kommune omdanne spildvarmen til opvarmninghos 20.000 familier.Århusianerne kan i fremtiden tage varmt bad med lidtbedre samvittighed. For badevandet og anden spildvarme,som strømmer ud i kloakken, skal genbruges til atopvarme byens boliger. En eller flere gigantiske varmepumperskal efter planen omdanne spildevandet tilfjernvarme, som kan dække behovet hos 20.000 familier.Systemet skal drives af el fra vindmøller og koblessammen med kraftvarmeværket i Studstrup. Dermedskaber Århus CO 2 -neutral fjernvarme.- Ideen udsprang af vores arbejde med at gøre ÅrhusCO 2 -neutral i 2030, fortæller idémand og projektlederAllan Lundfald fra det kommunale selskab AffaldVarmeÅrhus.Har vi nok biomasse?Studstrupværket fyrer i forvejen med kul og biomasse iform af halm. Biomassen udgør omkring otte procent,så det er oplagt at øge mængden af biomasse. Menspørgsmålet er, om det på længere sigt er muligt atskaffe nok biomasse til en fornuftig pris. Derforbegyndte århusianerne at kigge på alternativer.I begyndelsen fokuserede Århus-projektet på enenkelt stor varmepumpe. Men måske lander de på fleresmå pumper, fordi det giver mulighed for lavere fremløbstemperaturerog dermed bedre økonomi i systemet.Allerede nu arbejder AffaldVarme Århus med atsænke de nuværende fremløbstemperaturer på 70-80grader i distributionsnettet og på 100-125 grader i detoverordnede transmissionsnet. Målet er at nå ned på60-70 grader i distributionsnettet og 80-105 i det overordnedenet.- Med de kølemidler, der er tilladt i varmepumpesystemeri Danmark, er lave temperaturer afgørende forpumpesystemernes effektivitet og økonomi, forklarerAllan LundfaldElforbrug når vinden blæserEnerginet.dk ser også perspektiver i at bruge storevarmepumpesystemer til at skabe et mere fleksibeltelforbrug i perioder med meget vindenergi i elsystemet.Energinet.dk er derfor gået med ind i analyseprojektet,som skal afdække økonomi og tekniskemuligheder i at bruge store varmepumper i fjernvarmesystemer.Behovet for varmepumpens drift er ofte størst, nårvindmøller producerer mest strøm – populært sagt påkolde, blæsende vinternætter. Derfor er fleksible varmepumpermeget interessante i forhold til at skabebalance i elsystemet. Endnu er der dog en række tekniskeproblemer forbundet med at starte varmepumpermeget hurtigt, så de kan bruges i det såkaldte regulerkraftmarkedtæt på driftsøjeblikket.- Men vi vurderer, at problemerne kan løses, sigeringeniør Grethe Hjortbak fra AffaldVarme.Da det er muligt at oplagre varme i fjernvarmesystemet,så kan varmepumpens drift tilpasses den aktuelleproduktion af vindenergi og elprisen. Og systemet kansende fjernvarme ud i radiatorerne, selv om varmepumpenlukker ned i perioder.Stort potentiale- Hvis vi får fornuftige projekter etableret her i Århusog i Frederikshavn, hvor der kører et lignende projekt,vil der være et potentiale i mange andre byer, vurdererGrethe Hjortbak.For 61 procent af danskernes varmeforbrug dækkesaf fjernvarme. Og fjernvarmesystemerne er oplagte atkoble sammen med varmepumper.- Alene i Århus vil det være realistisk, at varmepumpesystemerkan dække 10-15 procent af forbrugernesvarmebehov, vurderer Grethe Hjortbak.Nyhedsmagasinet omenergi 9VARMEPUMPE: Ideen medat etablere en gigantisk varmepumpei Århus udsprang afarbejdet med at gøre ÅrhusCO 2 -neutral i 2030, fortællerprojektleder Allan Lundfald ogingeniør Grethe Hjortbak fradet kommunale selskabAffaldVarme Århus.

Elbil og elsystem bliver gensidigt afhængige. Koblingen er en eneståendemulighed for at skabe et fleksibelt elforbrug, der kan gøre biltransport”grøn og CO 2 -neutral ...Nyhedsmagasinet omenergi 10Elbilen skal være intelligentSTANDARDER: Indbygget intelligens er afgørende for, at elbiler kan støtte elsystemet istedet for at belaste det. Derfor arbejder Danmark for at få fælles EU-standarder på området.Efter selv at have trykket speederen i bund på en TeslaRoadster sportsvogn er han solgt til elbiler.- Køreegenskaberne er jo helt i top. Du bliver i dengrad trykket ned i sædet under accelerationen. Derforer spørgsmålet ikke, om elbilerne vinder indpas.Spørgsmålet er, om elbiler også bliver en grøn transportform,vurderer Claus Amtrup Andersen, som erdirektør i udviklingshuset EURISCO.Grøn eller ej afhænger meget af elbilernes evne til atkommunikere med elsystemet for at kunne tanke overskydendeel fra vindenergi eller levere strøm, når elsystemeter i underskud. Og det afhænger igen af, om detlykkes at indføre fælles EU-standarder for kommunikationmellem elbiler og elsystemet.I standardiseringsprojektet EVCOM arbejder EURIS-CO sammen med Energinet.dk og DONG Energy om atsætte et vigtigt fingeraftryk på fremtidens standarder.EVCOM står for Electrical Vehicle Communication.Fleksibelt forbrugClaus Amtrup Andersen argumenterer for, at fremtidenselbil skal have indbygget en lille intelligent kommunikationsboks,så bilen nøjagtigt ved, hvornår elsystemethar brug for at komme af med strøm.- På den måde bliver elbilen ladet op med vedvarendeenergi fra vindkraften i stedet for at starte et ekstrakulfyret kraftværk, siger Claus Amtrup Andersen.Set med danske øjne er argumentet indlysende. Problemeter, at kun Danmark indtil videre har erfaringermed at indpasse meget store andele vindkraft ielsystemet.- Vores virkelighed fremstår næsten eksotisk længerenede på det europæiske kontinent, mener direktøreni EURISCO efter flere års arbejde med problemstillingen.Kobling mellem elbil og elnetEn anden udfordring ligger i, at der er tale om to standardiserings-organisationer,som omstændighedernehar tvunget til at samarbejde. Én for selve bilen (ISO)og én for eldelen (IEC). Ifølge Claus Amtrup Andersener folk i bilindustrien ikke meget for, at elfolk stillerkrav om, hvad der skal ligge af isenkram i bilerne. Ogdet kan han i princippet godt forstå.KOMMUNIKATION: - En intelligent boks skal gøre fremtidens elbil i stand til at kommunikere med elsystemet, så bilen kan lades opmed vindmøllestrøm, fortæller Claus Amtrup Andersen, direktør i udviklingshuset EURISCO.

Elbiler udfordrerlokale netSPORTY: Tesla Roadster ligner en almindelig sportsvogn,men selv om den er drevet frem af el, kan bilen alligevelaccelerere til 100 km/t på tre sekunder. Foto: Sisse Stroyer- Men lige så vigtigt er det at skabe en forståelsefor, at bil og elsystem bliver meget tæt koblet sammenfremover, understreger han.Visionen kunne være, at bilisten kobler sin bilpå en hvilken som helst ladestander og automatiskkøber strømmen gennem sin egen elleverandør.Standardisering af stikEURISCO-direktøren forfægter elsektorens synspunkteri den europæiske arbejdsgruppe “JointWorking Group Vehicle to Grid CommunicationInterface”, hvor både bilindustrien og elsektoren errepræsenteret.Et af omdrejningspunkterne i øjeblikket er enstandardisering af selve det stik, elbilerne skal ladeop med.Arbejdsgruppen diskuterer funktionsniveauet forelbilers evne til at kommunikere med elnettet. Seti dansk sammenhæng er det vigtigt med et stik,som kombinerer sikkerhed og kommunikationmed en intelligent boks i bilen.Danske erfaringer peger på at indbygge en intelligensi bilerne, som sikrer en god kommunikationmed elsystemet, men det vil kræve et paradigmeskiftefor bilindustrien.- Især den grønne profil betyder dog, at stadigtflere repræsentanter for bilindustrien tænder påideen med en intelligent boks i fremtidens elbiler,siger Claus Amtrup Andersen.LADESTIK: Eteksempel på detstik, som elbilerneskal bruge, når detanker strøm.KLUMPER: Lokale elnet kan komme undervoldsomt pres, hvis flåden af elbilerklumper sig i bestemte kvarterer.- Vi forventer en situation, hvor elbiler klumper sigsammen i bestemte kvarterer og dele af landet. Det vilgive problemer i lokale elnet, hvis alle lader bilen op påsamme tid.Det mener senioringeniør Carsten Strunge fra Energinet.dk,der arbejder med at skabe standardiserede løsningerfor opladning af elbiler.- Da bilerne ikke selv kan regne ud, hvornår det lokalenet nærmer sig overbelastning, kan det være nødvendigtat lade bilerne ved en lavere effekt. Hellere det endat lyset i hele kvarteret forsvinder, siger CarstenStrunge.Dyrt at forstærke elnettetDen enkelte forbruger vil givetvis foretrække, at nettetforstærkes i “belastede” lokalområder, så bilisterne altidkan få den strøm, de ønsker.- Men det er dyrt at forstærke nettet. Derfor er detvigtigt også at kunne begrænse strømudtaget på delavere spændingsniveauer, vurderer senioringeniøren.Han håber derfor, at fremtidens elbiler får indbyggeten intelligens, så de kan lades op, når strømmen erbillig.- Det vil langt hen ad vejen sikre en jævn belastningi elnettet og sikre, at elbilerne lader op, når vi har overskudaf billig el fra vindmøllerne. Til gengæld kræverdet, at bilindustrien også ser det smarte i en sådan løsning,tilføjer Carsten Strunge.Elbiler i puljerIntelligensen vil også gøre det muligt for aktører påelmarkedet at pulje biler i store grupper, der så brugestil at skabe balance mellem forbrug og produktion tætpå driftsøjeblikket – såkaldt regulerkraft.- I Danmark er vi langt fremme med at bruge småproduktionsanlæg til regulerkraft, så måske bliver detogså muligt at sælge ydelser fra puljer af elbiler til elsystemet,mener civilingeniør i Energinet.dk, AndersBavnhøj Hansen.På den måde vil elhandelsselskaber og balanceansvarligekunne jonglere med puljer af elbiler som regulerkraft,der kan aktiveres på få sekunder.- Det er svært at forudsige helt præcist, hvor megetregulerkraft elbiler kan bidrage med, men selv 50.000elbiler vil udgøre et ganske væsentligt bidrag, når der erbrug for hurtig regulering, vurderer Anders BavnhøjHansen.Nyhedsmagasinet omenergi 11

Nyhedsmagasinet omenergi 12Omformeranlæg togkegler hos de lokaleFriluft: Mange besøgende trodsededet sure efterårsvejr og gik en tur rundt påfriluftsstationen, hvor medarbejdere fraEnerginet.dk fortalte om anlægget. Her erdet transformereksperten Jan Lykkegaard.STOREBÆLT: Næsten 600 mennesker mødte op, daEnerginet.dk lørdag den 24. oktober inviterede naboerog andre interesserede inden for hegnet på den sjællandskeomformerstation til Den elektriske Storebæltsforbindelse,der ligger ved Herslev nord for Slagelse.- Det var sidste chance, for når vi næste år sætterspænding på omformeranlægget, er der adgang forbudtpå stationen af sikkerhedshensyn, siger projektlederJens Peter Kjærgaard, Energinet.dk.Enestående chanceMasser af børn, unge og ældre benyttede sig derforaf den enestående chance for at komme helt tæt på deelektriske anlæg på omformerstationen. Og de vistestor interesse for at høre om såvel jævnstrøm, omformerteknikkensmysterier som fordelene ved at kobleDanmark sammen elektrisk.Særlig stor var interessen for at snakke med repræsentanterfor landskabsarkitektfirmaet Møller og Grønborg,som har designet stationens udenomsarealer. Isærde nærmeste naboer ville gerne vide mere om de kunstigebakker, beplantningen med knap 70.000 træer ogde øvrige tiltag, som både skal være med til at dæmpestationens synlighed i landskabet og give naboerne nyerekreative muligheder.Den elektriske Storebæltsforbindelse med kabelforbindelsefra Fraugde ved Odense til Herslev skal efter planenindgå i det danske højspændingsnet fra efteråret 2010.Af Karin Tronbech Hansen | ktr@energinet.dk | Foto: Ricky Molloy

STABEL: Den næsten Star Wars-lignendekondensatorstabel, som er en del af elfiltrene,vakte opmærksomhed.TUNG: Hvor meget vejer mon sådan en stump landkabel?Nyhedsmagasinet omenergi 13UDSTILLING: Alle aldersgrupper var repræsenteret. Her studerer tre generationer afkvinder udstillingen om Den elektriske Storebæltsforbindelse i den endnu tomme ventilhal.frokost: Der var også tid til en velfortjent frokost i form af varme pølser.

En iiiiiiiskold fornøjelse- men hvor længe?Nyhedsmagasinet omenergi 14KLIMATOPMØDE: Som en kuriøs optakt tilklimatopmødet, COP15, i København, tagerklimaaktivisterne Lesley Butler og Rob Bellher solbad på kanten af Isfjorden ved Longyearbyenpå den norske øgruppe Svalbard iNordatlanten ikke langt fra Nordpolen.Selvfølgelig er der tale om en happening,men billedet er skam virkeligt nok. Klimaforkæmpernereddede sig sikkert en forkølelse,men de håber til gengæld, at aktionen vilhjælpe med at åbne verdens øjne for konsekvenserneaf den globale opvarmning.Skrækscenariet er, at vi inden længe ikkebehøver at lade os nøje med at solbade veddet arktiske hav. At vandet til den tid er såvarmt, at vi lige så godt kan tage os en dukkert– brrr!tob@energinet.dkFoto: Francois Lenoir, Reuters

Nyhedsmagasinet omenergi 15

Investorer i grønne løsninger skal kunne regne med, at”tæppet ikke trækkes væk under deres investeringer …KommenTARNyhedsmagasinet omenergi 16CO 2 -reduktion afhængeraf politisk opbakningAf Leif Winum, direktør for planlægning og optimering i DONG Energy Powerog medlem af Energinet.dk's InteressentforumCO 2 : I dag er 85 procent af DONG Energy’s el- og varmeproduktionbaseret på fossile brændsler, men vedhjælp af en stor omstilling vil vi i fremtiden søgeat udlede langt mindre CO 2 .I løbet af 10 år vil vi halvere vores CO 2 -udledning,der inden 2040 skal reduceres med 85 procent. Det eret af de mest ambitiøse CO 2 -reduktionsmål overhovedetblandt energiselskaber i Europa.Strategien afhænger af den politiske opbakning. Førsteskridt er klimatopmødet i København, hvor en bindendeglobal aftale for reduktion af drivhusgasser ergrundstenen i den fremtidige globale energipolitik.På nationalt plan har vi brug for langsigtede rammerfor vedvarende energi. Investorer i grønne løsningerskal kunne regne med, at tæppet ikke trækkes vækunder deres investeringer ved ændringer i fx tilskudsordningerog afgiftslempelser.Ifølge planen, som vi kalder 85/15, vil vi fortsat satsemarkant på at bygge vindmøller på havet – et områdehvor vi i dag er verdens førende. Senest har vi i septemberindviet verdens største havmøllepark, Horns Rev 2,ud for Blåvands Huk. Og i løbet af de kommende år vilvi opføre en række store havmølleparker ud forStorbritannien.Samtidig arbejder vi på at omstille danske kraftværkertil at afbrænde betydeligt mere biomasse og dermedbidrage markant til en sikker og grøn el- og varmeforsyningi Danmark. Det vil inden for en overskueligårrække ikke være muligt at lagre udledningen af CO 2fra kulkraftværkerne, så alternativet er i stedet at satsemere på biomasse, fx halm, træpiller og flis.Med omstillingen står DONG Energy over for enudfordring, som kan sammenlignes med skiftet fra olietil kul efter energikrisen i 1970’erne. Dengang blev viverdens bedste til at afbrænde kul, og i fremtiden kanvi blive verdensmestre i at fyre med biomasse.Som led i den plan trækker vi os ud af tre projektermed kulkraftværker i Storbritannien og Tyskland. IDanmark har vi nu desuden besluttet at lukke to afde ældre kulfyrede blokke.Spændingen stiger for Anholt-møllerKÆMPEMØLLER: I august 2012 begynder de første kæmpemøller på havet mellemDjursland og Anholt at levere strøm til nettet. Med en kapacitet på 400 MW svarerhavmølleparken til en stor kraftværksblok og vil være i stand til at forsyne cirka400.000 husstande.Energinet.dk er i fuld gang med at projektere de tekniske anlæg, der skal føreproduktionen i land og videre til transformerstation Trige ved Århus. I samarbejdemed det regionale transmissionsselskab N1 har Energinet.dk besluttet at bygge etanlæg med et spændingsniveau på 220 kilovolt.- Havmøllerne på Rødsand og Horns Rev er sluttet til nettet ved spændingsniveauerpå henholdsvis 132 og 150 kilovolt, men for Anholt har 220 kilovolt vist sigat være den teknisk og økonomisk mest fordelagtige løsning, fortæller projektlederJens Christian Hygebjerg fra Energinet.dk.tob@energinet.dkUDSTILLING: På Kattegatcentret i Grenaa harEnerginet.dk etableret en udstilling om den kommendehavmøllepark ved Anholt. Her studerer etpar gæster det søkabel, som bringer strømmeni land fra havmøllerne på Horns Rev.Foto: Brian Poulsen

PARLØB: Der findes allerede etgastransmissionsrør på den 94 kmlange strækning mellem Ellund ogEgtved. Langt størstedelen gårgennem landbrugsjord, og detnye gasrør skal efter planenløbe så parallelt som muligt.Nyhedsmagasinet omenergi 17Nyt gasrør i pipelinenFORSYNINGSSIKKERHED: Energinet.dk planlægger at udvide naturgassystemeti Sønderjylland. Et idéoplæg er på vej til kommuner og lodsejere.Inden nytår vil et par hundrede lodsejere og seks sydogsønderjyske kommuner mellem Ellund ved dendansk-tyske grænse og Egtved ved Vejle modtage etidéoplæg, der handler om en mulig udvidelse afgastransmissionsnettet i området.Projektet indebærer, at den allerede eksisterende gasledningpå strækningen skal dubleres, og at der skalbygges en kompressorstation et sted langs ledningen,så gastrykket kan hæves.Idéoplægget er en del af første offentlighedsfase, sompå længere sigt skal føre frem til, at myndighedernegodkender VVM-redegørelsen (Vurdering af Virkningernepå Miljøet).Gasstrømmen venderDet er den faldende produktion af naturgas i Nordsøen,der er den direkte årsag til, at der er behov for at udvidekapaciteten på gastransmissionsnettet i Sønderjylland.For øget import af gas vil kræve et ekstra gasrør.- Energinet.dk har netop afsluttet en såkaldt OpenSeason-proces, hvor vi spurgte de kommercielle aktørerpå gasmarkedet om deres behov. Resultatet flugter ganskegodt med Energinet.dk’s egne analyser, der viser, aten udvidelse af gasinfrastrukturen netop på strækningenEllund-Egtved er mest optimal i forhold til forsyningssikkerhedenog markedsudviklingen, siger infrastrukturchefSøren Juel Hansen.Som følge heraf har Energinet.dk ansøgt klima- ogmiljøministeren om lov til at forstærke gastransmissionsnetteti Sønderjylland, så gasstrømmen efter 25års konstant eksport kan vendes til også at omfatteimport.Dronningen åbnede hanen1. oktober i år var det i øvrigt 25 år siden, at DronningMargrethe åbnede for dansk selvforsyning fra Nordsøenved at åbne gashanen i gasbehandlingsanlæggetNybro nord for Varde i Vestjylland. De to foregåendeår kom gassen faktisk fra Tyskland.VVM-processen, der løber parallelt med den politiskebehandling, bliver gennemført i samarbejde medMiljøcenter Odense, og anden offentlighedsfase ventesgennemført i løbet af sommeren 2010.Under forudsætning af at alle godkendelser kommer ihus, vil den nye infrastruktur kunne være klar til drift islutningen af 2013.Af Sanne Safarkhanlou | ssa@energinet.dk

Nyhedsmagasinet omenergi 18planetens love: - Det handler om, at vi gernemå være på planeten, at der er brug for os, at viikke skal gemme os og undskylde, at vi er her ogbruger energi. Vi skal i stedet tænke på os selv somnødvendige væsener, der selvfølgelig skal respektereplanetens love, men i øvrigt kan leve løs. Vi skalvære indfødte på planeten, siger Tor Nørretranders.

Klimavenlige teknologier er ikke en udgift”for samfundet. Det er en investering ...interviewFang solens energi,red verden og bliv rigNyhedsmagasinet omenergi 19KLIMAKRISEN: Forfatteren Tor Nørretranders er en optimistisk sjæl, der serden aktuelle klimakrise som en oplagt anledning til et afgørende nybrud, dervil gøre op med 10.000 års depottænkning.Depoter og strømme er centrale begreber i Tor Nørretrandersbog “Grønt lys – for en anden verden”. De tobegreber udtrykker to fundamentalt forskellige tilgangetil tilværelsen:Depottankegangen har været dominerende, sidenmarkante klimaforandringer for 10.000 år siden tvangjæger/samler-kulturerne til at slå sig ned som agerbrugere.Ved indgangen til den igangværende mellemistidblev det vanskeligere at samle føde, fordi kraftige temperaturstigningerfik verdenshavene til at stige medover 100 meter, og nogle af klodens mest frugtbareegne kom under vand, blandt andet det nuværendeNordsøen og Den Persiske Golf.En tilværelse levet i overensstemmelse med naturensstrømme, sådan som jægere og samlere gjorde, er ifølgeTor Nørretranders den radikale løsning på de aktuelleklimaudfordringer. Kombineret med højteknologi erdet vejen til en verden i bedre balance og med storemuligheder for bæredygtig vækst.Det har Nyhedsmagasinet OmEnergi talt med TorNørretranders om som optakt til FN’s klimatopmøde,der kan være med til at sætte ekstra fart i den nødvendigeomstillingsproces.Depot-livsstil truer klodenDepoter og strømme er begreber, som Tor Nørretrandersførst beskæftigede sig med i bogen “Civilisation2.0”, og som i “Grønt lys” bliver behandlet mere specifikti sammenhæng med klimakrisen. Det har væretinspirerende for ham at forholde sig til klimaudfordringernemed en helt anderledes tilgang end den gængsepolitiske.- Da jægerne og samlerne blev presset til at bliveagerbrugere, skabte det en livsstil, hvor mennesket selvskulle dyrke en del af dets føde. Det var ikke længerenok at leve af de naturlige strømme. Den fastboendebonde skulle have maden bragt og skaffe sig af med sitaffald. Agerbrugerne opbyggede depoter for at modvirkeårstidernes svingende afgrøder og for at kunne ståimod i dårlige år. Det skabte den nuværende civilisation,hvor mennesker organiserer sig for at kunne forsvarederes depoter.- En stadig voksende befolkning skabte behov forstørre effektivitet, og med industrialiseringen blevdepottankegangen skærpet. Menneskene begyndte atdræne lagre af kul og olie og efterlade affaldet i form afkuldioxid i atmosfæren. Men nu er vi nået til et punkt,hvor depot-livsstilen er blevet en trussel mod klodensoverlevelse.- Atomkraft bliver undertiden fremhævet som detteknologisk effektive svar på denne udfordring. Menatomkraft er i virkeligheden et ekstremt udtryk for dendepottankegang, der truer vores fremtid. Atomkraftbetyder, at vi tømmer en begrænset ressource og aflevereret dødsensfarligt affald, som det tager flere tusindeår at slippe af med igen, siger Tor Nørretranders.Fra frygt til løsningerTrods truende udsigter fastholder Tor Nørretranderssin grundlæggende optimisme. Han skriver i “Grøntlys”, at vi kan løse klimakrisen med helt nye teknologier,der er i overensstemmelse med naturens strømme,og som vi under alle omstændigheder skal indføre,fordi de endelige, opbrugelige energiressourcer er vedat slippe op.- Vi mister ingenting ved at agere, som om klimaproblemeter reelt, selv om klimakrisen skulle vise sig atvære falsk alarm, hvad jeg dog ikke tror, den er. Menhvis vi – som nogle politikere anbefaler – handler, somom klimakrisen er falsk alarm, og det om nogle årtier

Fremtiden er fuld af muligheder og bliver sjovere end nutiden.”Den bliver højteknologisk og aldeles gammeldags på én gang ...interviewNyhedsmagasinet omenergi 20Blå bogTor Nørretranders er født 1955 i København. Han bor i Klampenborg med kone ogtre børn.Han er uddannet cand.techn.soc. fra RUC i 1982 med speciale i miljøplanlægningog dens videnskabsteoretiske grundlag. I studietiden arbejdede han på halv tid sommediemedarbejder, blandt andet med at redigere en klumme for videnskabsfolk iInformation.I dag arbejder han på fuld tid som forfatter og foredragsholder, ligesom han eradjungeret professor på CBS.Blandt hans mange bøger kan nævnes Niels Bohr-biografien ”Det udelelige” fra1985, bestselleren ”Mærk verden” fra 1991, ”Frem i tiden” fra 1999, ”Det generøsemenneske” fra 2002 om den menneskelige kreativitet, ”Einstein, Einstein” fra 2005,”Civilisation 2.0” fra 2007 og endelig ”Grønt lys - for en bedre verden” fra 2008.viser sig at have været en reel trussel, så kommer vi virkeligud i meget, meget alvorlige problemer med miljøetog vores forpligtelser i forhold til kommendegenerationer.- Vi skal bruge den aktuelle krise til at handle i fællesskab,sådan som vi tidligere har imødegået alvorligekriser. Bare i min levetid har vi reelt afværget atomvåbentruslen,vi har inddæmmet det globale sultproblem,taget hånd om megen forurening og taget toppen afbefolkningstilvæksten. Vi kan faktisk udvise handlekraftog skabe løsninger, når udfordringerne virkeligmelder sig.- Jeg er derfor overbevist om, at vi globalt godt kanfinde ud af at omsætte vores bekymring og frygt forklimaforandringer til konstruktive løsninger. Vi haropbygget en teknologisk adræthed, der skaber dynamiskemuligheder inden for innovation og nytænkning oggør os i stand til hurtigere end nogensinde før atomplante nytænkning til praktiske løsninger, menerTor Nørretranders.I “Grønt lys” opfordrer han til at skifte depottænkningud med en tænkning i strømme af stof og energi.Han kalder det “det største teknologiske nybrud i menneskehedenshistorie”, og det vil blive en overgang, dergennemføres én gang for alle.Flest penge fra miljøetOmstillingen fra depoter til strømme er endnu ikkeblevet gennemført, fordi politikere og forretningsfolkhar manglet den nødvendige fantasi. Forskning og teknologiudviklinghar været rettet imod depot-teknologier,fordi beslutningstagerne har været overbevist om, atder var flere penge at tjene på depoter end på strømme,skriver Tor Nørretranders i “Grønt lys”. Han beklagerogså, at den unge miljøbevægelse formulerede detberettigede krav om rent miljø som en modsætning til,at aktiviteten i samfundet kunne vokse.- Med den voksende klimabevidsthed i befolkningenog de forsyningsmæssige udfordringer vil stadig flereforretningsfolk erkende, at der er masser af penge attjene ved at gøre det rigtige. Vi skal ikke – som regeringen– tale om mest miljø for pengene. Vi skal have flerepenge ud af at sikre miljøet og skabe en bedre verden.Forretningsfolks grådighed- Klimavenlige teknologier er ikke en udgift for samfundet.Det er en investering. Miljøhensyn bliver enkilde til at tjene penge. Der bliver sindssygt mangemuligheder for at tjene en hel masse penge på at udviklede teknologier, der skal til for at redde verden. Jeghar det sådan set fint med, at denne omstilling også bliverdrevet af forretningsfolkenes grådighed. Intet argumentvirker stærkere på dem, end at det kan betale sig.Og jeg er sikker på, at det kan betale sig at redde verden.Det kan derimod ikke betale sig ikke at redde den,understreger Tor Nørretranders, der henviser til, atamerikanske ventureselskaber allerede investerer massivti såkaldte cleantech-teknologier.Det er energi fra solen, som direkte eller indirekteskal sikre overgangen fra depoter til strømme. Solen

KREDSLØB: - Vi skaber et energisystem,der alene er baseret på vedvarende energi.En materiel produktion, der alene er baseretpå stoffer, som er i kredsløb på planeten i forvejen.Det, vi forbruger, er andres lort. Og det,vi smider væk, bliver til mad for andre, sigerTor Nørretranders.Nyhedsmagasinet omenergi 21skinner på jorden med en enorm energi. Det aktuelleglobale energiforbrug er omkring femten tusinde milliarderwatt – 15 TW (terawatt). Men solen leverer titusindegange så meget. Kan vi med vedvarende energiteknologiernyttiggøre blot en tusindedel af solensenergi, er der plads til at tidoble det globale energiforbrugog samtidig løse klimakrisen.I “Grønt lys” peger Tor Nørretranders på flere metodertil at indfange solens energi gennem forskellige formerfor vedvarende energi. Vind og bølger er solenergiomsat til bevægelse, biomasse er solenergi omsat tilsukker, og direkte solenergi kan omsættes til bådevarme og elektricitet. Vandkraft udnytter, at sollysetfordamper havvand og får det til at falde ned igen oppei bjergene. På vej ned ad bjergene kan man tappe energived at lade vandet løbe gennem turbiner. Udnyttelseaf de biomasseressourcer, der ikke skal bruges til mad,kan levere adskillige TW ligesom vindenergi. Men destørste potentialer ser han i solenergi.- Vi skal med de rette visioner skabe en stemning isamfundet, der gør det attraktivt at afprøve de helt vildeideer. USA’s militær bruger mange penge i et kontor,der kun arbejder med helt vilde, usandsynlige ideer, forhvis nu...- Regeringens langsigtede vision om at blive helt frifor fossile brændsler som kul, olie og gas er helt rigtig,og Klimakommissionen er et godt initiativ. Men derer brug for at sætte et årstal på visionen, så forretningfolkenekan blive bevidste om de faktiske indtjeningsmuligheder.Vi opnår den nødvendige dynamik iomstillingsprocessen, når hele samfundet involverersig med begejstring. Vi skal skabe plads til masser affri forskning, der får lov til at arbejde med skøre ideer,fordi det skaber nytænkning, som forretningsfolkefterfølgende kan omsætte til indtjening, siger TorNørretranders.Progressivt at stille kravBefolkningen kan som forbrugere spille en vigtig rollei omstillingen fra depoter til strømme. Det er forbrugerne,der skal stille krav om, hvordan teknologien skalse ud, og hvordan den skal virke. Tor Nørretrandersadvarer mod halve løsninger, hvor man af sparehensyngår på kompromis med kvaliteten.- Tag belysning som eksempel. Jeg vil gerne spare påmit elforbrug, men jeg bruger kun sparepærer de steder,hvor det dårlige lys ikke betyder så meget. Jeg holderaf glødepærens gode lys og vil som forbruger kræveat få energirigtig belysning i den rigtige kvalitet. Joflere forbrugere, der stiller sig bag sådanne krav, johurtigere bliver den rigtige teknologi udviklet, sigerhan og henviser til, at LED-belysning er godt på vejmed gode lysegenskaber, lang levetid og lavt energiforbrug.- Forbrugerne skal vide, at det er progressivt at stillekrav om den bedst mulige kvalitet og de bedste miljøegenskaber.Jo flere krav forbrugerne stiller, jo størremuligheder får de nationale producenter for at tjenepenge. De lande, der har de mest årvågne, besværligeog kravstillende befolkninger, vil blive vindere i den

Vi skal ikke tænke på miljøet som en omkostning. Vi skal”tænke på miljøet som en kilde til at tjene penge ...interviewNyhedsmagasinet omenergi 22globale kappestrid om at lave de mest fremsynede produkter,siger Tor Nørretranders.Kollektiv transport bliver sexetSom forbruger gør han også en indsats for miljøet, nårdet gælder transporten. Tor Nørretranders har ikkekørekort, men holder sig til daglig til tre transportformer:En Christiania-cykel til transport af sine børn ogstørre indkøb, en normal cykel til anden lokal transport,og kollektiv transport, når det gælder længerestrækninger. Familien har slået sig ned i Klampenborg,hvorfra den kollektive transport fungerer fint, og hanbenytter sig i rigt mål af moderne informationsteknologi,når han orienterer sig om blandt andet tog- og bustiderog forsinkelser.- En veludbygget kollektiv transport bliver et vigtigtbidrag til at løse klimakrisen. Med informationsteknologikan transporttiden i tog og busser nyttiggøres tilarbejde og underholdning, i stedet for at vi bliver frustreredeover at hænge fast i motorvejens køer. Jegbetragter ikke kollektiv transport som en nødløsning,fordi biltransport ikke længere er en miljømæssig forsvarligmulighed. Kollektiv transport er den intelligente– ja sexede – måde at bevæge sig på over længerestrækninger.- Jeg ser også frem til, at min Christiania-cykel omnogle år har fået en mere aerodynamisk form, er blevetoverdækket med en kabine, så det også bliver til atholde ud at cykle i regn og blæst, og at den får en lilleelmotor til at hjælpe mig i modvind og op ad bakker.Jeg tror i det hele taget på, at vi som led i løsningen afklimakrisen vil se flere helt nye transportformer. Monikke store sejlskibe og luftskibe har en fremtid. Tænkpå, at fly kun har godt hundrede år på bagen, påpegerTor Nørretranders.Af Steen Hartvig Jacobsen, Kommunikationsbureauet RubrikFotos: Jørgen SchytteENGAGEMENT: - Vi skal rejse os og gå ud ogskabe en bedre verden. Vi skal holde op med atvære objekter for det onde – sagesløse ofre forolieidioter og lede ledere. Vi skal til at blivesubjekter for det gode – skabere af en andenog bedre verden, kilder til fornyelse og fremgang,folkelighed og engagement, siger TorNørretranders.

Nyhedsmagasinet omenergi 23EKSPORT: - Ligesom traditionel naturgas skal biogas også kunne eksporteres, lagres og handles på gasbørsen eller andre handelspladser,siger afregningschef Christian Meiniche Andersen. Foto: Bent SørensenBiogas klar til børsenog naturgasnettetMARKED: En ny markedsmodel gør det muligt at handle og transportere biogasi hele det danske naturgasnet. Dermed udmøntes en del af regeringens plan forGrøn Vækst i praksis.Så snart reglerne for en tilskudsmæssig ligestilling forafsætning af biogas til kraftvarmeværker og naturgasnetteter på plads, så er vejen banet for, at producenternekan gå på gasbørsen for at finde ud af, hvem de helstvil sælge til.Energinet.dk, der har ansvaret for det overordnedenaturgasnet i Danmark, er nu klar med den markedsmodel,der i praksis skal gøre det muligt at transportereog handle biogas på tværs af landets distributionsnet.Opgradering nødvendigI dag anvendes kun en lille del – cirka fem procent – aflandbrugets husdyrgødning til biogas.Med regeringens Grøn Vækst-plan er målet, at op mod40 procent af husdyrgødningen i 2020 skal udnyttes tilgrøn energi, som kan bruges til kraftvarme, erstattenuværende naturgasforbrug eller anvendes i naturgassektoren.Det svarer til 375 millioner m 3 naturgas ellernæsten 10 procent af landets nuværende naturgasforbrug.På længere sigt er det planen, at al husdyrgødningskal udnyttes til energiproduktion.For at få biogassen til at strømme fysisk i gasnettetskal den opgraderes, så biogassen kvalitetsmæssigt svarertil naturgas. Derefter kan biogassen sendes ind inaturgasnettet og handles i markedet for gas uafhængigtaf, om den fysiske biogas afsættes i samme net,som den produceres.- Ved at lade biogassen indgå på engrosmarkedet iDanmark vil den på samme vis som traditionel naturgasogså kunne eksporteres, lagres og handles på gasbørseneller andre handelspladser, siger afregningschefChristian Meiniche Andersen, Energinet.dk.Gas er gasI lighed med elsystemet, hvor man fysisk ikke kan skelnemellem strøm produceret af vindmøller eller kulkraftværker,så vil biogassen i naturgasnettet somudgangspunkt ikke handelsmæssigt kunne skelnes fraden naturgas, der er hentet op i Nordsøen.- Hvis der i forbindelse med handel med biogas erbehov for at skelne biogas fra naturgas, må det ske viaen form for certifikater, som sikrer, at biogassen kanspores gennem handelskæden fra producent til forbruger,siger afregningschefen.Han regner med, at de første handler med biogas inaturgasnettet vil finde sted i løbet af 2011.Af Sanne Safarkhanlou | ssa@energinet.dk

Det er meget positivt, at vi har modtaget”så mange gode ansøgninger ...Forskning/udviklingNyhedsmagasinet omenergi 24160 millioner på vejtil grønne forskereSTØTTE: I december får de 87 ansøgere til energiforskningsprogrammerneForskEL, ForskVE og ForskNG svar på, omderes projekter slipper gennem nåleøjet.Er projektet sluppet gennem nåleøjet, eller er det enommer?Det er, hvad ophavsmændene til de 87 ansøgninger,som Energinet.dk nu behandler, bliver klogere på iløbet af ganske kort tid.Siden 18. september, da ansøgningsfristen udløb, haret hold nationalt og internationalt anerkendte evaluatorergrundigt gået årets ansøgninger til forskningsprogrammerneForskEL, ForskVE og ForskNG efter isømmene. Derefter blev ansøgningerne sendt videre tilEnerginet.dk’s bestyrelse, der træffer den endeligebeslutning.Finanskrisen smitter ikke af- Det er meget positivt, at vi har modtaget så mange oggode ansøgninger i en periode, hvor den finansiellekrise har reduceret mange virksomheders mulighederfor at deltage i forskningsprogrammer, siger forskningsadministratorJesper Bergholdt Sørensen, Energinet.dk.De tre energiforskningsprogrammer, som Energinet.dkadministrerer, råder tilsammen over knap 160millioner kroner. Heraf er ForskEL’s pulje på 130 millionerkroner, mens ForskVE lyder på 25 millioner kroner.I 2010 er der omkring fem millioner at gøre godtmed under ForskNGprogrammet.De 87 ansøgninger har samlet set anmodet om støttepå 431,5 millioner kroner.Læs mere om alle tre energiforskningsprogrammer påwww.energinet.dk under Forskning.Af Sanne Safarkhanlou | ssa@energinet.dkIndsatsområder 2010ForskEL støtter forskning og udviklingaf miljøvenlige el-teknologier:* Brint og brændselsceller* Styring og regulering* Vindkraft* Bølgekraft* Solceller* Kraftvarme* Biogas/biobrændsler* BiomasseForskVE fremmer udbredelsen af VE-teknologier(vedvarende energi):* Bølgekraft* Solceller* BioforgasningForskNG omhandler gasprojekter:* Biogas til nettet

Nyhedsmagasinet omenergi 25NÆRLÆSNING: De 53 anerkendte evaluatorer, som er tilknyttet energiforskningsprogrammerne ForskEL, ForskVE og ForskNG, mødtessidst i oktober hos Energinet.dk for at behandle de 87 projekter, der har søgt om støtte i 2010. På billedet kommenterer direktørOle Kristensen fra Kommunekemi (nærmest) et projekt for de øvrige evaluatorer. Foto: Energinet.dkSådan bedømmes projekterneEVALUATOR: Energinet.dk har en aftale med 53 nationaltog internationalt anerkendte evaluatorer, der bedømmeransøgninger til puljerne for ForskEL, ForskVE og ForskNG ogefterfølgende indstiller dem til bevilling.Hver projektansøgning bedømmes af minimum to evaluatorer,som også mødes to gange om året med de medarbejderehos Energinet.dk, der administrerer puljerne. På forårsmødetarbejdes der med kriterier og strategier, og på efterårsmødetgår det løs med de konkrete projektevalueringer.Nyhedsværdien vigtigGenerelt set bliver ansøgningerne bedømt på de forventederesultaters nyhedsværdi og deres potentielle miljømæssige,økonomiske og systemmæssige betydning for elsystemet, forhele det danske energisystem og på baggrund af de aktuelleforsknings- og udviklingsstrategier på området.I forbindelse med bedømmelsen overvejer evaluatorerneogså, om det er mest hensigtsmæssigt at lade den pågældendeteknologiske udvikling finde sted i selvstændigt danskregi eller i international sammenhæng.Projekterne vurderes efter en række kriterier,der kan inddeles i fem hovedområder:* Nyhedsværdi* Projektets gennemførlighed* Projektets udbytte* Formidling* ForretningsstrategiØget samarbejde omenergiforskning i EUPLATFORM: Energinet.dk deltager for tiden ifire netværk for udbydere af energiforskningsprogrammeri Europa. Udover at formidle videnog fælles udbud giver platformen danske virksomhederog forskningsinstitutioner bedreadgang til større europæiske projekter.Aktuelt drejer det sig om fælles udbud forsolceller, bioenergi og intelligente elsystemer.Energinet.dk støtter de danske projekter gennemForskEL-programmet.Samarbejdet øger værdien- På den måde bidrager vi til, at de danskeenergiforskningsmidler kan hjemtage viden tilen langt større værdi, siger forskningsadministratorJesper Bergholdt Sørensen fra Energinet.dk.- Forskning inden for energiområdet er ikkekun en dansk sag, eftersom hele Europa stårover for en meget stor udfordring. De fællesprojekter kan sikre en hurtig indsats med fællesfinansiering, tilføjer Jesper Bergholdt Sørensen.tob@energinet.dk

Negative elpriser skal gøre elproduktionen mere fleksibel og”skabe plads til flere vindmøller i det danske elsystem …markedspladsenNyhedsmagasinet omenergi 26Nye børsregler skal banevejen for mere vindenergiELPRISER: Udsigten til negative elpriser på den nordiske elbørs vil få udbud og efterspørgselaf el til at mødes i langt de fleste timer, vurderer Energinet.dk's markedschef.Den nordiske elbørs, Nord Pool Spot, som Energinet.dker medejer af, indfører mandag den 30. novembermulighed for negative elpriser. Derefter kan foreksempel centrale kraftværker, decentrale kraftvarmeværkerog vindmøller risikere at skulle betale for at kommeaf med deres produktion i nogle få timer om året.- De nye markedsregler skal gøre elproduktionenmere fleksibel og skabe plads til mere vedvarende energii det danske elsystem, siger elmarkedschef NicolajNørgaard Petersen, Energinet.dk.Letfordærvelig vareBaggrunden for negative elpriser er, at strøm er verdensmest letfordærvelige vare. Den kan endnu ikke lagres istørre mængder og skal derfor bruges i samme sekund,den produceres, da elsystemet ellers vil bryde sammen.De negative elpriser skal tilskynde markedsaktørerne tilat afpasse deres produktion af strøm med efterspørgslen.- Alene udsigten til negative priser vil i langt defleste tilfælde få udbud og efterspørgsel til at mødes,inden prisen går under nul, vurderer Nicolaj NørgaardPetersen.Blæsende vinternætterDen negative elpris vil typisk forekomme i timer medet lavt forbrug, en høj vindproduktion og en elproduktion,der er fastlagt ud fra behovet for fjernvarme. Deter typisk tilfældet på meget blæsende vinternætter.Der er lagt en bund i markedet på 200 euro pr. megawatt-time,hvilket svarer til 1,70 kroner pr. kilowatt-time.Den tyske elbørs, EEX, indførte muligheden fornegative elpriser på det tyske elmarked i september2008. Og siden har der været kortere perioder mednegative elpriser.Af Torben Bülow | tob@energinet.dkKattegat-kabel udeaf drift i op til et årKONTI-SKAN: Den ene af de to jævnstrømsforbindelsermellem Jylland og Sverige, Konti-Skan 1, er ude af driftindtil november 2010. Midt i oktober havarerede en afforbindelsens to transformere på omformerstationen iVester Hassing ved Aalborg, og det har halveret overførselskapacitetenmellem Jylland og Sverige.Teknikere fra transformerens leverandør, engelske Areva,konstaterede, at transformeren ikke kan repareres på stedet.I stedet skal den transporteres til fabrikken.For at afbøde konsekvenserne for elmarkedet har Energinet.dkundersøgt muligheden for at installere en af de toreservetransformere, som virksomheden bestilte til Skagerrak-forbindelsernemellem Jylland og Norge i 2008.- Desværre passer den type transformere ikke til Konti-Skan, fortæller vedligeholdelseschef Jesper Bak-Jensen fraEnerginet.dk.ktr@energinet.dkSverige etablererflere prisområderFLASKEHALSE: EU-kommissionen har indgået en aftalemed Svenska Kraftnät om at inddele landet i to eller flereprisområder fra 2011. Dermed må Svenska Kraftnät opgivesin årelange praksis med at fastholde en lav elpris ved atflytte flaskehalse i det svenske transmissionssystem tilkablerne over Øresund.I mellemtiden forpligter svenskerne sig til at reducerebegrænsningerne på Øresund mest muligt.Østdanske forbrugere betaler jævnligt overpris på grundaf lukkede kabler. På foranledning af Energinet.dk klagedeDansk Energi i 2005 over svenskernes fremgangsmåde.- EU-kommissionens afgørelse er en sejr for de østdanskeelforbrugere, men også for hele EU, da aftalen kanbruges mod alle systemoperatører, som praktiserer sammemetoder, siger økonom Ashenafi Alemu fra Energinet.dk.tob@energinet.dk

Skagerrak 4så småt i gangBÆLTKRYDSNING: Nu er det snart slut med de fire 125 meter høje pyloner,der bærer 400 kV-ledningerne over Lillebælt. Inden for fem år fjernerEnerginet.dk dem som led i et af seks forskønnelsesprojekter. I baggrundenses Skærbækværket. Foto: Heidi LundsgaardBESLUTNING: Selv om det endnu ikkeer endeligt besluttet, om der skal byggesen ny jævnstrømsforbindelse mellemNorge og Danmark, i daglig taleSkagerrak 4, er myndighedsarbejdetgodt i gang.- Forbindelsen er en forudsætning for,at vi kan få endnu mere vindkraft ind idet danske elsystem og for at fremmekonkurrencen på elmarkedet. Derforskubber vi kraftigt på fra dansk side,siger Energinet.dk’s projektleder, civilingeniørSøren Damsgaard Mikkelsen.Nyhedsmagasinet omenergi 27Luftledning gemmesaf vejen i LillebæltFORSKØNNELSE: Middelfart og Fredericia kommunerhar bedt Energinet.dk arbejde videre med en plan omat erstatte den markante bæltkrydsning og højspændingsmasternepå Hindsgavl-halvøen med et søkabel.Det første af Energinet.dk’s seks projekter, der skal forskønne400 kV-nettet ved at fjerne højspændingsmaster fra en rækkenaturperler, er godt på vej til at blive virkelighed.Byrådene i Middelfart og Fredericia har givet Energinet.dkgrønt lys til at arbejde videre med løsningsforslag 2 i Lillebæltprojektet.Målet er at erstatte de to luftledninger over Lillebælt,hen over Hindsgavl-halvøen og gennem den sydlige del af Middelfartby og marinaen ved Fænøsund med et søkabel på bundenaf Lillebælt.Master fjernes om fem årIfølge aftalen med kommunerne skal søkablet forløbe fra Jyllandssidenumiddelbart vest for den gamle Lillebæltsbro tilområdet sydøst for golfbanen ved Skrillinge Strand på den andenside af Middelfart by. Endnu er der ikke truffet endelig aftaleom, hvor kabelovergangsstationen skal placeres.Det samme gælder for kabelovergangsstationen på Jyllandssideni Fredericia Kommune. Givet er det dog, at stationen blivertrukket et stykke tilbage fra boligområdet ved Lillebælt.- Vi er glade for at være nået til enighed med kommunerne,men en lang række detaljer mangler endnu at falde på plads. Alligevelsatser vi på at kunne fjerne masterne i løbet af fem år, sigerEnerginet.dk’s leder af forskønnelsesprojekterne, landinspektørMarian Kaagh.Af Torben Bülow | tob@energinet.dkNatur og miljø undersøgesLige nu er konsulenter fra Grontmij CarlBro i gang med at undersøge natur- ogmiljøforholdene i landkabeltracéet.Undersøgelserne sker i en cirka én kilometerbred undersøgelseskorridor mellemTjele og Bulbjerg i Nordvestjylland.Undersøgelserne skal afdække, om derer særlige natur- og miljømæssige forhold,der skal tages højde for, hvis– eller når – Statnett, der er den systemansvarligevirksomhed i Norge, ogEnerginet.dk beslutter at anlæggeSkagerrak 4.Forbindelsen skal omfatte to omformerstationeri henholdsvis Kristiansandi Norge og i Tjele ved Viborg, hvorEnerginet.dk allerede ejer de arealer,der er nødvendige for at udbygge deneksisterende station. Dertil kommer etdansk landkabel på cirka 90 kilometerog et 130 kilometer langt søkabel.Det samlede anlægsbudget er påcirka 2,8 milliarder kroner, hvoraf Danmarkskal betale godt halvdelen. Hvisden endelige investeringsbeslutningsom forventet træffes i andet halvåraf 2010, kan anlægget sættes i drifti slutningen af 2014.ssa@energinet.dkFORBINDELSE: Sådan vil den kommende Skagerrak-forbindelseforløbe over godt 220 kilometerfra Tjele til Kristiansand.

Udgiveradresseret Maskinel Magasinpost id-nr.: 42.504Ændringer vedr. abonnement kontakt venligst 76 22 48 01 eller acm@energinet.dkKARPE: Elektriske ål er faktisk en karpefisk uden rygfinner, der lever i de sydamerikanske floder.De kan blive over to meter lange og er i stand til at skabe spændinger på op til 750 volt – nok tilat slå et menneske omkuld. Foto: Lars Laursen, ScanpixHer er Amazonflodenssvømmende kraftværkELEKTRISK: Findes der virkelig ål,der kan slå mennesker og køer omkulduden så meget som at røredem? Ja, for de sydamerikanske flodsystemervrimler med op til fleremeter lange svømmende kraftværker.De hedder elektriske ål – dog udenaf den grund at være i familie medålene, som vi kender dem.Strøm lammer byttedyr- Nu er det ikke sådan, at de såkaldteål angriber og spiser menneskerog køer, der vover sig ud i floderne.I stedet lever de af fisk ogmindre pattedyr, som de lammermed strømstød, fortæller havbiologJørgen Møller.Han er direktør på Kattegatcentreti Grenaa, som har to elektriskeål. Den ene er godt en meter lang,seks år gammel og stammer fraPeru. Den anden er lige ankommetog stadig i karantæne.Den elektriske ål adskiller sig frade fleste andre fisk på især to punkter.For det første kan de lammeeller dræbe byttedyr ved hjælp afkraftige udladninger på op til 750volt – eller næsten tre gange spændingeni den strøm, vi har i voreshuse, og som jo kan være farlignok. For det andet er den nødt tilat hente ilt fra atmosfæren for atoverleve, da dens gæller ikke er tilmegen gavn.BioelektricitetMen hvordan er det muligt for etlevende væsen at frembringe elektricitetmed en så kraftig spænding– og så endda i vand?- Det sker ved, at ålen generererbioelektricitet i musklerne ved hjælpaf en lang række serieforbundneelektroplagues eller elektrocytter.Og store ål kan give større stødend små, fordi de har flere serieforbundneelektrocytter, fortæller havbiologenvidere.Poler på hoved og halespidsStrømmen bliver dannet i et systemaf muskelceller, som ved hjælp afimpulser fra hjernen skaber et lillestrømfelt over cellemembranen.Når der er tilstrækkeligt mangeforbundne celler, kan fisken generereet spændingsfelt mellem to polertæt på hovedet og på halespidsen.- Flodvandet er tit uklart, og ålenser ikke særligt godt. Så derfor trorvi, at ålen også bruger mindre udladningertil at finde byttedyrene.Teorien er, at ålen kan registrereændringer i det elektriske felt, somden selv skaber, og på den måde orienteresig i vandet, tilføjer JørgenMøller.Af Torben Bülow | tob@energinet.dk