ILJØFORSKNING - Info - Aarhus Universitet

DETISTRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAMjuni 1998LandskabelseAt gå en tur ved strand eller i skov og sepå fugle. At dyrke sin jord og få en storafgrøde i hus. At fiske store aborrer i enklarvandet sø. At pleje sine svin, så debliver store og stærke før slagtning. Atse sommerfugle flagre over ageren... Derer mange forskellige interesser i detdanske landskab, og de trækker ikkenødvendigvis på samme hammel, men ertværtimod ofte i strid med hinanden.Strid om brugen af landskabet, omlandskabelsen, har der altid været, foreksempel mellem bønder og fiskere - somda det i 1857 lykkedes bønderne i Bagenkopat inddæmme det gode fiskevand,Magleby Nor, til stor forbitrelsefor de lokale fiskere. I dag er det andreinteresser, der har svært ved at enes om,hvordan landet skal ligge og se ud.Landbrugeres produktionshensyn.Byboeres ønsker om grønhed, skønhedog ro. Det miljøpolitiske behov for vådområder,der kan fungere som biologiskerenseanlæg. Hensynet til biodiversitet,til biologisk mangfoldighed, der er centralti internationale konventioner, somogså har dansk underskrift. Og hensynettil bevarelse af kulturspor, til tidligeregenerationers brug af landskabet.Om disse og endnu flere hensyn bliverder ustandselig trukket tov - på kryds ogtværs - og landskabet ændrer sig for øjneneaf os, umærkeligt, men alligevel såhastigt, at det ikke er nødvendigt at havemange årtier på bagen for at kunnehuske landskaber, som er forsvundet.I hvilken retning udvikler landskabetsig? Hvilke hensyn og kriterier vejer ipraksis tungest hvor og hvornår? Hvornårspiller de sammen og hvornår imodhinanden? Er det muligt at forene kriteriernei en overordnet landskabspolitik?Skal landskabet yde, eller skal det nydes- eller kan nydelse måske betragtes somen ydelse? I hvilket omfang kan Danmarkbåde være et yndigt land og et effektivtland?På de følgende sider fortælles omforskning, der på den ene eller den andenmåde har betydning for landskabelsen:Forskning, der tager udgangspunkti hensynet til biodiversitet. Forskning,der tager udgangspunkt i hensynet tilæstetik og rekreation. Forskning, der tagerudgangspunkt i ønsket om bevarelseaf kulturspor. Forskning, der tager udgangspunkti produktionsmetoder.Forskning, der tager udgangspunkt i problemetmed den kraftige tilførsel af næringsstofferfra landbrug til vandmiljø.Artiklerne er baseret på interview medforskere, der er tilknyttet centre underDet Strategiske Miljøforskningsprogram.En journalist har skrevet artiklerne,og det faktuelle indhold er efterfølgendekontrolleret af de enkelte forskere.Hensigten har været at lette dialogenmellem miljøforskningen og resten afsamfundet. Derfor er der lagt vægt på atbeskrive de samfundsmæssige sammenhænge,som forskningen indgår i, og påikke alene at formidle forskernes resultater,men også at fortælle om deres arbejdsmetoder,tvivl, overvejelser og omde spørgsmål, som de finder det vigtigtat få inddraget i den offentlige debat.Den opmærksomme læser vil konstatere,at de citerede forskere nok kunnefå nogle dage til at gå med at diskuterenaturopfattelse, da det er et begreb, somde har markant forskellige syn på. Devarierende opfattelser leder til, at forskerneogså stiller varierende typer afspørgsmål til deres emner. Således kasteslys over en bred vifte af temaer, derhar betydning for den fremtidige brug afdet danske landskab.Ligheder mellem forskerne er der også,først og fremmest en gennemgåendebekymring for det åbne lands fremtid.Mange peger på, at de dele af landskabet,som hverken er intens og effektivnatur eller ditto landbrugsproduktion,er truede landskabstyper. De grønneenge. De græssende dyr. Det lempeligelandbrug.Yderligere eksemplarer af bladet elleraf de tre tidligere numre af Miljøforskningfor Fremtiden kan bestilles på DetStrategiske Miljøforskningsprograms sekretariat:Forskerparken, Gustav WiedsVej 10, 8000 Århus C. Telefon: 86 20 2000. Sekretariatet modtager også gernereaktioner på bladets form og indhold.4