ILJØFORSKNING - Info - Aarhus Universitet

DETISTRATEGISKEMILJØFORSKNINGS-PROGRAMjuni 1998kaldte nyttedyr, som kan hjælpebønderne. Løbebiller, rovbiller,snyltehvepse og edderkopperer for eksempel rovdyr,der angriber planteædereog altså kan bidrage til atbeskytte afgrøderne.- I begejstringen over erkendelsenaf overordnede sammenhængeer det imidlertidblevet glemt at undersøge mere konkret,hvor nyttige nyttedyrene faktisk er oghvordan og hvornår. Er det rigtigt, atman kan bruge dem i stedet for sprøjtning?Tanken er pæn, men virker denogså i praksis? Vi har nok forsømt atstudere de økologiske samspil direkte.Efter den store erkendelse har vi fåetbehov for påny at undersøge mekanismernetæt på og at måle deres effekt,siger Mikael Münster-Swendsen.Sådan udlægger han baggrunden forden forskning, som er foregået i Centerfor Agerlandets Biodiversitet. Skal landbrugetkunne drage nytte af biologiskeressourcer og funktioner, er det ikke tilstrækkeligtat kende til dem på hurraniveauet.Forskerne, som har været tilknyttetagerlandscentret, har undersøgt, hvadbiller og edderkopper faktisk æder oghvordan forskellige former for føde påvirkerdisse små rovdyrs overlevelse ogformering. Mikael Münster-Swendsenopsummerer, at de potentielle nyttedyrsspisevaner er langt mere varierede endhidtil antaget.- Nogle af de såkaldte nytteorganismer,som skulle kunne beskytte afgrødermod planteædere, har vist sig slet ikkeat opføre sig som ventet. Andre har vist"En overordnet lære har været, atde store gevinster næppe ligger imålrettet brug af udvalgte nytteorganismer- taget ud af sammenhængene- men snarere i bredt atlægge om til en dyrkningsstil, derikke bruger jorden til det yderste,men giver plads til lidt af hvert."Billedetudeladt afcopyrightårsagersig at betyde mere end ventet.Generelt må vi konstatere, atrovdyrene ikke kan klare ogheller ikke går efter ensidigkost. De tilstræber variation ikostplanen, og det giver demogså den bedste overlevelse ogformering. Konsekvensen er, atman ikke for eksempel kan holdesig til en bestemt slags billerog derpå antage, at de til gengæld æderbladlusene. Rovdyrene spiser af godegrunde kun en vis andel bladlus og harogså brug for anden mad, fortæller han.Den gode grund til bladluse-afholdenheder, at lusene giver diarré. Selv specialiseredebladluse-jægere som mariehønshar konstant dårlig mave, men despiser også alvorligt mange af lusene. Defleste ikke-specialister tåler kun at spiseet par stykker om dagen. En mulig forklaringer, at lusene simpelthen er altfor smækfyldte af sukker og specielle enzymertil, at noget fordøjelsessystem kankapere det. Bladlusene indtager storemængder sukker i form af plantesaft oghar også selv konstant og kraftig diarré.Råd om dyrkningsstilUd over undersøgelser af udvalgte arterssærlige adfærd i forbindelse med fødesøgninger der blevet samlet data,som kan give et grovkornet billedeaf de planter, små planteædereog rovdyr, parasitter ogsygdomme, der findes i agerlandetskornmarker: Hvilke?Hvor mange? Hvem spiserhvem og hvad?De mange data er byggetsammen i en økologisk model,der beskriver de væsentligste sammenhængemellem afgrøde, jordbund,ukrudt, vejr, flora og fauna, eller somMikael Münster-Swendsen siger: Samspilleti det levende system under givne,ydre forhold.Modellen hjælper forskerne med at fåoverblik og forståelse af sammenhænge,men det kan ikke udmøntes i meget spe-Billedet udeladt afcopyrightårsagerMILJØFORSKNING NR 3639