ILJÃFORSKNING - Info - Aarhus Universitet

More documents

Recommendations

Info

DETISTRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAMjuni 1998Billedetudeladt afcopyrightårsagercifikke råd til landmændene. Økologiskeløsninger er pakkeløsninger. Sammenhængenei systemet er så indfiltrede ihinanden, at de ikke bare kan trækkesud enkeltvis og fungere løsrevet fra deandre.Men der kan gives overordnede råd omdyrkningsstil. Mikael Münster-Swendsensammenfatter:- Man får et mere velfungerende agerland,hvis man sørger for sprøjtefrie zoner,for levende hegn, gærder og andresteder, hvor alle de dyr, der fungerersom nyttedyr, kan overvintre og formeresig. Sprøjtning mod ukrudt bør brugesgradueret, så man for eksempel undladerat sprøjte dér, hvor ukrudtet reeltikke er trussel mod afgrøderne samt ivåde områder, hvor udbyttetalligevel ville væreringe. Af hensyn tilnyttedyrene er det godtmed naturpletter i marken.Og der er god fornufti at nedharve stubbenefter høst, fordi detgør jorden porøs og dermedgiver bedre forholdfor biller og edderkopper. Det løser ikkeskadedyrproblemet helt, men det kanføre til færre år og steder, hvor det blivernødvendigt at sprøjte mod skadedyr.På en mark i Ågerup ved Roskilde gavbladlus og svampe for et par år siden enopvisning i samspil mellem naturlige systemer.Marken var en af flere hvedemarker,som forskerne fulgte i flere år. Iforåret 1994 var der bladlus i marken, såmange at det begyndte at blive kritisk.Der var også et begyndende angreb afsvampesygdommen meldug, og sprøjtetmod svampe var der ikke - men det vistesig at komme til nytte. Marken blevnemlig invaderet af en type svampe, somdræber insekter, og i løbet af få dageknækkede de bladlusene. Derefter sørgedetørt vejr for, at meldug-angrebetikke udviklede sig truende, så bondenBilledetudeladt afcopyrightårsagerklarede frisag og fik et normalt udbytteuden brug af pesticider.Forløbet illustrerer nogle naturligemekanismer. Det illustrerer også usikkerhedenved at forlade sig på, at stabilitetog balance automatisk vil opstå, blotman lader naturen råde."Af hensyn til nyttedyrene er detgodt med naturpletter i marken"- Inden for økologien stirrede vi osganske længe blinde på en naturopfattelse,der fokuserede på naturlig balance.Efterfølgende har vi måttet konstatere,at udviklingen i naturen er karakteriseretved store ændringer og kraftigevariationer, siger Mikael Münster-Swendsen og spekulerer over årsagen tilden ændrede naturopfattelse:- Baggrunden er vel, atsamfundsudviklingen i enperiode var præget af enstræben efter netop stabilitet,balance, og tryghed,mens det i dag snarere erdynamik, der er idealet.Mentaliteten er ændret.Det sætter sig spor i, hvordan vi betragternaturen. Forskere er jo også mennesker,når de går på arbejde. De er tilbøjeligetil at flytte sig i samme retningsom andre mennesker og stille tidensspørgsmål til deres emne. I dag ser vi efterdynamik, brud, udbrud og modsætningeri naturlige systemer. Det betragterjeg som nyttigt. Hvis man kun så efterstabilitet og balance, ville det ikkegive dækkende beskrivelseraf de naturlige systemer,som vi er afhængigeaf.Mikael Münster-Swendsenvar leder af "Center forAgerlandets Biodiversitet,"som indgik i Det StrategiskeMiljøforskningsprogramfra 1992 til 1997.Billedetudeladt afcopyrightårsager40
DETISTRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAMjuni 1998Mad på bordet og næring til sjælenDet danske landskab er i meget højgrad et landbrugsprodukt. Hvilkenbetydning skal det have for landbrugetsøkonomi i de kommende årtier?Bønder har alle dage produceret landskab.De har lavet korn, kød, mælkog æg og solgt disse produkter for penge.Uden for regnskabet har de så desudenlavet landskab. Skal det indgå i landbrugetsøkonomi i fremtiden?At bruge jorden er også at forme landet.Det er ganske umuligt at undgå det.Hidtil har denne påvirkning af landskabetimidlertid ikke været betragtet somen egentlig produktion, men blot som enbivirkning af den egentlige produktion;fremstillingen af fødevarer. Men måskevil det være nyttigt at se på fremtidenslandbrug med andre briller, hvor produktionenaf mad og af landskab er sidestillede?Kjell Nilsson og Andreas Höll, henholdsvisforskningschef og forsker vedForskningscentret for Skov & Landskab,arbejder på at fremskaffe materiale, somkan inspirere offentlighed og politikeretil debat om landskabspolitik, herunderom landmanden som landskabsforvalter.Skønt landbruget kun omfatter femprocent af den danske arbejdsstyrke, sådækker det to tredjedele af Danmarksareal. Ændringer af ejer- og produktionsforholdi landbruget kan altså drastiskforandre landets udseende, og netopsådanne ændringer har præget de senesteårtier. Den traditionelle bondemed det mellemstore brug og med flereafgrøder og flere dyrearter af betydningMILJØFORSKNING NR 3641
Page 1 and 2: DET STRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PRO
Page 3 and 4: DETISTRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PRO
Page 20 and 21: IKKE PENGE NOK I GRÆSNINGBillede u
Page 38 and 39: juni 1998DETISTRATEGISKEMILJØFORSK
Page 50 and 51: juni 1998DETISTRATEGISKEMILJØFORSK
Page 52: juni 1998DET STRATEGISKEMILJØFORSK

ILJÃFORSKNING - Info - Aarhus Universitet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?

ILJÃFORSKNING - Info - Aarhus Universitet