ILJØFORSKNING - Info - Aarhus Universitet

DETISTRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAMjuni 1998kring fire ud af fem 0-svar var protestsvar.Folk mente ikke at kunne sætte talpå, erklærede sig som modstandere afbetaling for adgang til skove eller gjordeopmærksom på, at de faktisk betalteskat i forvejen...Det store omfang af protestsvar måvære interessant at kende til for politikere.Hvis de ønsker at gøre sig bredtupopulære i befolkningen, så ser forslagom betaling for skovture ud til at væreen effektiv metode. Forskerne bag undersøgelsenkunne imidlertid ikke brugeprotestsvarene i deres beregninger. Denøjedes med at konstatere, at protestanterneikke afveg fra gennemsnittet påandre punkter, såsom antallet af skovbesøg,indkomst, uddannelsesbaggrund,køn og alder. Derpå blev protestsvarenelagt til side sammen med et ganske lilleantal svar fra personer, som erklæredesig rede til at betale så meget for etskovkort - over 2000 kr. - at det ville havegivet et kraftigt, men usikkert udslagi beregningen af gennemsnit.134 kronerEfter alle disse manøvrer blev den gennemsnitligeværdisætning af et årskorttil skovene beregnet til 134 kroner. Forskernefandt iøvrigt, at buddene blev højere,jo højere indkomst svareren havde,og jo oftere hun gik i skoven.Når de 134 kroner ganges op med heleden danske befolkning mellem 15 og 76år, så kommer man frem til beløbet 540millioner kroner som et pengemæssigtudtryk for skovenes rekreative værdi.Og hvis tankeeksperimentet føres videre,så børn under 15 år og gamle over 76år „gives adgang“ for halv pris, enderman med et beløb på cirka 600 millionerkroner. Dermed er punktet nået, hvorder kan sammenlignes med det kommercielleudbytte af skovdriften - 1,3 milliarderkroner om året. Og man kan på pengesprogberegne den rekreative hektarværdiaf dansk skov til cirka tusind kroner.Alex Dubgaard understreger, at skønnetover den rekreative værdi formentliger for lavt: - Vi har regnet med forsigtighedfor at få et robust gennemsnit, ogder er ingen grund til at tro, at folkoverdriver deres betalingsvilje. Resultatetstemmer ganske godt med andre undersøgelser.I Mols Bjerge har vi prøvetat måle betalingsviljen ud fra transportforbrug,altså den tid og de penge, somfolk anvendte for at komme dertil. Vikom frem til en rekreativ værdi pr. hektar,der var dobbelt så stor som i den generelleundersøgelse, men Mols Bjergehar også dobbelt så mange besøg somgennemsnittet af danske skove.I Storbritannien har lignende undersøgelserført til resultater, der ligger tætpå de danske. I Västerbotten i Sverigesynes betalingsviljen at være ti gangestørre end den danske.KontroversieltMan befinder sig i blæsevejr fra flerekanter, når man her i landet giver sig ilag med at sætte tal på skovglæde.- En del skovfolk synes, at det er kontroversieltoverhovedet at medregne rekreativeværdier. For dem handler skov8